Efterskolernes vejledning

Transkript

1 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse og 10. klasse på efterskoler, juni 2014

2 Indhold 1. Indledning Undersøgelsens baggrund og formål Afgrænsning Sammenfatning Om undersøgelsens gennemførelse Om undersøgelsens gennemførelse Dataindsamling og tidsplan Population og svarprocent Statistisk usikkerhed Repræsentativitet Beregning af benchmarkingscore Undersøgelsens resultater Præsentation af undersøgelsens svar på de enkelte spørgsmål Elevernes brug og udbytte af vejledningsaktiviteter Elevernes brug og udbytte af evejledning Elevernes overvejelser om uddannelsesvalg efter 9. klasse/10. klasse Førstevalg efter skolen nedbrugt på valgparathed og tilstrækkelig vejledning Vejledningsaktiviteter nedbrudt på førstevalg efter skolen og valgparathed Udbytte af vejledningsaktiviteter nedbrugt på førstevalg efter skolen og valgparathed Samlet udbytte af vejledningsaktiviteter nedbrugt på baggrundspørgsmål Benchmarking ved spm Bilag

3 1. Indledning 1.1. Undersøgelsens baggrund og formål Brugerundersøgelsen af 9. og 10. klasses elevers udbytte af efterskolernes vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv blev gennemført første gang i april I 2010 var undersøgelsen afgrænset til alene at omfatte de almene efterskoler. I 2011 blev undersøgelsen udvidet til også at omfatte efterskoler, som har et tilbud til elever, som er ordblinde eller har særlige behov. Til støtte for arbejdet med brugerundersøgelsen er der på Undervisningsministeriets initiativ nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Efterskoleforeningen, Undervisningsministeriet og UNI C. Arbejdsgruppen har haft til opgave at evaluere erfaringerne og komme med nye input til undersøgelsen. Brugerundersøgelsen har to formål. Undersøgelsen skal dels evaluere elevernes udbytte og tilfredshed med den vejledning, de har modtaget på efterskolerne, og dels skal undersøgelsen give de enkelte efterskoler input og viden, så de har mulighed for at udvikle kvaliteten af den vejledning, de leverer. Denne rapport har som hovedformål at præsentere de statistiske resultater af brugerundersøgelse. Rapporten indeholder kun tabeller, hvor data analyseres på aggregeret niveau på landsplan. De enkelte efterskoler har som supplement til rapporten modtaget besvarelser fra egne elever i elektronisk form. Det giver efterskolerne mulighed for på egen hånd at analysere lokale problemstillinger nærmere Afgrænsning Alle landets efterskoler med elever i 9. klasse og 10. klasse blev inviteret til at deltage i undersøgelsen. Det var frivilligt for efterskolerne, om de ønskede at deltage eller ej. Der deltog elever, hvilket er mindre end i 2012, hvor elever deltog. Det afgørende punkt er dog stadig respondenternes repræsentativitet i forhold til populationen, hvilket beskrives nærmere i afsnit

4 2. Sammenfatning Følgende er de væsentligste resultater af brugerundersøgelsen. Hvad angår elevernes brug af vejledningsaktiviteter har 88 % deltaget i en personlig samtale med deres vejleder og 82 % har anvendt informationssøgning på internettet. 52 % af eleverne har været på virksomhedsbesøg, på uddannelsesmesse m.v., mens 41 % har været til åbent hus arrangement. 70 % af eleverne har deltaget i brobygning. Hvad angår udbyttet af vejledningsaktiviteterne angiver 67 % af eleverne, at åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse har hjulpet dem meget eller hjulpet dem noget til at træffe et uddannelsesvalg efter 9. klasse/10. klasse. Lige herefter kommer personlig samtale med vejlederen med 60 %. Henholdsvis 23 % og 30 % var hjulpet meget eller noget af brobygning i henholdsvis 9. og 10. klasse Færrest elever er blevet hjulpet af at have været på DM i Skills (22 %), virksomhedsbesøg, gæstelærer o.l. (29 %) og uddannelsesmesse (30 %). Samlet set er personlig samtale med vejlederen den vejledningsaktivitet, der har hjulpet flest 60 % af alle elever er blevet hjulpet meget eller noget af denne aktivitet. 61 % af eleverne fandt, at vejledningsaktiviteterne samlet set har hjulpet dem meget eller hjulpet dem noget til at træffe et uddannelsesvalg efter 9. klasse/10. klasse. 7 % mente, at aktiviteterne slet ikke har hjulpet dem. Efterskolerne er benchmarket på dette spørgsmål, og der er relativt stor spredning mellem efterskolerne. 89 % af alle elever var den 1. marts parate til at vælge, hvad de skulle efter 9. klasse/10. klasse, mens 11 % af eleverne ikke følte sig parate til at vælge. Blandt eleverne i sidstnævnte gruppe svarede 55 % af eleverne, at de manglede at finde ud af, hvad de interesserer sig for, og 48 % var usikre på, hvilken uddannelse de kunne klare. 64 % af de elever, som ikke var parate til at vælge, svarede, at det ville have gavnet dem, hvis de havde haft mere tid til at tænke over, hvad de ville. 31 % ville være blevet hjulpet, hvis de havde fået mere personlig vejledning af en vejleder. 3

