1. Beskrivelse af området

Transkript

1 4.1 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 1. Beskrivelse af området I følgende tabel ses hvilke områder, der er omfattet af bevillingen. Desuden vises budgetbeløbene for 2017: Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Mio. kr. Servicerammen 1.1 Særlige dagtilbud og særlige klubber -1,3-0,5-1,7 1.2 Døgninstitutioner, opholdssteder mv. 32,6-22,9 9,8 Udenfor servicerammen Udgift Indtægt Netto Udgift Indtægt Netto 1.3 Sociale formål (merudgiftskompensationer mv.) 0,0 0,0 0,0 11,2-11,2 0,0 1.4 Plejefamilier/opholdssteder handicappede børn og unge 1.5 Forebyggende foranstaltninger handicappede børn og unge 19,5 0,0 19,5 21,1 0,0 21,1 1.6 Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) 14,1 0,0 14,1 0,0 0,0 0,0 1.7 Statsrefusion særligt dyre enkeltsager 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Driftsudgifter i alt 86,1-23,4 62,7 11,2-11,2 0,0 Servicerammen Tabel 1 viser, at der samlet set er budgetteret med udgifter for 86,1 mio. kr. i Der forventes indtægter for 23,4 mio. kr., hvilket giver en samlet nettoudgift på 62,7 mio. kr Særlige dagtilbud og særlige klubber Udførerdelen på Børnehaven Lucernevej. Udgifter til køb af pladser konteres hos Børn og Skole Døgninstitutioner, opholdssteder m.v. Døgninstitutioner for børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, samt børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Det drejer sig om de døgnpladser, der købes på Børnecenter Randers og pladser der købes ved regionen eller andre kommuner Plejefamilier/opholdssteder handicappede børn og unge Tilbud med forskellige formål, tyngde og indsats inden for de mere vedvarende foranstaltninger såsom plejefamilier, private opholdssteder samt de tilhørende ydelser Forebyggende foranstaltninger handicappede børn og unge Lettere foranstaltninger for handicappede børn, såsom aflastning af familier med handicappede børn, støtte- og kontaktpersoner, udredninger af børn m.m Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov tilbyder kommunen uddannelse og undervisning for personer med særlige behov. Målgrupperne er primært ud-viklingshæmmede. Dvs. personer med varigt og betydeligt nedsatte funktionsevner, personer som har pådraget sig en varig ikke fremadskridende hjerneskade samt unge årige med særlige behov, som ikke kan profitere af det eksisterende uddannelsessystem. Randers kommune driver Center for Specialundervisning for Voksne (CSV). Udgifterne budgetteret under servicerammen er bevilget efter serviceloven.

2 4.1 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Udenfor servicerammen Tabellen viser, at der samlet set er budgetteret med udgifter for 11,2 mio. kr. i Der forventes indtægter for 11,2 mio. kr., hvilket giver en samlet nettoudgift på 0,0 mio. kr Sociale formål (merudgiftskompensationer m.v.) Nødvendige merudgifter i forbindelse med handicappede børn f.eks. udgifter til hjælpemidler, særlige fritidsforanstaltninger, særlig transport, hjemmepasningsordning m.m. Desuden vedrører det dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der passer deres børn i hjemmet som følge af barnets nedsatte funktionsevne Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov tilbyder kommunen uddannelse og undervisning for personer med særlige behov. Målgrupperne er primært udviklingshæmmede, dvs. personer med varigt og betydeligt nedsatte funktionsevner, personer som har pådraget sig en varig ikke fremadskridende hjerneskade samt unge årige med særlige behov, som ikke kan profitere af det eksisterende uddannelsessystem. Randers kommune driver Center for Specialundervisning for Voksne (CSV). Udgifterne budgetteret udenfor servicerammen er bevilget efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. 1.7 Statsrefusion af særligt dyre enkeltsager Staten yder refusion af udgifter på enkeltsager, der overstiger et grænsebeløb, der reguleres årligt. 2. Budgetmål i 2017 Udgangspunktet for budgetmål 2017 er en fælles vision for Social og Arbejdsmarked og en række målgruppespecifikke effektmål, som tager udgangspunkt i eksisterende nationale og lokale politikker, modeller og planer på området: Regeringens mål for social mobilitet, Kvalitetsmodel for sociale tilsyn, Randers Kommunes Politik for borgere med særlige behov samt Randers Kommunes Psykiatri-, Rusmiddel-, og Handicapplan. Visionen på social- og arbejdsmarkedsområdet er: Vi understøtter alle borgere i at deltage aktivt i fællesskabet og udnytte deres personlige ressourcer Visionen udtrykker, hvordan vi gennem sociale indsatser vil skabe en ramme for alle borgeres liv, som giver dem muligheder for at være aktive medborgere og udnytte deres personlige ressourcer. En sådan ramme indebærer både muligheder for at deltage i fællesskabet og muligheder for at opnå et selvstændigt liv. Målsætningerne omsætter visionen i handling. Gennem systematisk ledelsesforankring af målsætningerne på socialområdet sikres en omsætning af visionen til handling på alle niveauer i organisationen. 2

