I skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016.

Transkript

1 NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen 4. marts 2015 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2015/ Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje, som udvalget hvert år udmønter til initiativer, der kan understøtte skolernes og skolevæsenets udvikling. Hensigten med denne pulje er at skabe mulighed for: at en skole kan få støtte til et projekt, som det ikke er muligt at gennemføre uden tilskud af ekstra ressourcer at projekter, som kommunen har stor interesse i, bliver afprøvet I skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret Udvalget efterspørger til det kommende skoleår ansøgninger indenfor nedenstående fem temaer: 1. Udvikling af matematik; projekter der udvikler matematikundervisningen og arbejdet med matematiske kompetencer generelt, så flere elever bevarer motivationen og lysten til at arbejde med de matematiske discipliner. Målet skal være, at flere elever opnår bedre faglige resultater og større sikkerhed i matematik. 2. Udvikling af udskolingen; projekter, der udvikler udskolingen, idet der undersøges og afprøves muligheder for øget samarbejde med ungdomsuddannelser og/eller det lokale erhvervsliv, især med henblik på at kvalificere arbejdet med overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Dette for at understøtte opfyldelsen af målet om, at 95% af hver ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Målet medfører et behov for fortsat udvikling af udskolingen og ikke mindst for etablering af konkrete samarbejder med ungdomsuddannelserne. 3. Inklusion; projekter hvor der udvikles lokale inklusionstiltag der ligger imellem egentlig specialundervisning og den almindelige undervisning, for herved at understøtte inklusionsstrategien. Målet er at inkludere flest mulige elever i undervisningen. Baggrunden herfor er, at inklusionsstrategiens ambitiøse mål om at 96% af hver årgang skal være inkluderet kræver, at der udvikles lokale mellemtiltag, der gør det muligt at

2 bevare elever indenfor rammen af den almene folkeskole frem for at ekskludere dem til egentlige specialtilbud. Udviklingen af sådanne kræver ressourcer og kompetenceudvikling. 4. Systematisering af faglig fordybelse og implementering af den lektiefrie skole ; projekter, der udvikler og afprøver systematikker i faglig fordybelse, således at elever med særlig brug for støtte og elever med særlige talenter bliver udfordret og lærer så meget, som de kan. Desuden projekter, der udvikler forskellige måder at arbejde på i fagene som sikrer, at eleverne efter endt skoledag som hovedregel ikke har lektier med hjem. Træning foregår i stedet som en integreret del af skoledagen. Der ønskes projekter for indskoling, mellemtrin og udskoling. 5. Udviklingsprojekter i øvrigt; Projekter, som skolen har særlig interesse i at udvikle og afprøve, gerne men ikke nødvendigvis indenfor rammerne af skolereformen. Det kan fx være implementering af målstyret undervisning og brug af MinUddannelse, udvikling af sfo-idræts-aktiviteter, udvikling af klubtilbuddet, it i undervisningen eller noget helt femte. Alle ansøgninger bedes indskrevet i nedenstående skabelon: Projekttitel Udvikling af arbejdet med læringsmål Skole Projektleder og projektdeltagere Effektmål for projekt Indikatorer der anvendes i forhold til målopfyldelse Skolen på Duevej Projektledere: Niels og Christophersen og Lars Juncher. Deltagere: Alle skolens lærere og pædagoger At videreudvikle skolens Læringsmålsystem, så det kan leve op til kravene i forhold til de nye Fællesmål og være en læringsplatform for medarbejdere og elever. Effektmål: At 100 % af lærerne og pædagogerne har lavet forløbsplaner i systemet og 95 % af medarbejderne er meget tilfredse eller tilfredse med det nye integrerede system for årsplanlægning og vurdering den At vi får et virksomt system, som i endnu højere grad fremmer medarbejdernes systematiske og bevidste brug af læringsmål i undervisningen samt en fokus på forskellige evaliueringsformer. Anvendelsen af en højere grad af læ- 2

