Kvalitetsredegørelse 2014

Transkript

1 Kvalitetsredegørelse 2014 Det har jeg aldrig prøvet før,, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangsskolen Rudersdal Kommune 1

2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Nationalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse i de nationale test Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til matematik i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk skal stige år for år Andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning uanset social baggrund skal reduceres år for år Andelen af elever med dårlige resultater i matematik i de nationale test uanset social baggrund skal reduceres år for år Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit og socioøkonomiske referencer Karaktergennemsnit i bundne prøvefag fordelt på køn Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 02 i dansk og matematik Kompetencedækning Inklusion Nøgletal angående skolens drift Sygefravær blandt medarbejderne i procent Personaleomsætning Ved udgangen af skoleåret 2014 fratrådte tre lærere med aldersbetinget pension. En lærer blev konsulent i anden kommune og en lærer flyttede med familien til Fyn Økonomiske nøgletal

3 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen er et kommunalt styringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for en lokal dialog og kvalitetsudvikling. Kvalitetsredegørelserne for hver enkelt skole i kommunen er sammen med den fælles kommunale kvalitetsrapport de centrale dokumenter i den kommunale mål- og resultatstyring på skoleområdet. Redegørelsen tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål og indeholder en afrapportering og vurdering af skolens resultater. Skolens resultater sammenlignes med det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet på de enkelte parametre. Redegørelsen indeholder endvidere en beskrivelse af, hvilke initiativer skoler ønsker at tage. 2. Sammenfattende helhedsvurdering Toftevangskolen er kendetegnet ved at være en skole med god trivsel og fokus på den enkelte som en del af det samlende fællesskab. Et fællesskab båret op af skolens værdier og mange traditioner. Det er en skole med stor søgning, hvorfor elevtallet har været stigende gennem den sidste årrække. Det medfører at skolen har et elevgennemsnit på 24 elever pr. klasse. På det faglige område viser de samlede resultater, at eleverne på Toftevangskolen på alle de målte parametre ligger pænt i forhold til det kommunale niveau og på alle områder præsterer over landsgennemsnittet. Når man ser på resultater vedrørende folkeskolens afgangsprøver korrigeret for elevernes socioøkonomiske baggrund ligger resultatet set over et gennemsnit på tre år på det forventelige. Kigger man på de nationale test har Toftevangskolen gennem de sidste fem år haft en gennemsnitlig fremgang på omkring 9 % og resultaterne ligger over det forventelige resultat i forhold til den socioøkonomiske reference. Går man mere i dybden med resultaterne kan der være områder, hvor udviklingen ikke har været så stor som forventet, hvorfor der kan være behov for en særlig opmærksomhed. Det er dog vigtigt at påpege at ganske få elever kan påvirke det samlede resultat markant. Vi er derfor altid opmærksomme på om der kan være enkeltelever, der skal være en særlig opmærksomhed på eller om det samlede billede giver anledning til en særlig indsats på hele klassen/aktuelle område. Vi vil gerne fremover være mere systematiske omkring gennemgangen af de løbende resultater og afgangsprøverne og har derfor udarbejdet faste procedurer for gennemgang og opfølgning på de resultater, der måles i løbet af skoleåret. Fokus skal være på resultater for den enkelte/for klassen, men i særdeleshed også på den progression, der opleves. Skolen ser frem til at indgå i projektet Synlig læring alle børn skal lære at lære mere, da vi er overbeviste om at dette projekt vil bidrage til en mere systematisk tilgang, men i særdeleshed også til at eleverne oplever at blive løftet i deres faglige resultater. Toftevangskolen har haft en god proces omkring implementering af den nye folkeskolereform og oplever en trods de store udfordringer omkring helt nye arbejdsvilkår, en målrettet og særdeles kompetent indsats fra personalegruppen. Toftevangskolen oplever en rigtig god og åben dialog med forældrene på skolen ikke mindst repræsenteret ved et særdeles godt samarbejde i skolebestyrelsen. De tilbagemeldinger vi får fra 3

