Dagtilbuddet Hornbæk/Stevnstrup

Transkript

1 Dagtilbuddet Hornbæk/Stevnstrup AFTALE JANUAR 2013 Hornbæk Børnegård Stevnstrup Børnehave Børnehuset Æblehaven Børnehuset Gudenådalen 1

2 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byråd til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger, koble den økonomiske styring med de politiske mål og dermed øge mulighederne for strategisk planlægning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå. Aftalen indgås inden for rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder fra 1. januar 2013 til 31. december 2014, og aftalen er indgået mellem Dagtilbuddet Hornbæk/Stevnstrup og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav Lovgrundlag Daginstitutionerne drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte daginstitutions udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Overordnet børn og ungepolitik Sektorpolitik for børn 0 til 5 år I den overordnede børn og ungepolitik og sektorpolitikken optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune: Relationer Læring og uddannelse Sundhed, kost og motion Børn og unge med særlige behov Inklusionsnotatet herunder definition af inklusion, målsætninger og forudsætninger danner rammer for de nye aftaler: Definition af inklusion Inklusion er, når alle børn oplever sig som anerkendte, aktive og værdifulde deltagere i det lærende fællesskab ved, at der bevidst arbejdes inkluderende i forhold til planlægningen af hverdagen. 2

3 Børn er inkluderet, når de oplever sig som værdifulde deltagere i det lærende fællesskab, hvor de trives, har positive sociale relationer til jævnaldrende og til voksne, og hvor de udvikler sig optimalt i forhold til egne potentialer på det personlige, sociale og færdighedsmæssige område. Målsætninger for inklusion Målet er, at mangfoldighed værdsættes, således alle børn lærer at forstå og håndtere det, som er anderledes end dem selv. Målet er, at alle børn deltager i et socialt forpligtende, udviklende og lærende fællesskab, hvor det enkelte barns livsvilkår, forudsætninger og historie respekteres og værdsættes. Målet er, at forældre bliver inddraget som barnets vigtigste ressource og bliver bevidste om, hvordan de selv kan medvirke til barnets udvikling og inklusion. Målet er at støtte børnenes trivsel, læring og udvikling i dagtilbuddet ved at skabe mulighed for tidligt at iværksætte rettidige, differentierede og fleksible indsatser, hvor barnet kan forblive en del af fællesskabet. Målet er, at etableringen af tidlige fleksible indsatser for barnet i dagtilbuddet kan reducere senere mere indgribende foranstaltninger for barnet. Forudsætninger for inklusion Ressourcesynet skal ligge til grund for praksis Organisering af et differentieret læringsmiljø med integration af specialpædagogisk viden og redskaber. Personalets inklusionskompetence Forældre, som ressource i inklusionsarbejdet Ledelse og organisering skal understøtte inklusionsarbejdet Tidlig og fleksibel indsats - betydning af det den tværfaglige indsats Den pædagogiske læreplans betydning for arbejdet med inklusion. Med afsæt i inklusionsnotatet kobles aftalerne til to udvalgte forudsætninger: Læringsmiljø herunder børnemiljø her formuleres 1 delmål. Den pædagogiske læreplan her formuleres 2 delmål fordelt på 2 temaer fra læreplanen. 3

