Skriftserie fra Dansk Landbrugsmuseum

Transkript

1 Skriftserie fra Dansk Landbrugsmuseum Nr. 11 Årbog 2011 DaNSk LaNDbrugSmuSeum gl. estrup

2 Dansk Landbrugsmuseum Årbog 2011

3 Indhold 3 Forord 4 Årets gang Herregårdsmejersker 25 Historien om: Danish Food Centre i England til Koen har fire hjørner 43 Bæredygtig udnyttelse af gamle, frøformerede danske Kål og Rodfrugtgrøntsagssorter 47 En drøm af en have 56 Hvem mener hvad om Landbrugskanonen? 65 Dannelsesrejse og udvandring for unge landmænd i første halvdel af 1900-tallet 76 En moderne landmand med udblik! 90 Madens Danmarkshistorie 94 Nye publikationer Skriftserie fra Dansk Landbrugsmuseum, nr. 11 Årbog 2011 Dansk Landbrugsmuseum 2011 Oplag Prepress og tryk: GP-Tryk Redaktion: Peter Bavnshøj og Irene Hellvik ISBN Hvor intet andet er nævnt er fotografierne taget af Dansk Landbrugsmuseum

4 Forord Af redaktørerne Årbog 2011 er nummer 11 i Skriftserien fra Dansk Landbrugsmuseum. Hvilket også vil sige, at det forgangne år har budt på tre nye udgivelser, mellem årbøgerne. Disse tre bøger beskrives nærmere i denne årbog, men de viser med al tydelighed, hvor megen aktivitet og faglig spændvidde, der er på Dansk Landbrugsmuseum. Artiklerne i 2011 har udover de faste indlæg tre hovedtemaer; mejerihistorie, den levende kulturarv og vores fødevarer samt den danske landmands udlængsel. Mejerihistorien beskrives i to artikler, den ene af cand. agro. Niels Greve, der har skrevet om herregårdsmejersker samt om den personlige vinkel han har på emnet, idet der i hans egen familie er rødder tilbage til mejersker. Den anden artikel er skrevet af Annette Torp, der har været på den anden side af erhvervet, som repræsentant for markedsføring af danske mejeriprodukter i udlandet. Den levende kulturarv og vores fødevarehistorie er mangfoldig og der er hele tre artikler om dette emne. Museumsinspektør Bettina Buhl, har gennem flere år arbejdet med et projekt om rodfrugternes kulturhistorie, det er der kommet en spændende artikel ud af. Mikkel Boesen har arbejdet på Dansk Landbrugsmuseum i flere forskellige projekter, og har nu etableret sig med sit eget firma Fuglen pa Taget, hvor han er den museumsansvarlige. Senest har han og hans firma været ansvarlige for en montre om Madens Danmarkshistorie. En interaktiv montre, hvor man som gæst kan bevæge sig i tid og rum og blive klogere på vores madkultur. Den sidste artikel er skrevet i et samarbejde mellem en privat haveejer, Karen Laursen, Foreningen Frøsamlerne ved Bolette og No Crossland og Lila Towle samt museumsinspektør Irene Hellvik. En spændende beretning om en drøm af en have, hvor der er blevet lavet en plantearkæologisk undersøgelse. Drømmen om Amerika kunne lige så godt have været titlen på lic.agro. Hans Koefoeds tredje og sidste artikel om dannelsesrejser for unge landmænd. Denne gang er det ikke hans egen far, og hans oplevelser, men mere generelt om det at rejse ud, enten for en kortere periode eller for altid. I forlængelse af denne artikel har landmand Jørgen Vest Rasmussen skrevet et causeri om nutiden og om sine egne rejser til Australien, New Zealand, Vietnam, Tyrkiet og Balkan, hvor han kobler livet i udlandet med dagligdagen herhjemme i Danmark. Af andre projekter og udstillinger kan man blandt andet læse om Landbrugskanonen af museumsinspektør Irene Hellvik. Landbrugskanonen, der har udviklet sig fra en særudstilling til et videoprojekt. Desuden en artikel skrevet af museumsinspektør Jens Aage Søndergaard om en af årets særudstillinger: Koen har fire hjørner. Redaktionen - Irene Hellvik og Peter Bavnshøj vil gerne sige tak til forfatterne og alle bidragsyderne til denne årbog. Også tak for det gode samarbejde med trykkeriet GP-Tryk i Grenaa. Vi håber I, læsere, vil få fornøjelse af artiklerne og de mange historier, som på forskellig vis afspejler museet i året, der er gået. God fornøjelse! Forord 3

