ÅRET I TAL: BEHANDLINGS- SKADER

Transkript

1 ÅRET I TAL: BEHANDLINGS- SKADER 2013

2 INDHOLD Direktørens beretning 3 Formandens beretning 5 ANMELDELSER, AFGØRELSER OG ERSTATNINGER Om behandlingsskader 7 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområdet 9 Tabel 2: Afgørelser fordelt på dækningsområder 11 Tabel 3: Afgørelser fordelt på afgørelsestyper 12 Tabel 4: Tilkendte erstatninger fordelt på dækningsområder 13 Tabel 5: Tilkendte erstatninger fordelt på erstatningsposter 14 Tabel 6: Gennemsnitlig tilkendte erstatninger PATIENTERSTATNINGEN

3 DIREKTØRENS BERETNING AF KAREN-INGER BAST, DIREKTØR Beretninger kan være tørt stof, men vi ved, at særligt de erstatningspligtige institutioner følger anmeldelsestallene og erstatningsudbetalingerne nøje. Der er også en naturlig interesse i at følge, hvordan de midler, der afsættes til at drive Patienterstatningen, forvaltes og hvad der i øvrigt sker i Patienterstatningen. Vi har derfor i 2013 opdelt den traditionelle årsberetning i flere selvstændige rapporter, så det er nemmere for de interesserede at slå op i den rapport, der er relevant for dem. Vi arbejder dog hele tiden på at udvikle måden, vi formidler data på. Fx satser vi fremadrettet på at forbedre regionernes muligheder for selv løbende at trække de relevante data. ÅRET 2013 Otte rapporter: Året i tal med bestyrelsesformandens og direktørens beretning (behandlingsskader) Året i tal med bestyrelsesformandens og direktørens beretning (lægemiddelskader) Fem selvstændige rapporter med tal for hver region Årsrapport med ledelsesberetning, revisorerklæring, administrative oplysninger og regnskab. Rapporterne kan downloades fra vores hjemmeside: patienterstatningen.dk Anmeldelser I 2013 fik Patienterstatningen anmeldelser hvor vedrørte behandlingsskader, 466 lægemiddelskader og 11 anmeldelser vedrørte behandling på Færøerne. I 2012 var antallet 9.699, så stigningen begrænsede sig til 1 procent. Denne meget lille stigning var på baggrund af de store stigninger de foregående år uventet, og da der var budgetteret med en større stigning, måtte vi for første gang nogensinde desværre foretage afskedigelser PATIENTERSTATNINGEN

4 Anmeldelsesantallet for de første fire måneder i 2014 viser en stigning på 25 procent i forhold til samme periode i Der er altså indikation for, at det samlede anmeldelsesantal for hele 2014 vil stige, men det er for tidligt at sige noget sikkert om det endnu. Erstatningsudbetalinger Vi anviste i alt knap 794 millioner kroner hvor beløbet i 2012 udgjorde 782 millioner kroner - altså en stigning på 1,5 procent. Af de 794 millioner kroner vedrørte 747 millioner kroner behandlingsskader og de 47 millioner kroner lægemiddelskader. Omgørelsesprocenten Omgørelsesprocenten blev i 2013 på 14 procent altså lidt højere end i 2012, hvor omgørelsesprocenten var 12 procent. 274 afgørelser blev ændret ud af 1.735, og det må betragtes som absolut acceptabelt. Ændringerne vedrører i øvrigt også afgørelser til skade for patienten. Sagsbehandlingstiden I slutning af 2013 nærmede vi os for alvor bestyrelsens målsætning om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 200 dage, frem til vi afgør, om sagen skal anerkendes eller afvises. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for hele 2013 var på 216 dage, 204 dage i sidste kvartal af 2013 og faldet er fortsat ind i 2014, hvor sagsbehandlingstiden for 1. kvartal 2014 var på 194 dage. Anerkendelsesprocenten Andelen af anerkendte sager vedrørende behandlingsskader udgjorde 32,4 procent. I 2012 var anerkendelsesprocenten på 33,6 procent. Anerkendelsesprocenten har de sidste fem år svinget omkring 33 procent. Faldet i 2013 er ikke statisk signifikant set over en 3 års periode. Anerkendelsesprocenten for lægemiddelskader var 24,7 i 2013, og er samlet set uændret i perioden Private behandlingssteders medfinansiering af erstatningsordningen 1. september 2013 trådte en ændring af klage- og erstatningsloven i kraft. Herefter skal de private behandlingssteder forsikre sig for skader opstået i forbindelse med behandlinger foretaget uden om sygesikringen eller som led i det udvidede frie sygehusvalg. Forsikringsselskaberne Topdanmark og Tryg tegner forsikringer for private behandlingssteder. Fokusområder i 2013 Vi ved, at sagsbehandlingstiden er meget vigtig for dem, der søger erstatning. Derfor har vi i de senere år fokuseret meget på sagsbehandlingstiden, som det også er lykkedes os at nedbringe. Men det er også af stor betydning, at afgørelserne er rigtige og forståelige både for patienter og de læger m.fl., der også er parter i sagerne. Vi har af samme grund i arbejdet med skriftlig og mundtlig kommunikation. Det er vores vurdering, at vi er blevet bedre til at skrive forståeligt og mindre snørklet. I hvert fald er der foretaget en gevaldig udrensning af ord og vendinger, som kun anvendes af læger og jurister PATIENTERSTATNINGEN

