Notatet vil gennemgå følgende temaer: målgruppe, organisering, indsats, effekter, ledelse, procedurer, finansiering og lovgivningsmæssige

Transkript

1 NOTAT Projekt Organisering af integrerede beskæftigelses-, social- og sundhedsindsatser i kommunerne Kunde KL Dato Til KL og deltagende kommuner Fra Rambøll Management Consulting 1. Indledning Dette notat indgår i KLs partnerskabs projekt 'Organisering af integrerede beskæftigelses-, sociale- og indsatser i kommunerne. Projektet er en kort præsentation af hovedpointerne, fra det desk studie som er blevet gennemført i opstartsfasen. Erfaringerne er endvidere præsenteret for partnerskabskommunerne på to workshops i KL. Notatet er struktureret således, at der følger en præsentation af eksisterende evalueringer, analyser og projekter, der omhandler tværfagligt samarbejde. Dernæst vil de eksisterende erfaringer på området beskrives i forhold til de dimensioner, som en samarbejdsmodel kan indeholde. Dato Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F Notatet vil gennemgå følgende temaer: målgruppe, organisering, indsats, effekter, ledelse, procedurer, finansiering og lovgivningsmæssige rammer. 2. Anvendte evalueringer, analyser og projekter I dette afsnit følger en oversigt over en række eksisterende evalueringer og analyser og projekter, der i mere eller mindre omfang omhandler tværfaglige indsatser. 2.1 Evalueringer og analyser i kronologisk rækkefølge: Ny chance til alle, Rambøll; Arbejdsmarkedsstyrelsen (2006) Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær årsager og handlemuligheder. Ole Steen Mortensen, Johan Hviid Andersen, John Ektor- Andersen, Hege R- Eriksen, Nils Fallentin, Poul Frost, Jens Peder Haahr, Merete Labriola, Mette Kreutzfeldt Zebis; Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2008) Medarbejdere med brugererfaring, Finn Blickfeldt Juliussen; Videnscenter for Socialpsykiatri (2008) 1/5

2 Organisering af helhedsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere med psykosociale handicap, Discus A/S; Arbejdsmarkedsstyrelsen (2009) Bedre koordination af sundheds- og beskæftigelsesindsatsen, Indenrigs- og sundhedsministeriet, COWI og Dansk Sundhedsinstitut (2010) Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde, Vilhelm Borg, Mette Andersen Nexø, Ida Viktoria Kolte og Malene Friis Andersen; Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2010) Op på hesten, Social- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune, Psykiatrien i Region Midt, Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (2010) Systematisk registerbaseret kortlægning af sundhedsproblemerne blandt de svageste kontanthjælpsmodtagere, Lars Skipper, AKF (2010). God praksis i den tværgående rehabiliteringsindsats et idekatalog, Danske regioner, KL og Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2011) Kommunale sundhedsindsatser til sygedagpengemodtagere inspiration til kommuner, Rambøll; KL (2011) Review om effekter af beskæftigelsesindsatser til personer med svær psykisk sygdom, Thomas Christensen og Merete Nordentoft (2011) Tværfaglige integrationsindsatser - Erfaringer og løsningsmodeller i 12 kommuner, LG Insight; Social- og Integrationsministeriet (2012) 2.2 Endnu ikke evaluerede initiativer For de projekter, forsøg og nationale initiativer, der er nævnt gælder det for dem alle, at der endnu ikke foreligger en endelig evaluering. Vi har dog valgt at medtage de foreløbige erfaringer i temaerne nedenfor, da de på fin vis supplere eller underbygger de øvrige rapporter og evalueringer. Erfaringerne præsenteret i dette notat, er opnået gennem delevalueringer, observationer under seminarer og workshops 1 samt interviews med deltagere i TTAprojektet. Når slutevalueringer foreligger medtages erfaringerne i det videre arbejde med modeludvikling i kommunerne. På rette vej i job, Arbejdsmarkedsstyrelsen ( ) o Målgruppe: kontanthjælpsmodtagere match 2 Tilbage til arbejde (TTA), Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø ( ) o Målgruppe: sygedagpengemodtagere Koordineret virksomhedsrettet indsats for kontanthjælpsmodtagere (KVIK), Arbejdsmarkedsstyrelsen ( ) o Målgruppe: kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 Koordineret virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere (KVIS), Arbejdsmarkedsstyrelsen ( ) o Målgruppe: sygedagpengemodtagere Brug for alle, Arbejdsmarkedsstyrelsen ( ) o Målgruppe: kontanthjælpsmodtagere match 3 1 Deltagelse i seminarer i forbindelse med På rette vej i job, KVIK og KVIS og workshops i forbindelse med TTA-projektet, KVIK, KVIS og Brug for alle. 2/5

