Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer
|
|
- Henrik Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer
2 Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den pædagogiske praksis 6 Brug data, I har i forvejen 8 Spørgeskemaundersøgelse 10 To eksempler på evaluering 12
3 INTRODUKTION Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? Ny Nordisk Skole handler om at skabe forandringer og nå nogle fælles mål. Men hvordan kan man vide, om der sker de forandringer i den pædagogiske praksis, man ønsker? I hæftet her introducerer vi nogle mulige veje til at undersøge, om man opnår det, man har sat sig for med Ny Nordisk Skole. En vigtig del af arbejdet med Ny Nordisk Skole er, at I bliver klogere på, om der sker de forandringer, I gerne vil opnå. Der er mange forskellige metoder, I kan bruge til at få mere viden om, om I opnår det, I har sat jer for med Ny Nordisk Skole. Hæftet her giver inspiration til, hvordan man kan få viden om, om man er på rette vej. Vi beskriver først, hvordan man kan arbejde med at inddrage børns og unges perspektiver, og dernæst introducerer vi til tre veje til at indsamle viden: observationer, at bruge data, I har i forvejen, og at gennemføre spørgeskemaundersøgelser. Når I skal undersøge, om I når det, I har sat jer for med Ny Nordisk Skole, er der tre spørgsmål, der er vigtige at overveje: 1. Hvad vil vi gerne vide noget om? Når I indsamler viden om jeres pædagogiske praksis, tager I afsæt i de indsatser og de forandringsprocesser, som er Ny Nordisk Skole hos jer. I udvælger de indikatorer, der knytter sig til de vigtigste skridt på vejen i jeres forandringsteori og bliver enige om, hvilken type viden der vil være nyttig for jer. Det kan fx være viden om, hvad jeres nye praksis betyder for eleverne, eller det kan være viden om, hvordan Ny Nordisk Skole ser ud helt konkret i jeres praksis i hverdagen. Når I har identificeret det, I har behov for at vide noget om, kan I beslutte, hvilke metoder I vil anvende til at indsamle denne viden. 2. Hvordan skal vi indsamle viden? Der er mange forskellige måder at få viden om sin pædagogiske praksis på. Det, I gerne vil vide noget om, er bestemmende for, hvordan I bedst kan indsamle denne viden. I får desuden et bredere billede af jeres praksis, når I kombinerer flere forskellige metoder. I kan fx have behov for at observere nogle forskellige forløb for at få et billede af, hvordan praksis ser ud. I kan derudover fx have brug for at kende ledelsens, lærernes, pædagogernes og børnenes holdninger og vurderinger. Brug derfor flere forskellige kilder til at belyse, hvordan det går hos jer, og læg en plan for, hvordan I vil bearbejde og anvende jeres data. 3. Hvem skal inddrages, når vi indsamler viden? Det er vigtigt, at I overvejer, hvilken rollefordeling I har, og at relevante personer bliver inddraget i diskussionerne om, om I opnår det, I gerne vil. Det gælder også, når I involverer børn og unge, forældre og omverdenen i jeres arbejde. 3
4 Undersøgelse af børns og unges perspektiver Ofte kan det give et brugbart og værdifuldt input at lytte til børnene og de unge og få deres perspektiv på, hvordan de selv oplever, at jeres NNS-aktiviteter understøtter deres læring og udvikling. Det giver åbenlyst god mening at indsamle viden om børn og unges perspektiver, hvis I gerne vil vide, hvordan børn og unge oplever, at jeres NNS-aktiviteter understøtter deres læring og udvikling. Det kan være mindre åbenlyst, hvordan I griber opgaven an, så I får en viden, I kan bruge, når I skal følge Ny Nordisk Skole hos jer. Hvilken metode skal man vælge? I kan vælge mange forskellige metoder til at få børnenes eller de unges perspektiver. Det er vigtigt, at I tager højde for, at børn og unge svarer bedst og mest nøjagtigt på spørgsmål, der vedrører deres konkrete oplevelser og erfaringer. Jo yngre børnene er, jo sværere har de ved at besvare spørgsmål om en situation, de ikke befinder sig i, når de bliver spurgt. Interviews: I kan interviewe børn og unge om noget konkret fra deres hverdag. I kan fx tage udgangspunkt i et foto, som barnet eller den unge selv har taget, eller i et kort, der konkret illustrerer det, I vil spørge barnet eller den unge om. Observationer: I kan observere barnet eller den unge i undervisningen eller i hverdagen i institutionen. Observationer kan bruges som input til efterfølgende interviews med børnene eller de unge. Gruppeinterviews/cafemøder: Hvor børnene/de unge selv er med til at forme diskussionerne og udvælge konkrete eksempler fra hverdagen, der er meningsfulde for dem at tale om. Mindre spørgeskemaundersøgelser: I kan bede børn og unge om at besvare et spørgeskema, der er kort og konkret. I kan overveje, om der er behov for, at spørgsmålene læses op for børnene, og hvilke meget konkrete svarmuligheder der vil være meningsfulde. 4
