Referat Handicaprådet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Handicaprådet"

Transkript

1 Referat Handicaprådet Mødedato: Mandag den 18. november 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:15 Sluttidspunkt: Kl. 11:15 Mødested: Bemærkninger: Medlemmer: Per Christensen (A) Morten Westergaard (C) Henrik Møller (A) Birgitte Ljunggreen Rasmussen (F) Søren Aarup (Områdeleder) Annie Andersen (DH) Jacob Svendsen (DH) Lene Fritzbøger Andersen (DH) Kurt Mortensen (DH) Ingrid Bürger (DH) Niels Fiil Hildebrandt (DH) Kirsten Fazio (DH) Katrine Vendelbo Dencker (O) Karsten Grubert Fraværende: Søren Aarup Katrine Vendelbo Dencker Karsten Grubert Rød 2, Prøvestenen Henrik Møller forlod mødet kl Jacob Svendsen forlod mødet kl Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Høring vedrørende fælleskommunal politisk vision og målsætninger for Sundhedsaftale III Handicaprådets erfaringer fra indeværende periode Orientering fra Granbohus - ledsagerordningen Handicapprisen Møder i Handicaprådet Kommende sager - status november Meddelelser og eventuelt...14 Bilagsliste...15

2 Handicaprådet Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Handicaprådet Indstilling Center for Politik og Organisation indstiller: At dagsordenen godkendes Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Søren Aarup, Jacob Svendsen, Katrine Vendelbo Dencker, Karsten Grubert Dagsordenen godkendt.

3 Handicaprådet Mødedato Side Høring vedrørende fælleskommunal politisk vision og målsætninger for Sundhedsaftale III Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/22240 Handicaprådet Oplæg om sundhedsaftale III somatik høring i kommunerne.pdf Oplæg om sundhedaftale III psykiatri høring i kommunerne.pdf Tidsplan og procesplan sundhedsaftalerne III høring i kommunerne.pdf Indledning/Baggrund Der skal inden udgangen af 2014 indgås en ny sundhedsaftale for perioden Regeringen har besluttet, at der fremover kun skal være én sundhedsaftale pr. region. Det betyder, at kommunerne i hovedstadsregionen har en fælles opgave i at indgå aftalen med regionen, ud fra fælles politiske visioner og målsætninger. Sundhedsaftalen bliver et slankere og mere politisk dokument med få, fælles mål, der afspejler den fælles vision mellem kommunerne og regionen. Det er ønsket, at sundhedsaftalen fremover bliver et mindre statisk dokument, der kan følge udviklingen på sundhedsområdet. Det betyder, at der eventuelt skal være mulighed for revision/justering af aftalen i aftaleperioden. Kommune Kontakt Rådets Embedsmandsudvalg for Sundhed har i dialog med kommuner politisk og administrativt udarbejdet udkast til kommunale visioner og målsætninger til brug for drøftelser med regionen om udformningen af Sundhedsaftale III. Udgangspunktet for vision og målsætninger er det fælleskommunale rammepapir Kommunernes fælles opgave udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Rammepapiret fastlægger en række fælles kommunale målsætninger for det somatiske område. Det forventes, at psykiatrien skal spille en central rolle i den nye sundhedsaftale på lige fod med det somatiske område, hvorfor der også arbejdes på at afklare fælleskommunal vision og målsætninger for dette område. Der arbejdes derfor indledningsvist i to spor, hvorfor der er vedlagt to notater med forslag til fælleskommunal vision og målsætninger på henholdsvis det somatiske og psykiatriske område. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes vision Tidlig indsats Helsingør kommunes Sundhedspolitik et fælles anliggende for hele kommunen KKR s notat kommunernes fælles opgave udvikling af det nære sundhedsvæsen Sagsfremstilling 1. Forslag til fælleskommunal vision og målsætninger for den somatiske del af sundhedsaftale III Vision

4 Handicaprådet Mødedato Side 4 Vi tager udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer Vi understøtter sammenhængende forløb i kommuner, almen praksis og region 1.2. Strategiske målsætninger Patientrettet forebyggelse allerede opstået sygdom skal håndteres, så der så vidt muligt ikke sker yderligere forværring Pleje og behandling skabe sammenhængende og effektive pleje- og behandlingsforløb for borgere der modtager indsatser på tværs af kommuner, almen praksis og regionen Rehabilitering og træning skabe sammenhængende indsatser af høj faglig kvalitet med henblik på rehabilitering til alle borgere der oplever nedsat funktionsevne som følge af sygdom. Samt bidrage til at sikre genoptræning til de borgere som har behov for det. 2. Forslag til fælleskommunal vision og målsætninger for den psykiatriske del af sundhedsaftale III 2.1. Vision Vi fremmer mental sundhed og recovery (Recovery handler om at opdage - eller genopdage - fornemmelsen af en personlig identitet, der ikke er knyttet til sygdom eller handicap) Vi understøtter sammenhængende forløb i kommuner, almen praksis og region 2.2. Strategiske målsætninger Tidlig indsats opdage psykisk sårbarhed i tide og sætte ind med den rette forebyggende indsats Støtte og behandling sikre implementering af de samarbejdsaftaler mellem region, almen praksis og kommunen, der allerede eksisterer, og tænke behandling og støtte på en ny måde Rehabilitering i samarbejdet mellem region, almen praksis og kommuner kan et fælles fokus på rehabilitering, fra begyndelsen og fastholdt gennem hele forløbet medvirke til at understøtte visionen om personlig recovery 3. Fælles strategisk målsætning for både den somatiske og psykiatriske del. Kvalitet og dokumentation fælles tværgående udviklingsområde mellem region, almen praksis og kommuner, som har relevans for alle dele af borgerens forløb. Kommune Kontakt Rådet anbefaler kommunerne politisk at drøfte visioner og målsætninger for sundhedsaftale III og give en tilbagemelding om, hvorvidt kommunen ser dem som et godt grundlag for det videre arbejde. Det er ønsket, at udkastene (vedlagt) behandles på politisk niveau i de enkelte kommuner med udgangspunkt i følgende spørgsmål. Kan kommunen tilslutte sig visionerne for henholdsvis somatik og psykiatri? Kan kommunen tilslutte sig de strategiske målsætninger for henholdsvis somatik og psykiatri? Har kommunen input til konkrete målsætninger for henholdsvis somatik og psykiatri? Fristen for tilbagemelding til Det fælleskommunale sundhedssekretariat er den 13. december

5 Handicaprådet Mødedato Side 5 Proces- og tidsplan for udarbejdelse af Sundhedsaftale III er vedlagt sagen. Forslag til konkrete målsætninger på det somatiske område vil blive præsenteret på udvalgsmødet. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring De fælleskommunale politiske visioner og målsætninger for Sundhedsaftale III er sendt i høring i følgende råd og fagudvalg: Socialudvalget Idræt- og Sundhedsudvalget Ældrerådet Handicaprådet Udsatterådet Indstilling Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab indstiller, 1. at der tages stilling til, om kommunen kan tilslutte sig visioner for henholdsvis somatik og psykiatri. 2. at der tages stilling til, om kommunen kan tilslutte sig de strategiske målsætninger for henholdsvis somatik og psykiatri. 3. at der tages stilling til, om der er input til konkrete målsætninger for henholdsvis somatik og psykiatri. Beslutninger Idræts- og Sundhedsudvalget den Ad 1-3 Sagen drøftet. Centret arbejder videre med forslag til høringssvar. Yderligere input fra udvalgets medlemmer sendes til Koordinator Ida Kock Møller. Sagen genoptages på mødet den 3. december Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Søren Aarup, Jacob Svendsen, Katrine Vendelbo Dencker, Karsten Grubert Handicaprådet har ingen bemærkninger.