3 3. Tværgående beskrivelse Med udgangspunkt i ovenstående evalueringer, analyser og initiativer vil de følgende afsnit indeholde en tværgående beskrivelse af erfaringer i forhold til de forskellige dimensioner, som kan have indflydelse på modeludviklingen. 3.1 Målgruppe Erfaringerne viser, at de enkelte projekter ofte omhandler en specifik målgruppe. Det kan være målgrupper som fx mennesker med sindslidelse, som har en relevant uddannelse, psykiske sårbare uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet og personer med stressbetingede sindslidelser, som har udviklet en kronisk nedsat erhvervsevne. Dette bevirker, at projekterne kun har udviklet og afprøvet metoder i forhold til de specifikke deltagere i projektet, som er blevet udvalgt på baggrund af specifikke udvælgelseskriterier. Disse erfaringer er ikke nødvendigvis overførbar på øvrige målgrupper. Erfaringerne viser, at det ofte er en udfordring at opspore og visitere de relevante deltagere til projekterne. Selvom et projekt har en velbeskrevet målgruppe, kan det være svært at finde de rigtige til at deltage i projeket. Et eksempel er et projekt, hvor målgruppen er unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år med psykiske lidelser uden aktivt misbrug. Her kan det først og fremmest være vanskeligt at isolere de unge med psykiske lidelser, da en større andel af de unge ikke har diagnosticerede lidelser. Ligeledes kan det vise sig at en stor andel har et uafdækket misbrug, som først afdækkes under projektet. I mange af evalueringerne fremgår det, at der er gode erfaringer med at arbejde med en specifik målgruppe, idet projektet har skabt motivation og ejerskab hos deltageren i forhold til indsatsen. 3.2 Organisering Erfaringerne viser, at projektfinansieringen er central, for tilrettelæggelsen af det tværfaglige samarbejde. Derudover er kulturen hos de inddragede forvaltninger også af afgørende betydning, da tilrettelæggelsen af samarbejdet afhænger af medarbejdernes egne forståelser for fordelingen af opgaver og ansvar på tværs. Der bør særligt være fokus på at oprette fælles sprog og indsigt i hinandens arbejdsgange samt rammer og målsætninger for målgrupperne. 3.3 Indsats Der er meget forskellige erfaringer og ikke entydige svar på hvor og hvordan de forskellige indsatser er bedst forankret. Der er i litteraturen både tale om egne tilbud i forvaltningen, samarbejde med private leverandører, samarbejde med andre kommunale forvaltninger eller andre offentlige samarbejdspartnere, såsom regionerne. Erfaringerne på området viser, at indsatserne, hvor der er gode erfaringer over for de forskellige målgrupper omhandler bl.a. tidlig tværfaglig afklaring, virksomhedsrettede indsatser, delvise raskmeldinger, løbende parallelindsatser, inddragelse af mentorer og efterværn. 3/5