5 Årets gang 2010 Af Peter Bavnshøj, museumsdirektør, cand. mag. Dansk Landbrugsmuseum Sebastian Klein og musen Herkules i en hyggestund under optagelserne til Sebastians Jul. Indledning Fra slutningen af januar 2010 til begyndelsen af marts, hvor vinteren for alvor bød på frostgrader og sne i betydelige mængder, lagde museet ramme til en begivenhed noget ud over det sædvanlige. Danmarks Radio kom forbi og brugte museet som stedet for optagelsen af årets nye DR1 julekalender for de mindste. Det var skuespilleren Sebastian Klein og producer Lars Ostenfeldt, som foretog optagelserne til Sebastians Jul en julekalender, der tog udgangspunkt i museets husdyr og de gamle danske mad- og juletraditioner på landet. Sebastian og musen Herkules fik kammer i stuen i Børnenes Gårds, hvor hver dag bød på en ny opgave hos dyrene i stalden og i køkkenet i Historisk Værksted. Ud over at lægge ramme til optagelserne blev museets medarbejdere meget involveret i produktionen. Bettina Buhl leverede historier og ideer omkring måltidet til julekalenderen. Christian Vingborg sørgede for størstedelen af dyrene til optagelserne andre dyr måtte vi låne hos museets gode støtter udefra, og Sidse Salling, Casper Brøste og Birger Riis Rasmussen opbyggede kulisser og bistod med alt det praktiske i forbindelse med optagelserne. For én gang skyld artede vejrguderne sig passende efter formålet skønt de fleste nok følte sig mest generet af vinteren. Da julekalenderen blev vist hver dag fra 1. til 24. december er det ægte snestorm og meterhøje driver i rigtig sne, som figurerer på optagelserne. Ellers var vejret ikke en specielt god medspiller i 2010, idet uheldige vejrmæssige forhold i forbindelse med museets to største særarrangementer betød faldende besøgstal og svigtende entréindtægter for museet. Under Landbrugsmessen i maj betød regn og blæst om søndagen et fald i besøgstallet alene til dette arrangement på gæster i forhold til normale år. Tilsva- 4 Årets gang i 2010

6 rende betød en snestorm i forbindelse med julemarkedet sidste weekend i november en nedgang i besøgstallet på cirka gæster. Året huskes dog mest for de flotte faglige resultater, som museet præsterede med et meget højt aktivitetsniveau og mange projekter finansieret af eksterne midler. Nævnes skal opbygningen af en ny permanent udstilling om mejeribruget i Danmark, færdiggørelse af et undervisningsprojekt om vore gamle fødevareplanter samt hele fire bogudgivelser i løbet af året. Polakhuset åbnes I juni kunne museet foretage den officielle indvielse af Polakhuset, som havde været igennem en omfattende restaurering, hvilket også er omtalt i artikler i årbogen Den 11. juni kunne dørene slås op til husets to lejligheder, hvor der er genskabt interiør og udstillinger om landarbejdere og de polske gæstearbejdere i landbruget i begyndelsen af 1900-tallet. Den ene lejlighed indrettes som da huset blev opført omkring 1. Verdenskrig med hvidkalkede vægge, brunmalede døre og gerigter og hvidskurede gulve. I tilknytning til denne lejlighed, var det muligt at etablere et lille havestykke med tidens gængse stauder. Den anden lejlighed indrettedes efter tiden cirka 1935 med limfarvede vægge, brunmalede trægulve, grønne gerigter og indlagt elektrisk lys. I tilknytning til 1935-lejligheden er der genskabt en lidt større have, med grøntsager, bærbuske, græsplæne, landvejsgrøft, tjørnehæk og lokumsskur. Arkitekt Gorm Tønder og de involverede håndværkere gjorde sig meget umage for at bevare husets sjæl og finde gode løsninger, så bygningen ikke kom til at virker alt for nyrestaureret, ubeboet og museumsagtig. Professor Henning Salling Olesen, der er født i huset i 1946, og som har bidraget med økonomiske midler til projektets gennemførelse, kunne efter næsten 60 år godt genkalde sig noget af husets stemning. I forbindelse med den officielle åbning leverede han en meget fængslende og personlig beretning om de vilkår han og hans familie levede og arbejdede under på godset i 1940 erne. Det hele var småt og fattigt og dagligdagen præget af nøjsomhed og hårdt slid. Tilværelsen var dog til at bære, fordi det var normalen for de fleste, og et vilkår tusindvis af andre familier landet over levede under på den tid. Det er blandt andet den historie og flere andre museet gerne vil fastholde og fortælle i huset fremover. Irene Hellvik har stået for Polakhusets indretning og de udstillinger, som fortæller om landarbejderne og de polske gæstearbejdere i dansk landbrug. Hun har i forbindelse med indretningen lånt genstande og fået god hjælp blandt andet af efterkommere af nogle af de polakker, som kom til Djursland i begyndelsen af 1900-tallet, ligesom flere af museets frivillige hjalp til og kom med genstande, da huset skulle gøres klar til åbningen. Dyrskuer i 200 år I anledning af, at vi i 2010 kunne fejre 200 års jubilæet for det første dyrskue i Danmark, blev museet involveret i flere forskellige aktiviteter for at markere jubilæet. Polakhuset er klar til at tage imod de første gæster efter 50 år. Indvendigt er der blevet hyggeligt indrettet med interiør fra blandt andet familien Patereks hjem på Hovlinen ved Stenvad. Årets gang i

