SATSER STORT PÅ HAMPEFRØ TIL FØDEVARER

Transkript

1 NR. 8 // AUGUST 2016»Der er mange flere penge i jagtindtægter, end jeg anede«gødskning EFTERÅR: Her kan gødning betale sig i vintersæd Sådan får du bugt med SPILDFRØ efter høst FRONTLØBER: SATSER STORT PÅ HAMPEFRØ TIL FØDEVARER 23/ Gødsk dig ud af manganmangel 30/ Prøvekørt: Horsch Leeb 5 LT Marksprøjte 38/ Høsten skudt i gang i rekord-rapsmarkerne

2 JAGTEN PÅ VERDENS- REKORDEN i VINTERRAPS Jo mere præcist man kan forudsige udbyttepotentialet forskellige steder i marken, jo bedre er man i stand til at dirigere input af blandt andet gødning og planteværn hen i de zoner, hvor afgrøden kvitterer bedst for det. Privatfoto. Droner kan bane vejen for højere udbytter Udbytte: Det er svært at forudsige udbyttet i raps. Droner kan være en hjælp - og de kan bruges til at målrette input i forhold til afgrødens udbyttepotentiale forskellige steder i marken. Af Lars Kelstrup lke@landbrugsmedierne.dk tlf Når disse linjer læses, kan verdensrekorden for udbytte i vinterraps være på danske hænder. Gennem det seneste år har fire danske landmænd sat alle sejl til for at høste mere end de 7,2 ton pr. hektar, som den nuværende verdensrekord lyder på. Midt i juli var der ingen af de fire landmænd, der ville give et bud på udbyttet i rekordrapsen - eller i den øvrige raps på deres ejendomme. Det er nemlig utrolig svært at bedømme i raps. Forudsigelser af udbytte EU og USA kommer hvert år med meldinger på, hvor stor høsten af korn, majs, soja og andre store afgrøder forventes at blive. Det sker dels fra tilbagemeldinger fra et netværk af fagfolk, og dels ved at finde en repræsentativ kvadratmeter i en mark og tælle kerner og vurdere tusindkornsvægt. Tallene sammenlignes med tidligere år, og ud fra dette forsøger man på bedste vis at forudsige udbyttet. Det er en disciplin, der har voldsom betydning for prisdannelsen på de forskellige Jagten på verdensrekorden I løbet af vækstsæsonen dyster fire danske landmænd om at slå verdensrekorden for udbytte i vinterraps. For at slå verdensrekorden skal de høste mere end 7,2 ton raps pr. ha på et areal på minimum otte hektar. Jagten på verdensrekorden er alene et spørgsmål om at høste et så højt udbytte som muligt. Det handler således ikke om, hvad der er økonomisk optimalt under danske forhold. 36 MAGASINET MARK AUGUST 2016

3 markeder. For den enkelte landmand vil det dog være nok så interessant, hvis han i løbet af vækstsæsonen kunne forudsige udbyttepotentialet forskellige steder i marken. Det ville gøre ham i stand til at dirigere input i retning af de områder, der vil kvittere bedst i form af udbytte. Og her kan droner være en hjælp. Zone-opdeling af marken»den mest præcise sammenhæng mellem rapsens biomasse og udbytte kan fås ved en overflyvning med en drone i begyndende blomstring,«siger Claus Fuglsang Rasmussen, tekniklærer på Dalum Landbrugsskole. Han overfløj rekordrapsen hos Lars Langskov Nielsen på Fyn midt i maj. Og vil overflyve den igen lige inden høst. Dermed håber han at kunne se sammenhænge mellem biomasse og udbytte forskellige steder i marken.»der er ingen tvivl om, at vi ved at sammenholde jorddata og udbyttekort fra flere år - med de data vi kan få ved brug af forskellige sensorer og droner - kan øge udbytterne i fremtiden. Udfordringen er at udnytte afgrødens potentiale fuldt ud. Og mindske variationen i udbytterne i den enkelte mark,«siger Claus Fuglsang Rasmussen. Det mener han, skal ske ved at inddele marken i såkaldte management zones, hvor input tilpasses udbyttepotentialet. Det gælder både udsædsmængde, sådybde, sortsvalg, gødning og planteværn samt timing af høsttidspunktet. Udfordringen er at håndtere de mange data Big Data: Droner, sensorer, udbyttemålere og andre elektroniske hjælpeværktøjer kan give os store mængder data - men vi skal lære at bruge dem. Af Lars Kelstrup»Det var virkelig en øjenåbner at se marken fra oven, da vi overfløj den med en drone i maj. Vi har også mulighed for at se markerne fra oven med det nye gratis Crop- Sat, men dronen kan komme Claus Fuglsang Rasmussen og Lars Langskov Nielsen efter overflyvningen af rekordrapsen midt i maj, Privatfoto. meget tættere på,«siger Lars Hele rapsmarken på 40 hektar med sorten DK Exception blev overfløjet. Og han var overrasket over, at man ikke tydeligt kunne se de cirka 15 hektar rekordraps midt i marken, som ellers havde fået betydeligt mere kvælstof end den øvrige del af marken. Til gengæld kunne han se de pletter i marken, hvor jordbunden ikke er så god. Der stod rapsen ikke så kraftigt.»det var muligt at gå helt tæt på. Blandt andet zoomede vi ind på en plet. Det viste sig at være cirka en kvadratmeter, hvor der ikke var rapsplanter, fordi vi havde ernet en stor sten,«siger Lars Langskov Nielsen. Overflyvning lige før høst Lars Langskov Nielsen har aftalt med Claus Fuglsang Rasmussen, tekniklærer på Dalum Landbrugsskole, at han skal overflyve marken igen en uge før høst. Derved håber Lars Langskov Nielsen, at de kan danne sig et overblik. Så de får udpeget de otte hektar til rekord-forsøget, hvor rapsen står bedst.»vi vil naturligvis sammenligne det, vi ser før høst, med målingerne fra blomstringen. Jeg glæder mig også til at sammenligne målingerne med udbyttekortet fra mejetærskeren,«siger Lars»Vi har mulighed for at samle en masse data. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan bruge data til at sikre, at variationen i marken bliver mindre. Og til at udnytte udbyttepotentialet bedre end vi gør i dag. Men der ligger en stor udfordring i at finde ud af, hvordan vi udnytter de mange data på en måde, så de kommer både landmanden og miljøet mest muligt til gode,«siger Lars MAGASINET MARK AUGUST

