OPSAMLING FRA FÆLLES OM ODENSE DIALOG 2016

Transkript

1 OPSAMLING FRA FÆLLES OM ODENSE DIALOG 2016

2 TEMA 1 EN KOMMUNE I ØJENHØJDE

3 Tema 1 1) For meget fokus på økonomi Penge kommer til at fylde for meget, hvilket betyder, at kreativiteten dør Kommunen skal hjælpe med at skabe adgang til andre fonde 2) Ressourcer er andet end økonomi Hvorfor er busser ikke gratis for frivillige? Kunne man lave en udviklingspulje til PR for fattige små foreninger eksempelvis hjælp til spalteplads i Fyens, online spots, biografspots samt blive nævnt på odense.dk Kommunen skulle promovere frivillighed i stedet for julelys i bymidten 3) Forskellige logikker Man kan godt være ligeværdig, selvom man ikke er lige Transparens er vigtig for forståelse mellem frivillige og kommunen. Vi har brug for små vinduer, hvor man kan se ind til hinanden Civilsamfundet oplever mere kontrol frem for tillid fra kommunens side Glem ikke at frivillighed kan måles i andet og mere end antal frivillige/brugere

4 Tema 1 4) Kommunen er et puslespil Kommunen skal være transparent for dem selv Ordet Advisory board er ihvertfald ikke i øjenhøjde. Brug almindelige danske ord og lad nogen fra virkeligheden i Odense være medlem Vi arbejder meget i fællesskaber - det bør I også gøre i kommunerne - det rykker! Sproget er en stor del af barrieren Der kan hurtigt gå DJØF i den 5) Hvordan kan dialogmødet laves på en anden måde? Ikke realistisk at civilsamfund afholder dialogmøde, men planlæg det sammen med SIKO, Frivilligcenteret og øvrige paraplyorganisationer Daglig kontakt mangler - årligt dialogmøde er godt, men ikke nok! Større indflydelse på dagens program 6) Alternative fastlagte dialogformer Kommunens medarbejdere burde deltage i bestyrelsesmøder Vi vil gerne have stillet nogen til rådighed fra kommunen, som har tid til at sætte sig sammen med os og samskabe - hjælpe os med at udvikle en forretningsmodel Skibhusforum er et eksempel på et fællesskab, der er blevet indgangen til et lokalområde Det virker ofte som om, at høringer er der fordi man skal - ikke fordi man vil bruge svarene til ændringer. Tidlig inddragelse er vigtig! Det er godt med midlertidigt materiale der kan ændres

5 Tema 1 7) Kommunen som facilitator Kommunen skal facilitere en platform, hvor virksomheder og frivillige kan mødes. Foreninger vil lære hinanden at kende - så de kan henvise borgerne videre til andre foreninger. Der er brug for eksempelvis en erfa-dag eller en mentorordning. Et samlet overblik over frivillige og foreninger i Odense Kommune. 8) Hvordan kommer man i kontakt med kommunen? En hjemmeside der er nem at overskue - hvem skal jeg tale med? Odenses Kommunes call center fungerer ikke godt nok. Kommunens image er, at man ikke bare kan henvende sig. En synlig medarbejder i lokalområdet! Giv et tip skal udbredes. 9) Én indgang Kontakten mellem kommune og civilsamfund er ofte relationsbundet. Der er brug for én indgang for folk der vil arrangere events. Kommunen skal tænke mere på tværs. Hver forening skal have en kommunal kontaktperson. Kommune og forening som sparringspartner. Vi kan guide hinanden videre.

6 Tema 1 10) Hjælpe med opgaveløsningen "Velkommen til flygtninge - møder. Kan de placeres i lokalområderne Vi kan ikke få lov at hjælpe! Facebookgruppe kunne få mange til at byde ind TØR/PRØV det som de frivillige fortæller og tænker 11) Frivilligfaglighed i Odense Kommune Ansatte i kommunen kunne lave frivilligt arbejde og øge eget kendskab på den måde Kommunens medarbejdere skal anerkende de frivillige og deres kompetencer. Når partnerskaber lykkes skal kommunen ikke tage æren

7 TEMA 2 FÆLLESSKABER DER FAVNER

8 Tema 2 1) Hvad driver de frivillige? Vi gør noget som medmennesker. Er vi frivillige for vores egen skyld eller andres? Betydningsfuld inddragelse skaber betydningsfulde bidrag. Mine ressourcer skal bruges til noget. Jeg behøver ingen tak. Det at gøre noget for andre smitter af på andre. Man får en masse tilbage når man er frivillig. Det de unge får ud af at være frivillige er, at de får noget praktisk viden, og de får kontakt til en god fagperson. 2) Hvad kræver det at samskabe med kommunen? Vi frivillige organiserer os selv mindst lige så sektoropdelt som kommunen. Vi kan godt blive bedre til at samskabe med andre, tænke i samskabelse og være bedre til at bruge hinanden. Kommunen kan byde ind med lokaler. En tillidskultur og en foreningskultur. Tillidskulturen skal have lov at blomstre. Ofte opfatter foreninger og de frivillige kommunen som kontrollanter. Center for Civilsamfunds tilgang opleves som ligeværdig og tillidsbaseret. 3) Hvordan skabes fællesskaber bedst? Vi skal gøre foreningslivet mere mangfoldigt. Bryde de faste rammer op og tænke nyt. Gennemsigtighed er afgørende. Det er en udfordring at være mangfoldig og finde sammen med nye typer. Vi skal se bredere på os selv som forening. Fællesskaber: Der tænker jeg ikke på kommunen.

9 Tema 2 4) Hvad kan vi få ud af, at det private erhvervsliv er med? Hvordan samskaber man med erhvervslivet? Kig på andre ressourcer end penge. Fx at virksomhedsledere kan komme ud og holde foredrag. Der ligger mange værdier i CSR. 5) Hvordan styrker vi de allerede eksisterende lokale fællesskaber? Man skal tænke mere lokalt i forstæderne og ikke kun have fokus på optimismen i Centrum - eksempelvis Odense By -bølgen. I Stige har vi fået lov at overtage Færgehuset. Der er mange, der vil give et nap med, og der er mange eksempler på, at der opstår fællesskaber derude. Vi ønsker nære tværfaglige og lokale beboerhuse fremfor Borgernes Hus. Der er brug for mange fællesskaber. Kunne man tænke i lokalområder, hvor formanden for fodboldklubben skal have bygget et hegn så er det de lokale spejdere, man spørger om hjælp.

10 Tema 2 6) Hvordan bliver vi bedre til at kommunikere og formidle frivillighed og fællesskaber? Hvordan finder kommune og civilsamfund hinanden? Det er et problem! Lad være med at bruge ord der stigmatiserer målgruppen, som eksempelvis ensomme. Frivilligcenter skal åbne mere op, så de ikke kun koordinerer de sociale foreninger, men også alle andre foreninger. De skal være den eneste indgang. 7) Rekruttering af nye frivillige. Hvordan gør vi det? Mange frivillige shopper rundt. Hvordan får man nogle nye ind?

11 TEMA 3 DET SKAL VÆRE NEMT AT VÆRE FRIVILLIG

12 Tema 3 1) Kommunalt bureaukrati Det skal være lettere for foreningerne at administrere de tilskud, de har fået af kommunen: afrapportering, dokumentation og regnskab. Det skal være lettere at ansøge puljerne. Fundraising for de små foreninger er svært og tidskrævende. Puljens Dag er et godt initiativ til at hjælpe foreningerne. De ansatte i kommunen skal tage sig af bøvlet, så foreningerne kan leve af lyst. 2) Èn indgang Det skal være nemt at henvende sig det rette sted. Der skal være én indgang, fx med Frivilligcentret/Borgernes Hus som paraply. Hver forening skal have en fast kontaktperson i kommunen. 3) Dialog og samarbejde mellem kommune og frivillige Foreningerne vil gerne samarbejde med kommunen om mere synlighed for foreningerne med det mål at kunne rekruttere flere frivillige. Partnerskaber mellem kommune og foreninger på specifikke emner efterspørges. Man kunne arbejde på tværs i arbejdsgrupper. Løfte opgaver i fællesskab med kommunen frivillige kan det, kommunen ikke kan og skal. Det er ikke altid kommunen, der skal sætte stikket i.

13 Tema 3 4) Lokaler Nemmere proces: Lav en portal for lokaler og byrum, som borgere kan booke. Der kunne fx være en idebank, så man kunne få overblik over, hvad lokalerne er egnet til og tidligere brugt til + fotos. Formidling hvordan får man lov at låne et lokale? Lokaler skal kunne udlånes, selvom man ikke er en forening. Politisk kommentar: Kommunens lokaler = meget bundne rammer. Stille tomme bygninger til rådighed, så folk selv kan skabe rammerne. 5) Ledige som frivillige Ledige kan bruge foreningsarbejde som kompetenceløft, og det øger ens selvværd Foreninger frem for kurser bedre end jobcentret. At være frivillig er med til at afstigmatisere dem, der ikke er på arbejdsmarkedet (genoptræning) Kommunen skal klarlægge reglerne for at udføre frivilligt arbejde som dagpengemodtager. Der skal ikke være en masse bureaukrati forbundet med at være frivillig som dagpengemodtager. Slå et slag for virksomhedspraktik i foreningerne.

14 Tema 3 6) Integration Kommunen skal hjælpe og støtte de etniske minoritetsforeninger til at forstå de krav, der er som forening og tilskudsmodtager. Kommunen skal ikke tage udgangspunkt i deres etnicitet, men i fælles problemer som fx ensomhed. Indgangen til flygtninge kan ske gennem en kendt institution som fx skole. Kommunen kan blive bedre til at markedsføre foreningslivet for flygtninge start med børnene. Evt. differentieret kontingent. Nogle kan bidrage med tid andre med penge. Vi skal være bedre til at sætte flygtninge og danskere sammen ligesom Coffee with a Dane. 7) Erhvervsliv Der efterspørges, at kommunen er med til at skabe forbindelser og danne netværk mellem foreninger/civilsamfund og erhvervslivet. En arena, hvor de kan mødes om konkrete samarbejder. Det er svært for de frivillige at kontakte de mange spillere i erhvervslivet, ligesom erhvervslivet også skal have større mulighed for at se, hvad de får ud af sådan et samarbejde. 8) Tænke på tværs Der er meget fokus på de tunge emner inden for det frivillige sociale arbejde. Men folkeoplysende foreninger løfter også en social opgave, fx spejderne. Motiverne er forskellige, men man gør noget for andre. Brugere kan også være frivillige for andre eller rykke sig fra bruger til frivillig. Man behøver ikke altid tænke frivillige som de meget ressourcestærke! Frivilligbørs, hvor foreninger bytter ydelser.