De frie skolers utrættelige stemme fyldte 60 år i juni

Transkript

1 Nr. 5 Juni 2011 Danmarks Privatskoleforening De frie skolers utrættelige stemme fyldte 60 år i juni Side NYT OM PRIVATSKOLERNE NR Mentoring er den måske bedste og billigste lederuddannelse Side 1

2 Indhold 3 DP-mentorprogram for skoleledere Det nye mentorprogram er et ønske om at systematisere og professionalisere den videndeling, der allerede finder sted. 4 Mentoring er effektiv lederudvikling Mentoring er i en klasse for sig, når det handler om kontinuerlig lederudvikling. Det er både billigt og sindssyg effektivt, mener tovholderen på Danmarks Privatskoleforenings nye mentorprogram. 6 Kurt Ernst, 60 år Den 6. juni fejrede Danmarks Privatskoleforening Kurts Ernsts 60 års fødselsdag ved en reception i Skuespilhusets foyer. 7 Tilsyn med sidegevinst! 28 privatskoler viste deres interesse for tilsyn via selvevaluering, da Danmarks Privatskoleforening afholdt kursuseftermiddag i henholdsvis Århus og København. Formand Kurt Ernst og konsulent Simone Dalsgaard fortalte om de frie grundskolers alternativ til en ekstern certificeret tilsynsførende. 9 Kort nyt Opsamling af de vigtigste nyheder bragt på Danmarks Privatskoleforenings hjemmeside den sidste måned. 10 Bagsiden DP kalender Kurser / møder Dato Tilmelding Sidste frist Forandring og ledelse - temadag for SFO- og skoleledelse 15. sept. Sekretariatet 15. aug. Temadag og generalforsamling for SFO-ledelse sept. Sekretariatet 15. aug. Specialundervisningskonference 12. oktober Sekretariatet 1. okt. Pædagogik og udvikling - SFO nov jan Sekretariatet 19. aug. Ledelse og samarbejde - SFO nov jan Sekretariatet 19. aug. NYT OM PRIVATSKOLERNE NR

3 DP-mentorprogram for skoleledere Det nye mentorprogram er et ønske om at systematisere og professionalisere den videndeling, der allerede finder sted. SD/juni/11 Danmarks Privatskoleforening har startet et nyt mentorprogram for skoleledere. En erfaren privatskoleleder stiller sin viden til rådighed som mentor. Gennem samtaler er mentor med til at udvikle de personlige potentialer, der ligger hos den nye eller mindre erfarne privatskoleleder. Den 7. juni 2011 inviterede Danmarks Privatskoleforening til opstart og deltagelse i en kickoff-dag på det nye mentorprogram. Her blev rammerne for god mentorpraksis gennemgået og det effektive stof mentorrelationer består af blev udforsket. Mange interesserede mødte frem til kickoff-dagen for Danmarks Privatskoleforenings nye mentorprogram. Gennem samtaler er mentor med til at udvikle og udfolde de faglige og personlige potentialer, der ligger hos mentee. Samtidig får man som mentor glæde af refleksionen sammen med et andet menneske og bliver klogere på sin egen ledelse. Lisa Ott, der har arbejdet med mentoring gennem mange år, guidede igennem dagen, og det vil også være Lisa Ott, der står for det senere match mellem mentorer og mentees. Det nye mentorprogram er et ønske om at systematisere og professionalisere den videndeling, der allerede finder sted inden for Danmarks Privatskoleforenings skolelederkreds. Læs mere om mentoring på de næste sider. Mentor til Telemakos: Vær nu ikke nervøs, men træd frimodigt frem for Nestor Bed ham sige dig alt hvad han ved og ikke skjule sandheden for dig! Telemakos til Mentor: Det tror jeg nu ikke, han vil, så viis en mand han er! Mentor til Telemakos: Du hitter såmænd nok på noget. Odysseens Mentor NYT OM PRIVATSKOLERNE NR

4 Mentoring er effektiv lederudvikling Mentoring er i en klasse for sig, når det handler om kontinuerlig lederudvikling. Det er både billigt og sindssyg effektivt, mener tovholderen på Danmarks Privatskoleforenings nye mentorprogram. Af Morten Reil Sørensen En mentor er ikke en chef, for en mentor leder ikke arbejdet og har ingen magt. En mentor er ikke en lærer, for der er intet pensum, og mentee er ikke til bedømmelse. En mentor er heller ikke en coach, for mentoring tager ikke udgangspunkt i en bestemt spørgeteknik eller uddannelse. Sådan forklarer konsulent Lisa Ott, hvad mentoring ikke er. Men hvad er det så? Lisa Ott har gennem mere end 10 år arbejdet som coach, mentor og underviser indenfor ledelse, karriereudvikling og stress. Hun er uddannet stresscoach og har taget flere uddannelser i systemisk tænkning. Lisa Ott er en af pionererne indenfor mentoring i Danmark, og er bl.a. tovholder for mentorordninger i Ingeniørforeningen i Danmark og DR. I 2005 udviklede hun Mentor- Netværk, som nu er en fast del af udviklingstilbuddet for ledere i virksomheder som Folkekirkens Nødhjælp, Københavns Energi, Forbrugerstyrelsen, DFFE, Plantedirektoratet og Gladsaxe Kommune. Lisa Ott har sammen med Birgit Signora Toft skrevet bogen Mentorskabets Muligheder - til brug i praksis. Mentoring er en sindssygt effektiv og billig lederudvikling. Mentee gør hele arbejdet og bestemmer, hvad han eller hun vil lære noget om - men gør det sammen med en mere erfaren mentor, som er villig til at gå ind på de betingelser, at mentee er hovedperson og den styrende. Mentor stiller sin erfaring til rådighed og er indstillet på at reflektere. Gør man det, så ved vi fra utallige undersøgelser, at der sker en helt utrolig vidensoverførsel, fortælle konsulent Lisa Ott, som er tovholder på Danmarks Privatskoleforenings nye mentorprogram. En klar rollefordeling Lisa Ott har erfaring fra mere end et årtis arbejde med mentoring og har blandt andet skrevet bogen Mentorskabets muligheder. Ifølge hende består mentoring i al sin enkelhed af to personer, som mødes i en ligeværdig dialog, hvor fokus ligger på mentees univers. For at relationen lykkes, skal både mentor og mentee være bevidste om deres rolle. Den gode mentee tager ansvaret for egen udvikling og kan formulere, hvad det er, han går og tumler med. Det er én, som sætter tid af og sætter sig noget for - og som arbejder med det mellem møderne, siger Lisa Ott og giver håndteringen af en bestyrelse eller det at kommunikere med forældre som eksempler på en mentees fokusområder. Mentor derimod, behøver ikke at forberede sig mellem møderne, men skal til gengæld være et hundrede procent til stede i den halvanden times tid, som mentor og mentee typisk mødes hver 5-6. uge. Mentor stiller sin tid og erfaring og lytning til rådighed - og sørger for, at mentee har mulighed for at fokusere på de udfordringer, der er. Mentor skal hele tiden være til stede i mentees univers og interessere sig for, hvad der udfordrer mentee. Og alt, hvad mentor siger, skal han sige for mentees skyld - ikke for sin egen, siger Lisa Ott. At lytte er en gave Hun forklarer, at en mentor bruger sin egen person og erfaring som klangbund - i modsætning til en coach, som mere spørger ud fra en uddannelse og nogle spørgeteknikker. Mentorer modtager heller ikke NYT OM PRIVATSKOLERNE NR