5 FORMANDENS BERETNING AF POUL-ERIK SVENDSEN, BESTYRELSESFORMAND OG 1. NÆSTFORMAND I REGION SYDDANMARK I marts 2014 fik Patientforsikringen nyt navn: Patienterstatningen med by-linen behandlingsog lægemiddelskader. Vi brugte eftersommeren og efteråret 2013 til at bestemme os for navnet og planlægge indsatsen omkring navneskiftet. Målet var bl.a. at slippe af med forsikringen, så erstatningsordningen ikke længere blev forvekslet med et privat forsikringsselskab. Jeg har fået fortalt, at patienter jævnligt ringede og spurgte, hvordan man tegnede en forsikring, hvis nu der skete noget i forbindelse med behandlingen af ens sygdom. Jeg er ikke bekymret for dem, der fik ringet, men bekymrer mig om dem, der ikke ringede, og som måske derfor aldrig fik anmeldt en reel skade. Den misforståelse at erstatningsordningen er blevet forvekslet med et privat forsikringsselskab og dermed kan have afholdt patienter fra at anmelde skader - har været den væsentligste grund til at skifte navn. Andre har været overbevist om, at erstatningsordningen på grund af navnet - ligesom et privat forsikringsselskab skulle give overskud, og at det derfor kunne være et mål i sig selv at udbetale mindst muligt i erstatning. Også på den baggrund giver det god mening at få et navn, der afspejler kerneopgaven: at yde erstatning til patienter, der har fået en behandlings- eller lægemiddelskade i forbindelse med behandling eller undersøgelse i det danske sundhedsvæsen. Lægemiddelskaderne Lægemiddelskaderne har med det nye navn også fået en mere synlig plads i breve, tryksager og andre steder, hvor logoet bliver vist. Det har der været behov for, da lægemiddelskaderne har levet en lidt skjult tilværelse i skyggen af behandlingsskaderne. Det ser vi fx, når der bliver offentliggjort tal, der vedrører sundhedspersonalets indberetninger af alvorlige og dødelige bivirkninger efter brugen af lægemidler. Der bliver nemlig indberettet langt flere alvorlige hændelser, end der anmeldes lægemiddelskader til Patienterstatning. Noget tyder derfor på, at ikke alle heller ikke sundhedspersonalet - er klar over muligheden for at anmelde en skade efter et lægemiddel. Informationspligten I forbindelse med navneskiftet har der været annoncer i udvalgte fagmedier, og der er sendt breve til samtlige lægepraksisser og sygehuse. I annoncerne og i brevene var fokus selvfølgelig PATIENTERSTATNINGEN