6 Handicaprådet Mødedato Side Handicaprådets erfaringer fra indeværende periode Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/18637 Handicaprådet Indledning/Baggrund Handicaprådets funktionsperiode følger kommunalbestyrelsens, der afsluttes med udgangen af Det må forventes, at der i den kommende periode kommer et eller flere nye medlemmer af Handicaprådet. På den baggrund er der brug for, at Handicaprådet kigger tilbage på den snart forgangne periode med henblik på at identificere erfaringer og gode råd til det kommende Handicapråd. Retsgrundlag Retssikkerhedslovens 37a Bekendtgørelse nr. 722 vaf 19. juni 2013 om retssikkerhed og administration på det sociale område, kapitel 8. Vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område, pkt Sagsfremstilling Handicaprådets opgaver Handicaprådet skal rådgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og formidle synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap. Handicaprådet kan tage kontakt med andre med henblik på at få belyst særlige temaer. Kommunalbestyrelsen skal foretage høring af Handicaprådet over alle initiativer der har betydning for mennesker med handicap. Handicaprådet kan endelig tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse, og komme med forslag til politiske såvel som administrative initiativer. Handicaprådets indflydelse Målet for ethvert rådgivende organ må være at fremstå som en troværdig og konstruktiv samarbejdspartner. På den måde sikres størst mulig indflydelse. I sparetider må udfordringen være, at komme med konstruktive input til, hvor en eventuel besparelse gør mindst, henholdsvis mest, ondt, således at kommunalbestyrelsen har et velbelyst beslutningsgrundlag. I forhold til samarbejde med og information fra kommunens administration gælder det for Handicaprådet om, at være opmærksomme på såvel egne som medarbejdernes roller. Tidligere i sagen

7 Handicaprådet Mødedato Side 7 Sagen var forelagt Handicaprådet på mødet den 16. september 2013, og behandles på ny for eventuelle yderligere input. Indstilling Formanden indstiller: At Handicaprådet drøfter og sætter ord på oplevelser og erfaringer som Handicapråd, med henblik på at formulere nogle råd til det kommende Handicapråd. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Søren Aarup, Jacob Svendsen, Katrine Vendelbo Dencker, Karsten Grubert Handicaprådet skal være særligt opmærksom på, om en sag forelægges til orientering eller til høring. Handicaprådet opfordrer i den forbindelse til, at særligt høringssager forelægges af en sagsbehandler. Handicaprådet anbefaler, at det nuværende antal medlemmer fastholdes. Handicaprådet opfordrer til, at de udpegede medlemmer prioriterer deltagelse i rådets møder. Det kommende Handicapråd opfordres til at medvirke til at finde en bedre måde at indgå i budgetprocessen. Handicaprådet opfordrer til at gennemføre et debatmøde mellem Handicaprådet og øvrige byrådspolitikere f.eks. hvert halve år.

8 Handicaprådet Mødedato Side Orientering fra Granbohus - ledsagerordningen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Handicaprådet Indledning/Baggrund Handicaprådet har inviteret to medarbejdere fra Granbohus til at fortælle om administration af og erfaringer med ledsageordningen. Sagsfremstilling To medarbejdere fra Granbohus deltager i mødet og fortæller om ledsageordningen. Indstilling Center for Politik og Organisation indstiller: At Handicaprådet orienteres. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Søren Aarup, Jacob Svendsen, Katrine Vendelbo Dencker, Karsten Grubert Orientering foretaget af to medarbejdere fra Granbohus. Martin Jeppesen, koordinator, og Anne Yde, koordinator, med primært administrativt arbejde. Orienteringspjece omdelt til orientering. Handicaprådet udtrykker stor tilfredshed med orienteringen og medarbejdernes tilgang.

9 Handicaprådet Mødedato Side Handicapprisen 2013 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/17534 Handicaprådet Indledning/Baggrund Der er foretaget en vurdering af de indstillede kandidater til modtagelse af Helsingør Kommunes Handicappris På mødet fremlægges kandidater og der gøres rede for udvælgelsesgruppens vurdering i forhold til valg af modtager og baggrunden herfor. Der skal aftales nærmere om overrækkelsesmåden. Retsgrundlag Beslutning i Økonomiudvalget den 28. september Sagsfremstilling Der redegøres for de indstillede på mødet. Indstilling Center for Politik og Organisation indstiller: At Handicaprådet beslutter, hvem der skal modtage Helsingør Kommunes Handicappris 2013, og aftaler nærmere om overrækkelsesmåden. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Søren Aarup, Jacob Svendsen, Katrine Vendelbo Dencker, Karsten Grubert Handicaprådet besluttede, hvem der skal modtage Helsingør Kommunes Handicappris Handicaprådet drøftede overrækkelsesmåden.

10 Handicaprådet Mødedato Side Møder i Handicaprådet 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/23724 Handicaprådet Indledning/Baggrund Af praktiske hensyn skal de to første møder i Handicaprådet i 2014 fastlægges allerede nu. Retsgrundlag Handicaprådets forretningsorden, 2, hvorefter det siddende råd fungerer, indtil nye medlemmer er udpeget. Sagsfremstilling Det foreslås, at fastlægge et ordinært møde i Handicaprådet mandag den 27. januar 2014, og et muligt høringsmøde mandag den 24. februar Efterfølgende møder besluttes af det kommende Handicapråd. Indstilling Center for Politik og Organisation indstiller: At Handicaprådet beslutter tidspunktet for ét ordinært møde i januar 2014 og ét muligt høringsmøde i februar Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Søren Aarup, Jacob Svendsen, Katrine Vendelbo Dencker, Karsten Grubert Der afholdes ordinært møde i Handicaprådet mandag den 27. januar 2014 kl Der fastlægges et muligt høringsmøde i Handicaprådet mandag den 24. februar kl

11 Handicaprådet Mødedato Side Kommende sager - status november 2013 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/19390 Handicaprådet Sagsfremstilling Følgende sager er noteret til behandling på kommende møder i Handicaprådet: Deltagelse i dialogen om det specialiserede socialområde på baggrund af et oplæg fra arbejdsgruppen, herunder orientering om fordelingen af udgifterne og forklaring på gennemsnitstallene. Oplæg med information om anvendelsen af velfærdsteknologi på andre områder, end ældreområdet. Baggrunden er et ønske fra Handicaprådet om at have fokus på bredere anvendelse af velfærdsteknologiske muligheder. Handicaprådet opfordrer til en temadag om opgavereformen. Orientering fra Center for Dagtilbud og Skoler om specialpædagogisk støtte til børn med fysisk handicap og/eller kommunikationshandicap. Centerchef Jesper Daugaard er inviteret. Orientering om konsekvenserne af det nye socialtilsyn, når dette er i gang, efter 1. januar Tilgængeligheden på Søfartsmuseeet i forbindelse med en rundvisning. Indstilling Center for Politik og Organisation indstiller: At Handicaprådet gennemgår de noterede sager med særligt fokus på opdatering og muligheder/tidspunkter for sagens behandling og At Handicaprådet fremsætter ønsker og forslag til behandling af spørgsmål på kommende møder. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Søren Aarup, Jacob Svendsen, Katrine Vendelbo Dencker, Karsten Grubert Handicaprådet gennemgik de noterede sager, og havde følgende bemærkninger: Ad punktet om dialogen om det specialiserede socialområde: Handicaprådet retter henvendelse til Socialudvalget med henblik på oplysning om sagen. Jacob Svendsen udarbejder udkast til henvendelsen. Ad punktet om velfærdsteknologi: Det overvejes, hvorfra der kan skaffes viden og vision om emnet. Handicaprådet opfordrer til at overveje mulighederne for en messe eller lignende, i samarbejde med andre kommuner og de respektive handicapråd. Ad opfordringen til en temadag om opgavereformen: Handicaprådet retter henvendelse til

12 Handicaprådet Mødedato Side 12 Socialudvalget med henblik på en drøftelse af muligheder for gennemførelse. Jacob Svendsen udarbejder udkast til henvendelsen. Handicaprådet havde følgende tilføjelser: Kommunens inklusionsstrategi har ikke været forelagt Handicaprådet. Handicaprådet ønsker en gennemgang af inklusionsstrategien. Der tages kontakt til Center for Dagtilbud og Skoler.

13 Handicaprådet Mødedato Side Meddelelser og eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Handicaprådet Sagsfremstilling Meddelelser Modtaget post: ISAAC (International Society og Argumentative and Alternative Communication har sendt en rapport, Mennesker med komplekse kommunikationsbehov. en analyse af tilbud og barrierer for indsatsen på området. Se en elektronisk version her. Orientering fra deltagere om mødet med Movia omkring Flex-tur den 17. september 2013 Eventuelt Afslutnings/julemiddag for Handicaprådet foreslås planlagt til den 9. december 2013, hvor der er et allerede planlagt høringsmøde. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Søren Aarup, Jacob Svendsen, Katrine Vendelbo Dencker, Karsten Grubert Handicaprådets høringsmøde den 9. december 2013 afvikles kl. ca med efterfølgende afslutningsmiddag.

14 Handicaprådet Mødedato Side 14 Bilagsliste 2. Høring vedrørende fælleskommunal politisk vision og målsætninger for Sundhedsaftale III 1. Oplæg om sundhedsaftale III somatik høring i kommunerne.pdf (103810/13) 2. Oplæg om sundhedaftale III psykiatri høring i kommunerne.pdf (103808/13) 3. Tidsplan og procesplan sundhedsaftalerne III høring i kommunerne.pdf (103835/13)

15 Bilag: 2.1. Oplæg om sundhedsaftale III somatik høring i kommunerne.pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 18. november Kl. 8:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

16 Det fælleskommunale sundhedssekretariat - Hovedstaden Dato: 30. september 2013 Oplæg vedr. sundhedsaftale III - somatik 1. Baggrund og proces Mange borgere har sygdomsforløb, der både kræver indsatser i kommuner, hos praktiserende læge og på hospital. Et velfungerende samarbejde mellem kommuner, praksissektoren og regioner er med til at understøtte, at borgeren får en positiv oplevelse af sit forløb og i sidste ende bliver rask eller understøttes i at leve med sin sygdom. Sundhedsaftalen, som dette notat vedrører, er et redskab til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i forløb, der går på tværs af sektorer. Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som forventes at blive større i fremtiden. Den løbende faglige udvikling på sundhedsområdet med kortere indlæggelser og øget ambulant behandling, giver en større rolle til det nære sundhedsvæsen. I denne udvikling er det afgørende, at kommunerne i fællesskab, og sammen med regionen og almen praksis, finder fælles løsninger. De gældende sundhedsaftaler, som er indgået mellem regionsråd og kommunalbestyrelser, udløber ved udgangen af 2014, hvorfor der skal indgås en ny sundhedsaftale for perioden Regeringen har besluttet, at der fremover kun skal være én sundhedsaftale pr. region. Det betyder, at kommunerne i Region Hovedstaden skal indgå én sundhedsaftale med Region Hovedstaden fremfor, at hver enkelt kommune har individuelle forhandlinger med regionen. Endvidere er det som noget nyt udmeldt fra regeringen, at almen praksis i højere grad skal være forpligtet af sundhedsaftalen. De øvrige rammer beskrives i bekendtgørelse og vejledning for sundhedsaftalerne og sundhedskoordinationsudvalgene, som er under revision og forventes færdig ultimo I forbindelse med forberedelsen af sundhedsaftale III er der i kommunalt regi igangsat en proces for udarbejdelse af et stærkt fælleskommunalt oplæg med en vision for sundhedsaftalen. I den proces er der afsat tid til lokale drøftelser i den enkelte kommune og i klyngerne for at sikre forankring og ejerskab til oplægget og i sidste ende den endelige aftale. I september 2014 har der været afholdt et administrativt og et politisk dialogmøde, hvor der er givet input til en fælleskommunal vision og målsætninger for sundhedsaftale III. Derudover er der et naturligt afsæt i det fælleskommunale fælles ramme- og målsætningspapir Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen, som de 29 kommuner i Region Hovedstaden alle har godkendt. Papiret rummer dog kun indsatser på det somatiske område. Da sundhedsaftalen omhandler både det somatiske og psykiatriske område, er der endvidere arbejdet med et bud på fælleskommunalt oplæg til psykiatriområdet i sundhedsaftale III. Oplæggene til sundhedsaftale III om hhv. det somatiske og psykiatriske område er beskrevet i to særskilte notater, men spiller naturligvis tæt sammen. På baggrund af det fælleskommunale rammepapir og de to dialogmøder er der i dette notat beskrevet forslag til vision og målsætninger. Notatet behandles i Embedsmandsudvalget for Sundhed, K29 og KKR forud for høringsrunden i kommunerne.

17 2. En fælleskommunal vision for den somatiske del af sundhedsaftale III I boksen neden for ses forslaget til fælleskommunal vision for den somatiske del af sundhedsaftale III. Herefter udfoldes elementerne i visionen. Forslag til fælleskommunal vision for somatik Vi tager udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer Vi understøtter sammenhængende forløb i kommuner, almen praksis og region Sundhedsindsatserne i kommuner, almen praksis og region er til for borgeren. Formålet med indsatserne er, at borgeren bliver rask eller understøttes i at leve med sin sygdom. Dette fordrer, at sundhedsaftalens parter ikke kun kigger snævert på borgerens sygdom, men også tager udgangspunkt i borgerens samlede ressourcer og behov, med henblik på at give borgeren den rette indsats. Samtidig fordrer det, at alle forløb tilrettelægges i dialog med borgeren og dermed medvirker til at borgeren får de bedste muligheder for at deltage aktivt og tage ejerskab i eget forløb. Med udgangspunkt i en rehabiliteringstankegang skal der fokuseres på at give borgere med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse. Sundhedsaftalen skal være med til at understøtte, at den enkelte borger er eller bliver herre i eget liv. Heri ligger at borgeren skal støttes til at bringe egne ressourcer i spil og så vidt muligt tage aktivt medansvar og ejerskab i eget forløb. Et vigtigt element heri kan være inddragelse af borgerens netværk og frivillige/civilsamfund. Det tværsektorielle samarbejde i sundhedstrekanten er omfattende og komplekst, og det er fortsat en fælles udfordring for sundhedsaftalens parter at skabe et velfungerende tværsektorielt samarbejde. Et vigtigt element i at understøtte borgeren som aktiv aktør i eget forløb er at sikre et sammenhængende forløb, hvor overgange opleves som sømløse. For at opnå dette skal der afprøves nye samarbejdsmodeller der sikrer at samarbejdsmuligheder udfoldes og udnyttes bedst muligt. Derudover skal der fortsat være fokus på at indgå klare aftaler mellem region, almen praksis og kommuner om hvem der bidrager med hvad og hvornår i den konkrete opgaveløsning, samt følge op på implementering af aftalerne. Et velfungerende tværsektorielt samarbejde kræver, at parterne nemt kan kommunikere om borgerens forløb og udveksle de rette oplysninger. Derfor er velfungerende sundheds-it afgørende for at det tværsektorielle samarbejde kan lykkes. I takt med at opgaverne i det nære sundhedsvæsen bliver flere og mere specialiserede, kræver en velfungerende opgaveløsning et stærkt fokus på en høj og ensartet kvalitet, bl.a. i form af opbygning af de rette tilbud og de rette kompetencer. Det vil være nødvendigt at kommunerne fremover i langt større grad samarbejder med hinanden med henblik på at opnå rette volumen og et stærkt fagligt kompetenceniveau. Kommunerne skal forpligte sig som kompetent og ansvarlig samarbejdspartner. 3. Strategiske målsætninger Under visionen er formuleret fire strategiske målsætninger, der skal bidrage til at operationalisere visionen. De strategiske målsætninger er hhv. forebyggelse, pleje og behandling, rehabilitering og træning samt nogle tværgående målsætninger om kvalitet og dokumentation. De første tre strategiske målsætninger kan være tidsmæssigt forbundne i et forløb, men de kan ofte med fordel 2

