Notat. Job-kompetencetræning. Opkvalificering af jobkunders og frivilliges kompetencer gennem faglig og pædagogisk støtte/sparring - Projekt 61

Transkript

1 Notat Projekt nr. 61 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen Maja Sylow Pedersen 2.oktober 2007 Godkendt d. 17.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: Direkte tlf: Fax: dasb@r-m.com Job-kompetencetræning. Opkvalificering af jobkunders og frivilliges kompetencer gennem faglig og pædagogisk støtte/sparring - Projekt 61 Dato Ref Deltagere Britta Poulsen, mentor i DIA Jette Kiel, ansat på værestedet. Faglig og støttende person Gertrud Kjern Jespersen, Socialministeriet fra effect task force Jens Otto Nielsen Bjerre, ansat som støtte kontakt person Yvonne, aktivering i Parasollen, nu i DIA Anne Latour, formidlingskonsulent Jan Tholstrup, processkonsulent Servicestyrelsen Claus Sørensen, Café Parasollen, udarbejdet projektansøgning

2 Problemstillinger Borgere tilknyttet projektet 1 har ofte komplekse problemer med bl.a. misbrug, sygdom, manglende sociale kompetencer m.m. Det er karakteristisk at de alle har andre problemer end at de er ledige. Mange har et urealistisk forhold til egen formåen. Typisk mangler de selvtillid, ligesom de mangler selvværd og redskaber til at klare sig i samfundet. Ofte har de heller ikke noget netværk eller fællesskab, som de indgår i. De kommer ikke i job, og hvis det sker, så er det ofte jobs, som de ikke kan klare. Side 2 En anden problemstilling er, at kommunen mangler tid i forhold til at møde borgerne som hele mennesker og få opbygget den tillid det kræver for at hjælpe. Den enkelte sagsbehandler er iflg. Yvonne, der taler på brugernes vegne ikke klædt tilstrækkeligt på til at møde disse borgere, og har ikke muligheden for at gradbøje. Der er behov for et supplement til kommunen, hvor der er tid til at opnå tillid, hvor der er trygt, og hvor der ikke er penge i klemme. En af Café Parasollens og dermed DiAs fornemste opgaver er at være i positiv dialog med kommunens sagsbehandlere være med til at klæde dem på i forhold til målgruppen. Projektet DIA havde den problemstilling, at det gik så godt, at de ikke kunne følge med arbejdsbyrden. Volumen var blevet for stor, og én medarbejder var ikke nok. Nogle af brugerne faldt også i igen, og kom tilbage til projektet, så det krævede flere hænder, hvis kurven fortsat skulle stige. Målgruppe Den målgruppe der kommer ind i projektet er karakteriseret ved massive problemer, f.eks.: Misbrug Vold Incest Sindslidelser Fjernede børn Fysiske skavanker/handicaps Manglende bolig Manglende uddannelse Manglende selvtillid Dårlig økonomi Kriminalitet Manglende netværk Målgruppen skal have en vis intellektuel kapacitet at bygge på, derfor må de ikke være alkohol- eller stofpåvirkede. Brugerne er typisk 1 Projektet består både af en køkkenfaglig og pædagogisk indsats (køkken og værested) samt DIA (Direkte I Arbejde), som primært varetages af en DIA konsulent samt en mentor.

3 mellem med et gennemsnit på 40. De er uden for arbejdsmarkedet, og har problemer med kontakt til kommunen. Side 3 DIA har ikke en skarp selektionsproces, det er dem der selv henvender sig, som bliver en del af DIA projektet. De skal have lyst til at være en del af det. Når brugerne falder i, så kontakter DIA dem igen. Nogle henvender sig for at blive frivillige, og så sker kontakten den vej. Kendskab til projektet sker via mund til mund eller pressen. De personer der kommer til DIA mangler ofte selvtillid til at kontakte et vikarbureau, og der sørger projektet for at hjælpe dem videre. Projektet vil ikke arbejde med folk med voldelig og krænkende adfærd, eller hvis de er meget fulde eller skæve.

