ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling"

Transkript

1 ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober

2 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at skabe en grøn og innovativ metropol. I forlængelse heraf fremgår det af Region Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), at hovedstadsregionens CO2-udledning skal nedbringes, så regionens el- og varmeforsyning er fossilfri i 2035 og transportsektoren er fri for fossile brændstoffer i I Strategien Fokus og Forenkling indgår ti koncernfælles strategiske indsatsområder. Et af dem er Grøn drift og udvikling, der netop har CO2 som kongeindikator og derfor understøtter målsætningen om en grøn og innovativ metropol. Grøn drift og udvikling består af Energiplan 2025, Affaldsressourceplan 2025 samt Transportplan 2025, der tilsammen udgør en ambitiøs indsats for grøn drift og udvikling på hospitaler, virksomheder og koncerncentre i Region Hovedstaden. Energiplan 2025 fremlægges her som den første. Region Hovedstaden vil, som landets metropolregion og en af landets største offentlige virksomheder, gå forrest i den grønne omstilling. Baggrunden er: Ved at handle på klimaudfordringen nu kan skade for natur og mennesker samt store økonomiske udfordringer mindskes CO2 udledningen skal nedbringes. Hospitalernes årlige udgift til el og varme er ca. 450 mio. kr. Der er et betydeligt besparelsespotentiale ved at gennemføre energi- og ressourceeffektiviseringer. En fokuseret grøn omstilling vil øge innovationskraften og omsætningen i grønne virksomheder i Danmark og vil medføre en positiv beskæftigelseseffekt. Grøn drift og udvikling er bygget op omkring de områder, hvor muligheden for at nedbringe regionens CO2-udledning er størst. Med Energiplan 2025 sætter Region Hovedstaden overliggeren højt for et langsigtet mål for fossilfri el- og varmeforsyning, opnåelse af energieffektiviseringer, økonomiske besparelser og grøn vækst. Indsatserne i Energiplan 2025 skal medvirke til, at Region Hovedstaden realiserer disse målsætninger. De er ambitiøse og opnåelse af effekterne forudsætter en koncernfælles tilgang og en udmøntning af målsætningerne i hospitalers, virksomheders og centres aktiviteter. Energiplan 2025 er blevet udviklet i tæt dialog med koncernens aktører - hospitaler, virksomheder og centre. 2

3 Status på energiforbrug Grundlaget for Energiplan 2025 er en kortlægning af det nuværende energiforbrug og CO2- udledning på Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder, og en gennemgang af, hvor det er muligt med størst gevinst at nedbringe CO2-udledningen. Moderne hospitalsdrift og patientbehandling medfører et højt energiforbrug. Koncernens udgifter til el- og varme udgjorde i mio. kr., mens elforbruget alene svarede til godt privatpersoners forbrug. Figur 1 viser CO2-udledningen fra energiforbruget fordelt på områder, der anvender mest el og varme. Ventilation står for godt 25 % af den samlede CO2-udledning efterfulgt af belysning med 21 % og rumvarme med 18 %. Herefter følger en række produkter og tekniske anlæg m.m., som tilsammen udgør de resterende godt 36 %. FIGUR 1 DEN GENNEMSNITLIGE CO2-UDLEDNING FRA ENERGIFORBRUG FORDELT PÅ HOVEDANVENDELSESOMRÅDER Med udgangspunkt i ovenstående fordeling er udpeget de tre områder, hvor potentialet for omkostningseffektive CO2-reduktioner vurderes størst, nemlig ventilation, belysning samt produkter og tekniske anlæg. 3

4 Målsætninger i Energiplan 2025 Målsætningerne i Energiplan 2025 understøtter den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) s mål om fossilfri region i CO2 er desuden en af regionens fire kongeindikatorer. Den overordnede målsætning i Energiplan 2025 er derfor at bane vejen for, at Region Hovedstaden som koncern bliver fossilfri i Indsatsen måles ved at sætte et CO2- reduktionsmål i 2025 samt pejlemærker for energi- og omkostningseffektiv drift i CO2-reduktion som mål 2025-mål Region Hovedstadens CO2-udledning fra egen virksomhed er i 2025 reduceret med tons i forhold til 2013, hvor udledningen var godt tons. Det svarer til en CO2- reduktion på 60 %. Region Hovedstadens CO2-udledning kan reduceres ad tre veje: Hospitaler, virksomheder og centre energieffektiviserer driften og nedbringer dermed energiforbruget. Hospitaler, virksomheder og centre installerer individuelle vedvarende energianlæg. Kollektive el- og varmeforsyningsselskaber, hvor regionen køber energi, omlægger til fossilfri energikilder. Energiplan 2025 omfatter Region Hovedstaden som virksomhed, og den indsats som regionen kan igangsætte som direkte myndighed. Omlægning til fossilfri energi ved brug af vedvarende energi hos forsyningsselskaber er ikke en del af indsatsen i energiplanen. Målsætningen om en CO2-reduktion på tons dækker over en samlet reduktion fra indsatser i energiplanen og fra mindre fossil energi fra el- og varmeforsyningen. Energieffektiviseringsindsatser i Energiplan 2025 udgør 18 %, hvilket svarer til en CO2- reduktion på knap tons. De øvrige 72 % kommer fra omstilling af energi fra el- og varmeforsyning. Det overordnede CO2-reduktionsmål understøttes af to driftsnære pejlemærker for henholdsvis energiforbrug og energiudgifter i Energi- og omkostningseffektiv drift 2025-pejlemærke Region Hovedstadens energiforbrug er i 2025 reduceret med 74 GWh i forhold til Det svarer til en reduktion på 15 %. Pejlemærket opnås ved at iværksætte fire indsatser. 4

5 Indsatsområder i Energiplan 2025 Energiplan 2025 indeholder fire indsatser: 1. Forceret energirenovering 2. Koncernfælles bæredygtighedsstandarder 3. Energieffektive indkøb 4. Grøn vækst og innovation Energiplan 2025 er bygget op om hovedindsatsen Forceret energirenovering. Denne indsats står for 85 % af planens effekt på energibesparelsen og knap 90 % på CO2-reduktion i Indsatserne Koncernfælles bæredygtighedsstandarder og Energieffektive indkøb bidrager til at indfri regionens mål for CO2-udledning og pejlemærker for energiforbrug i Indsatsområde 4 Grøn vækst og innovation omhandler øget fokus på vækst og udvikling ved partnerskaber samtidig med, at miljøbelastningen og ressourceforbruget reduceres. Indsats 1 - Forceret energirenovering Forceret energirenovering er en indsats, hvor funktionsdygtige bygningsdele, installationer og energiforbrugende produkter forbedres eller udskiftes udelukkende for o energieffektivitet og dermed økonomiske besparelser. Indsatsen fokuseres på områderne ventilation, belysning samt produkter og tekniske anlæg. TABEL 1 BEREGNING AF ÅRLIG CO2 REDUKTION SAMT ENERGIBESPARELSE SOM FØLGE AF FORCERET RENOVERING I FORHOLD TIL BASELINEÅRET CO2-REDUKTIONEN FRA FORSYNINGEN ER IKKE MEDREGNET mål 2025 pejlemærke Årlig CO2-reduktion (ton CO2) Årlig energibesparelse (GWh) Indsatsen kan f.eks. omfatte: Ventilation: genvinding af varmen i udsugningsluften, udskiftning til mere energieffektive motorer og ventilatorer, behovsstyring af ventilationen. Belysning: udskiftning til nye mere effektive armaturer og lyskilder, behovsstyring af lyset, zoneopdeling af belysningen. Køling: udnyttelse af frikøling (udeluft, grundvandskøling) frem for konventionel køling, installation af solafskærmning. Installation af vedvarende energi. Forbedret styrings- og regulering, så der i højere grad kan styres efter behov. De konkrete projekter, som gennemføres, vil blive sammensat efter en gennemgang af de enkle virksomheder, hospitaler og centre. 5