5 Hvad skal I være særligt opmærksomme på? Når I vælger at undersøge børns og unges perspektiver, er der nogle særlige forhold, I skal være opmærksomme på for at sikre, at I får en viden, der er både systematisk og gyldig. Husk på, at læring og motivation er individuel, og at der kan være mange forskellige oplevelser og vurderinger af, hvordan jeres aktiviteter virker. Det er variationen i børnenes og de unges oplevelser, der kan fortælle jer noget vigtigt om, hvad I skal tage højde for, hvis alle børn og unge skal blive så dygtige, de kan. Vær bevidst om, at det har en betydning, hvem der taler med eller observerer børn/unge, og det har en betydning, om børnene/de unge får mulighed for at udtale sig hver for sig, i gruppe, anonymt osv. Det har også en betydning, om I interviewer dem i grupper eller enkeltvis. Overvej eventuelle etiske problemstillinger: Er det i børnenes interesse at medvirke? Har I fx brug for tilladelse fra forældre? Overvej, hvordan I vil anvende de bidrag, som børnene/de unge byder ind med. Når I skal undersøge børnenes eller de unges perspektiver, kan I lade jer inspirere af de metoder, der er præsenteret i dette hæfte observationer, spørgeskema og brug af data, I har i forvejen. Hav for øje, hvad børn og unge i den aldersgruppe, I gerne vil undersøge, kan svare på. Det er vigtigt, at den metode, I bruger, også i praksis kan være med til at give jer svar på det, I gerne vil vide mere om. 5
6 Observationer af den pædagogiske praksis Der ligger ofte en værdifuld viden i mange dagligdags vaner og rutiner. Systematiske observationer kan hjælpe jer til at bringe denne ofte ikke-italesatte viden i spil. Observationer kan blandt andet give jer et billede af, om I udvikler jeres daglige praksis på den måde, I ønsker. Observationer finder allerede sted i jeres daglige arbejde. I observerer fx jeres elever, når I underviser, eller I observerer jeres kolleger i daginstitutionen, når de er sammen med børnene. Gennem en bevidst og systematisk brug af observationer vil I få mulighed for at betragte jeres praksis, som den udspiller sig i en naturlig arbejdsmæssig sammenhæng. Når I vælger observationer som metode, er det vigtigt at være opmærksom på, hvad man kan observere. Man kan observere det, der rent faktisk sker, mens de intentioner, der ligger bag det, I observerer, og de observeredes oplevelser af situationen, er noget, I må afdække i samtaler eller interviews. Hvis I vil bruge observationer som led i evaluering af jeres NNS-aktiviteter, vil jeres forandringsteori være et godt sted at starte. I vil sikkert have en forestilling om, hvad der kendetegner jeres praksis nu, og hvilke udfordringer I konkret står overfor, og I vil have opstillet flere forskellige indikatorer/tegn på, hvordan I ønsker, jeres praksis skal se ud. Hvad kan man observere? Som udgangspunkt er det vigtigt, at I udvælger de indikatorer eller tegn fra jeres forandringsteori, som I kan undersøge ved at observere. Hvis I fx har som mål, at flere elever er aktive i undervisningen, kan et af de tegn, I vil belyse gennem jeres observationer, være, at eleverne byder ind eller stiller spørgsmål til det faglige indhold, eller at læreren lægger op til, at eleverne deltager aktivt. 6
