2. statusnotat. AOF Nord EVALUERING AF 'TILBAGE TIL FREMTIDEN' Statusnotat på 2. delevaluering. 16. maj 2007

Transkript

1 2. statusnotat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C AOF Nord EVALUERING AF 'TILBAGE TIL FREMTIDEN' Telefon Fax meo@niraskon.dk CVR-nr Statusnotat på 2. delevaluering. 16. maj Baggrund NIRAS Konsulenterne gennemfører for AOF Nord i perioden 2006 til 2007 en løbende evaluering af socialfondsprojektet Tilbage til Fremtiden (TTF). Projektet forsøger via et intensivt undervisnings- og vejledningsforløb at hjælpe et stort antal unge ledige kontanthjælpsmodtagere i gang med en ungdomsuddannelse. Projekt TTF begyndte den 1. december 2005 og afsluttes ved udgangen af I perioden gennemføres to TTF-forløb samt en række mellemliggende aktiviteter. Til hvert af de to TTF-forløb visiteres ca. 50 unge. På nuværende tidspunkt er det andet hold bestående af unge ledige og kontanthjælpsmodtagere i gang med projektforløbet (TTF 2) i Aalborg, Frederikshavn og Pandrup. Evalueringen af projektet forløber i tre etaper den første etape med fokus på TTF1 (1. statusnotat) og de øvrige to etaper med primært fokus på TTF2 (jf. dette statusnotat) samt en afsluttende evalueringsrapport ultimo 2007, der følger op på den samlede læring af hele forløbet. Dette statusnotat fokuserer således på erfaringer og resultater af projektets anden runde, ligesom der i det omfang, det er muligt, følges op på konklusionerne i det 1. statusnotat. Vurderingerne er baseret på i alt 7 narrative interview med projektets deltagere (to interview med unge fra hhv. Aalborg og Frederikshavn og 3 med unge fra Pandrup, der er gennemført i uge 16 47) 1 samt samtaler med de lokale tovholdere og projektlederen i forbindelse med de gennemførte interview. Endvidere 1 Der er i udvælgelsen af de otte interviewpersoner lagt vægt på, at der skulle være en vis repræsentativitet i forhold til den samlede deltagergruppe. Der er således både interviewet unge, der har gennemført TTF1 og/eller Perron 1-2 og unge der først er startet på TTF2.

2 2 er notatet baseret på AOF Nords seneste TTF-seminar og diverse interne notater. I det følgende afsnit (afsnit 2) følges der indledningsvist op på TTF 1- deltagernes aktuelle status og nuværende situation. Herefter fokuseres der i afsnit 3 på hvilke faktorer og elementer i projektet, der i særlig høj grad vurderes positivt og synes virkningsfulde. I afsnit 4 trækkes de mere kritiske kommentarer frem, og der formuleres en række konstruktive og fremadrettede anbefalinger. Til sidst vurderes det i afsnit 5, om de identificerede virkningsmekanismer stemmer overens med programteorien og, hvis det ikke er tilfældet, om denne så bør revideres. 2. Status på deltagere fra TTF 1 Til det første TTF-forløb blev der visiteret 54 deltagere i alderen 18 til 25 år. Nedenfor opridses først deltagernes status i december 2006 (så vidt evaluator dengang blev orienteret). Herefter præsenteres deltagernes aktuelle status. Denne opgørelse er baseret på tilbagemeldinger fra de fire lokale tovholdere (jf. bilag 1-4). Som det fremgår, har det været svært for de lokale tovholdere at fremskaffe information på alle deltagere fra TTF 1. Det betyder, at en komplet opfølgning og vurdering af projektets langsigtede effekter ikke er mulig. Brønderslev: - Status december 2006: 16 deltagere var tilmeldt, men én mødte aldrig op. Ud af de 15 har otte påbegyndt en uddannelse, fire har fået arbejde, én var panisk angst, én flyttede fra byen og én er blevet eftervisiteret til psykiatrisk dagtilbud. - Status maj 2007 (se bilag 1): Information på 12 deltagere. Fem er i uddannelse (herunder Skolen Hammer Bakker), 4 har stoppet uddannelsesforløb (2 pga. barsel). Endelig er 1 blevet sygemeldt og 2 har ikke været mulige at få kontakt med. Frederikshavn: - Status december 2006: 14 deltagere var tilmeldt, herudaf mødte 3 aldrig op. Ud af de 11 deltagere faldt én fra tidligt, én flyttede og én fik løntilskudsjob, dvs. at der reelt kun er 9 deltagere som har gennemført forløbet. Ud af de 9 har 5 påbegyndt en uddannelse og 1 har fået arbejde. Det er for evaluator uvist, hvad der er sket med de sidste tre. - Status maj 2007 (se bilag 2): Information på 8 deltagere. 1 er fortsat i uddannelse, 5 er i job (heraf 2 ordinært/ustøttet), 1 er på barsel og 1 laver ikke noget (ustøttet). Hobro:

3 3 - Status december 2006: 13 deltagere var tilmeldt men to faldt fra inden opstart pga. depression. Ud af de 11 er to påbegyndt en uddannelse, tre har fået arbejde, én er flyttet, én er kommet i psykiatrisk behandling, én er kommet på afvænning, én er smidt ud af projektet og to har ikke kunnet fastholdes (den ene pga. neuropsykologiske problemer) - Status maj 2007 (se bilag 3): Information på 4 deltagere. To er på kontanthjælp, 1 er på barsel og 1 er i aktivering. Ålborg: - Status december 2006: 11 deltagere var tilmeldt ved forløbets start men to mødte aldrig mødte op og to blev smidt ud pga. vold. Ud af de 7 er 5 påbegyndt en ungdomsuddannelse. - Status maj 2007 (se bilag 4): Information på 7 deltagere. To er i uddannelse, 3 er på kontanthjælp, 1 er fortsat på TTF 2 og endelig deltager 1 på TAMU forløb i Aalborg. 3. Deltagernes vurdering af projektet virkningsfulde faktorer Deltagernes vurdering af TTF2 er i altovervejende grad positiv, og de giver udtryk for at de glade for projektet, som de ser som et meget anderledes tilbud, end hvad de tidligere har mødt. Dette gælder både de traditionelle skoletilbud (folkeskole og ungdomsuddannelser mv.) og især de kommunale produktions- og aktiveringstilbud, som mange af de unge jævnligt har stiftet bekendtskab med. To deltagere fortæller om deres udbytte af projektet: De gør virkeligt meget for, at det skal lykkes én måned her (red.: på projektet) har givet mere end tre i kommunen. Jeg har aldrig været så stabil som nu.. Efter jeg er begyndt her (red.: på projektet) har jeg fået mere overskud og fokus på at ændre mit liv jeg ser det her sted, som dét, der reddede mig. Flere af deltagerne fortæller, at de i udgangspunktet var skeptiske overfor projektet, men at de set i bakspejlet synes godt om projektet og fremhæver, at hvis man bare giver det en chance, så kan man få meget ud ad det. Deltagerne er overordnet ganske enige i deres vurdering af projektet og således også om, hvilke aspekter af projektet der fungerer godt. Alle fremhæver således vejledernes engagement, det sociale fællesskab og projektets kost- og motionsaspekt, der tilsyneladende allerede har haft en positiv effekt på deltagernes vaner og hverdag. Endvidere fremhæver hovedparten af deltagerne, at lærerne er gode til at tilrettelægge undervisningen individuelt og til at få alle deltagerne med i undervisningen.