6 Indsats 2 - Koncernfælles bæredygtighedsstandarder Koncernfælles bæredygtighedsstandarder skal medvirke til at sikre, at nye installationer lever op til et fælles højt niveau for energieffektivitet. Standarder skal gælde ved nybyggeri og genanskaffelser, således at niveauet for energieffektivitet fastholdes og udbygges. Energiplan 2025 indebærer udvikling af standarder for ventilation, belysning, som vil gælde ved udbud samt driftsstyringsstandarder, f.eks. for varme, luftskifte mv. TABEL 2 BEREGNING AF ÅRLIG CO2 REDUKTION SAMT ENERGIBESPARELSE SOM FØLGE AF KONCERNFÆLLES BÆREDYGTIGHEDSSTANDARDER I FORHOLD TIL BASELINEÅRET CO2-REDUKTIONEN FRA FORSYNINGEN ER IKKE MEDREGNET mål 2025 pejlemærke Årlig CO2-reduktion (ton CO2) Årlig energibesparelse (GWh) Der udarbejdes standarder på områder, hvor koncernen med fordel kan stille skærpede krav udover allerede eksisterende krav - der bidrager til at øge energieffektivitet i koncernen. Standarderne vil indgå som grundlag for arbejdet med forceret energirenovering og vil tage højde for de særlige driftsforhold som gælder for en koncern med stor andel af hospitalsdrift. Bæredygtighedsstandarderne skal vise totaløkonomisk fordelagtighed og skabe reel værdi - økonomisk og miljømæssigt. Indsats 3 - Energieffektive indkøb Energieffektiviseringer af el-forbrugende produkter og anlæg opnås nemmest og billigst i forbindelse med nyanskaffelser. Energiplan 2025 omhandler derfor en styrket indkøbsindsats, der understøtter det samlede CO2-reduktionsmål. Der stilles i dag krav til energieffektivitet i udbud, men med denne indsats intensiveres arbejdet med at udvikle og anvende totaløkonomiske betragtninger ved udbud af produkter og anlæg. Målet er, at der tages totaløkonomiske hensyn ved udbud. Desuden intensiveres indsatsen med at udarbejde kravspecifikationer til energiforbrug. Indsatsen skal sikre et solidt markedsoverblik, dialog med markedet om produktforbedringer og bruger- og driftsinstruktioner. TABEL 3 BEREGNING AF ÅRLIG CO2 REDUKTION SAMT ENERGIBESPARELSE SOM FØLGE AF ENERGIEFFEKTIVE INDK ØB I FORHOLD TIL BASELINEÅRET CO2-REDUKTIONEN FRA FORSYNINGEN ER IKKE MEDREGNET mål 2025 pejlemærke Årlig CO2-reduktion (ton CO2) Årlig energibesparelse (GWh)

7 Tons CO2 g g k s ko k ernes løbetid samt krav til og modeller for opfølgning på produkternes egenskaber vil blive styrket. Indsats 4 Grøn vækst og innovation Grøn vækst handler i Energiplan 2025 om at skabe vækst og udvikling samtidig med, at miljøbelastningen og ressourceforbruget nedbringes. Grøn vækst omfatter både vækst indenfor traditionelle grønne teknologier og udvikling af nye innovative teknologier, som understøtter grøn omstilling. Med Energiplan 2025 vil Region Hovedstaden styrke samarbejdet med virksomheder, vidensinstitutioner og andre myndigheder for at udvikle nye grønne løsninger og styrke grøn vækst i hovedstadsregionen. Hospitaler og virksomheder skal i stigende grad udgøre platforme for udvikling, afprøvning og kommercialisering af innovative tiltag i partnerskaber med andre aktører. For at styrke grøn vækst og innovation og en positiv beskæftigelseseffekt i relation til energieffektiviseringer og individuel vedvarende energi iværksættes følgende tiltag: Afholde innovationsworkshops indenfor udvalgte områder. Øge omfanget af offentligt-private partnerskaber på energiområdet. Skærpe indsatsen for innovative udbud, f.eks. gennem øget brug af funktionsudbud, markedsdialog før udbud og innovative udbudsformer som offentligt-private innovationspartnerskaber (OPI). Samlet effekt på CO2-udledning og energiforbrug Udviklingen i Region Hovedstadens CO2-udledning frem til 2035, hvor der antages fossilfrihed i el- og varmeproduktion, fremgår af figur 2. I 2013 var regionens CO2-udledning godt tons. Som en konsekvens af Energiplanens mål reduceres udledningen inkl. omstilling i forsyningsselskaberne med tons til tons i Reduktionseffekten af energiplanen falder efter 2025, hvor Energiplanens indsatser ophører, ligesom andelen af fossil energi i forsyningen efterhånden bliver så lille, at effekten af energibesparelserne er minimale med hensyn til CO2-reduktion Varme El FIGUR 2 BEREGNING AF UDVIKLING I CO2-UDLEDNING FREM TIL 2035 MED EFFEKT FRA ENERGIPLAN 2025 OG FORSYNING 7

