Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

Transkript

1 Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn er en væsentlig del af værdigrundlaget i Serviceloven, som trådte i kraft den 1. juli Ifølge WHO er seksualitet en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke kun om, hvorvidt vi har orgasme eller ej. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Det er lige så meget dette at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vores tanker, følelser og handlinger og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret. Borgere og medarbejdere i Ældre og Handicap i Langeland Kommune. De daglige ledere Formålet med seksualpolitikken Sikre opfyldelsen af servicelovens 81, hvor målsætningen er at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres samt at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder. Dette indebærer også at forholde sig til borgerens ret til at få eller opretholde en seksualitet. Ved fælles målsætning skabes et positivt miljø omkring seksualitet. Skabe et åbent, trygt og positivt miljø med respekt for det private. Fællesforståelse af og opmærksomhed på tegn og signaler på mistrivsel- herunder overgreb. Accept og respekt for borgernes og medarbejdernes forskellige normer og grænser, når det gælder seksualitet. Side 1 af 6

2 Viden om den retslige ramme, tjenestelige ramme og retsikkerheden, bilag 1. At sikre uddannelse/viden til nøglemedarbejdere i organisationen. En akut kriseplan- Hvem gør hvad i tilfælde af viden eller mistanke om mistrivsel eller overgreb? At nye medarbejdere og medarbejdere under uddannelse bliver gjort bekendt med seksuel sundhed inden for pleje og omsorg Ved disse tiltag at gøre hverdagens arbejdsmiljø bedre for alle medarbejdere, så det giver bedre trivsel, større tryghed og arbejdsglæde, dermed bedre nærvær og mindre fravær. Hvad skal seksualpolitikken sikre At der til enhver tid er klarhed over, hvad der er medarbejdernes ret og pligt og hvad de ikke må. Bilag 1 At det bliver mere håndterbart for medarbejderne at arbejde med seksualitet til fordel for borgerne såvel som medarbejderne At der hele tiden er en åben dialog mellem medarbejderne om håndtering af seksualitet. Det skal være lige så almindeligt at tale om seksualitet som andre emner, der omhandler borgernes trivsel og velvære. Det sikre en bedre sagsbehandling for borgerne og et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne At medarbejderne arbejder professionelt med seksualitet, ved at medarbejderne handler på evt. signaler og udarbejder handleplaner samt yder rådgivning, vejledning og bistand efter behov til borgerne. Medarbejderne kender og anvender de fem kærlighedssprog i deres faglige arbejde. Bilag2 At der fokuseres på både de nuværende og kommende medarbejdere får tilført den nødvendige viden om denne politik og handleplaner. Det handler meget om værdier og følelser, og det er derfor meget vigtigt at seksualitet hele tiden er en integreret del af det faglige arbejde. Det betyder at lederne er ansvarlig for, at de sammen med medarbejderne formulerer en procedure med retningslinjer/vejledninger for hvordan seksualitet håndteres i dagligdagen. Procedurerne/retningslinjerne skal blandt andet indeholde følgende emner: - Medarbejderne skal sikre sig at beboeren med funktionsnedsættelse har modtaget en grundig orientering om den ønskede hjælp og dens eventuelle konsekvenser. - Respekt for det private - Åbenhed og dialog Side 2 af 6

3 - Reaktion på signaler, der tyder på behov for at drøfte spørgsmål om seksualitet - Ikke at afvise en persons henvendelse om seksualitet - Seksualvejledning - Reaktioner ved tegn og signaler på mistrivsel- herunder overgreb - Hjælp og støtte udefra - Tavshedspligt - Straffeloven og hjælp til seksualitet Derudover kan der være specielle problematikker på de enkelte enheder, der er behov for at tage fat på. Seksualitet er en privat sag. Seksualitet er et grundlæggende behov, en naturlig del af en harmonisk tilværelse. Vi vil med en seksualpolitik, skabe rammerne for, hvordan vi som medarbejdere og ledere arbejder med seksualitet, samt udvise accept og respekt for forskellighed, grænser og regler. Seksualitet er et emne, der ikke længere er tabu, det er et emne, vi frit kan tale om og politikken skal medvirke til en forståelse af, at det at udleve sin seksualitet er et naturligt behov for langt de fleste mennesker. Vi vil som professionelle medarbejdere og ledere ansat i Langeland kommune være med til at gøre en forskel, hvor borgernes seksualitet sættes på dagsorden. Med virkning fra august Udarbejdes af arbejdsgruppe bestående af: Kent Mikkelsen, Elizabeth Low, Jette Larsen og Marianne Larsen. Side 3 af 6

