Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Transkript

1 Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse blandt akademiske socialrådgivere, og dette notat sammenfatter de væsentligste resultater af undersøgelsen. Undersøgelsens formål var at skabe grundlag for at styrke DS varetagelse af de akademiske socialrådgiveres interesser og sikre gruppen et solidt foreningsmæssigt ståsted i DS. Akademiske socialrådgivere er i undersøgelsen defineret som enten studerende eller færdiguddannede på master-, kandidat- eller ph.d-niveau. Spørgeskemaet blev udsendt til 227 akademiske socialrådgivere (den samlede gruppe anslås til at være ca. 300). 166 personer påbegyndte spørgeskemabesvarelsen og 122 gennemførte. Der er en lige fordeling blandt besvarelserne for færdiguddannede og studerende (78 i hver gruppe). En del af spørgsmålene er specifikke for henholdsvis færdiguddannede og studerende, og disse kan derfor hver maksimalt besvares af 78 personer. På grund af de relativt små talstørrelser og en varierende svarprocent angives resultaterne nedenfor fortrinsvis i absolutte tal. Hvor der anvendes procent, er det samlede antal af besvarelser angivet med N. De detaljerede spørgeskemaresultater kan læses i dataudskriften Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. 1. Baggrundsoplysninger om respondenterne Uddannelsesstatus Respondenterne fordeler sig med 44 kandidatuddannede og 53 studerende fra kandidatuddannelsen i socialt arbejde, 33 kandidatuddannede fra andre kandidatuddannelser samt 20 masteruddannede og 5 masterstuderende. Endelig har 1 phd-uddannet og 5 phd-studerende deltaget i undersøgelsen. Blandt masteruddannelserne er master i social integration den hyppigst forekommende. Herudover fordeler masteruddannelserne sig hovedsagligt på flg.: Arbejdsmarked og personaleforhold, Public Policy, læreprocesser, voksenuddannelse og Public Administration. Blandt de studerende er 25 (43%) fuldtidsstuderende og 33 (56%) deltidsstuderende.

2 Fordelingen blandt respondenterne betyder, at undersøgelsesresultaterne især er dækkende for kandidatuddannelsen i socialt arbejde. Alder og køn Aldersmæssigt er respondenterne relativt jævnt fordelt på alle intervaller fra år. Der er dog relativt flest i gruppen af årige og sekundært i gruppen af årige. 123 kvinder (84%) og 24 mænd (16%) har deltaget i undersøgelsen. Bopæl Knap halvdelen (46%) er bosat i region Hovedstaden, 22% i region Midtjylland, 15% i region Nordjylland, 10% i region Syddanmark og 5 % i region Sjælland. (N=143) Grunduddannelsesinstitution Over en tredjedel (38%) af respondenterne gennemførte deres grunduddannelse som socialrådgiver i København, mens en femtedel (20%) har taget uddannelsen i hhv Aalborg og Århus, 17% har gennemført uddannelsen i Esbjerg, 8% i Odense og 2 % på RUC. (N=140) Videreuddannelsesinstitution Blandt de færdiguddannede har 45 gennemført uddannelsen på Aalborg Universitet, 12 på Roskilde Universitetscenter, 2 på Københavns Universitet, 4 på Danmarks Pædagogiske Universitet, 1 på Syddansk Universitet og 6 under kategorien andet (udenlandske videreuddannelser). (N=70). Blandt de studerende studerer 54 på AAU, 1 på Københavns Universitet, 1 på Danmarks Pædagogiske Universitet og 2 på andre institutioner. (N=58) Anciennitet som færdiguddannet kandidat eller master Det, at videreuddanne sig til kandidat eller master, er et relativt nyt fænomen for socialrådgivere. 32 % har 0-2 års anciennitet, 24 % har 3-4 års anciennitet og 13 % har 5-6 års anciennitet (N=72) 2. De akademiske socialrådgiveres arbejdsmarked Arbejdsplads og stillingsindhold Knap halvdelen (48%) arbejder på en uddannelses- eller forskningsinstitution, mens en fjerdedel (25%) arbejder i kommunerne. Resten fordeler sig på konsulentfirmaer, interesseorganisationer, centraladministrationen, regioner mm. (N=69) De tre væsentligste stillingsfunktioner er undervisning, som udføres af knap en fjerdel (25%). Dernæst følger konsulentfunktioner (23%) og ledelsesfunktioner (17%). Forskning og analysearbejde udføres af en mindre andel (i alt 6%). Det samme gælder socialrådgivningsopgaver (6%). (N=69)

