Indvindingsoplande for almene vandværker. Skallerup Vandværk Lønstrup Vandværk Sønderlev Vandværk. Februar 2011

Transkript

1 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Indvindingsoplande for almene vandværker Skallerup Vandværk Lønstrup Vandværk Sønderlev Vandværk Februar 2011

2 Titel Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Indvindingsoplande for almene vandværker Skallerup Vandværk, Lønstrup Vandværk og Sønderlev Vandværk. Udgivet af Hjørring Kommune Området for Teknik og Miljø Jørgen Fibigersgade Hirtshals Vedtagelsesdato Indsatsplanen er vedtaget af Hjørring Byråd den 16. februar 2011 Tekst, layout og redaktion Medarbejdere i Området for Teknik og Miljø. Kort Kortene er gengivet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen Foto Viggo Larsen, Hjørring Kommune Oplag: Indsatsplanen kan ses på

3 Indholdsfortegnelse: FORORD...3 RESUMÉ...5 INDLEDNING MÅLSÆTNINGER OG PRIORITERING INDVINDINGSSTRUKTUR OG RESSOURCE MÅLSÆTNINGER OVERFOR NITRAT PESTICIDER OG ØVRIGE FORURENINGSKILDER PRÆSENTATION AF INDSATSOMRÅDET OVERORDNEDE PROBLEMSTILLINGER GRUNDVANDSRESSOURCEN GENNEMFØRTE UNDERSØGELSER GRUNDVANDSMAGASINET GRUNDVANDSDANNELSE GRUNDVANDSSTRØMNINGER INDVINDINGSOPLANDE OG KILDEPLADSZONER GRUNDVANDSKVALITET NITRATSÅRBARHED DATAGRUNDLAG OG AREALANVENDELSE NATUROMRÅDER OG AREALFREDNINGER SÆRLIGT FØLSOMME LANDBRUGSOMRÅDER(SFL) SKOVREJSNING SKALLERUP VANDVÆRK FORURENINGSKILDER FRA LANDBRUGET, NITRAT MM ØVRIGE FORURENINGSKILDER HANDLINGSPLAN FOR SKALLERUP VANDVÆRK LØNSTRUP VANDVÆRK FORURENINGSKILDER FRA LANDBRUGET, NITRAT MM ØVRIGE FORURENINGSKILDER HANDLINGSPLAN FOR LØNSTRUP VANDVÆRK SØNDERLEV VANDVÆRK FORURENINGSKILDER FRA LANDBRUGET, NITRAT MM HANDLINGSPLAN FOR SØNDERLEV VANDVÆRK ADMINISTRATIVE FORHOLD RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNING, SAGSBEHANDLING OG ANDRE MYNDIGHEDSOPGAVER BAGGRUND OG LOVGRUNDLAG PROCEDURE FOR UDARBEJDELSE AF INDSATSPLANER RETSVIRKNING...63 REFERENCELISTE...67 ORDFORKLARING

4 2

5 Forord Denne indsatsplan er udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Miljøcenter Aalborg, Skallerup Vandværk, Lønstrup Vandværk og Sønderlev Vandværk. Formålet med indsatsplanen er at beskytte den nuværende og fremtidige drikkevandsressource således, at Skallerup, Lønstrup og Sønderlev Vandværker kan levere godt drikkevand til deres forbrugere i dag og i fremtiden. Som baggrund for indsatsplanen er der gennemført en detaljeret kortlægning af området. Kortlægningen omfatter bl.a. følgende delopgaver: Grundvandsressourcens mængde og kvalitet. Tilstandsvurdering af indvindingsboringer. Sårbarhed overfor nitrat. Landbrugets forureningskilder. Øvrige forureningskilder (linje-, flade- og punktkilder). Kortlægningens resultater er sammenfattet i en række rapporter. Se referencelisten. Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til følgende love og bekendtgørelser: Lov om vandforsyning m.m. Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. Bekendtgørelse om indsatsplaner. Planen er desuden udarbejdet på baggrund af: Regionplan 2005 Miljøstyrelsens vejledning nr. 3, 2000 om zonering Vedtagelse Forslag til indsatsplan har været i offentlig høring i perioden den 14. oktober januar Den endelige indsatsplan er forelagt Hjørring Kommunes Grundvandsråd til orientering den 16. september 2010 og yderligere behandlet den 6. oktober 2010 i Grundvandsrådet. Indsatsplanen er efterfølgende godkendt af byrådet den 16. februar Indsigelser, bemærkninger m.v. stiles til: Hjørring kommune Teknik og Miljøområdet Jørgen Fibigersgade Hirtshals 3

6 4

7 Resumé Det er Kommunalbestyrelsens mål, at drikkevandsforsyningen i Hjørring Kommune også i fremtiden kan baseres på grundvand af rigelig og god kvalitet. Målet skal sikres gennem en effektiv og forebyggende grundvandsbeskyttelse. Indsatsplanerne er et af de vigtigste værktøjer til sikring af den fremtidige drikkevandsforsyning. Ifølge vandforsyningsloven skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan for hvert af de indsatsområder der er fastlagt i regionplanen. Indsatsområderne omfatter Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandværker. Herudover er der i indsatsplanen udpeget kildepladszoner hvor grundvandsbeskyttelsen prioriteres særligt højt. Områderne, hvor der skal gennemføres en særlig indsats for grundvandsbeskyttelse, er i denne plan opdelt i: Indvindingsoplande til vandværker Kildepladszoner/beskyttelseszoner Indsatsområder med hensyn til nitrat Denne indsatsplan omfatter indvindingsoplandene til Skallerup Vandværk, Lønstrup Vandværk og Sønderlev Vandværk. Der er ikke udpeget Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) i området. Indvindingsoplandene er beliggende i den vestlige del af Hjørring kommune og udgør et areal på i alt ca. 122 ha, se i øvrigt figur 2.1. De tre almene vandværker har tilsammen tilladelse til at indvinde m 3 pr. år. Resultaterne af den geologiske kortlægning viser, at alle tre vandværker indvinder fra sandmagasiner. Magasinerne ved Skallerup og Lønstrup Vandværker har ringe geologisk beskyttelse mens magasinet ved Sønderlev Vandværk er godt beskyttet af et tykt lerlag. Der er således en betydelig risiko for forurening med nitrat og miljøfremmede stoffer i indvindingsoplandene til Skallerup og Lønstrup Vandværker. Der er konstateret et lille indhold af nitrat i både Sønderlev og Skallerup Vandværks indvindingsboringer. På Lønstrup Vandværk er der et betydeligt indhold af nitrat i én boring. Kortlægningen viser, at der er stor nitratudvaskning i indvindingsoplandene for Sønderlev og Lønstrup Vandværker. I indsatsplanen er der lagt op til, at der indgås frivillige dyrkningsaftaler som begrænser nitratudvaskningen. Der skal være særlig fokus på kildepladszonen. Der er konstateret pesticider i form af BAM og bentazon i en række af indvindingsboringerne til Lønstrup Vandværk. Der er i 2008 fundet BAM i afgangs- 5