4 3. Præsentation af dagtilbuddet I nedenstående fremgår centrale informationer om dagtilbuddet f.eks. om ledelse og personale, den pædagogiske/ faglige profil og budgettet for Ledelse Dagtilbudsleder/leder Pædagogiske ledere Navn Marianne Bundgård Else Møller Michael Nielsen Personale* Antal medarbejdere opgjort i fuldtidsstillinger januar 2012 Pædagoger 19,58 Pædagogmedhjælpere 16,25 PGU/PAU 3,85 Øvrigt personale 3,70 Børn Antal januar 2012 Børn 0 til 3 år 64 Børn 3 til 6 år 242 I alt 306 Pædagogiske/ faglige profil I dagtilbuddet Hornbæk/Stevnstrup arbejder vi med udgangspunkt i kerneydelsen, - børnenes udvikling, læring og trivsel og med høj kvalitet i løsningen af opgaven. Med kvalitet mener vi det oplevede hos børn, forældre, samarbejdsparter og forvaltning. Men helt klart også vores egne krav til god kvalitet, som vi oplever, når vi arbejder ud fra en høj faglighed - en fagprofessionel kultur, hvor der løbende reflekteres over egen og andres praksis i skabelsen af gode læringsrum. I det pædagogiske arbejde har vi fokus på det relationelle ud fra et anerkendende og ressourceorienteret menneskesyn og prioriterer derfor at personalet er uddannet indenfor dette. Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i værdierne nærvær, anerkendelse og glæde, hvilket gør at vi bl.a. arbejder med følgende pædagogiske principper: Inklusion, fordi alle skal være en del af fælleskabet og forskellighed ses som en styrke. Arbejder i mindre grupper for at skabe mulighed for nærvær og inkluderende fælleskaber. Børns selvhjulpen hed, medbestemmelse og indflydelse på egen hverdag for at skabe et godt børnemiljø med mulighed for at udvikle de personlige kompetencer. Ligeledes er der fokus på udelivet i alle afdelinger, hvor uderummet også betragtes som et læringsrum og alle prioriterer at være ude hver dag. 4

5 Økonomi Tabel over budget 2012 for Dagtilbuddet Hornbæk/Stevnstrup priser Budget 2012 Personale, materialer mv Midler til støtte omregnet til helårs effekt Grunde og bygninger Total Tabellen viser budgettet for Budgettet består af kr. beløb pr. barn, midler til støtteindsatser, samt udgifter til grunde og bygninger. Hermed er den samlede budgetramme for dagtilbuddet opgjort. 5

6 4. Udviklingsmål for dagtilbuddet Mål Målet er, at inklusionsindsatsen i dagtilbuddene kobles til arbejdet med læringsmiljøet herunder børnemiljøet og de pædagogiske læreplaner. Baggrund: Hensigten er, at alle børn bliver mødt med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, hvor der altid er fokus på deres muligheder. Der arbejders med fællesskabets evne til at inkludere alle børn. Sigtet er at understøtte den nye struktur og organisering af tilbud til børn med særlige behov, således inklusionsperspektivet medtænkes i alle områder af den pædagogiske praksis, og det sker i et tæt samarbejde med forældrene, Delmål 1 Læringsmiljø. Læringsmiljøet skal understøtte, at der foregår inkluderende læring for børnene med vægt på arbejdet i mindre grupper med fokus på nærvær og anerkendelse. Initiativer/aktiviteter At de fysiske rammer i institutionen analyseres og ændres med henblik på, hvordan de bedst muligt kan understøtte arbejdet i mindre grupper. At husets struktur analyseres og ændres med henblik på, hvordan den bedst muligt kan understøtte arbejdet i mindre grupper. At kulturen og personalets rolle analyseres og ændres med henblik på, hvordan den bedst muligt kan understøtte arbejdet i mindre grupper. Succeskriterier At der dagligt - i større og mindre aktiviteter, og i længere og kortere tid - samt såvel ude som inde - foregår inkluderende læring i mindre grupper, med udgangspunkt i nærvær og anerkendelse. At det kan ses at arbejdet i mindre grupper fremmer inklusion i børnegruppen. Dokumentation og evaluering Der udarbejdes handleplansskemaer 8 punkt skemaerne 1, som løbende evalueres på stuen og indgår i en samlet evaluering. Der laves halvårligt sociogram, som viser graden af børn/børn relationerne, samt efterfølgende refleksioner og eventuelt handleplaner på at alle skal være inkluderet. Delmål 2 sproglige kompetencer. Børnene skal udvikle deres sproglige kompetencer til at inkludere andre og til selv at blive inkluderet 1 Skema udarbejdet i dagtilbuddet med 8 punkter, som inddrager didaktiske inkluderende overvejelser i planlægningen af det pædagogiske arbejde. Velegnet til de mindre aktiviteter. 6