6 på navneskiftet, men det primære budskab til sundhedspersonalet var en reminder om deres informationspligt: at de som sundhedspersonale har pligt til at informere om erstatningsordningen, hvis de står overfor en patient med en mulig skade. Som patient er det rigtig svært at vide, hvornår noget er en skade, og hvornår det, man oplever, skyldes den sygdom, man er i behandling for. Af samme grund har patienterne brug for hjælp fra sundhedspersonalet, fordi de er de bedste til at vurdere, om der er sket noget, der måske berettiger til erstatning. Da det er de færreste sundhedspersoner, der er klar over, at de har en egentlig pligt til at gøre patienterne opmærksom på erstatningsordningen, valgte vi at fokusere på den i forbindelse med navneskiftet. Tjek din skade Navneskiftet og kampagnen rettet mod sundhedspersonalet handler ikke om at få flere anmeldelser, men at få de rigtige. Det vil sige de anmeldelser, hvor der er udsigt til erstatning, fordi patienterne fx får varige mén, som afholder dem fra at komme tilbage til arbejdsmarkedet, eller hvor skaden har medført tab af indkomst. Derfor er der på Patienterstatningens hjemmeside som noget nyt adgang til den elektroniske spørgeguide: Tjek din skade. Her kan man som patient eller pårørende tjekke, om man opfylder de helt basale krav til at anmelde en skade. Jeg håber, at spørgeguiden kan minimere antallet af sager, der alligevel ville blive afvist, mens reminderen til sundhedspersonalet om informationspligten til gengæld vil bidrage til, at de alvorlige, erstatningsberettigende skader bliver anmeldt PATIENTERSTATNINGEN

7 OM BEHANDLINGSSKADER Vi har i 2013 modtaget anmeldelser, der vedrørte behandlingsskader. Vi har anerkendt sager og tildelt 747, 2 mio. kr. i erstatning. Patienterstatningen har i 2013: modtaget anmeldelser hvor anmeldelser vedrørte behandlingsskader, 466 lægemiddelskader og 11 anmeldelser vedrørte behandling på Færøerne afgjort sager, hvor vedrørte behandlingsskader, 478 vedrørte lægemiddelskader og 7 vedrørte behandlinger på Færøerne. anerkendt sager, hvor vedrørte behandlingsskader, og 118 vedrørte lægemiddelskader tilkendt i alt 793,7 mio. kr., hvor 747,2 mio. kr. vedrørte behandlingsskader, og 46,5 mio. kr. vedrørte lægemiddelskader. Opgørelser for de enkelte regioner og tal for lægemiddelskaderne findes i særskilte publikationer, der kan downloades fra vores hjemmeside under Udgivelser og tal. Overordnet om data I denne publikation er landstal for 2013 sammenholdt med tallene fra 2011 og Tallene er opgjort februar Behandlingen af en sag strækker sig ofte over flere år, og tidligere afsluttede sager kan genoptages og ankede afgørelser kan ændres af Patientskadeankenævnet eller ved domstolene. Derudover opdaterer og kvalitetssikrer vi løbende oplysningerne i vores database, og derfor kan oplysninger i denne udgivelse adskille sig fra tidligere udgivelser. Efter en sag er blevet anerkendt, beregnes erstatningen. En del af erstatningen kan blive udbetalt sammen med anerkendelsen, men ofte afventer den sidste del af erstatningen, at patienten sender forskellige former for dokumentation, eller at patientens helbredstilstand stabiliseres, så skadens varige omfang kan vurderes. Anmeldelse, anerkendelse og erstatningsudbetalingen kan altså ske indenfor samme kalenderår, men oftest vil anerkendelse og udbetalingen fordele sig over et eller flere af de efterfølgende år. Færøerne Fra 1. januar 2012 blev lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet sat i kraft for Færøerne. Siden 2012 har vi modtaget de første anmeldelser vedrørende det færøske sundhedsvæsen. I 2013 modtog vi 11 anmeldelser, afgjorde 7 anmeldelser, hvoraf 3 blev anerkendt. Der er foreløbig tilkendt lidt over kr. i erstatning. Om forsikringssager 1. september 2013 trådte en lovændring i kraft, der betyder, at privathospitaler, private klinikker og privatpraktiserende speciallæger selv skal tegne forsikring. Forsikringen skal dække de patientskader, der sker i forbindelse med behandlinger, der ikke er betalt af det offentlige. Vi modtog 7 anmeldelser vedrørende private forsikringer i 2013, og antallet af anmeldelser, der falder ind under den nye lovgivning, udgjorde i 2013 kun en meget lille del af den samlede PATIENTERSTATNINGEN

