God læselyst! Susanne Hedegaard Andersen, sportsdirektør, Team Danmark

Transkript

1

2 Du sidder med det i hånden. Det nye magasin til Team Danmark-støttede atleter og trænere. I sin nye form stiller Puls skarpt på dansk og international elitesport og går i dybden med den nye viden og de udfordringer, der optager dig, som elitesportsudøver. Elitesport fylder meget i danske medier. Enhver avis med respekt for sig selv har en fyldig sportssektion, og de landsdækkende TV-kanaler bringer dagligt sportsnyheder fra ind- og udland. Nyhederne fokuserer dog som regel udelukkende på slutresultatet på vinderen eller taberen men sjældent på vejen dertil. Med det nye Puls får du et magasin, der primært beskæftiger sig med det lange seje træk frem mod topresultaterne. Et magasin der tager udgangspunkt i elitesportens positive og negative sider og forholder sig til den dagligdag, du befinder dig i: En hård træningsuge, konkurrencepresset, glæden ved at nå dine mål, en uddannelse eller et arbejde der skal passes, familielivet og fritiden. Du vil derfor kunne læse artikler om udøvere og forbund, der gør en forskel, nye forskningsresultater, nye træningsmetoder og meget, meget mere. Puls sætter fokus på de danske elitesportsudøvere. Både de etablerede og kendte, men også fremtidens håb, og alle de danske atleter, der leverer internationale topresultater, men langt fra får den opmærksomhed, deres resultater og indsats berettiger til. For hvad enten du er etableret elitesportsudøver eller et lovende talent er der masser af vigtige erfaringer og nyttig viden, du kan drage fordel af på tværs af idrætsgrene. Vi ønsker, at Puls skaber debat og udfordrer dig og dine holdninger. Derfor vil udvalgte eksperter hver gang præsentere ny og nyttig viden, ligesom vi giver plads til din mening i debatsektionen. For at sikre at vi skriver om det mest relevante stof for dig, har vi bedt en række elitesportsudøvere indgå i redaktionsgruppen på magasinet så dagligdagen for danske elitesportsudøvere hele tiden skinner igennem. Hvilke eliteidrætsudøvere der sidder i redaktionsgruppen, og hvad der ellers rører sig på den danske elitesportsscene, kan du læse mere om inde i bladet. God læselyst! Susanne Hedegaard Andersen, sportsdirektør, Team Danmark Puls 01 / Maj

3 Seks af Danmarks bedste elitesportsudøvere fra forskellige sportsgrene har sagt ja til at indgå i redaktionen på Puls. Sammen med resten af redaktionsgruppen skal de være med til at sikre, at Puls er relevant og interessant for alle jer, der har elitesport tæt inde på livet. Har du emner eller spørgsmål, som du ønsker, Puls skal behandle, er du velkommen til at kontakte redaktionen på puls@teamdanmark.dk Rikke M. Rønholt er 30 år og Danmarks bedste kvindelige 800 m-løber. Hun har en Bachelor i Internationale Relationer, en Master i International Jura og arbejder deltid for konsulentfirmaet Implement i Hørsholm. 800m-løbet står dog øverst på hendes prioriteringsliste. Hun har givet sig selv yderligere tre år på eliteniveau målet er OL i Beijing Læs mere på Rasmus Henning er 30 år og triathlet. I 2001 vandt Rasmus VM-sølv på den lange Ironmandistance, men besluttede samme år at satse 100% på den korte OL-distance. Det blev til et europamesterskab i 2004 og en 7. plads ved OL i Athen. I dag er Rasmus, der er uddannet skolelærer, fuldtidsprofessionel triathlet og satser på at være med i Beijing i Læs mere på Peter Jensen er 26 år og har sprunget trampolin i 11 år. Udover de 9-12 ugentlige træningspas læser Peter idræt på Københavns Universitet. Han har deltaget i flere world-cup-finaler, har en 13. plads ved VM i 2003 og var Danmarks første deltager ved OL i Trampolin nogensinde ved de Olympiske Lege i Athen. Læs mere på Juliane Elander Rasmussen er 27 år, fast besætningsmedlem på letvægtsdobbeltfireren for damer og går målrettet efter en OL-medajle i Hun var med ved OL i Athen i 2004 og vandt året efter VM-sølv i japanske Gifu. Når Juliane ikke befinder sig på Danmarks Rocenter ved Bagsværd Sø, studerer hun sundhed og ernæring på Suhr's Seminarium i København. Kenneth Jonassen på 31 år har gennem en årrække ligget stabilt i toppen af den internationale badmintonelite. Han er fuldtidsprofessionel og dermed en af de få eliteidrætsudøvere, der har det privilegium at kunne leve 100% af sin sport. Den tidligere livgarder var med ved OL i Athen 2004 og er også en stærk kandidat til Beijing Jonas Høgh-Christensen er 25 år og en af verdens bedste finjolle-sejlere. I 2001 besluttede han sig for at satse fuldt på sejlsporten. Han hævede børneopsparingen, købte en ny båd, og proklamerede, at han ville til OL i Jonas Høgh-Christensen nåede sit mål og er også en af de sejlere, der er store forventninger til frem mod OL i Udover sejlsportskarrieren læser Jonas på Handelshøjskolen i København. Øvrige medlemmer af redaktionen: Jakob Ødum, landstræner i Dansk Orienterings-Forbund Sune Aagaard, redaktør på Puls og journalist og konsulent hos Kontrabande Lars Hjort Bærentzen, kommunikation, Team Danmark Bo Overgaard, konsulent, Team Danmark Søren Willeberg, ledelsessekretær, Team Danmark Rama Pryce, ansvarshavende redaktør, Team Danmark 4

4 Udgiver Team Danmark Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Tlf.: Noter Club2008 Vær med til at kæmpe for guld til Danmark. Eliteviden nyt elektronisk nyhedsbrev om ekspertviden og forskning i elitesport. Profil Joachim B. Olsen. Medaljer siden sidst EM- og VM-medaljer vundet i januar, februar og marts Viljen til sejr 21-årige Mark O. Madsen vil vinde. Attituden tæller Kropssprog. Højdetræning kan give det sidste boost Ny forskning. Man har bare lyst til at æde den bakke Læs tre erfaringer med højdetræning. Head to Head Tæller tankerne i fodbold? Fotoalbum Roerne på træningslejr i Portugal. Ekspertpanel Forstå din skat. Sæt brugeroplevelsen i centrum på dit website. Debat Trænere skal være bedre coaches. Q&A Fokusering af støtte skaber verdensklasse. Kalender Coming up. Redaktion Rama Pryce, ansvarshavende redaktør, Team Danmark Søren Willeberg, ledelsessekretær, Team Danmark Lars Hjorth Bærentzen, kommunikation, Team Danmark Bo Overgaard, konsulent, Team Danmark Sune Aagaard, redaktør, journalist og konsulent, Kontrabande Jakob Ødum, landstræner i Dansk Orienterings-Forbund Rikke M. Rønholt, atletik Rasmus Henning, triathlon Peter Jensen, trampolin Juliane Elander Rasmussen, roning Kenneth Jonassen, badminton Jonas Høgh-Christensen, sejlsport Fotografer Ricky John Molloy Preben Søborg, Sports Foto Bo Tureby Atila Sbruzzi, Club La Santa Chris Harvey Henrik Toft Tommy Sørensen Fodboldbilleder.dk Danmarks Motor Union Skribenter: Sune Aagaard, Kontrabande Pernille Rype, Kontrabande Signe Eriksen Tonsberg, Kontrabande Jonas Langvad Nilsson, Kontrabande Charlotte Olsen, Ret&Råd Jakob Juul Christensen, Ret&Råd Tilde Plambech, Valtech A/S Jesper Cassøe, One2coach Grafisk design 1508 A/S Annoncesalg DG Media A/S Telefon Fax epost@dgmedia.dk Tryk Datagraf Oplag Forsiden Fotograf: Ricky John Molloy Atlet: Mark O. Madsen Puls bliver postomdelt til alle elitesportsudøvere i Team Danmarks bruttogrupper og i Team Danmarks uddannelsessystem. Derudover modtager alle trænere og ledere med tilknytning til Team Danmark magasinet Puls. Du kan købe Puls på Magasinet koster 50 kr. Puls 01 / Maj