3 De fleste (45%) skifter arbejdsplads, når de har gennemført uddannelsen. Godt en fjerdel (26%) får nye opgaver på samme arbejdsplads, men knap en tredjedel (29%) har fortsat de samme arbejdsopgaver. (N=69) Løn De fleste (58%) får mellem kr i månedsløn, men i øvrigt er lønspredningen ret stor. De fleste er steget i løn som konsekvens af videreuddannelsen. Lønstigningen sker primært i forbindelse med stillingsskift (40%) eller som tillæg uden stillingsskift (28%). 33 % er ikke steget i løn i forbindelse med gennemført videreuddannelse. (N=69) Der er en ret stor spredning i tillægsstørrelsen. De fleste (20%) får et månedligt tillæg på kr, men der er også mange, der har fået tillæg på over kr om måneden (N=45). Vurdering af kandidatuddannelsen i socialt arbejde De fleste (16 ud af 21) oplever, at kandidatuddannelsen er efterspurgt på arbejdsmarkedet og anerkendt på ligefod med andre akademiske uddannelser (19 ud af 43), men næsten lige så mange mener, at uddannelsen kun er anerkendt i nogen eller mindre grad (17 ud af 43), og en del mener ikke, at uddannelsen er efterspurgt på arbejdsmarkedet (10 ud af 41). Tilsvarende vurderer et flertal, at uddannelsen i høj grad (18 ud af 41) eller nogen grad (14 ud af 41) giver gode jobmuligheder, mens 4 ud af 41 mener, at dette i mindre grad er tilfældet. Faglig identitet i socialt arbejde På trods af videreuddannelsen og ændret arbejdsfunktion har 88% (61 ud af 69) stadig deres faglige identitet i socialt arbejde. 40 svarer, at de i høj grad har identitet i socialt arbejde, 21 i nogen grad, mens 7 svarer i mindre grad, og kun en enkelt angiver slet ikke. 3. Faglig organisering af akademiske socialrådgivere De fleste akademiske socialrådgivere bliver i DS Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 48 (knap 70%) (7 passive) ud af 70 færdiguddannede pr november 2008 fortsat er i DS. 45 ud af 58 (ca 78%) de socialrådgivere, der er i gang med en videreuddannelse i november 2008 har angivet, at de er medlem af DS. En del akademiske socialrådgivere er skiftet til eller overvejer anden organisation Færdiguddannede Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 19 ud af 70 (27%) af de færdiguddannede i november 2008 er skiftet til en anden organisation. Ud af samtlige færdiguddannede, som har deltaget i undersøgelsen (max 78) svarer det til, at 24% er skiftet til en anden organisation.

4 Langt de fleste (17 ud af de 19) skiftede allerede organisation under studiet. Herudover overvejer 22 ud af 41 (54% ) færdiguddannede at skifte til en anden organisation, primært DJØF (17) og i mindre grad Magisterforeningen (3). Ud af samtlige færdiguddannede, der har deltaget (78) i undersøgelsen, svarer det til at 28 % overvejer at skifte til en anden organisation. Det er ikke muligt ud fra resultaterne at se, hvordan tallene fordeler sig på mellem fx den sociale kandidatuddannelse og andre uddannelser. Studerende Blandt de studerende viser undersøgelsen, at 13 ud af 58 (26%) af de studerende i november 2008 ikke er medlem af DS. Ud af samtlige studerende (max 78), som har deltaget i undersøgelsen svarer det til at 16 % ikke er medlem af DS. 25 ud af 36 (70%) har overvejet at skifte til en anden organisation, primært DJØF, når de er færdige med uddannelsen. Tages der højde for at max 78 studerende har deltaget i undersøgelsen svarer det til at 32% overvejer at skifte organisation (sp 71). Samlet set viser tallene, at min. 24% af de færdiguddannede ikke er medlem af DS, og at yderligere min. 28 % overvejer at skifte. Blandt de studerende er min. 16 % ikke medlem af DS, og yderligere min 32% overvejer at skifte, når de er færdige med uddannelsen. I betragtning af, at de studerende, der deltager i undersøgelsen primært er studerende på den sociale kandidatuddannelse, som i høj grad retter sig mod socialt arbejde er det en høj andel, selvom tallet i sig selv er relativt lavt. Begrundelser for at blive/ ikke blive i DS De vigtigste årsager til at de akademiske socialrådgivere bliver i DS er ifølge spørgeskemaundersøgelsen i prioriteret rækkefølge: Identitet og fagligt fællesskab, tradition, og socialfagligt udbytte. Det gælder for såvel de færdiguddannede som de, der er i gang med en videreuddannelse. Når de overvejer en anden organisation end DS er det især begrundet i forestillingen om, at man kan få en bedre løn/overenskomst i en anden organisation, (13 ud af 32 af de færdiguddannede, 17 ud af 25 af de studerende. Endvidere nævnes: Jeg får et bedre fagligt fællesskab et andet sted (6 ud af 32 færdiguddannede) Mine interesser som akademisk socialrådgiver bliver ikke varetaget af DS (4 ud af 25 studerende) 4. Akademiske socialrådgiveres forventninger til DS:

