Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, Sundhedsanalyser 23.
|
|
- Troels Hedegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, 2014 Sundhedsanalyser 23. maj 2016
2 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og uhelbredelige, og en stor andel af borgere med demens modtager kommunale pleje- og omsorgsydelser, jf. Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, 2014 (Sundhedsdatastyrelsen 2016). Denne analyse ser dels nærmere på, hvor borgere med demens bor sammenlignet med øvrige borgere, og dels på kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens, der bor i eget hjem. Boligstatus Første del af analysen belyser boligstatus for borgere med demens. Sammenholdt med øvrige borgere (65+år), opgøres det i hvor høj grad borgere med demens bor hhv. i plejebolig, alene eller sammen med andre voksne 1. Opgørelsen af boligstatus viser følgende: Samlet set bor knap 40 pct. af borgere med demens i plejebolig, mens det for øvrige borgere er 2 pct. Andelen er nogenlunde den samme for årige borgere med demens som blandt de ældste borgere (95+år) uden demens. Andelen, der bor i plejebolig, stiger med alderen uanset demens eller ej. En lavere andel af borgere med demens bor sammen med andre voksne (27 pct.) end øvrige borgere (62 pct.). Kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem Analysens anden del ser på, hvorvidt der er forskel på kommunale pleje- og omsorgsydelser i forhold til, om borgeren med demens bor alene eller sammen med andre voksne. I denne del bliver der alene analyseret på borgere, der bor i egen bolig. Opgørelsen af kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens, der bor i eget hjem, viser følgende: En stor andel modtager kommunale pleje- og omsorgsydelser. Dette gælder i højere grad borgere med demens, der bor alene. Ud af disse modtager 80 pct. kommunale pleje- og omsorgsydelser. Tilsvarende modtager 65 pct. af borgere med demens, der bor sammen med andre voksne, kommunale pleje- og omsorgsydelser. Borgere med demens, der bor alene, modtager også i højere grad mere intensive kommunale pleje- og omsorgsydelser, såsom hjemmesygepleje, end borgere med demens, der bor sammen med andre voksne. Boks 1. Population af borgere med demens Antal borgere med demens er opgjort på baggrund af de reviderede algoritmer til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), hvor borgere med kronisk sygdom identificeres vha. nationale sundhedsregistre. En borger med demens identificeres ved, at vedkommende har haft kontakt til sygehusvæsenet med en demensrelevant diagnose, jf. Landspatientregisteret, og/eller har købt et demenslægemiddel, jf. Lægemiddelstatistikregisteret. Borgere der ikke har været i kontakt med sygehuset og ikke har købt demensmedicin indgår således ikke i denne opgørelse, og antal borgere med demens i analysen kan derfor være underestimeret i forhold til andre opgørelser. 1 En indikation på, at borgeren bor sammen med én eller flere pårørende. Side 2
3 Baggrund Demens er en samlebetegnelse for tilstande, hvor de mentale færdigheder er svækket af sygdom, hvoraf Alzheimers sygdom er den hyppigste. Demenssygdomme er ofte fremadskridende og uhelbredelige. Borgere med demens oplever bl.a. hukommelsesbesvær, tab af andre mentale færdigheder samt ændringer i sociale kompetencer og personlighed. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens udgør pleje- og omsorg den vigtigste del af behandlingsindsatsen for borgere med demens. 2 Borgere med demens kan have behov for hjælp til spisning, af- og påklædning, personlig hygiejne, toiletbesøg, m.v. Kommunal støtte er derfor ofte relevant for borgere med demens, fx i form af plejebolig og hjemmehjælp. Borgere med demens modtager også i højere grad kommunale pleje- og omsorgsydelser end borgere uden demens. Det gælder omkring 80 pct. af 65+ årige borgere med demens i 2014, sammenlignet med knap 20 pct. blandt øvrige borgere, jf. Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, 2014 (Sundhedsdatastyrelsen 2016). Analysen er udarbejdet som led i arbejdet med Statusrapport på demensområdet i Danmark (Sundheds- og Ældreministeriet 2016) 3 og består af to dele. Boligstatus Analysens første del afdækker boligstatus for borgere med demens. Dette gøres ved at se på, hvordan borgere med demens bor og, om deres boligstatus er forskellig fra borgere uden demens. Formålet er dels at se, om borgere med demens i højere grad bor i plejebolig end øvrige ældre. Og dels at se om borgere med demens, der bor i eget hjem, har andre voksne i hustanden - en indikation på, at borgeren bor sammen pårørende. Borgerne placeres i en af følgende kategorier: - Bor i plejebolig (bopælsadresse på en indberettet plejeboligadresse). - Bor alene (deler ikke bopælsadresse med andre voksne). - Bor sammen med andre voksne (deler bopælsadresse med mindst én person på 18 år og derover). Kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens, der bor i eget hjem Analysens anden del har fokus på borgere med demens, der ikke bor i plejebolig. Her opgøres kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens, der hhv. bor alene og sammen med andre. Formålet er at se på, hvorvidt der er forskel på tildeling af kommunale pleje- og omsorgsydelser, når borgeren bor med en anden voksen eller alene /Statusrapport-paa-demensomraadet-i-dk.ashx Side 3