18 foregå samtidigt. Særligt skal en rehabiliterende tænkning og indsats så vidt muligt indgår som et vigtigt element i alle faser af et forløb. Figuren på næste side viser et billede af forslaget til vision og målsætninger for det somatiske område i sundhedsaftale III. De konkrete målsætninger, der er indskrevet under de strategiske målsætninger er eksempler på, hvilke konkrete målsætninger der kan formuleres under de strategiske målsætninger. De er på nuværende tidspunkt alene taget med for at illustrere mulighederne, og er ikke udtømmende. Endvidere gælder det for flere af de konkrete målsætninger, at de vil påvirke andre strategiske målsætninger end det de er skrevet under. Figur 1: Fælleskommunal vision og målsætninger i sundhedsaftale III - somatik Vision Vi tager udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer Vi understøtter sammenhængende forløb i kommuner, almen praksis og region Strategiske målsætninger Forebyggelse Pleje og behandling Kvalitet og dokumentation Rehabilitering og træning Konkrete målsætninger Bedre forebyggelse hos børn: - Samarbejde mellem kommunerens sundhedspleje, socialområde og almen praksis om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Forbedret henvisning: - Samarbejde med almen praksis omkring henvisning til kommunale forebyggelsestilbud, særligt i forhold til misbrugere og sårbare borgere Telesundhed: - Fortsat udvikling og anvendelse af telesundhedsløsninger Nye samarbejdsmodeller: - Udvikling af nye samarbejdsmodeller i forhold til hurtig udredning, fx ved tværsektorielle undredningsenheder, forbedret adgang til lægefaglig rådgivning, fx "hotline" eller flere akutte ambulanttider Kronikere: - Implementering af forløbsprogrammer Kompetenceløft: - Fælles kompetenceudvikling på tværs af sektorer (fælles sprog) Borgerinddragelse: - Afprøvning af modeller for øget inddragelse af borgerens netværk 3.1. Forebyggelse Sundhedsaftalen skal understøtte et fortsat fokus på patientrettet forebyggelse. Allerede opstået sygdom skal håndteres, så der så vidt muligt ikke sker yderligere forværring. Kommunerne har ansvaret for at udbyde konkrete sundhedsfremme- og forebyggelsestilbud til borgerne. Tilbuddene fastlægges blandt andet i forlængelse af de kommunale sundhedsprofiler der 3

19 beskriver hvilke særlige sundhedsudfordringer der bør fokuseres på. Hospitaler og almen praksis har en meget vigtig rolle i forhold til at henvise patienter til kommunernes forebyggelsestilbud, et samarbejde der med fordel kan udvikles yderligere i sundhedsaftalen. Dette kræver at der er opmærksomhed på at opspore og afdække behov for forebyggelsesindsatser hos borgeren, samt kendskab til kommunernes tilbud (via sundhed.dk). Det er en fælles udfordring at sikre at forebyggelsestilbud bliver gjort tilgængelige for alle borgere og særligt at understøtte, at de borgere der har størst behov for forebyggelsestilbud, modtager dem. Dette kan eksempelvis være borgere med kroniske lidelser, borgere med misbrug og socialt udsatte borgere. Der er ligeledes behov for at fokusere særligt på samarbejdet omkring indsatser for børn og unge samt gravide, herunder eksempelvis udvikling af samarbejdet mellem kommunernes sundhedspleje, socialområde og almen praksis omkring forebyggende sundhedsordninger for børn og unge, samt udvikling af samarbejdet mellem almen praksis, fødeafdelinger og kommunernes sundhedspleje/socialforvaltning omkring implementering af svangre-anbefalingerne. Sundhedsindsatserne i kommune, region og almen praksis er til for alle borgere, men der er stor forskel på hvor meget forskellige borgergrupper bruger sundhedsindsatserne. Sundhedsaftalens parter skal derfor i fællesskab skabe helhedsorienterede og differentierede sundhedstilbud der tilgodeser særlige behov og sikrer, at alle borgere modtager den rette indsats og behandling, der hvor det giver mest mening, med henblik på at fremme lighed i sundhed. Ulighed i adgang til sundhedsvæsnet kan være med til at fremme lighed i sundhed Pleje og behandling Sundhedsaftalen skal bidrage til at skabe sammenhængende og effektive pleje- og behandlingsforløb for borgere der modtager indsatser på tværs af kommuner, almen praksis og regionen. I takt med at hospitalerne i stigende grad omlægger til ambulant behandling og reducerer antallet af dage borgerne er indlagt, stilles der øgede krav til den kommunale indsats og opdages nye perspektiver i samarbejdet om det nære sundhedsvæsen. Derfor bliver kommuner, region og almen praksis udfordret på i fællesskab at forebygge, at borgerne kommer på hospitalet. Når en borger er indlagt, skal der i fællesskab aftales smidige og veltilrettelagte forløb der sikrer at borgeren ikke bliver kastebold mellem afdelinger, områder eller sektorer. Endelig skal der i fællesskab aftales gode udskrivningsforløb der i videst muligt omfang sikrer, at borgere ikke ligger på hospitalet efter de er færdigbehandlede og ikke bliver genindlagt. Det er aftalt mellem regeringen, KL og Danske Regioner 1, at kommuner og regioner opstiller fælles målsætninger for den patientrettede forebyggelsesindsats med udgangspunkt i indikatorer for uhensigtsmæssige genindlæggelser, forebyggelige indlæggelser, uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser og færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene. Derudover har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en række indikatorer, hvormed sundhedsaftalens parter kan måle hvordan dette samarbejde fungerer og det er dermed muligt at sætte konkrete mål for samarbejdet Med henblik på at løfte kvaliteten i opgavevaretagelsen og sikre at borgerens samlede situation bliver omdrejningspunktet for indsatserne, skal der dels arbejdes ud fra en ressourceunderstøttede og rehabiliterende tilgang til borgerne hos alle tre aktører, dels udvikles og afprøves nye samarbejdsmodeller. Dette kan eksempelvis ske gennem indgåelse af partnerskaber, herunder 1 Jf. Aftale om regionernes og kommunernes økonomi for

20 shared care og integrated care modeller, hvor parterne bidrager i en samtidig indsats som ligeværdige aktører. Eksempler på mulige fokusområder kunne være akutindsatsen, eksempelvis omkring forebyggelse af indlæggelser (fx ved tværsektorielle akutteams), hurtig udredning (fx tværsektorielle udredningsenheder) og forbedret adgang til lægefaglig rådgivning. Der vil desuden være behov for at udvikle et tættere samarbejde mellem kommuner og almen praksis på en række områder, herunder i forhold til opfølgende hjemmebesøg som en del af udmøntningen af handlingsplan for den ældre medicinske patient. Velfungerende og effektive forløb understreger ligeledes et behov for forventningsafstemning og præcise aftaler, der fastlægger ansvarsområder, handlemuligheder og handleforpligtelser, og som sikrer fokus på sammenhæng og sømløse overgange. Herunder skal der følges op på implementeringen af allerede indgåede aftaler, herunder eksempelvis i relation til kommunikationsaftalen for indlæggelser og udskrivninger Rehabilitering og træning Kommuner, almen praksis og region skal samarbejde om at tilbyde sammenhængende indsatser af høj faglig kvalitet med henblik på rehabilitering til alle borgere der oplever nedsat funktionsevne som følge af sygdom. Herunder skal sundhedsaftalen bl.a. bidrage til at sikre genoptræning til borgere med behov herfor. Sundhedsaftalen skal være med til at understøtte, at den enkelte borger bliver i stand til at leve bedst muligt med sin sygdom og støttes i at bringe egne ressourcer i spil og tage ansvar for at håndtere sygdommen. Et vigtigt understøttende element kan være inddragelse af netværk, herunder pårørende, og frivillige/civilsamfund, og sundhedsaftalens parter kan udvikle og afprøve modeller for denne inddragelse. Borgere med komplekse problemstillinger eller behov for multidisciplinære rehabiliteringsindsatser, herunder særligt borgere med kroniske lidelser og ældre medicinske patienter, skal tilbydes en sammenhængende indsats med henblik på at forbedre funktionsevnen. Målgruppen vil ofte have behov for både behandlende og forebyggende indsatser parallelt med eller som en del af den rehabiliterende indsats. Det understreger den fælles tværsektorielle udfordring i at skabe sammenhæng og kontinuitet i det enkelte forløb. Kommuner, almen praksis og region skal samarbejde omkring udredning af funktionsevne og afklaring af rehabiliteringsbehov- og potentiale. Et vigtigt udgangspunkt for et velfungerende tværsektorielt samarbejde på dette område er at skabe et fælles sprog, tankesæt og handlemuligheder i relation til et rehabiliterende perspektiv på borgeren, herunder fx udvikling af fælles stratificeringsmodeller. Mere end hver tredje borger i Region Hovedstaden lever med en eller flere kroniske lidelser 2. Der er derfor behov for fortsat fælles opmærksomhed på implementering af forløbsprogrammerne for borgere med kroniske lidelser, herunder velfungerende henvisning og fælles videreudvikling af forløbsprogrammerne i relation til multisyge borgere og/eller en tværdiagnostisk tilgang. Herudover er der behov for videreudvikling af samarbejdet mellem almen praksis og kommunernes sundheds-, beskæftigelses- og socialområder omkring en samlet rehabiliterende indsats for borgere med kroniske lidelser, herunder psykiske lidelser, mulitsygdom, borgere med skadeligt alkoholforbrug og 2 Region Hovedstaden, Kroniske sygdomme forekomst af kroniske sygdomme,

21 / eller stofmisbrug samt socialt udsatte borgere, særligt i forhold til samarbejder der sigter mod at fastholde borgere med kroniske lidelser i arbejde eller sikre tilbagevenden til arbejde Kvalitet og dokumentation Kvalitet og dokumentation er et bud på et fælles tværgående udviklingsområde mellem region, almen praksis og kommuner, som har relevans for alle dele af borgerens forløb. Udviklingsområdet spænder fra udvikling af faglige evidensbaserede og omkostningseffektive metoder, til digital understøttelse af konkrete arbejdsgange i forbindelse med sektorskift. Sundhedsaftalens parter skal forpligte hinanden på i fællesskab at sikre effektive indsatser af høj faglig kvalitet. Et højt kompetenceniveau på tværs af sektorer, fx opnået ved indsatser som fælles skolebænk, er en forudsætning for et højt kvalitetsniveau i den enkelte sundhedsindsats. Kommunerne er det naturlige udgangspunkt for løsningen af en lang række opgaver på sundhedsområdet, da det er her borgerne har deres hverdag og opgaveløsningen kan ses i tæt sammenhæng med de øvrige velfærdsområder. Dermed kan opgaven løses på laveste effektive omkostningsniveau (LEON) og tæt på borgerens nærmiljø. Med henblik på at understøtte den nære opgaveløsning skal region og kommuner i fællesskab videreudvikle og anvende telesundhedsløsninger. Derudover er velfungerende sundheds-it, herunder Fælles Medicinkort, MedCom standarder mm., afgørende for et tværsektorielt samarbejde af høj kvalitet, hvor parterne nemt kan kommunikere og udveksle de rette oplysninger. Der er fortsat stort behov for viden og evidens omkring hvilke indsatser og samarbejder på sundhedsområdet der er effektive. Sundhedsaftalen skal danne grundlag for opsamling af viden og parterne skal forpligte hinanden på at de indsatser der igangsættes under sundhedsaftalen dokumenteres og effektevalueres. 6

22 Bilag: 2.2. Oplæg om sundhedaftale III psykiatri høring i kommunerne.pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 18. november Kl. 8:15 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

23 Det fælleskommunale sundhedssekretariat - Hovedstaden Dato: 30. september 2013 Oplæg vedr. sundhedsaftale III - psykiatri 1. Baggrund og proces Mange borgere har sygdomsforløb, der både kræver indsatser i kommuner, hos praktiserende læge og på hospital. Et velfungerende samarbejde mellem kommuner, praksissektor og region er med til at understøtte, at borgeren får en positiv oplevelse af sit forløb og i sidste ende bliver rask eller understøttes i at leve med sin sygdom. Sundhedsaftalen, som dette notat vedrører, er et redskab til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i forløb, der går på tværs af sektorer. Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som forventes at blive større i fremtiden. Den løbende faglige udvikling på sundhedsområdet med kortere indlæggelser og øget ambulant behandling giver en større rolle til det nære sundhedsvæsen. I denne udvikling er det afgørende at kommunerne i fællesskab, og sammen med regionen og almen praksis, finder fælles løsninger. De gældende sundhedsaftaler, som er indgået mellem regionsråd og kommunalbestyrelser, udløber ved udgangen af 2014, hvorfor der skal indgås en ny sundhedsaftale for perioden Regeringen har besluttet, at der fremover kun skal være én sundhedsaftale pr. region. Det betyder, at kommunerne i Region Hovedstaden skal indgå én sundhedsaftale med Region Hovedstaden fremfor, at hver enkelt kommune har individuelle forhandlinger med regionen. Endvidere er det som noget nyt udmeldt fra regeringen, at almen praksis i højere grad skal være forpligtet af sundhedsaftalen. De øvrige rammer beskrives i bekendtgørelse og vejledning for sundhedsaftalerne og sundhedskoordinationsudvalgene, som er under revision og forventes færdig ultimo I forbindelse med forberedelsen af sundhedsaftale III er der i kommunalt regi igangsat en proces for udarbejdelse af et stærkt fælleskommunalt oplæg med en vision for sundhedsaftalen. I den proces er der afsat tid til lokale drøftelser i den enkelte kommune og i klyngerne for at sikre forankring og ejerskab til oplægget og i sidste ende den endelige aftale. I september 2014 har der været afholdt et administrativt og et politisk dialogmøde, hvor der er givet input til en fælleskommunal vision og målsætninger for sundhedsaftale III. Derudover er der et naturligt afsæt i det fælleskommunale fælles ramme- og målsætningspapir Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen, som de 29 kommuner i Region Hovedstaden alle har godkendt. Papiret rummer dog kun indsatser på det somatiske område. Da sundhedsaftalen omhandler både det somatiske og psykiatriske område, er der endvidere arbejdet med et bud på fælleskommunalt oplæg til psykiatriområdet i sundhedsaftale III 1. Oplæggene til sundhedsaftale III om hhv. det somatiske og psykiatriske område er beskrevet i to særskilte notater, men spiller naturligvis tæt sammen. 1 På psykiatriområdet er der endvidere i regi af rammeaftalen på det specialiserede socialområde igangsat en kortlægning af sammenhængende forløb mellem social- og behandlingspsykiatrien, hvilket skal munde ud i nogle anbefalinger ultimo Arbejdet på socialområdet og sundhedsområdet i regi af KKR skal naturligvis koordineres og spille sammen.

