Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Transkript

1 Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne fortæller, hvordan Miljøministeriet inden år 2015 vil: reducere mængden af kvælstof langs kysterne med tons reducere mængden af fosfor i søerne med 210 tons forbedre dyre- og planteliv i 7300 km vandløb rense mere spildevand og dermed forbedre naturen i vandløb Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Der er i alt 23 vandplaner. De 23 vandplaner viser, hvordan den samlede indsats skal fordeles i hele landet. Hver vandplan opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets søer, vandløb, kystvande og grundvand. En vandplan beskriver, hvor meget det enkelte vandområde skal forbedres. Den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Mens kommunerne bestemmer, hvordan det skal ske.

2 SÅDAN ER ANSVARET FORDELT: Kommunerne har kompetence og ansvar for at gennemføre indsatsen på vådområder, vandløb, grundvand og spildevand. Det sker både ved at iværksætte nye initiativer og ved at bruge vandplanen, når de skal give nye miljøtilladelser og miljøgodkendelser. Kommunerne vil kunne vælge andre virkemidler end dem, som er fastlagt i vandplanerne, men forudsætningen er, at de er ligeså effektive, og at kommunerne betaler eventuelle merudgifter. Regeringen fastlægger den endelige indsats uden for landbruget efter høringen. Staten har det overvejende ansvar for virkemidler over for landbruget. Det sker ved at gennemføre ny lovgivning om bl.a. efterafgrøder, randzoner og andre dyrkningsregler. De nye vandplaner betyder blandt andet, at dyre- og plantelivet skal gøres bedre i 7300 km vandløb. Det svarer til afstanden fra København til Zambia (Foto: Ole Derfor skal vi have vandplaner Selv efter årtiers indsats har det danske vandmiljø stadig brug for et kvalitetsløft. Trods tre vandmiljøplaner lever vores vand stadig ikke op til EU's standarder. Halvdelen af de danske åer, 2/3 af de danske søer og næsten 90 % af fjordene og kystområderne er under standard. Der er derfor brug for en markant indsats. Næste mål er: at forbedre kvaliteten i 7300 km vandløb ved at forbedre de fysiske forhold i vandløbene at forbedre miljøtilstanden i de danske fjorde og kystområder ved at reducere udledningen af kvælstof med 1/3 i alt tons at sikre god miljøtilstand i danske søer ved at reducere udledningen af fosfor med 210 tons. Indsatsen vil kræve betydeligt stærkere virkemidler end ved de tidligere vandmiljøplaner. De nemme redskaber er opbrugt i de sidste 20 års forbedringer - de lavest hængende frugter er plukket.

3 Større perspektiv i indsatsen Det er også nødvendigt med et større perspektiv i indsatsen denne gang. Derfor er der store forskelle på de nye vandplaner og de tidligere vandmiljøplaner: Vandplanerne omfatter hele vandets kredsløb og sætter ind på alle typer vand søer, vandløb, kyster, fjorde og grundvand. Vandplanerne er designet til at opfylde de enkelte vandområders behov. Planerne har bindende mål og en klar tidsramme for deres opfyldelse i første omgang årene frem til Planerne stiller konkrete mål for hvert område. Planerne giver opskriften på, hvordan målene kan nås og med hvilke redskaber. Planerne forlanger mest miljø for pengene. Kommunen skal vælge den billigste måde at løse problemerne på. Staten kan holde alle myndigheder fast på indsats, fordi den kan gøre indsigelse mod kommunernes handleplaner. Der er skabt et forbedret finansieringsgrundlag, med midler fra EU s landdistrikt-program, miljømilliard II mm. Her kan du se et kort over indsatskravene for reducering af kvælstof:

4

5 Hvad er en natura2000-plan? Natura 2000 planen fortæller, hvordan man skal behandle Danmarks i alt 246 Natura 2000 områder, så vi kan stoppe tilbagegangen for naturtyper og arter der. Natura 2000 områderne har en særlig natur, der gør dem til habitat- og fuglebeskyttelsesområder, men de repræsenterer samtidig de største og mest sårbare danske naturområder. Samlet udgør de 9 % af landarealet som Fyn med omliggende øer - og 12 % af havarealet. Natura 2000 planen består af en delplan for hvert Natura 2000 område. Delplanen opstiller et langsigtet mål for områdets natur og et indsatsprogram for perioden Delplan med indsatsprogram Delplanen beskriver naturen i et Natura 2000-område, vurderer tilstanden og de påvirkninger, der gør, at den eksisterende natur ikke kan opretholdes på længere sigt. Delplanen angiver det indsatsprogam, som kommunerne, offentlige lodsejere og statslige myndigheder skal gennemføre for at vende den negative udvikling i naturen. Programmet betyder: Indsats mod tilgroning af ha naturarealer Bedre vandforhold på ca ha ved indsats mod dræning og udtørring Sikring af ha skovnatur ved indsats mod opsplitning og sammenkædning af små naturarealer. Virkemidler Indsatsen for at beskytte Natura 2000-områderne bygger på den grundlæggende beskyttelse, som allerede er fastsat i lovgivningen. Men Natura 2000-planerne kan sætte ind med målrettede indsatser, der bygger ovenpå. Det kan ske på konkrete arealer, hvor der oven i de grundlæggende virkemidler kan være behov for at sikre, forbedre eller udvide den natur og de levesteder, som arealet rummer. Målrettede virkemidler kan være: miljøvenlig jordbrugsdrift med støtte til rydning, græsning og høslet

6 tilskud til forbedring af hydrologien (ny landdistriktsordning) skovtilskudsordninger til ekstensivering af skovdriften og sikring af skovnatur reduktion af fosfor og kvælstof via vandplanlægningen randzoner og miljøvenlig vedligeholdelse (indsats fra vandplanerne) naturforvaltning, som f.eks. etablering af vandhuller vildtforvaltning, som f.eks. kan sikre redetræer eller jagt- og forstyrrelsesfrie områder offentlig arealforvaltning, hvor den offentlige lodsejer er forpligtet til at leve op til Natura 2000-planen. Derfor skal vi have Natura 2000-planer Trods beskyttelsesindsats gennem generationer er den danske natur i tilbagegang - både hvad angår areal og kvalitet. Den hidtidige beskyttelse har ikke forhindret tilgroning, dræning, næringsstofpåvirkning og opsplitning af naturområderne. Det skal Natura 2000-planen rette op på. Natura 2000-planen er den første samlede planlægning og samlede indsats for en væsentlig del af den danske natur. Natura 2000-planen omfatter alt fra små, isolerede naturarealer til store arealer med heder, moser og skove. De dækker fra eremit og guldsmede over trækfugle, kongeørn og til odder og sæler. Staten har med Natura 2000-planen formuleret et klart mål og en tidsramme for indsatsen i hvert enkelt Natura 2000-område. Planen er bindende for myndighederne og danner grundlag for myndigheders og offentlige ejeres indsats. Der er sikret finansiering af planerne, ikke mindst med midler fra EU s landdistriktsprogram. Med Natura 2000-planen bidrager regeringen væsentligt til gennemførelsen af Natura direktiverne og til at standse tilbagegangen for den danske biodiversitet. En vanskelig opgave, fordi naturen skal sikres, der hvor den er. Den hidtidige indsats for naturforvaltning og naturgenopretning er sket pletvis og på arealer, hvor myndighed og lodsejer har fundet det lettest nu skal der også tages fat på de sværere arealer og indsatser.

7