5 2 Sammenfatning Da eleverne skulle vælge, hvad de skulle efter 9. klasse/10. klasse, valgte 66 % en gymnasial uddannelse som første prioritet. 17 % ønskede at fortsætte i 10. klasse og 11 % havde en erhvervsuddannelse som første prioritet. Andelen af elever, der som første prioritet havde en gymnasial uddannelse, er større, jo mere eleverne følte, at de havde fået tilstrækkelig med vejledning. Modsat er andelen af elever, der valgte 10. klasse og andet (fx produktionsskole, ungdomshøjskole, arbejde og lign.) større, jo mindre eleverne følte, at de havde fået tilstrækkelig vejledning. 98 % blev vurderet uddannelsesparat til deres førstevalg (elever med erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse som førstevalg). Familien har hjulpet 75 % af eleverne meget eller noget til at træffe et uddannelsesvalg. 48 % syntes, at vejlederen har hjulpet meget eller noget. 85 % angav, at det var meget vigtigt eller vigtigt, at de havde lyst til at blive uddannet i den valgte uddannelse og for 81 % var det vigtigt, at de havde hørt godt om uddannelsesstedet. Det var meget vigtigt eller vigtigt for 80 % af eleverne, at de var sikre på, at de kunne klare uddannelsen. Det var vigtigt for 33 %, at uddannelsesstedet ligger et bestemt sted, og for 31 %, at de kender andre, der skal begynde/går på samme sted. 80 % syntes, at deres efterskoleophold har været med til at afklare deres uddannelsesvalg. 27 % af eleverne kender evejledning Blandt de elever, som kender evejledning, har 19 % kontaktet evejledning. Og af dem mener 37 %, at evejledning har hjulpet dem meget eller noget til at finde ud af, hvad de vil efter 9. klasse/10. klasse. Der er lige mange drenge og piger blandt respondenterne. 34 % gik i 9. klasse og 66 % i 10. klasse. 4

6 3. Om undersøgelsens gennemførelse 3.1. Om undersøgelsens gennemførelse Brugerundersøgelsen er baseret på et spørgeskema med 18 spørgsmål. Alle spørgsmål var af den lukkede type, hvor svarmulighederne var defineret på forhånd. Det anvendte spørgeskema kan ses i bilag 1. Spørgeskemaet omhandler overordnet set følgende fem emner: Elevernes brug og udbytte af vejledningsaktiviteter Elevernes brug og udbytte af evejledning Elevernes overvejelser i forbindelse med deres uddannelsesvalg Baggrundsoplysninger om eleverne Spørgeskemaet var elektronisk, og eleverne skulle besvare spørgeskemaet via internettet. Dette gjorde det muligt kun at præsentere den enkelte elev for de spørgsmål, som var relevante for vedkommende qua elevens tidligere svar. 1 Desuden kunne spørgsmålsformuleringerne målrettes, om eleven gik i 9. klasse eller 10. klasse. 2 Det elektroniske spørgeskema var sat op, så det ved alle spørgsmål var frivilligt, om eleven ville svare eller ej. 3 Det er nemlig frivilligt, om eleven vil medvirke i undersøgelsen eller ej, så det er helt legitimt, hvis der er enkelte spørgsmål, som eleven ikke ønsker at svare på. Endvidere opnår man normalt i undersøgelser som denne den bedste datakvalitet, hvis man ikke tvinger eleverne til at besvare alle spørgsmål. Det skal bemærkes, at der er en fejl 4 i spm. 13 i det elektroniske spørgeskema, som betød, at de indkomne svar ikke var valide. Spm. 13 er derfor udeladt i rapporten. 1 Eleven fik i spm. 6 kun vist de vejledningsaktiviteter, vedkommende havde svaret Har jeg deltaget i i spm. 5. Endvidere fik eleven kun vist spm. 9 og 10, hvis vedkommende havde svaret Ja ved spm. 8 og spm blev kun vist, hvis vedkommende havde svaret Nej i spm I spørgsmål stod der 9. klasse, hvis eleven i spm. 2 havde sat kryds ved, at vedkommende gik i 9. klasse og 10. klasse, hvis eleven havde sat kryds ved 10. klasse. 3 Kun spm. 2, om eleven gik i 9. klasse eller 10. klasse, skulle besvares. 4 Svarkategorierne i det elektroniske spørgeskema stemte ikke overens med svarkategorierne i spm. 13 i spørgsmålet i bilag 2. 5

7 3.2. Dataindsamling og tidsplan Det praktiske arbejde i forbindelse med undersøgelsen blev udført af Efterskoleforeningen, de deltagende efterskoler og UNI C. UNI C satte det elektroniske spørgeskema op og gjorde det tilgængeligt via internettet. Alle elevbesvarelser blev samlet ind via UNI Cs server. Efter dataindsamlingens afslutning har UNI C haft til opgave at analysere det indkomne datamateriale og sende efterskolernes egne elevbesvarelser retur elektronisk (Excel). Efterskoleforeningen orienterede efterskolerne om brugerundersøgelsen og stod for at rykke efterskolerne. Efterskolerne stod selv for at gennemføre undersøgelsen lokalt. Det er således efterskolerne, der har orienteret eleverne om undersøgelsen, vejledt eleverne om, hvor og hvordan man fik adgang til det elektroniske spørgeskema, og som har svaret på spørgsmål vedrørende undersøgelsen. Dataindsamlingen fandt sted i perioden den 17. marts til den 11. april Proceduren var: Den 11. marts udsendte UNI C en til 231 efterskoler. en var vedhæftet et orienterende brev fra Undervisningsministeriet om undersøgelsens baggrund, et brev fra Efterskoleforeningen om brugerundersøgelsen og en vejledning fra UNI C om undersøgelsens praktiske gennemførelse. Frem til den 14. marts var det elektroniske spørgeskema tilgængeligt til orientering og testformål for lærere m.fl. Den 17. marts blev det elektroniske spørgeskema åbnet for elevbesvarelser. Den 11. april var reelt den sidste dag for dataindsamling. Der blev i forbindelse med undersøgelsens gennemførelse ikke udloddet præmier eller på anden måde givet gaver til eleverne. 6

8 3 Om undersøgelsens gennemførelse 3.3. Population og svarprocent Undersøgelsens population bestod af elever i 9. klasse og 10. klasse på efterskoler, der selv forestår vejledningen af eleverne. Der er i alt 231 efterskoler i populationen 5, og der er indkommet besvarelser fra 110 skoler. Dette giver en svarprocent blandt efterskolerne på 48 %. Elevpopulationen udgør i alt elever. Der er indkommet svar fra elever, hvilket giver en svarprocent blandt elever på 28 % Statistisk usikkerhed Datamaterialet består af 6559 besvarelser. I en stikprøveundersøgelse er det fuldt ud tilstrækkeligt for, at kunne beregne estimater (resultater) med høj præcision. Den statistiske usikkerhed er med andre ord lille og uden større betydning. Der er i forbindelse med rapportens tilblivelse og fremstillingen af tabeller derfor ikke beregnet statistiske tests. Det er i højere grad faglige betragtninger, der skal afgøre, om en observeret forskel er interessant, frem for om forskellen isoleret set er statistisk signifikant Repræsentativitet En undersøgelse er repræsentativ, hvis de respondenter, der har svaret på spørgeskemaet (responsgruppen), har de samme holdninger til undersøgelsens emne, som hele brutto-populationen 6 under ét. Jo større bortfaldet er i en undersøgelse, des større er risikoen normalt for, at undersøgelsen ikke er repræsentativ. Bortfaldet i undersøgelsen er relativt stort, idet der mangler svar fra 72 % af eleverne. Det er ikke muligt entydigt at afgøre, om det indkomne materiale er repræsentativt eller ej. Læseren må selv vurdere, om det er en bestemt type af elever, der har valgt at deltage i brugerundersøgelsen og en anden type elever, der har valgt ikke at deltage. Fx kunne man forestille sig, at det i højere grad var de elever, som havde en holdning til efterskolens vejledning, som ville deltage i undersøgelsen (enten fordi de har meget positive oplevelser eller meget negative oplevelser), mens de elever, som ikke havde nogen særlig holdning til vejledningen, ikke ville bruge tid på at deltage. 5 Listen med efterskoler er leveret af Efterskoleforeningen. 6 Alle elever i 9. klasse og 10. klasse på efterskoler i landet 7