4 elever og forældre er kendetegnende ved en stor tilfredshed med den skole eleverne møder i deres hverdag og den tilgang, der har været til den nye folkeskolereform. Vi føler os som skole klar til at kunne forsætte det videre udviklingsarbejde med folkeskolereformen samt tage del i det store 4-kommuneprojekt omkring Synlig læring. 3. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-5 i redegørelsen). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for opfølgningen på skolens opgaveløsning gennem det seneste år. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i Rudersdal Kommune opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen og får en kompetencegivende uddannelse. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Toftevangskole nationale test 2013/14 difference ml. resultat og forventet resultat på baggrund af elevernes socioøkonomiske baggrund Toftevangskolen ligger væsentligt over det forventelige niveau set ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund. Når vi går ned i de enkelte klassers resultater kan vi se, at der for næsten alle klasser er sket en positiv udvikling i forhold til foregående testperiode Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse i de nationale test Andel elever med gode resultater i dansk, læsning, på Toftevangskolen, 2013/2014 sammenholdt med det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet Elevernes resultater i læsning ligger væsentligt over landsgennemsnittet og lever på alle årgange op til de nationale mål om, at 80 % skal være gode til at læse. Toftevangskolen har fortsat stor fokus på elevernes læsning og vil bl.a. sætte mere fokus på at fastholde de gode læseresultater, som eleverne opnår i de første skoleår, gennem hele skoleforløbet. 4

5 4.3. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til matematik i de nationale test Andel elever med gode resultater i matematik, Toftevangskolen, 2013/2014 sammenholdt med det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet Elevernes resultater i matematik ligger væsentligt over landsgennemsnittet og indfrier det nationale mål om, at 80 % skal være gode til matematik. Ser vi på de enkelte årgange kan vi se, at der for alle klasser har været en særdeles positiv udvikling i de opnåede resultater i matematik. Toftevangskolen har gennem de sidste par år haft en målrettet opmærksomhed på elevernes matematikkompetencer bl.a. ved at sætte ekstra ressourcer af til M-obs (sproglig opmærksomhed i den tidlige matematik), TIM (tidlig indsats i matematik) i indskoling samt på mellemtrin og udskoling med bl.a. Dynamat( evalueringsredskab) Andelen af de allerdygtigste elever i dansk skal stige år for år Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning, på Toftevangskolen, 2013/2014 sammenholdt med det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet Andelen af de dygtigste elever i læsning på Toftevangskolen ligger på alle årgange over landsgennemsnittet. Samlet set indikerer tallene, at skolen formår at udfordre og udvikle de dygtigste elever, hvilket dog er mest markant i indskoling og udskoling. På mellemtrinnet vil vi sætte mere fokus på at sikre læseudviklingen for de elever, der er gode læsere, så også de bliver udfordret og lærer mest muligt Andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år Andel af de allerdygtigste elever i matematik, Toftevangskolen, 2013/2014 sammenholdt med det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet Andelen af de dygtigste elever i matematik ligger væsentlig over både det nationale og kommunale gennemsnit. Toftevangskolen vil fortsætte den opmærksomhed, der er på også at udfordre de elever, der er gode til matematik, så de lærer mest muligt. 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning uanset social baggrund skal reduceres år for år Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning, Toftevangskolen, 2013/2014 sammenholdt med det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet Andelen af dårlige læsere på Toftevangskolen ligger væsentligt under landsgennemsnittet og har generelt været faldende gennem de sidste år. Når vi gennemgår resultaterne i de nationale test er vi opmærksomme på om der er behov for en særlig indsats på en hel klasse. Denne indsats har tidligere vist sig hensigtsmæssig og har givet positive resultater. Vi har stor fokus på at fastholde de meget positive resultater fra indskolingen, når eleverne går videre på mellemtrinnet. 5

