Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Transkript

1 Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS

2 Indholdsfortegnelse Baggrundsoplysninger om Ungeprofil...3 Kriminalitet...6 Resume kriminalitet:...6 Alkohol...19 Resume om alkohol:...19 Rygning...34 Resume af rygning:...34 Euforiserende stoffer...41 Resume af euforiserende stoffer:...41 Chat, sms og seksualitet...52 Resume af chat, sms og seksualitet:...52 Sundhed...62 Resume af sundhed:...62 Trivsel i skolen...77 Resume af trivsel:...77 Livsvilkår for de hårdest ramte...94 Resume af livsvilkår for de hårdest ramte:

3 Baggrundsoplysninger om Ungeprofil Kort om undersøgelsen Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner, som tilsammen udgør Sydøstjyllands Politikreds og SSP-samråd, og er gået sammen om denne livsstilsundersøgelse for at skabe et fælles grundlag for vurdering af diverse kriminalpræventive indsatser. Formålet med undersøgelsen er, at kommunerne kan blive bedre til at vælge de metoder, som har størst effekt mht. forebyggelse af kriminalitet, misbrug og mistrivsel. Respondent-base Alle elever på 7., 8. og 9. årgang på de kommunale skoler og i de i kommunen beliggende privat- og friskoler har været potentielle respondenter. Enkelte specialskoler med handicappede børn har ikke deltaget i undersøgelsen, da den enkelte kommune har vurderet, at de unges funktionsniveau ikke har været tilstrækkeligt i forhold til meningsfuld deltagelse i undersøgelsen. Spørgeskemaet Spørgeskemaet er udarbejdet af SSP-medarbejderne i de deltagende kommuner. Spørgeskemaet trækker både på spørgsmål fra Kræftens Bekæmpelses MULD (Monitorering af Unges Livsstil og Dagligdag)-undersøgelse (se og på spørgsmål fra professor Flemming Balvigs Den Ungdom -undersøgelse, ligesom spørgeskemaet indeholder spørgsmål, som den samlede gruppe af SSP-medarbejdere har fundet relevant at medtage. Inspirationen fra MULD og Den Ungdom er med til at øge undersøgelsens validitet, idet undersøgelsens spørgsmål om bl.a. livsstil og kriminalitet er velgennemtestede. Med henblik på at øge reliabiliteten er spørgeskemaet testet på en gruppe ungdomsskoleelever, der efterfølgende har medvirket i en gennemgang af spørgeskemaet med henblik på at rette uklarheder og mulige kilder til misforståelser. Dataindsamling Dataindsamlingen er foregået i perioden november-december Respondenterne har udfyldt et elektronisk spørgeskema via Internettet. Alle respondenter har fået udleveret hver sin unikke kode, der har givet adgang til spørgeskemaet. Dette er sket for at sikre, at ingen respondenter har haft mulighed for at svare mere end én gang. Udfyldelsen er sket i undervisningstiden. Dette er sket for at øge svarprocenten. Samtidig har eleverne haft mulighed for at spørge den tilstedeværende lærer til råds, hvis der var spørgsmål, eleverne var i tvivl om betydningen af, hvilket er med til at øge reliabiliteten. Test-spørgsmål 3

4 I spørgeskemaet er der indsat et testspørgsmål, der omhandler hvorvidt den unge har prøvet rusmidlet Rotamin, som ikke findes. Spørgsmålet er indsat med henblik på at kunne identificere de unge, der angiver et helt urealistisk forbrug af rusmidler og derved ikke har interesse i at bidrage konstruktivt til undersøgelsen. Som det fremgår af tabel 1 nedenfor, er der i alt 110 respondenter, der har svaret, at de har prøvet Rotamin. Tabel 1: Respondenter, der har prøvet Rotamin fordelt på kommuner og klassetrin 7. klasse 8. klasse 9. klasse I alt antal % antal % antal % antal % Skanderborg 7 1,0 8 1,1 3 0,5 18 1,0 Horsens 9 1,2 19 2,6 10 1,7 38 1,8 Hedensted 4 0,7 19 4,1 7 2,4 30 2,3 Billund 1 0,5 4 2,3 2 1,5 7 1,4 Kolding 7 1,1 6 0,6 4 0,7 17 0,9 I alt 28 1,0 56 2,0 26 1, ,4 Der er ikke grundlag for en fuldstændig eksklusion af gruppen i hele undersøgelsen. Derfor er de 110 respondenter gennemgået enkeltvis. Gennemgangen viser, at de respondenter, der har prøvet Rotamin, generelt udviser et urealistisk forbrug af stoffer og alkohol. Derfor indgår de 110 respondenter ikke i de delanalyser, der involverer eget brug af stoffer, alkohol, cigaretter og vandpibe. Der bør være særlig opmærksomhed om konklusionerne på disse områder, idet man ved eksklusionen formentlig har fjernet nogle respondenter, der trods alt har et forbrug af stoffer og alkohol på et eller andet niveau. Det er derfor muligt, at nogle brugere ikke er med i undersøgelsen, hvilket vil give en pejling på et mindre forbrug end tilfældet er. Det er ikke på samme måde muligt at se et mønster i de øvrige svar (der ikke omhandler eget forbrug af diverse rusmidler) hos de enkelte respondenter, hvorfor de indgår i de øvrige delanalyser. Rotamin-brugerne udgør dog en relativt lille andel (1,4 % af dem, der har deltaget i undersøgelsen), hvorfor deres betydning i det samlede billede også er relativt lille. Svarprocent og bortfald Som det fremgår af tabel 2 nedenfor er den samlede svarprocent for undersøgelsen 72,3 %. Der er ikke stor variation på tværs af årgangene. Derimod er der stor variation på tværs af kommunerne, hvor Billund og Kolding Kommuner skiller sig ud med relativt lave svarprocenter. Tabel 2: Svarprocent fordelt på kommuner og klassetrin 7. klasse 8. klasse 9. klasse I alt svar elever % svar elever % svar elever % svar elever % Skanderborg , , , ,2 Horsens , , , ,5 Hedensted , , , ,1 Billund , , , ,0 Kolding , , , ,6 I alt , , , ,3 4

5 Der er tale om populationsdata og dermed ikke en repræsentativ udvalgt respondentgruppe. Idet dataindsamlingen er foregået i skoletiden, er de 7., 8. og 9. klasser, der ikke deltager i undersøgelsen, dem, der ikke har været i skole. Det giver en mulig skævhed i datamaterialet, idet unge, der ikke er i skole, kunne repræsentere en anden livsstil, end de, der er i skole. Det skal dog understreges, at dataindsamlingen for en stor dels vedkommende er sket under Influenza A-pandemien, hvorfor det er mere tilfældigt, hvem der ikke har været i skole og dermed hvilke unge, der ikke indgår i datamaterialet. Samtidig er det ikke muligt at undersøge, hvorvidt der er størst bortfald hos piger eller hos drenge. Opsummering Ungeprofilundersøgelsen er baseret på populationsdata, hvilket betyder, at der må tages et generelt forbehold for skævheder i datamaterialet. Samtidig er der ikke en fuldstændig viden om, hvilke grupper det er, at undersøgelsen ikke rammer. Dette gælder særligt gælder for Billund og Kolding Kommuner, hvor den lave svarprocent gør, at der må tages større forbehold. For begge kommuner gælder imidlertid, at der er tale om fravær af hele skoler, hvorfor undersøgelsen er troværdig i de inddragne dele af kommunerne. Samtidig skal resultater i analyser med få respondenter (som følge af udskilningsspørgsmål ) anvendes med en særlig forsigtighed. I sammenligninger med MULD-undersøgelsen og Den Ungdom er der behov for at være særlig opmærksom, idet disse to undersøgelser baserer sig på en repræsentativ stikprøve. En direkte sammenligning skal altså gennemføres med forbehold grundet de forskellige dataindsamlingsmetoder. Det vil dog fortsat være plausibelt at sammenligne pejlinger og tendenser. Undersøgelsens resultater kan således ikke anvendes til at lave skråsikre konklusioner om de unges livsstil, men undersøgelsens resultater vil i høj grad være anvendelige til at give en retvisende pejling på de unges livsstil og holdninger i de fem kommuner. 5

6 Kriminalitet Resume kriminalitet: Tyveri - Mere end hver femte har stjålet øl, vin eller spiritus derhjemme de seneste 12 måneder. - 11,8 % af eleverne i 9. klasse har alene eller sammen med andre stjålet en cykel inden for de seneste 12 måneder. - 2,1 % af de unge har alene eller sammen med andre stjålet en bil inden for de seneste 12 måneder. - Det er mere udbredt blandt de unge at stjæle varer i butikker end fra stativer uden for forretninger eller i omklædningsrum. - Mere end hver tiende dreng har taget imod noget, som han vidste eller troede var stjålet. Indbrud - Omkring 2 % har alene eller sammen med andre begået indbrud indenfor de seneste 12 måneder. - De unge i 8. klasse har i højere grad end de øvrige unge været med til eller alene begået indbrud de seneste 12 måneder. Konflikt med politiet - 15,4 % har været i konflikt med politiet pga. overtrædelser af færdselsloven. - 6,6 % har været i konflikt med politiet pga. overtrædelser af straffeloven. - Andelen af unge, som én gang har været i konflikt med politiet pga. overtrædelser af færdsels- eller straffeloven stiger med klassetrin. Andelen som har været i konflikt med politiet mere end en gang er derimod størst i 8. klasse. - Unge med ulovlige knallerter er mere tilbøjelige til at have været i konflikt med politiet pga. overtrædelser af færdsels- og straffeloven end unge med lovlige knallerter. - De unge, som mobber og de som bliver mobbet mest, er mest tilbøjelige til at have været i konflikt med politiet. 6

7 Tyveri Omkring hver femte har de seneste 12 måneder stjålet øl, vin eller spiritus derhjemme (21,2 %) samt penge (19,6 %), mens 9,8 % har stjålet cigaretter. Forskellen mellem kønnene er begrænset, dog er drengene lidt mere tilbøjelige end pigerne til at have stjålet øl, vin eller spiritus. Tabel 3: Stjålet derhjemme seneste 12 måneder fordelt på køn Drenge Piger I alt Stjålet cigaretter derhjemme 9,8% 9,9% 9,8% Stjålet øl, vin eller spiritus derhjemme 22,2% 20,2% 21,2% Stjålet penge derhjemme 19,7% 19,5% 19,6% Antal respondenter Procentdelen af unge, som har stjålet penge, cigaretter, øl, vin eller spiritus derhjemme, stiger med klassetrin. Særligt øl, vin og spiritus stiger mellem klassetrinene, hvor der er en forskel på 9,8 procentpoint fra 7. (14,1 %) til 8. klasse (23,9 %). De unge i Horsens Kommune har i højere grad end de unge i de øvrige kommuner stjålet cigaretter og penge derhjemme. De unge i Skanderborg Kommune har i højere grad stjålet øl, vin eller spiritus. 7

8 8,6 % af de unge har alene eller sammen med andre stjålet en cykel de seneste 12 måneder. 3,2 % og 2,1 % af de unge har hhv. stjålet en knallert eller scooter eller stjålet en bil. Procentdelen af drenge, som har begået disse typer af kriminalitet, er over dobbelt så stor som procentdelen af piger. 8

9 Procentdelen af de unge, som har stjålet en cykel stiger med klassetrin. I 7. klasse havde 6,2 % stjålet en cykel, mens det tilsvarende tal var 8,7 % og 11,8 % i hhv. 8. og 9. klasse. Fra 7. til 8. klasse er der desuden en lille stigning i procentdelen af unge, som har stjålet en scooter eller knallert, mens andelen er nogenlunde konstant til og med 9. klasse. De unge i Horsens Kommune har de største procentdele af unge, som alene eller sammen med andre har stjålet en cykel, knallert eller scooter eller en bil. Billund Kommune har også en stor procentdel, som har stjålet cykler, mens Hedensted Kommune har den næsthøjeste andel af unge, som har stjålet hhv. knallert eller scootere eller biler. Hvis man ser nærmere på tallene fordelt på kommuner og klassetrin, så er der forskel mellem kommunerne på tværs af klassetrinnene. Horsens Kommune ligger over kreds- 9

10 gennemsnittet på alle tre forseelser for samtlige klassetrin, mens der ikke er nogen af kommunerne, som ligger under kredsgennemsnittet for samtlige klassetrin på alle tre forseelser. Tabel 4: Procentdel af unge som har stjålet cykel, knallert eller scooter samt bil de seneste 12 måneder fordelt på klassetrin og kommuner Stjålet en cykel Stjålet en knallert eller scooter Stjålet en bil 7. kl 8. kl 9. kl 7. kl 8. kl 9. kl 7. kl 8. kl 9. kl Skanderborg 4,1% 7,6% 12,7% 1,1% 2,0% 2,3% 1,2% 1,6% 1,4% Horsens 8,7% 11,5% 12,7% 3,2% 6,6% 5,7% 2,5% 4,4% 3,3% Hedensted 4,2% 7,8% 13,9% 2,4% 4,6% 4,2% 1,7% 3,7% 2,8% Billund 7,1% 11,1% 13,3% 2,0% 1,2% 3,1% 1,0% 0,6% 2,4% Kolding 7,3% 6,7% 8,8% 2,0% 2,6% 3,7% 1,8% 1,5% 1,3% Kreds 6,2% 8,7% 11,8% 2,2% 3,8% 3,9% 1,8% 2,0% 2,2% Der er en lidt større procentdel af 8. klasserne, som har stjålet varer i en butik eller fra stativer eller udstillinger uden for butikker de seneste 12 måneder. Der er kun 0,5 procentpoints forskel mellem de tre klassetrin ift. unge, som har stjålet tøj, penge eller mobiltelefoner fra garderober eller omklædningsrum. Horsens Kommune har de største andele af unge som har stjålet i butik, udenfor eller fra et omklædningsrum. Billund Kommune har lavere procentdele end de øvrige bortset fra Kolding ift. at stjæle i omklædningsrum. 10

11 Fordelt på klassetrin har Horsens Kommuner lidt højere andele af unge, som har begået tyveri end kredsgennemsnittet. De øvrige kommuner ligger ikke konsekvent over eller under kredsgennemsnittet, når der tages højde for klassetrin. Tabel 5: Typer af tyveri de seneste 12 måneder fordelt på klassetrin og kommuner. Stjålet varer i en butik Stjålet varer fra stativer eller udstillinger udenfor en butik Stjålet tøj, penge eller mobiltelefon fra garderober eller omklædningsrum 7. klasse 8. klasse 9. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Skanderborg 6,0% 8,7% 9,9% 1,7% 2,2% 2,5% 2,1% 2,3% 3,5% Horsens 8,1% 13,1% 10,2% 3,1% 4,4% 3,4% 3,8% 4,8% 4,7% Hedensted 5,3% 7,8% 10,2% 1,8% 4,1% 2,8% 2,3% 4,8% 3,2% Billund 4,1% 4,2% 6,2% 1,5% 0,6% 3,2% 2,0% 1,2% 3,2% Kolding 7,8% 7,7% 6,3% 2,9% 2,1% 1,3% 2,6% 1,5% 1,7% Kreds 6,7% 9,2% 8,6% 2,4% 3,1% 2,5% 2,7% 3,2% 3,2% 8,2 % af de unge har taget imod noget, som de vidste eller troede var stjålet, mens 3,3 % har truet sig til noget, som ikke tilhørte dem. Drengene tager i højere grad end pigerne imod stjålne varer og tiltvinger sig ting, som ikke tilhører dem. 11

12 Procentdelen af unge, som har taget imod noget de vidste eller troede var stjålet, stiger med klassetrin. Procentdelen, som har truet eller ved tvang taget eller forsøgt at tage noget som ikke tilhørte dem, er størst i 8. klasse (3,8 %), men forskellen mellem klassetrinene ligger inden for 1,3 procentpoint. Horsens Kommune har de største procenter af unge, som har taget imod noget de vidste eller troede var stjålet samt truet eller ved tvang taget noget, der ikke tilhørte dem. Skanderborg og Hedensted Kommuner har de næsthøjeste andele, og Billund og Kolding Kommuner ligger lavest. 12

13 Indbrud Omkring 2 % af de unge har inden for de seneste 12 måneder alene eller sammen med andre begået indbrud. Procentdelen er størst for drengenes vedkommende, mens det for pigernes vedkommende er lidt over 1 %. Tabel 6: Typer af indbrud de seneste 12 måneder fordelt på køn Drenge Piger I alt Brudt ind i en forretning, virksomhed, lager eller lignende 2,8% 1,2% 2,0% Brudt ind i et sommerhus, pulterrum eller kolonihavehus 3,3% 1,1% 2,1% Brudt ind i et hus eller en lejlighed 2,9% 1,2% 2,0% Antal respondenter klasserne har i lidt højere grad end 7. og 9. klasserne brudt ind i forretninger, sommerhus og lejligheder etc. Forskellen er størst mellem 7. og 8. klasse. Forskellen mellem klassetrinene er dog meget lille. 13

14 Kurverne for de forskellige typer af indbrud følger samme tendens. Horsens Kommune ligger højest efterfulgt af Hedensted Kommune. Billund Kommune ligger lavest. Der er dog kun ca. 2 procentpoints forskel mellem højeste og laveste andele. 14

15 Skanderborg Kommune ligger under kredsgennemsnittet for alle tre forseelser for alle tre klassetrin, mens Horsens Kommune omvendt ligger over. Tabel 7: Procentdel af unge som har brudt ind i forretninger, sommerhuse samt huse eller lejligheder fordelt på klassetrin og kommuner Brudt ind i forretning, virksomhed, lager eller lignende Brudt ind i sommerhus, pulterrum eller kolonihavehus Brudt ind i hus eller lejlighed 7. kl 8. kl 9. kl 7. kl 8. kl 9. kl 7. kl 8. kl 9. kl Skanderborg 0,8% 2,1% 1,8% 0,8% 1,7% 1,2% 0,9% 2,0% 1,3% Horsens 2,7% 3,7% 3,0% 2,8% 4,1% 3,8% 2,6% 3,7% 3,2% Hedensted 1,3% 3,9% 2,0% 2,1% 3,7% 2,1% 1,3% 3,5% 2,1% Billund 0,5% 0,6% 1,6% 1,5% 0,6% 1,6% 1,0% 0,6% 2,4% Kolding 1,3% 1,3% 0,8% 1,8% 1,6% 1,3% 1,7% 1,0% 1,4% Kreds 1,6% 2,6% 1,9% 1,8% 2,6% 2,0% 1,6% 2,3% 2,0% Konflikt med politiet 15,4 % og 6,6 % af de unge har været i konflikt med politiet pga. overtrædelser af hhv. færdselsloven og straffeloven. Drengene har i højere grad end pigerne været i konflikt med politiet det gælder både ift. overtrædelser af færdsels- og straffeloven. Tabel 8: Konflikt med politiet pga. overtrædelser af loven fordelt på køn Været i konflikt med færdselsloven Været i konflikt med straffeloven Drenge Piger I alt Drenge Piger I alt Nej 81,8% 87,3% 84,6% 91,0% 95,8% 93,4% En gang 10,4% 8,3% 9,4% 6,3% 3,1% 4,7% Mere end en gang 7,7% 4,4% 6,0% 2,7% 1,1% 1,9% I alt 99,9% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Antal respondenter Andelen af unge, som én gang har været i konflikt med politiet pga. overtrædelse af enten straffeloven eller færdselsloven er stigende med klassetrin. Kurven for dem, som har været i konflikt med politiet mere end én gang knækker i 8. klasse, hvor den topper. Det gælder både for overtrædelser af straffeloven og færdselsloven. 15

16 Der er en markant større andel af unge i Billund Kommune (23,5 %), som har været i konflikt med politiet pga. overtrædelser af færdselsloven, mens Horsens Kommune har den største procentdel, som har været i konflikt med straffeloven. 16

17 9,5 % af de unge har en knallert og over halvdelen af knallerterne er ulovlige (56,1 %). Hedensted Kommune har de største andele af unge som har knallerter og ulovlige knallerter. Skanderborg Kommune har de tilsvarende laveste andele. Tabel 9: Procentdel af unge, som har en knallert fordelt på kommune og om de er lovlige Skanderborg Horsens Hedensted Billund Kolding Kreds Har en knallert 6,7% 11,2% 11,8% 10,7% 8,5% 9,5% - ulovlig knallert 46,9% 53,9% 64,2% 54,7% 59,5% 56,1% - lovlig knallert 53,1% 46,1% 35,8% 45,3% 40,5% 43,9% Unge, som har en ulovlig knallert, er mere tilbøjelige end dem med lovlige knallerter til at have været i konflikt med politiet pga. overtrædelser af færdselsloven (48,7%) og straffeloven (19,9 %). Andelen af unge, som en eller flere gange har været i konflikt med politiet pga. overtrædelser af straffe- og færdselsloven, er størst blandt dem, som mobbes mest. Blandt de unge, som er blevet mobbet flere gange om ugen den seneste måned har 32,1 % og 20,3 % været i konflikt med politiet pga. overtrædelse af hhv. færdsels- og straffeloven. For dem, som ikke er blevet mobbet den seneste måned er de tilsvarende tal hhv. 15,2 % og 6,3 %. 17

18 Der er desuden en klar sammenhæng mellem at udøve mobning og have været i konflikt med politiet pga. overtrædelser af loven. Jo oftere de unge har mobbet andre, des mere tilbøjelige til at have været i konflikt med politiet. Det gælder både for overtrædelser af færdsels- og straffeloven. Blandt dem, som har mobbet andre i skolen flere gange om ugen, har 44,7 % været i konflikt med politiet pga. overtrædelser af straffeloven. 18

19 Alkohol Resume om alkohol: Alkoholforbrug - Hver tredje unge drikker aldrig alkohol. Blandt de unge, som drikker, er det mest almindeligt at drikke 2 gange om måneden. - Alkoholforbruget stiger med klassetrin. - De fleste unge drikker deres første genstand som 13-årig og er fuld for første gang som 14-årig. - Unge drikker sig primært fulde for at komme i feststemning, og fordi det er sjovt. Flertalsmisforståelser - De unge tror, at de jævnaldrende i kommunen og særligt de unge i København er fulde markant oftere end deres venner. Hvem drikker? - Unge, som bor hos mor og far, er mindre tilbøjelige til at have drukket alkohol end særligt dem, som bor hos faren. - Unge, hvis forældre har eller har haft et stort alkoholforbrug, er mere tilbøjelige til at drikke alkohol. - Unge, som ikke må drikke for deres forældre, er langt mindre tilbøjelige til at have drukket alkohol end unge, som gerne må. - Unge, hvis forældre er uenige, drikker næsten lige så meget, som de unge der har fået lov til at drikke alkohol. 19

20 Alkoholforbrug Ca. hver tredje unge drikker aldrig alkohol (32,4 %). Over halvdelen drikker aldrig eller sjældnere end 1 gang om måneden. Af dem, som drikker, er det mest hyppige svar 2-4 gange om måneden (23,6 %). Under 10 % af de unge drikker 2 eller flere gange om ugen. Der er en større andel blandt pigerne, som aldrig har drukket alkohol. Tabel 10: Alkoholforbrug: Hvor ofte drikker du alkohol? Fordelt på køn Drenge Piger I alt Aldrig 29,1% 35,6% 32,4% Sjældnere end 1 gang om måneden 22,7% 21,8% 22,3% Højst 1 gang om måneden 13,4% 13,7% 13,5% 2-4 gange om måneden 24,7% 22,6% 23,6% 2-3 gange om ugen 8,3% 5,5% 6,8% 4 gange om ugen eller oftere 1,8% 0,8% 1,3% I alt 100,0% 100,0% 100,0% Antal respondenter Nedenstående tabel viser, hvor stor en procentdel af årige, som drikker alkohol fordelt på de enkelte kommuner. Pga. meget få 17-årige respondenter bør tallene for de 17-årige ikke tillægges nogen betydning. Tabel 11: Procentdel af unge, som drikker alkohol fordelt på alder og kommune. 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år I alt Skanderborg 46,1% 47,8% 67,3% 85,5% 82,8% 100,0% 66,5% Horsens 53,9% 47,3% 69,0% 83,0% 77,5% 40,0% 66,3% Hedensted 57,7% 53,6% 71,5% 89,9% 76,6% 100,0% 69,4% Billund 57,2% 60,1% 83,6% 89,2% 80,0% 0,0% 75,9% Kolding 44,8% 49,2% 66,3% 83,4% 75,4% 0,0% 66,6% Kreds 51,4% 50,0% 69,2% 85,1% 78,1% 50,0% 67,5% Note: Der er meget få respondenter, som er 17 år, hvorfor tallene for de 17-årige skal tages med forbehold. Billund Kommune har den mindste andel af unge, som ikke har drukket alkohol (24,1 %). Dette er særligt bemærkelsesværdigt eftersom Billund har et forholdsvist stort antal af 7. klasser blandt deres respondenter. Skanderborg Kommune har den mindste andel af unge, som drikker flere gange om ugen (6 %). De øvrige fire kommuner har en lidt større andel, hvor forskellen imellem dem er begrænset til højest 2 procentpoint. 20

21 Figuren på næste side viser alkoholforbruget fordelt på kommuner og klassetrin. Figuren giver en bedre mulighed for sammenligning på tværs af kommunerne, da den tager højde for klassetrin. Figuren viser, at Billund Kommune har den mindste andel af unge, som aldrig har drukket for 7. og 8. klasse, mens Hedensted Kommune har den mindste andel i 9. klasse. 21

22

23 I forhold til alder for første drukket genstand så har næsten 2 ud af 3 af de unge aldrig drukket alkohol (32,4 %), og herudover har 9,7 % ikke drukket en hel genstand. Den mest hyppige debutalder er 13 år (18,4 %) og dernæst 14 og 12 for hhv. piger og drenge. Tabel 12: Debutantalder for drukket genstand fordelt på køn Drenge Piger I alt Aldrig drukket alkohol 29,1% 35,6% 32,4% Har ikke drukket en HEL øl, et glas vin eller et glas spiritus 8,1% 11,2% 9,7% Yngre end 12 år 13,2% 6,9% 10,0% 12 år 14,4% 11,4% 12,9% 13 år 19,1% 17,7% 18,4% 14 år 11,9% 13,9% 12,9% 15 år 3,8% 3,2% 3,5% 16 år 0,3% 0,1% 0,2% 17 år 0,0% 0,0% 0,0% I alt 100,0% 100,0% 100,0% Antal respondenter Note: Spørgsmålet er kun stillet til dem, der drikker alkohol, men procentdelene er beregnet af alle unge, der indgår i undersøgelsen. Drikker aldrig alkohol referer til de unge, som tidligere har svaret, at de aldrig har drukket alkohol. Skanderborg Kommune har den mindste andel af unge, som var yngre end 12 (7,8 %), mens Horsens og Hedensted Kommune har de tilsvarende største andele (hhv. 11,4 % og 12,0 %). Billund Kommune har en relativ stor andel af unge, som havde deres debutalder for drukket genstand som 12-årig (18,2 %).

24 6 ud af 10 af de unge (59,2 %) har aldrig været fulde. Af dem, som har været fulde, havde de fleste deres debut som 14-årig (13,2 %). En stor andel har prøvet at drikke, men aldrig været fuld (26,8 %). Drengene har i højere grad og tidligere været fulde end pigerne. Tabel 13: Debutantalder for fuld første gang fordelt på køn Drenge Piger I alt Aldrig drukket alkohol 29,1% 35,6% 32,4% Drikker, men har aldrig været fuld 27,5% 26,1% 26,8% Yngre end 12 år 5,1% 2,6% 3,8% 12 år 5,8% 5,2% 5,5% 13 år 13,8% 11,8% 12,8% 14 år 13,0% 13,4% 13,2% 15 år 5,3% 5,0% 5,1% 16 år 0,4% 0,1% 0,3% 17 år eller ældre 0,1% 0,1% 0,1% I alt 100,0% 100,0% 100,0% Antal respondenter Note: Spørgsmålet er kun stillet til dem, der drikker alkohol, men procentdelene er beregnet af alle unge, der indgår i undersøgelsen. Drikker aldrig alkohol referer til de unge, som har svaret, at de aldrig har drukket alkohol. Jeg har aldrig været fuld referer til de unge, som har drukket alkohol men ikke været fulde. 24

25 Langt flere har været fulde i 9. klasse (70,3 %) end hhv. 8. klasse (41,8 %) og 7. klasse (17,2 %). Samtidig falder andelen af unge, som drikker men aldrig har været fulde, når årgangene stiger. Tabel 14: Procentdel af unge som har været fulde fordelt på klassetrin 7. klasse 8. klasse 9. klasse I alt Været fuld 17,2% 41,8% 70,3% 40,8% Drikker, men har aldrig været fuld 33,9% 27,8% 16,2% 26,8% Drikker aldrig alkohol 48,9% 30,4% 13,5% 32,4% I alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Antal respondenter Fordelt på alder er der som forventet en gradvis stigning i andelen af unge, som har prøvet at være fulde. Overraskende har en større andel af 15-årige end 16-årige prøvet at være fuld (gælder også for 17-årige, men her er meget få respondenter, hvilket betyder stor usikkerhed om tallene). Denne sammenhæng skal ses i lyset af, at der er relativt få respondenter, som er fyldt 16 for Billund er det f.eks. 10 respondenter. Forskellen på kredsniveau mellem 15- og 16-årige må dog menes at være valid (heri indgår årige), mens sammenligning af kommunerne ift. 16-årige skal gøres med forbehold. Det samme gør sig i øvrigt gældende ift. 12-årige. Tabel 15: Procentdel af unge, som har været fulde fordelt på alder og kommuner. 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år I alt Skanderborg 7,7% 14,7% 39,6% 67,8% 50,0% 100,0% 40,2% Horsens 15,4% 18,3% 39,2% 66,1% 64,3% 40,0% 41,2% Hedensted 11,5% 17,3% 45,2% 69,3% 66,7% 100,0% 42,9% Billund 14,3% 19,9% 49,4% 68,5% 60,0% 0,0% 43,1% Kolding 10,3% 14,0% 38,6% 61,9% 59,0% 0,0% 38,9% Kreds 11,9% 16,3% 40,8% 67,3% 63,8% 50,0% 40,8% Note: Der er meget få respondenter, som er fyldt 17 år, hvorfor tallene for de 17-årige skal tages med forbehold. Få respondenter for enkelte kommuner ift. hhv. 12- og 16-årige, gør sammenligning mellem kommunerne for hhv. 12- og 16-årige skal tages med forbehold. I nedenstående graf ses, hvornår 9. klasserne i de fem kommuner var fulde for første gang. I samtlige kommuner har størstedelen af 9. klasserne deres debut som 14-årig (grafen stiger mest). Hedensted Kommune (82,3 %) ligger over kredsgennemsnittet (70,3 %) mht. andel af 9. klasserne, som har prøvet at være fulde, mens de resterende kommuner ligger lige omkring eller lidt under kredsgennemsnittet (Kolding Kommune: 65,4 %). Den aftagende effekt efter 15 år skal ses i lyset af, at de fleste af 9. klasserne endnu ikke er fyldt 16 eller

26 Note: Den akkumulerede graf viser, hvor mange procent af 9. klasserne, som har prøvet at være fulde ved forskellige aldre. De unge drikker hovedsageligt, fordi det er sjovt (66,6 % af dem, som drikker angiver det som en årsag) og for at komme i feststemning (60,9 %). En stor andel af de unge - hver fjerde dreng og hver tredje pige - angiver andre årsager end de nævnte. Drengene angiver generelt flere årsager til at drikke sig fuld end pigerne gør. Tabel 16: Unge som drikker sig fulde: Årsager til at drikke sig fuld fordelt på køn Drenge Piger I alt Fordi mine venner gør det 13,8% 11,9% 12,9% Fordi det er sjovt 67,4% 65,6% 66,6% Fordi jeg keder mig 5,5% 2,8% 4,2% For at komme i feststemning 60,3% 61,6% 60,9% Fordi det er sejt 3,8% 1,6% 2,7% For bedre at kunne komme i kontakt med det modsatte køn 16,7% 12,8% 14,8% Andre årsager 25,5% 33,6% 29,3% Antal respondenter

