KonjunkturNYT - uge 36

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let af tvangsaktioner faldt svagt i august konkurser steg i august, men tendensen er fortsat faldende Internationalt Euroområdet: Ledigheden faldt, mens inflation var uændret og detailsalget fortsat steg USA: let af nytilmeldte ledige steg, og erhvervstilliden faldt Tyskland: Uændret ledighed og stigning i detailsalget Storbritannien: Fald i erhvervstilliden Sverige: Erhvervstilliden og industriproduktionen faldt Japan: Svagt fald i industriproduktionen Kina: Erhvervstilliden svækkes fortsat Center for Konjunktur og Økonomisk Politik Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1 Henvendelse rettes til hco@fm.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Svag fremgang i BNP i. kvartal Den foreløbige opgørelse af nationalregnskabet for. kvartal 1 viser en stigning i BNP på, pct. i forhold til 1. kvartal 1, jf. tabel 1.1. Fremgangen i dansk økonomi fortsætter dermed, men har i det seneste kvartal været lidt svagere end i de forudgående tre kvartaler, hvor BNP i gennemsnit voksede med, pct. I forhold til. kvartal 1 er BNP steget med 1, pct. I årets første halvår har der været fremgang i såvel eksporten og husholdningernes forbrug som i de faste bruttoinvesteringer i forhold til samme periode sidste år. Tabel 1.1 Nøgletal i det kvartalsvise nationalregnskab og Økonomisk Redegørelse, august 1 Kvt./kvt. År/år. kvt. 3. kvt.. kvt. 1. kvt.. kvt.. kvt 1) ØR august Realvækst i pct BNP,,7,3,, 1, 1, BVT -,,,3,,3 1,7 1, Privat forbrug,, 1,, -, 1, 1, Offentligt forbrug -,, -,1 1, -, 1, 1, Faste bruttoinvesteringer, 1,,3-3,1, 1,3 1, - Boliginvesteringer,, -1, -1,,3 -,1 1, - Erhvervsinvesteringer -, 3, -1, -, 1,3, 3,1 - Offentlige investeringer,3-3, 17,1-1, -,3 1, -,7 Lagerinvesteringer, pct. af BNP, -, -,1 -,, -1,1, Indenlandsk anvendelse i alt,, 1, -,7,, 1, Eksport -,, -, 1, -, -,, Import,,3 -,1 -, -3, -3,,1 Samlet efterspørgsel,,,, -,,, Ændring i 1. personer Beskæftigelse (ekskl. orlov) privat offentlig forvaltning og service Anm.: De reale vækstrater er opgjort i kædeindeks. 1). kvt./.kvt.-vækstraten vækstraten er beregnet på sæsonkorrigerede tal og kan afvige fra tal i Danmarks Statistiks NYT-notits. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Den mere afdæmpede økonomiske udvikling i. kvartal skal blandt andet ses i sammenhæng med, at husholdningernes forbrug faldt med, pct. Der har ellers været en stigende tendens i det private forbrug siden starten af 1, og i forhold til samme kvartal sidste år er husholdningernes forbrug i. kvartal steget med 1, pct. Oplysninger om detailhandlen og dankortomsætningen i juli tyder også på, at dykket i. kvartal er midlertidigt. Eksporten gik også tilbage i. kvartal med, pct. Det skal dog ses i lyset af et godt 1. kvartal, og betragtes udviklingen i første halvår i forhold til samme periode sidste år, har der været en fremgang i eksporten på, pct. Importen er i samme periode faldet med 1, pct., hvilket afspejler, at en større del af efterspørgslen imødekommes ved indenlandsk produktion.

3 Bruttoinvesteringerne steg derimod i. kvartal, men efter et større fald i 1. kvartal. I forhold til første halvår 1 er investeringerne samlet steget med 1, pct. Udviklingen i efterspørgslen afspejles i produktionen, hvor der samlet set var en lille fremgang i. kvartal, jf. figur 1.1. Der var blandt andet positive bidrag fra produktionen i industrien, byggeriet og råstofudvinding, mens blandt andet erhvervsservice samt handel, transport mv. gik lidt tilbage. Fremgangen i den private produktion har bidraget til at øge den private beskæftigelse, der ligesom BNP er steget i de seneste otte kvartaler, jf. figur 1.. Den private beskæftigelse steg i. kvartal med knap 7. personer, og siden. kvartal 13 er den private beskæftigelse steget med godt 3. personer. I samme periode har der været et mindre fald i den offentlige beskæftigelse, så den samlede beskæftigelse er de seneste to år steget med 9. personer. Der er generelt en del udsving i nationalregnskabets opgørelse af BNP mv. Danmarks Statistik angiver en usikkerhed på BNP-væksten på +/- ½ pct.-point. Figur 1.1 BNP og privat BVT ekskl. råstof Figur 1. Vækst i privat beskæftigelse (9K=) 11 (9K=) personer 1. personer K1 13K3 1K1 1K3 1K1 - BNP Privat BVT ekskl. råstof Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3

4 Fald i bruttoledigheden i juli Bruttoledigheden faldt med knap 1. personer i juli til 13. personer. Ledighedsprocenten faldt med,1 pct.-point til, pct. af arbejdsstyrken. Ledigheden har generelt været faldende siden midten af 1, og i de første syv måneder af 1 er der blevet godt. færre ledige, jf. figur 1.3. Det dækker over et fald i antallet af dagpengeledige på godt 3. personer, mens der blev godt. færre ledige kontanthjælpsmodtagere. Det er hovedsageligt aktiverede ledige, der er blevet færre af. Faldet i ledigheden skal ses i sammenhæng med, at beskæftigelsen er steget. I perioden. kvartal 13 til. kvartal 1 er der kommet godt 9. flere i job. Den faldende ledighed tegner sammen med fremgangen i beskæftigelsen et billede af et arbejdsmarked i fortsat bedring. I Økonomisk Redegørelse, august 1, er det lagt til grund, at den stigende tendens i beskæftigelsen og den faldende tendens i ledigheden vil fortsætte gennem 1 og 1. Figur 1.3 Bruttoledighed 1. personer 1. personer Danmarks Statistik Skøn ØR august 1 Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Kontanthjælpsreformen påvirker bruttoledigheden i starten af 1, fordi den rent teknisk reducerer antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i ledighedsstatistikken. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal For både kommuner og regioner udgjorde lønstigningstakten 1, pct. i. kvartal, mens lønstigningerne for ansatte i den private sektor var på 1, pct. ifølge Danmarks Statistik. Lønstigningstakten var lavest for ansatte i staten med, pct. i samme kvartal. Med undtagelse af det statslige område er lønstigningstakterne dermed højere end i 1. kvartal 1, men ligger fortsat på et moderat niveau, jf. figur 1.. Lønstigningstakten for ansatte i kommuner og regioner er forøget med henholdsvis, og, pct.-point fra 1. til. kvartal, mens lønstigningen i staten er uændret. Overordnet set er lønstigningstakten for ansatte i den private sektor øget en anelse fra 1, pct. i 1. kvartal til 1, pct. i. kvartal. Det dækker blandt andet over en mærkbar forøgelse af lønstigningerne for bygge og anlæg på,9 pct.-point, mens en lavere stigningstakt for erhvervsservice trækker i modsat retning. De forholdsvis moderate lønstigningstakter skal i øvrigt ses i lyset af den lave inflation, hvor stigningen i forbrugerpriserne var på, pct. i samme periode. Sædvanligvis følger de faktiske lønstigningstakter i både den private og den offentlige sektor profilerne fra de aftalte lønstigningstakter i overenskomstaftalerne. Det var generelt også tilfældet i. kvartal 1. Figur 1. Faktiske lønstigninger Pct Privat Stat Kommuner Regioner Pct Kilde: Danmarks Statistik.

6 Huspriserne faldt i juni Prisen på enfamiliehuse faldt i juni med, pct. (ikke-sæsonkorrigeret), jf. figur Faldet skal dog ses i lyset af, at huspriserne har været kraftigt stigende særligt i starten af 1, blandt andet grundet det lave renteniveau i denne periode. På årsbasis (april-juni ift. samme periode året før) er priserne steget med,7 pct. Fra maj til juni steg prisen på ejerlejligheder med,9 pct. (ikke-sæsonkorrigeret), mens den på årsbasis steg med 1,3 pct., jf. figur 1.. Prisen på ejerlejligheder har været støt stigende siden starten af 1 og er nu næsten på samme niveau som i. Det bemærkes i øvrigt, at der er foretaget markante revisioner siden sidste udgivelse, og stigningen i huspriserne gennem første halvår har dermed vist sig noget lavere end tidligere forudsat. En stigning i huspriserne på,1 pct. i maj er således nedrevideret til,9 pct. Tilsvarende er en stigning på,7 pct. i prisen på ejerlejligheder blevet til et fald på,1 pct. Figur 1. Boligpriser (=) (=) Enfamiliehuse Ejerlejligheder Anm.: Figur 1. er ikke sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 Opgørelsen er beregnet ud fra de handler, der var tinglyst på beregningstidspunktet (ca. 7 pct. af det forventede endelige antal handler for den seneste måned). Prisindeksene er ikke sæsonkorrigerede, da perioden fra januar til januar 1 er forholdsvis kort og indeholder relativt store udsving, som ikke er sæsonrelaterede.

7 let af tvangsaktioner faldt svagt i august let af bekendtgjorte tvangsauktioner faldt svagt i august i forhold til juli, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.. let af tvangsauktioner i Danmark har generelt udvist en faldende tendens siden 1, men det seneste år har antallet stabiliseret sig omkring et niveau på knap 3 tvangsauktioner om måneden. Udviklingen dækker over visse regionale forskelle. Når man sammenligner antallet af tvangsauktioner i de første otte måneder af året med samme periode sidste år, er det særligt i hovedstadsområdet, at der har været et fald. Derimod har antallet af tvangsauktioner i Region Midtjylland og i Region Syddanmark ligget lidt højere. Historisk set er det aktuelle antal af tvangsaktioner lavt og markant under niveauet fra starten af 9 erne, hvor det månedlige antal tvangsauktioner lå over 1., jf. figur 1.7. Til sammenligning er det månedlige gennemsnit for de seneste 1 måneder 9 tvangsaktioner. Figur 1. Bekendtgjorte tvangsauktioner Figur 1.7 Bekendtgjorte tvangsauktioner Tvangsauktioner, 3 mdr. gl. gns. Tvangsauktioner Anm: let af tvangsauktioner er sæsonkorrigerede. I figur 1.7 er brugt et 3 mdr. glidende gennemsnit af det sæsonkorrigerede antal tvangsauktioner. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 7

8 konkurser steg i august, men tendensen er fortsat faldende let af erklærede konkurser steg til 9 i august mod i juli, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.. Alle regioner har imidlertid oplevet et fald i antallet af konkurser, hvis man sammenligner august med gennemsnittet for det seneste halve år. Dette gælder specielt for Region Syddanmark og Region Nordjylland, som har oplevet et fald på hhv. 1 pct. og pct. Hvis man ser på den seneste tremåneders periode juni-august i forhold til de foregående tre måneder, er antallet af konkurser faldet med 1, pct. Dermed synes udviklingen fortsat at følge den nedgående trend, der har været fremherskende siden efteråret 1. let af konkurser er dog ikke nedgående i alle brancher. Særligt Landbrug, fiskeri og skovbrug har oplevet en stigende tendens i antallet af konkurser, jf. figur 1.9. let af personer berørt af konkurser faldt i august til 7 mod 7 i juli, hvilket er betydeligt under gennemsnittet for det seneste halve år (911 personer), jf. figur 1. let af berørte personer har over en længere periode været forholdsvist begrænset, hvilket afspejler, at næsten halvdelen af konkurserne er i virksomheder uden ansatte Figur 1. Erklærede konkurser og samlet beskæftigelse i de konkursramte virksomheder Figur 1.9 Erklærede konkurser, 3-måneders glidende gennemsnit Konkurser (sk.) Samlet beskæftigelse, 3 mdr. gl. gnst. (h. akse) Konkurser i alt (sk.) Landbrug, fiskeri og skovbrug (sk. h. akse) Anm.: I figur 1.9 er landbrug, fiskeri og skovbrug sæsonkorrigeret ved egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

9 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT Euroområdet Ledigheden i euroområdet faldt til 1,9 pct. i juli fra 11,1 pct. i juni, jf. figur.1. Blandt de største lande i euroområdet faldt ledigheden i Spanien og Italien med hhv., og, pct.-point, mens den var omtrent uændret i både Tyskland og Frankrig. Ledigheden i hele euroområdet har haft en faldende tendens siden starten af 13 og er nu på det laveste niveau siden februar 1. Figur.1 Ledighed, euroområdet Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken Kilde: Reuters EcoWin Inflationen i euroområdet, målt ved forbrugerprisindekset, var uændret på, pct. i august i forhold til samme måned sidste år ifølge den foreløbige opgørelse, jf. figur.. Den lave inflation kan henføres til energipriserne, som faldt omtrent 7 pct. i forhold til august sidste år. Kerneinflationen, målt ved inflationen renset for prisstigninger på energi og fødevarer, var således uændret på,9 pct. i august. Detailsalget i euroområdet steg fra juni til juli med,3 pct. Derved fortsætter den opadgående tendens, der har været gældende det seneste års tid, jf. figur.3. Sammenlignes der med juli 1, er detailsalget steget med, pct. Stigningen i juli skyldes især en stigning i salget af brændstof samt en mindre stigning i salget af fødevarer, drikkevarer og tobak samt af non-food produkter. 9