7 Mange besøgende lagde vejen forbi Landbrugsmuseets telt på Landbrugsmessen, hvor særudstillingen om dyrskuer blev indviet, og hvor den kunne ses inden den i udvidet form kom ind på museet. Landbrugsmessen Gl. Estrup valgte i forbindelse med årets landbrugsmesse i maj, at festligholde 200 års jubilæet, idet det første dyrskue i Danmark blev afholdt på torvet i Randers i Det var det nystiftede Randers Amtshusholdningsselskab, som stod bag skuet, hvor det alene var nogle få tyre, som blev udstillet. Siden hen er der blevet afholdt dyrskuer i snart sagt hver eneste by og på hver eneste egn landet over, skønt antallet i takt med at antallet af landbrug er faldet, er blevet færre de seneste år. Dyrskuetraditionerne på Randersegnen videreføres i vore dage af Landbrugsmessen Gl. Estrup, og det var derfor naturligt, at Messen påtog sig opgaven med at fejre begivenheden. Derfor blev der afholdt et historisk dyrskue som en del af landbrugsmessen et dyrskue, hvor det alene var dyr af de gamle danske husdyrracer, som kunne deltage. Der blev også vist en stor jubilæumsudstilling om dyrskuerne i Danmark i 200 år, med tableauer, som fortalte om dyrskuernes meget forskelligartede aktiviteter og tilbud gennem årene. I den forbindelse blev der vist interessante optagelser fra tidligere dyrskuer på Randersegnen. Endelig var messens hovedtema på fødevareområdet også historisk og tog udgangspunkt i måltidet anno 1810, 1910 og Museets forskellige frivillige arbejdsgrupper og laug, som arbejder med fødevarer mejeristerne, slagterne, biavlerne og historisk køkken medvirkede på messen med fremstilling af de historiske fødevarer og uddeling af smagsprøver. Efter messen åbnede museet en stor særudstilling i Centralhallen om dyrskuer i 200 år. Dele af udstillingerne på messen blev genanvendt og suppleret med en hel del øvrige effekter, som var med til at udbygge historien. Udstillingen blev etableret under ansvar af museumsinspektør Jens Aage Søndergaard, der havde fundet talrige spændende genstande og illustrationer frem fra museets gemmer. Dekoratør Sidste Salling satte også sit præg på den glimrende udstilling med spændende effekter og dekorative elementer. I november måned udkom bogen Dyrskuer i 200 år, som blev produceret og udgivet af Landbrugsmessen og Museet i fællesskab. Bogen, som blev på 135 sider, indeholdt 16 artikler skrevet af en række forfattere og bidragsydere om forskellige 6 Årets gang i 2010