7 Hvordan gennemfører I observationerne? Når I har udvalgt et fokus for observationerne, skal I finde ud af, hvem der skal observere, hvad der skal observeres, og hvordan observationerne skal gennemføres. Det er desuden vigtigt, at I på forhånd har diskuteret, hvad der skal ske med jeres data fra observationerne. Det er vigtigt for dem, der bliver observeret, at vide, hvad der er i fokus i observationerne, og hvad observationerne skal bruges til. Det er lige så vigtigt for den, der observerer, at rollefordeling og fokus i forbindelse med observationerne er aftalt, fx om man skal sidde stille og observere, eller om man i højere grad skal deltage, mens man observerer. Hvordan laver I en observationsguide? En observationsguide kan hjælpe jer med at beslutte, hvordan I vil notere jeres observationer, og hvordan I vil anvende jeres noter. En guide kan understøtte forskellige typer observationer. I kan gennemføre åbne observationer, hvor den, der observerer, noterer alt det, der springer i øjnene indenfor jeres fokusområde. Ved mere strukturerede observationer noterer observatøren sine iagttagelser i en guide, der er opdelt i de temaer eller kategorier, som I særligt vil vide noget mere om. Det kan fx være børnenes interaktion med hinanden, hvis dette er en vigtig indikator for jer. Når I observerer, kan I på forhånd have aftalt, hvad det er, I vil registrere fx om I vil vide, hvor ofte en aktivitet gennemføres, eller hvor lang tid en aktivitet varer. I kan fx vælge at sætte kryds, hver gang en elev rækker hånden op, hvis håndsoprækning er et tegn, I gerne vil undersøge som en del af elevernes aktive deltagelse i undervisningen. Diskuter observationerne, og suppler med andre typer data Det er vigtigt, at I i fællesskab reflekterer over jeres observationer og den viden om arbejdet med NNS, I får af at observere. Når I reflekterer sammen over det, der er blevet observeret, kan I med fordel inddrage andre typer data, der sammen med observationerne kan tegne et billede af jeres pædagogiske praksis og de indikatorer/ tegn, I har beskrevet i jeres forandringsteori. 7
8 Brug data, I har i forvejen Når I vil vide, hvordan det går med de planlagte forandringer af jeres pædagogiske praksis, giver det ofte god mening at bruge de data, I i forvejen har adgang til, til at holde øje med forandringerne i Ny Nordisk Skole. I dagtilbud, på skoler og på ungdomsuddannelser skabes der hele tiden en masse viden om og dokumentation af den pædagogiske praksis, og hvad den betyder for børnene og de unge. Børnehaver arbejder fx med pædagogiske læreplaner, skoler får testresultater og arbejder med elevplaner, og på ungdomsuddannelserne er der mange forskellige typer data om elevernes trivsel, fremmøde og frafald. Jeres forandringsteori peger på, hvilke forandringer I ønsker at se i jeres praksis, og hvilke indikatorer/tegn I vil se efter for at vurdere, hvordan det går. Måske skal der blot laves små ændringer, for at I kan bruge den viden, I allerede har adgang til, til at holde øje med og dokumentere, om I er på vej mod jeres lokale NNS-mål. Kom godt i gang med at bruge den viden, I allerede har adgang til Gennemgå jeres forandringsteori, og undersøg, om de data, I har adgang til, og de møder, I holder, kan sige jer noget konkret om de indikatorer/tegn, som I har i jeres forandringsteori. Det er vigtigt, at I overvejer, hvilke tilretninger eller ændringer der eventuelt skal til, for at de data og møder, I allerede har, kan give jer den viden, I behøver, når I evaluerer jeres indsatser i Ny Nordisk Skole. Aftal desuden, hvordan I kan kombinere flere typer af eksisterende data, så I får et nuanceret billede af jeres indsats. I kan fx vælge at diskutere resultater fra en spørgeskemaundersøgelse på et personalemøde. 8
9 Find ud af, hvilken viden og hvilke data I har adgang til i forvejen Undersøg hvordan og hvornår I kan få adgang til de data og oplysninger, som allerede findes i institutionen, på området eller i kommunen. Det kan fx være kvantitative data som resultater af spørgeskemaundersøgelser, resultater af sprogvurderinger eller resultater af nationale test. Data kan også være kvalitative og bestå af indsamlet tekstmateriale, fx metafortællinger, noter fra observationer, referater af møder eller noter fra interviews med enkeltpersoner eller grupper. Find ud af, hvordan I kan bruge jeres møder til at få mere viden Til hverdag har I mange forskellige mødeformer, som kan bruges til at skabe ny viden om forandringer i jeres pædagogiske praksis. Det drejer sig fx om møder på stuen, i teamet eller i afdelingen, møder i pædagogisk råd, elevsamtaler, forældremøder, medarbejderudviklingssamtaler eller