3 4.1 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Socialministeren præsenterede medio maj 2016 den nuværende regerings nye sociale mål:"10 mål for social mobilitet", som kan inddeles efter følgende temaer: Mål 1-5: Flere skal være del af arbejdsfællesskabet Mål 6-10: Færre skal være socialt udsatte. De nye mål adskiller sig fra den tidligere regerings mål ved ikke at angive specifikke målsætninger for de enkelte mål. Socialministeriet har dog en ambition om løbende at lave analyser af målgrupperne for de sociale mål. Endvidere har regeringen udtrykt ønske om at gå i dialog med KL om, hvordan der bedst kan følges op på de enkelte kommunernes niveau og fremdrift ift. målene. Det kan ikke umiddelbart forventes at der vil komme centrale målinger der kan følge op på kommunernes udvikling ift. regeringens sociale mobilitetsmål. Det betyder at forvaltningen vil følge på målene gennem eksisterende datakilder. Målopfølgningen vil tage udgangspunkt i FKO, der er er det dokumentationsværktøj der allerede er taget i brug ift. resultatmålinger på individniveau. De nye mål er følgende: 1. Udsatte børn og unges faglige niveau i folkeskolen skal forbedres (tidl mål). 2. Flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse (tidl mål). 3. Flere personer med handicap skal i uddannelse og beskæftigelse. (tidl. 6-by-mål) 4. Flere personer med psykiske vanskeligheder eller sociale problemer skal i uddannelse eller beskæftigelse. (tidl. 6-by-mål) 5. Flere personer udsat for vold i nære relationer skal i uddannelse og beskæftigelse (Nyt mål). 6. Færre udsatte unge skal begå kriminalitet (tidl mål). 7. Færre skal være hjemløse (tidl mål). 8. Der skal være større effekt af stofmisbrugsbehandlingen (tidl mål). 9. Der skal være større effekt af alkoholbehandlingen (Nyt mål). Socialområdet har opstillet fire resultatsmålstemaer på tværs af målgrupper. De fire måltemaer er: Flere borgere skal opnå øget personlig mestring i hverdagen. Måltemaet relateres til det sociale mobilitetsmål nr. 7 vedr. færre hjemløse Flere borgere skal opnå en uddannelse og/eller beskæftigelse. Måltemaet relaterer sig til de sociale mobilitetsmål nr. 1-5 vedr. beskæftigelse, uddannelse og faglige niveau i folkeskolen Flere borgere skal opnå øget sundhed. Måltemaet relaterer sig til de sociale mobilitetsmål nr. 8 og 9 vedr. større effekt af alkohol- og stofbehandlingen 3

4 4.1 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Flere borgere skal udfolde deres aktivet medborgerskab. Måltemaet relaterer sig til det sociale mobilitetsmål nr. 10 vedr. borgere uden for arbejdsfællesskabets deltagelse i frivillige indsatser Arbejdet med de fire resultatsmålstemaer vil tage udgangspunkt i socialområdets virksomhedsplaner, som er den aftale der indgås med hver af socialområdets fire centre og byrådet. Hvert center vil i løbet af efteråret opstille et konkret resultatmål inden for hver af de fire måltemaer. 3. Tal og forudsætninger Nedenfor vises en række overordnede budgettal på driften. 3.1 Hovedtal på driften Følgende tabel viser udviklingen på driftssiden fra : Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Regnskab Mio. kr. Budget Budget priser Særlige dagtilbud og særlige klubber -1,6-3,0-1,7-1,7-1,7-1,7 1.2 Døgninstitutioner, opholdssteder mv. 9,2 13,6 9,8 9,8 9,8 9,8 1.4 Plejefamilier/opholdssteder handicappede børn og unge 1.5 Forebyggende foranstaltninger handicappede børn og unge 21,5 20,3 19,5 19,5 19,5 19,5 22,6 21,6 21,1 21,1 21,1 21,1 4