5 løn. Til gengæld får de så meget andet. Mentorer bliver så dygtige på deres egen ledelse, når de møder de udfordringer, som mentee står med. Nogle gange er mentorer ubevidst kompetente, men får sat ord på, når de skal forklare, hvad de selv gør. De får også en masse input fra i det her tilfælde andre privatskoler. Og så får de jo også fokuseret tid, hvor de får lov at sidde og reflektere om skoleledelse i halvanden time. Alene det at få lov at lytte - uden at skulle tage stilling - det er en gave. Det er der masser af mentorer, der melder tilbage, fortæller Lisa Ott. Hendes erfaring er da også, at selv erfarne mentorer melder sig igen og igen. Og for en uprøvet mentee er der heller ingen grund til at tøve. Mentee får sindssygt meget ud af det. Undersøgelser viser, at mentoring er det, der giver allermest pay off. Fordi man selv bestemmer, hvad man vil lære. Man kan omsætte det i dagligdagen lige efter - og alt hvad man lærer, er relevant for ens hverdag, siger Lisa Ott. Til sammenligning fortæller konsulenten, at hun som kursusleder er glad, hvis hendes kursister tager en eller to pointer med hjem efter et todages kursus - mens en mentee kan tage en vigtig pointe med hjem fra hver eneste, korte møde. Omvendt kan et kursus bruges til at lære konkrete nye teknikker eller strategier og netværke på andre måder - men i forhold til den kontinuerlige lederudvikling opfatter Lisa Ott mentoring som værende i særklasse. Det rigtige match Den 7. juni holdt Danmarks Privatskoleforening kickoff-dag på sit nye mentorprogram. Her fortalte Lisa Ott om mentoring for ca. tredive fremmødte privatskoleledere. Nogle havde på forhånd meldt sig som mentorer, andre som mentees. Og efter at have mødt dem alle er det nu Lisa Otts opgave at finde det rigtige match for hver enkelt - ligesom det vil være, når privatskoleforeningen modtager nye tilmeldinger. Både mentor og mentee laver en tilmelding med C. V. og hvilke forventninger, de har. Jeg skal især bruge det sidste. Mentee skal skrive, hvad det er, han har brug for at blive klogere på - og det samme med mentor, for det er en lærende alliance. Så skal jeg også vide, hvilke spidskompetencer mentor har. Og så møder jeg altid både mentor og mentee personligt, forklarer Lisa Ott. Hun understreger, at selvom den personlige kemi selvfølgelig er en vigtig faktor, så vejer det faglige match absolut tungest på vægtskålen, når hun skal finde en mentor til en given mentee. I Danmarks Privatskoleforenings mentorprogram varer et mentorforløb cirka et år - erfaringen viser, at det er perioden, hvor parterne kan holde fokus på, at mentee er hovedperson. Lisa Ott sørger for at matche mentorer og mentees, og så varetager Danmarks Privatskoleforening det videre forløb med opfølgning og evaluering. Interesserede mentorer og mentees er meget velkomne til at henvende sig til konsulent Simone Dalsgaard på sd@privatskoleforening.dk NYT OM PRIVATSKOLERNE NR

6 Reception i Skuespilhuset Den 6. juni fejrede Danmarks Privatskoleforening Kurts Ernsts 60 års fødselsdag ved en reception i Skuespilhusets foyer. Mere end 150 deltagere fra privatskoler over hele landet, repræsentanter for Undervisningsministeriet, Personalestyrelsen, skoleforeninger samt faglige organisationer var samlet for at fejre Kurt Ernst. Også pensionerede skoleledere og forhenværende bestyrelsesmedlemmer var mødt talstærkt op til receptionen. Kurt Ernst har været formand for Danmarks Privatskoleforening siden 1991, og de mange år i organisationsarbejde har givet en omfattende kontaktflade. Populær samarbejdspartner Kurt Ernsts levende engagement i de frie skolers forhold og vilkår er kendt og respekteret af politikere, embedsmænd og alle andre aktører i den frie skoleverden. At Kurt Ernst er en populær samarbejdspartner kom i rigt mål til udtryk i de mange taler, dels fra nærmeste kolleger, men også fra de øvrige skoleforeninger, Frie Skolers Lærerforening og fra Undervisningsministeriet. Der blev sagt mange fine og rigtige ord om Kurt Ernst; et ordenligt menneske gik igen i flere af talerne. Altid på farten Kurt Ernst arbejder for forældres og meningsfællesskabers ret til at drive frie skoler. Og missionen er funderet i en anerkendelse af folkeskolen som den anden betydningsfulde del af grundskoleområdet. Han er altid på farten for at varetage de frie skolers interesser. Du insisterer på dannelse og fællesskab gennem opmærksomhed, nærhed og glæden ved det gode, det skønne og det sande i din ukuelige kamp for det frie skolevalg og for glade skolebørn. Gang på gang slår du forældres ret til selv at vælge deres børns skole fast med syvtommersøm, fordi der i den frihed også er givet vækstbetingelser for et meningsfyldt liv, sagde bl.a. Karen Haugstrup, tidligere medlem af Danmarks Privatskoleforenings bestyrelse, i sin tale. Kurt Ernst er De frie skolers utrættelige politiske stemme - og en realistisk skolepolitiker - han er autentisk, han er en idealist og en repræsentant for ordentligheden, sluttede Karen Haugstrup. NYT OM PRIVATSKOLERNE NR