8 dyrskueemner. Læs mere om bogen i afsnittet om nye publikationer andet sted i Årbogen. Smedejubilæum Dansk Landbrugsmuseum lagde i 2010 ramme til endnu et flot jubilæum. Den 26. september kunne Gl. Estrup Smedelaug fejre 25 års jubilæum, hvilket skete med manér. På selve jubilæumsdagen blev der afholdt en storstilet reception i museets Centralhal, hvor omkring 120 inviterede gæster mødte op til festligholdelsen. Ud over taler og lækkert traktement underholdt Smedekoret fra Randers. Det var også ved denne lejlighed, at den smukke bog om Gl. Estrup Smedelaug og smedehåndværkets historie blev præsenteret af forfatteren Kirsten Eriknauer, Odder. Læs mere om bogen i afsnittet om nye publikationer andet sted i Årbogen. I forbindelse med jubilæet viste museet en mindre særudstilling om lauget og smedehåndværket en udstilling, som var placeret i den nordligste del af Centralhallen. Ud over reception og festligholdelse på selve dagen fejeres jubilæet med en festmiddag på Den gamle Stald for alle medlemmer med ledsagere og en kreds af inviterede. Planter er også mad Den 28. oktober havde museet besøg af fødevareminister Henrik Høegh. Anledningen til besøget var, at Ministeren skulle forestå den officielle præsentation af et helt nyt digitalt undervisningsmateriale om vore gamle fødevareplanter, som var blevet udarbejdet af museet. For midler fra Fødevareministeriet, Kulturministeriet og Kulturarvsstyrelsen havde medarbejdere tilknyttet museets Skoletjeneste og projektansatte gennem mere end to år arbejdet på det nye digitale undervisningsmateriale Planter er også mad, som er rettet mod brug i folkeskolen, gymnasiet og de museer som arbejder med den levende kulturarv. Materialet tog udgangspunkt i de tre plantearter korn, gulerødder og æbler, og der blev udarbejdet et meget omfattende undervisningsmateriale tilpasset de enkelte undervisningstrin med opgaver til eleverne og vejledninger til lærerne. Der var også link til andet undervisningsmateriale og hjemmesider med mulighed for at hente supplerende materiale. Materialet omfatter både naturvidenskabelige og kulturhistoriske oplysninger om planterne. Fødevareministeren kunne den 28. oktober præsentere det færdige materiale, som nu forventes anvendt i undervisningen landet over. Det var Conny Radza, Mikkel Boesen, Lars Sand Kirk og Hans Nielsen fra Firmaet Cat Production, som havde udformet undervisningsmaterialet. Det er hensigten at børn og unge skal erhverve mere viden om de fødevareplanter, som har så stor betydning og vigtighed i vores dagligdag. Hjemmesiden, hvorfra materialet kan hentes, er tilknyttet det fælles nordiske genressourcecenter NordGen i Lund i Sverige. Dansk Landbrugsmuseum søger i samarbejde med Fødevareministeriet at erhverve midler til den fremtidige opdatering og fornyelse af materialet. Der henvises til omtale af projektet i museets årbog for Til ære for Kirsten Eriknauer, stillede smedene op til et gruppebillede foran deres arbejdsplads gennem 25 år. Årets gang i

9 Fødevareminister Henrik Høegh sammen med et par børn, samt projektleder på undervisningsmaterialet Conny Radza, er ved at finde nogle gode fødevarer i Landbrugsbotanisk Have. Historisk kogebog I samarbejde med Fødevareministeriet udarbejdede museet i løbet af året en kulturhistorisk kogebog om dansk madkultur. Bogen Historien om Danskerne Mad gennem år indeholdt en beskrivelse af vore fødevarer og madkultur fra jægerstenalder til nutid. Det var museumsinspektør Bettina Buhl, der var forfatter til bogen, der blev udarbejdet i et tæt samspil med en styregruppe med repræsentanter fra museet og Fødevareministeriet. Læs mere om bogen i afsnittet om nye publikationer andet sted i Årbogen. I forbindelse med bogens præsentation af fødevareminister Henrik Høegh på Det Kongelige Bibliotek i slutningen af november blev der afholdt storstilet reception, og hvor der blev givet smagsprøver på nogle af de historiske retter, der er omtalt i bogen. Historien om Danskernes Mad gennem år fik med rette flotte anmeldelser, og bogen, der fortsat kan købes i museets butik, solgte glimrende i månederne derefter. Landbrugskanonen Som opfølgning på museets særudstilling i 2009 med 10 udvalgte genstande fra museets samlinger med særlig betydning for landbrugets udvikling, gennemførte museumsinspektør Irene Hellvik i sommeren 2010 en interviewrunde hos 10 kendte danskere med tilknytning til landbruget. Det var en del af et større projekt støttet økonomisk af Kulturarvsstyrelsen. De udvalgte personer blev bedt om at vælge en genstand eller et emne, som de anså for særlig betydningsfuld for det danske landbrug. I løbet af sommeren rejste Irene Hellvik og fotograf Bjarne Hermansen således rundt i landet og besøgte de udvalgte personer. Det drejede sig om Ritt Bjerregård, Marian Fischer Boel og Christian Mejdal, blot for at nævne et par enkelte navne. Hver enkelt blev bedt om at stille op foran kameraet og fortælle historien om den udvalgte genstand eller det valgte emne, og det kom der flere spændende oplysninger og gode filmoptagelser ud af. Museet synes det var opløftende, at alle, der blev kontaktet indvilgede i at stille op. Det var også positivt, at de udvalgte personer kom med så gode og velovervejede historier, som blev formidlet med stor overbevisning. Projektet er omtalt i en mere udførlig artikel af Irene Hellvik senere i denne årbog. Forårets og sommerens aktivitetsdage I lighed med de forudgående år, har museet afholdt en lang række særarrangementer og aktivitetsdage i løbet af 2010, hvoraf de fleste er årligt tilbagevendende. På disse arrangementsdage handler det ofte om levendegørelse, hvor mange af museets frivillige er involveret. Det er i forbindelse med disse særarrangementer, at museet har flest gæster. Levende og aktiv formidling af landbohistorien er populært og med til at udbrede kendskabet til museet og de arbejdsområder vi beskæftiger os med. Den 8. maj lagde museet gårdsplads til Haveselskabets årlige Plantemarked, hvor 8 Årets gang i 2010