4 JAGTEN PÅ VERDENS- REKORDEN i VINTERRAPS 4 LANDMÆND JAGTER Af Merete Hattesen Svenstrup & Giesegaard Landbrug I/S Fionia Agro I/S Henrik Severin, driftsleder. Jeg er stadig optimistisk, men det bliver ikke rekord»jeg synes egentlig stadig, at min rekordrapsmark står godt, men jeg bliver selvfølgelig påvirket af de skuffende meldinger om rapsudbytter, der er rundt omkring på Sjælland. Selvom man synes, det står godt, kan det sagtens skuffe alligevel. Det er så svært at forudsige udbyttet i raps, men den har stået OK med de udfordringer, der nu har været i år med tørke i det sene forårs plus svampeangreb og mange skadedyr. Den ser stadigvæk forholdsvis sund ud. Så jeg er fortrøstningsfuld og tror på, at udbyttet bliver over fire ton pr. hektar. Men det bliver nok ikke over fem ton. Det er ikke rapsår i år.«henrik Severin fra Sjælland tror ikke mere på rekordudbytte i rapsen. Men det er gode tegn, at rapsen stadig er grøn og ikke helt moden her sidst i juli. Han regner med høst først i august. Baggrunden for hans optimisme er også, at han synes, han har haft rimelig styr på både svampesygdomme og skadedyr gennem sæsonen. Og selvom han selvfølgelig ikke kan sige sig helt fri for det, har det ikke præget rapsen ret meget.»vi ventede ikke på Seges skadetærskel på seks snudebiller pr. plante, der i mine øjne var sat alt for lavt efter, at der var så mange snudebiller året før - og efterfølgende ingen vinter. Og så brugte vi Mavrik, som jeg synes har bedre effekt. Vi sprøjtede både mod skadedyr og svampe tre gange.«rekordrapsen står på jomfruelig rapsjord, og det mener han har betydning.»der hvor der har været raps før, kan jeg se mere knoldbægersvamp.«lars Jeg har aldrig før avlet så lidt i raps - to ton under normalt»vi har høstet meget, meget skuffende udbytter i rapsen. Omkring tre ton pr. hektar, hvilket er hele to ton under det, vi plejer, men der er meget svamp, selvom vi har sprøjtet tre gange. Mange skadedyr har også spillet ind, og så har tørken påvirket mere, end jeg troede. Endnu (28/7) har vi ikke høstet rekordmarken, den er knap så moden som det andet, men jeg har ikke store forventninger,«siger Lars Nielsen. Han har hele tiden haft to sorter i spil til rekordmarken. Begge blev behandlet ekstra intensivt, men nu er han ikke i tvivl.»jeg har længe troet, at Exception var bedst, men det gør jeg ikke længere. Den er noget hårdere ramt af svamp end Einstein.«Han har lige høstet sit storparcelforsøg med mange forskellige sorter, som han dyrker for Monsanto. De var også hårdt ramt af knoldbægersvamp og gav kun mellem 3,0 og 3,3 ton pr. ha.»jeg har aldrig før prøvet at avle så lidt. Alle de kendte sorter var desværre stort set lige ringe - kun et par ukendte nummersorter var endnu dårligere. Så jagten på at slå rekorden er meget langt væk,«siger han ærgerligt. Han har lige smughøstet 4,5 ha af Exception rekordmarken. Den gav 1,0-1,5 ton mere end rapsen ved siden af, og den valgte Einstein rekordmark ser heldigvis bedre ud end Exception.»Så vi har da fået noget for den ekstra behandling, som vi har ofret på rekordmarkerne. Det er jeg slet ikke i tvivl om.«henrik Severin har 28/7 prøvehøstet i en af sine rapsmarker, men det var ikke modent. Det gav foreløbig 3,5 ton/ha, men rekordmarken ser noget bedre ud. Midt i juli så rapsen stadig rigtig godt ud på Fyn, men udbytterne har skuffet gevaldigt efter, at Lars Nielsen gik i gang med at høste den første raps. 38 MAGASINET MARK AUGUST 2016

