SURVEY. Forbehold og supplerende oplysninger i 2012-årsregnskaberne.

Transkript

1 Forbehold og supplerende oplysninger i 2012-årsregnskaberne SURVEY FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

2 OM FSR SURVEY FSR - danske revisorer udarbejder løbende analyser og survey, som tager udgangspunkt i aktuelle og relevante problemstillinger i erhvervslivet. Formålet med undersøgelserne er at sætte fokus på brancherelevante emner og nyttiggøre den viden, foreningens medlemmer besidder. Det er tilladt at citere fra publikationen med tydelig kildeangivelse og med henvisning til FSR danske revisorer. ISSN-NR.: Denne publikation indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen FSR - Analyse. KVALITETSSIKRING. FSR Survey gennemføres i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR. Analyserne FSR Survey og FSR Analyse er offentligt tilgængelige på hjemmesiden Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til kommunikationskonsulent Jakob Holm på jho@fsr.dk eller tlf OM PANELET / denne undersøgelses repræsentativitet: Der er i alt aktive godkendte revisorer i Danmark. FSR survey panelet består af 589 revisorer fordelt ud over hele landet. Størstedelen af de deltagende revisorer arbejder til dagligt som aktive revisorer og har deres daglige gang blandt danske virksomheder. En lille del (5 pct.) arbejder ikke længere som aktive revisorer, men som økonomidirektører, controllers eller med intern revision. 213 godkendte revisorer har besvaret dette spørgeskema. Det svarer til en stikprøvestørrelse på 5 pct. af den samlede population, og at hver tyvende godkendte revisor i Danmark har besvaret spørgeskemaet. Uddybende informationer om respondenterne fremgår på side 7 og 8. Svarprocenten i denne undersøgelse er 36 pct. i forhold til det samlede panel. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført maj

3 Undersøgelses hovedpunkter: Hver femte revisorer(22 pct.) har taget flere eller mange flere forbehold i revisionspåtegningerne i forhold til sidste år Den væsentligste årsag til forbehold i revisionspåtegningerne er usikkerhed vedrørende virksomhedernes fortsatte drift (også kaldet going concern). Det vurderer størstedelen af revisorerne (72 pct.) Over en tredjedel af revisorerne (37 pct.) vurderer, at de har givet flere eller mange flere supplerende oplysninger i forhold til sidste år De primære årsager til, at revisor giver supplerende oplysninger er, at ledelsen har optaget et ulovligt kapitalejer-lån (aktionærlån) (81 pct.), og at der er usikkerhed vedrørende virksomhedernes fortsatte drift (going concern) (75 pct.). Lidt under halvdelen (47 pct.) har givet supplerende oplysninger, fordi ledelsen har overtrådt lovgivningen i forbindelse med indeholdelse af skat/afgifter eller indberetninger til SKAT 2

4 Revisorerne tager flere forbehold end sidste år. I undersøgelsen vurderer en ud af fem (22 pct.), at de i 2012 regnskaberne har taget flere forbehold end året før. Revisor skal tage et forbehold, hvis der er oplysninger i årsregnskabet, der ikke giver et retvisende billede, eller hvis revisor mangler oplysninger, som kan have betydning for, om regnskabet er retvisende. Revisor skal således tage et forbehold, hvis han er uenig i de oplysninger, som ledelsen giver i regnskabet, eller hvis der er oplysninger i regnskabet, hvor revisor ikke har kunnet få tilstrækkeligt bevis for, at oplysningerne er rigtige. Når revisor tager et forbehold, vil forbeholdet altid have betydning for revisors konklusion på regnskabet. I tilfælde, hvor der er forbehold for enkeltstående dele af regnskabet, vil revisor konkludere, at årsregnskabet, bortset fra den eller de dele forbeholdet vedrører, er retvisende. Det vil sige, at læserne kan stole på, at resten af årsregnskabet er retvisende. I sjældne tilfælde kan årsregnskabet være så forkert eller mangelfuldt, at revisor må konkludere, at årsregnskabet i sin helhed ikke er retvisende. Figur 1: Har du taget flere eller færre forbehold i dine revisionspåtegninger på årsregnskaberne end året før? 63% 1% 21% 12% 2% 0% Mange flere Flere Uændret Færre Meget færre Ved ikke I sidste års undersøgelse svarede 27 pct. af revisorerne 1, at de havde taget flere forbehold i deres revision af årsregnskaberne i 2011 end året før. Dermed er der nu to år i træk mere end en femtedel af revisorerne, som svarer, at de fortsat tager flere forbehold for oplysningerne i virksomhederne årsregnskaber. 1 Se Flere revisoranmærkninger i regnskaberne, juni

5 Going concern er hovedårsagen til revisorforbehold Der kan være en lang række grunde til, at revisor tager et forbehold i sin revisionspåtegning. I undersøgelsen svarer syv ud af 10 (72 pct.) af revisorerne, at de har taget et forbehold på grund af usikkerhed vedrørende virksomhedens fortsatte drift, også kaldet going concern. En ud af seks (16 pct.) svarer, at manglende mulighed for at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis er en af de væsentligste årsager til, at de har taget forbehold. En ud af otte (12 pct.) svarer, at værdiansættelse af ejendomme er en væsentlig årsag til, at de har taget et forbehold. Lidt mere end en sjettedel (17 pct.) har slet ikke taget et forbehold i forbindelse med revisionen af 2012-årsregnskaberne. Tabel 1: Hvad har været de væsentligste årsager til, at du har taget forbehold i din revisionspåtegning på dine kunders årsregnskaber? (angiv gerne flere svar) Forbehold for usikkerhed vedrørende fortsat drift (going concern) 72 % Forbehold på grund af manglende mulighed for at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis 16 % Forbehold for værdiansættelse af ejendomme 12 % Forbehold for værdiansættelser i øvrigt 11 % Forbehold for manglende oplysninger af væsentlighed for fortsættelsen af driften Forbehold for værdiansættelse af øvrige materielle aktiver, fx maskiner eller varelager 10 % 9 % Forbehold for værdiansættelse af debitorer 8 % Forbehold for manglende oplysninger 6 % Forbehold for værdiansættelse af goodwill eller øvrige immaterielle aktiver Forbehold for værdiansættelse af finansielle aktiver, fx datterselskabsaktier eller andre værdipapirer 4 % 4 % Forbehold for ændring af regnskabspraksis 0 % Jeg har ikke taget forbehold 17 % Ved ikke 1 % Andet 1 % Også sidste år var det Going concern, som var årsag til flest forbehold fra revisorerne. Her svarede 62 pct., at going concern var den væsentligste årsag til, at de havde taget forbehold 2. Dermed er der sket en stigning på 10 procentpoint i antallet af revisorer, som peger på going concern som den væsentligste årsag til forbehold for oplysningerne i årsregnskaberne. 2 2 Se Flere revisoranmærkninger i regnskaberne, juni

6 Om going concern Hvis ledelsen i årsregnskabet gør tilstrækkeligt rede for, at der kan være betydelig usikkerhed om, hvorvidt en virksomhed kan fortsætte driften, skal revisor fremhæve det i en supplerende oplysning og henvise til ledelsens oplysninger. Revisor skal tage et forbehold for manglende oplysninger om going concern, hvis revisor vurderer, at der er betydelig usikkerhed om, hvorvidt virksomheden kan fortsætte driften ét år frem, og usikkerheden ikke fremgår tilstrækkeligt klart af oplysningerne i årsregnskabet. Selv om usikkerheden om going concern fremgår af årsregnskabet, skal revisor tage forbehold for going concern, hvis revisor vurderer, at det er overvejende sandsynligt, at virksomheden ikke kan fortsætte driften et år frem. Fortsat stigning i antallet af supplerende oplysninger I undersøgelsen svarer over en tredjedel (35 pct.) af revisorerne, at de har givet flere supplerende oplysninger ved revisionen af 2012-regnskaberne, end de gjorde året før. Revisor skal i sin påtegning på årsregnskabet give en såkaldt supplerende oplysning, hvis han/hun er enig i indholdet i årsregnskabet, men vurderer, at der er ting i regnskabet, som regnskabslæseren skal være særligt opmærksom på, eller hvis ledelsen har overtrådt lovgivningen ved fx ulovligt at låne penge i virksomheden (ulovligt aktionærlån). En supplerende oplysning er udelukkende en bemærkning rettet mod regnskabslæserne om forhold, som de skal være opmærksom på. Deraf navnet supplerende oplysning. En supplerende oplysning i revisionspåtegningen påvirker ikke revisors konklusionen, og en supplerende oplysning har dermed ikke betydning for, om oplysningerne i årsregnskabet giver et retvisende billede. Figur 2: Har du givet flere eller færre supplerende oplysninger i dine revisionspåtegninger på 2012-årsregnskaberne end året før? 54% 35% 2% 7% 1% 0% Mange flere Flere Uændret Færre Meget færre Ved ikke 5