8 GWh I 2013 var regionens energiforbrug godt 500 GWh. Pejlemærker for indsatser i Energiplan 2025 viser, at energiforbruget med realisering af planen vil falde til 429 GWh i 2025 (beregnet på baggrund af en forudsat fordeling i besparelserne på 72 % el og 28 % varme). Dette fremgår af figur 3. Fra 2025 og frem er udviklingen uændret, hvilket skyldes, at indsatser i Energiplan 2025 afsluttes her Varme El Nationalt mål FIGUR 3 BEREGNING AF UDVIKLING I ENERGIFORBRUG FREM TIL 2035 ENERGIFORBRUGET EFTER 2025 ER MARKERET MED GRÅT DA ENERGIPLAN 2025 SLUTTER DETTE ÅR. Energiplan 2025s samlede effekt på CO2-udledning og energiforbrug forudsætter, at indsatserne i denne plan gennemføres i fuldt omfang, samt at forsyningsselskaberne omlægger gradvist til helt fossilfri produktion i Det er derudover forudsat efter en alt andet lige betragtning, at fremtidige ændringer i bygningsmasse og produktionsforhold samt ændring i behandlingsaktivitet og nye behandlingsformer ikke betyder ændringer i behovet for energi frem til Det er derudover forudsat, at 72 % af besparelserne kommer fra elforbruget, mens kun 28 % af besparelserne kommer fra varmeforbruget. Den endelige fordeling vil afhænge af de konkrete projekter, som gennemføres. Dermed vil de opnåede energibesparelser målt i GWh afvige fra pejlemærkerne for indsatsområderne. Økonomi og investeringer Energiplan 2025 indeholder beregninger ved investeringer i energieffektiviseringer, bæredygtighedsstandarder og styrkede indkøbskrav på godt 1,1 mia. kr. fra 2016 til Projekter forbundet med forceret energirenovering forudsættes primært gennemført i offentligprivat-samarbejde (ESCO-projekter). Det betyder, at den private part (ESCO- partneren) identificerer og gennemfører projekterne og garanterer, at besparelserne realiseres. Det er også ESCO-partneren, der som betaling for investeringen indhøster besparelsen i den aftalte periode. Herefter tilfalder besparelsen regionen. Planens investeringer ophører i 2025, mens besparelseseffekten fortsætter i en periode afhængig af investeringstidspunkt og levetid. Region Hovedstaden vil med denne model først realisere besparelser i relation til ESCOprojekter fra 2026, hvor de første ESCO-projekter er forudsat at være afsluttet. Dette fremgår af figur 4. Den maksimale besparelse for regionen vil forekomme omkring

