Bilag 5 Basisoplysninger

Transkript

1 Bilag 5 Basisoplysninger Tekst Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Kagsåen løber gennem Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune (herefter Kommunerne ). Vandkvaliteten i Kagsåen er meget dårlig, hvilket bl.a. skyldes hyppige overløb af blandet regn- og husholdningsspildevand. Parterne ønsker derfor at samarbejde om et kvalitetsprojekt (herefter Projektet ) med henblik på at forbedre vandkvaliteten i Kagsåen, herunder at begrænse overløb af blandet regn- og spildevand. Projektet skal således bidrage til at opfylde statens vandplaner om forbedret vandkvalitet. Projektet har også til formål at begrænse tilfælde af oversvømmelser langs Kagsåen i tilfælde af kraftig regn, hvor Kagsåen under de aktuelle omstændigheder går over sine breder og skaber oversvømmelser i nærområderne i begge kommuner. Projektet skal således også bidrage til at opfylde Kommunernes spildevandsplaner. Gladsaxe Spildevand og Spildevand Herlev (herefter Selskaberne ) vil etablere et lukket bassin under Kagsåens hidtidige tracé til håndtering af husholdningsspildevand og et åbent anlæg i terræn, som primært skal håndtere tag- og overfladevand. Endvidere vil parterne ændre Kagsåen til et slynget forløb med det formål at forsinke vandet. Parterne påtænker, at det åbne anlæg i terræn skal fungere som forsinkelsesbassin i tilfælde af kraftig regn. Fra vedlagte Samarbejdsaftale om Kagsåen, baggrund og formål, pkt Der henvises desuden til vedlagte Teknisk notat vedrørende løsning af oversvømmelsesproblemer og aflastninger til Kagså. Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre Repræsenteret v. Nordvand A/S, Ørnegårdsvej 17, 2820 Gentofte, nordvand@nordvand.dk Navn, adresse, telefonnr. og på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Annette Kolte-Olsen, Ørnegårdsvej 17, 2820 Gentofte, ANKO@nordvand.dk T: , M: Projektet omhandler Kagsåen og berører adskillige matrikler i Herlev og Gladsaxe Kommuner, se pkt. 1 nedenfor. Projektet berører følgende kommune eller kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Kagså Kvalitetsprojekt er placeret i Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune.

2 Oversigtskort i målestok 1: Kortbilag i målestok 1: eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg) Der henvises derudover til vedlagte Teknisk notat vedrørende løsning af oversvømmelsesproblemer og aflastninger til Kagså. Målestok angives: Udarbejdes i skitseprojekteringsfasen.

3 Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er projektet opført på bilag 1 til denne bekendtgørelse X Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. Angiv punktet på bilag 1: Er projektet opført på bilag 2 til denne bekendtgørelse X Hvis ja, angiv punktet på bilag 2: Anlægget er omfattet af: - 11f) Anlæg af vandveje og kanalbygning udenfor søterritoriet samt regulering af vandløb. - 11g) Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand - 12c) Rensningsanlæg

4 Projektets karakteristika Tekst 1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, matr. nr. og ejerlav Se vedlagte fortegnelse 2. Arealanvendelse efter projektets realisering Det fremtidige samlede bebyggede areal í m 2 Det fremtidige samlede befæstede areal i m 2 Det fremtidige samlede bebyggede areal forventes at være uændret efter projektets realisering. Der opføres ingen nye bygninger i forbindelse med projektet. Det befæstede areal vil ikke blive udvidet som følge af projektet. Den endelige arealanvendelse fastlægges i forbindelse med projekteringsfasen. 3. Projektets areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m 2 Projektets bebyggede areal i m 2 Projektets nye befæstede areal i m 2 Projektets samlede bygningsmasse i m 3 Projektets maksimale bygningshøjde i m I forbindelse med etablering af byggegruber mv. til tunnelering forventes et behov for lokal grundvandssænkninger, men ikke på tunneleringsstrækningen. Behov for grundvandssænkning undersøges nærmere i projekteringsfasen. Projektets samlede udstrækning dækker ca. 14 ha. Den endelige afgrænsning afklares i projekteringsfasen. Anlægget kræver ikke bebyggelse. Dog skal der udføres bygværker med adgangsveje til nye underjordisk tunnelledning. Dette undersøges nærmere i projekteringsfasen. Det befæstede areal vil ikke blive ændret i forhold til det nuværende. Dog kan tunnelledning og adgangsveje medføre behov for ny befæstelse i begrænset omfang. Dette undersøges nærmere i projekteringsfasen. Projektet indeholder ingen væsentlig bygningsmasse over terræn. Under terræn udføres tunnelledning og bygværker. Den samlede volumenkapacitet afklares nærmere i projekteringsfasen. Der er ingen bygningshøjde forbundet med projektet. Dog vil der skulle ske en terrænregulering, som overstiger grænsen og dermed forudsætter tilladelse. Derudover vil det nye anlæg ligge i afgravning og vil derfor ligge under det eksisterende terræn.. Det endelige areal og volumenmæssige udformning fastlægges i forbindelse med projekteringsfasen. 4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Vand- mængde i anlægsperioden Affaldstype og mængder i anlægsperioden Spildevand mængde og type i anlægsperioden I forbindelse med tunnelering, konstruktion og anlægsarbejde forventes et forbrug for vand og en generering af affald og spildevand. Forbrug af råstoffer mv. i anlægsperioden undersøges nærmere i projekteringsfasen. Behov for nærmere undersøgelser Behov for nærmere undersøgelser Behov for nærmere undersøgelser

5 Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden angivet som mm/åå mm/åå Anlægsprocesserne tilrettelægges, så håndtering af regnvand sikres gennem hele anlægsfasen. Dette afklares nærmere i projekteringsfasen. Anlægsperioden forventes at starte i 2020 og løbe i 2-3 år. Dette afklares nærmere i projekteringsfasen.

