Afgørelse i sagen om udvidelse med 89 dyreenheder (DE) af svinehold på en ejendom i Juelsminde Kommune

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk nkn@nkn.dk 13. juni 2001 J.nr.: 97-33/ SUM Afgørelse i sagen om udvidelse med 89 dyreenheder (DE) af svinehold på en ejendom i Juelsminde Kommune Vejle Amt har den 9. februar 2001 truffet afgørelse om, at en ansøgt udvidelse af den eksisterende svineproduktion på landbrugsejendommen matr.nr. 3a m.fl., Vrigsted by, Vrigsted, fra 160 til 249 DE er VVMpligtig efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse) bilag 2, pkt. 1e - Anlæg for intensiv husdyravl. Ansøgeren har påklaget afgørelsen til Naturklagenævnet. Der er ansøgt om at bygge en ny staldbygning på ca. 700 m² og at udvide produktionen af slagtesvin fra 160 til 249 DE. Den nye staldbygning planlægges opført vest for de eksisterende bygninger og i umiddelbar tilknytning til den eksisterende bebyggelse. Den eksisterende gylletank har tilstrækkelig kapacitet til også at omfatte udvidelsen. Gylletanken er placeret ca. 250 m nord for ejendommen. Det nødvendige udbringningsareal dækkes af 128 ha, der ejes af gårdejeren og 18 ha aftaleareal. Alle de anførte arealer drives i dag som almindelig landbrugsdrift. Ansøger har nærmere redegjort for, hvilke dele af arealerne, der i dag tilføres gylle. De nordligste af ejendommens jorder (11 ha nord for Tirsbækvej) ligger over sårbare grundvandsmagasiner. Sårbarheden skyldes, dels at lerdækket over grundvandsmagasinerne er tyndt, dels at magasinet ligger højt. Arealet i sårbart grundvandsområde vil ikke blive anvendt til gylleudbringning og dermed ikke indgå i harmoniarealerne for produktionen efter udvidelsen.

2 2 En betydelig del af udbringningsarealerne ligger inden for regionplanens områder med særlige drikkevandsinteresser. Ejendommen ligger på grænsen til indvindingsoplandet til Hornsyld Vandværk og en stor del af udbringningsområderne ligger inden for indvindingsoplandet. Hornsyld Vandværk indvinder vand med et nitratindhold væsentligt over grænseværdien, jf. nedenfor. En mindre del af det sydlige udbringningsområde ligger inden for indvindingsoplandet til Vrigsted og Stouby vandværker. Den vejledende grænseværdi for nitrat i drikkevand er 25 mg/l, og den højest tilladte grænseværdi 50 mg/l. Omkring 61% af overvågningsboringerne og 69% af vandforsyningsboringerne i Danmark indeholder ikke nitrat over den anvendte detektionsgrænse på 1 mg/l. 24% af overvågningsboringerne indeholder mere nitrat end den vejledende grænseværdi for drikkevand på 25 mg/l og 18% mere end tilladeligt i drikkevand (50 mg/l). Tilsvarende indeholder 8,5% af vandforsyningsboringerne nitratkoncentrationer over 25 mg/l og 2% over 50 mg/l, jf. Grundvandsovervågning 2000 udarbejdet af GEUS, Miljø- og Energiministeriet. I statens udmelding til regionplan 2001 er der stillet krav om, at amterne skal udpege nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder. Områderne må kun udpeges inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller inden for indvindingsoplande til vandværker. Kriterierne for udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder er fastlagt i Miljøstyrelsen Vejledning nr. 3, 2000, Zonering 1. Miljøstyrelsen har udtalt, at styrelsen forventer, at de nitratfølsomme indvindingsområder samlet vil udgøre ca. 8% af Danmarks areal. Styrelsen har den generelle holdning (med forbehold for en bagatelgrænse), at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse, såfremt et udbringningsareal er beliggende i nitratfølsomt indvindingsområde. Amtets afgørelse er begrundet med hensynet til grundvandsinteresserne. Klageren har til støtte for, at udvidelsen ikke er VVM-pligtig bl.a. gjort gældende, at amtets afgørelse har karakter af en afgørelse om, at alle udvidelser - også under 250 DE - inden for områder med særlige 1 Nitratfølsomme indvindingsområder defineres som områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsopland til vandværker, hvor et af følgende kriterier er opfyldt: nitratkoncentrationer over 25 mg/l i en eller flere indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet, eller nitratkoncentrationer over 5 mg/l med stigende tendens over en årrække i en eller flere indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet eller