5 Club2008 vær med til at kæmpe for guld til Danmark Nu kan du være med til at kæmpe for guld til danske elitesportsfolk. Spred budskabet om et medlemskab i Club2008 i dit netværk, så dansk eliteidræt kan få flere penge og bedre forhold. Hvad er Club2008 Team Danmark har i mange år haft et ønske om at give danskerne mulighed for at hjælpe med at forbedre vilkårene for de danske elitesportsfolk. Derfor har Team Danmark lanceret Club2008. Et medlemskab i Club2008 giver en unik mulighed for at få mere indsigt i eliteidrætten og, som noget helt særligt, at komme tættere på de bedste danske sportsfolk til træning og live in action. Siden klubben gik i luften i november 2005, har klubbens medlemmer, sammen med en ledsager, blandt andet kunnet følge danske elitesportsudøvere ved Wonderful Copenhagen Challenge i Øbro Svømmehal, DM i badminton og Ishockeylandskampen mellem Danmark og Letland. Derudover har medlemmerne fået mulighed for at blive inspireret af Team Danmarks eksperter, som blandt andet holder foredrag om vejen mod toppræstationer og kostens betydning for elitesport, job og fritid. Som et lille udpluk af de kommende medlemstilbud kan nævnes EM-kvalifikationskampe i basketball, VM i gymnastik samt badminton i verdensklasse, når Denmark Open skydes i gang i slutningen af året. Listen over medlemsarrangementerne opdateres løbende på Det er både muligt at tegne et privat medlemskab og et virksomhedsmedlemskab. Det koster henholdsvis 700 kr. og 7000 kr. om året pengene går direkte til danske elitesportsudøvere. Eliteviden nyt elektronisk nyhedsbrev om ekspertviden og forskning i elitesport Team Danmark har lanceret et nyt elektronisk nyhedsbrev Eliteviden, der skal formidle ekspertviden samt danske og internationale forskningsresultater om elitesport. Du kan tilmelde dig på teamdanmark.dk. Nyhedsbrevet vil primært omhandle træning, mentaltræning, ernæring og idrætsmedicin. Men der vil også være fokus på interessante og perspektiverende testresultater, noter fra internationale konferencer og formidling af specialer og PHD-afhandlinger med elitesport som omdrejningspunkt. Eliteviden vil primært være målrettet trænere og ledere, og det elektroniske nyhedsbrev er første skridt mod målet om at udvikle teamdanmark.dk til en vidensportal, som løbende opdateres med aktuel ekspertviden og forskning. 6

6 klinisk testet Jeg har aktiveret min huds naturlige forsvar Eucerins hudplejeserie til følsom hud styrker din huds naturlige forsvar. Den unikke formel giver huden den rette ph-værdi, optimal fugtighed og aktiverer hudens egne enzymer klinisk testet*. Læs mere på * Schepky, A.G., Holtzmann, U., Bohnsack, K., Filbry, A., Max, H., Rudolph, M., Wenck, H., Rippke, F.: Novel effects of an acidic humectant combination result in protection and activation of enzyme activity in human skin. J. Eur. Acad. Derm. Venereol. 2005, 19 (Suppl. 2): 51 FÅS HOS MATAS OG PÅ APOTEKET V E L D O K U M E N T E R E T H U D P L E J E Puls 01 / Maj

7 Af Jonas Langvad Nilsson Det er en af den slags skader, det gør ondt bare at læse om. En lørdag i november sidste år var Joachim B. Olsen ved at forberede sig til VM i Moskva, da han på træningsbanen i Århus kom til at lave en forkert bevægelse. Akkurat som han lagde an til at sende kuglen af sted i en voldsom kraftanstrengelse, ramte hans højre ben kanten af ringen. Joachim B. Olsens 133 kg tunge krop roterede videre, men foden blev stående. Der lød et svirp. På hospitalet fik kuglestøderen bekræftet sine bange anelser: Med to overrevne ledbånd i højre ankel lignede det en lang vinter på krykker og et sikkert farvel til indendørs VM i marts. Så tog Joachim B. Olsen fat. Han nægtede at sætte karrieren på pause blot for at se sin formkurve styrtdykke. Fem måneder senere trådte han op på vinderpodiet i Moskva for at modtage sin bronzemedalje efter endnu en toppræstation. Sådan er det hele vejen igennem med den 28-årige dansker. Han er stædig som få. For nylig blev han af det velanskrevne amerikanske atletiktidsskrift Track and Field udråbt til verdens tredjebedste kuglestøder, kun overgået af de to amerikanere Adam Nelson og John Godina. Den slags tager den danske europamester og bronzevinder fra OL i Athen uden tvivl som et skulderklap, men målet er at nå hele vejen til tops. Derfor bruger Joachim B. Olsen mange kræfter i træningslokalet på at øge sin kampvægt, der gerne skal runde 136 kg inden august, hvor han deltager ved udendørs EM i Göteborg. Også på det personlige plan har han gennemgået en udvikling. Tidligere har han oplevet, at spændingsniveauet før en vigtig præstation har spillet ham et puds. I dagene op til VM i Helsinki sidste sommer var det helt umuligt at sove for eliteidrætsmanden. To nætter i træk lå han og stirrede op i loftet, mens en boblende champagnefølelse brusede gennem kroppen. Joachim B. Olsen kunne ikke vente med at komme ud på stadion, men da slaget skulle stå, var hans nervesystem så svækket af den manglende søvn, at han mærkede sin krop skælve. Siden da har kuglestøderen arbejdet på at få en fornuftig søvnrytme forud for vigtige præstationer. Det er endnu for tidligt for ham at kigge frem mod OL i Beijing 2008, i første omgang handler det om august måneds udendørs EM i Göteborg, hvor han næsten er på hjemmebane. De atletikelskende svenskere har døbt ham Jogge, og de kender ham også fra det populære tv-program Friidottskväll, hvor han har medvirket flere gange. Danskeren håber at overgå sine 21,23 meter fra EM 2002 absolut et realistisk mål for Olsen. Hjemme i Århus nyder han fuld og hel opbakning fra sin kæreste til en fuldtidstilværelse som sportsmand. Parret venter deres første barn, mens disse linjer skrives, og Joachim B. Olsen glæder sig ikke kun til sin nye rolle som far; det glæder ham også at høre fra andre topidrætsfolk, at forældrerollen ofte har en positiv indvirkning på sportskarrieren, fordi den sætter tingene i perspektiv. 8

