Prædiken til sidste søndag efter Hellig tre konger, Vor Frue Kirke, d. 17. januar 2016

Transkript

1 1 Prædiken til sidste søndag efter Hellig tre konger, Vor Frue Kirke, d. 17. januar 2016 Stine Munch Et hvedekorn fylder kun ganske lidt, og sådan i sig selv synes jeg faktisk heller ikke det smager særligt godt. Og hvedeplanten er kun etårig. Det vil sige, at man skal så hvede hvert eneste år, hvis man vil have hvedehøst. Hvedekornet er således ret undseeligt. Men man kan først rigtig se hvad det er, når man planter det i jorden. Kornet dør, men op af jorden kommer der en ny plante, som igen sætter mange korn.

2 2 Men har man så set alt hvad der er i dette korn bare ved at se første høst? Nej, de nye korn skal som sagt sås igen og sådan kan man blive ved, og ved høsten år efter år, stå foran den ene fyldte mark med hvede efter den anden. Her ser man se hvad det lille undseelige korn trods alt kan indeholde. At kornet som dør i jorden opstår som fyldte aks. Jesus taler om sig selv. Verden vil ikke kunne se hvem han er og se det fulde udbytte af hans liv her på jorden, før han dør på korset. Jesus blev ikke ophøjet ikke på en kongetrone, men på et kors. Han lagde sig selv og hele sit liv ind under Guds kærligheds vilje.

3 3.. Korset fortæller, at lidelsen og ondskaben altid er os nær. De erfarer vi igennem vores liv. Det onde er i verden. Vi udøver det selv og det rammer os. Det er et mysterium jeg aldrig rigtig tror jeg helt forstår dybden og storheden i, men Jesu død og opstandelse betyder, at vi kan leve i frihed. Ved dåben siger Jesus: Jeg er med dig alle dage! Så stor er Guds kærlighed, at han ikke ser på, hvad vi udretter, men giver os tilgivelse og evigt liv på forskud! Et bedre grundlag kan vi ikke få. Det betyder, at vi må leve med håb. Fordi Jesus gav sig selv!! For os der ingenting fatter! Og blev til liv for alle os.

4 4 Det var ellers begyndt så godt. Jesus var meget populær. Han havde mange tilhængere. Og så endte det alligevel med at han blev henrettet som en forbryder. For at få sine disciple til at forstå hvorfor han skulle dø, bruger Jesus et billedet af hvedekornet. Hvedekornet er et billede på Jesus, som er nødt til at gå i døden. For hvis han ikke var død, ville der ikke være kommet noget ud af hans indsats. Så ville det hele have været forgæves. Så ville der aldrig være kommet en kristen kirke efter ham. Det er det Jesus mener, når han siger: "Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold." Det er egentlig mærkeligt: at nogen må dø for at andre kan leve. Men sådan er det altså. Ved at Jesus døde, fik vi andre en chance for at få evigt liv. Ved

5 5 korsfæstelsen og ikke mindst opstandelsen viser Gud os sin kærlighed. Den forfærdelige korsfæstelse viser os, at selvom vi er nogle uforbederlige idioter, så slår Gud alt det onde ihjel, ser bort fra det, og lader os stå op, genfødes, som sine børn. Og allerede 50 dage efter påske, var der flere tusind jøder der blev overbevist om at Jesus var Guds Søn og deres redningsmand, deres frelser. Det skete pinsedag, da apostlen Peter prædikede meget stærkt om Jesu død og opstandelse. Folk forstod pludselig at den korsfæstede Jesus var befrieren. Og derefter spredtes nyheden om Jesus som ringe i vandet ud over hele verden, som hvedekorn der hele tiden bliver til en ny stor mark med hvedeplanter.