7 Initiativer/aktiviteter Eksempler på mulige aktiviteter afdelingerne udvikler det selv. vuggestue: babytegn med fokus på inklusion. samling med fokus på konfliktløsning/inklusion. at der sættes ord på i hverdagen. den voksne guider i konflikter ud fra et anerkendende og ressourceorienteret syn og sprogbrug. at den voksne arbejder med at undgå marginaliseringsprocesser, f.eks. er obs. på eget sprogbrug, når børn omtales og beskrives Succeskriterier at børnene verbalt/nonverbalt udtrykker ønske om at deltage og invitere til deltagelse for alle. at børnene verbalt/nonverbalt siger fra i forhold til handlingen, men ikke ift. personen passe på egen integritet. Dokumentation og evaluering Der opsamles løbende narrativer på stuerne omkring børnenes sprogbrug og kommunikative evner i forhold til inklusion. Evalueres på halvårs planlægningsmøderne på stuerne, samt ved aftalens afslutning. Delmål 3 sociale kompetencer. Børnene skal udvikle deres sociale kompetencer i en lærende samlingsstund, hvor alle er inkluderet. Initiativer/aktiviteter Samlingsstunden tilrettelægges med udgangspunkt i børnegruppens sammensætning og ressourcer. Der arbejdes i fleksible opdelte grupper (alders-, køns-, tema-, kompetence opdelt), med udgangspunkt i nærvær og anerkendelse, samt en ressourceorienteret tilgang. I samlingen skal der være fokus på fællesskabet f.eks.: hvem mangler i dag, hvorfor- og at vi glæder os til de kommer igen. Børnenes ressourcer skal italesættes så det bliver fælles viden i børnegruppen, det skal italesættes at forskellighed er en styrke. Succeskriterier Børnene deltager aktiv i at inkludere hinanden. Børnene giver udtryk for at de oplever sig som værende inkluderet. Dokumentation og evaluering Video og billeddokumentation, der løbende indsamles. Opsamlede narrativer omkring inkluderende samlinger. Der er nedsat en tværgående inklusionsgruppe, som løbende vil vidensdele, samt være opfølgnende på processen. Denne gruppe vil også stå for den afsluttende evaluering. 7

8 5. Evaluering af aftalen Dagtilbuddene evaluerer aftalen medio Formålet med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle dagtilbuddets resultater og effekter af arbejdet med udviklingsmålet herunder delmålene. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i dagtilbuddet, ligesom der vil blive rammer for vidensdeling dagtilbuddene imellem. Tidshorisont for dagtilbuddets 2-årige aftale: Tidspunkt Aktivitet November/ Aftalerne behandles i børn og skoleudvalget og byrådet december januar 2013 Aftalerne træder i kraft. Efterår 2013 /efterår 2014 Dialogmøder mellem aftaleenheder og børn og skoleudvalget. Medio 2014 Evaluering af aftalerne 1. januar 2015 Nye aftaler træder i kraft. 6. Gensidige aftaleforhold Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 8

9 7. Evaluering af aftalen/aftalerne for Børnehuset Æblehaven: Mål Tema: Børn og kreative udtryksformer. Initiativer. At børnene gennem skabende processer bliver styrket og udfordret i at gøre brug af nye uprøvede kreative udtryksformer. At de kreative udtryksformer er medvirkende til at skabe nye relationer og nye personlige kompetencer. Vi har særligt arbejdet med det kreative udtryk gennem skabende processer: Vi bruger naturen som læringsrum. Vi samler materialer til kunst, til mad og til leg. Fx snitter vi i pinde, bygger huler, laver mad, spiller musik og indsamler materialer til kreative processer. Vi har deltaget i Remida projekt, været på Genbrugsstationen og opfordret forældrene til at medbringe genbrugsmaterialer, som vi kan bruge i vores kreative aktiviteter. Vi har i huset bl.a. haft projekter omhandlende cirkus, teater, fortælling og sprog. I vores dagligdag har vi særlig fokus på musik og bevægelse. Vi introducerer børnene for nye sange, har ugens remse, musikinstrumenterne er kommet ind på stuen og vi har skabt et musikrum, hvor der også er mulighed for dans og bevægelse. Tidligere havde vi alle vores kreative materialer opbevaret i et lille depot, nu har vi lavet et kreativt værksted, hvor alle materialer er tilgængelige og hvor der er mulighed for fordybelse og kreativ udfoldelse. Derudover har vi arbejdet meget med at skabe ro til fordybelse i alle vores rum, bl.a. ved at lave rum i rummet. De voksne udfordrer børnene til at eksperimentere med nye kreative muligheder og er initiativtagere til nye måder at arbejde kreativt på. Vi tager udgangspunkt i børnenes nærmeste udviklingszone og deres interesser/initiativer. Vi søger inspiration blandt hinanden både i huset og i andre institutioner. Initiativernes betydning for børnenes læring. Børnene er blevet mere opsøgende i forhold til kreative processer og aktiviteter. Vi oplever fx at børnene selv efterspørger at komme i det kreative værksted og at de på eget initiativ bruger de materialer som er tilgængelige for dem både inde og ude. Børnene bruger i højere grad musik, sang og dans i deres hverdag. Vi laver både fagtesange og sanglege. Forældrene giver udtryk for at børnene synger vores sange hjemme og vi har en klar fornemmelse af, at det har styrket deres sproglige og motoriske kompetencer. Gennem denne proces har vi fået børnene meget mere på banen både i planlægningsprocessen og i selve aktiviteterne. Det har været med til at få deres egne kreative udtryk frem og været med til at styrke deres personlige udvikling og herunder deres selvtillid og selvværd. Vi oplever også at denne udvikling er med til at børnene bliver opmærksomme på egne kompetencer. Idet vi er kommet med nye input og inspiration, ser vi at børnene åbner op for at være mere nysgerrige og eksperimenterende, og de får lyst til at overskride grænser og afprøve nye kreative aktiviteter. 9

