Kursus i pædagogfaglig ledelse af social inklusion og facilitering af aktionslæring 25. marts 2015 Lis Rahbek

Transkript

1 U N I V E R S I T Y C O L L E G E L I L L E B Æ L T Kursus i pædagogfaglig ledelse af social inklusion og facilitering af aktionslæring 25. marts 2015 Lis Rahbek UNIVERSITY COLLEGE U N I V E R S I T Y C O L L E G E L I L L E B Æ L T I ucl.dk

2 U N I V E R S I T Y C O L L E G E L I L L E B Æ L T I ucl.dk

3 Program Tjek ind. Opsamling siden sidst Lethedens princip Samtaleteknik, refleksioner og positioner Didaktisk samtale over gennemførte aktioner Opsamling på aktionerne. Det videre arbejde Evaluering

4 Afprøvning af et planlægningsmødet At identificere og formulere en problemstilling Del 1 1. Individuel 5 minutters hurtigskrivning en ide på hver post it: Hvad kunne være interessant at arbejde med i din praksis? (interessante iagttagelser, udfordringer, problemer)? 2. Gruppedrøftelse stående ved væg. (15 min) Indled med en runde, hvor hver deltager fremlægger forslag til mulige problemstillinger der skal fastholdes. Hænger post it op på væg. De andre i gruppen stiller kun opklarende spørgsmål. Ingen diskussion! 3. Diskuter de fremlagte forslag. Saml post it i temaer og udvælg den problemstilling, I kan være fælles om. (5 min) 4. Diskuter herefter med hinanden (10 min): Hvordan kommer problemstillingen til udtryk i praksis? Hvorfor er den valgte problemstilling interessant? 5. Grupperne fremlægger problemstillinger

5 UCL model Refleksion og beslutning om aktion Planlægningsmøde Hypoteser, mål og problemstilling Handleplan Afklaring af gruppens aktion Evt. nye handlinger Aktion og observation gennemføres Tid mellem kurser 1.Tilbage til praksis Gør arbejdet på en ny måde eller Refleksion og analyse gennemføres Afprøvning Observation Den didaktiske samtale Refleksion over aktionens forandring Læring/forandring i organisationen. U N I V E R S I T Y C O L L E G E L I L L E B Æ L T I ucl.dk

6 1. Fase 2 fase 3. Fase Input om aktionslæring Planlægning af aktion Afprøvning af aktion og observation i egne praksis Facilitator af AL forløb i egen praksis Didaktiske samtaler Vidensdeling Evaluering af forløbet Evt. planlægning af ny aktion

7 Kolbs læringscyklus

8 Lethedens princip Handler om at bevæge sig med lethed og være i bevægelse Handler om fleksibilitet, som vi ifølge Bateson er født med og som er et ubeslaglagt potentiale for forandring: Den sociale fleksibilitet er en ressource lige så dyrebar som olie eller titanium, og der må holdes regnskab med den på passende vis, således at den kan blive brugt ved nødvendige forandringer (Bateson 1972)

9 Lethedens princip fortsat Lethed er fortsat at være i bevægelse og fleksibelt at bevæge sig uden om huller i vejen dvs. at finde afveje og udveje og nye veje, der kan føre til nye måder at løse opgaverne på. Det handler om at kunne flytte sig med lethed med mindst mulig indsats og hele tiden at have for øje kun at nøjes med det nødvendige Det skal være synligt at noget bliver gjort anderledes end før Der er behov for at den første beslutning efterfølges af en handling ikke nødvendigvis en stor handling, men en handling, der tydeligt viser, at nu sker der noget

10 Dialog

11 Antagelse Der findes ingen sandheder i forhold til udfordringen Man kan bruge sin viden og erfaring og anden position til at se udfordringen med det formål at være nysgerrig, frem for at være forudindtaget Socialkonstruktivistisk forståelse: Ingen mennesker har patent på sandheden Brugbare løsninger og meninger er noget, mennesker skaber sammen gennem kommunikation

12 side 12 Denne tilgang Kunne også være præsenteret under overskrifter som henholdsvis systemisk og konstruktivistisk vejledning. Dvs. at have blik for helheder, relationer og sammenhænge. Alt hænger sammen og påvirker hinanden gensidigt gensidig forbundethed (Gregory Bateson)

13 At samtale er at samtænke Med læringsmetaforen læring gennem dialog, refleksion og fortælling. (Ole Løw (2009:15))

14 side 14 Reflekterende processer og positioner Det samskabende perspektiv tilstræber en enhed af tænkning og handling Samskabelsesprocesserne har karakter af en stadig udveksling af tanker, følelser, fortællinger, meninger, forståelser og forklaringer Tanken er, at der i en sådan krydsning kan skabes ny mening, nye fortællinger, forståelser og handlemuligheder

15 Refleksioner og samtaleteknik mean. Listen to what they really say and not to what they really (Goolishian, Masters of Narrative and Collaborative therapies, pp.28)

16 Bemærke vejrtrækningen

17

18 Tonen - stilhed Langsomhed Lytten ind til ordene Ikke fortolke men anstrenge sig for at høre det sagte i det udtrykte

19 Relation og netværksarbejde At fremme en dialogisk proces Åbne for nye forståelser Sikre at vi har hørt og forstået fokuspersonen Mulighed for at korrigere misforståelser Fokusere på fokuspersonens perspektiv

20 Tager udgangspunkt i det sagte ord og ikke en fortolkning af det sagte Tydeliggøre hvad de der reflekterer har hørt At respektere det sagte både i samtalen og i refleksionen At sørge for at tåle at ikke at vide

21 Må ikke indeholde konklusioner i forhold til hvad der kunne være godt at gøre Høj grad af anerkendelse

22 Anerkendelsens delelementer Schibbyes model 22 LYTTE/SE Sanseopmærksomhed frem for mental aktivitet. Lydhørhed rummelighed. Afslappet parathed fritflydende opmærksomhed. Øjenkontakt ansigtsudtryk A B FORSTÅ Forstå den anden ud fra hendes perspektiv. A B ACCEPT Fordomsfrihed slippe kontrol over sandheden. Undlade at vurdere og dømme. Ingen kontrollerende spørgsmål. OK BEKRÆFTE Bekræfte den andens ret til egne tanker og følelser (metakommunikation) uden at udtrykke enighed. A B A B Jørgen Kloster

23 Do Gengive konkrete ord direkte Hæfte sig ved enkelte udtryk der har gjort følelsesmæssig indtryk Don`t Undgå at synes noget Undgå at give gode råd

24 Forandring sker indefra Lykkens dør åbnes indad

25 Tom Andersen film

26 Oplæg om reflekterende processer Den didaktiske samtale

27 Det fælles tredje Vigtigheden i det fælles tredje er, at der er et ydre fælles fokus, som de involverede er optaget af. Hver enkelt, der er med i det fælles tredje, skal kunne føle sig som værende en del af projektet (Husen 1996). Det pædagogiske arbejde bliver nemmere og sjovere, fordi man ved, at den anden lytter, og det bliver sjovere, fordi vi kan komme længere, når folk kan komme ud over kanten med at sige, at det har jeg lyst til, fordi det giver vores børn det og det (pædagog, Gribskov).

28 En regnbue er smukkere end farverne hver for sig

29 Den didaktiske samtale en struktureret samtale En struktureret samtale, der er karakteriseret ved At fokus fastholdes på aktionen og problemstillingen At det er observationerne der er genstand for interesse At forsøge i fællesskab at forstå og reflektere over praksis Det afgørende for læringsfællesskabets udbytte er dens evne til at stille de spørgsmål, der skal udløse den refleksion over egen praksis, som giver deltagerne et metaperspektiv til at forståelse af egen praksis.

30 side 30 Retningslinjer Tilstræber at forholde sig positivt, respektfuldt og søgende. Taler til hinanden på en spørgende eller undrende måde. Teamets opgave er ikke at gøre sig til dommer eller drage konklusioner, men at søge at forstå samtalens logik og kompleksitet, samt medvirke til at åbne nye muligheder.

31 ELEMENTER I SAMTALEN Kontrakt Tale/lytte Anerkende Perspektiver Decentrering Formål, mål og spilleregler For hele projektet For samarbejdet i gruppen For den enkelte samtale Klar rollefordeling og -styring: Fokusperson Hjælper Reflekterende teams Team A Team B Nysgerrig, respektfuld, undersøgels e: Spørgsmål og ikke svar Den andens forståelse i centrum Dialog frem diskussion Multivers Det reflekterende team Flere forskellige perspektiver som mål Fokuspersonener bestemmer hvad der er brugbart: Så hvad tager du med dig fra i dag? Gruppens opsamlin Mit / vores næste aktion ET TRYGT LÆRINGSMILJØ

32 Roller Interviewer fra den anden gruppe Fokusperson Reflekterende teams Tidtager evt. referent

33 Den didaktiske samtale Aktør Interviewer Skriver Reflekterende team

34 Den strukturerede samtale Fokus på person Interviewer fra anden gruppe tidtager Reflekterende team U N I V E R S I T Y C O L L E G E L I L L E B Æ L T I ucl.dk