6 Projektets karakteristika 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter type og mængde i driftsfasen Færdigvarer type og mængde i driftsfasen Vand mængde i driftsfasen Tekst Anlægget er ikke et produktionsanlæg og der er således ikke flow ind/ud eller behov for opbevaring af råstoffer, mellemvare eller færdigvare i driftsfasen. Ingen Ingen Ingen Projektet er ikke vandforbrugende i driftsfasen. 6. Affaldstype og mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Andet affald: Den landskabelige bearbejdning af Kagsåen medfører en øget grad af tilbageholdelse og rensning af vandet. Slammet fra denne rensning skal opgraves med interval og deponeres, da der i løbet af en årrække opkoncentreres tungmetaller og oliestoffer i slammet. Dette undersøges nærmere i projekteringsfasen. Det skal undersøges, om det er muligt at genanvende det opgravede materiale ved udformning af det samlede anlæg. Der skal derfor sandsynligvis bortskaffes jord. Projektområdet ligger både i byzone og landzone, så nogle områder er områdeklassificeret. Forventede mængder af slam og jord afventer den endelige projektbeskrivelse. Opgravet slam og jord bortskaffes via eksisterende ordninger Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand: Projektet etablerer et lukket bassin under Kagsåens hidtidige tracé til håndtering af husholdningsspildevand og et åbent anlæg i terræn, som primært skal håndtere tag- og overfladevand, hvilket vil forbedre vandkvaliteten i Kagsåen. De ændrede forhold for afledning af spildevand og overfladevand undersøges nærmere i projekteringsfasen. Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning? X 8. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af standardvilkår? se +af+listevirksomheder/branchebilag/ X Hvis ja angiv hvilke. Hvis nej gå til punkt Vil anlægget kunne overholde alle de angivne standardvilkår? Hvis nej angives og begrundes hvilke vilkår, der ikke vil kunne overholdes.

7 10. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BREFdokumenter? Se - +bedst+tilgaengelige+teknik/ X Hvis ja angiv hvilke. Hvis nej gå til pkt Vil anlægget kunne overholde de angivne BREF-dokumenter? Hvis nej angives og begrundes hvilke BREF-dokumenter, der ikke vil kunne overholdes. 12. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BATkonklusioner? Se - +bedst+tilgaengelige+teknik/ X Hvis ja angiv hvilke. Hvis nej gå til punkt 14. Der vil i forbindelse med projektet anvendes den bedste anvendelige teknik til denne type opgave. Det vil bl.a. sige maskiner og metoder, der sikrer, at arbejdet udføres bedst muligt og så skånsomt mod omgivelserne som muligt. Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 13. Vil anlægget kunne overholde de angivne BAT-konklusioner? Hvis nej angives og begrundes hvilke BAT-konklusioner, der ikke vil kunne overholdes. 14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj? Se ger/oversigt_vejledninger/vejledningeroganvisninger.htm X Projektet kan, i anlægsfasen være omfattet af: - Støj fra veje, vejledning nr. 4, 2007 i forbindelse med trafikomlægning. - Lav frekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 9, Bekendtgørelse om maskinstøj, nr af 11/ I anlægsfasen, kan der være midlertidige støjgener. Anlægsarbejdet pågår kun i dagtimerne (7-18). I driftsfasen, vurderes anlægget ikke, at give anledning til støj. 15. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? Se ovenfor X I anlægsfasen kan der være midlertidige støj- og vibrationsgener. Anlægsarbejdet forventes som udgangspunkt at pågå i dagtimerne. I driftsfasen, vurderes anlægget ikke, at give anledning til støj. Skulle der opstå behov for at overskride grænseværdierne for støj, søges der dispensation hos myndighed. Anlæggets udførelse, herunder metode for tunnelering, afklares i projekteringsfasen. Der tages udgangspunkt i metoder, der minimerer vibrationer mest muligt dels for at minimere gene af borgerne dels for at mindske risikoen for skader på bygninger 16. Vil det samlede anlæg, når projektet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? Se ovenfor. X Hvis nej angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen

8 17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening? Se a_virksomheder/luft_fra_virks_vejledninger_og_bekendtgoerelser/ve jledninger_og_bekendtgoerelser.htm X Det forudsættes at køretøjer mm. der benyttes i forbindelse med projektet overholder regler beskrevet i: - Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin, dieselolie og gasolie til brug i motorkøretøjer m.v., BEK nr. 366 af 15/04/ Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 879 af 26/06/ Bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v., BEK nr. 700 af 24/06/ Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? Se ovenfor. X X Hvis Nej angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. 19. Vil det samlede anlæg kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? Se ovenfor X Hvis Nej angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener Hvis ja angives omfang og forventet udbredelse. - I anlægsperioden? X I anlægsfasen kan der opstå støv fra transport til og fra byggegruberne og ledningsgravene samt i forbindelse med jordarbejdet. Arbejdspladser og anlægsveje vil i tørre perioder kunne vandes for at undgå støv fra jordarbejdet. - I driftsfasen? X Projektet vil ikke give anledning til støvgener i driftsfasen

9 Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener Hvis ja angives omfang og forventet udbredelse. - I anlægsperioden? - I driftsfasen? X X I forbindelse med opgravning og bortkørsel af slam vil der kortvarigt kunne forekomme lugtgener. 22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne. Hvis ja angives og begrundes omfanget. - I anlægsperioden? X Der kan muligvis i særlige situationer opstå behov for udvidet arbejdstid i forbindelse med komplekse tunneleringsopgaver. Dette forudsætter tilladelse fra myndighed. Anlægget vurderes generelt ikke at give anledning til lysgener, da anlægsarbejdet kun forventes at pågå i det godkendte arbejdstidsrum. Efter endt arbejdstid, vil der være orienteringsbelysning svarende til gadebelysning. I vintermånederne vil der være arbejdsbelysning i det godkendte arbejdstidsrum. - I driftsfasen? X I driftsfasen vil belysning af stier og andre arealer være genetableret eller etableret som tilsvarende. 23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr af 14. december 2006? X Projektets placering Ja Nej Tekst 24. Kan projektet rummes inden for lokalplanens generelle formål? se X Hvis ja, angiv hvilke: Afklares i forbindelse med skitse- og myndighedsprojektet. 25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer? Se X Hvis ja angiv hvilke: 26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer? X Den underjordiske tunnelledning vil forudsætte et deklarationsbælte på strækningen. Derudover skal forhold omkring begrænsning af anvendelse af naboarealer undersøges nærmere i skitse- og myndighedsprojektet.

10 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder? Se X 28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen? Se X

11 Projektets placering Ja Nej Tekst 29. Forudsætter projektet rydning af skov? (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.) X Projektområdet indeholder spredte træer samt bevoksede arealer med træer. Der er behov for nærmere undersøgelser for at afdække projektets indvirkning på bevoksede arealer med træer. 30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag? Se X 31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens 3? Se >300 m. Nærmeste område med beskyttede naturtyper er ifølge Arealinformation nord for Klausdalsbrovej i en afstand af >300 m fra projektområdets nordlige afgrænsning. 32. Rummer 3 området beskyttede arter og i givet fald hvilke? Se X Der er på Arealinformation ikke angivet beskyttede arter i nærmeste beskyttede naturtype. Dette undersøges nærmere i skitse- og myndighedsprojektet. 33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område. Se Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste Habitatområde (Natura 2000 områder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). Se >50 m Nærmeste fredede områder ifølge Arealinformation er Smør- og Fedtmosen nord for Klausdalsbrovej i en afstand af >50 m fra projektområdets nordlige afgrænsning. Desuden er den sti, der løber langs med åens eksisterende forløb, fredet ved en fredningskendelse, som administreres af Gladsaxe Kommune i henhold til naturbeskyttelseslovens 103. >3.500 m. Nærmeste område er omkring Furesø. 35. Vil det samlede anlæg som følge af projektet kunne overholde kvalitetskravene for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, jf. bekendtgørelse nr af 25. august og bekendtgørelse nr af 21. december 2011? samt kvalitetsmålsætningen i vandplanen? Se Formålet med Kagså Kvalitetsprojekt at forbedre kvaliteten, så udledning af forurenede stoffer og overløb begrænses.

12 36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser? Se HOFOR har drikkevandsboringer i projektområdet, hvilket er tænkt ind i projektets afgrænsning. Dette afklares nærmere i forbindelse med skitse- og myndighedsprojektet. 37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening? Se X Projektets placering Ja Nej Tekst 38. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)? X Kagså Kvalitetsprojekt er en del af en overordnet strategi for området, som indbefatter nye bassinanlæg og separering, hvilket enkeltvis og samlet set vil reducere den samlede påvirkning på miljøet. 39. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande? X 40. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge eller begrænse væsentlige skadelige virkninger for miljøet? Se vedlagte notat. 41. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger. Dato: Bygherre/anmelder: Vejledning Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til via skemaet link. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning som projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger, men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier, og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på de angivne offentlige hjemmesider. Farverne rød/gul/grøn angiver., hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM-pligtigt. Rød angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og grøn en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed.

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27 UDKAST JUNI 2014

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47 NOTAT Projekt Teknisk notat vedrørende løsning af oversvømmelsesproblemer og aflastninger til Kagså Kunde Nordvand og HOFOR Dato Til Fra Annette Kolte-Olsen, Nordvand Susanne Skov-Mikkelsen, HOFOR Henrik Sønderup 1. Baggrund Kagsåen er et fælleskommunalt vandløb i grænsen mellem Herlev og Gladsaxe kommuner. Åen leder til Harrestrup Å og videre til Kalveboderne. Kagså er i dag stærkt påvirket af spildevand. Når det regner, aflastes der spildevandsopblandet regnvand til åen via 22 overløb fra afløbssystemet i Gladsaxe og Herlev. Samtidig er der store problemer med oversvømmelser langs Kagsåen og i oplandet til Kagsåen ved større regnskyl. Der er fra statslig side stillet krav om, at påvirkningen med spildevand skal nedsættes markant i Kagså. En reduktion af Kagsåens belastning med spildevand bidrager også til at fremme vandkvaliteten nedstrøms i Harrestrup-Å-systemet. Dato Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Nordvand og HOFOR er gået sammen om at udarbejde en helhedsplan for området. Helhedsplanens mål er at forbedre vandkvaliteten i åen og reducere oversvømmelserne langs Kagsåen og i oplandet til Kagså. Projektet består af to dele ændring af afløbssystemet, herunder etablering af en underjordisk bassinledning og et lukket bassin samt en landskabelig bearbejdning af Kagsåtracéet. De to dele hænger uløseligt sammen, idet ingen af delene alene kan løse de udfordringer der er i området. Nærværende notat er en kort gennemgang af de nuværende vandrelaterede problemer i området samt en teknisk gennemgang af det løsningsforlag, der er udarbejdet af Rambøll i samarbejde med Nordvand, HOFOR 1, Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune. I dette regi er der også udarbejdet en landskabsmæssig helhedsplan for Kagså-området, der har særlig fokus på den landsskabsarkitek- 1 Tidligere Herlev Forsyning A/S 1/23 Rambøll Danmark A/S CVR-NR Medlem af FRI

48 toniske del af projektet. Helhedsplanen er beskrevet i projektbogen Klimatilpasning af Kagså - den blå og grønne rygrad, december Rambøll vurderer, at det samlede projekt vil sikre at aflastningerne til åen reduceres til ca. 2 gange årligt og at oversvømmelsesproblemerne langs åen løses, også når der tages højde for forventede fremtidige klimaændringer. Figur 1 Oversigtplan fra projektbogen Klimatilpasning af Kagså - den blå og grønne rygrad, december /23