3 Målemetode (vedr. indikatorerne) ringsmål og feedback, vil man kunne se afspejlet i resultaterne i de Nationale test, ifølge Niels Egelund, som vi har drøftet dette med i forhold til brugen af skolens system. Skolen kan inden for de sidste par år se den fremgang i resultaterne, at det systematiske arbejde med læringsmål har en effekt på elevernes læring. Igennem mange år har Skolen på Duevej arbejdet med læringsmål og lærerne har oparbejdet en taksonomi og viden omkring læringsmål som har gjort, at skolen har udviklet sit eget læringsmålsystem til evaluering af elevens faglige mål og læringsproces. Skolens eget system understøtter en John Hattie tankegang til evaluering og elevens selvevaluering, og man kan også arbejde med tegn på læring i systemet. Da Hattie var i Danmark for to år siden fik skolen mulighed for at demonstrere systemet for ham, og vi fik kun positive tilbagemeldinger om at vi var på ret spor mht. tankegangen i systemet i evalueringen af elevens læring. Projektbeskrivelse (aktiviteter) Nu er der et politisk krav om, at alle kommunens skoler skal have et læringsplanværktøj og der er kommet et nationalt krav til, hvad disse værktøjer skal indeholde. Skolen har valgt, at videreudvikle eget system, efter meget grundige overvejelser, da alle de eksisterende systemer på markedet i skolens optik ikke har kvalitet nok i måden hvorpå læringsmål, vurderinger og evalueringer er opsat og tænkt på. Det er hovedsageligt en summativ tankegang og ikke en formativ tankegang til evaluering. Systemets tankegang i måden at tænke læringsmål og evaluering på er helt afgørende for den måde som medarbejderne kommer til at tænke og arbejde med evaluering på. Vi vil gerne videreudvikle eget system, så det i endnu højere grad stilladsserer og understøtter medarbejderne og eleven i arbejdet med 3

4 læringsmål, så der også er kvalitet i det indhold der kommer til at være i elevens læringsplan. Endvidere har vi løbende arbejdet med, hvordan man kan dokumentere elevens progression. Dette arbejde er vi ikke færdige med, og det arbejde vil gerne have udviklet færdigt. Konkret vil vi: 1. Udvikle en års og forløbsplanlægger med et indhold, der stilladsserer den gode praksis i planlægning af et forløb. 2. Derudover udvikle en kalender, hvor forløb med læringsmål udgives til elever og forældre. 3. Forbedre og udvikle vurderingsdelen i læringsmåling, hvilket er her andre læringsplansværktøjer halter på viden og tit stiller sig mellem to stole ift hvilket mindset de ligger til grund for arbejdet med vurdering og evaluering af læringsmål. 4. Udvikle en del, hvor læren kan vælge mellem forskellige evalueringsværktøjer, der passer til de aktiviteter og forløb der er i gang og tildele dem til eleven som kan evaluere undervisningen eller sig selv i læringsplansværktøjet. 5. Udvikle en del i værktøjet, hvor 21.century skills og Fællesmåls kompetenceområder er med til at definere hvilke kompetencer eleven arbejder med i de forskellige forløb. 6. Udvikle og bruge Hatties formel på at måle progression, så værktøjet læringsmåling kan måle elevens progression. Forandringsteori Frederiksberg kommune vil få en enestående mulighed for at få et udviklingslaboratorium til at afprøve forskellige former for evaluering, da systemet bygger på open source. Dvs. ændringer som medarbejdere måtte have hurtigt 4

5 vil kunne integreres i systemet. Endvidere skal der ikke først til at etableres et nyt mindset hos medarbejderne, som tager flere år at opbygge. Økonomi kr. som dækker løn til lærere og udviklere, som deltager i videreudviklingen af Læringsmålsystemet. Skolen stiller selv med et beløb på kr. Projektansøgninger indsendes til Mads Egsholm, maeg03@frederiksberg.dk, senest tirsdag den 7. april 2015 Mads Egsholm Specialkonsulent 5