9 3 Om undersøgelsens gennemførelse 3.6. Beregning af benchmarkingscore I spørgeskemaet er spm. 7 Hvor meget synes du, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. kl./10. kl.? udpeget som nøglespørgsmål og spørgsmålet danner grundlag for benchmarkingen i afsnit 4.6. Til spørgsmålet var opstillet fem lukkede svarmuligheder. Se eventuelt spørgeskemaet i bilag 1. Benchmarkingscoren for spm. 7 er beregnet som en matematisk score og er baseret på de fire gentlige svarmuligheder svarmuligheden Ved ikke indgår ikke i beregningen af benchmarkingscoren. 7 Rent teknisk er svarene overført til en skala fra 0 til 100. Den mest positive svarmulighed meget har fået værdien 100, noget har fået værdien 66,67, lidt har fået 33,33 og den mest negative svarmulighed, Slet ikke hjulpet mig har fået værdien 0. Jo højere benchmarkingscore, des mere har vejledningsaktiviteterne hjulpet eleverne. Man skal som læser af benchmarkingtabellen være opmærksom på skalaens følsomhed. Hvor mange svar skal fx flyttes, for at en efterskoles benchmarkingscore ændres to enheder fra fx 65 til 67? Antag at der fra en efterskole er 60 elevbesvarelser, og at svarfordelingen er som vist i Tabel 3-1. Tabel 3-1 Eksempel på benchmarkingskalaens følsomhed. Oprindelig fordeling. meget noget lidt Slet ikke hjulpet mig I alt Benchmarkingscore Efterskole 20 % 60 % 15 % 5 % 100 % 65 Eksempel 1: hvis 2 ud af de 60 elever i stedet for at have svaret Slet ikke hjulpet mig havde svaret Hjulpet mig noget, ville man få en svarfordeling som vist i øverste linje i Tabel 3-2. Der er flyttet tre procentpoint fra Slet ikke hjulpet mig til noget. Resultatet bliver, at benchmarkingscoren stiger med to enheder fra 65 til 67. Tabel 3-2 Eksempel på benchmarkingskalaens følsomhed. Ændrede fordeling. meget noget lidt Slet ikke hjulpet mig I alt Benchmarkingscore Eksempel 1 20 % 63 % 15 % 2 % 100 % 67 Eksempel 2 27 % 53 % 15 % 5 % 100 % 67 Eksempel 2: hvis 4 ud af 60 elever i stedet for at have svaret noget, havde svaret meget, ville man få en svarfordeling som vist i nederste linje i Tabel 3-2. Der er flyttet syv procentpoint fra noget til meget og resultatet bliver, at benchmarkingscoren igen stiger med to enheder. 7 Elever som slet ikke har svaret på spm. 7, indgår heller ikke i beregningen. 8

10 4. Undersøgelsens resultater I det følgende præsenteres undersøgelsens resultater. I afsnit 4.1 vises frekvenstabeller (antalstabeller) over alle undersøgelsens spørgsmål. I afsnit 4.2 til 4.5 vises krydstabeller, hvor de mest centrale spørgsmål er nedbrudt på forskellige baggrundsspørgsmål og i afsnit 4.5 benchmarkes de deltagende efterskoler på et centralt nøglespørgsmål Præsentation af undersøgelsens svar på de enkelte spørgsmål I dette afsnit kommenteres svarfordelingerne for de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet. Spørgsmålene gennemgås i kronologisk rækkefølge. Blanke svar (ubesvaret) indgår ikke i tabellerne, hvilket betyder, at I alt summerer op til et forskelligt antal elever. Undersøgelsens første gruppe af spørgsmål drejer sig om elevernes baggrund. Tabel 4-1 viser, at der er lige mange piger, som der er drenge, mens Tabel 4-2 viser, at 66 % af eleverne går i 10. klasse og 34 % går i 9. klasse. Tabel Er du en dreng eller pige? Antal Procent Dreng % Pige % I alt % Tabel Hvilken klasse går du i? Antal Procent 9. klasse % 10. klasse % I alt % 9

11 Eleverne skal på optagelse.dk vælge, hvad de skal efter 9. klasse/10. klasse. Det hyppigste førstevalg (65 %) er en gymnasial uddannelse (Tabel 4-3). 18 % af eleverne har valgt 10. klasse, mens 11 % har valgt en erhvervsuddannelse som førsteprioritet. Mindre end 1 % af eleverne har valgt en individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse, mens 3 % har valgt noget andet (dette kan fx være produktionsskole, ungdomsskole, enkeltfag på VUC, arbejde eller udlandsophold). Tabel Hvad valgte du som nr. 1, da du den 1. marts skulle vælge, hvad du skal efter det her skoleår? Antal Procent Erhvervsuddannelse (de 12 EUD-indgange) % Gymnasial uddannelse (stx, hf, hhx, htx, studenterkursus, IB) % Erhvervsuddannelse med gymnasiale fag (EUX) % 10. klasse % Individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse (EGU, særligt tilrettelagt 25 0 % ungdomsuddannelse for unge med særligt behov) Andet (fx produktionsskole, ungdomshøjsskole, enkelt fag på VUC, arbejde og udlandsophold) % I alt % De elever, der har valgt enten erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse som deres førstevalg, blev spurgt, hvorvidt de blev vurderet uddannelsesparat. 98 % af eleverne har svaret, at de blev vurderet uddannelsesparat til deres førstevalg (Tabel 4-4). Tabel Blev du vurderet uddannelsesparat til dit 1. valg? Antal Procent Ja % Nej % I alt % 10

12 Elevernes brug og udbytte af vejledningsaktiviteter Dette afsnit vedrører elevernes brug og udbytte af de forskellige vejledningsaktiviteter, som tilbydes i 9. klasse/10. klasse. Tabel 4-5 viser, at næsten alle elever (88 %) har haft en personlig samtale med deres vejleder, og at 70 % af eleverne har deltaget i brobygning. Udover informationssøgning på nettet (82 %), er den hyppigst brugte vejledningsaktivitet, aktivitet med vejleder for hele skolen/holdet/klassen som 74 % af alle elever har benyttet sig af. 52 % af eleverne har været på virksomhedsbesøg, deltaget i temauge, virksomhedsspil og lign. 41 % har deltaget i åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse, 24 % har været på uddannelsesmesse og 23 % i erhvervspraktik. 3 % har deltaget i DM i Skills. Tabel Hvilke aktiviteter har du deltaget i på efterskolen? Har jeg deltaget i på efterskolen Har jeg ikke deltaget i på efterskolen Procent Procent Procent Antal Personlig samtale med en vejleder 88 % 12 % 100 % 6532 Samtale med vejlederen i gruppe/mindre hold 46 % 54 % 100 % 6473 Åbent hus arrangement på en ung- 41 % 59 % 100 % 6473 domsuddannelse hjemme hvor jeg bor Uddannelsesmesse 24 % 76 % 100 % 6424 DM i Skills 3 % 97 % 100 % 6373 Erhvervspraktik 23 % 77 % 100 % 6420 Brobygning på ungdomsuddannelse 70 % 30 % 100 % 6462 Været på virksomhedsbesøg, haft gæstelærere, temauge eller temaaften eller temaweekend om arbejdsliv og uddannelse, virksomhedsspil eller uddannelsesspil Aktivitet med vejleder for hele klassen/skolen/holdet, fx information om uddannelser Informationssøgning (fx ug.dk eller minfremtid.dk) I alt 52 % 48 % 100 % % 26 % 100 % % 18 % 100 % 6474 Eleverne er blevet spurgt om, hvor meget de aktiviteter, som de har deltaget i, har hjulpet dem til at finde ud af, hvad de vil efter 9.klsse/10. klasse (Tabel 4-6). Ser man samlet på de positive svar meget og noget, er det åbent hus arrange- 11

13 ment på ungdomsuddannelse og personlig samtale med vejlederen samt erhvervspraktik, der har hjulpet flest henholdsvis 67, 60 og 58 % af de elever, der har deltaget i disse aktiviteter, har svaret, at det har hjulpet dem meget eller noget. De aktiviteter, der har hjulpet færrest, er DM i Skills, virksomhedsbesøg og lign. samt uddannelsesmesse kun omkring % af de elever, der har deltaget i disse aktiviteter, føler at det har hjulpet dem meget eller noget. Tallene bag Tabel 4-5 og Tabel 4-6 viser, at det er personlig samtale med vejlederen, der i absolutte tal hjælper flest elever. Således er 3451 (52 %) af undersøgelsens 6559 elever blevet hjulpet meget eller noget af denne aktivitet. Tabel Hvor meget har aktiviteterne hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. klasse/10.klasse? Hjulpet mig meget Hjulpet mig noget Hjulpet mig lidt Slet ikke hjulpet mig Ved ikke Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal Personlig samtale med en vejleder 25 % 35 % 29 % 7 % 4 % 100 % 5752 Samtale med vejlederen i gruppe/mindre hold 7 % 26 % 43 % 14 % 11 % 100 % 2977 Åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse hjemme 37 % 30 % 20 % 6 % 7 % 100 % 2636 hvor jeg bor Uddannelsesmesse 10 % 20 % 34 % 26 % 10 % 100 % 1538 DM i Skills 12 % 10 % 21 % 36 % 22 % 100 % 170 Erhvervspraktik 33 % 25 % 23 % 12 % 6 % 100 % 1465 Brobygning på ungdomsuddannelse 23 % 30 % 28 % 16 % 3 % 100 % Været på virksomhedsbesøg, haft gæstelærere, temauge eller temaaften eller temaweekend om arbejdsliv og 9 % 20 % 38 % 17 % 15 % 100 % uddannelse, virksomhedsspil eller uddannelsesspil Aktivitet med vejleder for hele klassen/skolen/holdet, fx 8 % 26 % 41 % 13 % 13 % 100 % information om uddannelser Informationssøgning (fx ug.dk eller minfremtid.dk) 18 % 33 % 32 % 10 % 7 % 100 % I alt 12

