Nyhedsbrev. Retssager og voldgift

Transkript

1 Nyhedsbrev Retssager og voldgift

2 REFORM AF DEN CIVILE RETSPLEJE Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en reform af den civile retspleje, herunder reglerne om sagens forberedelse, beviser, hovedforhandlingen og ankeadgang. Hovedpunkterne i lovændringerne opsummeres i det følgende. Forløbet frem til sagens anlæg Parterne skal forpligtes til at fremme sagen med fornøden hurtighed, til at undgå unødige sagsskridt og til at undersøge muligheden for en forligsmæssig løsning også forud for sagens anlæg. På det forberedende møde efter retsplejelovens 353 skal parterne redegøre for deres dialog om forlig, og det skal kunne få omkostningsmæssige konsekvenser, hvis en part har forhalet sagen, herunder nægtet af indgå i forligsmæssige drøftelser. Byretter skal kunne henvise sager til byretter i tilstødende retskredse, hvor berammelsestiden er kortere, uanset om parterne samtykker. Kontakt Jens Rostock-Jensen Direkte: Mobil: jrj@kromannreumert.com Frank Bøggild Direkte: Mobil: FB@kromannreumert.com Claus Juel Hansen Direkte: Mobil: CJH@kromannreumert.com Vidner og andre bevisspørgsmål Parterne skal i forbindelse med angivelsen af vidner oplyse et tema for, hvad vidnet skal forklare om, samt en begrundelse for, hvorfor vidnet er relevant at afhøre, for at give både parterne og retten en bedre mulighed for at vurdere relevansen af de anførte vidner. For at undgå omberammelser skal parterne forpligtes til at indkalde deres vidner, så snart hovedforhandlingen er berammet. Retten og parterne skal have større fokus på muligheden for at anvende skriftlige vidneerklæringer frem for mundtlige, da dette vil spare tid under hovedforhandlingen. Sagens forberedelse Retten skal kunne bestemme, at hovedforhandlingen skal foregå i tilslutning til det forberedende møde, hvis parterne er indforstået hermed og har tilstrækkelig mulighed for at varetage deres interesser. Byretter skal have mulighed for at pålægge parterne at udarbejde en ekstrakt forud for hovedforhandlingen for at højne kvaliteten og lette afviklingen af hovedforhandlingen. Ændring af appelgrænsen i civile sager Appelgrænsen i civile sager hæves fra kr til kr Det vil dog fortsat være muligt at få Procesbevillingsnævnets tilladelse til at appellere sagen. Landsretten får adgang til at afvise ankesager uanset sagens økonomiske værdi, hvis ikke parterne har oplyst forhold, der gør det sandsynligt, at sagen kan få et andet udfald end i byretten, f.eks. fordi der i ankestævningen henvises til samme påstande og anbringender som i byretten, og der ikke afgives svarskrift. 2/8

3 Afgørelser under sagens forberedelse skal kun kunne kæres, hvis de angår spørgsmål af afgørende eller indgribende betydning for parten eller har væsentlig betydning for sagens forløb, og da kun med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Ansøgning om tilladelse til at kære afgørelser afsagt af en landsret som første instans skal fremover altid alene indgives til Procesbevillingsnævnet (og ikke Højesteret), herunder i afgørelser omfattet af retsplejelovens 253 om delafgørelser. Ankefristen for anke fra landsret eller Sø- og Handelsretten til Højesteret nedsættes fra 8 uger til 4 uger. Ankefristen vil således være 4 uger, uanset om der ankes fra byret, landsret eller Sø- og Handelsretten. Ikrafttræden De nye regler i retsplejeloven trådte i kraft den 1. juli /8

4 NYE REGLER OM SYN OG SKØN Retsplejelovens regler om syn og skøn er ændret sammen med vedtagelsen af reformen om den civile retspleje. Hovedpunkterne i lovændringerne opsummeres i det følgende. Forenklet begæring om syn og skøn Begæringen om syn og skøn skal alene indeholde en kort beskrivelse af den overordnede ramme for det foreslåede syn og skøn, herunder genstanden og behovet for syn og skøn, og hvad det skal bevise. De konkrete spørgsmål behøver ikke at blive fremsendt til retten med begæringen, og retten kan beslutte, om syn og skøn kan tillades, uden først at gennemgå parternes spørgsmål. Hvis retten tillader syn og skøn skal parterne formulere deres spørgsmål ud fra den overordnede ramme. Den part, som har begæret syn og skøn (rekvirenten), sender først sine spørgsmål til modparten, som herefter stiller sine egne spørgsmål. Parterne behøver ikke opnå enighed om spørgsmålene. Kontakt Jens Rostock-Jensen Direkte: Mobil: jrj@kromannreumert.com Frank Bøggild Direkte: Mobil: FB@kromannreumert.com Claus Juel Hansen Direkte: Mobil: CJH@kromannreumert.com Retten afgør om spørgsmålene kan godkendes, og kan kun afvise spørgsmål, som ligger uden for skønsmandens kompetence eller ikke falder ind under rammen for syn og skønnet, som er overflødige efter retsplejelovens 341, eller som på utilbørlig måde kan påvirke skønsmandens besvarelse. Spørgsmålene skal stilles ved brug af et særligt skema, hvor også skønsmandens besvarelse kan indføres. Udpegning af skønsmanden Retten skal sende begæringen og parternes spørgsmål til den skønsmand, som foreslås udpeget, og samtidig anmode skønsmanden om at komme med et overslag over tid og pris for besvarelsen. Retten træffer herefter og på baggrund af parternes bemærkninger afgørelse om, hvorvidt skønsmanden kan udpeges. Retten skal kunne afvise at udpege en skønsmand, som ikke kan gennemføre skønsforretningen og besvare spørgsmålene inden for rimelig tid. Retten fastsætter en frist for besvarelsen med udgangspunkt i skønsmandens overslag. Hvis fristen overskrides skal skønsmanden redegøre for grunden, og overskridelser kan få konsekvenser for skønsmandens honorar. I yderste konsekvens kan retten tilbagekalde udpegningen, hvis skønserklæringen ikke kan forventes at fremkomme inden for acceptabel tid. Supplerende spørgsmål Parterne skal kun undtagelsesvist have mulighed for at stille supplerende spørgsmål mere end én gang. Retten træffer beslutning om, hvorvidt de supplerende spørgsmål skal besvares, og om 4/8