5 4.1 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 1.6 Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) 12,8 7,2 14,1 14,1 14,1 14,1 I alt servicerammen 64,5 59,6 62,7 62,7 62,7 62,7 1.3 Sociale formål (merudgiftskompensationer mv.) 1.6 Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) 11,8 10,2 0,0 0,0 0,0 0,0 1,4 5,2 0,0 0,0 0,0 0,0 1.7 Statsrefusion særligt dyre enkeltsager -5,4-5,1 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt indkomstoverførsler 7,8 10,3 0,0 0,0 0,0 0,0 Driftsudgifter i alt 72,2 69,8 62,7 62,7 62,7 62,7 Der er et fald i budgettet fra 2016 til 2017 på 7,1 mio. kr. 3.2 Ændringer over år Faldet i budget fra 2016 til 2017 skyldes hovedsageligt fald i nettoudgifterne på indkomstoverførsler på 10,3 mio. kr. Derudover er der en omlægning af STU fra LAB-loven til almindelig STU som medfører øgede udgifter på 4,4 mio. kr. Nedenstående tabel specificerer ovennævnte ændringer: Forebyggende foranstaltninger for børn og unge - servicerammen Mio. kr priser Ændring til 2017 Ændring til 2018 Ændring til 2019 Ændring til 2020 Udgangspunkt 2016-budget 59,6 59,6 59,6 59,6 Rammereduktion 1% -0,7-0,7-0,7-0,7 Ændring i pl-skøn 0,1 0,1 0,1 0,1 Fra STU-LAB til alm. STU 4,4 4,4 4,4 4,4 Ejendomsservice -0,4-0,4-0,4-0,4 Omplaceringer i øvrigt -0,2-0,2-0,2-0,2 Tillægsbevillinger -1,0-1,0-1,0-1,0 I alt 62,7 62,7 62,7 62,7 3.3 Budgetforudsætninger Budgetmodel Der er for hvert af de forskellige ydelsestyper/målgrupper/ormråder et dispositionsregnskab på enkeltsagsniveau. Det akkumuleres og generaliseres til nogle forudsætninger om antallet af budgetpersoner og gennemsnitsprisen for disse. Det er meget detaljerede tekniske forudsætninger som findes i regnearksform, og som der løbende laves ledelsesinformation på. 5

6 4.1 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Demografi Der er indarbejdet en demografimodel som opdateres og reguleres årligt i forhold til de faktiske borgere, der modtager tilbud, så der til en hvis grad tages højde for andelen af personer i de forskellige aldersgrupper og den gennemsnitlige omkostning i disse aldersgrupper. Modellen er indarbejdet under Voksne med særlige behov (bevillingsområde 4.2). 4. Nøgletal, takster m.m 4.1 Nøgletal I de følgende tabeller ses udgift pr helårsplads samt antallet af helårspladser på handicappede børn i regnskab Tallene er nøgletal fra 6-by samarbejdet. Der bruges ikke FLIS-nøgletal, da de ikke er tilstrækkeligt udviklede og har en sammenblanding af anbragte med handicap som årsag og af sociale årsager. Århus tal er ikke færdiggjorte og Ålborg kan ikke levere tal fra regnskab kr. pr helårsplads Tabel 2 - Gennemsnitsudgifter pr. helårsplads til børn og unge fordelt på typer af anbringelsessteder - regnskab 2015 Anbragt med handicap som årsag Odense Esbjerg Randers København Plejefamilier Netværkspleje Socialpædagogiske opholdssteder Kommunale plejefamilier Døgninstitutioner Sikrede institutioner Øvrige I alt (vægtet gennemsnit) kr. pr. helårsplads Tabel 3 - Gennemsnitsudgifter pr. helårsplads til børn og unge fordelt på alder - regnskab 2015 Anbragt med handicap som årsag Odense Esbjerg Randers København 0-5 årige årige årige årige årige