8 Puls 01 / Maj

9 Atletik: VM-bronze til Joachim B. Olsen Trods en længere skadespause tidligere på sæsonen sikrede Joachim B. Olsen sig en bronzemedalje i kuglestød ved VM i atletik i Moskva den 10. marts. I finalen stødte Joachim 21,16 meter, hvilket var 95 cm. fra guldmedaljen, som gik til verdensranglistens nummer et, Reese Hoffa fra USA. Amerikaneren vandt i overbevisende stil med et stød på 22,11 meter. Sølvmedaljen gik til hviderusseren Andrei Mikhnehvic, som sendte sin kugle ud på 21,37 meter. Joachim B. Olsen har tidligere vundet bronze ved OL i Athen 2004, VM indendørs samme år, og europamesterskabet indendørs sidste år i Madrid. Træner: Vésteinn Hafsteinsson. Badminton: EM-guld til herre-landsholdet Det danske Thomas Cup-hold slog Tyskland i finalen ved det officielle europamesterskab for herrelandshold, som løb af stablen den 19. februar i Grækenland. I finalen besejrede Peter Gade tyskernes første single Bjoern Joppien. Jens Eriksen og Martin Lundgaard vandt sikkert over Kristof Hopp og Ingo Kindervater, og endelig sluttede Kenneth Jonassen det hele af med en sejr over Roman Spitko. Dermed er de danske herrer klar til Thomas Cupfinalen VM for herrelandshold som foregår i Japan fra 28. april til 7. maj. Det danske EM-guldhold bestod af Peter Gade Christensen, Jens Eriksen, Martin Lundgaard Hansen, Kenneth Jonassen, Carsten Mogensen, Mathias Boe, Joachim Persson, Niels Christian Kaldau, Jonas Rasmussen og Peter Steffensen. Trænere: Steen Schleicher Pedersen og Thomas Stuer-Lauridsen. Bueskydning: EM-guld til Camilla Søemod Camilla Søemod fra Gladsaxe Bueskytte Klub vandt den 17. marts det indendørs europamesterskab i bueskydning med compoundbue for damer, som blev afviklet i Jaén, Spanien. I finalen besejrede Camilla den franske skytte Valerie Fabre med Træner: Henrik Toft. 10

10 Bueskydning: EM-guld til herre-landsholdet Tom Henriksen, Erik Peder Nielsen og Martin Damsbo vandt det indendørs europamesterskab i bueskydning med compoundbue for herrehold indendørs, som blev afholdt i Jaén, Spanien den 18. marts. I finalen slog danskerne det italienske landshold med Træner: Henrik Toft. Luftpistol: EM-guld til Susanne Meyerhoff Den 5. marts vandt pistolskytten Susanne Meyerhoff guld i 10 meter luftpistol ved EM i Moskva. Det var Meyerhoffs fjerde EM-guld på otte år, men hun fik kamp til stregen af den russiske sølvvinder Natalija Paderina, som sluttede blot 1.1 point efter den danske skytte. BMX: EM-sølv til Amanda Sørensen Den 19-årige BMX-kører Amanda Sørensen kom næsten helt til tops i den samlede stilling i klassen Elite Women ved EM Indoor 2005/2006. I de sidste to afdelinger af EM-serien, som blev afviklet i Zwolle i Holland, placerede Amanda sig som henholdsvis nr. tre og nr. to, hvilket rakte til en sølvmedalje. Træner: Christian Munk Poulsen. Håndbold: EM-bronze til herre-landsholdet Det danske landshold sikrede sig søndag den 5. februar EM-bronze efter en sejr på over Kroatiens olympiske mestre. Dermed kan Danmark igen kalde sig Europas tredjebedste håndboldnation. Med på holdet var: Kasper Hvidt, Kristian Asmussen, Lars Møller Madsen, Mikkel Holm Aagaard, Rune Ohm, Lars T. Jørgensen, Jesper Jensen, Lars Rasmussen, Lars Christiansen, Joachim Boldsen, Bo Spellerberg, Michael V. Knudsen, Henrik Hansen, Søren Stryger, Per Leegaard, og Jesper Nøddesbo. Trænere: Ulrik Wilbek og Peter Bredsdorff-Larsen. Puls 01 / Maj

11 12

12 Vindermentalitet: 21-årige Mark O. Madsen vil vinde. Sådan har det været, siden hans morfar tog ham med til brydning første gang, da han var seks år. Og sådan bliver det ved med at være, i hvert fald frem til OL i Beijing i Han er netop blevet den første professionelle bryder i Danmark nogensinde, og han regner ikke sølvmedaljen fra VM i 2005 som en sejr. Af Sune Aagaard Dagen efter Mark O. Madsens sidste eksamen i folkeskolen, først på sommeren 2000, fortalte han sin far, at han gerne ville flytte til Tyskland. Mark var 15 år, folkeskolen var overstået, og han ville gerne være verdensmester i brydning. Derfor skulle han være et sted med bedre træningsmuligheder end klubben i Nykøbing Falster. I Luckenwalde, tæt ved Berlin, lå en bryderskole, hvis træning stadig i høj grad var baseret på principperne fra DDR-tiden. Mark vidste, det ville blive hårdt, men det var det, han ville, og allerede den følgende weekend besøgte han og faren skolen for at se på forholdene. Seks år senere er Mark O. Madsen forsvarende junioreuropamester, og i oktober sidste år vandt han i Ungarn den første VM-medalje i brydning til Danmark i 43 år, da han i 74-kilosklassen, knebent og kontroversielt, tabte finalen til russeren Varteres Samurgatjev. Kort tid efter det første besøg i Tyskland, flyttede Mark ind hos en familie i Luckenwalde, hvis søn, der var tre år ældre end Mark, var den lille bys store bryderhåb. Tyskland er en stor og stolt brydernation, og den tyske liga er verdens bedste. I 2000 var Danmark ukendt i resten af brydeverdenen, og forventningerne til den danske gæst var derfor ikke store. Mark blev ikke populær i Luchenwalde. De kaldte mig træningsnarkoman. Jeg var ungdomsbryder og bankede deres ungdoms- og juniorbrydere, blandt andet ham, jeg var flyttet ind hos. Så trænede jeg med hos seniorerne og fik virkelig mange bank, men blev ved med at rejse mig op. Jeg talte ikke sproget og talte ikke med nogen. I weekenden sad jeg på mit værelse eller gik en tur i skoven. Jeg var meget alene. Det er der mange, der ikke kan finde ud af, men det er godt at kunne, hvis man vil være en god bryder, for på madrassen har man ikke andre end sig selv, fortæller Mark O. Madsen. Puls 01 / Maj