49 2. Tidligere notater Dette notat erstatter notatet Reduktion af aflastninger fra afløbssystemet og vurdering af opstuvningsproblemer i Kagsåen, juli 2012 og supplerer projektbogen Klimatilpasning af Kagså - den blå og grønne rygrad, december Beregningsgrundlag 3.1 Regndata Til beregning af aflastningerne fra overløbsbygværkerne til Kagsåen, er der kørt en langtidssimulering (LTS) for 24 år (1/ /1-2013) for regnmåler (Søborg Vandværk). Alle regnhændelser er medtaget i langtidssimuleringerne. Til oversvømmelsesberegningerne (se afsnit 3.4) er der benyttet syntetiske regnhændelser (CDS-regn), svarende til gentagelsesperioder på 10 og 100 år. De anvendte regndata er frembragt ved brug af Spildevandskomitéens Regneark til regional estimation af CDS regn for en årsmiddelnedbør på 640 mm. 3.2 Sikkerhedsfaktorer I forbindelse med stuvningsberegningerne er der i henhold til anbefalingerne i Spildevandskomitéens Skrift 27 anvendt sikkerhedsfaktorer. Dels en sikkerhedsfaktor på 1,1 for statistisk usikkerhed og dels en klimafaktor på 1,3 og 1,4 for hhv. 10-års og 100-årsregnen. Klimafaktoren beskriver den forventede udvikling i ekstremregn over de næste hundrede år som følge af klimaændringer jævnfør Spildevandskomitéens Skrift 29. De relativt lave sikkerhedstillæg for statistisk usikkerhed (sikkerhedsfaktor 1,1) skal ses i lyset af, at modellen er delvist kalibreret. Gentagelsesperiode, T 10 år 100 år Sikkerhedsfaktor, statistisk usikkerhed 1,1 1,1 Klimafaktor 1,3 1,4 Samlet sikkerhedsfaktor 1,43 1,54 Tabel 1 Anvendte sikkerhedsfaktorer for 10- år 100-årsregn. Den samlede sikkerhedsfaktor er beregnet ved at gange klimafaktoren og sikkerhedsfaktoren for statistisk usikkerhed. 3.3 MIKE URBAN-model Modellen der danner grundlag for beregningerne er oprindeligt udarbejdet af COWI og har været benyttet til hydrauliske beregninger ved Symfonivej. Modellen indeholder en detaljeret beskrivelse af hele Kagsåens opland. For at få en korrekt beskrivelse af de nedstrøms forhold i afløbssystemet, er modellen udvidet med en del af oplandet til Damhusåens Renseanlæg, dog i en mere simplificeret udgave. Denne del af modellen stammer fra projektet Intelligent Spildevandshåndtering og er oprindeligt udarbejdet i perioden /23

50 Modellen for Kagsåens opland indeholder også en beskrivelse af selve Kagsåen, idet denne er meget væsentlig for en korrekt beskrivelse af opstuvningerne i hele systemet. I planberegningerne er der foretaget en del ændringer i modellen, herunder etablering af ca. 2 km underjordisk bassinledning med et volumen på ca m 3, etablering af bassin på fællessystemet ved Stavnsbjerg Allé i Gladsaxe på ca m 3 samt vejvandsseparering i Gladsaxe og mindre områder i Herlev. Desuden er dimensionen af den afskærende ledning på Gladsaxesiden øget på delstrækninger og nogle overløbsbygværker er ændret som en del af klimasikringen af systemet. Løsningen er mere detaljeret beskrevet notatets følgende afsnit. 3.4 MIKE FLOOD-model Oversvømmelsesberegningerne er foretaget med MIKE FLOOD, der er en sammenkobling af den i afsnit 3.1 omtalte MIKE URBAN-model og en digital terrænmodel (DTM) for området omkring Kagsåen. For at reducere tiden for beregning er opløsningen i terrænmodellen ændret fra 1,6 m til 3,2 m i horisontalt plan. De steder, hvor der er viadukter langs åen, er disse indlagt i terrænmodellen. Da Motorring 3 udvidelsen er sket efter 2008 er terrænmodellen for statussituationen ikke fuldstændig korrekt. 4. Nuværende situation Kagsåens opland er i dag overvejende fælleskloakeret og på begge sider af åen løber der afskærende ledninger mod den sydlige del af oplandet. Der ligger en række overløbsbygværker på både Herlevsiden og Gladsaxesiden, der alle aflaster til åen under regn. På strækningen mellem Klausdalsbrovej og Frederikssundsvej aflaster Herlevs 11 overløbsbygværker af ca m 3 /år til åen, mens det tilsvarende tal for Gladsaxes 8 overløbsbygværker er ca m 3 /år. Der findes også 10 regnvandsudløb til åen, hvoraf de 7 er tilløb fra Vejdirektoratets bassiner i tilknytning til Motorring 3 og Hillerødmotorvejen. I alt udledes der i dag ca m 3 /år separat regnvand til Kagså på strækningen mellem Klausdalsbrovej og Frederikssundsvej. De beregnede udledninger til åen er vist i Tabel 2. Flere af overløbskanterne og regnvandsudløbene ligger relativt lavt i forhold til åens bundkote, hvilket giver en del opstuvningsproblemer i oplandet under kraftig regn. På Figur 4 og Figur 5 ses den beregnede udbredelse af oversvømmelserne hhv. ved en 10-årsregn og en 100-årsregn. I skrivende stund anlægger HOFOR i samarbejde med Nordvand et ny forsinkelsesbassin på m 3 ved Symfonivej i Herlev. I forbindelse med projektet anlægges desuden 600 m ø1600-ledning, der sammen med bassinet skal sikre, at aflastningerne til åen fra overløbsbygværkerne syd for Frederikssundsvej nedbringes til mindre end fem gange årligt. Når bassin og ledninger er anlagt, reguleres afløbet mod København således at vandføringen som udgangspunkt ikke overstiger 850 l/s. Symfonivejprojektet er indregnet i både statusog planberegninger i nærværende projekt. 4/23

51 Klausdalsbrovej Eksisterende separeret opland 3,5 red ha OV OV13 U9A U9C U9B Eksisterende separeret opland 2,3 red ha OV12 Herlevs opland til den afskærende fællesledning langs Kagsåen (Klausdalsbrovej- Herlev Hovedgade) 46 red ha Herlev Ringvej OV11 OV10 OV9 U7 U m 3 Gladsaxe Ringvej Eksisterende separeret opland 30 red ha Gladsaxes opland til den afskærende fællesledning langs Kagsåen (Klausdalsbrovej- Frederikssundsvej) OV8 U6 56 red ha OV15 OV7 U5 OV6 U4 OV5 OV4 U3 U2 Herlevs opland til bassinet ved Symfonivej 42 red ha Herlev Hovedgade Bassin ved Symfonivej 4000 m 3 U1 Frederikssundsvej Mod København (maks. 850 l/s) Figur 2 Principdiagram for statussituationen. 5/23

52 Fra Herlevs fælleskloak Fra Gladsaxes fælleskloak Figur 3 Bassin ved Symfonivej i Herlev. Bassinet bliver færdiggjort i løbet af /23

53 Herlev Gladsaxe T otal S um Udløbsnr. S tednavn Tabel 2 Beregnede aflastninger til Kagsåen fra regnvands- og spildevandsudløb. Tabellen dækker strækningen mellem Klausdalsbrovej i nord til Herlev Hovedgade/Frederikssundsvej i syd. V and Fælles S um 52,000 [m3/år] O verløb [antal/år] U1 Novembervej 2, U2 Pilegårdsvej U3 Stavnsbjerg Allé 22, U4 Åstedvej 3,900 8 U5 Juni Allé U6 Septembervej 21, U8 Kagsåvej 2,200 8 U9B Kagsåkollegiet Nyt udløb N. overløb fra bassinledning - - Nyt udløb S. overløb fra bassinledning - - S eparat S um 222,000 U7 Bassin ved Kagså 148,000 - U9A/U9C Kagsåkollegiet 2 13,000 - U10 Hillerødmotorvejen 23,000 - U29 VD Bassin 10 12,000 - U30 VD Bassin 9 11,000 - U32 VD Bassin 8 4,100 - U33 VD Bassin 7 11,000 - UG1 (Nyt) Kagsåvej - - UG2 (Nyt) Juni allé - - UG3 (Nyt) November Allé - - Fælles S um 93, Klintekongevej 4, Havmandsvej 15, Ederlandsvej Hyldemorsvej 1, Snemandsvej Tornerosevej Kagsåvej 24, Offerlunden 2, Meteorvej 2, Køllegårdsvej 1, Elverhøjens Skole 39, Elverhøjens Skole 1, S eparat S um 30, Ingefærhaven 18,000 UH1 (Nyt) Hyldemorsvej - - UH2 (Nyt) Havmandsvej - - VD Bassin 11 3,300 - VD Bassin 13 8,300 - Fælles 145,000 S eparat 252,000 S tatus 7/23

54 8/23 Figur 4 Beregnede oversvømmelser langs Kagsåen i den nuværende situation. De blå områder viser vanddybder over 10 cm. Beregningen er foretaget for en regnhændelse, der statistisk set vil forekomme én gang på 10 år. Der er taget højde for forventede klimaændringer, idet den anvendte regnhændelse er øget med 30% i forhold til en 10- årshændelse i det nuværende klima. Desuden er der anvendt et sikkerhedstillæg på 10% for at tage højde for modelusikkerheden. Den samlede anvendte sikkerhedsfaktor er dermed 1,43 (1,1 x 1,30).

55 9/23 Figur 5 Beregnede oversvømmelser langs Kagsåen i den nuværende situation. De blå områder viser vanddybder over 10 cm. Beregningen er foretaget for en regnhændelse, der statistisk set vil forekomme én gang på 100 år. Der er taget højde for forventede klimaændringer, idet den anvendte regnhændelse er øget med 40% i forhold til en 100- årshændelse i det nuværende klima. Desuden er der anvendt et sikkerhedstillæg på 10% for at tage højde for modelusikkerheden. Den samlede anvendte sikkerhedsfaktor er dermed 1,54 (1,1 x 1,30).

56 5. Principper for løsningen I forbindelse med udarbejdelsen af det samlede løsningsforslag for Kagså-projektet har Rambøll i samarbejde med Nordvand, HOFOR 2, Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune (herefter kaldet projektgruppen) opstillet ni overordnede principper: 1. Overløb fra fællessystemet til Kagsåen må maksimalt ske 5 gange om året. Desuden tages der højde for retningslinjerne i vandplanen, som angiver en maksimal udledning til åen på 250 m 3 /red ha/ år. 2. Kagsåen må ikke være begrænsende for afløbssystemet ved 0-10 års regn. Derved menes at Kagsåens profil skal udvides og det omkringliggende terræn tilpasses, så vandstanden ikke begrænser afledningen af vand fra regnvandsudløbne og fra nødoverløbene på den nye bassinledning. 3. De afskærende ledninger dimensioneres så de lever op til funktionskravet i begge kommuner, hvilket vil sige at der ikke må forekomme vand på terræn oftere end hvert 10. år. Den afskærende ledning i Herlev må dog ikke opdimensioneres, hvorved der kan forekomme enkelte opstuvninger. 4. Overholdelse af funktionskravet i områderne opstrøms den afskærende ledning løses lokalt i de to kommuner uafhængig af hinanden. 5. Afløbet mod København skal begrænses til 850 l/s, hvilket hænger sammen med etableringen af et nyt forsinkelsesbassin ved Symfonivej (forventes færdigt 2012) 6. Gladsaxes del af Kagsåens opland samt udvalgte områder i Herlev forudsættes separeret for vejvand. For at begrænse udledningen af salt og miljøfremmede stoffer, er der i løsningen forudsat at vandføringer op til 5 l/(s ha) ledes til fællessystemet fra de nye, vejvandsseparerede områder. For skybrudslignende hændelser vil størstedelen af vandet derfor løbe direkte til Kagsåen. Set over en længere periode vil langt størstedelen af vejvandet dog ledes til fællessystemet, da det meste af nedbøren falder som lavintens regn. 7. Regnvand fra Herlev sygehus forudsættes ledt direkte til Kagsåen. Det reducerede areal på sygehus området er på ca. 5,7 ha regnvand som ledes direkte til Kagsåen ved et ø400 udløbsledning. 8. Det forudsættes, at kapacitetsbegrænsninger i oplandene til Kagsåen er fjernet, hvilket i praksis vil betyde at der i fremtiden vil kunne ledes mere vand til de afskærende ledninger langs åen under spidsbelastning af systemet. 2 Tidligere Herlev Forsyning A/S 10/23