9 Millioner kr. Tilbagebetalingstiden er 12 år, hvilket betyder, at regionen først vil opleve den økonomiske besparelse af disse efter 12 år, hvor projektperioden for ESCO projekterne ophører. De mindre besparelser fra 2017 i figur 4 stammer fra effekten af bæredygtighedsstandarder og styrket indkøbskrav. Gennemføres forceret energirenovering ved ESCO-projekter vil den samlede besparelse for regionen udgøre i størrelsesordenen 0,36 mia. kr. i perioden Besparelsen vil variere over årene, og de største besparelser vil forekomme i perioden Investeringer og besparelser Besparelse Omkostning FIGUR 4 BEREGNING AF INVESTERINGER OG BESPARELSER SOM FØLGE AF ENERGIPLANENS INDSAT SER GENNEMFØRT VED ESCO-PROJEKTER. PLANENS INVESTERINGER OPHØRER I 2025, MENS BESPARELSESEFFEKTEN FORTSÆTTER. Realisering og opfølgning Der udarbejdes en årlig status for Grøn drift og udvikling. Derudover vil denne plans koncernmål for kongeindikatoren CO2 og pejlemærker for energiforbrug i det videre forløb nedbrydes i lokale mål på hospitaler, virksomheder og centre, som opgøres årligt i forbindelse med udarbejdelse af regionens klimaregnskab. 9

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Region Hovedstadens arbejde med FN s verdensmål

Region Hovedstadens arbejde med FN s verdensmål s arbejde med FN s verdensmål Emilie Rønde Nielsen, Ole Gerner Jacobsen, Center for Ejendomme s arbejde med FN's verdensmål 03.10.2019 1 Om En af Danmarks største virksomheder 2.568 km2, 29 kommuner 1.800.000

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Overblik Energi- og miljøarbejdet i Region Hovedstaden Kortlægning af energiforbruget Handlingsplan og

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Energi på Tværs Formål: Finde svar på, hvordan vi bedst muligt kan bane vejen for

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5

Læs mere

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Transportplan På vej mod en fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

Transportplan På vej mod en fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Transportplan 2025 På vej mod en fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Grøn drift og udvikling Transportplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at skabe en grøn og innovativ

Læs mere

Elforsk programmet prioriterer at:

Elforsk programmet prioriterer at: Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet

Læs mere

Region Hovedstaden. Grøn Drift og Udvikling - på vej mod en fossilfri koncern

Region Hovedstaden. Grøn Drift og Udvikling - på vej mod en fossilfri koncern Region Hovedstaden Grøn Drift og Udvikling - på vej mod en fossilfri koncern Grøn Drift og Udvikling - på vej mod en fossilfri koncern Hovedstadsregionen en grøn og innovativ metropol En grøn og innovativ

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening anerkender sin del af det samfundsmæssige

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Grøn omstilling katalog over indsatser

Grøn omstilling katalog over indsatser Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................

Læs mere

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» ESCO finansiering Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» Casper Højgaard Salgschef, Energy Solutions Casper.hoejgaard@schneider-electric.com Agenda 1. Hvad vinder kommuner ved at vælge

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forstudie Høje Taastrup Kommune

Forstudie Høje Taastrup Kommune Forstudie Høje Taastrup Kommune Arbejdsmøde 1, d. 17.2. 2009 We help the best buildings in the world get that way. Agenda 1. Dagsorden og målsætning 2. Udfordringer og projektide (15 min) 3. Forstudiet

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk 2017-2020 ENERGIHANDLEPLAN EJENDOMSCENTER vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Energihandleplan Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Kirsten Marie Pedersen INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen

Læs mere

UDKAST følger ikke designmanual

UDKAST følger ikke designmanual UDKAST følger ikke designmanual Rådhuset Varmetabsbillede af blandt andet Høje-Taastrup Rådhus (billede taget af Fugro A/S) Klimaplan 2009-2013 for Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejder

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2011

Kommunens grønne regnskab 2011 Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2016 Forord Indhold Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Bilag 11. Definitioner, regionale udviklingsområde

Bilag 11. Definitioner, regionale udviklingsområde Bilag 11. Definitioner, regionale udviklingsområde Kerneopgave: Regional Udvikling Driftsmålepunkt: Tilfredshed Indikator: Tilfredshed i forbindelse med V1- og V2- sagsforløb for jordforurening At måle

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007 En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Energipolitik Vision

Energipolitik Vision Energipolitik 2019 2023 Vision Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020 og 100 procent fossilfri i 2040. I dag er vi mere end 100 procent selvforsynende

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening

Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening Afrapportering 2016 til Danmarks Naturfredningsforening Sammenfatning CO2 udledningen fra de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at

Læs mere

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

REDUKTION AF ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BOLIGMASSE - Renovering og potentialer. Dennis Jeppesen Markedschef VE & Ventilation

REDUKTION AF ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BOLIGMASSE - Renovering og potentialer. Dennis Jeppesen Markedschef VE & Ventilation REDUKTION AF ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BOLIGMASSE - Renovering og potentialer Dennis Jeppesen Markedschef VE & Ventilation Agenda 1 Kort om Solar 2 Energidilemmaet i DK 3 Potentialet indenfor enegieffektivisering

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

April Klimastrategi for hovedstadsregionen. Nulpunktsmåling

April Klimastrategi for hovedstadsregionen. Nulpunktsmåling April 13 Klimastrategi for hovedstadsregionen Nulpunktsmåling For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact:

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening

Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland Boligforening > > > > > > > > > > > Ca. 7.000 boliger i 64 afdelinger

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Fokus på 2017 og 2018 KLIMAHANDLEPLAN

Fokus på 2017 og 2018 KLIMAHANDLEPLAN 2021 Fokus på og 2018 KLIMAHANDLEPLAN fra 2015-1.8. 2018 Målet for CO 2 - i Ballerup Kommune er 10 % i perioden 2015 til 2021. Den beregnede CO 2 - på indsatserne i skemaet i perioden 2015 til 2021 er

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig

Læs mere

Energirenovering med ESCO 3,0

Energirenovering med ESCO 3,0 Energirenovering med ESCO 3,0 - Danmarks største ESCO-projekt Effektiviseringer i byggeriet via offentlig-privat samarbejde RØST d. 23.11.2018 1 Introduktion - Direktør, (CEJ), Region Hovedstaden Tidligere

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt Introduktion til Danfoss Kort om Danfoss Medarbejdere 22.500 Globalt salg Salgsselskaber Fabrikker Tre største markeder Ejerskab Hovedkvarter

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2017 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Energieffektivitetsrapport

Energieffektivitetsrapport LOBAL_LABEL_VERIFIED' VERIFICERET TRANSLAT {{'RIBBON_VERIFIED_BY_THIRD_PARTY' VERIFICERET AF UVILDIG 3. PART TRANSLATE}} Virksomhed Aps Rentemestervej 14 400 København NV Danmark 1345678 Energieffektivitetsrapport

Læs mere

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks

Læs mere

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0 Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0

Læs mere

Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer

Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer Flemming Jørgensen 30/4-15 Region Sjælland og 12 kommuner har i perioden 1. marts 2012 til 28. februar 2015 gennemført energiprogrammet

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion

Læs mere

Klimastrategi og Klimaplan

Klimastrategi og Klimaplan Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 28. november 2016 fremsendes til byrådets godkendelse som opfølgning på Aarhusmålet om et CO 2 -neutralt samfund i 2030. 1. Resume

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Præsentation af REFER-CDR

Præsentation af REFER-CDR Turbo på grøn fjernvarme i Region Midtjylland Præsentation af REFER-CDR Renewable Energy for Emission Reduction in Central Denmark Region www.regionmidtjylland.dk Hvem er vi? Region Midtjylland Regional

Læs mere

KLIMAKOMMUNE ODSHERRED 2017

KLIMAKOMMUNE ODSHERRED 2017 KLIMAKOMMUNE ODSHERRED 2017 - HANDLEPLAN FOR REDUKTION AF CO2-UDLEDNING I ODSHERRED KOMMUNE Billede Marianne Diers. Hvorfor en handleplan? Odsherred Kommune har i 2010 indgået en klimakommune-aftale med

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: Bilag - side 1 Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: svar på ny baseline 215* CO 2 -emissionskoefficient variabel eller konstant indhold til grønt regnskab

Læs mere

En region går foran!

En region går foran! En region går foran! // Bygherreforeningens konference Fra jord til guld 5. februar 2016 // Jens Lind Gregersen, specialkonsulent, Region Hovedstaden Det europæiske perspektiv Politisk tilgang omlægning

Læs mere