5 dette skal ske skriftligt eller mundtligt i forbindelse med afhjemlingen af skønsmanden under hovedforhandlingen. Omkostninger til syn og skøn Det præciseres, at den part, der har begæret syn og skønnet, hæfter for de samlede omkostninger, mens de andre parter hæfter for omkostningerne ved deres egne spørgsmål. Ikrafttræden De nye regler om syn og skøn trådte i kraft den 1. juli /8

6 ENSIDIGT INDHENTEDE SAGKYNDIGE ERKLÆRINGER Det følger af Retsplejerådets betænkning 1543/2013 om syn og skøn, at det er Retsplejerådets opfattelse, at der er anledning til at overveje, om der skal være mulighed for andre former for beviser end syn og skøn i sager, hvor der er behov for sagkyndig vurdering, f.eks. en udvidet brug af ensidigt indhentet sagkyndig erklæring. Retsplejerådet - hvor advokat Jens Rostock-Jensen fra Kromann Reumert er medlem - har nu indledt et arbejde, der vil gøre status for retsreglerne om syn og skøn og ensidigt indhentede erklæringer samt overveje, om der er baggrund for at ændre reglerne i retning af større og mere liberal tilgang til brugen af ensidigt indhentede erklæringer som bevismiddel under retssager i lighed med de regler, der anvendes både i dansk og international voldgift. Kontakt Jens Rostock-Jensen Direkte: Mobil: jrj@kromannreumert.com Frank Bøggild Direkte: Mobil: FB@kromannreumert.com Claus Juel Hansen Direkte: Mobil: CJH@kromannreumert.com 6/8

7 SAGSTILGANG TIL HØJESTERET M.V I januar 2014 vedtog Folketinget en række ændringer af retsplejeloven, der har til hensigt at sikre, at Højesterets ressourcer i højere grad end hidtil anvendes på sager, der rejser spørgsmål af generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller i øvrigt er af væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. Hensigten er at sikre, at bevissager og sager, hvor de principielle retsspørgsmål allerede er afklaret, ikke behandles ved Højesteret. Hovedpunkterne i lovændringerne opsummeres i det følgende. Sager behandlet af landsretten som 1. instans En sag kan kun henvises fra byretten til landsretten til behandling i 1. instans, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Herved sikres, at kun sager, der opfylder disse særlige kriterier, kan indbringes for Højesteret i 2. instans. Kontakt Jens Rostock-Jensen Direkte: Mobil: jrj@kromannreumert.com Frank Bøggild Direkte: Mobil: FB@kromannreumert.com Claus Juel Hansen Direkte: Mobil: CJH@kromannreumert.com Byrettens afgørelse om at tillade eller nægte henvisning kan kæres til landsretten. Landsrettens evt. afgørelse om at afvise en henvisning kan kæres til Højesteret. Sager behandlet af Sø- og Handelsretten som 1. instans Domme afsagt af Sø- og Handelsretten kan frit ankes til landsretten, men kan kun ankes til Højesteret, hvis ankesagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, eller hvis andre særlige grunde i øvrigt taler for, at sagen behandles af Højesteret som 2. instans. Højesteret påser selv, om betingelserne for anke til Højesteret er opfyldt. Sø- og Handelsrettens kompetenceområde Sø- og Handelsrettens kompetence til at behandle civile sager i 1. instans udvides med nogle sagsområder, der har nær tilknytning til de sagsområder, der hidtil har været behandlet i Sø- og Handelsretten, f.eks. sager mellem erhvervsdrivende hvor lov om markedsføring har væsentlig betydning. Omvendt indskrænkes muligheden for, at byretterne efter begæring af en part kan henvise principielle sager til Sø- og Handelsretten, således at dette kun kan ske i sager om ansættelsesforhold og visse sager om ophavsret. Ikrafttræden De nye regler i retsplejeloven trådte i kraft den 1. februar Højesteret har allerede i to afgørelser afvist anke fra Sø- og Handelsretten til Højesteret som 2. instans, idet Højesteret anså sagerne 7/8

8 for ikke at opfylde de skærpede betingelser for direkte appel til Højesteret. 8/8