4 4 I det nedenstående fokuseres der mere specifikt på, hvilke faktorer og elementer i projektet, deltagerne i særlig høj grad finder positive, og som allerede midtvejs i TTF2-forløbet synes at virke. 3.1 Helhedsvejledning interesse og forståelse Vejlederne, deres engagement og interesse for de unge fremhæves og tilskrives stor betydning af projektets deltagere, og de giver i langt de fleste tilfælde udtryk for, at der er blevet opbygget en tillidsrelation mellem vejlederne og de unge. Flere af de unge fortæller således, at de kan komme til vejlederne uanset, hvad det drejer sig om. De fleste deltagere fremhæver i deres beskrivelse af vejlederne, at de er forstående og tager de unges problemer seriøst, ligesom det fremhæves, at vejledningen er meget personlig og individuel, hvilket gør, at de unge føler sig taget alvorligt. To af de unge udtrykker det således: De har mere menneskelig forståelse og behandler en med mere respekt, end de gør på produktionsskolen. De er så positive jeg bliver hurtigt sur, hvis jeg føler mig dum i arbejde. Det at vejlederne tager sig tid til den unge og dennes problemer tilskrives stor værdi af deltagerne, der for størstepartens vedkommende oplever, at de kan snakke med vejlederne efter behov, hvilket illustreres af flere af deltagernes udsagn: De har meget travlt herude, men de tager sig tid til ens problemer og er meget individuelle. De har meget travlt, men jeg synes ikke de kan give sig mere tid. Selv én af de mere negativt stemte deltagere fortæller følgende og giver efterfølgende udtryk for, at der med fordel kunne ansættes en til aflastning af vejledernes administrative byrder: Vejlederne er rigtig gode og har rigtigt travlt, men de prøver hvad de kan. I modsætning til forrige interviewrunde hvor et mindretal fortalte, at vejlederne nogle gange gik for tæt på og var grænseoverskridende i deres kontakt med deltagerne, er dette ikke en opfattelse, der genfindes blandt de deltagere, som evaluator har talt med i denne interviewrunde. Én af deltagerne fortæller dog, at vejlederne forventer, at deltagerne er ærlige og derfor bliver sure, hvis deltagerne ikke lever op til dette. Dette finder deltageren dog helt forståeligt og fremhæver, at det jo viser, at vejlederne interesserer sig for dem.

5 5 3.2 Netværk og socialt liv I forhold til interviewene i forbindelse med det første statusnota fremhæves de sociale aspekter ved projektet i højere grad af deltagere i denne interviewrunde. Der er således kun én af de deltagere, evaluator har talt med, der ikke ses med andre deltagere udenfor projektets rammer, hvilket sandsynligvis skal tilskrives projektafdelingens begrænsede antal deltagere. De øvrige giver alle udtryk for, at de har etableret nye venskaber igennem projektet. Mange af deltagerne giver udtryk for, at de er meget glade for, at de via projektet har fået et godt socialt netværk og venner, der er støttende og forstående overfor deres situation eller særlige problemer. Én deltager fortæller eksempelvis: Før havde jeg ikke rigtig nogen venner, men efter at jeg er kommet herned (red.: på projektet) har jeg fået mange nye venner det er jeg rigtig glad for. Generelt fortæller de fleste, at de kommer godt ud ad det med de andre deltagere, og at stemningen mellem deltagerne i overvejende grad er god. Det fremhæves således, at deltagerne er gode til at tage hensyn til hinanden og ikke se skævt til hinanden, hvis der er én, der har en dårlig dag og derfor er i dårligt humør. En deltager beskriver det sådan: Det er et godt sted at komme. Der er ingen der bliver holdt udenfor eller bliver mobbet, men samtidig kan man holde sig selv udenfor, hvis man har dårlig dag. Vi er gode til at forstå hinanden, hvis man skal rase ud, så er der ingen der bliver sure over det har man en dårlig dag, så har man bare det. Hovedparten af deltagerne er glade for at gå på projektet og beskriver det som et godt og rart sted at være. Alene det at skulle op til noget hver morgen og møde andre mennesker fremhæves som værende motiverende og som noget der er med til at give mere struktur på hverdagen. Der er stort set ingen af de deltagere, som evaluator har talt med, der benytter sig af tilbuddet om netværkscafé. Til gengæld udvises der stor tilfredshed med de udflugter og ture i biografen mv., der er blevet arrangeret. Disse fremhæves som et spændende afbræk fra hverdagen. Enkelte af deltagerne finder dog muligheden for at møde unge fra de andre lokalafdelinger i forbindelse hermed for at være begrænset. Herudover nævner to deltagere fællesarrangementer udenfor projektet som fx bowlingaftner og byture som en måde, hvorpå deltagerne kommer tættere på hinanden. En deltager forklarer det sådan: Det sociale betyder meget. Vejlederne har kendskab til os, men så har vi også kendskab til hinanden og kan derfor bedre tage hensyn. Det sociale betyder at vi får det bedre sammen hernede.

6 6 3.3 En sundere og mere aktiv hverdag Projektets motions- og især kostelement synes at spille en vigtig rolle for deltagerne, der stort set enstemmigt fremhæver dette, når der spørges ind til, hvilke projektaktiviteter der har været særligt udbytterige. Deltagerne giver således udtryk for, at det er interessant at lære, hvad der er godt og dårligt for kroppen og hvorfor. Navnlig de fagligt stærke deltagere, som evaluator har snakket med, giver udtryk for, at netop kost- og motionselementet har været noget af det bedste ved projektet og betoner, at undervisning i kost og ernæring er noget nyt i forhold til, hvad de tidligere har prøvet af aktiveringstilbud. Ovenstående tilfredshed understøttes af deltagernes udtalelser i det nedenstående: Det er vigtigt, at vi unge lærer at spise mere sundt det giver mere energi. Man bliver overrasket over, at der kan gå en hel formiddag på det (red.: kostvejledningen), men det er noget, man kan bruge til noget. Kostvejledningen har været det mest relevante for mig. Det er godt med kostvejledning jeg har lært meget har aldrig haft kostvejledning før. Evaluator vurderer, at aspektet rent faktisk også har haft en effekt på deltagerne. De fleste fortæller således, at de er begyndt at tænke mere over, hvad de spiser. Flere fortæller, at de på nuværende tidspunkt i forløbet allerede har tabet op mod syv kilo. En deltager bemærker, at der flyder færre tomme colaflasker i lokalerne end ved projektforløbets start, ligesom en ung mand fortæller, at han har fundet ud af, at han faktisk godt kan lide salat og grøntsager, hvilket dog ikke har fået ham til at omlægge sine kostvaner fuldstændigt. De unge mødre i projektet fremhæver desuden, at de er blevet mere bevidste om, at deres børn skal have sund mad og grøntsager. Én anden fortæller, at hendes veninde på projektet har fået hjælp, så hendes barn med allergi nu er gået ned i medicin. Flere af deltagerne fortæller ligeledes, at de har fået hjælp igennem kost og motion til bedre at kontrollere deres sygdomme. En deltager fortæller: Jeg er blevet bedre til at lytte til min krops behov og tage vare på mig selv jeg har lært, hvordan min sygdom kan styres. Samtidig har flere af deltagerne fået øjnene op for vigtigheden af sund og nærende kost i indlæringsøjemed, og flere nævner i den forbindelse et foredrag med en kostvejleder og forfatter. Flere af deltagerne oplever endvidere, at de har fået mere energi, når de spiser fornuftigt og motionerer. Eksempelvis fortæller en deltager: Jeg bliver hurtigt træt, men så hjælper det at spise sundt nu laver jeg noget om dagen og kan sove om natten.

7 7 Jeg har fået mere energi kroppen siger, at det går den rigtige vej Projektets motionsdel fremhæves ikke i så høj grad som kost- og ernæringsdelen, men alle deltagerne fortæller dog, at de er begyndt at dyrke mere motion i deres hverdag. Flere efterspørger endvidere, at projektdeltagerne oftere kan komme ud og røre sig, ligesom det foreslås at motionsdelen udvides med en ekstra dag. Mens der således er generel tilfredshed med kostvejledningen, mener flere af de interviewede deltagere, at selve madlavningen fylder for meget i projektet. I forlængelse heraf foreslår en af deltagerne, at man nøjes med rugbrød og/eller begrænser sig én enkelt varm ret på udvalgte dage. I den forbindelse fremhæver et par af de unge, at der ofte ikke er så meget styr på madplanlægningen i løbet af ugen, hvilket de tilskriver de unges ustabilitet og dermed følgende manglende kontinuitet i den planlægning, som de unge selv er ansvarlige for. Flere af de unge nævner i forbindelse med madlavningen, at indkøbene ikke er lige sunde, da der er begrænset ressourcer til sundt mad og gode råvarer, og flere af deltagerne påpeger således, at en daglig budgetramme på 12 kroner per deltager ikke er tilstrækkeligt, hvis der skal handles sundt ind til både morgen- og middagsmad. Dette komme bl.a. til udtryk i nedenstående kommentarer til mulige forbedringer af projektet: Flere penge til mad sund mad koster! Hvis man ikke har så mange penge til mad, så bliver det svært at få sund og fedtfattig mad jeg tror vi overskrider budgettet meget, men det ville være ville være synd, hvis vi ikke kunne købe en god pose frugt det er også et godt signal at sende. Jeg ville også gerne have ordentlig mad og ikke behøve at tænke på, hvad man ikke kan indkøbe. En enkelt deltager giver direkte udtryk for, at hun finder det overflødigt, at deltagerne skal handle ind, da dette ikke er noget nyt for projektafdelingens deltagere. 3.4 Individuel og fængende undervisning Et klart flertal af de deltagere, evaluator har talt med, fremhæver, at underviserne i de forskellige fag er gode til at differentiere undervisningen og undervisningsmaterialet efter deltagernes individuelle behov, ligesom underviserne roses for at få alle deltagere med i undervisningen. En af deltagerne fortæller således:

