18. søndag efter trin. Joh. 15,1-11

Transkript

1 18. søndag efter trin. Joh. 15, , 730, 750, 728 / 368, 477, 11 Ørslev, høst Som vintræsgrene til Kristus bundet, af Kristus brugt, skal vi i hverdagens nærkamp bære Guds nådes frugt! Amen Hver stubbet mark, vi stirrer på, står brun og gul og gylden, og røn står rød og slåen blå, og purpursort står hylden. Og georginer spraglet gror blandt asters i vor have, så rig er årets sidste flor: oktobers offergave. Så lyder et af versene i den populære sang septembers himmel er så blå. Her beskrives fint de bare markers kontrast til al den farverige overdådighed, vi ser i haver, på buske og træer i disse dage. Det er omtrent en måned siden det sidste korn blev høstet for i år. Selv stubmarker kan det efterhånden være svære at finde, for jorden er allerede pløjet, harvet og gjort klar til næste års

2 høst. På en måde er vi altså lidt sene på den med vores høstgudstjeneste her i Ørslev. Kornet er i hus for længe siden. Men nu topper frugthøsten. I år tegner frugthøsten rigtig godt. Det var godt vejr i maj, da træerne blomstrede, så bierne var ivrige efter at bestøve dem. Igen her i sensommeren fik vi sol og varme, så æbler, pærer, blommer og alle andre frugter modnes fint og får et stort sukkerindhold. Det er vist omtrent en måned siden TV-avisen bragte et indslag med en meget glad frugtavler og først på ugen var der så en glad dansk vinbonde i TV. Den varme sensommer har også været god ved druerne. Men ikke kun gode vejrforhold og god jordbund er vigtig for en god vinhøst. Vinbonden må også være omhyggelig med at rense og passe sine vinstokke, bl.a. skal de små, nye drue klasser vinstokke sætter nu fjernes, så de ikke tager kraft fra de store drueklasser. De små kan alligevel ikke nå at udvikle sig og modne inden vinteren. Vinbonden, der med begejstring, fortalte om sit arbejde og den kommende gode høst fik mig til at tænke på dagens evangelium, hvor Jesus bruger vintræet som et billede på sig selv, Gud

3 Fader og os, den kristne menighed. Vintræet som billede illustrerer den sammenhæng, der er mellem Gud Fader, Gud Søn, Gud Helligånd og menigheden. Som kristen indgår man i et fællesskab. Man er en del af et større hele. Netop det at indgå i en større sammenhæng er det, der giver livet mening. Vi mennesker søger et sted, vi kan høre hjemme, et sted, hvor vi er fælles med andre om noget bestemt. Det kan være et parti. For nogles vedkommende en bande. For mange er det familien og slægten. Slægtsforskning er meget populært i disse år, måske fordi den nærmeste familie her og nu ofte er noget diffus med skilsmisser og ny parforhold, nye søskende og nye bedsteforældre. Fællesskaber kan være flygtige som sæbebobler. Vintræet er alt andet end flygtigt. Et vintræ kan bliver flere hundrede år gammelt. Dets rødder går dybt ned i jorden og grenene strækker sig ud mod hinanden. Der er noget solidt og trygt over et vintræ. Når Jesus siger om sig selv jeg er vintræet, fortæller han, at han hos ham er et sted at høre hjemme, som ikke opløses fra det ene øjeblik til det næste.

4 Da vi for lidt siden var vidner til, at Marius blev døbt, så vi også Annas og Jaboks ønske om, at deres søn skal have et trygt sted at høre til, foruden sin egen slægt og familie. Den opmærksomme kirkegænger hørte måske, at der i faddertiltalen blev sagt, at Marius nu er indpodet i Kristus. Når et menneske bliver døbt er det fuldstændigt, som når man poder en kvist ind på fx en vinstok. Kvisten vil med tiden vokse sammen med vinstokken og hente næring fra den og sætte frugt. Vi skal forstille os kristendommen som et stort vintræ med masser af grene som bærer rigelig og god frugt. Vi er grene på dette træ, hvor Jesus er grundstammen. Jesus har sine rødder dybt begravet i Gud Faders kærlighed. Denne kærlighed strømmer op gennem Jesus og ud til os, grenene og når vi giver kærligheden videre, sætter vi god frugt. Apostlen Paulus beskriver i et af sine breve denne gode frugt som: kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, ydmyghed, selvbeherskelse. Men hvis man aldrig har modtaget særlig meget kærlighed, men derimod har fået en god del vrede, misundelse, vold og svigt, så er det svært at være god, venlig, glad og tålmodig. De

5 frugter vi som mennesker sætter afhænger af den åndelige næring vi får. Har man i sin søgen fundet sit hjemsted i et hårdt bandemiljø el. et trossamfund, der dyrker straf og dom mere end kærlighed og tilgivelse bliver det ofte angstens og vredens druer man bærer. Det er ikke ligegyldigt hvilket fællesskab vi mennesker indgår i og hvem vi hører sammen med. Det er derfor en stor gave, I Anna og Jakob i dag har givet jeres søn, når I har valgt at lade ham døbe og dermed blive en kvist på vintræet Jesus. I dag blev Marius en del af det kærlighedsfællesskab som Kristi vintræ er. Det kærlighedsfællesskab som vi alle er en del af og som giver os de bedste betingelser for at bære troens gode frugter. Af og til kan der komme små druer af vrede, misundelse, strid, hidsighed og andre knap så gode ting. Dem renser vingårdsmanden Guds Fader bort ved at give os et ordentlig skud kærlighed, barmhjertighed, tilgivelse og håb, så vi ikke falder ud af kærlighedsfællesskabet og bliver en vissen gren med nok i sig selv. Som mennesker lever og trives vi ved at have del i et større hele og vi lever af det, vi får. Jesus Kristus indbyder os til at få

6 del i sin Faders og sin egen kærlighed. Han indbyder os til at blive en gren på sig selv, det sande vintræ, hvor Guds kærlighed løber gennem stammen og ud i grenene som levesaften, der nærer vores tro, håb og kærlighed. Vi tager imod denne indbydelse i dåben og resten af livet ved at være med i festen for Guds kærlighed til os, så vi har noget at give af til andre. Kristi vintræ er et af de smukkeste billeder på Gud Biblen rummer. Det er et billede med stabilitet. Det gamle træ med de dybe rødder. Det er også et billede på vækst. Bestandigt kommer nye grene til og bærer frugt. Men i sin tale om vintræet og grenene taler Jesus også om bud. En tale, der måske skræmmer nogle, for bud er gerne noget med Du må ikke el. Du skal. Hvad er det for bud, Jesus taler om, når han siger Hold mine bud? Det får vi ikke at vide i dagens tekst, hvilket godt kan undre. Jeg kan så oplyse, at umiddelbart efter slutningen af dagens tekst siger Jesus det eksplicit: Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. Vi skal altså dele ud af den kærlighed, vi har fået af Gud. Kærlighedens generøsitet er livet i Kristi

7 vintræ. Når vi møder vore medmennesker med kærlighed, barmhjertighed og tilgivelse deler vi ud af den gode frugt vi som mennesker kan bære, når vi næres af Guds kærlighed. Dagens høstgudstjeneste er derfor ikke kun et udtryk for glæde og taknemlighed over alle de konkrete afgrøder vi høster, men ikke mindst glæde og taknemlighed over den høst af glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, ydmyghed, selvbeherskelse og andre gode frugter vi får del i gennem Guds kærlighed til os og den kærlighed vi giver og modtager fra hinanden, som grene på vintræet Jesus Kristus. Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd Du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen