Hvordan løser vi komplekse sociale problemer

Transkript

1 Hvordan løser vi komplekse sociale problemer Workshop om collective impact, muligheder og begrænsninger Socialt Udviklingscenter SUS i samarbejde med ULF, LAP og SAND

2 Program Oplæg om collective impact Pause Workshop - Om collective Impact opdelt SAND ULF LAP Brugerinddragelse hvad skal vi gøre...?

3 Collective impact Hvad kan vi lære af collective impact? Jørgen Anker, Socialt Udviklingscenter SUS Kontakt:

4 Temaer i oplægget Hvorfor kan Collective Impact være interessant i en dansk sammenhæng? Hvad er Collective Impact? Et eksempel fra USA Hvad er det der virker i Collective impact? Hvilke udfordringer kan vi se ved at arbejde med en CI-tilgang i DK?

5 Hvorfor Collective Impact i Danmark?

6 Vi gør det ikke godt nok! Udvikling i antal anbringelser

7 Driftsudgifter anbragte børn

8 Færre bryder den sociale arv

9 Vi gør det ikke godt nok! Udvikling i antal antal stofmisbrugere

10 Hvorfor er CI interessant i DK Vi står fortsat overfor komplekse sociale problemer, som vi trods betydelige investeringer og omfattende indsatser ikke er lykkedes med at skabe bæredygtige løsninger i forhold til Stigende vægt på dokumentation og evidens datadrevne beslutninger den lokale tilpasning kan mangle... Samskabelse CI kan bidrage til en strategisk og struktureret ramme omkring tværgående samarbejder. Bevægelse fra New Public Management (konkurrence, effektivitet) mod øget vægt på netværksstyring (relationer, nye samarbejdsformer) Centrale aktører er optagede af tilgangen fonde, NGO er, statslige aktører gearing af ressourcer Nye politikerroller en løftestang og en udfordring.

11 Hvad er Collective Impact?

12 Hvad er Collective Impact? Ikke et nyt velfærdsstatsligt styringsredskab. Ikke en evidensbaseret metode. Ikke et vidundermiddel

13 Collective impact er: En struktureret tilgang til at arbejde med komplekse problemer - på tværs af sektorer og sammen med lokalsamfund, private virksomheder, foreninger og borgere. Et samarbejde struktureret omkring at forstå og løse problemer ikke drive projekter og ikke kun behandle symptomer men afhjælpe årsager. En ramme til at få eksisterende tiltag til at spille sammen og forstærke hinanden

14 Hvad er Collective Impact? "Collective Impact er et gensidigt forpligtende samarbejde mellem en gruppe centrale aktører fra forskellige sektorer om en fælles dagsorden for at løse et specifikt socialt problem.

15 Hvor kommer Collective impact fra? Udviklet i USA/Canada med fokus på behov for large scale social change in the communities. De enkelte elementer er kendte i DK. Mark Kramer og John Kania skrev første omgang om collective impact i Erkendelse af, at lokalsamfund og NGO er spiller en helt central rolle i at skabe nærværende og helhedsorienterede tilbud.

16 Fra isoleret forandring og effekt til kollektiv forandring og effekt Der er et misforhold mellem den kompleksitet som vi ser i mange sociale problemer og så den tilgang og måde man forsøger at løse dem på Vi søger ofte den den enkelte metode eller den enkelte organisation, som kan løse problemet. Men det er faktisk ikke sådan vi løser komplekse problemer... Det er ikke sådan vi skaber forandring i stor skala

17 Hilsen fra Mark Kramer til socialchefernes årsmøde Mark Kramer

18 Grundlæggende præmisser i CI Man kan ikke fikse et del-element af systemet og forvente effekt i stor skala. Væk fra symptombehandling fokus på systemisk forandring. Komplekse samfundsmæssige problemstillinger kalder på forpligtende og systematiske samarbejde på tværs af sektorer og organisationer. Længere tidshorisonter og opbygning af strukturer der involverer private virksomheder, civilsamfund og netværkene omkring målgruppen. Progress moves in the speed of trust - centralt både for at skabe plads til engagement, ejerskab, debat og konflikt.

19 5 dimensioner i Collective Impact Fælles Vision

20 Og den 6. dimension... Brugerinddragelse

21 Styregruppe FÆLLES VISION: FLERE MØNSTERBRYDERE I Kalundborg Vision, strategi, sammenhæng Fælles målemetoder Arbejdsgrupper Mental sundhed Sammenhængende læringsforløb: fra sundhedspleje <l ungdomsudd. Sunde læringsmiljøer Planlægge konkrete indsatser Backbone sekretariat Partnere Borgere i lokalsamfund Bidrage 5l at i gangsæ7e og drive konkrete indsatser Bidrage 5l at i gangsæ7e og drive konkrete indsatser

22 Udenlandske eksempler og resultater

23 Strive from craddle to carreer

24 Strive Cradle to career

25 Strive Cradle to Career network Startede i Cincinatti, Ohio Mål: Barnet er parat til børnehave- Klasse Barnet får støtte i og udenfor skolen Ethvert barn får akademisk succes Ethvert barn kommer ind på en Uddannelse efter highschool

26 Strive Initiative

27 Resultater 89 % af resultaterne for elever i Cincinnati and Northern Kentucky er forbedret Paratheden til at starte i børnehaveklasse er øget 11 procentpoints til 55 %. Fjerde klasses læsefærdigheder er øget med16 procent. Der er flere studerende fra Cincinnati regionen i college. Strive har i 2015 indsatser i 53 lokalområder over hele USA.

28 Dokumentation Der udarbejdes baseline målinger for alle nye Strive initiativer. Eks. Albany:

29 Hvad er det, der virker i collective impact? Systemisk forandring En fare: Ønske om hurtigt at sætte mål og planlægge aktiviteter Når et nyt collective impact initiativ begynder, er de ansvarlige ofte tilbøjelige til at fokusere på at skabe strategien en specifik, håndgribelig ramme af aktiviteter, som man forventer vil sikre fremskridt Systemisk forandring Collective impact- deltagere må anerkende at kraften i collective impact kommer fra at aktivere en kollektiv kapacitet til at se, lære og handle, snarere end at følge en lineær plan. Collective impact strukturerne skaber rammen...

30 Aktuelle CI-projekter Real Dania Det åbne land som dobbelt ressource Bygningsarven i landdistrikterne Rummelighed for alle SUS Helsingør: Et lettere liv støttet af Helsefonden Lejre: +DIG støttet af Helsefonden Kalundborg: Ulighed i sundhed A. P. Møller Fonden Bikuben Fonden, Københavns Kommune m.fl. Et hjem til alle - Unge hjemløse

31 Udfordringer den store klinge Den danske velfærdsstat anno 2016 væsens forskellig fra Nordamerika. (Legitime) interessemodsætninger opløses ikke pr. automatik blot fordi man ændrer samarbejdsform. En lang tradition for, at kommunen er problemejer og - knuser. Hvordan kan initiativer spille sammen med kommunale indsatser og lokalpolitikere?

32 Udfordringer erfaringer fra DK Procestid og økonomisk opbakning til langstrakte indsatser. Få involveret lokalt på rette niveau Lang kultur for at aflevere udfordringer til det offentlige Alles ejerskab eller ingens?

33 Hvad tænker I om Collective impact? Er det anderledes end hvad I gør i dag? Hvilke elementer vækker jeres opmærksomhed?

34 Tak for opmærksomheden Jørgen Anker; tlf