10 Figur. Inflation, euroområdet Figur.3 Detailsalg, euroområdet Pct Pct Inflation Kerneinflation (7=) (7=) Detailsalg 3 mdrs. glidende gennemsnit Kilde: Reuters EcoWin. USA let af nytilmeldte ledige steg med 1. personer til. personer i den sidste uge i august, jf. figur.. let af nytilmeldte ledige er faldet betydeligt siden midten af 9 og har befundet sig under sit historiske gennemsnit siden 13. Erhvervstilliden i både fremstillings- og serviceerhvervene, målt ved ISM s PMIindikatorer, faldt i august, jf. figur.. I fremstillingserhvervene faldt erhvervstilliden med 1, point til indeks 1,1. Alle delkomponenter i indikatoren svækkedes undtagen leverandørernes leveringstider. Erhvervstilliden i serviceerhvervene faldt til indeks 9. Erhvervstilliden er således fortsat markant over den neutrale værdi på indeks i serviceerhvervene. Figur. Nytilmeldte ledige, USA Figur. Erhvervstillid, USA 1. personer 1. personer Nytilmeldte ledige Historisk gns. (siden 197) ISM fremstilling ISM service og øvrige Kilde: Reuters EcoWin. Tyskland Ledigheden, ifølge den nationale definition, faldt med omtrent. personer i august, men forblev på, pct. af arbejdsløsheden, hvilket den har været siden april, jf. figur.. Ifølge ILO s definition var ledigheden,7 pct. i juli uændret fra juni. Detailsalget steg i juli 1, pct. ifølge den foreløbige opgørelse, jf. figur.7, hvilket var den største stigning i 9 måneder. Stigningen kommer efter et fald i perioden februar til 1

11 juni 1 på 1,3 pct. Detailsalget har generelt haft en stigende tendens siden sommeren 13. Figur. Figur.7 Ledighed, Tyskland Detailsalg, Tyskland Pct. af arbejdsstyrken Mio. personer (1M1=) (1M1=) 1, , , , 1 1, 9 9 1, , Ledighed (national definition) Ledighed (ILO definition) ledige (ILO, h. akse) Kilde: Reuters EcoWin. Storbritannien Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene, målt ved Markits PMI-indikator, faldt svagt til indeks 1, i august, jf. figur.. et har stort set ligget fladt siden april måned. Erhvervstilliden i serviceerhvervene faldt med knap pct.-point til indeks,, hvilket er det laveste niveau i over to år. et ligger dog stadig noget over det neutrale niveau, hvilket indikerer fortsat fremgang i økonomien. Figur. Erhvervstillid, Storbritannien PMI fremstilling PMI service Kilde: Reuters EcoWin Sverige Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene faldt i august med pct.-point til indeks 3, ifølge Swedbanks PMI-indikator, jf. figur.9. Stort set samtlige underkomponenter bidrog til faldet, men særligt produktion trak indekset ned. Erhvervstilliden i serviceerhvervene faldt i august godt pct.-point til indeks,, hvilket er det laveste niveau i over to år. 11

12 Industriproduktionen faldt med 3 pct. i juli ifølge den foreløbige opgørelse, jf. figur.1. Produktionen faldt i størstedelen af brancherne, men der var særligt et faldt på knap 1 pct. i produktionen af elektronik. Det er tredje måned i træk, at industriproduktionen falder. let af indenlandske ordrer faldt med 1, pct. i juli, hvilket dog blev modsvaret af en stigning i de udenlandske ordrer, og den samlede ordretilgang var dermed stort set uændret. Figur.9 Erhvervstillid, Sverige Figur.1 Industriproduktion, Sverige (M1=) (M1=) PMI fremstilling PMI service Industriproduktion Industriordrer Kilde: Reuters EcoWin. Japan Industriproduktionen faldt svagt i juli til indeks 3,, jf. figur.11. Generelt har indekset ligget relativt stabilt det seneste år og var i juli på omtrent det samme niveau som juli sidste år. Figur.11 Industriproduktion, Japan (jan. =) (jan. =) Kilde: Reuters EcoWin Kina Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene, målt ved PMI-indikatoren opgjort af National Bureau of Statistics of China, faldt svagt til indeks 9,7 i august, jf. figur.1. Faldet var bredt funderet i næsten alle indikatorens underkomponenter, men forventet produktion og forretningsaktiviteter steg,3 pct. I service og øvrige erhverv aftog erhvervstilliden ligeledes svagt til indeks 3, i august. 1

13 Målt ved PMI-indikatoren opgjort af Markit faldt erhvervstilliden i fremstillingserhvervene ligeledes svagt til indeks 7,3 i august, jf. figur.13. Figur.1 Erhvervstillid (NBS), Kina Figur.13 Erhvervstillid (Markit), Kina PMI fremstilling PMI service og øvrige Kilde: Reuters EcoWin. 13