24 På baggrund af det fælleskommunale rammepapir og de to dialogmøder er der i dette notat beskrevet forslag til vision og målsætninger. Notatet behandles i Embedsmandsudvalget for Sundhed, K29 og KKR forud for høringsrunden i kommunerne. 2. En fælleskommunal vision for psykiatri i sundhedsaftale III I dette afsnit beskrives først kort opgavefordelingen på psykiatriområdet, hvorefter der formuleres et bud på en fælleskommunal vision for psykiatriområdet i sundhedsaftale III. Opgavefordeling på psykiatriområdet Ansvaret for borgere med psykiske lidelser er delt mellem regioner og kommuner. Regionerne har ansvaret for den behandlende psykiatri, dvs. både psykiatrisk behandling under indlæggelse og i ambulant regi (herunder lokal- og distriktspsykiatri). Derudover har regionerne ansvaret for praksissektoren, herunder alment praktiserende læger, praktiserende psykiatere og børne og ungdomspsykiatere samt praktiserende psykologer. Kommunernes opgaver for borgere med psykiske lidelser ligger i flere forskellige forvaltninger (sundhed, social, folkeskole, beskæftigelse mv.) og vedrører bl.a. støtte-kontaktperson, bostøtte og bosteder, forebyggelse og sundhedsfremme, hjemmesygepleje, alkohol- og stofmisbrugsbehandling, Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) i folkeskolen samt beskæftigelsesindsatsen. Den brede opgavevifte giver kommunerne et godt grundlag for i samarbejde med regionen at yde en indsats, der favner hele borgerens situation. Eksempler på den kommunale indsats: Den 10-årige dreng med psykiske problemer kunne eksempelvis modtage en indsats i regi af PPR, fx vejledning om inklusion i det almene undervisningsmiljø og evt. henvisning til udredning i den regionale børne- og ungdomspsykiatri + støtte til familien fra socialforvaltningen Den 37-årige kvinde med depression kunne modtage kommunale indsatser som sker i regi af jobcenteret med henblik på fastholdelse i arbejde i samarbejde med almen praksis, som varetager behandlingen og evt. kommunale sundhedsfremmende tilbud. Den 43-årige mand med en dom til behandling og et samtidigt misbrug bor på et kommunalt bosted og modtager ambulant behandling i den regionale psykiatri. Kommunen forsøger samtidig at motivere ham til at gå i et kommunalt misbrugsbehandlingstilbud. Manden modtager flere forskellige slags medicin som administreres på bostedet og som er udskrevet af almen praksis og psykiater. Forslag til fælleskommunal vision for psykiatri I boksen neden for ses forslaget til fælleskommunal vision for psykiatri i sundhedsaftale III. Herefter udfoldes elementerne i visionen. Forslag til fælleskommunal vision for psykiatri Vi fremmer mental sundhed og recovery Vi understøtter sammenhængende forløb i kommuner, almen praksis og region Mange danskere bliver ramt af en psykisk lidelse procent af danskerne skønnes på et givet tidspunkt at lide af en psykisk lidelse i varierende grad. Selvom mange danskere rammes af en psykisk lidelse er det heldigvis muligt for langt de fleste at komme sig (recover). Selv efter alvorlige 2

25 psykiske lidelser kommer 25 pct. sig helt, hvilket vil sige, at de ikke længere har symptomer og har genvundet deres funktionsniveau og 35 pct. kommer sig delvist, det vil sige at de stadig har symptomer, men at de ikke er hindring for et socialt liv 2. Der er således en stigende viden om og erkendelse af, at der er håb for alle, som rammes af en psykisk lidelse. Dette er medvirkende til, at både regioner og kommuner i stigende grad forsøger at tilrettelægge indsatsen med udgangspunkt i det enkelte menneskes ressourcer, i stedet for dets begrænsninger altså med fokus på inddragelse i eget forløb og personlig recovery. At få inddragelse og håbet om recovery til at gennemsyre indsatsen, kan ses som en fælles udfordring og måske også en fælles vision for både region og kommuner. Heri ligger også et helhedssyn på borgerens samlede situation. Kommunerne har også en væsentlig rolle i den tidlige indsats, inden sygdom og recovery overhovedet er på tale. Her kan understøttelse af borgernes mentale sundhed ses som et væsentligt element i en fælleskommunal vision måske især for børn og unge, hvor kommunerne har en god mulighed for at fremme trivsel og håndtere eventuelle psykiske problemer tidligt. Derfor foreslås visionen ikke kun at omhandle recovery, men også mental sundhed. Endeligt foreslås det sammenhængende forløb i kommuner, almen praksis og region at være en del af den fælleskommunale vision for sundhedsaftale III. Sammenhæng i indsatsen er væsentligt for de borgere, som har forløb på tværs af sektorer, dvs. borgere som netop er målgruppe for sundhedsaftalen. På trods af mange bestræbelser viser undersøgelser af patienters oplevelser i psykiatrien, at overgange og sammenhæng mellem regional psykiatri, praksissektor og kommuner ikke altid fungerer tilfredsstillende 3. Sammenhæng har også en rolle i forhold til kvaliteten i den behandling og støtte der gives, ligesom det har en betydning for effektiviteten af indsatsen.. Visionen om sammenhæng er i sundhedsaftale III naturligvis møntet på det tværsektorielle samarbejde. Men visionen kan også ses som vision for det interne kommunale samarbejde både internt i kommunen mellem forvaltninger og til en vis grad mellem kommuner. Skal visionen om et godt tværsektorielt samarbejde understøttes, kræver det, at kommunerne forpligter sig som kompetent og ansvarlig samarbejdspartner. 3. Strategiske målsætninger Under visionen er formuleret fire strategiske målsætninger, der skal bidrage til at operationalisere visionen. De strategiske målsætninger er hhv. tidlig indsats, støtte og behandling, rehabilitering samt dokumentation og metodeudvikling, som en tværgående målsætning. De første tre strategiske målsætninger kan være tidsmæssigt forbundne i et forløb, men de kan ofte med fordel foregå samtidigt. Særligt skal en rehabiliterende tænkning og indsats så vidt muligt indgår som et vigtigt element i alle faser af et forløb. Figuren på næste side viser et billede af forslaget til vision og målsætninger for psykiatriområdet i sundhedsaftale III. De konkrete målsætninger, der er indskrevet under de strategiske målsætninger er eksempler på konkrete målsætninger. De er på nuværende tidspunkt alene taget med for at illustrere mulighederne, men er ikke udtømmende. Endvidere gælder det for flere af de konkrete målsætninger, at de vil påvirke flere strategiske målsætninger end den de er skrevet under. 2 Alain Topor (2002) 3 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling: LUP Psykiatri

26 Figur 1: Fælleskommunal vision og målsætninger i sundhedsaftale III - psykiatri Vision Vi fremmer mental sundhed og recovery Vi understøtter sammenhængende forløb i kommuner, almen praksis og region Strategiske målsætninger Tidlig indsats Støtte og behandling Dokumentation og metodeudvikling Rehabilitering Konkrete målsætninger Bedre mental sundhed for børn og unge: - PPR-indsats (samarbejde om henvisninger til B&Upsyk.) - fokus på børn som pårørende til psykisk syge - partnerskaber med civilsamfundet (ex Headspace) Tidlig indsats for voksne: - styrket indsats i jobcentre i samarbejde med almen praksis og region (opsporing + job som en del af behandling) Nye samarbejdsmodeller: - integrated care mellem regional psykiatri, praksissektor og kommune Klare snitflader: - afklaring af hvad regioner og kommuner kan forvente af hinanden (hurtigere udredning, de rette tilbud i kommunen med rådgivning fra regionen - aktuttilbud?) - samarbejdsaftaler om fast medicingennemgang + samarbejde mellem almen praksis og bosteder Færre tilbagefald/et så almindeligt liv som muligt: - udarbejdelse af og implementering af forløbsprogrammer - systematisk inddragelse af patienter og pårørende - fælles brug af velfærdsteknologi 3.1. Tidlig indsats I kommunerne er der et stort potentiale for at opdage psykisk sårbarhed i tide og sætte ind med den rette forebyggende indsats. Dermed kan visionen om mental sundhed for borgerne understøttes og forværring af psykiske vanskeligheder kan reduceres. Tidlig indsats er bl.a. væsentlig for kommunerne, fordi psykiske lidelser er forbundet med stor risiko for at falde ud af uddannelse og arbejdsmarked. Vigtige samarbejdspartnere i forhold til udredning og behandling af børn og unge med psykiske vanskeligheder er den regionale børne- og ungdomspsykiatri samt almen praksis. Her ligger en fælles udfordring i, at efterspørgslen efter hjælp er stigende. I perioden er antallet af børn og unge, som ses i Region Hovedstadens børne- og ungdomspsykiatri steget med 152 pct. 4. I samme periode er der tilført betydelige af midler fra centralt hold og regionen har nedbragt ventetiden til børne- og ungdomspsykiatrien til gennemsnitligt 51 dage i Der er dog fortsat en 4 Deloitte (2012): Analyse af kapaciteten i psykiatrien 4