14 Udover spørgsmål 6 omkring de enkelte vejledningsaktiviteters nytte, er eleverne også blevet spurgt om, hvor meget aktiviteterne samlet set har hjulpet dem til at finde ud af, hvad de skal efter 9. klasse/10. klasse (Tabel 4-7). Størstedelen af eleverne (61 %) mener, at aktiviteterne har hjulpet dem meget eller noget. Kun 7 % af eleverne mener, at aktiviteterne slet ikke har hjulpet dem. Der er en forholdsvis stor andel af eleverne (28 %) som kun føler sig hjulpet lidt af aktiviteterne dette kan dog for nogens vedkommende skyldes, at de allerede inden vejledningsaktiviteterne har været afklarede om, hvad de skal efter skolen. Sammenligner man med de tilsvarende tal fra 2012, kan man konkludere, at aktiviteterne har hjulpet eleverne lidt mere i år. I år 2012 svarede 58 % af eleverne, at vejledningsaktiviteterne havde hjulpet dem meget eller noget og 8 % svarede, at aktiviteterne slet ikke havde hjulpet dem. Tabel Hvor meget synes du, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. klasse/10. klasse? Antal Procent meget % noget % lidt % Slet ikke hjulpet mig % Ved ikke % I alt % Elevernes brug og udbytte af evejledning Siden 2011 har der været tilføjet tre spørgsmål om evejledning til spørgeskemaet % af eleverne kender evejledning, hvilket er en stigning på 7 procent-point siden Tabel Kender du evejledning? Antal Procent Ja % Nej % I alt % Blandt dem der kender evejledning, er der 19 % der har kontaktet servicen. Tabel Har du kontaktet evejledning (via. chat, sms, mail eller telefon)? Antal Procent Ja % Nej % I alt % 8 evejledning er en national vejledningsenhed, der tilbyder vejledning gennem virtuelle kommunikationsværktøjer. 13

15 Der er 37 % af evejlednings brugere, der er blevet hjulpet meget eller noget af servicen, og 60 % der er blevet hjulpet lidt eller slet ikke hjulpet. Tabel Hvor meget har evejledning hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9.klasse/10. klasse? Antal Procent meget % noget % lidt % Slet ikke hjulpet mig % Ved ikke 10 3 % I alt % Elevernes overvejelser om uddannelsesvalg efter 9. klasse/10. klasse Den sidste gruppe af spørgsmål i undersøgelsen vedrører elevernes overvejelser om, hvad de skal efter 9. klasse/10. klasse. Tabel 4-11 viser, at 89 % af eleverne var parate til at vælge, hvad de skulle efter 9.klasse/10. klasse. Det er et procentpoint mere end 2012, hvor det tilsvarende tal var 87 %. Tabel Var du den 1. marts parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. klasse/10.klasse? Antal Procent Ja % Nej % I alt % De elever, der ikke var parate til at vælge, hvad de skulle, blev desuden spurgt om, hvorfor de ikke var parate. Der kunne her sættes markering ved flere svarmuligheder på en gang, og hver elev har gennemsnitlig sat 2,02 krydser. 55 % af eleverne manglede at finde ud af, hvad de interesserede sig for. Lidt færre (48 %) anførte, at de var usikre på, hvilken uddannelse de kunne klare, og 28 % manglede overblik over, hvilke uddannelsesmuligheder der var (Tabel 4-12). 14

16 Tabel Hvorfor var du ikke parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. klasse/10. klasse? Antal Procent Jeg manglede at finde ud af, hvad jeg interesserer mig for % Jeg var usikker på, hvilken uddannelse jeg kunne klare % Jeg manglede overblik over, hvilke uddannelsesmuligheder der er % Jeg manglede viden om adgangskrav % Jeg manglede viden om uddannelsernes jobmuligheder % Jeg blev rådet til at søge en anden uddannelse, end den jeg først havde tænkt % Andet % I alt % Alle elever er blevet spurgt om, hvem der har hjulpet dem til at vælge (Tabel 4-14). Familien er den, der har hjulpet eleverne mest således svarer 75 % af eleverne, at familien har hjulpet dem meget eller noget. Vejlederen har hjulpet meget eller noget for 48 % af elevernes vedkommende, mens venner eller kæreste samt lærer har hjulpet meget eller noget for henholdsvis 36 % og 30 %. 15

