Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne?

Transkript

1

2 Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne?

3 Årsmøde Lean Construction Policy værdier Sektor og branche værdier Bygherreværdier Projektværdier Brugerværdier

4 Politiske mål -værdier Halvering af udsatte boligområder over 10 år Kvalitetsløft af de almene boliger som helbredelse og forebyggelse Tryghed og ro i boligområder styrket sammenhængskraft og styrkelse af social sammenhængskraft Klima og miljømål men ikke formuleret ambitiøst for den eksisterende bygningsmasse (BR 2010)

5 Boligpakken Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer Ekstra 5 mia.kr

6 Regeringsgrundlaget 2011 Renoveringsindsats øges som del af kick-starten Energigarantiordning Grøn tilskudspulje (jobgarantiordning ud) Opførelse af flere ældre- og ungdomsboliger Lavere starthusleje. Grundkøb større by? Halvering af udsatte områder på 10 år Væk med fattigdomsydelser Moderne (lokalt) politi

7 Boligpakken Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer

8

9 Sektorudfordringer Isolerede bebyggelser Monotone bebyggelser Bebyggelser med byggeskader og lav brugsværdi Social og kulturel isolation Høj andel uden for arbejdsmarkedet Etnisk koncentration Dårlig image, nedslidning Bål, brand, bandekonflikter

10 Sektorværdier Renoveringsbehovet opgjort til 8,3 mia. kr årligt i 20 år Målet er massive investeringer i 1950 er, 60 er, 70 er byggerierne Fremtidssikring, kvalitetsløft, tilgængelighed, attraktion og image, nedrivning, infrastruktur, energibesparelser, miljø og udearealer Investeringer i boligkvalitet giver livskvalitet: Fastholde beboere Tiltrække nye beboere Nedbryde segregering Skabe bredere beboersammensætninger

11 Sektorerfaringer Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? 1. Imagepleje og omdømme Noget meget centralt er omgivelsernes opfattelse (stempling) af (belastede) boligområder. Omdømme kan forbedres ved realiseringen af gennemtænkte helhedsplaner, men skal følges op efterfølgende. 2. Bedre drift- og vedligeholdelse Mindre udgifter til drift (energi- og andre ressourcebesparelser) og vedligeholdelse af bygninger, boliger og anlæg. Det handler om bevidste valg af gedigne materialer og holdbare (bæredygtige) løsninger i de tidlige faser. 3. Arkitektonisk kvalitet Erfaringer fra evaluering af renoveringer viser, at beboerne udviser stor glæde ved smukke renoveringer. Det handler om valg af gode materialer og en bevidst arkitektfaglig udformning af bygningerne og disses omgivelser. 4. Bedre boligkvalitet Ved ombygninger af boliger, skal der lægges vægt på, at boligerne er brugbare med gode rum, lysforhold, bad/køkken og altaner. Indretning af tilgængelige boliger har medført, at mange tilfredse beboere kan blive boende. 5. Varieret lejlighedssammensætning Boligafdelinger med mange ens boliger hvad enten de er små eller store låser ofte en afdelings sociale struktur m.v. Ombygning og sammenlægning (nedrivning!) af boliger kan give en varieret beboersammensætning og højere nytteværdi. 6. Nye funktioner Der er gode erfaringer med at højne et boligområde ved at tilføre nye funktioner i form af erhverv, sundhedscenter, idræt m.v. Der kan skabet et varieret liv med kontakt til byen omkring, hvilket også kan øge tryghed Endelig er samarbejde mellem byggeriet parter en selvfølge ved, at der kan skabe ejerskab for beboere, ansatte m.v.

12 Bygherreværdier Boligorganisationerne er selvstændige kunder med egne mål, værdier og strategier. Selvstændige bygherrestrategier ved nybyggeri og renovering Krav til beliggenhed Bedre arkitektonisk kvalitet Lejlighedssammenlægninger og fleksible planer Krav til materialevalg - Reduktion af ressourceforbrug - Sunde og naturlige materialer - Konstruktiv beskyttelse - Reduceret vedligeholdelse - Miljørigtig drift Højest opnåelig energiklasse nybyg minimum energiklasse 1. Husleje inden for markedslejen.

13 Segregering og bygningsfysisk forfald Offentlige indsatser Organisatoriske forandringer Udsatte områder Evnen til at bo Boligsociale indsatser Fysisk omdannelse Massive investeringer

14 Projektudfordringer. Ambitiøse helhedsplaner og boligsociale planer med visioner, mål, forundersøgelser, brugerinddragelse og robust økonomisk ramme Lange tidsplaner med omfattende brugerinddragelse, beboede områder, genhusning, kommunikation Store projektsummer og udpræget bygherreforsigtighed Træg opstart, tidsplanproblemer i første etaper, fejl og mangler er mest udpræget i starten Uforudseelige hændelser PCB, asbest etc. Holde motivation på kommunikation Overholde de økonomiske rammer

15 Projektværdier Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? 1. Forbedret arkitektur med byggeri, der giver identitet og skaber rum og oplevelser. Dette kan betyde radikale forslag som at fjerne bebyggelse eller ændre infrastruktur i lokalområdet. Arkitektur skaber identitet. 2. Forbedret funktion og indretning tilpasset nutidige trends med f.eks. åbne rumligheder, større rum, nutidige adgangskrav elevatorer m.m. 3. Optimeret indeklima i renoverede boliger, der lever op til nutidig standard med genveks m.m. 4. Opstilling af skærpede energikrav, f.eks. energirenoveringer og besparelser på samtlige ressourcer. 5. Markedsvurdering af præfabrikerede renoveringer, som skal billiggøre projektet og optimere processen til gavn for beboerne m.m. 6. Udvidelse af beboernes muligheder for selv at deltage i indretningen af deres fremtidige bolig.

16 Brugerværdier Tilfredshedsundersøgelser tryghedsundersøgelser, forsikringsstatistikker, hærværkskonto Venteliste bliver den længere Fraflytning og boperioder Beboersammensætning, KÅS statistikker Trivsel, hverdagsaktiviteter, Drftsudgifter, daglig vedligehold Omdømme og renome

17