27 fælles interesse i at sikre, at de børn og unge som har behovet bliver udredt til tiden, fx gennem en styrket samarbejde mellem PPR, almen praksis og den regionale børne- og ungdomspsykiatri og at de børn, som ikke behøver at have direkte kontakt til psykiatrien, får den rette støtte i kommunen gerne med rådgivning fra psykiatrien. Ligeledes vil der være en fælles interesse mellem sektorer i at sikre, at de børn og unge, som har psykiske vanskeligheder kan gennemføre skolegang, uddannelse eller varetage et arbejde, samt får en koordineret overgang fra barn til voksen i alle sektorer. Kommunerne har via beskæftigelsesindsatsen kontakt til voksne, som sygemeldes mv. Her er samarbejdet med almen praksis og den regionale psykiatri vigtigt, hvis det i en tidlig fase viser sig, at borgeren har psykiske vanskeligheder eller en egentlig lidelse. Selvom det er muligt at komme sig, mister mange med en psykisk lidelse nemlig forbindelsen til arbejdsmarkedet. I dag er en psykisk lidelse årsag til godt halvdelen af alle tilkendelser af førtidspension og blandt personer under 40 år er psykiske lidelser årsag til omkring syv ud af ti tilkendelser 5. Det skønnes endvidere, at omkring 50 pct. af alle langtidssygemeldte har en psykisk sygdom, der ofte ikke er diagnosticeret 6. Et styrket tværsektorielt samarbejde på dette område kan således medvirke til at psykiske lidelser bliver opdaget og håndteret i tide og understøtter dermed både visionen om mental sundhed, recovery og sammenhæng Støtte og behandling Som det er beskrevet tidligere har kommunerne og regionen en række fælles borgere, som får støtte og behandling i både kommune, almen praksis og region. I de seneste 10 år har der været en faglig udvikling i retning af øget ambulant behandling, øget specialisering, kortere indlæggelser og færre sengepladser i Region Hovedstadens psykiatri. Udviklingen betyder, at borgerne i højere grad end tidligere modtager samtidige indsatser fra region, almen praksis og kommune dermed bliver behovet for en koordineret og måske endda en integreret indsats tydeligere. For at understøtte visionen om sammenhæng i indsatsen er der brug for dels at få sikre implementeringen af de samarbejdsaftaler der allerede eksisterer, og dels at tænke behandling og støtte på en ny måde. Her har kommunerne en vigtig rolle i at sikre de rette tilbud i kommunalt regi, når borgerne udskrives tidligere eller alene går i ambulant behandling. Men kommunerne kan ikke gøre det alene og derfor er samarbejdet med region og almen praksis helt centralt. Samarbejde kan bestå i at afklare snitflader og lave samarbejdsaftaler om, hvem der gør hvad, fx en samarbejdsaftale om fast medicingennemgang på kommunale bosteder, aftale om, hvad der sker når en borger udskrives eller aftale om, at kommunerne har akuttilbud til borgere med psykiske lidelser med psykiatrisk rådgivning fra regionen. Samarbejde kan også tages skridtet videre, hvor regioner, almen praksis og kommuner har fælles opgaveløsning (integrated care) fx et integreret tilbud til borgere med psykisk lidelse og samtidigt misbrug (dobbeltdiagnose). Endelig kan reduktion af ulighed i sundhed også ses som et fælles element i samarbejdet mellem sektorer om støtte og behandling. Psykiske lidelser er forbundet med en betydelig overdødelighed, som især skyldes fysiske sygdomme (hjertekarsygdomme og blodprop i hjernen mv.) som følge af bl.a. usund livsstil og bivirkninger fra medicin. Et samarbejdsområde kunne således være, at kommuner, almen praksis og region sammen fokuserer på også tage hånd om fysiske sygdomme og 5 Tal fra 2010, Ankestyrelsen, 6 Dansk Psykiatrisk Selskabs Hvidbog

Oplæg vedr. sundhedsaftale III - psykiatri

Oplæg vedr. sundhedsaftale III - psykiatri Det fælleskommunale sundhedssekretariat - Hovedstaden Dato: 30. september 2013 BilagKB_131217_pkt.14.02 Oplæg vedr. sundhedsaftale III - psykiatri 1. Baggrund og proces Mange borgere har sygdomsforløb,

Læs mere

Referat Handicaprådet

Referat Handicaprådet Referat : Mandag den 27. januar 2014 Mødetidspunkt: Kl. 8:15 Sluttidspunkt: Kl. 11:15 Mødested: Rød 2, Prøvestenen Bemærkninger: Medlemmer: Per Christensen (A) Morten Westergaard (C) Henrik Møller (A)

Læs mere

Dagsorden Udsatterådet

Dagsorden Udsatterådet Dagsorden Udsatterådet : Mandag den 11. november 2013 Mødetidspunkt: Kl. 9:00 Mødested: Vi finder et sted Bemærkninger: Medlemmer: Birgitte Ljunggreen Rasmussen (F) Lotte Kragelund Marianne Kierkegaard

Læs mere

Indholdsfortegnelse - Bilag

Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 3.1 Fælles kommunal vision og målsætninger for Sundhedsaftale III...2 Bilag 1: Oplæg om sundhedsaftale III - somatik...2 Bilag 2: Oplæg om sundhedaftale

Læs mere

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Referat Dato: Tirsdag den 5. november 2013 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 074 mødelokale på Rådhuset Anette Eriksen, Flemming Wetterstein, Ingolf

Læs mere

Referat Udsatterådet. Mødedato: Mandag den 11. november 2013 Mødetidspunkt: Kl. 9:00 Sluttidspunkt: Kl. 11:00. Bemærkninger:

Referat Udsatterådet. Mødedato: Mandag den 11. november 2013 Mødetidspunkt: Kl. 9:00 Sluttidspunkt: Kl. 11:00. Bemærkninger: Referat Udsatterådet : Mandag den 11. november 2013 Mødetidspunkt: Kl. 9:00 Sluttidspunkt: Kl. 11:00 Mødested: Vi finder et sted Bemærkninger: Medlemmer: Birgitte Ljunggreen Rasmussen (F) Lotte Kragelund

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar 19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne. Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen

Læs mere

Sundhedsaftale

Sundhedsaftale Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019

Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019 Punkt 6. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019 2019-001411 Sundheds- og Kulturudvalget, Beskæftigelsesudvalget, og Ældre- og Handicapudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen 2019. Møde den

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet

Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet 24. MARTS 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Kommunerne har en væsentlig rolle i forhold

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Sundhedspolitisk Dialogforum

Sundhedspolitisk Dialogforum Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de

Læs mere

Visioner for Sundhedsaftalen

Visioner for Sundhedsaftalen Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der

Læs mere

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen 26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i 2014-2015 Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen 2019-2022 Den 24. april 2018 afholdte Sundhedskoordinationsudvalget et politisk opstartsmøde

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

Vores sundhedsaftale. 1. udkast

Vores sundhedsaftale. 1. udkast Vores sundhedsaftale 1. udkast Disposition 1. Forord 2. Vores udfordringer 3. Vores fælles visioner - Mere sammenhæng i borgerens forløb - Mere lighed i sundhed - Mere samspil med borgeren - Mere sundhed

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

Der er tilsvarende behov for fokus på udfordringerne med ældre med udadreagernede adfærd, hvilket ikke er med i psykiatriplanen.

Der er tilsvarende behov for fokus på udfordringerne med ældre med udadreagernede adfærd, hvilket ikke er med i psykiatriplanen. Ringkøbing-Skjern Kommune Social- og Sundhedsudvalget 22. februar 2017 2. Høring af Psykiatriplan for Region Midtjylland 2017-17-004674 Sagsfremstilling Indledningsvist udtrykker Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Fælles målsætninger på psykiatriområdet

Fælles målsætninger på psykiatriområdet Fælles målsætninger på psykiatriområdet Oplæg til KKRs embedsmandsudvalg den 3. september 2013 Lotte Larsen, Socialforvaltningen, Københavns Kommune 1 Side Program 1. Præsentation af forslag til fælles

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget 2018-2021 SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Rådhuset, Lokale 329 Fraværende: Bemærkninger

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage

Læs mere

Hvad er en sundhedsaftale?

Hvad er en sundhedsaftale? Hvad er en sundhedsaftale? Sundhedsaftalen er en aftale, som indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, hvori fastsættes rammer og målsætninger for samarbejdet mellem parterne inden

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Notat. Københavns Kommunes høringssvar på Region Hovedstadens plan Sammen om psykiatriens udvikling Treårsplan

Notat. Københavns Kommunes høringssvar på Region Hovedstadens plan Sammen om psykiatriens udvikling Treårsplan Socialforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen Notat Københavns Kommunes høringssvar på Region Hovedstadens plan Sammen om psykiatriens udvikling Treårsplan 2020-2022

Læs mere

Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale. Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen

Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale. Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen Sundheds-it i 3 generations sundhedsaftale Merete, Annette og Conni - hovedstadsregionen Politisk mål og vision med sundhedsaftale 2015-2018 IT og digitalisering Der skal fortsat arbejdes med mulighederne

Læs mere

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 11-01-2011 Dato: 15-12-2010 Sag nr.: KB 11 Sagsbehandler: Janne Egelund Andersen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage

Læs mere

KKR mål for sundhed

KKR mål for sundhed KKR mål for sundhed 2017-18 Sagsnr. 17/6415 Resumé Kommunerne i Region Hovedstaden har siden 2013 arbejdet med rammepapirer for somatik og psykiatri, som beskriver de 29 kommuners fælles indsats for at

Læs mere

Mandag kl. 15:00 Mødelokale D2

Mandag kl. 15:00 Mødelokale D2 Referat fra ordinært møde Mødelokale D2 Mandag 20.02.2017 kl. 15:00 Mødelokale D2 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Orientering om udviklingsplan for det nære sundhedsvæsen 3 Orientering

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet

Læs mere

1 Dialogmøde med Kultur og Civilsamfundsudvalget - kl. 14:00-14: Orientering - Udspil til indhold i Sundhedsaftalen - kl.

1 Dialogmøde med Kultur og Civilsamfundsudvalget - kl. 14:00-14: Orientering - Udspil til indhold i Sundhedsaftalen - kl. Dagsorden Handicapråd Mødedato: 20. september 2018 Mødetid: 14:00 Mødested: Mødelokale 4, Rådhuset Indholdsfortegnelse: 1 Dialogmøde med Kultur og Civilsamfundsudvalget - kl. 14:00-14:45 2 2 Orientering

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune.

Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune. Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne Til Regionsrådet i Region Syddanmark Kommunalbestyrelserne i Assens Kommune, Billund Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Fredericia Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Haderslev Kommune, Kerteminde Kommune,

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Kommunens sundhedsfaglige opgaver Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Mødedato: 26. januar 2017 Mødetid: 15:00 Mødested: Mødelokale 3, Rådhuset. Indholdsfortegnelse:

Mødedato: 26. januar 2017 Mødetid: 15:00 Mødested: Mødelokale 3, Rådhuset. Indholdsfortegnelse: Dagsorden Handicapråd Mødedato: 26. januar 2017 Mødetid: 15:00 Mødested: Mødelokale 3, Rådhuset Indholdsfortegnelse: 1 Revidering af Horsens Kommunes Handicappolitik - kl. 15:00-16:00 2 2 Høring - Sammenhængende

Læs mere

Indledning Der skal afgives en midtvejsstatus på sundhedsaftalerne til Sundhedskoordinationsudvalget.

Indledning Der skal afgives en midtvejsstatus på sundhedsaftalerne til Sundhedskoordinationsudvalget. Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 45 11 20 00 Direkte 4511 2020 Fax 45 11 20 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: LPP Dato: 10.

Læs mere

Notat - oplæg til proces 3. generations sundhedsaftaler

Notat - oplæg til proces 3. generations sundhedsaftaler Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Sundhedskoordinationsudvalget Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat - oplæg til proces 3. generations sundhedsaftaler

Læs mere

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Sundhedsaftaler

Sundhedsaftaler Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og

Læs mere

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og

Læs mere

Vores Sundhedsaftale. Forslag til Sundhedsaftale for Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis

Vores Sundhedsaftale. Forslag til Sundhedsaftale for Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis Vores Sundhedsaftale Forslag til Sundhedsaftale 2019-2023 for Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis Indholdsfortegnelse Forord... Vores udfordringer... Vores fælles visioner... Mere sammenhæng

Læs mere

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark

Sundhedsaftalen i Region Syddanmark Sundhedsaftalen i Region Syddanmark 1 2015-2018 Formålet med sundhedsaftalen Sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og de tilgrænsende sektorer (f.eks. social-, og arbejdsmarkedsområdet)

Læs mere

Til drøftelse og prioritering på politisk dialogmøde den 12. oktober OKTOBER 2016 Psykiatritemaer til indarbejdelse i KKR-mål for sundhed

Til drøftelse og prioritering på politisk dialogmøde den 12. oktober OKTOBER 2016 Psykiatritemaer til indarbejdelse i KKR-mål for sundhed Til drøftelse og prioritering på politisk dialogmøde den 12. oktober 2016 6. OKTOBER 2016 Psykiatritemaer til indarbejdelse i KKR-mål for sundhed Formål På mødets første del skal deltagerne drøfte, hvad

Læs mere

Oplæg vedr. sundhedsaftale III - somatik

Oplæg vedr. sundhedsaftale III - somatik Det fælleskommunale sundhedssekretariat - Hovedstaden Dato: 30. september 2013 BilagØU_131209_pkt.12.03 Oplæg vedr. sundhedsaftale III - somatik 1. Baggrund og proces Mange borgere har sygdomsforløb, der

Læs mere

Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning

Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning Udvalget for det nære sundhedsvæsen, 1. april 2019 Psykiatri- og socialudvalget, 23. april 2019 Sundhedsudvalget, 23. april 2019 Baggrund Aftaleparterne har i budgetforliget

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Følgende er forvaltningens redegørelse for ansvarsfordelingen.

Følgende er forvaltningens redegørelse for ansvarsfordelingen. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til Socialudvalget Orientering om ansvarsfordeling for psykiatri, alkohol- og misbrugsbehandling mellem kommuner og regioner På socialudvalgsmødet d. 18. maj 2016 blev Socialforvaltningen

Læs mere

Sundhedsaftaler 3. generation ( )

Sundhedsaftaler 3. generation ( ) Sundhedsaftaler 3. generation (2015-2018) For Skanderborg Kommune kunne et slogan - også på dette område være -: Nemt at samarbejde om gennemtænkte løsninger Generelt Regeringens sundhedspolitiske udspil

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kommunalbestyrelsen vedtager årligt kvalitetsstander, der fastsætter kommunens serviceniveau.

Kommunalbestyrelsen vedtager årligt kvalitetsstander, der fastsætter kommunens serviceniveau. 1 2 Borgerrettet forebyggelse kan fx være: Tilbud om rygestop Kampagner Temaeftermiddage til ældre Indsatser med fokus på mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Forebyggelse på alkohol-

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården BESLUTNINGER Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager Sundhedskoordinationsudvalget MØDETIDSPUNKT 13-05-2015 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Formand Per Seerup Knudsen Næstformand

Læs mere

FN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi

FN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi FN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi 2020-2023 Regionsrådets budgetaftale 2019 Region Syddanmark skal arbejde for at understøtte FN s verdensmål, der også har betydning for regionens driftsområder.

Læs mere

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper

Læs mere

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen Agenda Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet Visioner og mål i Sundhedsaftalen 2015-2018 Status på implementering af Sundhedsaftalen 2015-2018 De næste skridt Sundhedsaftalen 2019-2022 Udfordringer

Læs mere

Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen

Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Overordnede grundvilkår, bekendtgørelse og vejledning Én sundhedsaftale pr. region Udgangspunkt i

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Til Sundhedskoordinationsudvalget

Til Sundhedskoordinationsudvalget Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen

Læs mere