8 vandet fra både Sønderlev og Skallerup vandværker. BAM er kun lokaliseret i én boring på Skallerup Vandværk, og Sønderlev Vandværk har kun en boring. Der skal i indsatsområderne arbejdes for, at brugen af pesticider begrænses mest muligt, og det skal sikres, at der ikke forefindes eller etableres nye punktkilder, der kan udgøre en trussel for drikkevandsforsyningen. Der er kortlagt enkelte andre forureningskilder, som kan forurene grundvandet. Bl.a. er der en mindre olieforurening i kildepladszonen til Skallerup Vandværk. De handlinger der er beskrevet i denne indsatsplan, skal som udgangspunkt gennemføres ved frivillige aftaler mellem de berørte parter. Udgifterne til gennemførelse af indsatsplanen, dvs. de konkrete afhjælpende/forebyggende tiltag, som vandværkerne er ansvarlige for betales af de tre vandværker. 6

9 Indledning Hvad er en indsatsplan? Indsatsplanen er en handlingsplan, der beskriver, hvad der konkret skal iværksættes for at beskytte grundvandet i et bestemt område. Planen angiver, hvem der er ansvarlig for at gennemføre de forskellige indsatser, og hvornår de skal gennemføres. En vedtaget indsatsplan er en aftale mellem aftaleparterne om disse forhold. Regionplanen angiver, indtil der kommer nye vandplaner, rammerne for den generelle beskyttelse af grundvandet, og indsatsplanen angiver rammerne for de nødvendige ekstra indsatser, som skal iværksættes for at sikre godt drikkevand lokalt, også i fremtiden. En indsatsplan er en dynamisk plan, hvor effekten af indsatserne og behovet for disse løbende vurderes. Som minimum skal der afholdes et statusmøde en gang om året mellem kommunen og vandværkerne, samt evt. andre aktører. Det videre arbejde med indsatserne og om der skal ske nye tiltag besluttes på dette møde. Tidsramme for udmøntning Indsatsplanen er lavet som en endelig handlingsplan, der beskriver de aktiviteter, der skal gennemføres for at sikre rent og rigeligt drikkevand i fremtiden. Når aktiviteterne er gennemført vil det aktuelle indvindingsområde som udgangspunkt være beskyttet mod nuværende og fremtidige forureninger. Tidshorisonten for de enkelte aktiviteter fremgår af handlingsplanen, f. eks. skal der i løbet af en 4-årig periode laves dyrkningsaftaler i kildepladszonen. Når de tidsbegrænsede aktiviteter er gennemført er handlingsplanen opfyldt og indsatsplanen er ikke længere gældende. Flere af opgaverne vedrørende overvågning, tilsyn eller sagsbehandling fortsætter dog indtil der kommer ny lovgivning eller politik, som ændrer arbejdsopgaven. Planen skal således ikke revideres efter en given periode, men der sker en løbende opfølgning af udmøntningen af de enkelte aktiviteter i handlingsplanen. Hjørring Kommune er ansvarlig for at afholde opfølgningsmøder samt sikre, at handlingsplanen bliver udmøntet af de ansvarlige parter. Der afholdes som minimum et opfølgningsmøde / status på udmøntning en gang om året. På baggrund af opfølgningen vil der også være mulighed for at tilføje eller ændre de enkelte handlinger såfremt det er nødvendigt. Læsevejledning Indsatsplanen kan deles op i tre dele; første del beskriver målsætninger og prioriter i planen (kap. 1), anden del beskriver overordnet indsatsområdet og datagrundlaget (kap. 2-4) og den tredje del beskriver forhold og indsatser for de enkelte vandværker (kap. 5-7). I øvrigt afsluttes indsatsplanen med en redegørel- 7

10 se for de administrative bestemmelser, der gælder for den fremtidige anvendelse og beskyttelse grundvand i indsatsområdet. Målsætningerne danner baggrund for Hjørring Kommunes arbejde med grundvandsbeskyttelse og de handlinger, der er beskrevet i denne indsatsplan. I kapitel 2 præsenteres det geografiske indsatsområde med beliggenhed af de tre vandværker. I kapitel 3 præsenteres de geologiske undersøgelser af grundvandsressourcen, herunder beskrivelse af grundvandsstrømninger, indvindingsoplande, kildepladszoner, vandkvalitet og sårbarhed overfor nitrat. I kapitel 4 beskrives datagrundlaget for kortlægningen samt en overordnet beskrivelse af arealanvendelsen i indsatsområder. Herunder beskrivelse af tilskudsordninger til landbrugere, i forbindelse med ændring af arealanvendelsen til mere ekstensiv drift af arealerne med henblik på grundvandsbeskyttelse. Forureningskilder og indsatser for de enkelte vandværker beskrives i kapitel 5-7, hhv. Skallerup Vandværk, Lønstrup Vandværk og til sidst Sønderlev Vandværk. For hvert vandværk beskrives forureninger i forhold til landbruget, spildevandsforhold, olietanke mv. og der laves en handlingsplan med beskrivelse af de indsatser der skal gennemføres. 8

11 1. Målsætninger og prioritering De overordnede målsætninger for indsatsplanen er fastlagt ud fra Regionplan 2005, der er udarbejdet af det tidligere Nordjyllands Amt. Retningslinjerne i Regionplanen er efter kommunalreformen ophævet til landsplandirektiv og er gældende indtil de nye vandplaner er vedtaget. Hjørring Kommunes målsætninger er fastlagt på baggrund af retningslinjer og målsætninger i kapitel 6.1 i Regionplan Den overordnede målsætning er, at Hjørring Kommunes drikkevandsforsyning skal baseres på uforurenet grundvand. For at opfylde målsætningen skal der generelt arbejdes for, at: Vandværkerne skal kunne opretholde og indvinde vand fra de nuværende kildepladser. Der er balance mellem ressourcens størrelse og det vand, der indvindes. Der gøres en indsats overfor nitratudvaskning, når indholdet i grundvandet overskrider 25 mg pr. liter, således effekten af indsatsen kan slå igennem inden vandkvalitetskravet på 50 mg pr. liter 1 overskrides. Anvendelse og håndtering af pesticider begrænses mest muligt. Risikoen for forurening fra øvrige forureningskilder skal minimeres. Baggrunden og metoden for arbejdet med disse målsætninger er uddybet i de næste par afsnit. I øvrigt indeholder kommuneplanen målsætninger og strategier for vandindvinding og grundvandsbeskyttelse herunder ovenstående målsætning for nitratudvaskning. 1.1 Indvindingsstruktur og ressource Pga. de geologiske forhold i kommunen er det svært at finde nye kildepladser og i øvrigt at indvinde store mængder grundvand fra en enkelt kildeplads, derfor ønsker kommunen så vidt muligt at bevarer de eksisterende kildepladser. Handlingerne i indsatsplanen skal derfor sikre at de eksisterende kildepladser bevares, således der i mange år frem kan indvindes vand fra Skallerup, Lønstrup og Sønderlev Vandværker. Indvindingsstrukturen skal ligeledes hænge sammen med udnyttelse af vandressourcen. Enhver indvinding af grundvand vil i større eller mindre grad påvirke den samlede vandbalance i området. Det skal for hver kildeplads vurderes, hvor meget indvindingen påvirker vandbalancen, dvs. dannes der nok grundvand i forhold til den mængde der pumpes op. Indvindes der mere vand end den grundvandsdannende mængde, kan det give problemer for andre vandsystemer, herunder vandløb, moser mv. En negativ påvirkning af vandbalancen 1 Vandkvalitetskravet findes i bilag 1a i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. 9

