Hvad betyder fællesskaber og deltagelse for børn og unge?

Transkript

1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Hvad betyder fællesskaber og deltagelse for børn og unge? Ida Schwartz, cand. psych., ph.d. og lektor UNIVERSITY COLLEGE

2 Ida Schwartz 2 Dagens tema Børn og unge lærer og udvikler sig sammen de andre børn og unges betydning Voksnes betydning lærings- og udviklingsmiljøer hvor alle børn og unge kan deltage Eksempler dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser

3 Børns perspektiver at deltage i fællesskaber Børn og unge er rettede mod at høre til være med og tage del

4 Fagligt fokus på børn og unges fællesskaber Læring og udvikling er knyttet til det enkelte barns deltagelsesmuligheder i fællesskaber med andre - livschancer Børn og unges indbyrdes dynamikker hvad er på spil mellem dem? Hvordan hjælper vi børn og unge med at indgå i fællesskaber?

5 Børnefællesskaber Vi har nok tænkt, at vi har arbejdet med fællesskaber i mange år, men det har vi måske alligevel ikke. Vi har været vant til at arbejde med de børn, der faldt ud af fællesskabet, men vi har ikke arbejdet med det, de faldt ud af. Larsen, M. R. (2011). Inklusionsparadokser - betingelser for at arbejde med børn i vanskeligheder. In C. Højholt (Ed.), Børn i vanskeligheder - samarbejde på tværs.

6 Fortælling 1 Jacob er en der driller og tager de andre børns ting. Pædagogerne irettesætter og skiller børnene ad Ida Schwartz

7 Søs daglig leder Hans måde at komme i kontakt med andre børn på, det er ved at drille eller ved at lave dumme ting ved dem. Det kan enten være verbalt eller fysisk. ( ) Han hører ikke, hvad de andre børn siger. Når de siger: Nej, lad være Jacob, så bliver han bare ved. Til sidst får han sådan en rolle, hvor de siger: Vi vil ikke lege med dig, fordi du driller og Du må ikke være med, fordi du driller. Ida Schwartz

8 Pædagogernes perspektiver Trøster og beskytter: det er synd for ham Skælder ud og irettesætter: han kan bare lade være med at drille Summa summarum: det er hans egen skyld

9 Konflikter mellem børn Han har virkelig stor glæde af, at jeg hører det, der er så grænseoverskridende for et barn, som at blive valgt fra og direkte slået, uden at han har gjort noget som helst. Så flipper han jo ud. Så er konflikten startet, og man (pædagogerne på stuen) aner ikke hvad, der startede den og hvem der startede den. Det er så Jakob, det går ud over fordi, han kan slet ikke forklare hvad der er sket, han har bare slået igen. Men det der med, at jeg har nået at stoppe det med et HOV, hvad skete der lige der? Meget bestemt, hvor de [andre børn] kigger på mig. De er vant til at give Jakob skylden. (Linda ressourceperson). Ida Schwartz

10 Fokus snævres ind Vi har nok været kørt lidt fast i, at det er Jakob [der er problemet], og hvad gør vi for at hjælpe Jakob, mere end at kigge på fællesskabet. Vi har godt været klar over, at den drengegruppe, som Jakob er en del af, er en med noget power i og nogle problemstillinger andre steder også. (Daglig pædagog)

11 Et fastlåst og negativt billede af Jakob Børn og voksne bekræfter hinanden i et billede af Jakob som en, der driller og ødelægger de andre børns lege Børn og voksne opretholder i fællesskab en hverdagspraksis, der udpeger Jacob som et barn, der ikke kan være med

12 Fortælling 2 Pædagogisk ressourceperson arbejder på at ændre personalets og børnenes syn på Jacob Hvordan skal vil forstå at nogle børn driller og andre børn lukker ude? Ida Schwartz

13 Børns grunde til at drille At drille, slås og indgå i konflikter er også en måde at være med på Det er bedre at være en, der irriterer end at være usynlig Ikke at vide, hvad man skal gøre gøre mere af det samme

14 De andre børns grunde til at afvise og lukke ude Kampe om legeredskaber og legekammerater Være sammen om at lukke ude Beskytte egne interesser - for eksempel en god leg

15 Fortælling 3 En mors afmagt Ida Schwartz

16 Er det min skyld? De prøvede ligesom at finde en årsag. Hvorfor Jakob drillede. Det var måske fordi, han savnede sin far og det var måske det Hver gang de nævnte noget, så tog jeg det til mig og tænkte: er det mig, der har gjort noget galt? Er det mig, der ikke gør tingene godt nok? Fordi de har været frustrerede, så har de ledt efter årsager. Ida Schwartz

17 Problemforskydning Børn i vanskeligheder bliver hurtigt omgjort til et spørgsmål om, hvem der har skyld og ansvar Forældre udpeges som årsag, selvom de ikke er en del af institutionens eller skolens hverdag Stigmatisering i stedet for samarbejde

18 Fortælling 4 På legepladsen med de andre børn og voksne Ida Schwartz

19 Fortælling 5 De andre forældre Ida Schwartz

20 En umulig opgave for et barn Det er op ad bakke for et barn at ændre en vanskelig position i et børnefællesskab alene

21 Pædagogisk arbejde tæt på børns fællesskaber Vi skal være noget mere ude i buskene [på legepladsen] og være noget mere med i deres lege: Hvad er det for nogle kager I bager her, eller hvad kan vi købe her? Vi skal meget mere ud der, hvor det foregår og være med i det. Hvis vi viser børnene, at vi er ude i buskene, betyder det, at de bruger os som medspillere og sagtens kan løbe hen til os sige: Han har taget mit sværd. Vi bliver lige pludseligt meget mere tilgængelige, fordi vi er med. Vi er nogle, de kan regne med. (Ressourcepædagog) Ida Schwartz

22 Skole og ungdomsuddannelser Mobning: forstå mobning, som længsler efter at høre til i den skoleklasse, hvor man formelt er tilknyttet, men hvor der kæmpes om at være med i et vi. Hansen, H. R. (2011). (Be)longing - forståelse af mobning som længsel efter at høre til. Psyke & Logos, 32, Frafald på ungdomsuddannelser

23 Opsamling

24 Forældresamarbejde Daginstitution og skole som offentlige leveområder: dilemma mellem plads til alle og børn og unges individuelle valg af venner Det enkelte barns trivsel er forbundet med alle børns trivsel Drilleri, afvisninger og hårde konflikter påvirker alle børn og unges opvækstmiljø Samarbejde med forældre om at skabe et godt miljø for alle børn og unge

25 Fagligt fokus på børn og unges deltagelsesmuligheder Udvide børn og unges kendskab til hinanden understøtte deres fællesskaber Skabe varierende deltagelsesmuligheder så alle børns interesser og kompetencer kommer i spil Skabe læringsmiljø hvor børn og unge samarbejder på kryds og tværs

26 Fællesskaber om børn skaber fællesskaber mellem børn Mange parters samarbejde om at skabe udviklingsrum for alle børn og unge: - samarbejde mellem pædagoger eller lærere - samarbejde mellem pædagoger, lærere og ressourcepædagoger - samarbejde med forældre - inddragelse af børn og unges egne ressourcer og ideer Ida Schwartz

27 Referencer Højholt, C., Røn Larsen, M., & Stanek, A. H. (2007). Børnefællesskaber - om de andre børns betydning. (1. udgave ed.). Kbh.: Børn & Unge. Højholt, C. (Ed.). (2011). Børn i vanskeligheder - samarbejde på tværs. København: Dansk psykologisk Forlag. Kousholt, D. (2011). Børnefællesskaber og familieliv. København: Dansk Psykologisk Forlag. Schwartz, I. (2010). Støtte til børns fællesskaber. Vera, Tidsskrift for pædagoger, 50. Hansen, H. R. (2011). (Be)longing - forståelse af mobning som længsel efter at høre til. Psyke & Logos, 32,