6 5.3. Andelen af elever med dårlige resultater i matematik i de nationale test uanset social baggrund skal reduceres år for år Andel elever med dårlige resultater i matematik, Toftevangskolen, 2013/2014 sammenholdt med det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet Toftevangskolen har haft en særlig indsats på at få løftet de svageste elever i matematik og andelen af elever med dårlige resultater har været faldende de sidste år og ligger pænt under landsgennemsnitten, men også under gennemsnittet for Rudersdal Kommune. 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges På Toftevangskolen har vi i mange år gennemført en trivselsundersøgelse på alle klassetrin. Den afløses fremover af den årlige elevtrivselsmåling, der udarbejdes af undervisningsministeriet og som vil danne baggrund for den fremtidige databehandling af elevernes trivsel. Den er netop gennemført i april 2015 og resultatet skal derfor ikke indgå i denne redegørelse. Toftevangskolen har hidtil selv gennemført trivselsmålinger hvert år. Skolen har stor fokus på elevernes trivsel og er kendetegnet ved en oplevelse af særdeles god trivsel blandt eleverne. I skoleåret gennemførte skolen en UMV (undervisningsmiljøvurdering) og også her var resultatet tilfredsstillende. Det samlede resultat og handleplan for denne fremgår af skolens hjemmeside. 6

7 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen 7.1. Karaktergennemsnit og socioøkonomiske referencer Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Rudersdal Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Rudersdal 7

8 Karaktergennemsnittet på de bundne prøvefag i forhold til den socioøkonomiske referenceramme er lige høje. Når vi analyserer på resultaterne fremgår det, at det kan være hensigtsmæssigt at sætte særlig fokus på dansk retstavning og matematik færdighed og problem. Som nævnt har skolen haft en særlig fokus på matematik, som må forventes at påvirke resultatet ikke kun i de nationale test, men også på prøverne efter 9. Klasse. Skolens danskvejleder vil for kommende skoleår få som særlig indsatsområde sammen med dansklærerne at have målrettet fokus på, hvordan skolen skal få løftet elevernes resultater på retstavning. Glædeligt er det at kunne konstatere en særdeles positiv udvikling i fysik, hvor skolen for fire år tilbage valgte at sætte særlig fokus på de elever, der allerede fra 7. Klasse synes at have store udfordringer med fysik. 8

9 7.2. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag fordelt på køn Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole og køn, 9. klasse Karaktergennemsnit i dansk pr. skole og køn, 9. klasse 9

10 Karaktergennemsnit i matematik pr. skole og køn, 9. klasse, Rudersdal 10

11 Sammenligner man afgangsresultaterne mellem kønnene er det samlede resultat meget ensartet. Kendetegnende er det dog, at pigerne markerer sig højere på det danskfaglige område og tilsvarende for drengene på det matematikfaglige. Skolen vil derfor have en særlig opmærksomhed på, hvad der gør sig udslagsgivende for denne forskel og hvad der skal til for at udligne den. 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 02 i dansk og matematik Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Rudersdal 11

12 Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik, pr. skole og køn, 9. klasse, Rudersdal For Toftevangskolen opnåede 4 elever ikke karakteren 02 i enten matematik og dansk ved afgangsprøverne i Det er naturligvis skolens mål, at alle elever skal bestå i alle fag. Set ud fra de aktuelle elevers udfordringer var resultatet på disse faglige områder forventeligt. Samme elever opnåede særdeles positive resultater omkring de mål, der var sat for dem og deres videre uddannelsesforløb. De aktuelle karakterer under 02 har naturligvis også påvirket det samlede resultat markant, hvorfor dette heller ikke give det reelle billede af årgangens afgangsprøveresultater. Da vi kan identificere de aktuelle elevers udfordringer giver de alene ikke anledning til en særlig indsats. Skolen har dog en generel målrettet indsats på at få løftet også den svageste elevgruppe og tror på at bl.a. indsatsen omkring Synlig læring vil bidrage positivt på resultatet for disse elever. 12

13 9. Kompetencedækning Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Rudersdal, skoleår 2013/14 Toftevangskolens reelle kompetencedækning er 96 %. Toftevangskolen har gennem mange år lagt stor vægt på, at undervisningen i alle fag varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende kompetencer. Skolen har gjort Skole og Familie er opmærksomme på, at den opgjorte kompetencedækning ovenfor ikke afspejler den reelle kompetencedækning på Toftevangsskolen. Skolen har måtte justere sin registreringspraksis, hvorfor billedet til næste år vil være ændret. 13

14 10. Inklusion Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Rudersdal (bopælskommune) Toftevangskolen har altid haft en stor fokus på at kunne inkludere alle elever i fællesskabet og har en lang erfaring med at også elever med særlige udfordringer oplever sig som en del af skolens fællesskab. Skolen tager udgangspunkt i en systemisk tankegang i forhold til de udfordringer, der måtte være. Dvs. at der ikke kigges på den enkelte elev alene, men i væsentlig grad også på de opretholdende faktorer, der måtte være. Skolen har et særligt uddannet ressourceteam, hvor personalet kan få vejledning, sparring og hjælp til at arbejde med aktuelle udfordringer. Yderligere har skolen en del ressourcepersoner til at støtte op omkring denne opgaver eks. to specialpædagoger, AKTvejledere og inklusionsvejleder. Skolen har også oplevet en stor værdi af at kunne anvende timer fra SFO-pædagogerne i skoletiden. Skolen er opmærksom på, at det sideløbende med ovennævnte tilgang er vigtigt at afsætte nok personaleressourcer til at kunne løfte opgaven, så alle elever får en god oplevelse af at gå på Toftevangskolen. 11. Nøgletal angående skolens drift Sygefravær blandt medarbejderne i procent Toftevangskolen Januar Febuar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Sygefravær ,5 9,0 6,8 2,1 3,8 6,9 3,5 5,7 2,8 4,2 3,9 4,1 Sygefravær ,5 8,3 8,1 7,1 7,8 7,6 4,0 5,1 9,2 9,6 8,5 6,3 Det gennemsnitlige fravær i 2013 var 5 % og i ,17%. Toftevangskolen havde i medarbejdere, der var sygemeldt hovedparten af året. Fratrækkes disse medarbejdere er det reelle tal ca. 3%. Toftevangskolen er kendetegnet ved god trivsel i personalegruppen og der er stor opmærksomhed på at afholde sygesamtaler i henhold til de gældende regler. Det samlede sygefravær giver ikke anledning til bekymring 14

15 11.2. Personaleomsætning Profitcenter H04 tekst Profitcenter H05 tekst _Antal cpr tiltrådt før samme dato sidste år og sidste måned _Antal personer seneste måned Periodens løntimer omregnet til fuldtidsansatte Personaleoms ætning Toftevangsskolen Ledelse og administration 2 2 1,934 0,0% SFO/SFK Toftevangskolen ,404 22,2% Skoledel Toftevangskolen ,213 5,2% Toftevangsskolen Sum: ,551 Ved udgangen af skoleåret 2014 fratrådte tre lærere med aldersbetinget pension. En lærer blev konsulent i anden kommune og en lærer flyttede med familien til Fyn. En pædagog gik på aldersbetinget pension. Toftevangskolen er kendetegnet ved lav personaleomsætning og ovenstående giver ikke anledning til specifikke initiativer Økonomiske nøgletal Overførsel fra 2014 til 2015 Overførsel fra 2013 til 2014 Skolenavn Skole SFO/SFK I alt Skole SFO/SFK I alt Toftevangskolen Toftevangskolen, 10 klasse I skemaet fra har man ikke medregnet skolens opsparede midler, da regnskab 2014 først godkendes april/maj. Det kan derfor se ud som om, at skolen gik ud af 2014 med et underskud på Det reelle tal er en samlet overførsel på 1,1 mill. Skolen har i 2014 brugt 1,1 mill af de overførte midler fra Dette skyldes en personaletilpasning i forbindelse med implementering af skolereformen. Yderligere har skolen anvendt midler til etablering af nye personalearbejdspladser, IT-værktøj til hele personalegruppen samt opdatering af klassernes IT-værktøj. Tilsvarende på 10. klasse. I forbindelse med personaletilpasning på serviceområdet har skole og familie tilbageført samlet Dette merforbrug medfører at vi i skoleåret tilpasser antallet af personaler samt sikrer at vi går ud af nuværende budgetår uden merforbrug. 12. Skolebestyrelsen Skoleredegørelsen er forlagt skolebestyrelsen d. 21. april Fremlæggelsen gav ikke anledning til nogen kommentarer. Toftevangskolen april 2015 Bettina Brandt-Nilsson, afdelingsleder Karin Grüttner, afdelingsleder Nicolai Geslau, afdelingsleder Bjarne Bremholm, administrativ afdelingsleder/souschef Helle Christensen, Skoleleder 15