13 Han ser sig omkring i opholdsstuen ved siden af gymnastiksalen på den nu nedlagte Farum Kaserne, hvor de brydere, der er støttet af Team Danmark, deler træningsfaciliteter med taekwondo-kæmperne. Selv skal han i dag ikke lave andet end nogle øvelser for sit knæ og sin ankel, to skader han døjer med. Men træningskammeraterne, der også er flyttet til Farum, blandt andre Anders Nyblom, der tabte bronzekampen til VM i 55-kilosklassen, skal træne rigtigt. Omgivelserne er lidt slidte, men hallen og madrassen fejler ikke noget, og det hele bærer præg af, at der bliver arbejdet hårdt flere gange om dagen. Det rigtige sted Mark O. Madsen var i Tyskland i et år. Hans sko nåede sjældent at tørre mellem træningerne, træningstøjet nåede ikke altid at blive vasket, og træningen var ikke kun hård, men ofte også monoton. Undervejs i det hårde arbejde nåede han imidlertid til en afklaring i forhold til strabadserne. Når jeg stod om morgenen og lavede kedelige øvelser igen og igen, kunne jeg godt tænke, at det var hårdt, men så havde jeg en slags indre dialog, hvor jeg sagde til mig selv, at jeg var det sted i verden, hvor jeg allerhelst ville være. Jeg ville være verdensmester i brydning, og derfor var jeg præcis det rigtige sted. Opholdet i Tyskland har formet Mark O. Madsen som bryder. Han tog 16 kilo på, blev stærkere og hårdere, og når han i dag er på en sur træningslejr, ved han, at han har prøvet det, der var værre. Og selv om Tyskland gjorde en forskel og var en stor beslutning, var det på en måde også bare det logiske næste skridt på en lang rejse, der blev indledt i Nykøbing-Falster i 1990, da Mark blev passet af sin morfar, som var vicevært i byens hal. Mark havde voldsomt meget energi, og morfaren vidste ikke rigtig, hvad han skulle sætte ham til. Så fik han ideen om at lukke Mark ind til bryderne, der gik i et lille, skummelt baglokale og trænede. Det var en god idé. I begyndelsen led den seksårige dreng naturligvis mange nederlag, men han blev ved med at komme igen. Og sådan har det været siden. For Mark O. Madsen er mere end noget andet præget af en usædvanlig indstilling, mener Niels Laulund, coach og partner i firmaet OlymPeak Coaching og tidligere olympisk mester og verdensmester i roning. Niels Laulund har for nylig indledt et samarbejde med den danske bryder, der skal øge sandsynligheden for, at han kan nå helt til tops. Det, der dybest set kendetegner Mark, er hans indstilling og hans måde at tænke på. Det skyldes, at han selv ejer sin ambition. Det er ikke hans landstræner eller hans mors ambition, at han skal være verdens bedste bryder. Det er Mark selv, der vil, og vi andre kan så hjælpe ham med at nå sit mål, siger Niels Laulund. VM er et delmål Hvis det bare handlede om at blive verdens bedste bryder, så kunne Mark O. Madsen principielt trække sig tilbage i dag. Som 21-årig. I hvert fald har det anerkendte amerikanske brydermagasin The Mat ham øverst på sin verdensrangliste. Foran Samurgatjev, der altså besejrede ham i VM-finalen sidste år. Og foran Alexander Dokturishvili fra Usbekistan, som Mark besejrede blot to måneder før Dokturishvili i 2004 vandt OL-guld i Athen. Det er imidlertid langt fra nok for den unge dansker. Og i virkeligheden er der ikke noget andet, der er nok, end at stå øverst på skamlen i Beijing i Derfor er VMsølvet den første danske medalje ved et senior-vm siden 1962 heller ikke nogen sejr for Mark O. Madsen. Han bryder sig ikke om at høre, at han vandt sølv ved VM. Og han ville i øvrigt helst vente med at lade sig portrættere i en artikel, til han har vundet noget. Den indstilling vil Niels Laulund arbejde med. Det er vi i gang med at tale om. Han skal lære at sætte pris på de resultater, han opnår. At det ikke var noget tilfælde, men en stor præstation, at han blev nr. 2 til VM. Han kan godt blive mere nuanceret, uden at det går ud over hans målrettethed, siger Niels Laulund. Prioriteringen er coachen og Mark O. Madsen imidlertid enige om. Det kan måske lyde lidt arrogant i Danmark, men mit overordnede mål er ikke at komme til OL i 2008, men at vinde OL i Det fungerer fint for mig med delmål, herunder VM til efteråret, siger Mark O. Madsen med en afklarethed, der er usædvanlig i det hele taget og især for så ung en atlet. Det er først for nylig Mark O. Madsen har besluttet at melde ud, at det handler om OL i 2008 som det overordnede mål. Med den risiko det indebærer for overeksponering, men uden frygten for at komme til at tale projektet ihjel ved at forpligte sig tidligt og ambitiøst. Niels Laulund er enig i den beslutning. Det er bedre at melde klart ud end at tænke taktisk. Nu er der ikke nogen tvivl, og det giver alle rundt om Mark mulighed for at melde klart ud, om de er med ham eller ikke. Folk skal ikke regne med, at han skal sidde og snakke socialt hele natten, for han har en anden opgave. Og det har han det bedst med, siger Niels Laulund. Stiller krav til omgivelserne Svenske Benni Ljungbäck, selv olympisk medaljetager og dansk landstræner siden 1999 oplever også Mark O. Madsen som usædvanlig. I sin modenhed og i sin afklarethed i forhold til, hvad han gerne vil opnå, og hvordan det skal ske. Jeg så første gang Mark til ungdoms-vm, da han var 14, altså før han tog til Tyskland. Dengang tænkte jeg, at han var sidste 14