4 Bilag 1 Retslig ramme- retssikkerhed Et skriftligt samtykke - I følsomme og svære situationer af hensyn til medarbejdernes/kontaktpersonens og borgernes retssikkerhed. Et mundtligt samtykke -mest almindelig fx ved behov for hjælp til gennemførelse af et samleje med partneren -at begge vil- begge giver samtykke til hjælpen Andre former for samtykke - Kun i konkrete situationer ud fra en vurdering af den ældres/handicappedes evne til og måde at udtrykke sig. Tavshedspligt Personer som er ansat i en offentlig myndighed, er underlagt reglerne om tavshedspligt i straffelovens 152 og 152c-152f og forvaltningslovens 27samt persondataloven 5,6,7 og 8. Tavshedspligt er alle fortrolige oplysninger- herunder oplysninger om en borgers seksualitet, som man kommer i besiddelse af via sit arbejde. er nødvendig, for at hemmeligholde oplysninger for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Det er ikke tilladt at drøfte en borgers seksuelle problemstilling i et større forum f.eks. på personalemøder, men det er tilladt overordnet, at drøfte en problemstilling af seksuel karakter. Personalets handling Har du, som personale formodning om, at en borger mistrives, har du pligt til at kontakte din daglige leder. Herefter er det lederens opgave at sørge for, at der evt. tages kontakt til en seksualvejleder, for at få afdækket problemstillingen. Daglige leder og nærmeste kontaktperson(er) Videregivelse af oplysninger til andre omkring en borgers seksualitet må kun ske med borgerens skriftlige tilladelse. Institutionslederen er dog undtaget og har ansvar for at en hjælpeforanstaltning iværksættes. Side 4 af 6

5 Der skal derfor udfærdiges en Tavhedspligtserklæring, hvor borgeren giver skriftlig tilladelse til modtagelse af hjælpen samt evt. videregivelse af disse meget personlige oplysninger til bestemte personer f.eks. nærmeste medarbejder og evt. pårørende. I journalen må der ikke skrives om borgerens seksuelle problemstillinger, (grundet den skærpede tavshedspligt) Der kan f.eks. skrives at borgeren har en uhensigtsmæssig adfærd, som man forsøger at få afdækket. Handleplanen vedrørende problemstillingen må kun være tilgængelig for nærmeste leder og for de ganske få medarbejdere/kontaktpersoner, som involveres i vores tilbud til borgeren. Et brud på tavshedspligten kan medføre fængselsstraf fra op til 2 år eller mere- alt efter omfang. Tilladt brud på tavshedspligten Det eneste tidspunkt hvor man som sundhedspersonale må bryde tavshedspligten er såfremt borgeren er til fare for sig selv eller sine omgivelser. Sundhedsloven 43. stk. 2. nr. 2. Forvaltningslovens 28. stk. 2 nr. 2 og 3. Tjenesteretslig ramme 1 En medarbejder/kontaktperson skal være indforstået med at kunne vejlede og støtte den enkelte i forhold til seksualitet En medarbejder/kontaktperson kan ikke pålægges at deltage i seksualoplæring men har pligt til at anvise en anden medarbejder/kontaktperson eller fagperson. Tjenesteretslig ramme 2 Arbejdsgiver har ret til at lede og fordele arbejdet. Dette kan ske ved udarbejdelse af retningslinjer for servicen Medarbejderen/kontaktpersonen har pligt til at følge arbejdsgiverens retningslinjer for varetagelsen af opgaver Straffeloven Det er ikke strafbart At yde hjælp til onani At yde hjælp til personer, der ønsker samleje med hinanden At yde hjælp til at kontakte en prostitueret hvis borgeren beder om hjælp til det. ( arbejdsgiverens anvisning er, at medarbejderen ikke må foreslå kontakt til prostitution ) Side 5 af 6

6 Det er strafbart At give seksualoplæring, når en person verbalt eller ved sin adfærd modsætter sig dette. At fungere som seksualpartner fx. ved at have samleje eller andre former for seksuelt samvær. Bilag 2 De fem kærlighedssprog Kærligheden taler forskellige sprog Er et redskab- en viden om flere former for kærlighedssprog, som kan anvendes i forbindelse med ældre og syge borgere til at dække deres behov. Uanset hvem vi er, har vi brug for kærlighed i en eller anden form: 1. Anerkendende ord (ros, verbale anerkendelser) 2. Socialnærvær (være sammen, snakke, gå ture, spille spil) 3. Fysisk kontakt (Sex, kys, kram, holde i hånd, massage) 4. Handlinger og tjenester (overraskelser, udføre opgaver for en, hente og bringe) 5. Gaver (ting, blomster og breve) Side 6 af 6