10 have- og planteinteresserede fra nær og fjern satte hinanden stævne. Markedet var præget af stande som havde specialiseret sig indenfor en særlig planteart for eksempel pelargonier, dahlia, kaktus eller lignende. Der var noget for samlerne og alle dem, der opdyrker et interesseområde eller speciale i deres have. Andre stande havde et bredt sortiment og andre havde forskellige redskaber, værktøjer og tilbehør til de haveinteresserede. Der var med andre ord lidt for enhver smag. Sidste weekend i maj blev der afholdt Landbrugsmesse, og som allerede nævnt stod Messen denne gang i jubilæets tegn, fejringen af 200 års jubilæet for det første dyrskue i Danmark afholdt i Randers Derfor var det også borgmester Henning Jensen Nyhus fra Randers, der åbnede det historiske dyrskue, som nærmest var et dyrskue i skuet, og kort forinden havde han også været taler i forbindelse med Messens officielle åbning, hvor tidligere præsident for Landbrugsraadet H.O.A. Kjeldsen var hovedtaler. Dyrskuet, som er det bærende og omdrejningspunktet i Landbrugsmessen, var præget af rekordstort antal tilmeldinger af heste. Hesteudvalget havde også sammensat et flot hesteshow, som udgjorde den vigtigste underholdning i ringen imellem præsentationerne af de mange udstillede dyr. Maskinområdet var også fyldt godt op med udstillere. Der var mange af områdets maskinforhandlere, som havde store stande med landbrugsmaskiner og redskaber henvendt til det professionelle landbrug, men der var også flere nye mindre udstillere, som især henvendte sig til hobbylandbrugere og folk med lidt jord. Nævnt indledningsvis kom vejret til at sætte dagsordenen for Landbrugsmessen Lørdagen blev afholdt i fejrende flot solskinsvejr med en let sydvestenvind, som fik flagene til at blafre, og det blev formentlig den mest velbesøgte lørdag nogensinde i Landbrugsmessens 16-årige historie. Derfor blev det også et brat skifte næste dag. Søndagen var anderledes sur og trist og en dag, hvor det silede uophørligt ned fra morgen til aften. Kun få bevægede sig udendørs og gæstede Messen denne dag, og besøgstallet blev katastrofalt lavt helt anderledes end tidligere år, hvor søndagen altid er bedst besøgt. Museets Honningdag søndag den 27. juni blev afviklet som tidligere år med forskellige aktiviteter i bigården og demonstration og smagsprøver på honningens anvendelse i Centralhallen. Det var naturligvis Gl. Estrup Biavlerlaug, der stod for de faglige aktiviteter i Bigården, hvor publikum, godt beskyttet i bidragter, havde mulighed for at komme med helt hen til staderne og løfte de fyldte tavler op. Den nyslyngede honning blev transporteret til Centralhallen, hvor Bryggerpigerne tog over. De fremstillede forskelle fødevareprodukter middagsretter, bagværk og dessert, hvor honning indgik. Der kom desværre ikke så mange besøgende til det veltilrettelagte arrangement som forventet, og derfor har museet valgt, at der de kommende par år ikke afholdes Honningdag. Gl. Estrup Biavlerlaug vil fremover få en mere fremtrædende plads Det blev så sidste gang, i alt for en tid, at man kunne opleve det berømte biskæg på Claus Danielsen fra Biavlerlauget. Årets gang i