14 års ungdomsbryder, altså 16 år. Da jeg så hørte, at han kun var 14, indså jeg, at her var et helt usædvanligt talent, siger Benni Ljungbäck. Landstræneren oplever, at Marks indstilling også kommer til udtryk i forbindelse med hans sjældne nederlag. Når det sker, at Mark taber en kamp, reagerer han ikke med vrede mod dommeren, træneren eller andre. Nederlaget er hans fejl, og så vil han i øvrigt gerne hjem og træne noget mere. Det betyder imidlertid ikke, at Mark ikke stiller krav til sine omgivelser. Og han når dermed frem til det eneste, der for alvor udgør en trussel mod Mark O. Madsens karriere, nemlig de skader, der kan opstå, når han ikke passer på sig selv. I februar fik han bortopereret en slimsæk i knæet. Den blev ved med at genere ham, når han trænede, og det kunne han ikke lade være med. Benni Ljungbäck er afklaret i forhold til den risiko, som Marks kompromisløshed udgør og forventer, at han bliver mere moden og bedre til at tage den med ro på de rigtige tidspunkter i løbet af de kommende år. Hvis træneren begår en taktisk fejl, så bliver han pissesur. På den måde kræver han meget. Som træner er man vant til at kunne gøre, som man selv synes med de unge brydere, men det kan man ikke med Mark. Hvis der er noget i træningen, han ikke kan lide, så siger han til. Det kan godt være lidt mærkeligt at høre fra sådan en knægt, når man snart selv fylder halvtreds, siger Benni Ljungbäck. Vi har ofte en tendens til at skyde skylden på andre, når vi taber, men det dur ikke. Når jeg taber, er det min skyld, siger Mark O. Madsen. Skal lære at tænke taktisk Så vidt det mentale, indstillingen, der er så vigtig i eliteidræt. Hvis man i stedet ser på det sportslige, går den kompromisløshed, der præger Mark O. Madsen, igen. Landstræner Benni Ljungbäck sammenligner ham med den unge Mark Tyson. Som Tyson i begyndelsen af karrieren går Mark også kun fremad, når han bryder. Det fører til, at han kan præge kampene med et uhørt højt tempo. Det måtte den schweiziske modstander, Reto Bucher, der blev nr. 4 ved OL i Athen, sande i VM-semifinalen, da han til sidst ikke længere kunne holde sig inde på madrassen. Alle idrætsmænd ved, at angreb er det bedste forsvar, men nogle vil alligevel hellere forsvare, for ikke at risikere at blotte sig. Sådan er Mark ikke. Og han er lige sådan til træning. Han vil ikke gå glip af noget. Mens han var i Tyskland, sagde jeg til ham, at han ikke behøvede at komme hjem til træningssamlingerne i Danmark. Alligevel stod han der altid som den første. Så han ikke missede det, hvis jeg nu viste noget vigtigt. Han vil så meget, at det kan blive for meget, siger Benni Ljungbäck. Niels Laulund er enig med landstræneren i, at skaderne udgør den store risiko. Han peger på kampe, der er ligegyldige, men hvor Mark hellere vil gå i stykker end at tabe. Nu begynder han at kunne se det, for han er skarp. Selvom han er midt i kampen, skal han kunne spørge sig selv, om det mest fornuftige er at blive skadet for at vinde en ligegyldig kamp eller trække sig. Hans ressourcer skal bruges rigtigt, for han skal holde længe, siger Niels Laulund. Mark O. Madsen selv er bevidst om sagen. Og har måske også et forslag til, hvor indstillingen kommer fra. Nemlig hjemmefra. Han er aldrig blevet pacet af sine forældre, men hans mor har temperament, og hans far er stædig, og sidstnævnte har altid været god til at trykke på Marks knapper. Hvis jeg kom hjem fra en hård træningsweekend og lå og hvilede mig på sofaen derhjemme, kunne han godt finde på at stille sig op og kigge lidt på mig og så sige: Gad vide, hvad russeren laver nu. Så måtte jeg ud og have løbeskoene på, siger Mark O. Madsen. De skader, der kan opstå af en for kompromisløs indstilling er altså en risiko. Men indstillingen er samtidig anledningen til, at Mark er blevet den bryder, han er i dag, stadig tidligt i karrieren. Som træningskammeraten Brian Jørgensen formulerer det: Mark har et hjerte som en væddeløbshest. Han ved, at han først bliver træt, når modstanderen er død. Puls 01 / Maj

15 Kropssprog: Udøvernes personlige kropssprog og attitude spiller en afgørende rolle for, om de får succes i elitesport. Men kun få danske sportsfolk arbejder systematisk med at opbygge den del af den mentale styrke, der får modstanderne til blinke nervøst, kikse en start, et slag eller et skud. Af Pernille Rype Sejlerne står foran the race committee på kajen. Hele dagen har det blæst sekundmeter over Atlanterhavet ud for den franske by La Rochelle, hvor endnu en sejlads under EM i finjolle skal afgøres. Nu nærmer klokken sig seks, sejlerne har rigget bådene af, smidt sejlerbukserne og er så småt på vej til hotellet for at håbe på mindre vind dagen efter, da dommerkomiteen kalder dem sammen. Vinden er løjet akkurat så meget af, at det er muligt at sejle. Men nu nægter elitesejlerne. Klokken er for mange, og vinden kan tage til hvert øjeblik, argumenterer de. 50 meter derfra står en sejler alene ved sin båd. Han lukker sin jakke og rigger båden til, og da konkurrenterne på kajen opdager ham, er han allerede ude på vandet - på vej mod banen. Tilbage på havnen måber sejlerne, og én råber, at han skal komme ind. Men den dedikerede engelske sejler Ben Ainslie, med det toptunede tekniske udstyr, de mange guldmedaljer og rekorder i vadsækken, er uden for hørevidde. Hans signal til gruppen på kajen er ikke til at tage fejl af: I er luft for mig, det her tidspunkt og vejr er ikke slemt for mig. Ben Ainslies attitude er blot et eksempel blandt mange internationale eliteidrætsfolk, der gennem deres kropssprog og handlinger viser mod, målrettethed og vindermentalitet på en måde, så konkurrenter lader sig intimidere og mister troen på sig selv. Jesper Bank, Lance Armstrong og Tiger Woods er nogle af dem, der har det, mens mange danske eliteidrætsudøvere hænger i bremsen, når det gælder om at opbygge attitude og kropssprog som en del af deres vinderstrategi. Flere udøvere, trænere og sportspsykologer mener dog, at netop disse parametre kan spille en så afgørende rolle, at det er værd at satse mere målrettet på de dele af den mentale styrke. Man kan nemlig både lære og træne dem. Små marginaler gør forskellen En af de udøvere der efterlyser, at man i træningen af danske elitesportsfolk fokuserer mere på samspillet mellem det mentale og den ydre udstråling, er den 24-årige sejler Jonas Høgh-Christensen. Han stod selv på kajen og måbede efter Ben Ainslie, der vandt sejladsen den dag i Frankrig i 2004, og han kender derfor alt for godt den intimiderende følelse af, at ham derude regner ikke mig for en konkurrent han konkurrerer kun mod sig selv. Attituden er helt afgørende for, om man bliver en vinder eller ej. Har man den, tilegner man sig bitte små fordele hele tiden, og i det her game er det de små marginaler, der løfter dig fra at være i top otte til at være top tre på verdensplan, siger han og ved, at Ben Ainslies psykologiske spil har stor betydning for, hvordan andre omgås ham i en sejlads: Han får én til at tøve et ekstra sekund, når man kommer ud i de afgørende momenter af en sejlads. Hvis jeg kæmper med ham om pladsen ved et mærke, når jeg lige at tænke, hvor god han er, hvor seriøs han er, og selv om jeg ville vende foran alle andre sejlere i samme situation, betyder det, at det bliver mig, der viger. Et blik siger mere end tusind server Udover at toppræstationer hjælper på pondusen over for konkurrenter, handler det at psyke sine modstandere om ganske små detaljer, som hvordan man kigger dem i øjnene eller netop ikke ser på dem før en start eller under en finale. Blandt de få eliteudøvere herhjemme der arbejder systematisk med den udadvendte del af psyken, er de to badmintonveteraner Martin Lundgaard og Jens Eriksen. De bruger kropssproget meget bevidst under kamp, og det kom dem blandt andet til hjælp under den nervepirrende finale i All England i år. Da danskerne havde tabt andet sæt mod de malaysiske modstandere, var det svært for dem at forlade banen med troen på, at de nok skulle komme igen i sidste og afgørende sæt. Men i stedet for at tale taktik i pausen koncentrerede træner Steen Schleicher Pedersen sig om puste nyt liv i de to spilleres selvtillid. I har været de bedste hele tiden, bortset fra fire minutter, så glem dem og vis, at I er de bedste, sagde han. Og det var enormt vigtigt, at vi fik den udstråling på plads, så modstanderne kunne se på os, at vi stadig ville og kunne vinde, fortæller Martin Lundgaard, der sammen med Jens Eriksen fik løftet hagen og skuldrene, hev sejren hjem og blev All England-mestre for anden gang i deres karriere. 16