gruppeudviklingssamtaler. I kan lave en oversigt over jeres møder, der viser, hvornår væsentlige interessenter i og omkring jeres institution/skole er samlet. I kan på baggrund af oversigten diskutere, hvilke af jeres møder, der vil være gode til at indsamle data om udvikling af praksis, kompetenceudvikling osv. Beslut, hvilke spørgsmål der er vigtigst at få diskuteret i forhold til jeres arbejde i NNS, og på hvilke møder det vil være relevant, fx i alle udviklingssamtaler, på alle afdelings møder eller teammøder eller på alle forældremøder. Vigtigt at være opmærksom på I skal kun vælge at benytte eksisterende data og viden, hvis det giver jer den viden, I har behov for, om de skridt på vejen, I har fastlagt i jeres forandringsteori. I skal med andre ord ikke blot anvende eksisterende data, bare fordi de er der. Det er vigtigt, at I gør det tydeligt, hvor jeres viden og jeres data kommer fra. I opdager sandsynligvis et behov for at undersøge mere og supplere det, I allerede ved, med nye data. 9
10 Spørgeskemaundersøgelse Med en spørgeskemaundersøgelse kan I indsamle viden om, hvor udbredte de konkrete aktiviteter er, som I har besluttet i regi af Ny Nordisk Skole. En spørgeskemaundersøgelse kan også give jer et billede af udbredelsen af forskellige holdninger til og oplevelser af de aktiviteter, I har igangsat. En spørgeskemaundersøgelse er velegnet til at give jer et billede af, hvordan de, der besvarer spørgeskemaet, vurderer en konkret aktivitet. I en spørgeskemaundersøgelse kan I få svar på spørgsmål med specifikke svarmuligheder, som I har formuleret på forhånd. Det kan være brugbart i mange forskellige situationer fx hvis I vil vide, hvordan en større forældregruppe vurderer sit udbytte af et styrket forældresamarbejde, hvilken betydning elever tillægger forskellige elementer i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, eller hvilke aktiviteter lærerne eller pædagogerne konkret gennemfører i forbindelse med Ny Nordisk Skole. En spørgeskemaundersøgelse er mest velegnet, hvis I vil vide mere om en større gruppe, og hvis I fx vil sammenligne resultater på tværs af forskellige grupper. Men hvis I gerne vil have mere viden om en lille gruppe, vil man ofte kunne få et mere nuanceret og dækkende billede ved at lave et gruppeinterview i stedet. En spørgeskemaundersøgelse er mindre velegnet til at give viden om områder, som I ikke kan oversætte til enkle spørgsmål med tydelige svarmuligheder. Hvis I er interesserede i at vide, hvilke uforudsete virkninger jeres aktiviteter i Ny Nordisk Skole har, vil det være mere oplagt at bruge andre metoder fx observationer. Det vil ofte være vigtigt, at I følger jeres spørgeskemaundersøgelse op med nogle interviews blandt de grupper, der har besvaret jeres skema for at få viden om de motiver og overvejelser, der ligger bag de svar, I får via spørgeskemaundersøgelsen. Husk også på, at et spørgeskema kan besvares anonymt, hvilket kan betyde, at nogle vil besvare det mere ærligt, men det kan også virke mindre forpligtende at deltage i en anonym spørgeskemaundersøgelse, så det kan kræve, at I gør en indsats for at få respondenterne til at besvare spørgeskemaet. En høj svarprocent er vigtig, hvis I skal bruge undersøgelsen til at give jer nogle brugbare pejlemærker for, hvordan det går med Ny Nordisk Skole hos jer. 10
11 Tips til at planlægge en spørgeskemaundersøgelse Når I udarbejder jeres spørgeskema, er det en god ide at nøjes med at stille de vigtigste spørgsmål, så der bliver så få spørgsmål som muligt. Det kan I gøre, når I har et helt klart billede af, hvad jeres formål med undersøgelsen er. Ofte er spørgsmål nok, og det er for de fleste personer overkommeligt at besvare. Spørgsmål skal være korte og enkle, og det er vigtigt, at I kun spørger om én ting ad gangen. Spørgsmålene skal være neutrale og ikkeledende. Desuden er det vigtigt, at I bruger nogle balancerede svarkategorier for ikke at lægge op til, at den, der besvarer spørgeskemaet, svarer i en bestemt retning. Det betyder fx, at hvis der er en svarmulighed, der hedder Meget enig, skal der også være en svarmulighed, der hedder Meget uenig. Overvej, om I også har brug for nogle åbne spørgsmål i jeres spørgeskema, dvs. spørgsmål, hvor der er plads til at skrive et