6 6 Man må jo ellers virkelig sige, at det er noget, der går imod verdens filosofi. At give sit liv for andre, ja, at hade sit liv, som vi også hører det i dag. Det er nemlig somme tider som om, at alle tv-udsendelser, alle dameblade og alle sange, som vi hører i radioen præsenterer os for den samme filosofi: Livet er dit eget! Lev det, som du har valgt, som du ønsker det. Som det er godt for mig, så det giver mening for mig selv, så jeg kan realisere mig selv. Men vores liv er ikke bare vores eget. Vi er alle del af sammenhænge, vi står alle i relation til vore medmennesker, vi har ansvar overfor hinanden

7 7 Vi er ikke alene i verden, vi kan og skal ikke bare køre vores eget løb. Det er en konstatering og ikke et bud, Jesus kommer med her i dag. At den, der elsker sit liv, skal miste det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. Hvis du følger verdens filosofi om at du bare skal leve livet som du vil, uden tanke på din næste, men kun med tanke på dig selv og dit eget, så vil du tabe alting. Livet vil glide ud imellem dine fingre. Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det. Det betyder ikke, at du skal hade dig selv.

8 8 At elske sit liv betyder i denne sammenhæng at man vil leve sit liv for sig selv, og ikke dele ud af tid eller af ressourcer at have nok i sig selv. At hade sit liv i denne verden, betyder ikke, at man når som helst kan finde på at tage sit eget liv. At hade sit liv i denne verden vil sige, at jeg er villig til at ofre tid og ressourcer på andre. At man for fællesskabet skyld er villig til at gå på kompromis, for eksempel. Mit liv ikke er andet end et lille hvedekorn. Og et hvedekorn kommer ikke til sin ret, hvis det bare bliver liggende i sædemandens sæk. Tørt og lunt, men ineffektivt.

9 9 Lad mig illustrere hvedekornets billede med et andet billede: Om ganske snart kan man købe påskeliljer, der "sover", dvs. at de ikke står i vand og blomsten er endnu ikke åbnet. De ser lidt kedelige ud og man kunne let komme til at overse dem, hvis ikke man vidste, hvor fantastisk flotte de bliver, bare de får lov at stå i en vase med vand i et døgns tid. Påskeliljen "vågner" nemlig og folder sine farvestrålende kronblade ud, når den får vand. Og sikke en pragt! De stråler om kap med forårsolen og kan bringe glæde og forårsstemning ind i ethvert sind! Men uden vand bliver der ingen blomstring og vi går glip af det flotte syn. Der findes også mennesker, der går rundt som "sovende" påskeliljer; deres pragt og skønhed er ikke

10 10 lige til at få øje på. Men kommer vi i det rette element, den rigtige sammenhæng, kommer vi ind i et fællesskab hvor man mærker, at der er brug for én, så blomstrer vi op og vi opdager, hvor meget vi kan og gerne vil! At tro på Gud er som at blive sat i vand. Troen giver os kraft og mod til, at kunne springe ud i fuldt flor. Her kan vi hente hjælp til livets mange forskellige opgaver og situationer. Så ligesom påskeliljerne suger liv og kraft fra vandet, kan vi "suge kraft" ved at tage imod Guds ord og give troen en plads i vores hverdag. Hvis påskeliljerne aldrig bliver sat i vand, vil de bare blive ved med at være lukkede, indtil de tørrer helt ind og ingen vil få glæde af dem eller se deres pragt.

11 11 Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Sådan viste Jesus os det. Han var jo netop der, hvor andre befandt sig. Han glemte sig selv, fordi han skulle hjælpe andre og fortælle os, at vi er elskede som dem vi er. Sådan som Paulus siger det i brevet til kolossenserne i dag: Kristus i jer, herlighedens håb. Ham forkynder vi, og vi formaner enhver og belærer enhver med al visdom for at føre ethvert menneske frem som fuldkomment i Kristus. Jeg tror, at hvis vi virkelig kunne forstå det, så ville mange af os have det meget bedre i vores liv. Så slap vi for den evige halsen rundt efter anerkendelse, så