8 8 Lærerne er gode til at forklare og finde det niveau, man skal have. De har fået dem med, der ikke gad og ikke troede, at de kunne. Andre betoner anvendelse af forskellige pædagogiske metoder og roser underviserne for at have blik for og acceptere, at deltagerne har forskellige måder at lære på, hvilket en af deltagerne giver udtryk for i nedenstående: Man skal gøre forskel for at behandle folk ens. De fagligt knap så stærke deltagere, som evaluator har talt med, giver alle eksplicit udtryk for, at de har fået meget ud af et eller flere af de udbudte fag og fremhæver, at de i modsætning til tidligere uddannelsesforløb har fået den fornødne støtte og hjælp. En deltager fortæller således, at hun aldrig har været særlig god til matematik, men at hun virkelig har flyttet sig på projektet, hvilket bl.a. har givet hende mere selvtillid. Jeg har fået den støtte og hjælp, jeg har haft brug for. Det er jeg virkelig glad for Blandt de fagligt stærke deltagere, evaluator har talt med, er der flere der giver udtryk for, at de fagligt er på et højere niveau end projektets målgruppe og mange af de øvrige deltagere, hvorfor de finder dette projektelement mindre relevant. Hovedparten tilkendegiver imidlertid, at underviserne hjælper dem på deres niveau og giver dem frihed, således at de også har mulighed for få noget ud af undervisningen. Flere af deltagerne pointerer dog, at det kræver, at de selv er villige til at gøre en indsats. Dette understøttes implicit af, at selv den mest kritiske af deltagerne, evaluator har talt med, medgiver, at underviserne sikkert ville kunne ramme det rette faglige niveau, hvis bare deltageren selv var interesseret heri. Deltageren beskriver situationen således: Jeg ligger på et højere niveau, men det tager de hensyn til, så jeg også kan få noget ud af det. Lærerne er gode til at differentiere undervisningen, men de er meget målrettet dem, der er faldet ud af en uddannelse det ville sikkert hjælpe, hvis jeg fandt det rigtige niveau, men jeg gider ikke. Jeg er meget meget opmærksom på, at jeg har nogle andre behov, som jeg selv skal være aktiv for at opfylde det kræver lidt ekstra af mig. Hvilke fag der fremhæves som mest givtige for den enkelte unge varierer meget afhængigt af projektafdeling og den enkelte deltager. For nogle har det været engelsk, andre dansk, matematik eller lign. Dog fremhæves kost- og ernæringsvejledningen og konflikthåndtering/kommunikation oftere blandt de fagligt stærke deltager, mens