57 9. Løsningerne skal holdes indenfor projektgrænsen som er fra Klausdalsbrovej til Herlev Hovedgade/Frederikssundsvej. Vandføringen under Frederikssundsvej skal holdes på samme niveau som i status, hvilket i praksis reguleres af underføringen. 6. Løsningsforslag I løbet af 2011 og 2012 har Rambøll i samarbejde med projektgruppen udarbejdet et samlet løsningsforslag for Kagsåen og de tilstødende kloakoplande til åen. Formålet med løsningsforslaget er dels at nedbringe aflastningerne fra fælleskloakken til Kagsåen, dels at sikre at de hyppige opstuvningsproblemer langs med åen løses. 1. Bassinledning under Kagsåen med to nødoverløb til Kagsåen (se afsnit 6.1) 2. Lukket bassin ved Stavnsbjerg Allé (se afsnit 6.2) 3. Vejvandsseparering i Gladsaxe og vejvandsseparering i opland 106, 107, 108, 112 og 113 i Herlev. Nordvand og Gladsaxe Kommune har en generel strategi om vejvandsseparering, mens HOFOR har vurderet, at de nævnte oplande i Herlev vil egne sig til separering. Se afsnit Opdimensionering af dele af den afskærende ledning i Gladsaxe. (se afsnit 6.4) 5. Regnvandet fra Herlev sygehus bliver separeret og ledes direkte til Kagsåen. (se afsnit 6.5) 6. Ændring af overløb i Gladsaxe og Herlev. (se afsnit 6.6) 7. Regulering af terræn og å for at skabe plads til opmagasinering og forsinkelse af regnvandet. (se afsnit 6.7) Punkt 1 og 7 udgør den fælles del at projektet, mens de øvrige punkter i princippet kan gennemføres af de to forsyninger uafhængigt af hinanden. Punkt 2, 4 og 6 vil dog formentlig med fordel kunne gennemføres i samme entreprise som bassinledningen og ændringen af å og terræn. Punkt 2 er en væsentlig forudsætning for dimensioneringen af bassinledning og bassin, men det skal påpeges, at vejvandsseparering er en del af den generelle strategi for afledning af regnvand i Gladsaxe og et ikke et valg, der er taget i forbindelse med nærværende projekt. De enkelte dele af løsningsforslaget er gennemgået mere detaljeret i de følgende afsnit og vist på Figur 6. 11/23

58 Klausdalsbrovej Herlevs opland til ny bassinledning Eksisterende separeret opland 3,5 red ha Herlev Ringvej OV OV13 OV12 OV11 U9A U9C U9B Ny Ø1600 bassinledning U8 Eksisterende separeret opland 2,3 red ha Vejvandsseparering (ny) 3,7 red ha Gladsaxe Ringvej 41 red ha Herlev Sygehus Vejvandsseparering (ny) 2,4 red ha OV10 OV9 OV8 OV15 U m 3 Nyt overløb U6 Nyt overløb Eksisterende separeret opland 30 red ha Vejvandsseparering (ny) Gladsaxes opland til ny bassinledning 18 red ha 4 red ha Herlevs opland til bassinet ved Symfonivej 42 red ha Vejvandsseparering (ny) 2,4 red ha Herlev Hovedgade Bassin ved Symfonivej 4000 m 3 OV7 OV6 OV5 OV4 U3 U2 U1 U5 U m 3 Nyt bassin v. Stavnsbjerg Allé 5,2 red ha Vejvandsseparering (ny) 9,4 red ha Opland til U1, U2 og ny bassin (U3) 20 red ha Frederikssundsvej Mod København (maks. 850 l/s) Opland Eksisterende separatkloakeret opland U4 Eksisterende regvandsudløb Fremtidigt vejvandsudløb Opland Fremtidigt separatkloakeret opland U4 Eksisterende overløb til Kagså Opland Fælleskloakeret opland OV9 Overløb sluttes til bassinledning 5500 m 3 Planlagt forsinkelsesbassin Afskærende fællesledning Kagså 3000 m 3 Eksisterende regvandsbassin Ny ø1600 mm bassinledning Figur 6 Principdiagram for løsningforslaget en række overløb på begge sider af åen tilsluttes ny ø1600- bassinledning og bassin ved Stavnsbjerg Allé, mens dele af oplandet vejvandssepareres. Vejdirektoratets bassiner og ændringen af åen er ikke vist. 12/23

59 Ny bassinledning Nyt bassin Kagså (nyt forløb) Regnvandsundløb Vejvandsudløb VD10 U29 Figur 7 Eksisterende og nye udløb, bassinledning bassin og nyt åforløb. Alle eksisterende overløb sluttes på den nye bassinledning, på nær U3, der sluttes til nyt bassin ved Stavnsbjerg Allé samt U1 og U2, der bevares. 13/23

60 6.1 Bassinledning under Kagsåen Bassinledningen under/langs Kagsåen går fra Kagsåkollegiet og ned til Klintekongevej/Stavnsbjerg Allé, en strækning på knap 2 km. Dimensionen er ø1600 mm, hvilket giver et bassinvolumen på cirka 3800 m3. Der er to overløb til åen fra bassinledningen, én ved Snemandsvej/Oktobervej og en ved Ederlandsvej/Juni Allé. Imellem de to overløb er der indsat en regulering på 50 l/s for at sikre at den nordlige og sydlige del af bassinledningen bliver udnyttet lige meget. Bassinet er forudsat etableret uden selvstændigt overløb til åen, da vandstanden i denne alligevel vil være så høj for en 10-årsregn, at et overløb i praksis vil være uden effekt. De eksisterende udløbsledninger fra de fleste af overløbsbygværkerne på begge sider af åen er sluttet til bassinledningen, mens overløbet ved Stavnsbjerg Allé nedlægges og erstattes af et overløb fra den afskærende ledning til det nye, lukkede bassin. Dette betyder, at udløbene U3, U4, U5, U6, U6, U7, U8 og U9B sløjfes på Gladsaxesiden mens udløbene , , , , , , , , , , og U1, U2 og bibeholdes, da de aflaster sjældnere end hvert andet år og da de alle er placeret på østsiden af M3. I løsningsforslaget er det forudsat, at bassinledning ikke krydser motorvejen. 6.2 Lukket bassin ved Stavnsbjerg Allé (U3) På den østlige side af M3 umiddelbart syd for Stavnsbjerg Allé foreslår Rambøll et nyt lukket forsinkelsesbassin på 5500 m 3. Formålet med bassinet er at reducere antallet af aflastninger til åen, og da udløbet her ligger lavt, vil det give opstuvningsproblemer at koble det direkte til bassinledningen. Desuden er den eksisterende overløbsledning fra U3 for lille til at kunne håndtere vandmængderne for meget kraftige skybrud 3 Der ledes i status store vandmængder fra U3 til åen, men disse vil blive reduceret med et bassin. Vandet fra bassinet pumpes i modellen op til den afskærende ledning igen med 10 l/s. 6.3 Vejvandsseparering Vejvandsseparering har generelt to positive effekter: For det første reduceres eventuelle kapacitetsproblemer i områder, hvor vejvandet separeres fra det øvrige vand og bortledes i nye ledninger, da belastningen af fælleskloakken reduceres betragteligt. Typisk udgør vejvandet op mod halvdelen af det afstrømmende regnvand i byområder. For det andet medfører den reducerede belastning af fælleskloakken, at overløbsbygværkerne aflaster mindre til åen efter separeringen er fuldført. 3 CDS-regn med gentagelsesperiode på 10 år og sikkerhedsfaktor 1,56 14/23

61 Kagså Afskærende ledning I løsningsforslaget er vejvandet i hele Gladsaxes opland til Kagsåen. samt i opland 106, 107, 108, 112 og 113 i Herlev frasepareret. Det skal bemærkes, at Gladsaxes oplande til U7 og U9 i forvejen er separeret. Nordvand og Gladsaxe Kommune har en generel strategi om vejvandsseparering, mens HOFOR har vurderet, at de nævnte oplande i Herlev vil egne sig til separering. For at begrænse udledningen af salt og miljøfremmede stoffer, ledes vandføringer op til 5 l/(s ha) til fællessystemet fra de nye, vejvandsseparerede områder. For skybrudslignende hændelser vil størstedelen af vandet derfor løbe direkte til Kagsåen. Set over en længere periode vil langt størstedelen af vejvandet dog ledes til fællessystemet, da det meste af nedbøren falder som lavintens regn. Princippet er illustreret på Figur 8. Vand fra fællessystem Overløb Vejvand Regulering 5 l/(s ha) Til renseanlæg Figur 8 Principskitse for vejvandsseparering med tilslutning til fællessystem. På årsbasis vil ca. 80 % af vejvandet ledes videre i fælleskloakken mod Renseanlæg Damhusåen mens 20 % vil ledes til Kagsåen. Dermed reduceres både udledningen af vejsalt og miljøfremmede stoffer til åen samt den hydrauliske belastning af fællessystemet i forhold til traditionel separering. 6.4 Opdimensionering af dele af den afskærende ledning i Gladsaxe Den afskærende ledning i Gladsaxe er opdimensioneret på visse strækninger for at undgå lokale opstuvninger. Det drejer sig om følgende steder: Fra Til Ny diameter Oprindelig diameter KAX0029 KAX0026 ø600 ø400 KAX0016 KAX0014 ø700 ø500 KAX0014 KAX0012 ø1000 ø800 KAX0012 KAX0004 ø800 ø550 KAX0004 KAX0000 ø1000 ø550 Tabel 3 Ændrede dimensioner for Gladsaxes afskærende ledning. 15/23

62 Ifølge HOFOR er det meget vanskeligt at udskifte den afskærende ledning til større dimensioner i Herlev, og dimensionsændringerne er derfor udelukkende foretaget på Gladsaxesiden. 6.5 Separering af regnvand fra Herlev Sygehus Regnvand fra Herlev sygehus forudsættes ledt direkte til Kagsåen.. Det reducerede areal på sygehus området er på ca. 5,7 ha regnvand som ledes direkte til Kagsåen ved en ø400 udløbsledning. Der forventes krav om forsinkelse af regnvandet fra hospitalet. 6.6 Ændring af overløb i Gladsaxe og Herlev Af hensyn til stuvningsniveauet i de afskærende ledninger og dermed også i oplandet på begge sider af åen, foreslår Rambøll at nogle af overløbsbygværkerne langs åen ombygges, se Tabel 4. De foreslåede ændringer af bygværkerne skal sikre, at der under kraftige skybrud kan ledes tilstrækkelige vandmængder via overløbsbygværkerne til bassinledningen, da flere af bygværkerne i dag udgør flaskehalse i systemet. Det skal bemærkes, at ændringerne er udarbejdet i projektets tidlige fase, og derfor ikke til fulde tager højde for reguleringen af terræn og å. De foreslåede ændringer bør derfor granskes i forbindelse med udarbejdelse af et egentligt skitseprojekt. Udløb Kommune Overløbskant (DVR90) Status Overløbsbredde (m) Overløbskant (DVR90) Plan Overløbsbredde (m) OV10 Herlev 18,68 0,9 18,68 2,0 OV14 Herlev 22,48 1,6 22,20 3,0 U3 Gladsaxe 10,64 ø700 10,64 10,0 U4 Gladsaxe 11,06 1,5 10,70 1,5 U6 Gladsaxe 15,29/15,01 1,25/0,75 14,90 7,0 U8 Gladsaxe 20,40 ø800 20,40 8,0 U9B Gladsaxe 21,71 1,0 20,29 8,0 Tabel 4 Ændringer af overløbsbygværker af hensyn til stuvningsniveau i oplandet til Kagsåen. Ændringer er markeret med fed. Det skal bemærkes, at ændringerne er udarbejdet i projektets tidlige fase, og derfor ikke til fulde tager højde for reguleringen af terræn og å. De foreslåede ændringer bør derfor granskes i forbindelse med udarbejdelse af et egentligt skitseprojekt. 6.7 Ændringer af terræn og Å Selvom bassinledning og bassinet ved Stavnsbjerg Allé vil reducere opstuvningsproblemerne, vil der for fortsat være problemer på grund af åens begrænsede kapacitet og volumen. Rambøll har derfor udarbejdet et forslag til regulering af terræn og å, der sammen med de afløbstekniske anlæg klimasikrer området langs med Kagsåen. Terrænreguleringen indebærer at i alt ca m 3 jord flyttes for at skabe et tilstrækkeligt stort volumen til håndtering af det regnvand, der udledes via regnvandsudløb og overløb fra bassinledningen (se Figur 9). Der må i forvejen påregnes en del jord- og retableringsarbejder i forbindelse med anlægget af bassin og bassinledning og en del af udgiften til den foreslåede terrænregulering og efterfølgende genplantning i området kan derfor henføres til de nye bassinanlæg. 16/23

63 17/23 Figur 9 Det nye å-forløb og forskellen i terrænniveau mellem det nuværende terræn og den nye å-forløbs omgivende terræn. Udgravninger mindre end 20 cm dybde er ikke medtaget

64 7. Resultater De foreslåede ændringer af afløbssystem, å og terræn giver en betydelig reduktion af aflastningerne til Kagså og sikrer, at der ikke sker oversvømmelser af ejedommene i oplandet. Resultaterne af beregningerne er vist i Tabel 5, Figur 10 og Figur /23