7 4.1 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Antal helårspladser Tabel 5 - Antal anbragte - helårspladser pr årige 2015 Anbragt med handicap som årsag Odense Esbjerg Randers København Plejefamilier Netværkspleje Socialpædagogiske opholdssteder Kommunale plejefamilier Døgninstitutioner Sikrede institutioner Øvrige I alt Andel i procent Tabel 7 - Andel af anbragte børn og unge i døgnophold, der modtager familiepleje eller netværkspleje 2015 Anbragt med handicap som årsag Odense Esbjerg Randers København 0-5 årige 100% 29% 100% 37% 6-13 årige 35% 14% 77% 18% årige 39% 24% 31% 27% årige 31% 0% 62% 18% 0-22 årige 39% 19% 48% 23% 7

8 4.1 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 4.3 Oversigt over aftaleenheder Socialområdet har pr. 1. november 2015 ændret organisationsstruktur som vist nedenfor. Socialområdet består af fem fagligt betingede områder: Center for Handicapindsats og Tværgående funktioner Center for Psykiatriindsats Center for Særlig Social indsats Center for Børn og Unge samt Autisme og Undervisning Center for Drift og Udvikling Myndighed og udfører er samlet under én centerledelse for hvert center. Det enkelte center varetager samarbejde med samarbejdspartnere og andre kommuner, herunder køb og salg af pladser. 8

9 1. Beskrivelse af området Nedenstående tabel viser hvilke områder, der er omfattet af bevillingen. Desuden vises budgetbeløbene for 2017: Tilbud til voksne med særligt behov Mio. kr. Servicerammen Udenfor servicerammen Udgift Indtægt Netto Udgift Indtægt Netto 1.1 BPA handicaphjælpere 6,5 17,9 24,4 1.2 Udlejnings/ældreboliger 2,1-0,7 1,3 0,8-8,7-7,9 1.3 Voksen Bo 296,0-42,1 253,9 1.4 Midlertidige botilbud 24,3-14,9 9,4 1.5 Bostøtte 40,5-0,3 40,2 1.6 Kontaktperson og ledsageordning 5,8-0,1 5,7 1.7 Aktivitets- og samværstilbud 81,0-18,9 62,1 1.8 Kompenserende specialundervisning 6,9-2,9 4,1 1.9 Alkoholbehandling og behandlingshjem 5,0 0,0 5, Behandling af stofmisbrugere 13,9-0,1 13, Øvrige udgifter 2,4 0,0 2, Øvrige social formål 8,2 0,0 8,2 Driftsudgifter i alt 492,6-62,2 430,5 0,8-8,7-7,9 Servicerammen Tabellen viser, at der samlet set er budgetteret med udgifter for 489,1 mio. kr. i Der forventes indtægter for 62,2 mio. kr., hvilket giver en samlet nettoudgift på 426,9 mio. kr BPA handicaphjælpere Efter servicelovens 96 yder kommuner et tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Modtageren af tilskuddet skal være i stand til selv at administrere hjælpeordningen, herunder at ansætte den nødvendige hjælp Udlejningsboliger/ældreboliger Huslejeindtægter på skæve boliger administreret af boligforeninger Voksen Bo, 1.4. Midlertidige botilbud og 1.5. Bostøtte Handicap Efter servicelovens 85, 107, 108 sikrer kommunen midlertidig og længevarende bo-ophold eller bostøtte for voksne personer, der har betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller som har særlige sociale problemer. I boligerne yder kommunen omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner, pleje, omsorg eller behandling. Randers Kommune har besluttet at indføre et nærhedsprincip på området, således at borgere på sigt skal kunne forvente altid at modtage et botilbud i nærmiljøet, med mindre faglige hensyn taler for andet. Budgettet består af køb af pladser i tilbud, hvor Randers Kommune er driftsherre og køb af pladser i andre kommuner og regioner.