35 side 35 Reflekterende positioner Involvere flere deltagere Involvere skift mellem tale- og lyttepositioner Ud over interviewer og fokusperson, indgår de øvrige deltagere, i reflekterende positioner / reflekterende team. De lytter til samtalen mellem interviewer og fokusperson. Derefter byder de ind med hvad de har set og hørt mm., mens fokusperson og interviewer lytter til teamets indbyrdes samtale. Denne fremgangsmåde omfatter sceneskift, der sikrer deltagernes vekslen mellem tale- og lyttepositioner. Giver mulighed for at ændre perspektiv på udfordringen gennem interviewers lytten og spørgen, samt ved at lytte til de øvrige positioners refleksioner.

36 Reflekterende team - ansvar Teamets ansvar Gengiver og taler om hvad de har hørt der er sagt og bemærket Taler om hvad de har hørt at personen ønsker hjælp/ideer til Taler om hvad der er positivt, stærkt, ressourcefuldt i det som personen har sagt Taler om hvordan fokuspersonen kan tænke anderledes om sagen Interviewers ansvar Arbejder som coach og eller interviewer Er opmærksom på hvornår team skal inddrages Styrer processen Fokuspersonens ansvar Fremlægger sin sag Lytter og prioriterer Vælger sine handlinger/beslutninger 36

37 Reflekterende team Iscenesætte en form for tænketank, hvor der tilføres ny viden og indsigt i forhold til udfordringen. Tanken bag den reflekterende gruppe er med andre ord at nye måder at se udfordringen på skaber nye handlemuligheder At gengive ordret, det man er blevet berørt af

38 Faser og forløb 1. Fokuspersoner og interviewer og reflekterende team afklarer kontrakt 3 minutter 1. Interviewer stiller spørgsmål til fokusperson Interview Begge teams lytter/observerer 10 min 2. Teamet inddrages Team A drøfter først 5 min, derefter team B 5 min Fokusperson lytter. Vender ryggen til 3. Interviewer inddrager fokuspersoner igen Hvad kunne du anvende, hvor skal vi tage fat, hvad vil du tale videre om?...10 minutter De to teams reflekterer hver især over forløb og udbytte. Hvad tager vi med os? Hvad var interessant og hvad er vores næste aktion? 5 minutter I U N I V E R S I T Y C O L L E G E L I L L E B Æ L T I ucl.dk 38

39 Interviewguide Det frigør at deltagerne kan lave aktiv lytning i stedet for at sidde og tænke på at formulere spørgsmål. Spørgsmålene bevæger sig over stregen (Bion) U N I V E R S I T Y C O L L E G E L I L L E B Æ L T I ucl.dk

40 Didaktisk samtale med fokus på aktionen spørgsmål Voksenperspektivet Hvad var det du/ i ville med aktionen? Hvordan gik det med din hypotese? Hvad gjorde du/ i? Hvad oplevede du/i? Hvad var det nye? Hvilken forskel gjorde det for kolleger og forældre? Gjorde kollegaer /forældre noget nyt? Hvad mon kollegaer/forældre oplevede? Resulterede det i en fornyelse? Nåede du/i målet eller viste der sig andre måder at løse problemstillingen på? Åbnede det for nye ideer til næste aktion

41 Barneperspektivet Hvad gjorde børnene? Hvad sagde børnene? Gjorde børnene noget nyt? Hvad mon de oplevede? Kobling af teori og praksis Hvilke værdier afspejlede aktionen? Hvilken teori, forskning eller erfaring understøtter jeres fornyelse? Hvad har I brug for af viden i forhold til jeres nye aktion? Hvad har I lært? Fremtid Vil du /I arbejde videre med aktionen eller starte en ny aktion?

42 Fiskebowlen Fokuspersoner sidder i midten og taler om deres læring i forhold til facilitatorrolle/ planlægning / afprøvning af aktion. (10 min.) De øvrige kursister sidder rundt om cirklen og lytter. Tager notater Gruppen udenfor cirklen drøfter interessante områder ud fra det de har hørt. Indercirklen lytter (10 min)

43 Opsamling plenum Opsamling hvor alle deltagere drøfter og diskuterer: - Hvilke tanker er der gjort, om aktionslæringsmetoden? - Hvad er mit næste skridt/ aktion? - Hvordan holde fast i de nye tiltag og arbejdet med sløjfen?

44 Evaluering af de fire kursusdage