4 Forandringsteori Side 4 Aktiviteter Resultater Virkninger mellemgang sigt Virkninger lang sigt Køkkenet Værested et Ressourc eprofil Afklaring af forsørgelse sgrundlag Motivation Oplever tillid Bliver hørt Kontakt til systemet Oplever der er brug for én Kan mere selv Oplever kontinuitet Lærer at bede om hjælp Opbygget selvværd Tager ansvar Bruger systemet Bolig Øget livskvalitet Sundhed Livssituatio n Struktur Motivation Tættere på arbejdsmarkedet Bisidder Coaching Støttegru ppe Værdighed Håb Indgår i netværk Mærker sig selv Styr på økonomi Bedre relationer til familie Tjener egne penge Energi Får behandling Lærer at sige til og fra Forbedrede sociale og personlige kompetencer Livsglæde

5 Forklaring af forandringsteori (1 1,5 side) På lang sigt er målet at brugerne i DIA skal i arbejde og tjene deres egne penge. Når man tjener egne penge så får man frihed til at bestemme selv, og det giver energi og livsglæde. Målet for værestedet og køkkenet er at give brugerne øget livskvalitet, og hjælpe dem i skridt mod arbejdsmarkedet, hvis det er det der er målet. For at komme dertil blev der opstillet følgende langsigtede virkninger: Side 5 Den første langsigtede virkning: Opbygget selvværd bygger på antagelsen, at for at skabe forandring og tage del i samfundet, så må brugeren først tro på sig selv. Den anden langsigtede virkning: Tager ansvar er i forlængelse af den første, at når først brugeren tør tro på sig selv, så tager vedkommende også mere ansvar for eget liv. Den tredje langsigtede virkning: Bruger systemet betyder at brugeren tør henvende sig til kommunen og benytte tilbud fra læge, psykolog m.m. Den fjerde langsigtede virkning: Bolig bygger på antagelsen at for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet, så må brugeren have en base. Den femte langsigtede virkning: Bedre relationer til familien bygger på antagelsen, at når brugerne mærker sig selv og får selvtillid, så vil de også have mod på at tage kontakt til familien. Omvendt er brugerne ofte fastlåst i et stereotypt, negativt rollemønster i familien, som det kan være næsten umuligt at bryde ud af et rollemønster, der forhindrer dem i at fungere socialt, på arbejdsmarkedet mv. Her vil hjælpen bestå i at give støtte til at bryde rollemønstret. Den sjette langsigtede virkning: Forbedrede sociale og personlige kompetencer er en virkning, som projektets aktiviteter styrer imod ved at tilbyde brugerne netværk og relationer. Virkninger på mellemlang sigt Der er nogle trædesten mod at opnå disse virkninger på lang sigt. Brugeren skal bl.a. kunne mere selv, opleve at der er brug for dem og at der bliver regnet med dem. De skal indgå i netværk, og opleve at der er en kontinuitet og vedvarenhed. Dette vil give dem styrke til at sige til og fra, bede om hjælp og i det hele taget blive bedre til at mærke dem selv. Alle disse ting kan være forudsætninger for at indgå i behandling. Resultater Forudsætningerne for virkningerne på mellemlang sigt er at brugeren skal opleve håb og motivation. De skal føle at de bliver behandlet værdigt og de bliver hørt på. Herved vil de opleve tillid og få mod på at skabe kontakt til systemet. Det er på den korte bane. Hurtigt

6 oplever de bedre kontakt til systemet og på sigt, så kan de noget mere selv. Side 6 Aktiviteter Når brugeren henvender sig, så sker der en afklaring. Det sker ved en samtale, hvor ressourcer og kompetencer bliver diskuteret. Der vil ligeledes blive foretaget en afklaring af forsørgelsesgrundlag. Det kan også være at snakke om hverdagsproblemer. Det videre arbejde vil fokusere på kompetenceafklaring med personlige og faglige kompetencer og der vil blive lavet en ressourceprofil. Til samtalen vil der også foretages en afstemning af forventninger. DIA vil foretage coaching samtaler, og hvis der er brug for det vil der blive etableret støttegrupper. Køkkenet og værestedet er aktiviteter, som brugerne kan tage del i, hvor de kan udvikle personlige og sociale kompetencer. En anden aktivitet er at være bisidder til aftaler hos kommunen.