Praksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring

Transkript

1 Praksissamarbejde Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet

2 Dagen i dag Velkommen Praksissamarbejde Planlægning af konkrete praksissamarbejder Tak for i dag

3 Praksissamarbejde Mere folkeskole i læreruddannelsen intention fra politisk side praksissamarbejde forstået som et kontinuerligt samarbejde mellem en gruppe studerende, deres undervisere på uddannelsesinstitutionen og lærere, elever og ledelse i praktikskolen aftale mellem ministerium og KL

4 Praksissamarbejde partnerskabsaftaler mellem kommuner og Metropol Praksissamarbejde er et udtryk for en didaktisk tænkning og en måde at undervise på i læreruddannelsens moduler. De konkrete mål for praksissamarbejdet tager udgangspunkt i det/de implicerede moduls kompetencemål. Praksissamarbejdet kan antage mange former og initieres af begge parter. Indhold og mål aftales i en dialog mellem den/de modulansvarlige undervisere på professionshøjskolen og de lærere, som efter aftale med kommunen indgår i samarbejdet.

5 Praksissamarbejde Metropols udmøntning Praktikskolerne kan med praksissamarbejdet sætte fokus på skolens særlige indsatsområder, få styrket arbejdet med særlige faglige forhold eller udvikle områder i skolen For at praksissamarbejdet bliver velfungerende for både praktikskoler og læreruddannelse må begge parter være aktive udøvere i samarbejdet Det mest hensigtsmæssige er, når begge parter aktivt tænker praksissamarbejde som en del af en naturlig årsplanlægning på skolen/uddannelsen og ser muligheder for samarbejde om relevante faglige problemstillinger, som en naturlig del af arbejdet med at uddanne kommende lærere

6 Praksissamarbejde Praksissamarbejdet er knyttet til de studerendes moduler på uddannelsen, således at det er ét modul fra hvert semester, der skal være i fokus for praksissamarbejde. På uddannelsens 2 første år foregår praksissamarbejdet på de praktikskoler, hvor de studerende er i praktik på praktikniveau 1.

7 Praksissamarbejde For uddannelsens første 2 år ser fordelingen af moduler, der skal være i fokus for praktikvirksomheden således ud: 1. semester praksissamarbej de LG2 De studerendes første del af praktikniveau 1 gennemføres med 2 uger, 10 praktikdage, i løbet af det 1. semester. Derudover er det modul 2 i faget Lærerens Grundfaglighed, der skal være i fokus for praksissamarbejdet i dette semester. Modulet hedder: Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen. Modulet har en stor grad af overensstemmelse med målene for praktikniveau 1, der er derfor anledning til at lave et tæt samarbejde mellem praktikken, modulet og praktikskolen. 2. semester praktik praktikniveau 2 De studerende er i praktik i de resterende 4 uger, 20 praktikdage, i løbet af det 2. semester. Praktikken afsluttes med en ekstern mundtlig eksamen. Der foregår ikke andet praksissamarbejde i dette semester, hvor de studerende er i praktik.. 3. semester praksissamarbej de LG 4 I det 3. semester er det modul 4 i faget Lærerens Grundfaglighed, der er i fokus for praksissamarbejdet. Modulet hedder: Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling. Modulet har fokus på den lærerende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab. 4. semester praksissamarbej de undervisningsfa g 1 I det 4. semester er det modul 3 i undervisningsfag 1, der er i fokus for praksissamarbejdet. Undervisningsfag 1 er enten dansk yngste eller ældste, matematik yngste eller ældste eller engelsk. Fokus for praksissamarbejdet er her fagenes særlige særkender eller fagdidaktiske forhold. Formen vil afhænge af faget og det konkrete samarbejde.

8 Former for praksissamarbejder Undersøgelsesrum Undervisningsforløb Deltagelse i skolens/klassens undervisning Udviklingsprojekter Cases og tekster

9 Form for praksissamarbejde Eksempel på indhold Undersøgelsesrum Observation af undervisning i kultur i engelsk, og undervisning i kultur de studerende skal udvikle et spil inden for sandsynlighed/statistik med lærervejledning, som de skal afprøve på praktikskolen. De skal evaluere deres eget spil, samt målsætte læringsmål/tegn på læring ud fra forenklede Fælles Mål. Optagelse af en indskolingselevs oplæsning De studerende deltager i en konference, hvor læsevejlederen overdrager resultaterne fra den nationale test til dansklærerne De studerende observerer igangsættelsen af et skriveforløb, herunder gøre notater om skriveordren og skrivekulturen på skolen/i klassen og efterfølgende indsamle elevernes skriftlige produktioner mhp at inddrage dem i undervisningen på modulet. De studerende observerer en elevs læsning ad to gange mhp. at karakterisere elevens læsekompetence for at kunne komme med forslag til den videregående læsning; evt inddrage testresultater for eleven. Undervisningsforløb En dag forfatterskole tilrettelagt af studerende for elever. Forud havde studerende modtaget elevtekster så de studerende kunne forberede sig til hver enkelt elev. Dialogisk oplæsning for en mindre gruppe børn Deltagelse i skolens/klassens undervisning Hver studerende får hver en elev, som de skal træne læsestrategier og/eller læseforståelse med (eleven kan evt. have behov for særligt tiltag fordi vedkommende læser under eller over niveau.) Udviklingsprojekter Cases og tekster Lærerne sender en stak elevtekster, som de studerende analyserer, vurderer og formulerer feedback til Lærerne giver oplysninger om hhv. fagtekst og fiktionstekst, som de studerende formulerer opgaver/spørgsmål til

10 Udgangspunkt i modulet Undervisningsfag moduler Dansk yngste, modul 3: Skriftsprogstilegnelse Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret læse- og skriveundervisning for klassetrin. Dansk ældste, modul 3: Literacy Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i literacy fra klassetrin. Matematik yngste, modul 3: Evaluering og stokastik Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med stokastik på klassetrin. Matematik ældste, modul 3: Evaluering og stokastik Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med stokastik på klassetrin. Engelsk, modul 3: Interkulturel kompetence i engelskundervisningen Udgangspunktet er kulturundervisning i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, herunder fag- og sprogsyn.

11 Praksissamarbejde Konkret planlægning af forårets praksissamarbejde mellem skole og underviser

12