10 Vi har lagt vægt på at styrke relationerne børnene imellem fx når vi har haft kreative projekter. Her har vi bevidst ladet børnene vælge ud fra interesser i stedet for ud fra alder og bedste venner. Det har betydet, at børnene har fået øjnene op for nye venskaber. Desuden opdeler vi børnene i mindre grupper fx på tværs af stuerne, køn og alder. Når vi har gjort dette har vi oplevet hvordan en ny relation er opstået, fordi vi har givet plads til at det enkelte barn har fået muligheden for at vise nye sider af sig selv. Stevnstrup børnehave: Mål Tema: Børn og kreative udtryksformer. At børnene gennem skabende processer bliver styrket og udfordret i at gøre brug af nye uprøvede kreative udtryksformer. At de kreative udtryksformer er medvirkende til at skabe nye relationer og nye personlige kompetencer. Initiativer. Et uddrag af vore kreative projekter: Børn i Uganda. Vi lavede en landsby i pap og ler, lavede pandebrød over bål, lavede sange og bevægelseslege fra Uganda og malede med kul fra bål. I bondegårdsprojektet tog vi afsæt i et ønske fra forældregruppen om, at børnene fik kendskab til livet på landet. Vi lavede en bondegård og snakkede om livet på landet. Vi snakkede om dyrene. Vulkanprojektet udsprang af vores medhjælpere, som skulle lave et kreativt projekt med vores førskolebørn. De lavede både vulkaner i papmache, og en vulkan udendørs i vores sandmile. Målet var at få dem til at sprøjte med lava. Deltagelse i Remida-projekt om mobiler lavet af genbrugsmaterialer. Til samling har vi lavet teater i form af dukker/figurer som den voksne først fremførte hvorefter børnene fik tildelt en rolle. Dette blev videooptaget og vist til et forældremøde. Initiativernes betydning for børnenes læring. Vi oplever, at børnene gerne vil være kreative, og efter at have stiftet kendskab til forskellige materialer opsøger de dem selv. De voksne introducerer forskellige sange, sanglege og hvordan man bruger de forskellige musikinstrumenter, hvilket medfører, at børnene på egen hånd opsøger vores musikrum. Vi kan se at de projekter, som vi har lavet, gør at børnene inddrager deres nye viden i deres lege og gennem deres kreative udtryksformer (eks. tegneaktiviteter sanglege dans og drama) Vi kan se at børnene i projekterne opnår en ny viden, som de kan bruge i dialogisk kontakt til de andre børn og voksne. Gennem dialog mellem den voksne og barnet, oplever vi at når barnet bliver anerkendt i sin viden, så opnår barnet større selvtillid og selvværd. Denne anerkendelse medvirker til at barnet får en fornemmelse af egne evner det barnet kan. Dette medvirker til, at skabe lyst til, at arbejde videre med det pågældende emne. 10

11 Gennem eksperimenter udvikler børnene deres egne kreative udtryk. De bliver introduceret til eksempelvis ler bolledej papmache limstifter tusch maling. Ved at have forskellige materialer mellem hænderne, lærer børnene at skabe deres personlige udtryk. I temaugerne bliver børnene delt i grupper på tværs af stuerne, hvilket har gjort at der skabes nye legerelationer. I dagligdagen ser vi den voksnes formidling og engagement som værende utrolig vigtig i forhold til at vække børnenes nysgerrighed, kreativitet og brugen af deres fantasi. Hvis den voksne brænder for opgaven, så smitter det af på børnene og vi får dem med. Vi har haft stor fokus på at alle børn er med i vores aktiviteter, også de børn som har svært ved at omstille sig til nye læringsrum. I situationer som kan opleves farlige af børnene er det også vigtigt at den voksne guider børnene igennem på en sikker og tryg måde. Dette oplevede vi bl.a. i forhold til vores vulkanprojekt. Med den anerkendende tilgang i vores projekter har vi skabt mulighed for at børnene får øje på egne nye kompetencer. Bl.a. ved at sætte ord på det børnene gør, og dermed synliggøre at ny læring er sket. Hornbæk Børnegård: Mål Tema: Børn og matematikkens mange sprog Målet er, at børnene udvikler interesse for at udforske matematikkens mange sprog. Formål: At skærpe bevidstheden hos børnene om matematikkens muligheder og betydning for herigennem at skabe gode muligheder for læring. At børnene udvikler en undersøgende tilgang til tal og mængder. At børnene får en viden om matematiske begreber og former og får begreberne italesat i dagligdagen. At børnene får viden om tal, at tælle og dele i mængder samt får kendskab til udregning på børnenes niveau. Initiativer Forældrene blev informeret om processen igennem nyhedsbreve og infotavler. Vi nedsatte et udvalg som har arbejdet med planlægning og tilrettelæggelse af forskellige aktiviteter og materialekøb. Vi har haft 2 emneuger hvor vi arbejdede på tværs af huset og med alles deltagelse. Aktiviteterne i disse uger var planlagt med øvelser således at børnene blev udfordret på at omsætte tal, former og mængder til praksis og leg. Vi har introduceret børnene for tællesange, har ugens remse, og fagtesange Talte børnene hver dag, enten når de stod i rundkreds eller ved bordet. Talte fingre og tæer ved pusletid. Synlighed i forhold til tal på væggene og materialer til rådighed (klodser og kurve) Vi introducerer børnene for tallege i form af tælle frugt i halve og kvarte, glas og børn. Vi bruger naturen som læringsrum til årstiden og har bl.a. fundet pinde til at måle hinanden med. Tæller når de hopper over sten og pinde. Synlighed i form af billeder og plancher med matematiske figurer og tal. Vi synliggør tallenes udformning ved at forme tal i saltdej, måle børnenes højder, laver udregninger i forhold til, hvilken stue der kan fremkomme med det største resultat. 11

12 Vi har målt vores cykelbane op og har haft konkurrencer om hvor langt hvert barn kunne cykle. Vi har gjort legepladsen mere spændende ved at lave forskellige formet hinkefigurer, hvor børnenes talforståelse bliver udfordret og styrket. Initiativernes betydning for børnenes læring Børnene er meget nysgerrige efter at tælle, men også tørstige efter at få en viden og et kendskab til andre matematiske begreber, såsom former og simple regnestykker. Børnene har fået styrket deres interesse for læringen af matematikkens verden og børnene genkender det lærte fra temaugerne og fra dagligdagen. Dette hører vi i deres daglige tale og når vi har samlinger. Forælder til et vuggestuebarn fortæller også at hendes søn eksempelvis er begyndt at tælle klodserne, når han rydder dem op derhjemme. Børnene er meget optaget af tal, mængder, former og begreber og vil gerne udfordres og stimuleres i forhold til denne tankegang. Vi voksne er blevet mere opmærksomme på at bruge tal, mængder, former og begreber, da vi kan se at børnene trives og udvikles, når de tilbydes læring. Det er vores opfattelse at hvis vi voksne er engagerede i processen, smitter det af på børnene. Børnene har kunnet lide at arbejde målrettet og finde resultater. 12