9 9 kost- og ernæringsvejledningen blandt de fagligt svagere deltagere oftere nævnes i forlængelse af de øvrige fag. Deltagerne i Pandrup og navnlig Aalborg fortæller, at der ofte er meget uro i timerne, fordi nogen af deltagerne ikke kan sidde stille, råber af underviserne og på anden måde forstyrrer undervisningen. Det går ud over den generelle stemning og betyder samtidig, at de andre deltagere ikke kan koncentrere sig og til tider får hovedpine. Underviserne kritiseres i den forbindelses for at være dårlige til at kunne håndtere konflikter og skabe ro i timerne. En af deltagerne oplever det således: Lærerne er gode til deres fag, men jeg synes de er dårlige til konflikthåndtering. Jeg føler, de står i et tomrum, uden at vide hvad de skal gøre. I forlængelse heraf efterlyses det af flere deltagere, at underviserne stiller flere krav til deltagernes disciplin, både hvad angår ro i undervisningen og deltagernes fremmøde. Der er således flere, der finder det irriterende, at nogen deltagere ikke passer mødetiderne og ofte helt undlader at komme. Disse deltageres ugidelighed smitter af på hele holdet, og en deltager beskriver behovet for flere regler i det nedenstående udsagn: Det har levet op til mine forventninger, men jeg troede, at der ville være flere strenge regler selvom alle er forskellige, ville det være godt med fælles rammer. Uden at være gensidigt modstridende/udelukkende er der dog samtidig enkelte deltagere, der netop fremhæver projektets frie karakter som et af dets positive sider. En deltager beskriver det således: Det er et meget frit sted. Der er ingen regler, før det er nødvendigt. Før var der for eksempel ingen pauseregler, men det er der kommet nu, hvor der er kommet nye deltagere - frihed under ansvar. Som det overstående citat indikerer, er det især de deltagere, der er kommet til midtvejs i projektforløbet, som deltagerne peger på som årsagen til uroen i timerne. Enkelte giver i den forbindelse udtryk for, at det løbende optag også betyder, at undervisningen ikke altid er lige relevant, lærerne skal starte lidt forfra hele tiden. I forlængelse heraf skal det dog nævnes, at deltagerne efter egne udsagn tager godt imod de nytilkommende, såfremt de kommer med den rette positive indstilling. 3.5 Praktik og brobygning På det tidspunkt i projektforløbet hvor deltagerinterviewene blev gennemført, var der ingen af de deltagere, som evaluator talte med, der i forbindelse med TTF2 havde været i praktik eller på et brobygningsforløb. To af deltagerne fortæller, at de i den nærmeste fremtid skal på

10 10 hhv. et brobygningsforløb og i praktik, hvilket de begge ser frem til. Én af deltagerne fortæller således begejstret: Nu skal jeg i praktik og det er en chance, jeg aldrig får igen. I kontrast til TTF1 giver flere af de unge, evaluator har talt med, udtryk for, at praktik ikke er relevant for dem, da de ønsker at læse videre eller ved, hvad de vil. Herudover påpeger flere, at de har været i praktik tidligere i andre forbindelser og derfor ikke ønsker at komme i praktik. På trods af den personlige skeptisk overfor praktik erkender de dog, at mulighederne forefindes via projektet, og flere fortæller, at det har været udbytterigt for de deltagere, der har været i praktik, ligesom de, der snart skal i praktik, glæder sig til det. Ovenstående illustreres bl.a. af følgende udsagn: Jeg har været i praktik før og nu gider jeg det ikke, for jeg ved, hvad jeg vil. Dem der ikke ved det (red.: hvad de vil) vil gerne i praktik og har fået meget ud af det. Jeg har haft mulighederne for det (red.: at komme i praktik ), men det er ikke aktuelt for mig jeg ved hvad jeg vil, men skal bare have fundet vejen dertil. Der er ikke så mange, der har været i praktik, men der er én der snart skal, så det bliver spændende. Flere af deltagerne er derimod mere positive overfor et eventuelt brobygningsforløb, og én nævner fx muligheden for at komme ud og prøve uddannelsen til social- og sundhedshjælper. Én enkelt deltager tager dog direkte afstand fra tanken om at deltage i et brobygningsforløb og forklarer det således: Det (red.: et brobygningsforløb) er heller ikke noget for mig, jeg er blevet spurgt, men er genert, så jeg ville alligevel bare sidde i hjørnet alene så vil jeg hellere bare starte på uddannelsen. 4. Hvad kan gøres (endnu) bedre? Som det fremgår ovenfor, har deltagerne i det store og hele været meget tilfredse med projektet og dets forskellige aktiviteter. I det følgende samles der imidlertid op på de konstruktive forslag til forbedring, som deltagerne er kommet med. 4.1 Flere udflugter og aktiviteter ud af huset Flere af deltagerne efterspørger flere udflugter og evt. virksomhedsbesøg. I den forbindelse fremhæves de sociale aspekter herved samt, at det giver et spændende afbræk i hverdagen. Endvidere nævner flere af navnlig de fagligt stærke deltagere, at de gerne så, at der var flere aktiviteter udenfor, hvor de havde mulighed for at røre sig.

