Gørup Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Gørup Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version"

Ingrid Bech
7 år siden
Visninger:

1 Gørup Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Udsigt over det meget store, flade og åbne område i Gørup enge

2 Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken. Et af målene under Grøn vækst er fjernelse af kvælstof fra vandmiljøet herunder 415 tons fra Limfjorden, der udgør hovedvandopland 1.2 Limfjorden. I den forbindelse arbejder Viborg Kommune (i samarbejde med Vesthimmerland kommune) med planer om at vådlægge en del af arealerne i Gørup Enge med det formål, at reducere udvaskningen af kvælstof til Skive Fjord, Lovns og Risgårde Bredning, hvor en del af den samlede kvælstoffjernelse for Limfjorden skal findes. Beskrivelse af området Forundersøgelserne skal afklare mulighederne for at etablere et vådområde i størrelsesordenen 175 ha. Undersøgelsesområdet ved Gørup enge er beliggende sydvest for Aalestrup, nord for Viborg. Den nærmere beliggenhed og udstrækning af projektområdet fremgår af kortet. Størstedelen af undersøgelsesområdet er beliggende i Viborg Kommune, mens mindre dele er beliggende i Vesthimmerlands kommune. Området afvandes via 2 selvstændige vandløbssystemer, nemlig af Gørup-Gedsted Bæk og Gørup Bæk (i regulativet benævnt Bysted-Gørup Skelgrøft og Gørup-Bysted Enge, del A og del B) i den sydlige del og af Holmmarksbækken i den nordlige del.

3 Teknisk forundersøgelse For at fjerne kvælstof i projektområdet påtænkes det at hæve vandstanden i engene for derved at skabe hyppigere oversvømmelser af disse. Dette gøres ved at hæve vandløbsbunden i forbindelse med omlægning og genslyngning af de nuværende vandløb, sløjfning af dræn og grøfter samt gennemføre reduceret vandløbsvedligeholdelse i Gørup Bæk, Holmmarksbækken og Gørup-Gedsted Bæk og skabe hyppigere oversvømmelse af engarealerne. Figur 1: Projektområdet efter vandstandshævning i Gørup Enge. (Mørk blå = sø, Lys blå = sump, Lys grøn = våd eng, Mørk grøn = fugtig eng og brun = tør eng)

4 Kvælstoffjernelse Ved at hæve vandstanden i et område, skabes gode muligheder for at fjerne kvælstof. Det sker ved, at bakterier omdanner den kvælstof, der er bundet i vandet som nitrat til frit kvælstof som frigives til luften. Den forøgede kvælstoffjernelse vil ske som følge af hyppigere oversvømmelser fra vandløbene men også via en infiltration af vandet fra det nærmeste opland gennem engene. Yderligere vil den ændrede anvendelse af området medføre en reduktion i tilførslen af kvælstof. I nedenstående tabel er den samlede kvælstoffjernelse præsenteret. Kvælstoffjernelse Projektareal, ha 172 N-fjernelse ved oversvømmelse med åvand, ton/år 3,1 N-fjernelse ved gennemsivning/ infiltration, ton/år 1,4 N-reduktion ved ændret arealanvendelse 7,9 N-fjernelse i alt, ton/år 12,3 N-fjernelse, kg/ha/år 72 Kvælstoffjernelse beregnet ud fra det tilrettede projektareal Tilrettet projektareal, ha 175 Korresponderende N-fjernelse, kg/ha/år 71 Beregnet kvælstoffjernelse i Gørup Enge. Det forventes, at Vådområdeprojektet Gørup Enge årligt fjerner kg kvælstof fra vandmiljøet svarende til 71 kg/ha/år. Til sammenligning er statens udmeldte nøgletal for vådområdeprojekter 113 kg Kvælstof/ha/år. Fosforfjernelse Den samlede fosforfjernelse ved projektgennemførelsen vurderes i størrelsesordenen kg P/år. Det skal bemærkes, at beregningsresultaterne er meget usikre, da de er baseret på erfaringstal fra andre oplande, og at der kan være store usikkerheder i forhold til faktiske (dog målte) forhold. Derfor er tallene også rundet op/ ned til største hele tal. Den beregnede fosforfjernelse svarer til 0,5-0,6 kg P/ha/år. Ejendomsmæssig forundersøgelse I projektområdet er der 31 lodsejere med 36 ejendomme. Under de individuelle interview oplyste den enkelte lodsejer om driften af arealerne inden for projektområde, samt hvilke ønsker der var til salg/køb af jord eller fastholdelsestilskud. Arealanvendelsen er opgjort således: Omdrift (inkl. brak): Vedvarende græs: Natur (udyrket): I alt 58,48 ha 114,04 ha 2,57 ha 175,09 ha

5 Fordelt på arealer er lodsejerinteressen samlet vurderet således: Salg i ren handel: 40,49 ha 20 årig fastholdelsestilskud 5,00 ha Salg mod erstatningsjord 60,47 ha 20 årigt fastholdelsestilskud med erstatningsjord 0,00 ha Forholder sig afventende 3,57 ha Ønsker ikke projektet gennemført 65,53 ha I alt 175,06 ha Det skønnes, at omdriftsjord i området omkring projektområdet i øjeblikket (februar 2013) handles til en markedspris på omkring kr. pr. ha. Omkostningerne til køb/salg og fastholdelse vurderes således: Værditab ved køb og salg af projektjord Fastholdelsestilskud I alt kr kr kr. Det vurderes, at en massiv lodsejermodstand mod vådområdeprojektet er en meget stor udfordring for realisering af projektet. Naturforhold og andre forhold Undersøgelsesområdet er ekstensivt udnyttet, og det vurderes, at knap halvdelen af området er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttelse af særlige naturtyper. I forbindelse med undersøgelserne af de eksisterende naturforhold blev der konstateret en række meget værdifulde og potentielt værdifulde naturområder inden for undersøgelsesområdet. Alle områderne er af naturtypen rigkær, som er på Habitatdirektivets liste over særlige bevaringsværdige naturtyper. De viste arealer er dem der bør tages hensyn til ved det planlagte vådområdeprojekts gennemførsel. Af hensyn til netop disse naturområder blev det besluttet, at en restaurering af Holmmarksbækken ikke skulle indgå i projektet. Derved undgås en påvirkning af de nordvestlige arealer (mose 1 og 2, samt eng 1 se figur 2) samtidig med at de øvrige rigkær områder langs bækken ikke eller kun i mindre grad bliver påvirket af projektet. Det er især rigkærene beliggende i Eng 8 og Mose 7 der fremtidigt vil blive påvirket, og det kan ikke udelukkes, at dele af arealerne vil blive negativt påvirket ved gennemførsel af vådområdeprojektet. Der er ikke registreret bilag IV arter i området.

6 Figur 2. Lokaliteter der er udpeget som værdifuld natur (dvs. arealer med høj naturtilstand og med højt strukturindeks) samt arealer som vurderes tilhørende kategorien potentiel værdifuld natur (højt strukturindeks, men god-moderat naturtilstand). Alle lokaliteter er tilhørende naturtypen rigkær. De øvrige 3-beskyttede lokaliteter vil ikke blive påvirket negativt af projektgennemførslen på grund af deres beliggenhed, tilstand og/eller type. Projektet vil forbedre de naturmæssige kvaliteter i ådalen, idet der vil blive dannet et større sammenhængende naturområde bestående af en mosaik af små, lavvandede søer omgivet af pilekrat, sumpområder, moser/kær, våde/fugtige enge og tørrere enge.

7 Fisk og vandløb Projektet vil medføre en væsentlig forbedring af de fysiske forhold i vandløbene i projektområdet, idet vandløbene i fremtiden vil fremstå som slynget vandløb i harmoni med ådalen. Faldet ved stejle stryg vil blive udlignet til et naturligt vandløbsfald, og der vil ikke være spærringer af nogen art. De genoprettede vandløbsstrækninger udformes således, at den sikrer en fremtidig faunapassage og muligheder for gydeområder, fiskeskjul, opvækstområder for fiskeyngel mv. De forbedrede fysiske forhold i vandløbet vil resultere i en forbedret vandløbskvalitet med stor variation, hvilket vil være til gavn for fiskebestanden. Arkæologi Det er Viborg Stiftsmuseums vurdering, at der er risiko for forekomst af ukendte fortidsminder i området, der berøres af et eventuelt vådområdeprojekt. Museet skal derfor inddrages med eventuelle forundersøgelser i projektområdet før anlægsarbejder igangsættes. Økonomi Nedenfor er angivet et overslag over de forventede udgifter i forbindelse med gennemførelsen af projektforslaget. Udgiftsposter Kroner Forundersøgelse Detailprojektering Fastholdelsestilskud og erstatning Værditab på jord Anlægsudgifter FERV jordfordeling Kommunetimer og projektledelse Udgifter i alt Udgifter i forbindelse med realiseringen af projektet. Der kan endvidere være yderligere udgifter til flytning af et elektrodekabel, der er vigtigt for strømforsyningen mellem Norge og Danmark Dette afklares senere. Med en samlet omkostning på kr og en kvælstoffjernelse på kg/år bliver; Prisen på kvælstoffjernelsen kr. pr. kg kvælstof. Omkostningerne beregnet pr. kg. Kvælstof ligger over grænsen på 866 kr. pr. kg kvælstof, der er statens udmeldte nøgletal

8 Tidsplan Nedenfor er skitseret et forslag til en tidsplan for projektets gennemførelse. Ansøgning om midler til projektrealisering: Bevilling af midler til projektrealisering: Lodsejerforhandling: Myndighedsbehandling: Detailprojektering og udbudsmateriale: Anlægsarbejder: Aflevering og indvielse: maj 2013 aug aug aug aug aug jul.-aug sept.-okt nov Gørup-Gedsted Bæk på strækningen forbi sommerhusområdet ved Ålevænget.

Relaterede dokumenter

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.