4 Boks 2. Population og afgrænsning Via de nationale sundhedsregistre er borgere (65+år) identificeret med demens pr. 1. januar En borger med demens identificeres ved, at vedkommende har haft kontakt til sygehusvæsenet med en demensrelevant diagnose, jf. Landspatientregisteret, og/eller har købt et demenslægemiddel, jf. Lægemiddelstatistikregisteret. Borgere der ikke har været i kontakt med sygehuset og ikke har købt demensmedicin indgår således ikke i denne opgørelse, og antal borgere med demens i analysen kan derfor være underestimeret i forhold til andre opgørelser. Analysen er afgrænset til borgere på 65 år og derover med en gyldig bopælsadresse registreret i CPR-registeret pr. 1. januar Borgere med bopæl i Næstved og Rudersdal Kommune indgår ikke, da der ikke er indberettet plejeboligoplysninger fra disse kommuner. Analysens anden del er yderligere afgrænset til borgere med demens, der ikke bor i plejebolig, pr. 1. januar For at kunne sammenholde pleje- og omsorgsydelserne hen over året, eksluderes borgere, der er døde, forsvundne eller udrejste 1. januar 2015, jf. CPR-registeret, fra analysen. Endvidere afgrænses populationen til borgere fra 60 kommuner, hvis oplysninger fra de kommunale elektroniske omsorgsjournaler (EOJ), Sundhedsdatastyrelsen har valideret på opgørelsestidspunktet (se yderligere i Bilag 5. Metode). Borgere med demens bor i højere grad i plejebolig end øvrige borgere (65+år) En væsentligt større andel af borgere med demens bor i plejebolig pr. 1. januar 2014 sammenlignet med borgere uden demens. Knap 40 pct. af borgere med demens bor i plejebolig, jf. figur 1, mens det tilsvarende gælder for 2 pct. af borgere uden demens, jf. figur 2. Blandt borgere med demens er andelen, der bor sammen med andre voksne, knap halvt så stor som blandt borgere uden demens (62 pct.). Godt en tredjedel af borgerne bor alene uanset demensstatus. Figur 1. Boligstatus for borgere med demens (65+år), pr. 1. januar, 2014 Figur 2. Boligstatus for øvrige borgere (65+år), pr. 1. januar, Plejebolig Alene Med andre voksne Plejebolig Alene Med andre voksne Kilde: Reviderede (marts 2015) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), CPR-registeret og kommunale indberetninger af plejeboligoplysninger indsamlet af Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Der er afgrænset til borgere på 65 år og derover med en gyldig bopælskommune og -vej pr. 1. januar Borgere fra Næstved og Rudersdal Kommune indgår ikke i opgørelserne, da der ikke er indberettet plejeboligoplysninger fra disse kommuner. At borgere med demens i højere grad bor i plejebolig end borgere uden demens, gælder for både kvinder og mænd, jf. bilag 1 og 2. Side 4
5 Andelen af borgere i plejebolig stiger med alderen Både blandt borgere med og uden demens stiger andelen, der bor i plejebolig med alderen. Andelen er højest blandt de ældste borgere med demens, hvor 53 pct. af de årige og 58 pct. af de 95+ årige bor i plejebolig, jf. figur 3. Blandt borgere uden demens i de samme aldersgrupper, bor henholdsvis 14 og 26 pct. i plejebolig, jf. figur 4. Figur 3. Fordeling af borgere med demens (65+år) efter boligstatus (antal i aldersgruppen angivet i parentes), 2014 Figur 4. Fordeling af øvrige borgere (65+år) efter boligstatus (antal i aldersgruppen angivet i parentes), 2014 Pct Pct Plejebolig Alene Med andre voksne Plejebolig Alene Med andre voksne Kilde: Reviderede (marts 2015) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), CPR-registeret og kommunale indberetninger af plejeboligoplysninger indsamlet af Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Der er afgrænset til borgere på 65 år og derover med en gyldig bopælskommune og -vej pr. 1. januar Borgere fra Næstved og Rudersdal Kommune indgår ikke i opgørelserne, da der ikke er indberettet plejeboligoplysninger fra disse kommuner. Antal er afrundet til nærmeste hundrede, mens andelen er beregnet pba. de præcise tal. Der ses lignende forskelle i boligstatus mellem borgere med og uden demens for både mænd og kvinder, jf. bilag 1 og 2. Her ses endvidere, at andelen af kvinder, der bor sammen med andre voksne er mindre end for mænd uanset demensstatus. At kvinder i mindre grad bor sammen med andre voksne hænger formentlig sammen med, at kvinder generelt lever længere end mænd. Godt 60 pct. af borgere med demens bor i eget hjem pr. 1. januar 2014 (se figur 1). Den følgende analyse har fokus på denne gruppe, og ser på, om der er forskelle i de kommunale pleje- og omsorgsydelser afhængigt af, om borgerne bor alene eller sammen med andre voksne. At borgeren bor sammen med andre voksne kan indikere, at borgeren bor sammen med pårørende. Borgere med demens, der bor alene i eget hjem, får i højere grad kommunale pleje- og omsorgsydelser end dem, der bor sammen med andre voksne En relativt stor andel af borgere med demens, der ikke bor i plejebolig, modtager kommunale pleje- og omsorgsydelser i Andelen er større blandt borgere med demens, der bor alene (80 pct.) end blandt dem, der bor sammen med andre voksne (65 pct.), jf. bilag 3. Side 5