17 Tabel Hvem har hjulpet dig til at vælge, hvad du skulle efter 9. klasse/10. klasse? Hjulpet mig meget Hjulpet mig noget Hjulpet mig lidt Slet ikke hjulpet mig Ved ikke Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal Min familie 43 % 32 % 19 % 4 % 1 % 100 % 6505 Venner, efterskolekammerater eller kæreste 11 % 25 % 33 % 25 % 6 % 100 % 6444 Vejleder 15 % 33 % 33 % 14 % 4 % 100 % 6450 Efterskolelærer 9 % 21 % 33 % 30 % 8 % 100 % 6427 evejledningen 2 % 8 % 17 % 60 % 13 % 100 % 1726 Andre 7 % 12 % 20 % 21 % 40 % 100 % 6300 I alt Eleverne blev endvidere spurgt om, hvad der var vigtigt for dem, da de skulle vælge, hvad de skulle efter 9. klasse/10. klasse (Tabel 4-15). Det vigtigste for eleverne var, at de havde lyst til at blive uddannet i netop denne uddannelse. 85 % af eleverne angiver, at det var vigtigt eller meget vigtigt. Lidt færre angiver (81 %) angiver, at det var vigtigt eller meget vigtigt, at de har hørt godt om uddannelsesstedet. 80 % angav at det var vigtigt eller meget vigtigt, at de var sikre på at kunne klare uddannelsen. Mindst væsentligt er det, om uddannelsesstedet ligger et bestemt sted eller om eleverne kender andre, der skal begynde/går på samme sted kun henholdsvis 33 % og 31 % af eleverne angiver disse som vigtige eller meget vigtige begrundelser. Tabel 4-15 Hvad var vigtigt for dig, da du skulle vælge, hvad du skulle efter 9. klasse/10. klasse? Meget Mindre Slet ikke Vigtigt vigtigt vigtigt vigtigt Ved ikke I alt Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal Gode transportmuligheder til uddannelsesstedet 20 % 41 % 28 % 9 % 3 % 100 % 6475 At jeg kender andre, der skal begynde/går på det samme sted 9 % 22 % 40 % 26 % 2 % 100 % 6466 Mine forældres mening 9 % 30 % 38 % 21 % 2 % 100 % 6405 At jeg var sikker på, at jeg kunne klare uddannelsen 33 % 47 % 12 % 4 % 3 % 100 % 6466 Har hørt godt om uddannelsesstedet 33 % 48 % 13 % 3 % 3 % 100 % 6450 At uddannelsesstedet ligger et bestemt sted (fx i en større by) 10 % 23 % 42 % 21 % 4 % 100 % 6452 At jeg har prøvet det via brobygning/praktik 11 % 24 % 32 % 26 % 7 % 100 % 6436 At jeg havde lyst til at blive uddannet i netop den uddannelse 53 % 32 % 8 % 2 % 5 % 100 %

18 59 % af eleverne har deres forældre med til nogle af vejledningsaktiviteterne (Tabel 4-16). Tabel Har dine forældre været med til nogle af vejledningsaktiviteterne? Antal Procent Ja % Nej % I alt % Spørgeskemaets sidste spørgsmål handler om betydningen af efterskoleopholdet i forhold til afklaring af deres uddannelsesvalg. 80 % af eleverne mener, at deres efterskoleophold i høj grad eller i nogen grad har været med til at afklare deres uddannelsesvalg (Tabel 4-17). Tabel 4-17 I hvilken grad har dit efterskoleophold alt i alt været med til at afklare dit uddannelsesvalg? Antal Procent I høj grad % I nogen grad % I ringe grad % Slet ikke % I alt % 4.2. Førstevalg efter skolen nedbrudt på valgparathed og tilstrækkelig vejledning I dette afsnit præsenteres elevernes førstevalg efter skolen (spm. 3) opgjort i forhold til deres valgparathed (spm. 11). Tabel 4-18 Spm. 11. Var du den 1. marts parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. kl./10. kl.? krydset med spm. 3. Hvad valgte du som nr. 1, da du den 1. marts skulle vælge, hvad du skal efter det her skoleår? Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Erhvervs- uddannelse med gymnasiale fag 10. klasse Individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse Andet Procent Procent Procent Procent Procent Procent Procent Antal Ja 11 % 66 % 2 % 17 % 0 % 3 % 100 % 5797 Nej 10 % 53 % 3 % 25 % 1 % 8 % 100 % 729 I alt 11 % 65 % 2 % 18 % 0 % 3 % 100 % 6526 I alt 17