12 skal behandles i indsatsplanen, og der skal laves tiltag i form af udbredelse af indvindingen eller mere skånsom indvindingsstrategi på kildepladsen. 1.2 Målsætninger overfor nitrat Det overordnede mål for drikkevand i Hjørring Kommune er, at nitratindholdet i det indvundne vand skal være så lavt som muligt. Den øvre grænse er vandkvalitetskravet på 50 mg pr. liter, men da effekten af indsatser mod nitrat er meget langvarige skal indsatsen mod nitrat begynde, når indholdet i grundvandet er på 25 mg/l. Generelt skal indsatser overfor nitrat senest gennemføres, når indholdet i grundvandet er på 25 mg/l. De grundvandsbeskyttende indsatser fastlægges med baggrund i den gennemførte detailkortlægning af indsatsområderne. I kommunens sagsbehandling overfor landbrugets udbringning af nitrat, arbejdes der ligeledes med at begrænse nitratudvaskningen i nitratsårbare områder. Kravene til den maksimale udvaskning af nitrat for de ansøgte områder fastlægges på baggrund af kortlægningen af nitratsårbarheden og de indsatser og prioriteringer, der er angivet i indsatsplanen. Der er udarbejdet et administrationsgrundlag for at tilgodese områder med særlige grundvandsinteresser. I kapitel 8 beskrives kommunens sagsbehandling ift. grundvandsbeskyttelse yderligere. 1.3 Pesticider og øvrige forureningskilder Det er ikke muligt at udpege sårbare områder overfor pesticider, da forskellige pesticider reagerer forskelligt med jorden og grundvandet. Derfor er det Hjørring Kommunes målsætning at begrænse anvendelsen af pesticider mest muligt i de udpegede indsatsområder. De pesticider, der anvendes i landbruget og på offentlige arealer, skal være godkendt af Miljøstyrelsen, dette forhindre dog ikke en fremtidig forurening af grundvandet. For at undgå, at der i fremtiden kan ske boringsnære forureninger med pesticider, bør forsigtighedsprincippet inddrages. Dette betyder f.eks. aftaler om ophør af anvendelse af pesticider i kildepladszonen samt placering af vaske- og påfyldningspladser. Den 29. marts 2007 indgik Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner en ny aftale om fortsat afvikling af brug af pesticider på offentlige arealer. Der findes i dag pesticider i vandet ved Lønstrup og Skallerup vandværker, mængden er dog under vandkvalitetskravet, men udviklingen følges nøje på begge vandværker. Øvrige forureningskilder Dette omhandler punktkilder vedr. nedsivning af spildevand, olietanke, jordvarmeanlæg, ubenyttede boringer mv. For potentielle forureningskilder i indsatsområdet gennemføres en risikovurdering og prioritering for fjernelse af punktkil- 10

13 den. Forureningskilderne prioriteres først og fremmest efter deres beliggenhed i forhold til aktive vandværksboringer. De forskellige forureningskilder deles i 3 kategorier: lav, middel og høj risiko overfor grundvandet Potentielle forureningskilder beliggende i kildepladszonen gives automatisk prioritet 1. I den øvrige del af indvindingsoplandet prioriteres den givne potentielle forureningskilde efter den risiko som kilden vurderes at udgøre overfor grundvandet (høj risiko = prioritet 1, middel risiko = prioritet 2, lav risiko = prioritet 3). 11

14 12

15 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse ved Skallerup, Lønstrup og Sønderlev Vandværker 2. Præsentation af indsatsområdet Indsatsområdet for denne indsatsplan omfatter indvindingsoplandene til Skallerup Vandværk, Lønstrup Vandværk og Sønderlev Vandværk. Vandværkerne er beliggende vest for Hjørring By. Indsatsområdet med de tre indvindingsoplande og placering af vandværkerne kan ses på figur 2.1. Figur 2.1 Oversigtkort med placering af vandværker og indvindingsoplande. Indsatsområdet består af landbrugsarealer i den sydlige del mens den nordlige og vestlige del er en blanding af sommerhuse, klitter og skov. Skallerup Vandværk er beliggende i sommerhusområdet lige ved siden af Skallerup Klit Feriecenter. Lønstrup Vandværk ligger på Tagholmvej ca. 1 km nord for Vennebjerg Kirke. Sønderlev Vandværk ligger på Nørlumvej ca. 500 m sydvest for Sønderlev, mens indvindingsoplandet ligger yderligere 500 m mod syd. Vandværkernes indvindingsoplande har et samlet areal på ca. 122 ha, og vandværkerne indvandt i 2009 tilsammen m3 grundvand. Se i øvrigt tabel 2.1 for yderlige data om vandværkerne. 13

16 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse ved Skallerup, Lønstrup og Sønderlev Vandværker Vandværker Ejerforhold Skallerup Vandværk Lønstrup Vandværk Sønderlev Vandværk Hjørring Vandselskab Privat fællesanlæg Privat fællesanlæg Samlet Antal boringer Tilladelse [m3/år] Oppumpning 2008 [m3/år] Indvindingsopland Areal [ha] , * 46, , ,7 Tabel 2.1 Vandværkernes ejerforhold, boringer, tilladelser og indvinding. *Lønstrup Vandværk har modtaget m3 fra ringledning i forbindelse med renovering af vandværket. Lønstrup og Sønderlev varetager vandforsyningen indenfor eget forsyningsområde, mens Skallerup Vandværk er en del af Hjørring Vandselskabs forsyningsområde. I praksis forsyner Skallerup Vandværk kun Skallerup Klit Feriecenter og de omkringliggende sommerhuse. På figur 2.2 ses boringernes placering samt kildepladszonerne for de tre vandværker. Figur 2.2 Indvindingsoplande, kildepladszoner og indvindingsboringer 14