4 Der er i litteraturen forskellige anvendelser af indsatserne. Fx er der forskelle i mulighederne for at igangsætte en tidlig tværfaglig afklaring alt efter om borgeren er i forløb i regionen, direkte i forlængelse af hospital indlæggelse eller om borgeren kommer i forløb i jobcentret efter en periode på sygedagpenge. Forankringen af projekterne giver dermed forskellige muligheder for igangsættelse af indsatser. Der foreligger ingen viden om den optimale anvendelse af mentorer, om end projekter der anvender mentorer til den enkelte borger under hele forløbet, fremhæver anvendelsen som en væsentlig faktor for at skabe et helhedsorienteret forløb. 3.4 Effekter Der foreligger ingen dokumenterede effekter i Danmark eller i Norden for tværgående initiativer, om end der er ønske om at skabe mere evidens på området. Se blandt andet der snart offentliggøres af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Her vil der i første omgang være viden tilgængeligt om effekter af indsatser for arbejdsmarkedsmarkedsparate ledige. For målgrupperne ikke-arbejdsmarkedsparate ledige og sygemeldte, vil effekter for disse blive offentliggjort senere, netop pga. den begrænsede viden på området. Projekter der har løbende fokus på at følge op på de økonomiske potentialer i forbindelse med investeringer på området, har større sandsynlighed for at køre videre som en del af den almindelige drift. Her bliver der fx taget højde for de økonomiske omkostninger i forbindelse med videreførelse af projektet. Det drejer sig om omkostninger i forbindelse med oprettelse af tværfaglige teams, lønomkostninger til personale med særlige kompetencer. De økonomiske besparelser bør ses i forhold til eksempelvis borgerens hurtigere tilbagevenden til arbejde, hvor der både er en besparelse i forsørgelsesydelsen og ultimativt en økonomisk gevinst ved en øget skatteindtægt i kommunen. 3.5 Ledelse I forhold til ledelsen viser erfaringerne, at ledelsen inden for de involverede forvaltninger kan prioritere projektet i forskellige grader. Erfaringerne viser yderligere, at klar ledelsesmæssig forankring er afgørende, da det ofte er styrende for projektets fokus og erfaringer. Som følge heraf viser det sig, at der ofte er fastholdelse af silotænkning. Således er erfaringer af projekter, som er ledelsesmæssig forankret i én forvaltning ofte betyder, at der ikke sker videnoverførsel til andre forvaltningsområder. Det nævnes i flere evalueringer og projekter, at for at opnå succes er der behov for synlig ledelse, ejerskab og engagement på ledelsesniveauet. Det er afgørende, at det ledelsesmæssigt bliver italesat, hvilke kulturforskelle der findes forvaltningerne imellem for at kunne nedbryde disse. Samtidig er det afgørende, at ledelsen prioriterer og italesætter tidsforbruget i projekterne, da det opleves, at det tager tid at opbygge tværfaglighed og samarbejde. Tid som det er vigtigt at prioritere. Jo mere ledelsen er tydelig omkring udfordringen, jo større er sandsynligheden for optimal opbyggelse af det tværfaglige samarbejde. 3.6 Procedurer Opmærksomhedspunkt: Erfaringerne viser, at der er efterspørgsel på it-understøttelse på tværs af de involverede forvaltninger og samarbejdsparter. Integreringen af sådanne vil kræve borgerens tilladelse, 4/5

5 hvorfor der er fokus på overholdelse af persondataloven såvel som it-databaser, der kan sammenkøres. Særlige gode erfaringer: Erfaringerne viser, at faste tilbagemeldinger og planlagte møder er helt centrale for at skabe videndeling om indsatserne på tværs af forvaltningerne. Projekter, der har opnået systematisering af tilbagemeldingerne og planlagte møder oplever en højere grad af fælles indsigt i hinandens rammer og erfaringer. 3.7 Finansiering Flere tværgående initiativer er delvist finansieret gennem centrale projektmidler. Dermed er der en risiko for, at der efterfølgende ikke er midler til at idriftsætte projektets indsatser efterfølgende. Projekter, der føres videre og forankres har gerne fokus på den løbende vurdering af investeringspotentialet. Projekterne vurderer løbende indsatserne, og der sker en opfølgning i forhold til de fastsatte delmål. Dette er medvirkende til at vise de samfundsøkonomiske gevinster ved implementeringen af projektelementerne. 3.8 Lovgivningsmæssige rammer Der er også en række opmærksomhedspunkter i forhold til de lovgivningsmæssige rammer, som erfaringerne viser. Beskæftigelsespolitikken er ofte omskiftelig, og der er forskellige rammebetingelser for de forskellige projekter. Et eksempel er tilgang til borgeren, hvor er på beskæftigelsesområdet er fokus på pligter, hvor der på socialområdet og sundhedsområdet i højere grad er fokus på rettigheder eller frivillighed. Erfaringerne viser også, at projekterne ofte har forskellige målsætninger grundet de forskellige lovgivningsmæssige rammer. Det betyder også, at der kan være stor variation i de mål, som de enkelte forvaltningsområder ønsker at opnå for borgeren. 5/5