8 andel af anmeldelser fra det private område. I 2013 afgjorde vi to af disse anmeldelser og begge blev afvist. Anmeldelser, afgørelser og erstatningsudbetalinger Det er kendt, at en lang række faktorer har betydning for antallet af anmeldelser, herunder aktivteten indenfor de enkelte dækningsområder og kendskabet til ordningen. Sidstnævnte er stærkt påvirket af fx medieomtale, og er derfor ofte knyttet til specifikke typer af patientskader eller person-historier. En tredje vigtig faktor er forekomsten af specifikke behandlingstyper, som viser sig at være problematiske. Det gælder fx metal-mod-metal proteser (MoM), som vi de seneste par år har fået mere end 400 anmeldelser på. Udsving i antallet af afgørelser og størrelsen af erstatningsudbetalinger inden for en periode kan påvirkes af sagsbehandlingstiden i Patienterstatningen, på sygehusene, hos praktiserende læger osv. Erstatningsudbetalingen for en given periode afspejler således ikke nødvendigvis aktivitetsniveauet på sundhedsområdet eller kvaliteten af samme. Anerkendelsesprocenter Anerkendelsesprocenten udtrykker, hvor stor en andel af anmeldelserne, der anerkendes, og ender med en erstatning til patienten. Anerkendelsesprocenten varierer afhængigt af dækningsområde og det medicinske speciale. Det er fx kendt, at de kirurgiske specialer generelt har en høj anerkendelsesprocent. Forventningsafstemning før behandling En realistisk forventningsafstemning før behandlingen vil - alt andet lige - føre til færre afviste anmeldelser, fordi patienten enten afstår fra behandlingen eller i højere grad accepterer det opnåede funktionsniveau efter behandlingen. En indsats på dette område vil altså føre til færre afvisninger. God vejledning efter behandlingen God vejledning efter behandlingen, hvor behandleren opdager og gør opmærksom på, at noget måske er gået galt, vil sandsynligvis føre til en højere anerkendelsesprocent. Patienterstatningen vil i disse situationer modtage anmeldelser, der er langt mere kvalificerede, fordi en fagperson har været opmærksom på, at der kan være sket en skade, der berettiger til erstatning. Vejledningen kan også dreje sig om at forklare patienten, at eventuelle symptomer ikke skyldes behandlingen, men patientens grundsygdom og derfor ikke nødvendigvis er en skade, der berettiger til erstatning. Anerkendelsesprocenten kan direkte sammenlignes over tid og mellem dækningsområder, men det frarådes, når opgørelsen er baseret på færre end 50 anmeldelser, fordi udsving inden for samme dækningsområde næsten altid vil være udtryk for tilfældig variation. Selv iøjnefaldende forskelle er ofte ikke statistik signifikante PATIENTERSTATNINGEN

9 TABEL 1: ANMELDELSER FORDELT PÅ DÆKNINGSOMRÅDET Antal anmeldelser Offentlige hospitaler Alment praktiserende læger Private hospitaler Privatpraktiserende speciallæger Vagtlæger Privatpraktiserende ergo- og fysioterapeuter Kommunale sundhedsordninger Privatpraktiserende kiropraktorer Ambulancetjeneste Kliniske tandteknikere Privatpraktiserende jordemødre 2 3 Akuttelefonen 2 Privatpraktiserende fodterapeuter Privatpraktiserende psykologer Radiografer 1 2 Bandagister 11 1 Tandplejere 1 Uddannelsesinstitutioner 1 1 Privatpraktiserende tandlæger 3 Øvrige Uoplyst I alt antal sager I alt antal personer Uoplyste omfatter fx sager, der er afsluttet uden egentlig sagsbehandling, og helt nye sager, der endnu ikke er kodet PATIENTERSTATNINGEN

10 Antallet af anmeldelser og personer er forskelligt. Et patientforløb kan involvere flere forskellige hospitaler og dækningsområder, fx patientens egen læge, en privatpraktiserende speciallæge og et hospital. Stigningen i antallet af anmeldte sager er i gennemsnit på 7 procent om året i perioden. Med to undtagelser følger alle dækningsområder statistisk set den generelle stigning: For privathospitalerne har antallet af anmeldelser været uændret i perioden. Det skyldes med stor sandsynlighed et fald i det samlede aktivitetsniveau i perioden 2008 og frem. Stigningen for ambulancetjeneste ligger signifikant over den generelle stigning. Det skyldes formentlig en udvidelse af de præhospitale behandlingsmuligheder og øget opmærksomhed på præhospital behandling. I de kommende år forventes forskellen mellem antallet af personer og anmeldelser at blive indskrænket. Det skyldes, at de eksisterende hospitaler lægges sammen til større administrative enheder, og at antallet af behandlingssteder indskrænkes, når de nye supersygehuse kommer PATIENTERSTATNINGEN

11 TABEL 2: AFGØRELSER FORDELT PÅ DÆKNINGSOMRÅDER Afgø gø- relser i alt Aner- ken- delser Aner- ken- delser pct. Afgø gø- relser i alt Aner- ken- delser Aner- ken- delser pct. Afgø gø- relser i alt Aner- ken- delser Aner- ken- delser pct. Offentlige hospitaler , , ,0 Alment praktiserende læger , , ,0 Private hospitaler , , ,2 Privatpraktiserende speciallæger , , ,6 Vagtlæger , , ,2 Privatpraktiserende ergo- og fysioterapeuter , , ,3 Privatpraktiserende kiropraktorer , , ,8 Ambulancetjeneste , , ,4 Kliniske tandteknikere 3 0,0 3 0,0 5 0,0 Privatpraktiserende fodterapeuter 3 0, , ,0 Privatpraktiserende jordemødre 3 0,0 3 0,0 Akuttelefonen 2 0,0 Bandagister 7 0,0 4 0,0 1 0,0 Privatpraktiserende psykologer 1 0,0 2 0,0 1 0,0 Radiografer ,0 1 0,0 Tandplejere 1 0,0 1 0,0 Privatpraktiserende tandlæger 3 0,0 Uddannelsesinstitutioner ,0 Øvrige , , ,6 Uoplyst 11 0, , ,6 I alt , , ,4 I forhold til 2011 er antallet af afgørelser i 2012 og 2013 steget signifikant med henholdsvis 9 og 23 procent. Faldet i anerkendelsesprocenten i 2013 er ikke signifikant, og er således ikke udtryk for ændringer i praksis for anerkendte sager PATIENTERSTATNINGEN

12 TABEL 3: AFGØRELSER FORDELT PÅ AFGØRELSESTYPER Anerkendelser Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Ikke optimal diagnose eller behandling , , ,7 Svigt i udstyr eller apparatur* 35 0, , ,5 Skaden kunne være undgået ved anden metode 18 0,2 6 0,1 8 0,1 Sjælden og alvorlig skade 762 9, , ,9 Ulykkestilfælde 5 0,1 5 0,1 16 0,2 Donor og forsøgspersoner 126 1, , ,2 I alt antal anerkendte sager , , ,4 Afvisninger Erstatningsbetingelser ikke opfyldt , , Erstatninger under minimumsgrænsen på DKK 643 8, , ,8 Forældelse 271 3, , ,4 Øvrige 177 2, ,2 90 0,9 I alt antal afviste sager , , ,6 I alt antal afgjorte sager , , ,0 Andelen af anerkendelser af skades som følge af svigt I udstyr og apparatur stiger fra 0,4 procent i 2011 til 1,5 procent i Denne stigning er signifikant og skyldes MoM-hofteproteser. Det absolutte antal af anerkendelser er steget med 9 procent om året siden 2011, mens anerkendelsesprocenten statistisk set er uændret i perioden. Af de anerkendte sager udgør ikke optimal diagnose eller behandling 64 procent, hvilket også er uændret gennem perioden PATIENTERSTATNINGEN