17 De tre indvindingsoplande er fokusområder for grundvandsbeskyttelsen, og kortlægning af forureningskilder og arealanvendelsen sker med udgangspunkt heri. I de kommende kapitler er resultaterne af denne kortlægning samt forslag til grundvandsbeskyttende handlinger beskrevet. Nedenstående er de overordnede problemstillinger for indsatsområdet kort beskrevet. 2.1 Overordnede problemstillinger På baggrund af den gennemførte kortlægning er der konstateret følgende overordnede problemstillinger i indsatsområdet: Magasinerne ved Skallerup og Lønstrup Vandværker har ringe geologisk beskyttelse, hvilket gør dem sårbar overfor nedsivning af miljøfremmede stoffer. Der er en betydelig risiko for forurening med nitrat og miljøfremmede stoffer i Lønstrup Vandværks indvindingsopland, samt moderat risiko for forurening ved Skallerup Vandværk. Der er konstateret BAM i alle Lønstrup Vandværks indvindingsboringer samt i én boring ved Skallerup Vandværk. Der er udført nye boringer på Lønstrup Vandværk, og de viser også tegn på forurening med pesticider. 15

18 16

19 3. Grundvandsressourcen De naturgivne forudsætninger for indvinding af rent grundvand i indsatsområdet varierer de tre vandværker imellem. Variation skyldes forskelle i de geologiske lag, hvori vandindvindingen foregår. Det er derfor vigtigt at få et detaljeret kendskab til geologien for de enkelte indvindingsoplande for at få klarlagt grundvandsressourcen og lokalisere de områder, hvor grundvandet i særlig grad skal beskyttes overfor forurening. 3.1 Gennemførte undersøgelser Der er i indsatsområdet gennemført en række undersøgelser, beregninger og sammenfatninger for at kunne vurdere grundvandsressourcens udstrækning, kvalitet og beskyttelse, samt at fastsætte indvindingsoplande til vandværkerne. For at afgrænse grundvandsmagasinet er grundvandsstanden pejlet og der er anvendt geofysiske undersøgelser (TEM), for at finde magasinets nedre grænse, der udgøres af det underliggende salte grundvand. Der er ligeledes anvendt geofysiske undersøgelser (MEP) til at finde eventuelle beskyttende lerlag. Data fra alle analyser fra indvindingsboringer er anvendt i tidsserier, der viser udviklingen af grundvandets kvalitet. Grundvandskvaliteten påvirkes bl.a. af oppumpningen og aktiviteter på overfladen. Alle kortlægningsbidrag resulterer i en revidering af indvindingsopland, en vurdering af grundvandsressourcens sårbarhed overfor nitrat og den tilgængelige ressource i indsatsområdet. 3.2 Grundvandsmagasinet Landskabet i de tre indsatsområder er dannet i og efter den sidste istid. Det generelle billede af geologien i området er vekslende marine aflejringer af sand og ler. Under de marine aflejringer findes skråtstillede flager af smeltevandsler og smeltevandssand, der er skubbet op af isen under den sidste istid meter under sand- og leraflejringerne findes kalk og kridt. Kalken er uinteressant som grundvandsmagasin, da den indeholder saltvand. I flere områder er der fundet flyvesandsaflejringer over de marine aflejringer. Flyvesandet er fintmedium størrelse sand, der giver en god infiltration, men samtidig dårlig beskyttelse af grundvandet. Den komplekse geologi i området kommer til udtryk i store lithologiske forskelle over relativt korte afstande. Dette betyder, at de grundvandsmagasiner, der indvindes fra, kan være af begrænset udbredelse. Ved Skallerup Vandværk indvinder de to boringer, der ligger tæt op af vandværket fra et grundvandsmagasin af marint sand, mens de to andre boringer indvinder fra det dybereliggende smeltevandssand. Der er ingen beskyttende lerlag, hvilket medfører en væsentlig risiko for forureninger med nitrat og miljøfremmede stoffer. Der er ikke udført geofysiske undersøgelser omkring Skallerup Vandværk, hvorfor det ikke umiddelbart er muligt at fastslå magasinets udbredelse. 17

20 Lønstrup Vandværk indvinder hovedsageligt fra et grundvandsmagasin af marint sand. På boreprofilerne ses at de tre nordligste boringer har et større lerdække, mens jordlagene i de to andre boringer primært består af sand. Der er derfor kun moderat beskyttelse mod forurening. Bunden af magasinet ved Lønstrup vandværk ligger i kote ca. - 6 i den nordlige del af området, hvor boringerne er placeret, og i kote ca. 0 i den sydlige del af indvindingsområdet. Det skal understreges at koten for bunden af magasinet varierer meget over forholdsvis korte afstande. Sønderlev Vandværk indvinder fra en enkelt dyb boring i et magasin af smeltevandssand, hvorover der findes lerlag med en samlet tykkelse på ca. 29 meter. Magasinet er dermed godt beskyttet og ikke umiddelbart sårbart over for nitrat eller miljøfremmede stoffer. Bunden af magasinet ligger i ca. kote -32 og udgøres af enten smeltevandssilt eller af saltvandsgrænsen. Magasinet er sandsynligvis en sandlomme mellem lerflagerne, hvilket betyder, at magasinet kan have en begrænset udbredelse. Det er derfor vigtigt at overvåge vandkemien. 3.3 Grundvandsdannelse I indsatsområdet falder der en årlig nedbørsmængde på ca. 700 mm, hvoraf det vurderes at 225 mm infiltrerer til grundvandsmagasinet, idet der dog skal tages højde for lokale variationer. De 3 vandværker i indsatsområderne, der tilsammen udgør et areal på ca. 122 ha, indvinder samlet ca m 3 årligt. Den aktuelle indvinding vurderes ikke at være kritisk i forhold til den estimerede grundvandsdannelse eller den samlede vandressource i området. 3.4 Grundvandsstrømninger I forbindelse med kortlægningen blev et større antal boringer ved Skallerup, Sønderlev og Lønstrup vandværker pejlet. En synkron pejlerunde blev foretaget af firmaet HOH Vand & Miljø i januar 2000, hvilket giver et godt øjebliksbillede af potentialeforholdene. For at kunne lave et velbestemt potentialekort blev boringer i betydeligt større område end indsatsområderne pejlet. Dette potentialekort blev revideret i 2007, hvilket resulterede i en væsentlig ændring omkring Lønstrup, derfor er der optegnet et nyt indvindingsopland for Lønstrup Vandværk. Potentialekort og indvindingsoplande kan ses på figur 3.1. Grundvandets generelle strømningsretning i den østlige del af området er øst og nordøst mod Liver Å. I den vestlige del af området omkring Gammel Vennebjerg og Skallerup Kirke er grundvandsstrømningen generelt rettet mod havet. På højdedraget omkring Gl. Vennebjerg har grundvandsspejlet et toppunkt, det er vist som kote 29 syd for Gl. Vennebjerg. Grundvandet strømmer bort fra dette, hvilket har stor betydning for potentialet ved Lønstrup og Sønderlev vandværkers indvindingsboringer. 18