3 3 drikkevandsinteresser er VVM-pligtige. Afgørelsen er dermed i strid med Naturklagenævnets afgørelse af 24. november 2000 om etablering af en svinefarm i Vojens Kommune (j.nr.97-33/ ). Klageren anfører navnlig, at Naturklagenævnet i afgørelsen udtaler, at det forhold at området, hvor anlægget ønskes placeret, er udlagt som område med særlige drikkevandsinteresser, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at udløse VVM-pligt. Klageren har endvidere lagt vægt på, at alle de af ansøgningen omfattede arealer ligger uden for områder med sårbare grundvandsmagasiner, samt at ejendommen ligger i et område, hvor dyretætheden ikke er ekstraordinær stor. Klageren har endeligt henvist til, at amtets forvaltning i notat af 28. januar 2001 efter konstatering af, at en stor del af udbringningsarealerne ligger inden for indvindingsoplandet til Hornsyld Vandværk, der indvinder vand med nitratindhold væsentlig over grænseværdien, har vurderet, at udvidelsen ikke er VVM-pligtig. I notatet er lagt vægt på, at ingen af udbringningsarealerne ligger inden for de sårbare grundvandsmagasiner, og at det herefter vurderes, at det ansøgte ikke vil true vandkvaliteten i grundvandsmagasinerne og ikke vil forringe vandkvaliteten i vandværkernes boringer. Amtet har til klagen oplyst, at amtet ikke er i besiddelse af oplysninger om mængden af nitrat i grundvandet under udbringningsarealerne. For Hornsyld Vandværk er der ved en råvandsanalyse den 23. november 2000 for de fire boringer målt nitratindhold på hhv. 0, 21, 50 og 71 mg/l. De fire boringer er filtersat i niveauer fra 17 til 50 m under terræn. Samme dag blev nitratindholdet i det vand, der sendtes ud til forbrugerne, målt til 35 mg/l. Sagen er ikke med klagen tilført nye aspekter, der ikke var kendt og ikke indgik ved udvalgets behandling af sagen. Klagen giver derfor ikke anledning til en ændret vurdering. Afgørelse I sagens afgørelse har deltaget 10 af nævnets 12 medlemmer: Lars Busck (formand), Bent Hindrup Andersen, Ole Pilgaard Andersen, Peter Christensen, Leif Hermann, Ebbe Kalnæs, Mogens Mikkelsen, Hans Christian Schmidt, Jens Steffensen og Poul Søgaard. ringe geologisk beskyttelse over for nitrat, jf. vejledningen s. 31.

4 4 Naturklagenævnet skal udtale: Planlovens 6c fastsætter, at større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, ikke må påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinier i regionplanen om beliggenhed og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse (VVM-pligt). I bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning fastsættes nærmere hvilke anlæg, der er omfattet af VVM-pligten. Dette gælder efter bekendtgørelsens 3, stk. 1, for de på bilag 1 til bekendtgørelsen angivne anlæg (herunder, jf. bilag 1, pkt. 17, anlæg til husdyrproduktion med en kapacitet for mere end 250 DE) ved nyanlæg og ved væsentlige ændringer af bestående anlæg, der kan sidestilles med nyanlæg. Efter bestemmelsens stk. 2 gælder reglerne i stk. 1 tillige for de i bilag 2 angivne anlæg, når anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Ved vurderingen skal der tages hensyn til de i bekendtgørelsens bilag 3 nævnte kriterier. De nævnte kriterier vedrører: projektets karakteristika, projektets placering og kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning. Ifølge bilag 3, pkt. 2, skal det indgå i vurderingen af, om et anlæg er VVMpligtigt, om de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet. Den nuværende arealanvendelse skal tages i betragtning. Husdyrhold er omfattet af bilag 2, pkt. 1e - Anlæg for intensiv husdyravl. Som et særligt anlæg omtales i bilag 2, pkt Ændringer eller udvidelser af anlæg på bilag 1 eller 2, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet. Der skal således ved ansøgning om tilladelse til etablering eller væsentlige ændring af et af de på bilag 2 optagne anlæg som udgangspunkt foretages en vurdering af, om anlægget må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan der klages til Naturklagenævnet over retligt spørgsmål i forbindelse med amtsråds administration af planloven og de i medfør af loven fastsatte forskrifter.

5 5 Det er i denne sag et retligt spørgsmål, om Vejle Amts afgørelse er truffet i overensstemmelse med planlovens 6c, jf. samlebekendtgørelsens 3, stk. 2. Naturklagenævnet har tidligere truffet afgørelse om, at anlæg under 250 DE kun undtagelsesvist vil være omfattet af VVM-pligten. Undtagelse vil normalt kun foreligge, hvis anlægget ønskes placeret i et område, der er særligt miljøfølsomt eller rummer væsentlige naturbeskyttelsesværdier. I andre tilfælde bør de generelle miljøregler være tilstrækkelige til at sikre miljøet. Den foreliggende sag giver ikke anledning til ændring af denne praksis. Spørgsmålet er alene, om betingelserne for undtagelsesvist at kræve VVM for et mindre anlæg er til stede. Herefter udtaler et flertal på 7 af Naturklagenævnets medlemmer: En stor del af udbringningsarealerne ligger inden for indvindingsoplandet til Hornsyld Vandværk, hvor der er påvist alvorlige nitratproblemer. Således var nitratindholdet i det vand, der sendtes ud til forbrugerne på tidspunktet for amtets råvandsanalyse den 23. november mg/l, dvs. væsentligt over den vejledende grænseværdi for nitrat i drikkevand på 25 mg/l. I to af de fire boringer blev nitratindholdet ved analysen målt til hhv. 50 og 71 mg/l, dvs. for sidstnævnte boring væsentligt højere end den højest tilladte grænseværdi for nitrat i drikkevand på 50 mg/l. Navnlig under hensyntagen til, at der er tale om en ikke ubetydelig udvidelse på 89 DE samt til, at grundvandet ved flere af boringerne ved Hornsyld Vandværk - og det drikkevand som sendes ud til forbrugerne fra vandværket - er belastet med væsentligt mere nitrat, end den vejledende grænseværdi for nitrat i drikkevand, finder flertallet ud fra en forsigtighedsbetragtning, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte amtets afgørelse om, at udvidelsen er VVM-pligtig. Flertallet stemmer derfor for at opretholde amtets afgørelse. Et mindretal på 3 medlemmer (Kalnæs, Schmidt og Pilgaard) udtaler: Mindretallet finder af de grunde, som er anført af Vejle Amts forvaltning i indstillingsnotat af 28. januar 2001, at det ikke er påvist, at

6 6 der er sådanne miljøproblemer på udbringningsarealerne, at der er grundlag for undtagelsesvist at kræve en VVM-redegørelse ved en udvidelse af et eksisterende dyrehold, der ikke herved overstiger den i samlebekendtgørelsen fastsatte grænse på 250 DE. Der kan herved navnlig henses til, at ingen af udbringningsarealerne efter notatet ligger over de sårbare grundvandsmagasiner. Mindretallet finder ikke, at der under sagen er påvist forhold, der giver grundlag for at anfægte denne faglige vurdering. Mindretallet stemmer derfor for at ændre amtets afgørelse til, at udvidelsen ikke er VVM-pligtig. I overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning opretholdes Vejle Amts afgørelse af 9. februar På Naturklagenævnets vegne Lars Busck Naturklagenævnets formand

7 Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. 7