7 I sidste års undersøgelse svarede 40 pct. af revisorerne, at de havde givet flere supplerende oplysninger i deres revision af 2011-årsregnskaberne end året før. 3 Det er værd at hæfte sig ved, at der i lighed med forbeholdene fortsat er mange revisorer, som nu to år i træk har givet flere supplerende oplysninger i påtegningen på årsregnskaberne. Ulovlige kapitalejerlån er hovedårsagen til supplerende oplysninger Den væsentligste grund til, at revisorerne har givet supplerende oplysninger i årsregnskaberne, er ulovlige kapitalejerlån (aktionærlån). Otte ud af 10 revisorer (81 pct.) svarer, at ledelsens optagelse af kapitalejer-lån var årsag til, at de gav supplerende oplysninger i årsregnskaberne. Sidste år pegede 77 pct. af revisorerne på kapitalejerlån som den væsentligste årsag til supplerende oplysninger 4. Stigningen i andelen, der peger på kapitalejerlån, er umiddelbart overraskende, da der fra 2012 gælder nye stramme regler for beskatning af kapitalejerlån. Den næststørste gruppe, tre ud af fire revisorer (75 pct.), har givet supplerende oplysninger om usikkerhed vedrørende virksomhedens fortsatte drift i regnskabet, mens næsten halvdelen (47 pct.) svarer, at ledelsens overtrædelse af lovgivningen i forbindelse med indeholdelse af skatter og afgifter eller indberetninger til SKAT, var den væsentligste årsag til, at revisor gav supplerende oplysninger. Tabel 2: Hvad har været de væsentligste årsager til, at du har givet supplerende oplysninger i din revisionspåtegning på dine kunders årsregnskaber? (angiv maks. 3 svar) Ledelsen har optaget et ulovligt kapitalejerlån (aktionærlån) 81 % Supplerende oplysninger om going concern 75 % Ledelsen har overtrådt lovgivningen i forbindelse med indeholdelse af skat/afgifter eller indberetninger til SKAT 47 % Supplerende oplysninger om væsentlige forhold der har betydning for regnskabslæsers forståelse af regnskabet 5 26 % Andre supplerende oplysninger om overtrædelse af lovgivningen 15 % Forsvarligheden af udlodning af udbytte 6 0 % Jeg har ikke givet supplerende oplysninger 3 % Ved ikke 1 % Andet 1 % 3 4 Se Flere revisoranmærkninger i regnskaberne, juni F.eks. henvisninger til betydelige forhold 6 F.eks. hvis der udloddes mere udbytte, end der er frie midler til 6

8 Information om respondenterne i undersøgelsen: Størstedelen (81 pct.) af de revisorer, som har svaret på undersøgelsen, har revideret eller medvirket til at revidere over 20 regnskaber fra regnskabsåret Tre ud af 10 (30 pct.) har revideret eller medvirket til at revidere årsregnskaber, 31 pct. har revideret eller medvirket til at revidere årsregnskaber og 20 pct. har revideret eller medvirket til at revidere over 100 årsregnskaber. Figur 3: Hvor mange årsregnskaber for 2012 har du revideret eller medvirket til at revidere? 30% 31% 18% 20% 1% >100 Næsten alle (97 pct.) af revisorerne i undersøgelsen har revideret årsregnskaber for virksomheder i regnskabsklasse B. Mere end en ud af tre (35 pct.) har revideret for virksomheder i regnskabsklasse A, og lidt under halvdelen (46 pct.) har revideret for virksomheder i regnskabsklasse C. Lidt under hver tiende revisor i undersøgelsen (8 pct.) har revideret børsnoterede eller statslige selskaber (regnskabsklasse D). Figur 4: Hvilke typer virksomheder reviderer du årsregnskaber for? (angiv gerne flere svar)? 97% 35% 46% 8% Regnskabsklasse A Regnskabsklasse B Regnskabsklasse C Regnskabsklasse D/IFRS Revisorerne i undersøgelsen repræsenterer et bredt udsnit af revisionsbranchen. En tredjedel (34 pct.) af de adspurgte revisorer arbejder i et revisionsfirma med mindre end 10 ansatte. Fire ud af 10 (40 pct.) arbejder i et revisionsfirma med 10 til 49 ansatte, 13 pct. arbejder i et 7

9 revisionsfirma med 50 til 249 ansatte og 12 pct. arbejder i et revisionsfirma med over 250 ansatte. Figur 5: Hvor mange ansatte er der i det revisionsfirma, du arbejder for? (Hvis dit firma har flere kontorer, så angiv antallet af ansatte i dit lokale kontor) 34% 40% 13% 12% < >249 8