6 65-69 år år år år år år 95+ år Med stigende alder stiger andelen af borgere med demens, der modtager pleje- og omsorgsydelser, jf. figur 5. Andelen af borgere med demens i alderen 65 til 89 år, der modtager kommunale pleje- og omsorgsydelser, er større blandt dem, der bor alene, end blandt dem, der bor sammen med andre voksne. For de ældste borgere ses modsatte sammenhæng, hvilket dog skal ses i lyset af, at der kun er få borgere i disse aldersgrupper (se bilag 3). Forskellen mellem borgere med demens, der bor alene og borgere med demens, der bor sammen med andre voksne, ses også på tværs af køn, jf. bilag 3. Figur 5. Andel borgere med demens (65+år) i eget hjem med kommunale pleje- og omsorgsydelser, opdelt efter boligstatus og alder, 2014 Pct. Pct Demente i eget hjem Alene Med andre voksne Kilde: Reviderede (marts 2015) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), CPR-registeret, Kommunernes EOJ-data og kommunale indberetninger af plejeboligoplysninger indsamlet af Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Der er afgrænset til borgere med demens (65+ år), der bor i eget hjem pr. 1. januar 2014, der ikke er døde, forsvundne eller udrejste pr. 1. januar 2015, jf. CPR-registeret. Der er afgrænset til borgere fra kommuner (pr. 1. januar 2014 og 2015), hvis EOJ-data Sundhedsdatastyrelsen har valideret på opgørelsestidspunktet (60 kommuner). Kommunale pleje- og omsorgsydelse er defineret ved, at borgeren har modtaget minimum en af følgende kommunale pleje- og omsorgsydelser i 2014: Plejebolig, hjemmesygepleje, hjemmehjælp i form af personlig pleje eller praktisk bistand. Borgere med demens, der bor alene, modtager mere intensive pleje- og omsorgsydelser end dem, der bor sammen med andre Opgørelsen viser, at borgere med demens, der bor alene, i større omfang modtager kommunale pleje- og omsorgsydelser sammenlignet med borgere med demens, der bor sammen med andre voksne. Nedenfor belyses forskelle i, hvor intensive kommunale pleje- og omsorgsydelser borgere med demens modtager, afhængigt af, hvordan de bor. Side 6
7 65-69 år år år år år år 95+ år år år år år år år 95+ år Boks 3. Borgere med kommunale pleje- og omsorgsydelser Borgere med kommunale pleje- og omsorgsydelser er defineret ved, at de har modtaget minimum én af følgende: o Plejebolig (efter 1. januar 2014). o Hjemmesygepleje. o Hjemmehjælp i form af personlig pleje. o Hjemmehjælp i form af praktisk bistand 4. En større andel af borgere med demens, der bor alene, modtager mere intensive kommunale pleje- og omsorgsydelser end borgere, som bor sammen med andre voksne. Fx er andelen, der modtager hjemmesygepleje samlet set, 63 pct. blandt borgere med demens, der bor alene, mens det tilsvarende gælder 48 pct. blandt de borgere med demens, der bor sammen med andre voksne. Blandt borgere med demens, der bor alene, er det samlet set 13 pct., som flytter i plejebolig i løbet af Tilsvarende gælder 11 pct. af borgere med demens, der bor sammen andre voksne pr. 1. januar 2014, jf. bilag 4. Fordelt på alder ses også en tendens til, at borgere med demens, der bor alene, i højere grad modtager mere intensive pleje- og omsorgsydelser end borgere med demens, der bor sammen med andre, jf. figur 6. Inden for alle aldersgrupper er andelen, der modtager hjemmesygepleje, højere blandt borgere med demens, der bor alene end blandt borgere med demens, der bor sammen med andre. Figur 6. Intensitet af kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens (65+år) i eget hjem, opdelt efter boligstatus og alder, 2014 Pct. Pct Alene Med andre voksne Plejebolig Hjemmesygepleje Personlig pleje Praktisk hjælp Ingen Kilde: Reviderede (marts 2015) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), CPR-registeret, Kommunernes EOJ-data og kommunale indberetninger af plejeboligoplysninger indsamlet af Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Der er afgrænset til demente borgere med demens (65+ år), der bor i eget hjem pr. 1. januar 2014, der ikke er døde, forsvundne eller udrejste pr. 1. januar 2015, jf. CPR-registeret. Der er afgrænset til borgere fra kommuner (pr. 1. januar 2014 og 2015), hvis EOJ-data Sundhedsdatastyrelsen har valideret på opgørelsestidspunktet (60 kommuner). Opgørelsen af intensitet klassificer de kommunale pleje- og omsorgsydelser således, at modtageren kun tælles med i én af grupperne. Modtagere af flere ydelsestyper henføres først til plejebolig, dernæst til hjemmesygepleje, hjemmehjælp i form af personlig pleje og hjemmehjælp i form af praktisk bistand. 4 Det er ikke muligt fuldstændigt at adskille madservice fra den øvrige praktiske bistand, da praktisk bistand alene er opgjort i tid. For at frasortere madservice fra praktisk bistand skal en kontakt registreret som praktisk bistand være længere end to minutter for at tælle som en kontakt. Ved at definere madservice som praktisk bistand på to minutter eller derunder, skønnes madservice på baggrund af denne definition at udgøre ca. 1,5 pct. af de opgjorte kontakter, hvor borgeren alene modtager praktisk bistand. Side 7
8 Samme tendens ses for både mænd og kvinder. Andelen af mænd med demens, der modtager hjemmesygepleje, er 15 procentpoint højere blandt dem, der bor alene, end blandt dem, der bor sammen med andre voksne. For kvinder er den tilsvarende forskel 11 procentpoint, jf. bilag 4. Boks 4. Intensitet af kommunale omsorgs- og plejeydelser Opgørelsen af intensitet klassificerer de kommunale pleje- og omsorgsydelserne således, at modtageren kun tælles med i én af grupperne. Modtagere af flere ydelsestyper henføres først til plejebolig, dernæst til hjemmesygepleje, hjemmehjælp i form af personlig pleje og hjemmehjælp i form af praktisk bistand. Som eksempel vil en borger, der har modtaget både hjemmesygepleje og praktisk hjælp, alene indgå i kategorien hjemmesygepleje. Side 8