21 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse ved Skallerup, Lønstrup og Sønderlev Vandværker Figur 3.1 Potentialekurver og strømningsretning samt indvindingsoplande og kildepladszoner. 3.5 Indvindingsoplande og kildepladszoner Et indvindingsopland betragtes som det overfladeareal hvorpå vand der infiltrerer til grundvandet kan indvindes på det givne vandværk. Indvindingsoplandene er beregnet ud fra oplysninger om indvindingsmængder for de enkelte boringer samt med baggrund i de optegnede potentialekort. Til optegning af indvindingsoplandet for Lønstrup Vandværk er potentialekortet, der er udarbejdet i forbindelse med kortlægningen og det reviderede potentialekort fra efteråret 2007 blevet anvendt sammen med kendskab til de lokale forhold ved Gammel Vennebjerg. I beregningerne er anvendt vandværkernes indvindingstilladelse, indvindingsboringernes placering, aktuel indvinding på hver enkelt boring, magasinets ydeevne, grundvandsdannelse og potentialekortene. Som supplement til de eksisterende data er der lavet prøvepumpningsforsøg ved Skallerup Vandværk. Se rapport om supplerende data for yderligere oplysninger om data og beregningsmetode, nr. 6 på referencelisten. 19

22 Kildepladszonerne er boringsnære beskyttelseszoner på 300 m radius omkring boringerne eller afgrænset af indvindingsoplandet, hvis dette er mindre end 300 m fra boringerne. Kildepladszonen svarer til den beskyttelseszone, der kan udpeges efter miljøbeskyttelseslovens 22 for at hindre forurening med bakterier, som følge af nedsivning af spildevand. Indenfor denne zone, kan Hjørring Kommune nedlægge forbud mod andre forhold, der kræver tilladelse efter 19 i Miljøbeskyttelsesloven. Kildepladszoner for de tre vandværker ses på figur Grundvandskvalitet Grundvandskvaliteten varierer de tre vandværker imellem, hvorfor hvert enkelt vandværk gennemgås. Skallerup Vandværk indvinder fra et oxideret magasin, men med et begrænset indhold af nitrat, der ikke umiddelbart giver anledning til problemer. Den seneste prøve viste et indhold på 7,3 mg/l. Magasinet synes, trods beliggenheden tæt på Nordsøen, ikke at være påvirket af salt grundvand, selvom to af boringerne har en stigende indhold af klorid. Der er konstateret BAM i afgangsvandet og fra en enkelt boring i maj 2008, koncentrationen er dog væsentlig under kvalitetskravet. Lønstrup Vandværk indvinder svagt reduceret vand, men der er ligesom ved Sønderlev Vandværk indikationer på at der ændres mod en mere oxideret vandtype. Det er formentlig pyritoxidation der fører til det reducerede vand, men i længden vil denne proces sandsynligvis aftage og ikke længere reducere det infiltrerende vand. En af boringerne har et nitratniveau på 34 mg/l, mens der er i de andre boringer kun findes op til 6 mg/l. Den seneste analyse på afgangsvandet indeholder 10 mg/l. Der er konstateret BAM og bentazon i afgangsvandet, BAM er faldende, mens den seneste måling af bentazon er over grænseværdien. Området må, trods den reducerede vandtype, betegnes som nitratsårbart, ligesom det er sårbart overfor miljøfremmede stoffer. Sønderlev Vandværk indvinder almindeligt reduceret grundvand, der ikke er påvirket af pyritoxidation, salt eller organisk stof. Dog ses tegn på en ændring mod mere oxideret vand, hvilket formentlig skyldes pumpning fra et begrænset magasin og den deraf følgende øgede infiltration. Grundvandskemien i magasinet bør derfor i fremtiden overvåges nøje. Dette drejer sig specielt om nitrat, sulfat og klorid. Der blev maj i 2008 fundet BAM i afgangsvandet, hvilket tyder på, at den nye boring 3.7 Nitratsårbarhed Nordjyllands Amt har foretaget en samlet vurdering af grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed overfor nitrat i indsatsområdet. Vurderingen sker på baggrund af den geologiske kortlægning og en tolkning af grundvandskemien ud fra analyseresultater. Det handler primært om, at vurdere tilstedeværelsen af beskyttende geologiske lag, så som ler, eller i øvrigt at vurdere jordlagenes evne til at omsætte nitrat. 20

23 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse ved Skallerup, Lønstrup og Sønderlev Vandværker Resultatet af vurderingen er en kategorisering af, hvilke områder der er sårbare overfor nitrat fordelt på tre kategorier: lille, nogen og stor sårbarhed. På figur 3.2 ses resultatet af sårbarhedskortlægningen. Figur 3.2 Nitratfølsomme indvindingsområder Figuren viser, at hele indvindingsoplandet til Skallerup og Lønstrup Vandværk er kortlagt med stor sårbarhed overfor nitrat, hvilket betyder at der er en dårlig beskyttelse af grundvandsmagasinet. Vurdering skyldes indvinding fra lav dybde samt manglende dokumentation for sammenhængende lerlag. I modsætning er Sønderlev Vandværks indvindingsopland kortlagt med lille sårbarhed, idet der er vurderet at være en god geologisk beskyttelse på baggrund af ca. 29 m lerede aflejringer set sammenlagt. Prioritering af indsatser Foruden sårbarhedskortlægningen laves en arealkortlægning med beregning af nitratudvaskningen i indsatsområdet fordelt på markblokniveau. Ved sammenstilling af kortlægningsresultaterne anvendes de til at lave en prioritering af ind- 21

24 satsen overfor nitratforurening i de forskellige indvindingsoplande. Prioriteringen kan ses i tabel 3.1: Vandværk Kildepladszone Resten af oplandet Skallerup 2 3 Lønstrup 1 2 Sønderlev 3 Ingen Tabel 3.1 Prioritering af indsats overfor nitrat Tidshorisonten for gennemførsel af handlinger skal ske som følgende: 1. Prioritering: indsatser skal gennemføres straks. 2. Prioritering: indsatser gennemføres over en længere periode. 3. Prioritering: Der skal kun ske en overvågning af grundvandets tilstand. Grunden til den lavere prioritering ved Skallerup Vandværk selvom nitratsårbarheden er stor skyldes, at arealanvendelsen i kildepladszonen kun omfatter bebyggelse, mens resten af indvindingsoplandet kun i mindre grad er præget af landbrugsjord. Ved Lønstrup Vandværk er anvendelsen af landbrugsarealer primært intensiv, hvilket giver en stor belastning af nitrat på overfladen. I boring 1 tættest på vandværket er der senest målt et nitratindhold på 34 mg/l, mens indholdet i de andre boringer dog ligger under 6 mg/l. Indsatsområder med hensyn til nitrat I de nitratfølsomme indvindingsområder, der kortlægges til at være sårbare overfor nitrat (stor og nogen sårbarhed), udpeges indsatsområder med hensyn til nitrat. Området omkredser det nitratfølsomme indvindingsområde, i dette tilfælde indvindingsoplandet, og er afgrænset af matrikel-, brugs- eller markgrænser. Udpegningen omfatter alle de matrikler, der helt eller delvist berører de nitratfølsomme indvindingsområder. For Skallerup og Lønstrup vandværker er der udpeget indsatsområder med hensyn til nitrat. Selvom Skallerup Vandværk ikke umiddelbart har problemer med nitrat, skal udpegningen af indsatsområdet ses som en information til vandværket og lodsejere i området. Indsatsområdet for Skallerup Vandværk ses på figur 3.3: 22

25 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse ved Skallerup, Lønstrup og Sønderlev Vandværker Figur 3.3 Indsatsområde mht. nitrat ved Skallerup Vandværk For Lønstrup Vandværk er det vigtigt med henblik på grundvandsbeskyttelsen, at bruge det udpegede indsatsområde med hensyn til nitrat. Indsatsområdet viser i større grad hvilke arealer der kan komme i spil, når der skal indgås dyrkningsaftaler mv. for at nedsætte nitratudvaskningen i indvindingsoplandet. Indsatsområdet for Lønstrup Vandværk kan ses på figur 3.4: 23

26 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse ved Skallerup, Lønstrup og Sønderlev Vandværker Figur 3.4 Indsatsområde mht. nitrat ved Lønstrup Vandværk I de følgende kapitler beskrives kortlægningsresultater for de øvrige forureningskilder samt de indsatser, der skal ske overfor nitrat og andre forureningskilder. Først beskrives datagrundlaget for kortlægningen samt den generelle arealanvendelse. Herefter beskrives forholdene omkring flade- og punktkildeforureninger omkring hvert vandværk i hvert sit kapitel. Kapitlerne indeholder beskrivelser af de konkrete indsatser der skal iværksættes for at bevarer / forbedre vandkvaliteten. Kapitlerne afsluttes med en handlingsplan, der beskriver hvem der er ansvarlig for de enkelte indsatser samt tiden og økonomien for gennemførsel. 24

27 4. Datagrundlag og arealanvendelse Foruden den geologiske kortlægning har Nordjyllands Amt gennemført en detaljeret kortlægning af områdets arealanvendelse og de mulige forureningskilder. Generelt kan forureningskilder opdeles i fladekilder og punktkilder. Udbringning af gødskning(nitrat) og sprøjtning af marker betragtes som fladekilderforureninger, mens punktkilderforureninger er gyllebeholdere og påfyldning af marksprøjte, samt anvendelse af pesticider på en parcelhusgrund. Ellers kan punktkilder typisk være olietanke, nedsivningsanlæg, en forurenende virksomhed eller ubenyttede boringer. Datagrundlaget for kortlægningen af flade- og punktkilder kommer fra forskellige databaser. I forhold til viden om landbrugsarealer, herunder beregning af nitratudvaskning anvendes data fra GLR(Generelt Landbrugs Register). På grund af databehandling og ventetid som følge af indberetning af data er nitratudvaskningen beregnet på baggrund af data fra Udvaskningstallene er således kun et engangsudtryk for nitratbelastningen i Ligeledes skal det bemærkes, at resultaterne af nitratudvaskningen kun kan bruges overordnet og ikke på markniveau, idet de repræsenterer et gennemsnit for nitratudvaskningen på de indberettede markblokke per landbrug. Der arbejdes på sigt med at opdatere beregningerne af nitratudvaskningen for de nuværende marker. Fremover vil beregninger blive lavet hvert tredje år på baggrund af landbrugets indberettede gødningsregnskaber. Præsentationen af nitratudvaskningen giver dog et godt indtryk af den generelle nitratbelastning, selvom de faktiske udvaskningstal for 2009 kan være anderledes. Data om afløbsforhold, olietanke og anden anvendelse af arealet er hentet fra OIS (Den Offentlige Informationsserver), samt fra Hjørring Kommunes BBR (Bygnings- og Boligregistret) og byggesagsarkivet. I forhold til beliggenhed og antal af olietanke samt status for afløbsforhold mv. er registrene erfaringsmæssigt ikke komplette. De præsenterede forhold skal derfor kontrolleres i forbindelse med gennemførsel af indsatserne. Inden resultaterne for de enkelte vandværker præsenteres, ses i nedenstående en beskrivelse af arealanvendelsen ift. naturbeskyttelse og hvilke muligheder der er for at lave mere grundvandsvenlig drift af arealerne. 4.1 Naturområder og arealfredninger I dele af indsatsområdet er der udpeget naturområder samt fredede arealer. Naturområderne er defineret i naturbeskyttelsesloven som 3-områder, der omfatter de våde naturtyper; mose, eng og sø samt naturtyperne hede og overdrev. Naturområder og fredede arealer er gode for beskyttelse af grundvandet overfor miljøfremmede stoffer, da der typisk er restriktioner til arealanvendelsen eller ingen arealanvendelse i disse områder. Beskyttelsen af naturområderne beror på, at tilstanden af et givet 3-område ikke må ændres. Dette kan dog også være en ulempe overfor vandværket set ift. vandressourcen, når der ses på de 25

28 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse ved Skallerup, Lønstrup og Sønderlev Vandværker våde naturtyper samt vandløb. Ved etablering af nye boringer eller øget indvinding skal det sikres, at indvindingen ikke påvirker våde naturområder. På figur 4.1 ses naturområder og de fredede arealer i indsatsområdet. Skallerup Vandværk: En stor del af indvindingsoplandet er registreret som 3område i form af overdrevsarealer. En del af oplandet er desuden omfattet af fredningsbestemmelser. Lønstrup Vandværk: I den centrale del af indvindingsoplandet er der registreret et mindre 3-område bestående af overdrev, mose, natureng og sø. Sønderlev Vandværk: I indvindingsoplandet er der registreret forskellige former for 3-områder i form af eng, mose, overdrev og sø. Udpegningerne udgør en betydelig del af indvindingsoplandet. Figur 4.1 Beskyttet natur og arealfredninger i indsatsområdet. (regionale naturområder) 26

29 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse ved Skallerup, Lønstrup og Sønderlev Vandværker 4.2 Særligt følsomme landbrugsområder(sfl) I store dele af indsatsområdet er der udpeget Særligt Følsomme Landbrugsområder(SFL) i forhold til grundvandet (SFL-grundvand) og naturen. SFL er udpeget i 1997 med fokus på beskyttelse af grundvand, overfladevand og natur og er områder er videreført i Regionplan I disse områder har landbrugere mulighed for at søge yderligere tilskud til at drive jorden på en særlig miljøvenlig måde. Områderne kan ses på figur 4.2. Figur 4.2 Særligt følsomme landbrugsområder (SFL) i indsatsområdet. De forskellige aftaler, der kan laves for at beskytte miljøet, kan findes på hjemmesiden for Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri ( Der findes mange forskellige støtteordninger både for SFL og landbrugsarealer i øvrigt. Støtteordningerne kan bl.a. gælde for pleje af græs- og naturarealer eller økologisk drift. Da de forskellige ordninger ændre sig næsten hvert år, er der ikke beskrevet i detaljer, hvilke typer ordninger der er gældende lige nu. For yderligere information henvises til Landbrugsorganisationerne og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 27

30 Skallerup Vandværk: Den sydlige del af indvindingsoplandet er udpeget som SFL-grundvand og et mindre område i den nordlige del lige udenfor kildepladszonen er udpeget som SFL-natur. Lønstrup Vandværk: Hele indvindingsoplandet er udpeget som SFLgrundvand, desuden er der en randzone omkring et vandløb i den vestlige del af oplandet, hvor der også kan søges støtte. Sønderlev Vandværk: En stor del af indvindingsoplandet er udpeget som randzone til et vandløb, og resten er udpeget som SFL-grundvand. 4.3 Skovrejsning I forbindelse med grundvandsbeskyttelse er et af virkemidlerne at etablere skov ovenpå indvindingsoplande. Skovbrug giver god beskyttelse set i forhold til intensiv landbrugsdrift eller by/industri, da der ikke umiddelbart er forurenende stoffer, der siver ned under skoven. I Kommuneplanen fra 2009 er der udpeget områder i forhold til mulighederne skovrejsning, områderne er inddelt i ønsket, ikke ønsket mulig. De første to kategorier stammer fra Regionplan 2005, mens områder med mulig skovrejsning er udpeget af Hjørring Kommune. Disse områder omfatter alle indvindingsoplande, men den endelig beslutning om mulighederne for skovrejsning kan først blive realiseret i næste kommuneplan i I områder med ønsket skovrejsning er der mulighed for at søge om tilskud til skovrejsning. De områder der er udpeget som uønsket for skovrejsning omhandler ikke de arealer, hvor der allerede er skov. Der er ingen problemer i at genplante eksisterende skovarealer. På figur 4.3 ses udpegningen ift. skovrejsning i indsatsområdet, heraf ses det, at der er store områder, hvor skovrejsning er uønsket. 28

31 Figur 4.3 Angiver mulighederne for skovrejsning i indsatsområdet. Skallerup Vandværk: Der er flere mindre skovområder i oplandet (i alt ca. 8 ha.), mest domineret af nåleskov. I den nye kommuneplan er den østligste del af indvindingsoplandet udpeget som ønsket skovrejsningsområde. Lønstrup Vandværk: Der er ingen skove i indvindingsoplandet. I den nye kommuneplan er indvindingsoplandet udpeget som mulig skovrejsningsområde. Sønderlev Vandværk: Der er tre mindre skovarealer i indvindingsoplandet. Hele oplandet er i regionplan 2005 neutralt område med hensyn til skovrejsning. 29

32 30

33 5. Skallerup Vandværk Skallerup Vandværk hører som tidligere nævnt under Hjørring Vandselskab og forsyner primært Skallerup Klit Feriecenter. Der indvindes fra 4 boringer: DGU nr og (boring 1 og 2), ligger lige op af vandværket mens DGU nr og DGU nr (boring 3 og 4), ligger henholdsvis ca. 200 m mod sydøst og 200 m mod syd ift. vandværket. Boringernes indretning er generelt god, dog ligger boring 1 meget tæt på vejen og boring 2 ligger nærmest på parkeringspladsen til feriecenteret, hvilket er uhensigtsmæssigt ift. forurening fra biler mm. Boringerne er alle filtersat i frit sandmagasin uden beskyttende lerlag. Boring 1 og 2 er filtersat ca. 12,5 m under terræn, mens boring 3 og 4 er filtersat noget dybere, ca. 23 m under terræn. Magasinet har god ydeevne og forholdsvis små sænkninger ved normal drift, hvilket indikerer gode indvindingsforhold, selvom de geologiske målinger tyder på, at magasinet har begrænset udbredelse. I maj 2008 blev der for første gang fundet BAM med et indhold på 0,021 2 µg/l i afgangsvandet, efterfølgende er der fundet et BAM indhold på 0,028 µg/l i boring 4. Der er automatisk sat et overvågningsprogram i gang og udviklingen følges på boringsniveau og i afgangsvandet. Vandværket foretager almindelig vandbehandling vha. trykfiltrering for at fjerne et forhøjedet jern- og manganindhold i råvandet. Fra rentvandsbeholderen pumpes vandet ud til forbrugerne. Kvaliteten af det vand som pumpes ud til forbrugerne, opfylder vandkvalitetskravene. Vandværket indvandt m 3 i Vandværkets tilladelse har kun været på m 3 /år, men er i 2009 opjusteret til m 3 /år i perioden indtil vandplanerne foreligger, hvorefter den behandles igen. Opjusteringen vurderes dog ikke at være et problem for vandressourcen eller omgivelser, bl.a. fordi der ikke findes våde naturområder i nærheden. 5.1 Forureningskilder fra landbruget, nitrat mm. Oplandet består primært af sommerhusområder med store overdrevsarealer og vedvarende græsarealer, disse arealer er gode for beskyttelsen af grundvandet. Kun ca. 22 % af indvindingsoplandet til Skallerup Vandværk er landbrugsarealer. Anvendelsen af landbrugsarealerne er relativ ekstensiv og der er en høj andel af planteavlsejendomme. Dette giver et lavt husdyrtryk på arealerne, den gennemsnitlige husdyrtæthed er kun på 0,2 DE/ha. Flere af bedrifterne med jord i oplandet har mulighed for at sprede betydeligt større mængder husdyrgødning end de gør i dag. Der er ingen aktive landbrugsejendomme med driftsbygningerne placeret i indvindingsoplandet. 2 Vandkvalitetskravet er 0,1 µg/l 31

34 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse ved Skallerup, Lønstrup og Sønderlev Vandværker Nitrat, fladekilder Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen for hele indvindingsoplandet er estimeret til 11 mg/l. For landbrugsarealerne alene er nitratudvaskningen estimeret til gennemsnitlig 49 mg/l. I kildepladszonen er der kun en meget lille udvaskning af nitrat fra landbrugsarealer, kun 0,7 mg/l for hele kildepladszonen. Se figur 5.1. Figur 5.1 Beregnet nitratudvaskning, Skallerup Vandværk. Den geologiske beskyttelse i området er ringe, og der er stor sårbarhed overfor nitrat i hele indvindingsoplandet. Som det ses, viser udvaskningsberegningerne, at belastningen af nitrat er lille, og det aktuelle nitratindhold i afgangsvandet er på 7,3 mg/l, hvilket er uproblematisk og faktisk kun halvdelen af den seneste måling. Derfor vurderes det kun at være nødvendig med indsatsprioritet 2 i kildepladszonen og 3 i resten af indvindingsoplandet overfor nitrat. Det udpegede indsatsområde mht. nitrat, der fremgår af kap. 3 anvendes på nuværende tidspunkt kun som grundlag for generel information om grundvandsbeskyttelse i området. På længere sigt kan vandværket anvende området til at planlægge evt. beskyttelses indsatser, såfremt nitratindholdet i vandet stiger. 32

35 Nitrat, punktkilder Der findes ikke nitratpunktkilder i oplandet. Nitratpunktkilder er f.eks. opbevaringsfaciliteter til husdyrgødning. Pesticider, fladekilder Den samlede gennemsnitlige behandlingshyppighed pr. år i indvindingsoplandet er beregnet til 0,54 og er derved væsentligt under landsgennemsnittet i 2006 som var 2,52. Måltallet i pesticidhandlingsplanen er 1,7. Den lave behandlingshyppighed må især tilskrives, at landbrugsarealet i indvindingsoplandet er lille samt at der på flere af arealerne dyrkes græs. Pesticider, punktkilder Der findes ikke pesticidpunktkilder i oplandet. Pesticidpunktkilder er f.eks. vaske- og fyldpladser for marksprøjte. Spildevandsslam fra rensningsanlæg Der udbringes på nuværende tidspunkt ikke spildevandsslam i indvindingsoplandet til Skallerup vandværk. Indsatser I tabel 5.1 ses de indsatser der skal iværksættes ift. vandværkets drift og over for forureninger fra landbruget. Tidsplan og økonomi for de forskellige indsatser ses i handlingsplanen sidst i kapitlet. Indsatser overfor vandværket og forureninger fra landbruget Vandværket Der skal arbejdes for bedre beskyttelse af de to boringer tæt ved vandværket. Udviklingen af BAM skal følges efter det fastlagte analyseprogram. Nitrat, fladekilder Udviklingen af nitrat i afgangsvandet skal følges, på længere sigt skal der måske laves dyrkningsaftaler. Pesticider, fladekilder Der rundsendes informationsmateriale med gode råd om grundvandsvenlig landbrugsdrift til landmænd, der dyrker jord i oplandet. I forbindelse hermed skal der oplyses om evt. tilskudsmuligheder for landbrugere. Spildevandsslam Hjørring Kommune arbejder for at friholde alle indvindingsoplande for udbringning af spildevandsslam. Hjørring Kommune prøver at lave frivillige aftaler med landmændene om ikke at udbringe spildevandsslam i indvindingsoplande og OSD. Se kapitel 8 for yderligere beskrivelse af administrationsgrundlaget. Tabel 5.1: Indsatser overfor vandværkets drift og forureninger fra landbruget. 33

36 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse ved Skallerup, Lønstrup og Sønderlev Vandværker 5.2 Øvrige forureningskilder I det følgende beskrives øvrige potentielle forureningskilder, der er lokaliseret i indvindingsoplandet til Skallerup Vandværk. Fladekilder Idet Skallerup Klit Feriecenter dækker et forholdsvis stort område i kildepladszonen, betragtes anvendelsen af bekæmpelsesmidler i denne sammenhæng som en fladekilde. Der anvendes ifølge oplysninger fra feriecentret ca. 20 l algefjerner pr. år samt insektcider til skadedyrsbekæmpelse. Da feriecenterets arealer dækker hele kildepladszonen og grundvandet er ringe beskyttet vurderes det, at de anvendte bekæmpelsesmidler kan udgøre en risiko for grundvandsressourcen. Linjekilder Der er ikke lokaliseret større veje eller andre linjekilder inden for indvindingsoplandet til Skallerup Vandværk. Figur 5.2: Olietanke mv. i indvindingsoplandet til Skallerup Vandværk 34

37 Punktkilder I indvindingsoplandet til Skallerup Vandværk findes der punktkilder relateret til varmeforsyning jf. figur 5.2 og afløbsforhold jf. figur 5.3. Olietanke mv. Der er registreret 4 olietanke, en olieforurening og et jordvarmeanlæg i indvindingsoplandet samt to olietanke lige udenfor indvindingsoplandet ca. 150 m nord for vandværket. I kildepladszonen ligger to nedgravede olietanke på hhv L og L, samt resterne af en olieforurening, der blev fundet i forbindelse med opgravning af en L tank i Forureningen er sket som følge af spild ved påfyldning, da tanken var intakt ved opgravning. Alle nuværende og tidligere olietanke i kildepladszonen er ejet af Skallerup Klit Feriecenter. Den nuværende placering af olietankene og den konstaterede olieforurening i kildepladszonen udgør en forureningsrisiko overfor grundvandet. I bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, mv., skal alle olietanke over 6000 L, der er etableret før 1999 tæthedsprøves på ejers regning inden 1. april Dette gælder for en tank i kildepladszonen, se figur 5.2. På Grønne Klitvej 446 i oplandet udenfor kildepladszonen er der en nedgravet olietank, u L, i øvrigt findes der på Anneksvej 10 et jordvarmeanlæg. Ingen af de to anlæg vurderes at udgøre en risiko overfor grundvandet. Afløbsforhold Indenfor Skallerup Vandværks indvindingsopland er der registreret 31 nedsivningsanlæg. De fleste af ejendommene er sommerhuse, hvilket betyder at der vil være en øget belastning i ferieperioder. Alle anlæg er beliggende udenfor kildepladszonen og udgør som udgangspunkt ingen risiko for grundvandsressourcen. Det kan dog være problematisk for vandværket, hvis der skal etableres nye boringer længere væk fra feriecenteret eller havet. På figur 5.3 ses afløbsforholdene. I forbindelse med Skallerup Kilt Feriecenters ønske om omlægning af parkeringsplads ved vandværket er det kommet frem, at det er usikkert hvor godt opsamling af overfladevandet fra parkeringsarealet fungerer. Desuden bliver overfladevandet fra de andre parkeringsarealer nedsivet i en række faskiner ca. 100 m vest for vandværket. Der kan være en risiko ved nedsivning af overfladevand fra parkeringsarealerne. 35

38 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse ved Skallerup, Lønstrup og Sønderlev Vandværker Figur 5.3: Afløbsforhold i oplandet til Skallerup Vandværk. Anden vandforsyning Ubenyttede brønde og boringer eller eksisterende boringer, der er dårlig indrettet eller udført kan virke som lodrette dræn der fører forurening til grundvandsmagasinet. Alle ejendomme i indvindingsoplandet forsynes af Skallerup Vandværk og har som udgangspunkt ikke nogen ubenyttede brønde eller boringer. Der er registreret en markvandingsboring beliggende i kildepladszonen sydvest for feriecenteret, boringens anvendelse er pt. ukendt, men den skal sandsynligvis anvendes til vanding af sportspladsen. Anlæggets beliggenhed og anvendelse skal afklares. Generelt vil Hjørring Kommune arbejde for, at der ikke gives tilladelse til etablering af have- eller markvandingsboringer i indvindingsoplandet. Adresser med potentielle punktkildeforureninger I tabel 5.2 ses de adresser, der er aktuelle ift. de forskellige potentielle punktkildeforureninger i indvindingsoplandet samt vurdering af risikoen. 36