7 Tilsyn med sidegevinst! 28 privatskoler var repræsenteret, da Danmarks Privatskoleforening afholdt kursuseftermiddag i henholdsvis Århus og København, og viste dermed deres interesse for muligheden for tilsyn ved selvevaluering. Formand Kurt Ernst og konsulent Simone Dalsgaard fortalte om baggrunden for selvevalueringstanken, modellens tilblivelse og introducerede detaljerne i selvevalueringsmodellen - de frie grundskolers alternativ til en ekstern certificeret tilsynsførende. SD/juni/11 En god skole er en skole, der er god for dem, hvis skole det er, indledte Kurt Ernst sit oplæg, bl.a. for at understrege, at der i den frie skolesektor ikke er nogen, der kan og vil sige, hvad der er den rigtige måde at drive skole på. Der er ikke noget facit Selvevalueringen er en sejr for de frie skoler, for heri ligger retten til, inden for nogle rammer, at evaluere skolen ud fra netop den skoles virkelighed - dens værdigrundlag, undervisning og dens praksis - Der er ikke noget facit. Og det går imod en tendens til et ønske om at føre tilsyn med de frie skoler ved at se på såkaldt målbare parametre fx særlige test eller andre former for output. For dem som vil og tør! Et ønske om at effektivisere tilsynet med de frie grundskoler bundet sammen med et ønske om mere kontrol, har været, og er stadigt, den politiske agenda. Men i selvevalueringen er der kommet en åbning og en mulighed for selv at sætte en dagsorden. For dem som vil og tør! For selvevaluering er det samme som at sætte et spejl op foran skolen: her er du sådan ser du ud! Og det skal du vise til verden! Er det ikke selvfedt? Selv-evaluering / evaluering af sig selv - er det ikke selvfedt? Nej! Det er åbenhed og ærlighed omkring skolens praksis og skolens udviklingspotentialer. Det er et signal om, at man er i en proces, at man ikke står stille - at man ved, hvem man er, og hvor man gerne vil hen. Det er et signal om, at man gør sit bedste, og man tager sit ansvar. Og det er et vigtigt signal at sende for de frie skoler i dag. En stor mundfuld? Selvevalueringsmodellen har 10 obligatoriske emner eller kapitler, som skolen skal omkring i løbet af en 3-årsperiode. For flere på kurset lød det umiddelbart som en stor mundfuld, men budskabet var: Den store fordybelse i de enkelte delemner / kapitler er et tilvalg. Men selvevalueringen åbner op for, at skolen, i egen interesse, kan få et overblik over undervisningens kvalitet og skolens virksomhed i det hele taget. Evalueringen og brug af evalueringsværktøj kan være en mulighed for at skabe et overblik, der samtidig kan være en mulighed for fordybelse. Det kan faktisk være et udviklingsredskab. NYT OM PRIVATSKOLERNE NR