12 12 ville vi tro og vide, at vi sådan set ikke behøver at retfærdiggøre os, for Gud har allerede vundet anerkendelsen for os. Vi er Guds børn, og det burde være nok. Dommen er endda afsagt på forhånd fordi vi ikke skal fremvise et pletfrit liv, eller gode gerninger på stribe overfor Gud på den yderste dag eller hvornår det nu er. På forhånd har Gud sagt god for os. For det drejer sig ikke om os, om mig mig mig og min uformåen..men om Guds nåde. Og det er det helt særlige ved kristendommen; at man faktisk kan glemme sig selv. At man kan hade sit liv i denne verden, forstået på den måde, at man ikke behøver at være optaget af hvordan man tager sig ud. Vi kan slappe af, fordi vi ikke dømmes efter hvordan vi tager os ud i Guds og

13 13 menneskers øjne og på den måde kan vi have overskud til at tage os af hinanden i stedetfor kun af os selv. Dommen er afsagt på forhånd; det er evangeliet. Lever man under loven, hvis man f.eks er ateist, så forsøger man at leve et godt liv hvor man gør gode og rigtige ting og det kan endda være, at man mener, man er et godt menneske, og uden at jeg ved det, så tænker jeg, at man som sådan et godt menneske, også håber på, når eens liv er ved at rinde ud, at der kommer en bekræftelse på, at man faktisk ER et godt menneske. Også buddhisten, for eksempel, mener, at hans livsførelse vil afgøre den endelige dom. Det samme gælder for muslimen. Derfor sidder alle disse mennesker hver dag på anklagebænken, så at sige.

14 14 Paulus siger, at i kristendommen er det omvendt. Ethvert menneske er fuldkomment i Kristus. Her kommer dommen først og så kan man leve sit på frikendelsen, i tillid og ansvar og tro overfor Gud og næsten. For når vi tror på Kristus kan vi ånde lettet op og sige som Paulus skriver i et af sine andre breve, til menigheden i Rom: Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. Det er bare så svært at tro og stole på, især når man efterhånden kender sig selv.. Men budskabet er og bliver, alligevel og på trods af hvordan vi er: ethvert menneske er fuldkomment i Kristus, og dermed har Gud i virkeligheden sagt det samme til os, som til Kristus: Du er mit elskede barn, i dig har jeg fundet velbehag.

15 15 Derfor kan vi faktisk hade vort liv, lade selvoptagetheden tage en pause i det mindste, og så er vi virkelige er frie til at gå ud og hjælpe vor næste så godt vi formår og vinde livet i fællesskab med alle de andre. Lovprisning Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Kirkebøn Gud, du sendte os din Søn, så vi bedre kunne forstå dig. Han lærte os om kærlighed og tilgivelse. Du lod ham korsfæste, lide og dø.

16 16 Han kæmpede mod døden for vores skyld. Men du rejste ham op igen og gav os tilgivelsen og håbet om et evigt liv sammen med dig. Vi beder for dronningen og hele hendes familie - og for alle, der har magt, at de må bruge den magt i kærlighed. Giv os overskud, Gud, så vi kan give til andre, hvad vi har fået af dig. Hjælp os til at forstå, at den himmelske lykke ikke findes ved at gå ind i sig selv, men findes ved at gå ud i verden. Lær os at finde dit liv midt i vor hverdag - så hverdagen kan blive til højtid - og vi kan blive dine børn. Du gav os livet, Gud - lær os at bruge det liv, slide på det, arbejde med det.

17 17 Giv dit liv og tænd dit lys hos alle, der føler sig omgivet af mørke - hvadenten det skyldes mangel på kærlighed, på tro, på mad eller på fremtid. Vi beder for den uge der kommer, lad os ikke møde mere ondt en vi kan klare. I Jesu navn, AMEN. Meddelelser Velsignelse: Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle!