Titel: Resumé:

Transkript

1 Placering: Dialogforum for Lokalsamfund» Møder» Evt. sorteringsnøgle: Titel: Resumé: Type: MødeDokument Mødeleder: Mødedeltagere: Mødestatus: Dagsorden Mødetidspunkt: kl.: 19:00 Mødested: Redaktion (dette dok.): Alle Målgruppe (dette dok.): Offentlig Nyhed: Ja Nej Oprettet: Senest rettet: :07:54 af Marie Louise Hartvig Widding/MLHWI/Gribskov :17:16 af Karina Juul Larsen/KJLAR/Gribskov Dagsorden/Referat Mødeforum Ordstyrer Referent Fraværende Pkt Dagsorden og referat. 1 19: :10 10 Velkommen, v. Morten Jørgensen, formand for Plan - og miljøudvalget Mødet er tænkt som et dialogmøde mellem Gribskov Kommune og lokalsamfundene. Hvordan arbejder Gribskov Kommune med modtagelse af flygtninge og hvad kan lokalsamfundene gøre? Morten Jørgensen indledte med at fortælle om lokalsamfundenes særlige betydning i kommunen, hvor de mange aktive lokalsamfund er med til at danne kommunens karakter. Opfordrede derudover til at mødet skulle være et dialogmøde og at alle gerne løbende måtte stille spørgsmål. 2 19: :30 Flygtninge i Gribskov Kommune v. Tom Petersen, teamleder job og kompetence Hvordan arbejder Gribskov Kommune med at modtage flygtninge? Hvor mange flygtninge modtager Gribskov Kommune og hvor mange forventer man at skulle modtage fremadrettet? Beskæftigelsesforvaltning er den centrale koordinerende enhed for modtagelse af flytninge i kommunen og samarbejder med kommunens andre områder for eksempelvis børneområdet og boliganvisningsområdet. Der er i dag 201 voksne og 165 børn i integrationsperioden, der er et treårigt program. Kvoten for 2015 er 119 og i 2016 er den 95. Indsats for flygtninge handler i første omgang om at få plads i børnehaver og skaffet beskæftigelse, men den egentlige integration starter når flygtningene bor i lokalområderne og fungerer der. Kommentar: Der er et ønske om at naboer bliver orienteret om når der flytter flygtninge til lokalområder. Eksempelvis når der flytter flygtninge ind i boliger, der ligger tæt på andre boliger.

2 Kommunen har ikke lov til at give oplysninger om enkeltpersoner og kan derfor ikke oplyse hvor bestemte flygtninge bor. Kommunen har ansat en boligkoordinator, der vil kunne svare på boligrelaterede spørgsmål man har som eksempelvis nabo Frivilligcentrene opretter flygtningefamilie -venner, der også kan være en måde at være opsøgende igennem. Kommentar: det er vigtigt at have en høj grad af generel information og måske lettere kommunikationsveje, hvor information kan gå til eksempelvis lokalråd, så man får svar på nogle af de mange spørgsmål, der løbende dukker op og så man har en central indgang til lokalområderne. I dag er den centrale indgang frivilligcentrene i Helsinge og Græsted, hvor lokalområderne kan tage kontakt, hvis de gerne vil være med i nogle af de initiativer, der er. Der kan være mulighed for at have en mere direkte indgang til lokalområderne. Kommentar: Det vil være rart med orientering om sit lokalområde direkte til lokalrådet, der så kan tage informationen videre til lokalsamfundet. Det kan så kombineres med fælles møder om tværgående temaer, eksempelvis kulturforskelle. Kommunen opgraderer løbende indsatsen for håndtering af nye flygtninge og lokalområderne er også velkomne til at tage direkte kontakt til kommunens sagsbehandlere og familiekonsulenter. Kommentar: kan kommunen ikke gøre noget for at få flere flygtninge i beskæftigelse, da det er en vigtig parameter for integration. Det virker som om der ikke er så stor interesse for at komme i virksomhedspraktik og flere virksomheder kan gøre mere for at tage flere ind. Der arbejdes intensivt med at få skabt virksomhedspraktik og det er et område, der løbende laves nye tiltag inden for. Mange lokale virksomheder er åbne for at have flygtninge i praktik og der findes rigtig gode erfaringer på eksempelsiv på Gribskov Gymnasium. Kommentar: kan kommunen ikke lave en område på kommunens hjemmeside, der handler om flygtninge og som kan samle den viden der er og som vi snakker om her? Ideen tages med. 3 19: :40 Flygtningeboliger v. John Noes Jørgensen Hvordan skaffes der boliger til flygtninge? Hvilke udfordringer er der? Gennem de sidste år har der været stigende behov for at kommunen kunne anvise boliger til flygtninge. I første omgang kunne behovet dækkes af kommunens flygtningeboliger. I forbindelse med stigende behov blev der taget initiativ til at ombygge blandt andet nogle tidligere børnehaver til boliger. Når der er kommunale bygninger, der bygges om til ny anvendelse til flygtningebolig eller hvis der bliver opført pavilloner, bliver der sendt orienteringsbreve ud til naboer. Derudover blev det politisk besluttet at annoncere efter private lejeboliger til at huse flygtninge. Private lejemål inspiceres for hvorvidt lejeboligen er egnet til flygtninge, blandt andet i forhold til at kunne betale huslejen eller om boligen er i en acceptabel stand. Kommentar: der er et godt eksempel fra et tidligere hospital, hvor der var fireeller sekssengsværelser. Kunne man ikke anvende sygehuset i Esbønderup på samme måde? Sygehuset er vurderet af flere omgange og er i forhold til den pris, der skal betales for sygehuset har det ikke været en oplagt løsning. Der er udfordringer med blandt andet asbest og pcb, der vil være en del ekstraudgifter forbundet med at anvende sygehuset. Kommentar: det er ikke en god ide at placere et så højt antal flygtninge, som Side: 2 af 5 - Udskrevet d.: kl.: 15:49:09

3 der vil kunne være på sygehuset, på ét sted. Der er forpligtelser kommunen har i forhold til integrationsindsatsen, og der er opgaver som kun lokalområderne kan løfte. Der er eksempelvis rigtig gode eksempler på indsamlinger i lokalområderne og hvor der har været etableret et godt samarbejde mellem lokalsamfundene og kommunen. Kommentar: kan man ikke ud fra indsamlingerne lave mere færdigmøblerede boliger? Kommentar som svar: flygtninge er meget forskellige og det er forskelligt hvad de har lyst til at bo med og der er derfor også fordele ved at man selv kan vælge sine ting. Kommentar: ved indsamlingsstederne er der en udfordring i forhold til at have reoler og også at få kørt ting ud til boliger. Er det ikke noget kommunen kan stå for? Eksempelvis som i beskæftigelsesindsatsen i det grønne telt på genbrugsstationen i Højelt. Eller en pulje kommunen kunne tilbyde til at dække udgifter private har i dag. Der er lavet indledende aftaler om reoler. Det kræver koordinering på tværs af lokalområderne. Transport af ting er ikke en service kommunen tilbyder pt. 4 19: :50 Kort pause 5 19: :50 Frivilliges indsats v. Tina Nørgaard, et lokalsamfunds arbejde med modtagegruppe, integrationsgrupper og virksomhedspraktik v. Jette Haugaard Hvilke grupper kan man som frivillig deltage i for at hjælpe med flygtningeindsatsen og hvilke erfaringer har lokalområdet gjort? Fælles drøftelse af hvilke muligheder lokalsamfundene har og eksempler på hvad andre har gjort Frivillighedsområdet er centralt for god udvikling i lokalområderne. Frivilligkoordinatoren er bindeleddet mellem tiltag i forskellige lokalsamfund og mellem lokalområderne og kommunen. I Græsted Frivilligcenter er en gruppe på godt 40 personer tilknyttet integrationsgruppen. Som frivillig er man nødt til at være indstillet på at give noget af sig selv og engagere sig. Der er mange aktiviteter, eksempelvis: integrationscafe hver onsdag Til cafeen kommer flygtninge for at være sammen og der er en række andre aktiviteter som lektiehjælp, sprogskole og andre løbende opgaver, man kan hjælpe med. Hver torsdag er åben rådgivning En månedlig spis-sammen aften, hvor en gruppe syriske kvinder laver mad. Er nu op til 70 deltagere. Tilsvarende har været i Gilleleje sognegård hvor der var op mod 90 deltagere. Der er også hold med sprogtræning. Forsøg med mødregruppe i Græsted. Madlavningskursus for unge mænd. Vennetjenesten, hvor der er samarbejde mellem Græsted og Helsinge frivilligcentre. Kommentar: der er mange tiltag for hjælp, der er etableret i frivilligcentrene i dag og når lokalsamfundene har ønske om at hjælpe kan det være en god ide at kontakte frivilligcentrene for at høre om de har gode løsninger de kan tilbyde eller ideer til hvordan situationer kan løses eller hjælpes. 6 20: :00 Opsamling og tak for i dag v. Morten Jørgensen, formand for Plan - og Side: 3 af 5 - Udskrevet d.: kl.: 15:49:09

4 miljøudvalget Tak for god dialog og mange gode eksempler og ideer. Det er tydeligt at flygtningeområdet også er et område, hvor der er et stort behov for koordinering. 7 Andre emner, der er vigtige for lokalsamfundene og som blev nævnt på mødet Stier i lokalsamfundene er generelt vigtige. Der er sager om udfordringer med at fastholde nogle stier. Blandt andet aktuel sag om sti i Huseby. Savner svar på henvendelser til kommunen, også kvitteringer på henvendelser. Kollektiv trafik (Tilføj pkt ved at stå i nederste række efter teksten og tryk på tabulatorknappen) Opgaver Opgaver Ansvarlig (e) Forventet realiseret Gennem-f ørt Underdokumenter: Side: 4 af 5 - Udskrevet d.: kl.: 15:49:09

5 Side: 5 af 5 - Udskrevet d.: kl.: 15:49:09