10 Psykiatri Kommunen råder over en række boliger for personer med psykiatriske lidelser, og udgifterne omfatter driften af disse. Botilbud til voksne med særlige behov er Åbo og Blommevej, hvor beboerne ud over en sindslidelse har misbrugs eller sociale problemer. Herudover dækker udgifterne også støtte i eget hjem efter servicelovens 85. Misbrug. Botilbud m.v. til personer med særlige problemer Delområdet omfatter udgifter til køb af pladser på forsorgshjem - herunder egne pladser på forsorgshjemmet Hjørnestenen i Randers. Udgifter til disse tilbud refunderes med 50 % fra staten. Under dette område henhører også køb af botilbud på Ladegården samt køb af pladser på Blå Kors samt andre alkoholrelaterede døgnophold og bostøtte Kontaktperson og ledsageordning Efter servicelovens 97 tilbyder kommunen 15 timers ledsagelse om måneden til personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Efter servicelovens 98 og 99 skal kommunen stille kontaktpersoner og støttekontaktpersoner til rådighed for personer, som er døvblinde, personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig. Der gives i vid udstrækning støtte i eget hjem til personer med psykiatriske lidelser Aktivitets- og samværstilbud Efter servicelovens 103 og 104 tilbyder kommunen beskyttet beskæftigelse til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, særlige sociale problemer eller psykiske lidelser ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Kommunen tilbyder endvidere aktivitets- og samværstilbud til målgruppen, hvor formålet er opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Randers kommune har besluttet at indføre et nærhedsprincip på området, således at borgere på sigt skal kunne forvente altid at modtage et dagtilbud i nærmiljøet med mindre faglige hensyn taler for andet Kompenserende specialundervisning Efter lov om kompenserende specialundervisning for voksne tilbyder kommunen uddannelse og undervisning for personer med særlige behov. Målgrupperne er personer over skolealderen, der ikke kan profitere af den øvrige almindelige uddannelse. Dvs. personer med varigt og betydeligt nedsatte funktionsevner, personer som har pådraget sig en varig ikke fremadskridende hjerneskade samt unge årige med særlige behov, som ikke kan profitere af det eksisterende uddannelsessystem. Derudover indeholder delområdet Center for Specialundervisning for Voksne (CSV), som drives af Randers Kommune Alkohol og behandlingshjem Efter Sundhedslovens 141, skal kommunen tilbyde vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Tilbuddet skal gives inden 14 dage efter henvendelse. Budgettet består udover ambulant behandling også af længerevarende døgnbehandling ofte i private døgnbehandlingstilbud Behandling af stofmisbrugere Efter Servicelovens 81 og 101 skal kommunen tilbyde en særlig indsats til bl.a. voksne med særlige sociale problemer herunder stofafhængighed. Konkret skal kommunen tilbyde behand-

11 ling til stofmisbrugere. Tilbuddet skal gives inden 14 dage efter henvendelse. Derudover indeholder delområdet køb af pladser på socialpædagogiske opholdssteder til personer, hvor misbrug ikke er hovedproblemet Øvrige udgifter 4.2 Udgifter til landsdækkende tilbud, der er objektivt finansieret samt tilskud til kommunikationshjælpemidler Øvrige sociale formål Der ydes støtte til frivilligt socialt arbejde jvf. Lov om social service pgf. 18, almene tilskud jvf. pgf. 79 i Lov om social service samt Øvrige sociale tilskud. Midlerne uddeles hovedsageligt til frivillige organisationer og foreninger efter ansøgning til Socialudvalget. Der ydes tilskud til midlertidigt husly efter pgf. 80 i Lov om social service. Området indeholder udgifter til tinglysningsafgift pålagt kommunen i forbindelse med lån til ejendomsskatter og boligydelseslån. Der ydes tilskud til boliger til integration af udlændinge, huslejetab m.v. Udenfor servicerammen Tabellen viser, at der samlet set er budgetteret med udgifter for 0,8 mio. kr. i Der forventes indtægter for 8,7 mio. kr., hvilket giver en samlet nettoindtægt på 7,9 mio. kr. Indtægterne drejer sig om netto huslejeindtægter fra ældreboliger. 1.1 BPA handicaphjælpere Statsrefusion af særligt dyre enkeltsager 1.2. Udlejningsboliger/ældreboliger Huslejeindtægter på boliger administreret af boligforeninger, udlejet til voksne handicappede. Området er uden for rammen Voksen Bo, 1.4. Midlertidige botilbud og 1.5. Bostøtte Statsrefusion af særligt dyre enkeltsager 1.7. Aktivitets- og samværstilbud Statsrefusion af særligt dyre enkeltsager 1.13 Statsrefusion af særligt dyre enkeltsager Staten yder refusion af udgifter på enkeltsager, der overstiger et grænsebeløb, der reguleres årligt. 2. Budgetmål i 2017 Udgangspunktet for budgetmål 2017 er en fælles vision for Social og Arbejdsmarked og en række målgruppespecifikke effektmål, som tager udgangspunkt i eksisterende nationale og lokale politikker, modeller og planer på området: Regeringens mål for social mobilitet, Kvalitetsmodel for sociale tilsyn, Randers Kommunes Politik for borgere med særlige behov samt Randers Kommunes Psykiatri-, Rusmiddel-, og Handicapplan. Visionen på social- og arbejdsmarkedsområdet er:

12 Vi understøtter alle borgere i at deltage aktivt i fællesskabet og udnytte deres personlige ressourcer Visionen udtrykker, hvordan vi gennem sociale indsatser vil skabe en ramme for alle borgeres liv, som giver dem muligheder for at være aktive medborgere og udnytte deres personlige ressourcer. En sådan ramme indebærer både muligheder for at deltage i fællesskabet og muligheder for at opnå et selvstændigt liv. Målsætningerne omsætter visionen i handling. Gennem systematisk ledelsesforankring af målsætningerne på socialområdet sikres en omsætning af visionen til handling på alle niveauer i organisationen. Socialministeren præsenterede medio maj 2016 den nuværende regerings nye sociale mål:"10 mål for social mobilitet", som kan inddeles efter følgende temaer: Mål 1-5: Flere skal være del af arbejdsfællesskabet Mål 6-10: Færre skal være socialt udsatte. De nye mål adskiller sig fra den tidligere regerings mål ved ikke at angive specifikke målsætninger for de enkelte mål. Socialministeriet har dog en ambition om løbende at lave analyser af målgrupperne for de sociale mål. Endvidere har regeringen udtrykt ønske om at gå i dialog med KL om, hvordan der bedst kan følges op på de enkelte kommunernes niveau og fremdrift ift. målene. Det kan ikke umiddelbart forventes at der vil komme centrale målinger der kan følge op på kommunernes udvikling ift. regeringens sociale mobilitetsmål. Det betyder at forvaltningen vil følge på målene gennem eksisterende datakilder. Målopfølgningen vil tage udgangspunkt i FKO, der er er det dokumentationsværktøj der allerede er taget i brug ift. resultatmålinger på individniveau. De nye mål er følgende: 1. Udsatte børn og unges faglige niveau i folkeskolen skal forbedres (tidl mål). 2. Flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse (tidl mål). 3. Flere personer med handicap skal i uddannelse og beskæftigelse. (tidl. 6-by-mål) 4. Flere personer med psykiske vanskeligheder eller sociale problemer skal i uddannelse eller beskæftigelse. (tidl. 6-by-mål) 5. Flere personer udsat for vold i nære relationer skal i uddannelse og beskæftigelse (Nyt mål). 6. Færre udsatte unge skal begå kriminalitet (tidl mål). 7. Færre skal være hjemløse (tidl mål). 8. Der skal være større effekt af stofmisbrugsbehandlingen (tidl mål). 9. Der skal være større effekt af alkoholbehandlingen (Nyt mål).

13 Socialområdet har opstillet fire resultatsmålstemaer på tværs af målgrupper. De fire måltemaer er: Flere borgere skal opnå øget personlig mestring i hverdagen. Måltemaet relateres til det sociale mobilitetsmål nr. 7 vedr. færre hjemløse Flere borgere skal opnå en uddannelse og/eller beskæftigelse. Måltemaet relaterer sig til de sociale mobilitetsmål nr. 1-5 vedr. beskæftigelse, uddannelse og faglige niveau i folkeskolen Flere borgere skal opnå øget sundhed. Måltemaet relaterer sig til de sociale mobilitetsmål nr. 8 og 9 vedr. større effekt af alkohol- og stofbehandlingen Flere borgere skal udfolde deres aktivet medborgerskab. Måltemaet relaterer sig til det sociale mobilitetsmål nr. 10 vedr. borgere uden for arbejdsfællesskabets deltagelse i frivillige indsatser Arbejdet med de fire resultatsmålstemaer vil tage udgangspunkt i socialområdets virksomhedsplaner, som er den aftale der indgås med hver af socialområdets fire centre og byrådet. Hvert center vil i løbet af efteråret opstille et konkret resultatmål inden for hver af de fire måltemaer.

14 3. Tal og forudsætninger Nedenfor vises en række overordnede budgettal på driften. 3.1 Hovedtal på driften Nedenstående tabel viser udviklingen på driftssiden fra regnskab 2015 og frem til 2020: Drift mio. kr. (netto, 2017 PL) Regnskab Budget Budget BPA Handicaphjælpere 22,3 27,2 24,4 24,4 24,4 24,4 1.2 Udlejnings-/ældreboliger -9,3-3,3-6,6-6,8-6,8-6,8 1.3 Voksen Bo 257,9 256,1 253,9 258,6 263,0 266,3 1.4 Midlertidige botilbud 13,8 2,1 9,4 9,4 9,4 9,4 1.5 Bostøtte 44,9 37,2 40,2 40,2 40,2 40,2 1.6 Kontaktperson og ledsageordning 6,7 7,6 5,7 5,7 5,7 5,7 1.7 Aktivitets- og samværstilbud 57,0 57,6 62,1 62,1 62,1 62,1 1.8 Kompenserende specialundervisning 3,2 2,1 4,1 4,1 4,1 4,1 1.9 Alkoholbehandling og behandlingshjem 4,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5, Behandling af stofmisbrugere 13,1 13,6 13,7 13,7 13,7 13, Øvrige udgifter 2,4 2,3 2,4 2,4 2,4 2, Øvrige sociale formål 7,5 9,4 8,2 8,2 8,2 8,2 I alt 423,5 417,1 422,6 427,1 431,5 434,8 Der er et fald i nettoindtægten uden for servicerammen på 3,4 mio. kr. og en generel stigning i udgiften til Voksen Bo på 3,0 mio. kr. Der rammebesparelser på 4,8 mio. kr. hvoraf et bortfald af indarbejdelse af prisstigninger udgør 2,2 mio. kr. Ændringer over år Nedenstående tabel viser, med udgangspunkt i 2016, ændringerne til budget 2017 og overslagsårene Tilbud til voksne med særlige behov - servicerammen Mio. kr priser Ændring til 2017 Ændring til 2018 Ændring til 2019 Ændring til 2020 Udgangspunkt 2016-budget 431,6 434,5 437,7 437,7 Ingen prisfremskrivning -2,2-2,2-2,2-2,2 Øvrig rammebesparelse -2,6-2,6-2,6-2,6 Demografiregulering 3,5 5,1 6,3 9,6 Ejendomsservice 0,1 0,1 0,1 0,1 Diverse omplaceringer -0,2-0,2-0,2-0,2 Puljer 0,3 0,3 0,3 0,3 Driftudgifter i alt 430,5 435,1 439,6 443,0

15 3.2 Budgetforudsætninger Budgetmodel Der er for hvert af de forskellige ydelsestyper/målgrupper/ormråder et dispositionsregnskab på enkeltsagsniveau. Det akkumuleres og generaliseres til nogle forudsætninger om antallet af budgetpersoner og gennemsnitsprisen for disse. Det er meget detaljerede tekniske forudsætninger som findes i regnearksform, og som der løbende laves ledelsesinformation på Demografi Der er indarbejdet en demografimodel som opdateres og reguleres årligt i forhold til de faktiske borgere, der modtager tilbud, så der til en hvis grad tages højde for andelen af personer i de forskellige aldersgrupper og den gennemsnitlige omkostning i disse aldersgrupper. Nedenstående tabel viser de beregnede demografireguleringer: kr årige årige årige årige årige årige årige årige årige I alt Tabellen viser en merudgift på 6,4 mio. kr. i 2017

16 4. Nøgletal, takster m.m. 4.1 Nøgletal Der er ikke brugt FLIS-nøgletal, da de sammenblander tallene fra ældre og handicap. I stedet er anvendt nøgletal fra 6-by samarbejdet.

17

18

19

20

21 4.3 Oversigt over aftaleenheder Socialområdet har pr. 1. november 2015 ændret organisationsstruktur som vist nedenfor. Socialområdet vil fremover bestå af fem fagligt betingede områder: Center for Handicapindsats og Tværgående funktioner Center for Psykiatriindsats Center for Særlig Social indsats Center for Børn og Unge samt Autisme og Undervisning Center for Drift og Udvikling Myndighed og udfører er samlet under én centerledelse for hvert center. Det enkelte center varetager samarbejde med samarbejdspartnere og andre kommuner, herunder køb og salg af pladser.