19 4.3. Vejledningsaktiviteter nedbrudt på førstevalg efter skolen og valgparathed I dette afsnit opgøres elevernes deltagelse i vejledningsaktiviteter (spm. 5) set i forhold til elevernes førstevalg efter skolen (spm. 3) samt elevernes valgparathed (spm. 11). I Tabel 4-19 vises andelen af elever, der har deltaget i de enkelte vejledningsaktiviteter, fordelt efter deres førstevalg efter skolen. Tabel 4-19 Spm. 5 Hvilke aktiviteter har du deltaget i på efterskolen? Krydset med spm. 3. Hvad valgte du som nr. 1, da du den 1. marts skulle vælge, hvad du skal efter det her skoleår? I tabellen præsenteres alene den andel af eleverne, som har svaret Har jeg deltaget i. Erhvervsuddannelse Procentandel Gymnasial uddannelse Procentandel Erhvervsuddannelse med gymnasiale fag Procentandel 10. klasse Procentandel Individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse Procentandel Andet Procentandel Personlig samtale med en vejleder 92 % 89 % 93 % 84 % 79 % 95 % Samtale med vejlederen i gruppe/mindre hold 47 % 48 % 46 % 42 % 29 % 42 % "Åbent hus" arrangement på en ungdomsuddannelse hjemme 30 % 47 % 41 % 29 % 42 % 33 % hvor jeg bor Uddannelsesmesse 27 % 22 % 29 % 28 % 29 % 29 % DM i Skills 6 % 2 % 5 % 5 % 0 % 2 % Erhvervspraktik 44 % 17 % 31 % 29 % 61 % 34 % Brobygning på ungdomsuddannelse 79 % 80 % 85 % 27 % 61 % 63 % Været på virksomhedsbesøg, haft gæstelærere, temauge eller temaaften eller temaweekend om arbejdsliv og uddannelse, 47 % 55 % 51 % 47 % 22 % 52 % virksomhedsspil eller uddannelsesspil Aktivitet med vejleder for hele klassen/skolen/holdet, fx information 70 % 77 % 73 % 70 % 39 % 71 % om uddannelser Informationssøgning (fx ug.dk eller minfremtid.dk) 79 % 85 % 87 % 72 % 67 % 72 % 18

20 For hvert uddannelsesvalg er de tre mest benyttede vejledningsaktiviteter markeret med fed. Den mest benyttede vejledningsaktivitet for næsten alle grupper er personlig samtale med din vejleder. Omkring 90 % af de elever, der har valgt enten erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller 10. klasse har været til personlig samtale med vejlederen. Den næstmest benyttede vejledningsaktivitet for de fleste grupper er brobygning på ungdomsuddannelse og informationssøgning. I Tabel 4-20 ses andelen af elever, der har benyttet de forskellige vejledningstilbud, fordelt på om de følte sig parate til at vælge den 1. marts. For hver gruppe af elever er de tre mest benyttede vejledningsaktiviteter markeret med fed. Både for dem, der følte sig parate til at vælge og dem, der ikke følte sig parate, er personlig samtale med vejleder og informationssøgning på internettet de to mest benyttede aktiviteter, efterfulgt af henholdsvis aktivitet med vejleder og brobygning på ungdomsuddannelse henholdsvis for dem der ikke følte sig parate og for dem der gjorde. Generelt er der kun små forskelle i tallene mellem de to grupper. Tabel 4-20 Spm. 5. Hvilke aktiviteter har du deltaget i på efterskolen? krydset med spm. 11. Var du den 1. marts parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. kl./10. kl.? I tabellen præsenteres alene den andel af eleverne, som har svaret "Har jeg deltaget i". Ja Nej Procent- Procent- andel andel Personlig samtale med en vejleder 88 % 89 % Samtale med vejlederen i gruppe/mindre hold 47 % 42 % "Åbent hus" arrangement på en ungdomsuddannelse hjemme 42 % 35 % hvor jeg bor Uddannelsesmesse 24 % 24 % DM i Skills 3 % 3 % Erhvervspraktik 23 % 25 % Brobygning på ungdomsuddannelse 70 % 64 % Været på virksomhedsbesøg, haft gæstelærere, temauge eller temaaften eller temaweekend om arbejdsliv og uddannelse, virksomhedsspil eller uddannelsesspil 53 % 46 % Aktivitet med vejleder for hele klassen/skolen/holdet, fx information om uddannelser 75 % 72 % Informationssøgning (fx ug.dk eller minfremtid.dk) 82 % 76 % 19