27 7. klasserne drikker sig i højere grad end de øvrige fulde pga. andre årsager (38,3 %). Der sker en gradvis, men tydelig ændring mod i højere grad at drikke sig fuld for at komme i kontakt med det modsatte køn, fordi det er sjovt og for at komme i feststemning i de ældre årgange. NB: Spørgsmålet er kun stillet til de unge, som drikker. Derfor henviser procenttallene til, hvor mange procent blandt unge som drikker, som har angivet de enkelte årsager. Eleverne i de fem kommuner drikker stort set på baggrund af de samme årsager, men der er dog enkelte mindre forskelle. Eleverne i Horsens Kommune drikker i lidt højere grad, fordi det sjovt end eleverne i de øvrige kommuner (69,6 %). Eleverne i Hedensted Kommune drikker i højere grad for at komme i feststemning og komme i kontakt med det modsatte køn. Eleverne i Skanderborg Kommune drikker i højere grad pga. andre årsager end de nævnte (31,1 %). 27

28 Note: Den sammenlagte procent overstiger 100 %, fordi det var muligt at vælge flere årsager på en gang. Drengene drikker sig lidt oftere fulde end pigerne, hvilket bl.a. skyldes, at der er en større andel af drengene end pigerne, som drikker. Både blandt drenge og piger er der under 1 %, som har været fulde 10 gange eller flere de seneste 30 dage. Tabel 17: Antal gange de unge har været fulde de seneste 30 dage fordelt på køn Drenge Piger I alt Drikker aldrig alkohol 29,1% 35,6% 32,4% Drikker, men har aldrig været fuld 27,5% 26,1% 26,8% 0 gange 18,0% 15,2% 16,6% 1-2 gange 16,7% 16,7% 16,7% 3-5 gange 6,4% 4,8% 5,6% 6-9- gange 1,4% 0,9% 1,2% 10 gange eller flere 0,8% 0,5% 0,7% I alt 100,1% 99,8% 100,0% Antal respondenter Antallet af gange de unge har været fulde de seneste 30 dage stiger i nogen grad med alderen. Meget få (1,9 %) har været fulde mere end 5 gange i tidsrummet, dog har 4,6 % af de 16-årige været det. Tabel 18: Antal af gange de unge har været fulde de seneste 30 dage fordelt på alder. Fuld de seneste 30 dage 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år I alt 28

29 0 gange 10,4% 10,2% 19,7% 19,9% 20,6% 12,5% 16,6% 1-2 gange 0,7% 4,6% 15,9% 31,2% 26,8% 25,0% 16,7% 3-5 gange 0,7% 1,1% 3,6% 12,6% 11,7% 12,5% 5,6% 6-9- gange 0,0% 0,1% 1,0% 2,5% 2,7% 0,0% 1,2% 10 gange eller flere 0,0% 0,3% 0,6% 1,1% 1,9% 0,0% 0,7% Drikker aldrig 48,5% 50,0% 30,8% 14,9% 21,8% 50,0% 32,4% Drikker, men har aldrig været fuld 39,6% 33,7% 28,4% 17,8% 14,4% 0,0% 26,8% I alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Antal respondenter Note: 0 gange henviser til unge, som på et tidspunkt har været fulde, men ikke de seneste 30 dage. Drikker aldrig henviser til unge, som aldrig drikker. Drikker men har aldrig været fuld henviser til unge, som drikker men aldrig har været fulde. Flertalsmisforståelser De unge tror, at de jævnaldrende i København bliver fulde oftere end de tilsvarende i egen kommune og betydeligt oftere end deres egne venner. Der må være tale om en flertalsmisforståelse. 10 % tror, at næsten alle af deres venner er fulde mindst én gang om måneden, mens det tilsvarende tal for jævnaldrende i kommunen og København er 14,2 % og 23,4 %. Tabel 19: Flertalsmisforståelse: Procentdel som tror, at jævnaldrende (blandt venner, egen kommune og København) er fulde mindst én gang om måneden Venner Kommune København Næsten alle 10,0% 14,2% 23,4% De fleste 13,6% 21,2% 24,7% Omkring halvdelen 10,8% 18,2% 18,3% En del 17,3% 23,7% 17,9% Næsten ingen 25,9% 13,0% 6,9% Ingen 22,4% 9,7% 8,8% I alt 100,0% 100,0% 100,0% Antal respondenter Samme tendens fremgår fordelt på årgangene. De højere procentandele, når årgangen stiger, er et udtryk for, at de unge drikker sig oftere fulde i 8. og 9. klasse, som tidligere vist. 29