5 Her har der være mulighed for en åben besvarelse med 3 prioriterede punkter: Svarene koncentrerer sig om flg områder: Interessevaretagelse løn og ansættelse Den langt overvejende del af besvarelser omhandler interessevaretagelse ift løn, og ansættelsesforhold, herunder bedre løn/overenskomst, lighed med løn ift AC-området fokus på jobmuligheder i bladet, mere kvalitet i DS service Synliggørelse Herudover omhandler en væsentlig del af besvarelserne forventningen om større fokus på og synliggørelse af de akademiske socialrådgivere, herunder at der skabes faglig identitet om det at være akademisk socialrådgiver, at DS værdsætter at socialrådgivere er veluddannede Socialfaglighed: En del af svarene udtrykker ønske om, at DS fokuserer mere på fx Forskning og teoriudvikling i socialfagligt arbejde Udvikling af udenfor nummer Faglig brug af socialfaglig forskning Forskning og evaluering Målrettede tilbud Endelig er der ønske om særlige tilbud målrettet de akademiske socialrådgivere, fx konferencetilbud, videreuddannelse, netværk. Konkrete ønsker om tilbud og netværk De færdiguddannedes ønsker til tilbud: Rådgivning og vejledning om løn og ansættelse (40 ud af 179 svar, 22%) Relevante faglige aktiviteter (29 ud af 179 svar, 16%) Netværk med fokus på udvikling af praksis og forskning i socialt arbejde (27 ud af 179 svar, 15%) Karrierevejledning (22 ud af 179 svar, 12%) De studerendes ønsker til tilbud: Rådgivning og vejledning om løn og ansættelse (35 ud af 132 svar, 27%) Relevante faglige aktiviteter (20 ud af 132 svar, 15%) Karrierevejledning (19 ud af 132 svar, 14%) Netværk med fokus på udvikling af praksis og forskning i socialt arbejde (17 ud af 132 svar, 12 %) Når der drejer sig om interessen for et DS-netværk rettet mod akademiske socialrådgivere ønsker de færdiguddannede flg: Et interessenetværk rettet mod at styrke løn, arbejdsvilkår og karrieremuligheder (20 ud af 63 svar) Et forskningsnetværk (17 ud af 63 svar) Et erfaringudvekslingsnetværk (12 ud af 63) 36 ud af 63 angiver, at de er interesseret i at medvirke i et netværk

6 De studerende ønsker er flg: Et interessenetværk rettet mod at styrke løn, arbejdsvilkår og karrieremuligheder (18 ud af 44) Et udvekslingsnetværk rettet mod at udvikle socialt arbejde (13 ud af 44 svar) Et forskningsnetværk (7 ud af 44 svar) Et erfaringsudvekslingsnetværk (5 ud af 44 svar) 5. Opsamling og beslutningsforslag Først og fremmest kan det ud fra kortlægningen konstateres, at de fleste akademiske socialrådgivere bliver i DS. Samtidig tyder spørgeskemaundersøgelsen på, at der er en stor andel (om end tallene er små), især blandt de studerende, som overvejer at skifte til en anden organisation. Det er nødvendigt at tage dette signal alvorligt, også set i lyset af at andelen af socialrådgivere, der efterfølgende tager en akademisk uddannelse formentlig vil vokse i de kommende år. Spørgeskemaundersøgelsen viser meget tydeligt, at det er i sær er løn- og overenskomstspørgsmålet, der er afgørende for overvejelserne om at skifte organisation, og de akademiske socialrådgivere efterspørger en bedre interessevaretagelse på løn og ansættelsesområdet. (Resultaterne kan i øvrigt tyde på, at der er en udbredt (forkert) forestilling om, at overenskomsten følger organisationen, således at man som socialrådgiver automatisk følger DJØF s overenskomst, hvis man melder sig ind i DJØF.) Men herudover er der også ønsker om synliggørelse, og anerkendelse af gruppen i DS, og der er ønsker til målrettede tilbud, herunder netværk Det foreslås på den baggrund, at at der skabes mere klarhed om akademikernes overenskomstmæssige forhold, som bredt kan kvalificere DS interessevaretagelse og rådgivning af det enkelte medlem. at der etableres et netværk for akademiske socialrådgivere ud fra samme principper som faggrupperne (generalforsamling, vedtægter mm). Et netværk for akademiske socialrådgivere kan f.eks bidrage til - at konkretisere behovet for interessevaretagelse og information på løn- og ansættelsesområdet, - at repræsentere gruppens interesser og ressourcer i DS, - at synliggøre de akademiske socialrådgivere i DS - at bidrage til udvikling af socialt arbejde, viden om forskning og udvikling af forskningspolitik - at bidrage til opfyldelse af DS strategiske mål, herunder forskningsmålet - at udvikle tilbud til gruppen. Besluttet i HB/2-09.

7