8 Ja tak til selvevaluering! Der er flere skoler, der føler sig sikre på, at de vil vælge selvevaluering som tilsynsform, og nogle skoler har allerede fået det vedtaget på generalforsamlingen. Danmarks Privatskoleforening er løbende klar med konsulentbistand, men overvejer allerede nu at lave nogle kurser i selvevaluering, hvor der bliver mere tid til at fordybe sig i modellen og i evalueringsværktøjerne. To fluer med et smæk! Så hvorfor ikke slå to fluer med et smæk? Kick-start den pædagogiske udvikling samtidig med at tilsynet klares. Et tilsyn, der er mere fleksibelt tilsyn, tættere på hverdagen, på eleverne og på forældrene. Den fælles konklusion for de deltagende i kursuseftermiddagene var klar: Det skal ikke være for kvalitets- og tilsynsstyrelsens skyld, at skolen vælger selvevaluering. Man skal ikke gå igennem selvevalueringsprocessen og offentliggørelsen, hvis det kun er med tanken om, at man, måske, bliver kontrolleret af Styrelsen ved en screeningsproces. Det er rigtig dårlig motivation for et relativt stort arbejde. Man skal vælge selvevaluering for sidegevinstens skyld: En god skole, der er god for dem, hvis skole det er! Vi vælger selvevaluering og hvad gør vi så? Skoler, der vælger at benytte selvevaluering, skal ikke umiddelbart ændre noget i skolens vedtægter, men skolen skal underrette Kvalitets- og tilsynsstyrelsen om, at forældrekredsen og bestyrelsen i fællesskab har truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen føres af skolen ved selvevaluering. Kvalitets- og tilsynsstyrelsen underrettes Skolen skal desuden underrette Kvalitets- og tilsynsstyrelsen om, hvilken godkendt model for selvevaluering skolen anvender. Pt. er Danmarks Privatskoleforenings model den eneste godkendte. Underretningen til Styrelsen skal ske senest 14 dage efter, beslutningen er truffet. Orienteringen til Kvalitets- og tilsynsstyrelsen om valg af selvevaluering og valg af godkendt selvevalueringsmodel kan foregå på mail: selvevaluering@ktst.dk eller på telefon Skolen skal offentliggøre, på sin hjemmeside, at tilsynet føres af skolen ved selvevaluering. Offentliggørelsen skal ske senest 14 dage efter, at beslutningen er truffet. Indtil den første offentliggørelse af skolens selvevaluering foreligger på hjemmesiden, skal den seneste tilsynserklæring fortsat være offentliggjort på skolens hjemmeside. For yderligere information kontakt Simone Dalsgaard: sd@privatskoleforening.dk NYT OM PRIVATSKOLERNE NR

9 Kort nyt Kort nyt: Opsamling af de vigtigste nyheder bragt på den sidste måned: Ny international skole i Odense A.P. Møllers Fond har sørget for, at Odense nu med sikkerhed får sin internationale skole. Det sker med åbningen af en international afdeling på Henriette Hørlücks Skole den 1. august Blå Bog 2011 Danmarks Privatskoleforenings Blå Bog 2011 er nu klar i en virtuel version på Mentorprogram D. 7. juni 2011 inviterer Danmarks Privatskoleforening skolelederne til opstart og deltagelse i et nyt mentorprogram Nye kurser Energimærkning på Frie Grundskoler Tilskud specialundervisning Certificeringsuddannelse NYT OM PRIVATSKOLERNE NR

10 Bagsiden GOD SOMMER! Vi, Danmarks Privatskoleforenings bestyrelse og sekretariat, vil gerne takke skolerne for endnu et skoleår med godt og konstruktivt samarbejde og ønske jer alle en rigtig god sommer. Sekretariatet er lukket fra juli. Hastende henvendelser kan ske til efo(at)privatskoleforening.dk eller ke(at)privatskoleforening.dk. Se Med venlig hilsen og god sommer! Kurt Ernst / Ebbe Forsberg Nyt Om Privatskolerne udgives af: Danmarks Privatskoleforening Ny Kongensgade 10, 1472 København K Tlf , Fax: info@privatskoleforening.dk Redaktion: Simone Dalsgaard Morten Reil Sørensen Kurt Ernst (ansv.) Foto: Omar Ingerslev, Lisa Ott (s. 3) NYT OM PRIVATSKOLERNE NR