11 Mindre fokus på madlavningen og realistiske madbudgetter Flere af deltagerne synes, at der går alt for meget tid med madlavningen, og at der ofte ikke er styr på madplanen. Én af deltagerne foreslår derfor, som tidligere nævnt, at der kun laves/serveres varm mad én eller to dage om ugen. I forbindelse med madlavningen lufter flere af deltagerne frustrationer over, at madbudgettet ikke er tilstrækkelig, såfremt indkøbene skal være sunde og fedtfattige. Det foreslås endvidere, at deltagerne ikke nødvendigvis behøver at deltage i indkøbene, medmindre de aldrig har prøvet dette før, og der således er tale om en del af kostvejledningen. Da projektledelsen også er af den opfattelse, at madlavningsdelen fylder for meget, vil en madpakkeordning gradvist blive implementeret i projektforløbet. 4.3 Flere ressourcer og bedre faciliteter Flere deltagere peger på et behov for flere ressourcer i projektet til f.eks. flere udflugter og mere sund mad. Endvidere kunne flere af deltagerne godt tænke sig bedre faciliteter og ytrer således ønsker om pænere spiselokaler, et større køkken, større klasselokaler og især flere og frem for alt stærkere computere med dertilhørende hurtige internetforbindelser. Én deltager pointerer som illustration, at: De ting vi har herude (red.: på projektafdelingen) er alle aflagte fra tidligere projekter. 4.4 Flere krav/regler og mere målrettet udvælgelse af deltagerne Flere af deltagerne klager over, at der er meget uro i timerne, og det fremhæves, at enkelte deltageres dårlige humør og indstilling virker skadende for stemningen på hele afdelingen. Deltagerne efterspørger i den forbindelse: At der i det omfang, det er nødvendigt, opstilles flere regler/krav for de unge, og at dårlig opførsel og udeblivelse ikke tolereres. At underviserne bliver bedre til at skære igennem og håndtere konflikter. At udvælgelsen af projektdeltagere bliver mere målrettet, således at det kun er personer, der er positivt stemt overfor projektet, der visiteres. At der i forlængelse af ovenstående ikke visiteres deltagere med tunge psykiske problemer eller andre meget særlige behov, da de øvrige deltagere oplever dette som ødelæggende for fællesskabet. At der kun i begrænset omfang kommer nye deltagere midtvejs i projektforløbet, og at udvælgelsen af de nye deltager i høj grad følger ovenstående to punkter.

12 Flere ikke-faglige aktiviteter og mere medindflydelse Flere af deltagerne, navnlig de fagligt stærke, gav udtryk for, at de i et vist omfang følte sig en smule malplaceret mht. det faglige niveau og undervisningsdelen af projektet. I forbindelse hermed efterspurgte nogle af deltagerne: Mindre traditionel undervisning til de forholdsvist fagligt stærke deltagere, der evt. er skoletrætte. Flere tværfaglige fag, hvor dansk og matematik fx kombineres med IT og mulig hjemmesideproduktion. Mere motion og kreative fag som en obligatorisk del af projektet, således at de deltagere, der fx skal hente børn, også kan deltage. Mere medindflydelse på hverdagen til de deltagere, der falder udenfor den niveaumæssige målgruppe rent fagligt. 4.6 Mere vejledning Flere af deltagerne fortæller, at vejlederen har meget travlt, og én enkelt deltager savner i den forbindelse flere samtaler med vejlederne. Den pågældende giver udtryk for, at disse i højere grad skulle handle om aktivt at få deltageren i gang med en uddannelse, hvorfor vejlederen i højere grad også skulle have karakter af en uddannelsesvejleder. 4.7 Egen indsats Endelig fremhæver enkelte deltagere, at deres egen indsats set i bakspejlet måske godt kunne have været lidt bedre. 5. Fremadrettet fokus modifikation af programteorien? På baggrund af den første interviewrunde og evalueringsworkshoppen, hvor AOF Nords projektmedarbejdere diskuterede NIRAS Konsulenternes programteori-udkast, konkluderede det første statusnotat, at den opstillede programteori fortsat afspejlede de væsentlige virkningsmekanismer i projektet, men at det dog var væsentligt at trække flere nuancer frem. Flere af tovholderne fremhævede således, at illustrationen burde være formet som en spiral eller en cirkel for at illustrere processens dynamiske og helhedsorienterede karakter, hvor opfølgning, fastholdelse og succesoplevelser fx er noget, der fokuseres på løbende i processen og ikke blot sidst i forløbet. Herudover kan der argumenteres for, at motivation og lyst til læring nødvendigvis må være til stede før faglige, personlige og sociale kompetencer kan udvikles. I kontrast hertil kan man imidlertid også argumentere for, at udviklingen af simple faglige og/eller personlige kompetencer kan være afgørende som motiverende faktorer, der giver lyst til yderligere læring.

