Handlingsplan Broen, VUC&hf Nordjylland

Transkript

1 Handlingsplan Broen, VUC&hf Nordjylland 1. Forarbejde a. Målsætning & målgruppe: Formålet med projektet Broen er at sikre integration og at fastholde kursister med anden etnisk baggrund i uddannelsessystemet. Vi har på baggrund af dette grundlag valgt at iværksatte en mentorordning som hjælp til at sikre, at ovenstående formål bliver gennemført. En mentor kan nemlig være med til at støtte og motivere kursister. Målsætning og målgruppe er variabel alt afhængig af, hvilken kursistgruppe der er i spil, og om mentorerne er til rådighed på institutionen eller om man ønsker en ekstern rekruttering a. Organisering og legitimering: Ledelsesmæssig opbakning og tildeling af de nødvendige økonomiske ressourcer. 2. opstart a. at definere, hvad en mentorrolle skal indeholde og ikke indeholde. En mentorrolle på en uddannelsesinstitution kan være med til at fastholde/motivere/støtte kursister, som har brug for det Det er en svær rolle at være mentor for en person, som er på samme uddannelsessted som en selv. En kursistmentor er: 1. Har meget positiv motivation 2. Vil hjælpe medmennesket 3. Meget hjerte og omsorg 4. Mere erfaren på et område eller på nogle områder fx til dansk. 5. Frivillig, hjælper med det at blive og være kursist på VUC. Fx fagligt, at være studerende, forstå det danske samfund. 6. Er Ikke det samme som en ven. Grænserne skal være tydlige 7. Er ikke: terapeut, grænser for personlig involvering. 1

2 8. Er ikke studievejleder 9. Er ikke en ven, der deler meget personlige følelser og tanker. Mentor har brug for: 10. Kursistmentoren kan også selv have problemer og brug for hjælp. 11. Kursistmentorerne skal klædes på. Man skal være opmærksom på, hvordan man gør det 12. At forstå opgaven som mentor 13. At rammer, indhold og forventninger er tydelige. 14. Være opmærksom på grænser egne og situationens 15. Kursistmentorerne skal have en egen mentor dvs. en lærer på Sprogskolen. b. Udvælgelse: I forbindelse med målgruppen mentorskab for udlændinge er det væsentligt, at mentoren er godt integreret, og dermed kender til de udfordringer der er ved at bo i Danmark og at lære det danske system og uddannelsessystem at kende, og vigtigst af alt har overskud i deres liv til at hjælpe andre. Hvordan lokaliseres de egnede og nødvendige mentorer? kan ske f.eks. via netværk, spotte kandidater. Pas på med at sætte en annonce i avisen, men brug et netværk, hvor man har erfaring med, at de rette personer med de nødvendige kompetencer og egenskaber findes. (se punkt a) c. At beskrive, hvordan man kan starte et mentorprojekt. Hvilke udfordringer er der? Man skal starte med at afklare, hvilket behov der er. Hvilken form for mentorskab søger menteen. Er det lektiehjælp, blive ringet op om morgen for at komme ud af sengen, er det hjælp til at klare hverdagen? Er det én, der kan hjælpe menteen med at se muligheder? der kan være den udfordring, at mentor og mentee ikke har den rette kemi, eller at mentor eller mentee ikke har en forståelse for deres egne roller i ordningen. 2

3 3. gennemførelse a. At beskrive rammerne for og indholdet af mentoropgaven. Indhold og rammerne for et mentorprojekt kan f.eks. være. Vi vil her skitsere et eksempel på et mentorprogram fra Hobro Sprogskole i Danmark: Vi har mange sprogskolekursister, som efterhånden har tilegnet sig meget dansk, og sagtens ville kunne agere mentor for nye sprogskolekursister. Derfor påtænker vi at udvælge/spørge kursister om at hjælpe med at tage imod helt nye kursister, som intet dansk kan, og som måske netop lige er landet i Danmark og Mariagerfjord Kommune, hvorfor de godt kunne have brug for at blive guidet i, hvordan det er at leve i Mariagerfjord Kommune, og hvordan det er at gå i skole på VUC Himmerland. Hvordan er Danskuddannelsen opbygget osv. Det skal være frivillige mentorer, altså ulønnet, men vi forestiller os, at man i samarbejde med kommunen kunne tilbyde en kursist en praktik som mentor på Sprogskolen. På den måde har vi også mulighed for at kunne inddrage mentoren i undervisningen på begynderholdene, hvor han/hun kan agere undervisningsassistent for dansklæreren. Der skal være mentorer i de sprog, hvor vi umiddelbart har flest kursister. Menteen (den person, som kursistmentoren hjælpe) skal blive bedre til dansk og få noget støtte af en person som selv har stået i samme situation, men som er kommet ovenpå igen og har nogle erfaringer med, hvordan nye udlændinge i Danmark kan have det, når de lige er flyttet til Danmark og startet på Sprogskole. Derudover er der ikke noget læring, der er bedre end det at skulle prøve at lære andre noget/indlæring, så dem der er kursistmentorer får samtidig også en masse læring ved at lære andre noget. b. Værktøjer Håndbog i mentorskab både praktisk og operationelt, kursus for mentorer, information om og præsentation af projektet over for samarbejdspartnere, kollegaer og medarbejder støtter op om projektet. 3

4 c. At afklare, hvordan man sikrer, at mentorordningen fremover bliver en naturlig del af de deltagende institutioner. For VUC og Hf Nordjyllands vedkommende: Vi tager konceptet med mentorer op på strategilederplan. Der vil projektet blive beskrevet, udvalgt, registreret og rammesat og vi karakteriserer indholdet af det, og så laver vi en handleplan for, hvordan det skal implementeres i vores organisation. Der skal være respekt for de lokale forskelle i VUC og Hf Nordjyllands 5 afdelinger. Det bliver programsat på strategiledermødet d. 6. november 2015 Dette er sket, og en overordnet plan for virksomheden er besluttet, og den gøres operationel i foråret evaluering Der foretages løbende evaluering/justering - hvilket også omfatter samarbejdsparter og udvikling af nye mentormodeller. Der skal kvartalvis evalueres på, om mentorordningen har en gunstig påvirkning på f.eks. fastholdelse. Evalueringen bygger på en undersøgelse af, om fraværsprocenter for kursister før projektets start efter et par måneder er dalende. Der skal på den måde foretages en kvalitativ undersøgelse kvartalvist. SAMARBEJDE: Som i det tidligere samarbejdsprojekt Initiative Me har man i Frederikshavn haft en nær samarbejdspart Ungeenheden i Frederikshavn kommune. Det ses som vigtigt, at der er et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og kommunen. Ved at kende hinanden godt og derved vide, hvilken indsats man hver især står for og udvikler på, kan vi tilsammen støtte godt op om integration/inkludering af såvel udenlandske borgere som svage medborgere i kommunen. Derfor har det også været naturligt, at Ungeenheden har været repræsenteret ved de afholdte workshops. Den nye inspiration og udvikling på området har vi oplevet meget givende i forhold til begge de førnævnte målgrupper og tænkes ind både hos VUC og i Ungeenheden. Især i forbindelse med projekt BROEN har der bl.a. været fokus på, hvordan Ungeenheden kan støtte op om flygtninge-/indvandrergruppen uden for undervisningstid. Ungeenheden har i forvejen flere års erfaringer med frivillige mentorer, som man bl.a. har bidraget med viden omkring. I Ungeenheden er der f.eks. aftalt en kortlægning for at se på, hvilke muligheder der er for en god 4

5 integration i fritidslivet og samfundet i øvrigt. Kortlægningen går også ud på at få et overblik over, hvem og hvor mange unge fra målgruppen, der reelt er. Uanset hvor de går i skole. Samtidig arbejdes på at undersøge hvilke parter, der er aktive på området og om nye kan have betydning at inddrage. Det er vigtigt, at aktiviteter bliver så naturlige som muligt, og derfor undersøges der på f.eks. ung til ung-kontakter. Ungeenheden tænker mest at være fødselshjælper ved at stå for kortlægning og derfra få relevante parter i spil sammen. I Frederikshavn forventes en fælles deltagelse i projekt BROEN og samarbejdet imellem VUC og Ungeenheden at øge muligheden for et succesfuldt resultat i arbejdet med at integrere de nye borgere i kommunen. 5