9 Demente i alt Mænd Kvinder Bilag 1. Boligstatus for borgere med demens (65+år), 2014 P lejebo lig Alene Med andre vo ks ne N* P ct. N* P ct. N* P ct. I alt* år år år år år år år Kvinder i alt år år år år år år år Mæ nd i alt år år år år år år år I alt Kilde: Reviderede (marts 2015) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), CPR-registeret og kommunale indberetninger af plejeboligoplysninger indsamlet af Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: *Der er afgrænset til borgere på 65 år og derover med en gyldig bopælskommune og -vej pr. 1. januar Borgere fra Næstved og Rudersdal Kommune indgår ikke i opgørelserne, da der ikke er indberettet plejeboligoplysninger fra disse kommuner. Antal er afrundet til nærmeste hundrede, mens andelen i pct. er beregnet på baggrund af de præcise tal. I alt kan afvige fra summen pga. afrunding. Grundet afgrænsningerne afviger antal borgere med demens fra det samlede antal pr. 1. januar 2014, jf. boks 2. Side 9
10 Øvrige i alt Mænd Kvinder Bilag 2. Boligstatus for øvrige borgere (65+år), 2014 P lejebo lig Alene Med andre vo ks ne N* P ct. N* P ct. N* P ct. I alt* år år år år år år år Kvinder i alt år år år år år år år Mæ nd i alt år år år år år år år I alt Kilde: Reviderede (marts 2015) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), CPR-registeret og kommunale indberetninger af plejeboligoplysninger indsamlet af Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: *Der er afgrænset til borgere på 65 år og derover med en gyldig bopælskommune og -vej pr. 1. januar Borgere fra Næstved og Rudersdal Kommune indgår ikke i opgørelserne, da der ikke er indberettet plejeboligoplysninger fra disse kommuner. Antal er afrundet til nærmeste hundrede, mens andelen i pct. er beregnet på baggrund af de præcise tal. I alt kan afvige fra summen pga. afrunding. Side 10
11 Samlet Mænd Kvinder Bilag 3. Kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens (65+år), der bor i eget hjem, opdelt efter boligstatus, alder og køn, 2014 Alene Med andre vo ks ne N* P ct. N* P ct år år år år år år år Kvinder i alt år år år år år år år Mæ nd i alt år år år år år år år I alt Kilde: Reviderede (marts 2015) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), CPR-registeret, Kommunernes EOJ-data og kommunale indberetninger af plejeboligoplysninger indsamlet af Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: *Der er afgrænset til borgere med demens (65 + år), der bor i eget hjem pr. 1. januar 2014, der, der ikke er døde, forsvundne eller udrejste pr. 1. januar 2015, jf. CPR-registeret. Der er afgrænset til borgere fra kommuner (pr. 1. januar 2014 og 2015), hvis EOJ-data Sundhedsdatastyrelsen har valideret på opgørelsestidspunktet (60 kommuner). Antal er afrundet til nærmeste hundrede, mens andelen i pct. er beregnet på baggrund af de præcise tal. I alt kan afvige fra summen pga. afrunding. Grundet afgrænsningerne afviger antal borgere med demens fra det samlede antal pr. 1. januar 2014, jf. boks 2. Kommunale pleje- og omsorgsydelser er defineret ved, at borgeren har modtaget minimum en af følgende kommunale pleje- og omsorgsydelser i 2014: Plejebolig, hjemmesygepleje, hjemmehjælp i form af personlig pleje eller praktisk bistand. Side 11
12 Med andre voksne Alder Alene Bilag 4. Intensitet af kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens (65+år), der bor i eget hjem, opdelt efter boligstatus, køn og alder, 2014 Ingen P lejebo li g Hjemmes ygepleje P ers o nlig pleje P raktis k hjæ lp N* P ct. N* P ct. N* P ct. N* P ct. N* P ct. Alene Med andre vo ks ne år år år år år år år år år år år år år år Kilde: Reviderede (marts 2015) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), CPR-registeret, Kommunernes EOJ-data og kommunale indberetninger af plejeboligoplysninger indsamlet af Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: *Der er afgrænset til borgere med demens (65+ år) der bor i eget hjem pr. 1. januar 2014, der ikke er døde, forsvundne eller udrejste pr. 1. januar 2015, jf. CPR-registeret. Der er afgrænset til borgere fra kommuner (pr. 1. januar 2014 og 2015), hvis EOJ-data Sundhedsdatastyrelsen har valideret på opgørelsestidspunktet (60 kommuner). Antal er afrundet til nærmeste hundrede, mens andelen i pct. er beregnet på baggrund af de præcise tal. I alt kan afvige fra summen pga. afrunding. Grundet afgrænsningerne afviger antal borgere med demens fra det samlede antal pr. 1. januar 2014, jf. boks 2. Opgørelsen af intensitet klassificer de kommunale pleje- og omsorgsydelser således, at modtageren kun tælles med i én af grupperne. Modtagere af flere ydelsestyper henføres først til plejebolig, dernæst til hjemmesygepleje, hjemmehjælp i form af personlig pleje og hjemmehjælp i form af praktisk bistand. Side 12
13 Mænd Med andre voksne Alene Kvinder Med andre voksne Alene Ingen P lejebo li g Hjemmes ygepleje P ers o nlig pleje P raktis k hjæ lp N* P ct. N* P ct. N* P ct. N* P ct. N* P ct år år år år år år år I alt år år år år år år år I alt år år år år år år år I alt år år år år år år år I alt CPR-registeret, Kommunernes EOJ-data og kommunale indberetninger af plejeboligoplysninger indsamlet af Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: *Der er afgrænset til borgere med demens (65+ år) der bor i eget hjem pr. 1. januar 2014, der ikke er døde, forsvundne eller udrejste pr. 1. januar 2015, jf. CPR-registeret. Der er afgrænset til borgere fra kommuner (pr. 1. januar 2014 og 2015), hvis EOJ-data Sundhedsdatastyrelsen har valideret på opgørelsestidspunktet (60 kommuner). Antal er afrundet til nærmeste hundrede, mens andelen i pct. er beregnet på baggrund af de præcise tal. I alt kan afvige fra summen pga. afrunding. Grundet afgrænsningerne afviger antal borgere med demens fra det samlede antal pr. 1. januar 2014, jf. boks 2. Opgørelsen af intensitet klassificer de kommunale pleje- og omsorgsydelser således, at modtageren kun tælles med i én af grupperne. Modtagere af flere ydelsestyper henføres først til plejebolig, dernæst til hjemmesygepleje, hjemmehjælp i form af personlig pleje og hjemmehjælp i form af praktisk bistand. Side 13
14 Bilag 5. Metode Populationsafgrænsning Populationen er afgrænset til patienter på 65 år og derover med en gyldig bopælsadresse registreret i CPR-registeret pr. 1. januar Borgere fra Næstved og Rudersdal Kommune er ikke med, da der ikke er indberettet plejeboligoplysninger fra disse kommuner. Afgrænsning i analysen kommunale pleje- og omsorgsydelser blandt borgere med demens, der bor i eget hjem. Til denne analyse er populationen yderligere afgrænset til borgere med demens, der ikke bor i plejebolig, pr. 1. januar Med henblik på at kunne sammenholde pleje- og omsorgsydelserne hen over året, er borgere, der dør, forsvinder eller er udrejste, pr. 1. januar 2015 jf. CPR-registeret, endvidere ekskluderet fra analysen, og der afgrænset til borgere fra 60 kommuner, hvis oplysninger fra de kommunale elektroniske omsorgsjournaler (EOJ), Sundhedsdatastyrelsen har valideret på opgørelsestidspunktet. Borgere med demens Opgørelsen af personer med demens er foretaget på baggrund af de reviderede RUKS-algoritmer, og data udtrukket den 13. marts I data optræder personerne med demens med en debutdato, der kan være første kontakt i Landspatientregisteret eller første medicinkøb på recept, en slutdato og en årsag til slutdato (død, udrejst, forsvundet, raskmeldt, ingen aktivitet). Personer optræder kun i data, hvis de har et gyldigt CPR-nummer og er, eller har været, bosat i Danmark. Antallet af personer med demens i et givent år, er i denne optælling opgjort som antallet af personer identificeret med demens pr. 1. januar det pågældende år. Ud over definition af sygdom via de reviderede RUKS-algoritmer gælder det, at personerne skal have dansk bopælskommune pr. 1. januar det pågældende år. På den baggrund afviger denne optælling fra en opgørelse, der foretages direkte på baggrund af de reviderede RUKS-algoritmer. Når der opgøres aktivitet, både for den øvrige befolkning og for borgere med demens, er de som dør i løbet af opgørelsesåret, ekskluderede fra opgørelsen. Borgerne med demens er identificeret ud fra følgende kriterier: Personer med minimum ét køb af demenslægemidler i Lægemiddelstatistikregisteret (LSR). Personer registreret med minimum én indlæggelse eller ambulant kontakt i LPR med relevante diagnosekoder som aktions- eller bidiagnose. Med undtagelse af personer, der udelukkende er registreret i LSR, og kun har én indløsningsdag med et lægemiddel, der kun er godkendt til demens. Landspatientregisteret (LPR) ICD-10 koder, inkl. underkoder, som A eller B diagnose: F00 (Demens ved Alzheimers sygdom) F01 (Vaskulær demens) F02 (Demens ved andre sygdomme klassificeret andetsteds) F03 (Ikke specificeret demens) Lægemiddelstatistikregisteret (LSR) Lægemiddelgruppe (ATC-gruppe), kun godkendt til demens: N06D, der omfatter donepezil, rivastigmin og galantamin (kolinesterasehæmmere) samt memantin (glutamatreceptorantagonist) Side 14
15 Forbehold vedrørende demens Personer indgår først i opgørelsen, når der er indsamlet en vis mængde information. Personer, der ikke har været i kontakt med sygehuset som følge af deres sygdom eller indløst medicin mod deres sygdom, indgår ikke opgørelsen. Antallet af personer med demens kan derfor være lavere i forhold til andre opgørelser. Samtidig er metoden til opgørelse af borgere med demens afhængig af registreringspraksis og praksis for diagnostik. Hermed vides det ikke, hvorvidt de identificerede borgere med demens i denne opgørelse er repræsentative for den samlede population af borgere med demens i landet. På samme vis er det usikkert, hvorvidt den registrerede aktivitet for de identificerede borgere med demens er repræsentativ for aktiviteten for hele populationen af borgere med demens. Boligstatus Borgernes boligstatus bestemmes ved kobling af kommunale indberetninger om plejeboliger til Sundhedsdatastyrelsen og adresseoplysninger fra CPR-registeret, pr. 1. januar Borgernes boligstatus er opdelt i kategorierne plejebolig, bor alene og bor sammen med andre voksne. Plejebolig Kategorien Plejebolig omfatter borgere med en adresse pr. 1. januar (CPR-registeret), der er en plejebolig jævnfør kommunale indberetninger om plejeboliger til Sundhedsdatastyrelsen Forbehold vedr. plejeboligoplysninger Der udestår en endelig validering af de kommunale indberetninger af plejeboligoplysninger. Data indeholder alene de oplysninger som kommunerne har indberettet til Sundhedsdatastyrelsen. Sundhedsdatastyrelsen har ikke aktivt kontaktet friplejehjem/selvejede institutioner. Plejeboliger, der ikke administreres af kommunen kan indgå i opgørelsen, hvis kommunen har indberettet dem. Det er dermed en kommunal beslutning hvorvidt data for friplejehjem og selvejede institutioner indgår i data. Bor alene Kategorien Bor alene omfatter borgere, der pr. 1. januar 2014 ikke deler adresse med andre voksne borgere (18 år og derover) jævnfør CPR-registeret. Bor sammen med andre voksne Kategorien Bor sammen med andre voksne omfatter borgere, der pr. 1. januar 2014 deler adresse med minimum én anden voksen (18 år og derover). Kommunale pleje- og omsorgsydelser Borgere med kommunale pleje- og omsorgsydelser er defineret ved, at de har modtaget minimum én af følgende kommunale ydelser: Plejebolig (efter 1. januar 2014). Hjemmesygepleje. Hjemmehjælp i form af personlig pleje. Hjemmehjælp i form af praktisk bistand 5. 5 Praktisk bistand inkluderer madservice. Det er ikke muligt at adskille madservice fra den øvrige praktiske bistand, da praktisk bistand alene er opgjort i tid. For at frasortere madservice fra praktisk bistand skal en kontakt registreret som praktisk bistand være længere end 2 min. for at tælle som en kontakt. Ved at definere madservice som praktisk bistand på 2 minutter eller derunder, skønnes madservice på baggrund af denne definition at udgøre ca. 1,5 pct. af de opgjorte kontakter, hvor borgeren alene modtager praktisk bistand. Side 15
16 I opgørelserne vedrørende kommunale pleje- og omsorgsydelser er populationen yderligere afgrænset til alene at omfatte borgere fra 60 kommuner, hvis oplysninger fra de kommunale elektroniske omsorgsjournaler (EOJ), Sundhedsdatastyrelsen har valideret på opgørelsestidspunktet. Ud af borgere identificeret med demens pr. 1. januar 2014, der ikke er udrejste, forsvundne eller døde pr. 1. januar 2015, er en andel svarende til 61 pct. bosiddende i en af de 60 inkluderede kommuner. Intensitet af kommunale pleje- og omsorgsydelser I opgørelsen af intensitet af kommunale pleje- og omsorgsydelser klassificeres ydelserne fra EOJ således, at borgeren kun tælles med i én af grupperne. Borgere med flere typer kommunale plejeog omsorgsydelser henføres først til plejebolig, dernæst til hjemmesygepleje, hjemmehjælp i form af personlig pleje og hjemmehjælp i form af praktisk bistand. Som eksempel vil en borger, der har modtaget hjemmesygepleje og praktisk hjælp, alene indgå i kategorien af borgere, der har modtaget hjemmesygepleje. Forbehold vedr. EOJ-data Oplysninger i EOJ-data er i en vis udstrækning mangelfulde, bl.a. som følge af manglende indberetning fra særligt private leverandører. Omkring 50 pct. af borgerne, der udelukkende modtager praktisk bistand, har valgt private leverandører (DST tabel AED12). Det indebærer en vis usikkerhed i omfanget af praktisk bistand, særligt for de kommuner, hvor borgerne i højere grad benytter sig af private leverandører. For oplysninger om personlig pleje og praktisk bistand anvendes leveret tid. Sondringen mellem hjemmesygepleje (efter sundhedsloven) og hjemmehjælp (efter serviceloven) i kommunerne kan være tolket forskelligt på tværs af kommunerne. Side 16
Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, Sundhedsanalyser 23. maj 2016
Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, 1 Sundhedsanalyser 3. maj 1 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og uhelbredelige, og er forbundet med et behov for behandling og
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereBorgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Læs mereFå borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme
Læs mereJuni Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet
Juni 2018 Borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet 1. Resumé Analysen ser på danskere i den arbejdsdygtige alder med udvalgte kroniske sygdomme. Den har særlig fokus på multisyge, dvs. personer, som
Læs mereSygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet
Oktober 218 Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet En sammenligning af sygelighed og kontaktmønster for tre udvalgte grupper af borgere, fordelt på regioner 1. Resumé Analysen er en del af et samlet
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereÆldre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Alment praktiserende lægers kontakt med
Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 216 Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med KOL I denne analyse belyses variationen i alment praktiserende
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereAnvendelse af akut beroligende medicin med tvang
ANALYSE December 2017 Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang Børn og unge (0-17) 2014-2016 Indhold Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang... 1 1. Hovedresultater og opsamling på tværs
Læs mereBilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt
Læs merePrævalens, incidens og behandling i sundhedsvæsenet for borgere med osteoporose
Prævalens, incidens og behandling i sundhedsvæsenet for borgere med osteoporose Bilagspublikation en afdækning i tal af den samlede indsats mod osteoporose 1 / 110 Prævalens, incidens og behandling i sundhedsvæsenet
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)
ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereProfiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter
11. december 2018 Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017 Fire patientprofiler identificeret ud fra kontakter til det regionale sundhedsvæsen i 2010-2016 Resumé Langt
Læs mereSundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen
Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar 217 Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund... 4 1.2 Læsevejledning... 5 1.3 Hovedresultater...