par linjer, der uddyber et svar. Dette kan være godt til at forstå en konkret besvarelse, men det kan dog være svært at bruge mange forskellige svar, når I skal analysere jeres resultater af spørgeskemaundersøgelsen. Det er også en god idé at afprøve spørgeskemaet på et par personer, inden I gennemfører den egentlige undersøgelse. I kan på den måde finde ud af, om jeres spørgsmål evt. kan misforstås, om svarmulighederne er relevante, osv. Inden I går i gang med jeres spørgeskemaundersøgelse, skal I beslutte, hvordan I vil analysere jeres data. Hvis I ønsker, at rigtig mange skal besvare jeres spørgsmål, vil det være en god ide, at I sender spørgeskemaet til folk pr. mail, fordi det minimerer jeres arbejde med at optælle og indtaste svar. På nettet kan man finde forskellige gratis tjenester til hurtigt at oprette spørgeskemaunderundersøgelse eller polls. Når I skal analysere de svar, I har fået I spørgeskemaundersøgelsen, er det vigtigt, at I inddrager relevante kolleger og fx elever i diskussionen af resultaterne. I kan beslutte at perspektivere spørgeskemaundersøgelsen med andre typer af viden, I har adgang til i forvejen, eller I kan bruge resultaterne som grundlag for at indsamle yderligere viden. 11
12 To eksempler på evaluering Indsats Der uddannes to læsevejledere på skolen. Læsevejlederne er tilgængelige for kolleger. Her kan I se, hvordan man kan følge de samme indsatser i en forandringsteori på to forskellige tidspunkter i et forløb. Udfordringer Elevernes læsefærdigheder ligger under det nationale gennemsnit. Indsats Indsats Lærerne informeres om læsevejledernes rolle. Lærere ved, at de har mulighed for at henvende sig til læsevejledere. Eksemplerne handler om uddannelse og brug af læsevejledere. Kontekstfaktor Lærere på tværs af alle fag ser faglig læsning som en vigtig dimension i deres undervisning. Evaluering tidligt i forløbet Skolen er lige begyndt at uddanne og bruge læsevejledere. Skolen har her i starten brug for at vide, om lærerne kender til muligheden for at anvende læsevejlederne, og i hvilket omfang vejlederne bruges. Skolen beslutter at lave en spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne. Der nedsættes en gruppe, der skal være tovholder for undersøgelsen. I spørgeskemaet svarer lærerne på, om de kender til muligheden for at få læsevejledning, om de oplever læsevejlederne som tilgængelige, og om de har benyttet sig af ordningen, og i givet fald med hvilket formål. Skemaet udfyldes af lærerne på et pædagogisk rådsmøde. De lærere, der har været fraværende ved mødet, får skemaet i deres dueslag, så de også får mulighed for at svare. Skoleledelserne fremlægger resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen ved et pædagogisk rådsmøde en måned senere. Resultaterne viser forskellen mellem de forskellige teams på skolen. På mødet er der en diskussion af de spørgsmål, som resultaterne af undersøgelsen rejser, fx hvorfor vejledningsindsatsen opleves forskelligt i de forskellige teams, og hvordan indsatsen kan udvikles, så flere kender til den, og flere gør brug af læsevejlederne. Lærernes pointer fra diskussionerne nedskrives, og ledelsen laver en handlingsplan på baggrund af pointerne. Året efter vil skolen gerne vide, hvilke typer af forløb der gennemføres, og hvordan lærerne oplever hjælpen fra vejlederne, og om de oplever at kunne bruge hjælpen i undervisningen. Skolen indsamler læseresultater løbende som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport og har derfor mulighed for på sigt at vurdere, om indsatsen er med til at forbedre læsefærdighederne hos eleverne. 12
13 NNS-mål Alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan. Lærere henvender sig til læsevejledere. Lærere får kvalificeret hjælp til spørgsmål angående læsning. Hjælpen omsættes i handlinger i undervisningen. Elevers læsefærdigheder forbedres. Indikator Antal lærere, der henvender sig til læsevejleder. Succeskriterium Mindst halvdelen af lærerne har talt med en læsevejleder. Indikator Resultater af nationale læsetest. Succeskriterium Mindst 75 % af eleverne forbedrer deres læsefærdigheder i forhold til det nationale gennemsnit. NNS-mål Betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater. Evaluering senere i forløbet Skolen har i en periode arbejdet med læsevejledning for lærere og vil gerne vide mere om forløbene og deres betydning. Skolen vil gennemføre et interview med læsevejlederen og med en gruppe af lærere, som har modtaget læsevejledning. Herigennem får den viden om den brede vifte af problem stillinger, lærerne henvender sig til læsevej lederne med, hvilke forløb de aftaler med læsevejlederen, og hvordan lærerne oplever, at hjælpen fra læsevejlederen kan omsættes i undervisningen. Interviewene gennemføres af skolens matematikvejleder, som kan bidrage med et blik lidt udefra og samtidig har kendskab til faglig vejledning. Læsevejlederen diskuterer herefter sine observationer med eleverne i klassen, og læreren noterer pointer fra samtalen. Læsevejlederen og den nærmeste leder læser de vigtigste pointer fra interviewet og fra samtalerne med eleverne og medbringer dem til et møde. På mødet diskuterer man materialet, og hvordan læsevejledningen kan udvikles. De ændringer, som bliver foreslået på mødet, formidler ledelsen til lærergruppen og diskuterer med den. Efter at have justeret læseindsatsen vil skolen efter en periode undersøge indsatsens betydning for elevernes læseresultater. Desuden vil læsevejlederen foretage en enkelt observation af, hvordan en aftalt læseindsats virker på eleverne i klassen, fx i forhold til deres engagement i og motivation for læsning. 13
14 Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Design: BGRAPHIC Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk a/s Foto: Thomas Søndergaard, Søren Svendsen, Stig Stasig og Getty Images 14
15
16 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, København Ø T F E eva@eva.dk H Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. Læs mere om EVA på vores hjemmeside, Her kan du også downloade alle EVA s udgivelser trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler.
Godt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereVidere med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag
Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereDrejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereVelkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013
Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereGuide til brug af data på erhvervsuddannelserne
Guide til brug af data på erhvervsuddannelserne Indhold 3 Hvorfor denne guide? 8 Elevtilfredshedsundersøgelsen Sådan kan I få et større udbytte af ETU 12 Undervisningsevalueringer Sådan kan I få et større
Læs mereNOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2
NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereForældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet November 2016
Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet November 2016 For at styrke indsatsen i forhold til et godt forældresamarbejde har Børneområdet i Rudersdal kommune besluttet at anvende dialogværktøjet
Læs mereUndervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen
www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereBedre udbytte af it i skolen
Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereForældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet
Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet Som en del af indsatsen om styrket samarbejde mellem forældre og dagtilbud omkring barnets trivsel, læring og sundhed tager det samlede børneområde i
Læs mereForældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet
Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet Som en del af indsatsen om styrket samarbejde mellem forældre og dagtilbud omkring barnets trivsel, læring og sundhed tager det samlede børneområde i
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereForældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet November 2018
Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet November 2018 For at styrke indsatsen i forhold til et godt forældresamarbejde benytter Dagtilbudsområdet dialogværktøjet i Hjernen & Hjertet. Dialogværktøjet
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereProjektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn
Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereDette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.