13 13 Den anden interviewrunde har, udover at identificere de forventede virkningsmekanismer (jf. afsnit 3), underbygget den ovenstående kritik af lineariteten i den oprindeligt opstillede programteori. På baggrund af de gennemførte interview med deltagerne, og med inspiration fra empowerment-tankegangen fra bl.a. projektledelsens seneste TTFseminar, foreslår evaluator derfor, at programteorien modificeres til nedenstående. Individorienteret tilgang Løbende fastholdelse og opfølgning Individuel vejledning Motivation Lyst til læring Selvkendskab Undervisning Brobygningsforløb Praktik Faglige kompetencer Personlige kompetencer Sociale kompetencer Lyst og evner til uddannelses- eller erhvervsvalg Uddannelse Arbejde Fastholdelse Netværkscafé Succesoplevelser Opfølgning Helhedsorienteret tilgang Der er evaluators vurdering, at programteorien på denne måde bedre kan være omdrejningspunktet for gennemførelsen af en virkningsevaluering, idet den, som illustreret ovenfor, i højere grad stemmer overens med deltagernes og tovholdernes forestilling om, hvordan og hvorfor en given indsats virker eller forventes at virke. Afslutningsvist skal man være opmærksom på, at der ikke er tale om en deterministisk proces, hvor deltageren automatisk ender i uddannelse eller arbejde, men derimod en proces med flere udfordringer og barrierer som fx deltagernes social arv, omgangskreds og personlige problemer. Disse eksterne barrierer har vist sig at spille en væsentlig rolle for projektets grad af succes over for de enkelte deltagere. Samtidigt har de tre lokale afdelinger naturligvis ikke kørt projektet 100 % identisk, og de enkelte tovholdere kan således have delvist forskellige syn på, hvad der er vigtigt. Der er fx forskel på, hvor meget de lokale afdelinger har gjort ud af Netværkscaféen, ligesom der ikke planlægges Sommerskole i Pandrup. Disse forskelle skyldes ikke mindst, at deltagersammensætningen og frafaldsprocenterne har varieret. Den modificerede model vurderes at kunne fungere som en overordnet ramme for forklaringen af projektets mekanismer men må læses

14 forsigtigt med de forbehold og nuancer, der er skitseret ovenfor, in mente. Evaluator vil naturligvis fortsat være meget lydhør over for gode argumenter og interessante resultater i projektets resterende forløb, der kan få indflydelse på udformningen af programteorien. 14

15 15 Bilag 2 Status på deltagere i Frederikshavn. Maj 2007 Navn Status ultimo 2006 Status maj 2007 Evt. kommentarer E.. Perron 1-2 Problemet er børnepasning og bopæl i en by med dårlige transportmuligheder. L... Handelsskole Handelsskole Følger planen J... F... Afløser som renovationschauffør Laver intet får ingen ydelser Problemet er hans mor. G... Stoppet ukendt C... Bil klargøring Bil klargøring Har sit drømmejob A... Stoppet På barsel J... Perron 1-2 Ordinært arbejde Danish Crown D... Perron 1-2 Arbejdspraktik RengøringsConsortiet T... M... Butiksassistent ALDI fuldtid Entreprenør arbejde Butiksassistent ALDI fuldtid Ustøttet Entreprenør arbejde Svære indlæringsvanskeligheder, men passer sit arbejde fint