Læs mereBorgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug
Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 2016 Borgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug I denne analyse belyses e med KOL på 30+ år
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereKontakter til almen praksis og sygehuset for borger med KOL
Oktober 2018 Kontakter til almen praksis og sygehuset for borger med KOL En analyse af sammenhængen mellem antal kontakter til almen praksis og kontakt til sygehuset for borgere med KOL 1. Resumé Analysen
Læs mere7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme
Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereAlmen praksis analyser - kort fortalt
Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.
Læs mereBørn og unge med handicap
Kort fortalt 26-04-2019 Børn og unge med handicap Børn og unge med handicap og deres forældre kan modtage hjælp efter serviceloven, fx til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse af barnet i
Læs mereHjemmehjælp til ældre - 2013
ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mereBehandlinger for kondylomer
November 2018 Behandlinger for kondylomer - en seksuelt overført sygdom, der skyldes HPV-infektion 2001 2017 1. Baggrund Kondylomer er en seksuelt overført sygdom, der skyldes en infektion med humant papillomavirus
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereSagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015
Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede
Læs mereKORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse
KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.
Læs mereFebruar Indlæggelser blandt modtagere af hjemmehjælp
33333 Februar 2019 Indlæggelser blandt modtagere af hjemmehjælp Indlæggelser blandt modtagere af hjemmehjælp Kommunerne tilbyder hjemmehjælp til borgere, der ikke længere har de fysiske eller psykiske
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mere18. januar Algoritmer for udvalgte. psykiske lidelser
18. januar 2018 Algoritmer for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser 1. Om dette notat Dette notat beskriver de nyeste udvælgelseskriterier anvendt i algoritmen for udvalgte kroniske sygdomme
Læs mereMEDICINFORBRUG - MONITORERING Medicinsk cannabis monitorering af brugen 1. kvartal 2018
1 MEDICINFORBRUG - MONITORERING 2018 Medicinsk cannabis monitorering af brugen 1. kvartal 2018 Brug af medicinsk cannabis i 1. kvartal 2018 Som led i implementering af den 4-årige forsøgsordning med medicinsk
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Medicinsk cannabis udbredelse af forsøgsordningen i januar 2018
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2018 Medicinsk cannabis udbredelse af forsøgsordningen i januar 2018 Ibrugtagning af cannabisprodukter i januar I dette MedicinForbrug - Indblik belyser Sundhedsdatastyrelsen
Læs merePraktikpladssøgende elever
Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år Laveste antal brugere af antidepressiv medicin de seneste 10 år Sundhedsdatastyrelsen sætter fokus på forbruget
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1096 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1096 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200
2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år)
ANALYSE December 2018 Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 2014-2017 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Medicinsk cannabis udbredelse af forsøgsordningen til og med februar 2018
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2018 Medicinsk cannabis udbredelse af forsøgsordningen til og med februar 2018 Ibrugtagning af cannabisprodukter til og med februar I dette MedicinForbrug - Indblik belyser Sundhedsdatastyrelsen
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2006
DET NATIONALE DIABETESREGISTER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 21 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereSociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv
Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,
Læs mereLungefunktionsmåling for borgere med KOL
Oktober 2018 Lungefunktionsmåling for borgere med KOL En analyse af sammenhængen mellem spirometri og udgifter i det regionale sundhedsvæsen for borgere med KOL 1. Resumé Analysen er en del af et samlet
Læs mereSamtaleterapi ydelse 6101
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Samtaleterapi ydelse 6101 Følgende notat har to formål. Det første formål er
Læs mereRapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.
SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mereBilag 3: Metode. Oktober 2018
Bilag 3: Metode Oktober 2018 Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen på analysen,
Læs mereDiabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre?
Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Kontaktperson: Fuldmægtig Kirsten Frederiksen lokal 6210 Baggrund Sundhedsstyrelsen udsendte i 1994 en redegørelse vedrørende diabetesbehandlingen
Læs mereJan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren
Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:
Læs mereStor forskel i danskernes medicinforbrug
Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt
Læs mereNotat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark
Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og
Læs mereAnalyse af borgere i misbrugsbehandling
Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten
Læs mereSundhedsdokumentation. Indikatorer om kommunal sundhed
Sundhedsdokumentation Indikatorer om kommunal sundhed Kamilla Heurlén Brugerudvalg for Velfærdsstatistik 1. december 2011 Sundhedsdokumentation - Punkter Baggrund Indhold Indikatorer om kommunal sundhed
Læs mereFørstegangsdiagnosticerede patienter i psykiatrien
April 2018 Førstegangsdiagnosticerede patienter i psykiatrien Forløb i sundhedsvæsenet og udvikling i arbejdsmarkedstilknytning 1. Resume Formålet med analysen er at belyse patienters forløb op til første
Læs mereModtagere af integrationsydelse
Sep 215 Okt 215 Nov 215 Dec 215 Jan 216 Feb 216 Mar 216 Apr 216 Maj 216 Jun 216 Jul 216 Aug 216 Sep 216 Okt 216 Nov 216 Dec 216 Jan 217 Feb 217 Mar 217 Apr 217 Maj 217 Jun 217 Jul 217 Aug 217 Sep 217 Okt
Læs merekomplekst multisyge patienter
CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE Morten Saaby, Line Planck Kongstad, Nis Vestergaard Lydiksen, Christopher Engel-Andreasen, Kim Rose Olsen Sundhedsøkonomiske omkostninger for multisyge og
Læs mereBenchmarking af psykiatrien
Benchmarking af psykiatrien 2016 1. Indholdsfortegnelse Dokumentation... 1 1. Organisering og kapacitet i psykiatrien... 3 2. Antal patienter i psykiatrisk behandling... 8 3. Aktivitet i børne- og ungdomspsykiatrien...
Læs mereUdgiftspres på voksenhandicapområdet
Udgiftspres på voksenhandicapområdet Hovedpointer: Kommunerne melder om stigende udgiftspres på området for voksne handicappede. 56 pct. forventer, at den demografiske udvikling på området vil give øgede
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereUdvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien og i antallet af psykiatriske patienter
Udvikling i aktivitet i hospitalspsykiatrien og i antallet af psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i aktivitet i hospitalspsykiatrien
Læs mereHver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag
Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning
Læs merePlejehjemsoversigten med og især uden demens
Maj 2019 Plejehjemsoversigten med og især uden demens Notat om oplysninger på plejehjemsoversigten.dk om demens på 921 plejehjem i Danmark Plejehjemsoversigten er oprettet ved lov og skal ifølge Ældreministeren:
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereUdvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni
Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække ændringer behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni
Læs mereBørns diagnoser og skoletyper
Børns diagnoser og skoletyper Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at vise de aktuelle tendenser i tildeling af diagnoser til børn og unge i hospitalspsykiatrien og at koble
Læs mereForebyggelse AF indlæggelser synlige resultater
Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:
Læs mereAnbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser
Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereBeskrivelse af almen praksissektoren i Danmark
Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogram September 216 Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Almen praksis er borgerens primære
Læs mereMONITORERING 27. juni Forbrug af antipsykotika hos borgere med demens Opdaterede tal fra 2018
MONITORERING 27. juni 2019 Forbrug af antipsykotika hos borgere med demens Opdaterede tal fra 2018 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 3 1.1 Hovedresultater... 3 2. Forbruget af antipsykotika skal nedbringes
Læs mereeller indeholder præcis de samme aktive stoffer
Statistik over Nye Lægemidler På esundhed.dk under Nye Lægemidler kan du trække rapporter, der viser statistik over brugen af nye lægemidler. I det følgende beskrives, hvilke lægemidler statistikken omfatter
Læs mereModtagere af kontanthjælp med handicap
Modtagere af kontanthjælp med handicap Analyser i blandt andet Socialpolitisk Redegørelse viser, at der er potentiale for, at flere mennesker med handicap kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads
Læs mereBorgere i plejeboliger. Aarhus Kommune
15 Borgere i plejeboliger Indholdsfortegnelse Om rapporten 3 Demografisk overblik over borgere i plejeboliger 4 Borgere i plejebolig 5 Mænd og kvinder 5 Alder 5 Borgernes civilstand 7 Oprindelsesland 7
Læs mereGravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn
SocialAnalyse Nr. 6 02.2018 Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn I perioden 2008-2014 påbegyndte 14.595 kvinder i alderen 18-55 år stofmisbrugs- eller
Læs mereBrugere under 25 år af lægemidler med melatonin
Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereDe ældres boligforhold 2015
ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereAnalyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 415 Offentligt Sagsnr. 2018-2515 Doknr. 566281 Dato 15-05-2018 Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Læs mereRAPPORT Fire profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017
RAPPORT 2018 Fire profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017 Forløbsanalyse af kontaktmønstre på tværs af det regionale sundhedsvæsen i 2010-2016 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen,
Læs mereImputering af borgere på plejehjem/-bolig
14. oktober 2016 AVJ Velfærd Imputering af borgere på plejehjem/-bolig Til Ældreserviceindikatorprojektet skal ne levere data fra deres elektroniske omsorgsjournalsystemer (EOJ) om borgere på plejehjem/-bolig.
Læs mereVelfærdens Danmarkskort - Ældrepleje
1 Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje Det er efterhånden et velkendt faktum, at der over tid kommer flere ældre i Danmark. I den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik anslås det, at
Læs merePædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler
Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største
Læs mereLedelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet
Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation marts 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund
Læs mereEn sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende:
N O T A T Benchmarking af behandlingspraksis for knæoperationer Regionerne har præsenteret en markant ny dagsorden for sundhedsvæsenet med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Benchmarking er et redskab
Læs mereStatistik over Nye Lægemidler
Statistik over Nye Lægemidler På esundhed.dk under Nye Lægemidler kan du trække rapporter, der viser statistik over brugen af nye lægemidler. I det følgende beskrives, hvilke lægemidler statistikken omfatter
Læs mereAfdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper
A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereDiabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst.
Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Kontaktperson: Marianne Steding-Jessen, direkte 3348 7575 Baggrund Der eksisterer ikke et landsdækkende register
Læs mereRegistre. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet
Registre Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Registre Landspatientregisteret (LPR) National Registry of Patients IVF-registeret (IVFR) IVF Registry Cancerregisteret (CR) National Cancer
Læs mereSOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND
13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig
Læs mereA N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler
A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse
Læs mereSpecialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09
Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 Af Anne Mette Byg Hornbek Indledende overblik Dette notat belyser specialundervisning i folkeskolen i skoleåret 2008/2009, herunder i almindelige folkeskoler,
Læs mere56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334
56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereVelfærdens Danmarkskort - Ældrepleje
1 Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje Velfærdens Danmarkskort kortlægger udviklingen på nogle af de mest centrale velfærdsområder i Danmark. Dette notat fokuserer på udviklingen i ældreplejen gennem de
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 1996
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 1996 Nr. 12. 12. m aj 2000 Sammenhængende socialstatistik 1996 Gerd Helene Rummel Tlf.: 33 66 28 36 1. Indhold Den sammenhængende
Læs mere