5 VERDENSREKORDEN Gammeleje I/S Kalsbøl Gods Sten Sigersted, driftsleder. Hagl og tørke åd rekordhøsten Michael og Johan (fraværende) Levy. Vejret har kostet topudbyttet i rapsen i år»vi avlede 3,3 ton pr. hektar i gennemsnit i den otte hektar store rekordmark. Endnu er der ikke korrigeret for olietillæg, men det plejer at give 500 kg oveni.«det fortæller Sten Sigersted fra Lolland, der som den eneste har høstet (23/7) sin raps med planteavlskonsulent Rune Munch-Andersen fra Patriotisk som kontrollør ved sin side.»de sidste to år har jeg høstet gennemsnitlig 5,5 ton pr. ha i raps. I år ligger det på 3,1 ton, når jeg regner gennemsnit over hele mit rapsareal, men rapsen har heller ikke stået godt i år. Den sidste måneds tid har jeg gået og håbet på mirakler.«en af forklaringerne er en stor haglskade midt i juli, en uge før rapsen skulle høstes. Konsulenten har vurderet, at der er pct. udbyttetab, hvilket cirka svarer til kg pr. hektar.»men det er ikke kun hagl, der er synderen, også snudebiller og svampe har været hårde ved rapsen i år. For ikke at tale om de to måneders tørke vi har haft helt frem til Sankt Hans, der har givet små, runkne og korte skulper. Jeg har aldrig oplevet noget lignende på vores gode JB7 jord, der plejer at have ubegrænset vand,«siger han. Og ærger sig over, at vejret ikke har spillet med, når han har ofret så mange kræfter på rekordmarken.»normalt høster vi rapsen sent for at trække det sidste olie ud i frøene. Men det var der ingen grund til i år, for selv den lille stilk, som skulperne sidder på, var visnet, og mange skulper var sprunget helt eller halvt op pga. hagl. Så jeg turde ikke lade den stå længere. Der var nu heller ikke mere at komme efter.rapsen står OK, men det bliver ikke noget rekordår. Jeg har valgt sorten Exception i min rekordmark, men det ser ud til, at den er mere modtagelig for svampe end andre sorter. Den ser knap så sund ud. Hvor ringe det bliver, ved jeg dog ikke endnu. Marken er meget ensartet, så jeg håber på godt fire ton pr. hektar, men det er også noget lavere end mit fem års gennemsnit på den gode side af fem ton pr. hektar. Så det vil trække ned.«sådan lyder det fra Michael Levy ved redaktionens slutning 27. juli, hvor han endnu ikke havde høstet sin rekordmark eller noget andet raps på ejendommen endnu. Selvom der både har været mange skadedyr og svampeangreb i rapsen i år, som selvfølgelig nok har påvirket udbyttet negativt, så mener han, at han har haft rimelig styr på det, fordi han har været opmærksom på at køre tidligt. Han mener, det især er vejret gennem vækstsæsonen, der har den største skyld for det lavere udbytte i år.»rapsen stod faktisk godt efter vinteren. Men så kom der meget regn i april og derpå tørke, så rapsen fik aldrig den store biomasse, som den plejer. Jeg tror dog ikke tørken i maj/juni har betydet så meget her, da rapsen står på JB 7-8, så den har været rimelig velforsynet. Til gengæld mener jeg, at den megen nedbør i juli har været ødelæggende for rapsen. Det ville have betydet meget for udbyttet, hvis vi havde fået tørvejr et par uger før end, vi gjorde,«sammenfatter Michael Levy. Sten Sigersted viser omfanget af haglskaden til høstdagens kontrollør, Rune Munch-Andersen, planteavlskonsulent hos Patriotisk. Foto: Filip Kirkegaard. Rekordmarken set nedefra 28. juli. Der er ingen knoldbægersvamp af betydning, og stænglerne er stadig pænt grønne. MAGASINET MARK AUGUST