16 STOR OPTAKT TIL A-VM DANSK ISHOCKEY PÅ VEJ MOD STORHED SUPER- LIGAENS REELLE STYRKE HVOR ER DANSK FODBOLD LIGE NU? THOMAS GRAVESEN JEGGIVERALDRIGOP LÆKRE SPILLER- BABES Maj 2006 ELITE STYRER EUROPA DE STORE KLUBBER KONTROLLERER ALT BJARNE RIIS OM DET PSYKOLOGISKE SPIL FØR TOUREN STÅLE SOLBAKKEN Maj 2006 BK > Pris 49,95 ALT ELLER INTET + PER KRØLDRUP, DE MEST GALE SPORTSGRENE, KIMI RAIKKONEN, LARS CHRISTIANSEN, DE BEDSTE SPORTSFILM, PETER GRAULUND, OPTAKT TIL DTC OG DANNY OLSEN Puls 01 / Maj Sælges i alle førende kiosker. Du kan finde SPORTSFAN hos Shell, Hydro Taxaco, Irma, Spar, DSB, Super Best, OK, Magasin og Q8.

17 Martin Lundgaard ved All England

18 De to spillere tænker konstant over, hvordan de pepper hinanden op ved at vise hinanden en knyttet næve, der signalerer kom nu, eller hvordan de trykker konkurrenterne lidt længere ned. Vi gør konkurrenterne nervøse ved at bruge kropssproget for eksempel ved at kigge dem i øjnene, råber year eller ved at gå helt op til nettet. Det stresser dem, forklarer Martin Lundgaard, der mener, at de små handlinger samtidig øger spillernes spændingsniveau, da en knyttet næve, et par overgearede hop eller råb også kan få endorfinerne til at suse rundt i kroppen. At turde tale om ambitionen Badmintonmestrene blev allerede tidligt i karrieren introduceret til teorien om, hvad et løftet hoved og sammenbidte kæber signalerer til modstanderne. Og det er nødvendigt, at sportscheferne og trænerne tager det mentale og attituden seriøst fra udøvernes ungdomsår. Det bliver sværere med alderen at opdrage den del af talentet, mener Niels Laulund, tidligere medlem af guldfireren fra OL i 1996 og nu i virksomheden Olympeak Coaching, der rådgiver erhvervsliv og topidrætshold i at nå deres mål. Niels Laulund, der mener, at flere danske udøvere burde få den samme fokuserede indstilling til deres resultater: Som topatleter skal vi turde leve med ambitionen og turde formulere den, fastslår han. Den indre dialog og et spil for stadion Også sportspsykologerne mener, det er afgørende for dygtige atleter at styrke den mentale dimension, som kropssprog og attitude er en del af. Alligevel er der langt i mellem, at sportspsykologisk konsulent Martin Langagergaard møder udøvere, der arbejder med attituden under den daglige træning. Vi har tradition for at opfatte det som noget, der kommer med erfaringen, at det er noget, der bliver overført fra den ene mester til den næste, siger han. Men ifølge Martin Langagergaard og sportspsykolog Kolja Rieffestahl, der begge arbejder som coach og mentaltræner for elitesportsfolk, findes der en række redskaber, som udøverne kan anvende under træning og i pressede situationer til stævner og i kamp. For eksempel betyder den indre dialog, som udøveren Han blev klar over, at attituden tæller, da de fire rofæller allerede i 1994 meldte ud, at de satsede på at vinde guld under OL i Atlanta to år efter. Den holdning lå ikke i tråd med kulturen i Jantes hjemland, men roerne indkaldte til pressemøde ved Bagsværd Sø og blev taget i ed på, at de ville nå målet af en samlet landsdækkende sportspresse. Roernes ambitiøse attitude virkede ikke bare to år efter på vandet i den amerikanske OL-by, men også i tiden op til over for samtlige interessenter omkring dem. Virksomheden Dansommer forelskede sig i de fire danskeres mod og vilje og forærede dem historiens største sponsorat i dansk roning. Vi fik langt mere omtale, end roning havde fået før, og det var blandt andet baseret på vores attitude, fortæller Niels Laulund, der mener, at danske atleter bør være bedre til at melde selvsikkert ud og turde satse alt, hver gang de konkurrerer. I guldfireren har det aldrig været kutyme at gå efter anden eller tredjepladsen for at spare på kræfterne ved ligegyldige stævner eller for at forvirre konkurrenterne. Vi gjorde vores bedste hver gang, og da vi lå klar på vandet til OL, vidste alle, at den der firer har vi bare ikke slået i år, siger fører med sig selv, meget for hans eller hendes udstråling. Det gælder simpelthen om at tænke positive tanker om sig selv, som at man føler sig stærk og klar. Negative tanker, som at konkurrenterne ser stærkere ud, tager fokus væk fra ens egen præstation, og konkurrenterne opdager hurtigt, hvis man er usikker. Du bliver, hvad du tænker, som Martin Langagergaard siger. Og det er essensen af, hvordan kropssprog og attitude virker, mener også Kolja Rieffestahl. Ifølge ham kan udøverne træne den ydre fremtoning på samme måde, som skuespillere øver deres replikker og sceneoptræden. For eksempel råder han altid udøverne til at lægge en stram og detaljeret plan for alt, hvad de foretager sig i timerne op til eller imellem konkurrencer. Når man målrettet bevæger sig ud og ind af stadions og sportshaller, sætter tasken uden at se op og blot går videre med dagens program, når kampen er fløjtet af, kommer man til at virke ekstremt fokuseret. Man glemmer konkurrenterne, der derimod måske følger dit eksempel i en pause, hvis de ikke selv har planlagt næste træk. Puls 01 / Maj

19 Men det handler om at finde balancen mellem, hvad der er ægte og skuespil. Min erfaring siger, at man ikke kan bluffe sig igennem. Det vigtigste er, at man også er selvsikker inde bag attituden, siger Kolja Rieffestahl. Janteloven hænger i musklerne Både sportspsykologerne og udøverne mener, at grunden til, at danske idrætsudøvere ofte har svært ved at udstråle vinderattitude, skal findes i kulturen. I Danmark bryster man sig ikke af at være topidrætsmand på samme måde, som en amerikaner eller italiener gør, og vi melder mere forsigtigt ud, når vi formulerer vores mål. Det er bedre at vise sit værd gennem resultater end gennem ord. Det mener blandt andre sejleren Jonas Høgh-Christensen. Janteloven tynger os. Derfor er danskerne deciderede dårlige til at udstråle selvtillid. I sejlsport har især de østeuropæiske lande bygget deres vindermentalitet op omkring attituden. Sporten var deres vej ud af fattigdommen. Ville man noget, skulle man virkeligt vise det, forklarer Jonas Høgh-Christensen, der i Danmark først præsenterer sig som studerende og dernæst som sejler, selv om han lever af det sidste og har opnået adskillige beundringsværdige resultater. Det er pinligt at være den bedste til noget i Danmark. Det er nærmest tabu at være en dygtig sportsmand, fordi sportsfolk ofte har ry for ikke at være intellektuelle, og den holdning er med til at undertrykke følelsen af at være den bedste, siger Jonas Høgh-Christensen, der i flere år har arbejdet med sin fremtoning under stævner. Han ser gerne, at danske udøvere lader sig inspirere af de nationaliteter, der evner at udstråle uovervindelighed. Det skal komme indefra Men danske sportsfolk skal ikke give køb på hele den kulturelle arv og efterligne de mere macho-prægede kulturer, når det gælder om at skabe en vindende attitude. Især ikke hvis de dyrker holdsport, mener den tidligere træner for landsholdet i kvindehåndbold og nuværende træner for herrerne Ulrik Wilbek. Ifølge ham bør danske elitehold ikke ændre mentalitet og attitude, men værne om de styrker, der traditionelt ligger i kulturen, som for eksempel holdånden. Kropssproget kan skubbe positivt til de styrker. For eksempel kan håndboldspillerne under kamp sprede armene ud mod hinanden for at få holdet til at føle sig som en stærk enhed, forklarer Ulrik Wilbek, der ellers er enig med sportsspykologerne. Har du en stærk udstråling kommer det indefra og ikke fra et påklistret kropssprog, siger han. Jonas Høgh-Christensen er i enig med Ulrik Wilbek i, at selvsikkerheden udspringer fra det mentale, men sejleren mener stadig, at alle, uanset om de er individuelle eller på et hold, kan bruge kropssprog og udstråling til at opnå et bedre resultat. Selv arbejder han videre med de kneb, han fornemmer virker. Jeg kender dygtige sejlere, der ikke har den udstråling og attitude, der skal til. Det gør dem til et let bytte, og så kan man udnytte dem. Kan du tage deres plads på startlinjen, så gør du det, siger han og lader selv mindre dygtige sejlere gå foran sig i en sejlads, fordi det netop signalerer overskud, og at han alligevel indhenter dem efter mærkerundingen. Sådan arbejder du med attituden: Sæt dine ambitioner højt, formuler dem og meld dem ud til omverdenen. Vær bevidst om dit eget kropssprog og attitude. Hvordan ser du ud, når du spiller som en drøm? Og hvordan ser du ud, når intet fungerer? Være opmærksom på din indre dialog før altid en positiv indre dialog med dig selv. Det har betydning for din udstråling. Planlæg din dag minutiøst, når du er til turneringer, så du ved præcist, hvad du skal gøre hvornår. Det koncentrerer dit fokus omkring dig selv frem for om konkurrenterne, der kommer til at opfatte dig som målrettet. Vær bevidst om dit eget kropssprog se eksempelvis dine kampe på video sammen med din træner. Forhold dig til dit eget spil, dit kropssprog og modstandernes reaktioner. Du kan også lade dig inspirere af konkurrenter med stærke og attraktive attituder. Brug kun kropssprog der falder dig naturligt, ellers opdager konkurrenterne det med det samme. Alt efter hvilken sportsgren du dyrker, kan råb, et blik i modstanderens øjne eller det at se indad og ikke på konkurrenterne være med til at psyke modstanderne. Relevant litteratur: Weinberg, R. & Gould, D. (2003). "Foundations of Sport and Exercise Psychology", kap. 10. Human Kinetics. 20

20 Udfordringer... Har du brug for nye udfordringer? Så lad Adecco hjælpe dig! Vi formidler både vikariater og faste jobs inden for flg. segmenter: - Kontor og administration - Økonomi og regnskab - Kantine - Lager, logistik og transport - Industri og produktion - Kundeservice - Servicebranchen - Teknik og elektronik - Salg og marketing - Bygge og anlæg Ring på adecco.dk

21 Blodlegemer: Der er brugt milliarder på at forske i højdetræningens mysterier. Alligevel er det eneste, alle er enige om, at atleter reagerer meget individuelt på højdetræning. Ny forskning giver dog vigtige fingerpeg om, hvordan man bedst træner i højderne. Af Signe Eriksen Tonsberg Højdetræning virker. Så klart er budskabet fra de fleste eliteudøvere og toptrænere. Men når man spørger videnskaben om effekten af højdetræning, er svaret mere mudret. De mange undersøgelser, tests og forsøg, der er lavet med træning i højden gennem de sidste 40 år, stritter nemlig i forskellige retninger. Så ingen ved helt sikkert, om effekten af højdetræning er psykologisk, tilfældig eller reel. Det står dog klart, at sportsfolk reagerer meget forskelligt på højdetræning. Forskningen peger på, at sportsfolk kan være enten positive eller negative respondenter på højdetræning. Nogle oplever en klar og målbar sportslig effekt af at leve og træne i omkring 2000 meters højde i perioder, mens andre ikke rigtig får noget ud af højdeophold. På Team Danmarks testcenter, kan man blive testet i, hvordan man responderer på højdetræning. Se boks. Ifølge testleder Kurt Jensen har mange topatleter svært ved at få fordele af at træne i højden. Men hvis man som topidrætsmand har prøvet alt og lige mangler det sidste for at præstere sit bedste, så kan det være en god idé at gå i højden og se om det batter, siger Kurt Jensen. En af de højdetræningsmetoder, som har god effekt i flere forskellige undersøgelser er Living high training low. Konceptet går ud på, at udøverne bor i højden typisk omkring 2500 meter over havet, men træner ved en lavere højde for eksempel nede omkring 1000 meter. Der er flere eksempler på, at man kan forbedre sin maksimale iltoptagelse (VO2max) med mellem tre og fem procent ved at bo højt og træne lavt. Og for nogen kan det være den lille ekstra procentdel, der giver dem verdensklasse. Idéen med at bo oppe og træne nede er, at kroppen får den positive effekt af højden og begynder at stimulere til dannelse af flere røde blodlegemer. Samtidig kan man opretholde sin normale træningsintensitet, fordi træningen foregår længere nede ad bjerget, hvor man bedre kan arbejde igennem. Flere studier viser, at det har god effekt og nogle fysiologiske fordele, at man kan bo i højden og samtidig kan træne hårdt længere nede, siger testleder Kurt Jensen, der dog påpeger, at der er meget transport forbundet med metoden. Splinternye resultater fra en gruppe af norske og schweiziske forskere dokumenterer, at elitesportsfolk kan få effekt af at bo 22

22 Puls 01 / Maj

23 højt og træne lavt. I forsøget boede en gruppe på ti orienteringsløbere fra det schweiziske landshold i 2500 meters højde og trænede længere nede ved henholdsvis 1800 og 1000 meter i 24 dage. Resultatet af højdetræningen var, at løberne fik en højere produktion af røde blodlegemer og hæmoglobin samt et højere VO2max med forbedrede løbetider til følge. Et amerikansk studie fra 2001, hvor 26 eliteløbere boede i 2500 meters højde og trænede i 1250 meters højde, viser nogenlunde det samme; at løberne fik forbedrede kondital og bedre løbetider af deres living high training low. Selvom videnskaben altså peger på de gode effekter af at bo højt og træne lavt, praktiserer langt de fleste sportsfolk fortsat at bo højt og også træne højt. Kigger man ud over den internationale sportsverden har flere nationer en massiv tradition for at sende atleter fra en række sportsgrene på højdetræning. Tyskere, italienere, englændere og australiere har alle tradition for at bruge højdetræning. De har gode erfaringer med det, og Fup og fakta om højdetræning?!?!?!?!?!?!?!?! Hvordan virker højdetræning? Når man opholder sig højt oppe, er lufttrykket lavere, dermed man får mindre ilt, når man trækker vejret. Det får kroppen til at forsøge at akklimatisere sig ved at danne flere røde blodlegemer. Hvis det lykkes for kroppen at øge mængden af røde blodlegemer, kan blodet transportere mere ilt til musklerne. Dette kan føre til bedre sportslige præstationer. Hvor højt skal man op? Det er meget individuelt, hvor højt man skal op og i hvor lang tid for at få en effekt. De fleste bor i cirka 2000 meters højde i omkring tre uger. Effekten af højdetræningen aftager normalt omkring fire uger efter, man er kommet ned. Virker det på alle? Nej. Det er meget individuelt, hvordan man reagerer på højdetræning. Man taler om negative og positive responders. Nogen har stor effekt af at træne i højden, andre må regne med en mindre nedgang. Hvis man tager sine forholdsregler har ingen direkte negativ effekt af at træne i højden. Kan eliteudøvere i alle sportsgrene have glæde af det? Det er især sportsfolk, der dyrker udholdenhedssport som for eksempel løbere, cykelryttere, svømmere, triatleter og skiløbere, der får glæde af højdetræning Er der videnskabelige beviser for at det virker? Noget forskning dokumenterer at højdetræning virker. Andre undersøgelser viser det modsatte. Kan man blive anklaget for doping, når man forbedrer sig via højdetræning? Højdetræning øger koncentrationen af røde blodlegemer men ikke i tilnærmelsesvis så høj grad som dopingstoffet EPO. Grænseværdierne er sat så højt, at det er meget usandsynligt, at man alene med højdetræning kan overskride dem. Giver det mening at bruge højdetræning, når ens konkurrencer foregår i havniveau? Ja for nogen. Men der er ingen tvivl om, at det især er, hvis man skal konkurrere i højden, man også skal træne i højden. Kan man ikke bare lave kunstig højdetræning og bo i et højdehus eller et telt herhjemme med samme lave iltindhold som oppe i bjergene? I princippet jo. Man kan simulere højdeklima ved at fortynde luften med nitrogen. Som udgangspunkt vurderer Team Danmark og DIF, at højdetræning skal foregå i naturlige omgivelser. Men der kan i særlige tilfælde eksempelvis sociale, uddannelsesmæssige og familiemæssige omstændigheder ydes vejledning og støtte til anvendelse af højdehuse og ilttelte. Team Danmark vurderer situationen fra sag til sag, når der kommer en ansøgning fra specialforbundene om brug af højdehuse og ilttelte. Kilder: Wikipedia, Team Danmarks testleder Kurt Jensen og Team Danmark konsulent Stig Eiberg 24

24 har ikke noget behov for at få effekten videnskabeligt dokumenteret, siger Kurt Jensen. Bjerg-baneryttere En af de elitetrænere herhjemme, der tror på effekten af højdetræning, er tyske Heiko Salzwedel, der træner landsholdet i banecykling. Holdet sikrede sig i begyndelsen af marts sensationelt guld og dansk rekord i fire kilometers holdforfølgelsesløb ved World Cup i Sydney. Holdet ligger på top 15 i verden og har OL i Beijing i 2008 som det helt store mål. Et af redskaberne til at nå en dansk OL-medalje i banecykling hedder højdetræning. Jeg tror virkelig på fordelene ved højdetræning. Vi har et stærkt hold, med meget stort potentiale, og jeg mener, højdetræning kan være med til at styrke rytternes udholdenhed yderligere, siger Heiko Salzwedel, der har brugt højdetræning gennem mange år med sine tidligere hold. Finansieringen af den dyre højdetræning er ikke på plads endnu, men ambitionen er, at banerytterne skal på treugers ophold i bjergene mindst tre gange om året. Hvis ikke vi kan lave et forløb, hvor vi tager på højdetræning tre gange om året, så er der ingen pointe i at gøre det overhovedet. Jeg tror kun, at effekten slår igennem, hvis man gentager det, siger han. Heiko Salzwedel, der har en mere end 25 år lang karriere som cykeltræner bag sig, tror på højdetræning i den klassiske form, hvor man både bor og træner højt. Min personlige holdning er, at man får mest ud af at højdetræne ved at være i højden 24 timer i døgnet. På den måde øger man kroppens stressniveau. Jeg bruger højdetræning til at give rytterne et bedre fundament for udholdenhed, siger Heiko Salzwedel. Han regner med, at den første højdetræningslejr for banerytterne bliver i september på 1700 meter i Livigno i Italien. Højdetræning gav fantastisk OL Også svømmelandstræner Mark Regan har helt konkrete planer om at bruge højdetræning til efteråret. Her er det planen, at mellem fem og syv af de danske mellemdistancesvømmere skal prøve kræfter med at træne i bjergene. Jeg har tidligere set tingene ske hurtigere i højden end nede på hav-niveau. Man kan se det i en fantastisk øget evne til iltoptagelse, siger Mark Regan. De danske svømmere skal på højdetræning i mindst 21 dage og både bo og træne i højden. Mark Regans erfaring er, at svømmerne er en uge til ti dage om at vænne kroppen til at træne i højden. Han har valgt at lægge højdetræningen for de danske svømmere tidligt på sæsonen, for at se, hvordan svømmerne reagerer på højden. Svømmer-ne har netop været i Pretoria i Sydafrika på træningslejr i 1400 meters højde. Det er ikke højt nok til at være rigtig højdetræning, men allerede her havde nogle af svømmerne problemer med at tilpasse sig højden. Men Mark Regan håber på det bedste og er en varm fortaler for højdetræning. Kan du klare højden? Mange af verdens bedste løbere, cykelryttere og svømmere træner i højden i løbet af året. Langdistanceløberen Christian Olsen har længe haft et ønske om at prøve højdetræning. Han regner med at tage på træningslejr i bjergene her til maj. Inden han tager af sted, har han valgt at gennemføre en test, der kan afsløre, hvordan hans krop reagerer på højderne. Hvis jeg responderer dårligt på at være i højden, og der er en forskel på over procent i min maksimale ydeevne, dropper jeg højdetræningen, siger Christian Olsen, der i øjeblikket arbejder hen mod EM i atletik til august. Han bruger tests meget aktivt i sin træning. Højdetesten tager en dag og foregår hos Kurt Jensen på Team Danmarks testcenter og er todelt: Om formiddagen laver man en udholdenhedstest, mens man indånder almindelig atmosfærisk luft. Om eftermiddagen gennemfører man en tilsvarende test, mens man indånder luft, der har samme iltindhold som luften i for eksempel 2000 meters højde. På baggrund af de to tests kan man se forskellen mellem atletens maksimale præstationsevne i højden og på havniveau. Er forskellen for stor, kan man overveje, om man vil få nok ud af et rigtigt højdetræningsophold i bjergene. Læs mere om højdetræning: Live high train low for 24 days increases hemoglobin mass and red cell volume in elite endurance athletes. Wehrlin et al. Journal of Applied Physiology, 2006 Is it more effective for highly trained swimmers to live and train at 1200 m than at 1850 m in terms of performance and haematological benefits? Roels et al. British Journal of Sports Medicine, 2006; 40: e4 Puls 01 / Maj