13 TABEL 4: TILKENDTE ERSTATNINGER FORDELT PÅ DÆKNINGSOMRÅDER Mio. kr. Offentlige hospitaler 604,2 549,6 537,4 Alment praktiserende læger 51,0 49,3 76,5 Private hospitaler 78,4 92,2 73,7 Privatpraktiserende speciallæger 17,7 26,4 32,2 Vagtlæger 8,2 13,5 20,4 Privatpraktiserende ergo- og fysioterapeuter 0,7 0,8 0,9 Kommunale sundhedsordninger 0,1 1,1 0,5 Privatpraktiserende kiropraktorer 3,6 0,2 0,4 Privatpraktiserende fodterapeuter 0,1 Radiografer 0,6 4,0 Ambulancetjeneste 0,4 0,2 Uddannelsesinstitutioner Øvrige 1,0 0,9 5,2 I alt 766,0 738,2 747,2 Samlet set er der et fald i tilkendte erstatninger i perioden på nogle få procent årligt. Inden for de enkelte dækningsområder er der imidlertid væsentlige udsving. Erstatningsudbetalingerne er faldet med 6 procent årligt for de offentlige hospitaler, mens der er en stigning på 26 procent årligt for de alment praktiserende læger. De nævnte ændringer er statistisk signifikante, men kan sandsynligvis forklares ved den administrative sagsbehandling af sagerne. Når de samlede erstatninger i både 2012 og 2013 var lavere end i 2011, så skyldes det, at de samlede erstatninger i 2010 og 2011 var præget af afvikling af ældre sager og en ændret praksis, hvorefter der i langt større omfang tilkendes a conto-erstatninger. Formålet med denne ændring var at sikre patienterne en hurtigere udbetaling af erstatningerne, men også at sikre regionerne besparelser på de renter, der tilskrives PATIENTERSTATNINGEN

14 TABEL 5: TILKENDTE ERSTATNINGER FORDELT PÅ ERSTATNINGSPOSTER Mio. kr. Erhvervsevnetab kr. 334,5 344,5 289,2 Varigt mén kr. 169,5 178,6 185,1 Tabt arbejdsfortjeneste kr. 102,9 81,6 99,6 Svie og smerte kr. 59,2 66,2 68,1 Forsørgertab ægtefælle kr. 64,7 38,5 69,2 Overgangsbeløb kr. 14,8 11,6 18,1 Udgifter og andet tab kr. 7,0 7,6 7,2 Forsørgertab børn kr. 5,5 4,6 8,9 Begravelsesomkostninger kr. 1,5 1,4 1,5 Forsørgertab andre kr. 0,1 I alt ny erstatningslov 759,8 734,5 746,9 I alt gl. erstatningslov 6,1 3,7 0,3 I alt 766,0 738,2 747,2 I 2011 anerkendte Patienterstatningen 284 personers død som følge af deres skade. Ud over de 86,5 mio. kr., der blev udbetalt til dækning af begravelsesomkostninger, forsøgertab og overgangsbeløb til de efterladte, fik de afdøde sammenlagt tilkendt 18 mio.kr. fordelt på øvrige poster. Denne beregning er kun foretaget for 2011, fordi en del af sagerne i 2012 og 2013 endnu ikke er helt afsluttede PATIENTERSTATNINGEN

15 TABEL 6: GENNEMSNITLIG TILKENDTE ERSTATNINGER Kr. Kr. Kr. Private hospitaler* Alment praktiserende læger* Offentlige hospitaler* Privatpraktiserende kiropraktorer Vagtlæger* Privatpraktiserende speciallæger* Ambulancetjeneste Privatpraktiserende ergo- og fysioterapeuter Kommunale sundhedsordninger* Privatpraktiserende fodterapeuter Radiografer Uddannelsesinstitutioner Øvrige I alt kr Fordelt på dækningsområde og afslutningsår. Samlet set har der været et fald i den gennemsnitlige tilkendte erstatning på 8,4 procent årligt. En analyse af de seks største områder, hvad angår antal anerkendelser og samlet erstatning (markeret med:*) viser dog, at det samlede fald alene skyldes et fald for de offentlige hospitaler, hvor den gennemsnitlige erstatning faldt med 13,5 procent årligt. Patienterstatningen har ingen entydig forklaring på dette fald, der kan skyldes mange faktorer fx aldersfordelingen, arbejdsmarkedsforhold, skadeforebyggelse mv. For de fem andre dækningsområder er der tale om stigninger i forhold til 2011, mest udtalt for den kommunale sundhedspleje, hvor erstatningen per sag er steget med 114 procent årligt PATIENTERSTATNINGEN

16 For vagtlæger er den gennemsnitlige tilkendte erstatning steget med 68 procent årligt. For alment praktiserende læger er stigninger på 11,4 procent årligt. De meget høje gennemsnitlige tilkendte erstatninger i enkelte år baserer sig på få enkeltsager med meget høje erstatninger. For området Radiografer drejer det sig fx om en enkelt stor erstatning i PATIENTERSTATNINGEN