Eksempler. Formidling af kompleks, forskningsbaseret viden Osteoporose som case

Transkript

1 Formidling af kompleks, forskningsbaseret viden Osteoporose som case Lars Qvortrup Danmarks Biblioteksskole Den Sorte Diamant, 21. juni 2007 Eksempler Belærende Irrelevant Nedladende 1

2 Dette er videnskab Knogleskørhed (Osteoporose) Af NN, overlæge, dr.med. Beskrivelse Hvad er knogleskørhed? Knogleskørhed (osteoporose) betyder skrøbelige eller porøse knogler og skyldes, nedsat knoglestyrke og knoglemængde. Sygdommen bevirker, at der kan opstå knoglebrud ved almindelige dagligdags belastninger eller ved fald på gulvet eller jorden. Disse brud kaldes 'lavenergi-brud' i modsætning til de brud, der kan opstå i forbindelse med trafikulykker, fald fra stige eller fald på trapper. Når man har knogleskørhed, får man lettere knoglebrud i de områder af skelettet, der er hovedsageligt opbygget af knoglevæv, der er har en struktur, der minder om natursvamp (trabekulær knogle) omgivet af en tynd skal af kompakt knogle (kortikal knogle). Bruddene sidder hyppigst i underarmene ved håndleddet, i ryggen, i lårbenshalsen, i overarmen ved skulderen, i bækkenet og i ribbenene. Netdoktor Belæring Hvorfor får man knogleskørhed? Skelettet opbygges i barne- og ungdomsårene, så skeletmængden er størst i 20 til 30-års alderen. Herefter begynder både mænd og kvinder at miste knogle med alderen. Mænd mister cirka 0,5 procent af skelettet per år og kvinder cirka en procent per år. Kvinder kan miste helt op til seks procent om året i årene umiddelbart efter overgangsalderens indtræden. Dette skyldes, at æggestokkene er ophørt med at producere kvindeligt kønshormon. ( ) Knogleskørhed kan skyldes, at man i ungdommen har opbygget for lidt knoglevæv, eller at man senere i livet har haft et for stort knogletab eller en kombination af begge dele. Flere faktorer har betydning for knogleopbygning og knogletab. Den mængde knogle, man opbygger som ung, afhænger til dels af arvelige forhold. Den måde, man lever på, spiller også en rolle. For lidt calcium i kosten, for lidt D-vitamin, manglende motion og undervægt kan medføre, at man danner for lidt knogle. Tidlig overgangsalder (før 45 år), tobaksrygning, undervægt, manglende motion og mangel på D-vitamin og calcium kan desuden øge knogletabet med alderen. Bekymring 2

3 Hvem bestemmer? Mig eksperten! Hvem kan gennemskue? Delkonklusion Tekst og undertekst Hvad siger du? Hvad forstår modtageren? 3

4 Kommunikationsmodel Kommunikation som transfer Formidling Let Vidensobjekt Svært gøres let Kommunikation som reframing Forstyrrelse Framing - reframing Vidensobjekt 4

5 Reframing - totalmodel Institutionelle selektionskriterier 3. ordens iagttagelse 3. ordens selviagttagelse Institutionelle selektionskriterier Personlige selektionskriterier 2. ordens iagttagelse A 1. ordens iagttagelse B 2. ordens selviagttagelse Personlige selektionskriterier Selektion af 1. Information 2. Meddelelsesform Selektion af 3. Forståelse Handling ---> 1a. Ny information 2a. Ny meddelelsesform Konsekvenser for formidling Videnstraditioner, vidensformater, vidensnarrativer, vidensformer, vidensforventninger, videnskoder Videnstraditioner 5

6 Afsender Videnstraditioner Autoritet Ekspert Fortolkningsbidrager Modtager Tradition Forklaring Fortolkning Deocentrisme Antropocentrisme Polycentrisme Formidlerens historik Deocentrisme Antropocentrisme Polycentrisme Titel Embedsmand Tjenestemand Servicemedarbejder Egenskaber Troskab Loyalitet Flid Pligtfølelse Magtsemantik Myndighedsudøvelse (I kronens tjeneste) Sådan er det Dømmekraft Rationalitet Retfærdighedssans Objektivitet Retfærdighedsudøvelse (I sagens tjeneste) Det siger videnskaben Empati Omstillingsevne Refleksivitet Service-udøvelse (I kundens/klientens tjeneste) Hvad synes du? Apotekerne efteråret

7 Weekendavisen 8-14/ Vidensformater Den objektive verden Den sociale verden Den subjektive verden Sandhed Rigtighed Ekspressiver Sandfærdighed Regulativer Konstativer Facts (faglig viden) Etik (holdninger) Æstetik (følelser) Vidensnarrativer Læge Helbredelse Et sundt liv Giver Objekt Modtager Hjælper Subjekt Modstander Medicin, Patient Sygdom, modstandskraft, forurening... sund levevis... 7

8 Vidensnarrativer Sygehusdirektør Læge Patient Helbredelse Professorat Et sundt liv Giver Objekt Modtager Hjælper Subjekt Modstander Medicin, Patient Sygdom, modstandskraft, Ekspertise Læge forurening... Manglende sund levevis... ressourcer Vidensformer Vidensniveauer Vidensformer Fagoptikker 1. ordens viden: Kvalifikationer 2. ordens viden: Kompetencer 3. ordens viden: Kreativitet 4. ordens viden: Kultur Faktuel viden (viden om noget) Refleksiv viden (viden om viden) Systemisk viden (viden om videnssystemet) Metasystemisk viden (viden om betingelserne for videnssystemer) Viden som stof Viden som nytte Viden som optik Viden som kultur Vidensforventninger Faktuel viden Hvem, hv ad, Paratviden hvor, hvorn år? Situativ vid en Hvordan? Opgaveløsning Systemisk vid en Hvorfor? Kreativitet Videnskultur For hvem? Dannelse 8

9 Vidensforventninger Viden, de kender (men vil have mere af) Faktuel viden Hvem, hv ad, Paratviden hvor, hvorn år? Situativ vid en Hvordan? Opgaveløsning Viden der nytter Systemisk vid en Hvorfor? Kreativitet Videnskultur For hvem? Dannelse Viden der genfortolkes Vidensinstitutionerne som kultur Videnskoder Sand/falsk? Relevant/irrelevant? Sandsynligt/usandsynligt? Medicinsk formidling som case Lægen: Syg/rask Patienten: Rask/syg 9

10 Medicinsk formidling som case Interessant sygdom? Dygtig læge? Konklusioner Sæt dig i modtagerens sted og husk hvad du vil sige Eksplicitér rollefordelingen og formidlingens forløb Præcisér: Vidensniveauer vidensdomæner vidensformater Vidensnarrativer Digitale medier giver nye muligheder, men ikke (automatisk) nye løsninger TAK 10