65 Herlev Gladsaxe T otal S um Udløbsnr. S tednavn V and [m3/år] S tatus O verløb [antal/år] V and [m3/år] Fælles S um 52,000 8,000 O verløb [antal/år] U1 Novembervej 2, U2 Pilegårdsvej U3 Stavnsbjerg Allé 22, U4 Åstedvej 3, U5 Juni Allé U6 Septembervej 21, U8 Kagsåvej 2, U9B Kagsåkollegiet Nyt udløb N. overløb fra bassinledning - - 3,700 2 Nyt udløb S. overløb fra bassinledning - - 3,800 2 S eparat S um 222, ,000 U7 Bassin ved Kagså 148, ,000 - U9A/U9C Kagsåkollegiet 2 13,000-13,000 - U10 Hillerødmotorvejen 23,000-23,000 - U29 VD Bassin 10 12,000-12,000 - U30 VD Bassin 9 11,000-11,000 - U32 VD Bassin 8 4,100-4,100 - U33 VD Bassin 7 11,000-11,000 - UG1 (Nyt) Kagsåvej - - 5,000 - UG2 (Nyt) Juni allé - - 7,000 - UG3 (Nyt) November Allé ,000 - Fælles S um 93, Klintekongevej 4, Havmandsvej 15, Ederlandsvej Hyldemorsvej 1, Snemandsvej Tornerosevej Kagsåvej 24, Offerlunden 2, Meteorvej 2, Køllegårdsvej 1, Elverhøjens Skole 39, Elverhøjens Skole 1, S eparat S um 30,000 38, Ingefærhaven 18,000 18,000 - UH1 (Nyt) Hyldemorsvej - - 5,000 - UH2 (Nyt) Havmandsvej - - 3,100 - VD Bassin 11 3,300-3,300 - VD Bassin 13 8,300-8,300 - Fælles 145,000 8,000 S eparat 252, ,000 Tabel 5 Beregnede aflastninger til Kagså på strækningen mellem Klausdalsbrovej og Frederikssundsvej for hhv. status og plan. Bassin og bassinledninger ved Symfonivej er indregnet i begge beregninger. P lan 19/23

66 20/23 Figur 10 Beregnede oversvømmelser langs Kagsåen efter foreslåede ændringer af afløbssystem, åprofil og landskab. De blå områder viser vanddybder over 10 cm. Beregningen er foretaget for en regnhændelse, der statistisk set vil forekomme én gang på 10 år. Der er taget højde for forventede klimaændringer, idet den anvendte regnhændelse er øget med 30% i forhold til en 10-årshændelse i det nuværende klima. Desuden er der anvendt et sikkerhedstillæg på 10% for at tage højde for modelusikkerheden. Den samlede anvendte sikkerhedsfaktor er dermed 1,43 (1,1 x 1,30).

67 21/23 Figur 11 Beregnede oversvømmelser langs Kagsåen efter foreslåede ændringer af afløbssystem, åprofil og landskab. De blå områder viser vanddybder over 10 cm. Beregningen er foretaget for en regnhændelse, der statistisk set vil forekomme én gang på 100 år. Der er taget højde for forventede klimaændringer, idet den anvendte regnhændelse er øget med 40% i forhold til en 100-årshændelse i det nuværende klima. Desuden er der anvendt et sikkerhedstillæg på 10% for at tage højde for modelusikkerheden. Den samlede anvendte sikkerhedsfaktor er dermed 1,54 (1,1 x 1,30).

68 8. Økonomi Rambøll har anslået de samlede anlægsomkostninger for den del af projektet, der skal afholdes af de to forsyninger i fællesskab. Overslaget er udarbejdet ud fra følgende forudsætninger Bassinledningen udføres ved tunnellering ca. 6 m under terræn (bundløb) Tunneleringen udføres med ø1600 mm betonrør Tunneleringen udføres over 6 strækninger, det vil sige at der skal være 3 sendegruber og 4 modtagegruber. Sendegruber er 7x12 m og modtagegruber er 6x8 m Undergrunden forventes at bestå hovedsagelig af morænelersaflejringer, med større sandforekomster Gruber udføres vandtæt med vandtæt bundplade. Der grundvandsænkes under etablering af byggegruber samt ved ind og udførsel af tunnelrør. Tunneleringen udføres med maskine med åben front og trykkabine, det vil sige at der ikke grundvandsænkes på strækningen. Der etableres bygværker dels til samling af rør og dels for at modtage tilslutninger, to af byggegruberne anvendes ligeledes til aflastningsbygværker. Øvrige bygværker klares ved mindre bygværker der støbes ovenpå tunnelrør. Der etableres kun adgangsmulighed til ledningsanlægget for hver ca m. Hvor der foretages tilslutninger regnes der med at der etableres ca. 25 m ledningsanlæg (cut & cover) Al jord indenfor projektområdet antages at være uforurenet og genanvendes i forbindelse med terrænreguleringen. Det gælder både jord fra tunnelleringen og fra de områder, der udgraves på terræn for at skabe plads til regnvandet Rambøll har lavet et groft overslag for det fælles projekt, dvs. bassinledning, tilslutninger og bygværker samt regulering af å og terræn (se Tabel 6). Bassinet ved Stavnsbjerg Allé og vejvandssepareringerne er således ikke indeholdt i overslaget, da det ikke skal deles om udgifterne til disse. 22/23

69 Beskrivelse Udgift. DKK Ledninger og bygværker Arbejdsplads Regulering af terræn og å Retablering Diverse uforudseelige udgifter Projektering og tilsyn I alt Tabel 6 Økonomioverslag for det fælles projekt. Ledninger og bygværker Alle arbejder i forbindelse med etablering af den nye bassinledning, herunder tilslutninger fra eksisterende overløbsbygværker, etablering af nye overløbsbygværker, tømmepumper, sløjfning af eksisterende udløb m.m. Arbejdsplads Etablering af arbejdsplads til materiel og mandskabsfaciliteter, indhegning, afspærringer m.m. Regulering af terræn og å Denne post dækker udgravning af de nødvendige voluminer og ændring af Kagsåens forløb jf. figur 8. Desuden er omkostninger til flytning af jorden indenfor projektområdet indeholdt. Retablering Denne post dækker bl.a. græs, træer og anden beplantning samt retablering af cykel- og gangsti. Desuden vil det det nye åforløb kræve, at der etableres ca. 10 mindre broer, disse er også medtaget under retablering. Projektering og tilsyn Detailprojektering og udbudsmateriale samt tilsyn i hele anlægsfasen. 23/23