1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereForældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet Maj 2019
Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet Maj 2019 For at styrke indsatsen i forhold til et godt forældresamarbejde benytter Dagtilbudsområdet dialogværktøjet i Hjernen & Hjertet. Dialogværktøjet
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereSammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne
Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport
Læs mereVælg det rigtige evalueringsredskab
www.eva.dk Vælg det rigtige evalueringsredskab Kvalitet i dagplejen - Landskonference 2018 FOA d. 29. maj 2018. En styrket pædagogisk læreplan høringsudkast (oktober 2017) Med evalueringskultur i dagtilbuddet
Læs mereForældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet Januar 2019
Forældreguide til dialogmodulet i Hjernen & Hjertet Januar 2019 For at styrke indsatsen i forhold til et godt forældresamarbejde benytter Dagtilbudsområdet dialogværktøjet i Hjernen & Hjertet. Dialogværktøjet
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereOVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Ungdomsuddannelse Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud
Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,
Læs mereEvaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport
Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereGuide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet
Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mered e t o e g d k e spør e? m s a g
d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereHvor lang tid tager det? Udfyldelsen af spørgeskemaet for et barn tager ca minutter som forberedelse til forældresamtalerne.
Pædagogiske læringsmål I XX kommune understøtter vi forældresamtalerne digitalt gennem Rambøll Dialogprofil, som er et dialogredskab til dagtilbud. Som pædagog for barn bedes du udfylde dette skema, som
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereStil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Inspirationskatalog
Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis Inspirationskatalog Inspiration til arbejdet med dokumentation i dagtilbud 3 Skab mening og tydelighed i forhold til en god dokumentationspraksis til forvaltningen
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereOVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Grundskole og ungdommens uddannelsesvejledning Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning
Læs mereTæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde
Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver
Læs mereUDEVA - Set med andre øjne
UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereUddybende vejledning om forældresamarbejdet via dialogmodulet i Hjernen & Hjertet
Uddybende vejledning om forældresamarbejdet via dialogmodulet i Hjernen & Hjertet Oktober 2019 For at styrke indsatsen i forhold til et godt forældresamarbejde benytter Dagtilbudsområdet det digitale vurderingssystem
Læs mereBilag 1 - Projektbeskrivelse
Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,
Læs mereEvaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik
Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere
Læs mereEt erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide
Et erhvervsrettet ungdomsuddannelsesmiljø Trin-for-trin-guide Indhold Trin-for-trin-guide 3 Trin 1: Målsætning 4 Trin 2: Rammesæt udviklingsprocessen 7 Trin 3: Planlæg og gennemfør de konkrete aktiviteter
Læs mereVirksomhedernes behov for basale færdigheder. Tabelrapport
Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport 2017 Virksomhedernes behov for basale færdigheder 2017 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereVirksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune
Virksomhedsplan for dagtilbud i Rudersdal kommune Indledning Virksomhedsplanen (VP)er et redskab for institutionerne til at omsætte og dokumentere mål og indsatsområder. Institutionslederen er ansvarlig
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indledning Denne pjece giver inspiration til, hvordan dagtilbud og kommuner kan anvende den systematiske dokumentation, som indsamles i Læringshjulet 1. De danske dagtilbud og kommuner har forskellige
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereHvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering
Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereVeje til et styrket forældresamarbejde
www.eva.dk Veje til et styrket forældresamarbejde KL s dagtilbudskonference 17. maj 2017, v. Laura Detlefsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) - en statslig organisation, der udforsker og udvikler kvaliteten
Læs mereaf det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide
fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereBeskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole
Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereHvad kendetegner kvalitet i fritidsog klubtilbud? Dialogværktøj til jeres arbejde med kvalitet
Hvad kendetegner kvalitet i fritidsog klubtilbud? Dialogværktøj til jeres arbejde med kvalitet Indhold Indledning 3 KENDETEGN #1 Børn og unge har gode sociale relationer og indgår i fællesskaber 4 KENDETEGN
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereStil skarpt på tilsyn. Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud
Stil skarpt på tilsyn Et redskab til udvikling af det pædagogiske tilsyn med dagtilbud Pædagogisk tilsyn Ifølge dagtilbudsloven skal kommunerne føre pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene. Tilsynet indgår
Læs mereFokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer
Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereLøbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige
Læs mereLedelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling
Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Tabelrapport INDHOLD Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse 1 Om tabelrapporten 4 2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer 8 3 Frekvenser
Læs mere