11 i forbindelse med Landbrugsmessen og Livet på landet. Livet på landet Høstdag, historisk dyrskue, tærskedag, demonstration af landhåndværk, historiske madaktiviteter Livet på landet søndag den 15. august bød på det hele. En super flot dag med en mangfoldighed af historiske aktiviteter, som har det tilfælles, at de tager udgangspunkt i landbohistorien i 1950 erne, dengang bedstefar var ung. Arrangementet var i 2010 tilrettelagt af Bodil Jensen. Flotte dyr, nysgerrige børn og gamle maskiner der køre i marken og på tærskepladsen, alt dette og meget mere kan opleves på arrangementet Livet på landet. Det historiske dyrskue havde godt 60 dyr til udstilling, hvilket er det hidtil største antal. Det var foreningen Danske Husdyr og deres medlemmer som leverede størstedelen af dyrene, og der var flest heste på skuet, men også pæn repræsentation af kreaturer, får og geder. Erik Ørnsbjerg Johansen og Knud Ravn stod for bedømmelsen af dyrene og gav kompetent og relevant speak til publikum. Landbrugsaktiviteterne, som altid tiltrækker publikums opmærksomhed, blev udført med stor entusiasme af medlemmer af Gl. Estrup Karle- og Pigelaug med hjælp fra Venneforeningen og nogle af museets øvrige laugsmedlemmer. Et bredt sortiment af 1950 ernes høst og tærskemaskiner blev demonstreret i marken og på tærskepladsen, og forskellige landbrugsgøremål med demonstration af kværn, slibesten, hakkelsesmaskine og så videre blev også vist for publikum. Næsten alle museets laug og frivillige arbejdsgrupper medvirkede på dagen, og måltidsgrupperne mejerister, slagtere, historisk køkken og bryggerpiger havde travlt med at uddele smagsprøver til det store antal gæster, som lagde vejen forbi arrangementet i løbet af dagen. Museets efterårsaktiviteter Museets pløjedag signalerer efterår, og temaet var pløjning gennem tiderne. Dagen, som var tilrettelagt af Jens Aage Søndergaard bød på forskellige pløjedemonstrationer fra hestetrukken oldtidsard til moderne syvfuret traktorvendeplov. Der havde dog sneget sig et enkelt mesterskab ind i arran- 10 Årets gang i 2010

12 gementet idet Motor- & Traktorklubben Jylland benyttede dagen til at afvikle de jyske mesterskaber i pløjning for veterantraktorer. En af de tilbagevendende og meget velbesøgte arrangementer er Æbledagen første søndag i oktober, og også i 2010 var der rigtig stor tilstrømning af gæster. Æbledagen har gennem årene fundet sin form, men Bodil Jensen, der står for arrangementet forsøger hvert år at udvikle og forbedre arrangementet. Der sælges et udvalg af æbletræer af de gamle danske æblesorter, Pometmesteren fortæller om de gamle sorter og forsøger på bedste vis at sortsbestemme de æbler publikum medbringer hjemmefra. Villy Mougaard fra Blomstergården ved Viborg viser rundt i museets æbleplantager og fortæller om podning og beskæring af æbletræer. Der fremstilles æblemost på gammeldags manér, hvor publikum kan få en lille skænk. Inde i Centralhallen fremstilles der mad med æbler og gives smagsprøver til publikum, ligesom museet har tilrettelagt forskellige æbleaktiviteter for børnene. Endelig er der salgsstande med æblelitteratur, æblesnaps, æbleis og meget mere. Største ændring i 2010 i forhold til tidligere år var dog, at Pometet på KU-Life har fået ny Pometmester. Det er ikke som tidligere Claus Larsen, der er gået på pension, men derimod efterfølgeren Lisbeth Dahl Larsen, som besvarede publikums æblespørgsmål på æbledagen. Den nye Pometmester valgte også at rykke indendørs og supplere de lange rækker af forskellige æbler med den nyeste teknologi. Pometet har nemlig udviklet en æblenøgle, som Lisbeth Dahl Larsen demonstrerede en æblenøgle, så alle med adgang til nettet selv kan forsøge at sortsbestemme et æble hvis man har et ældre æbletræ stående i sin have. 24. oktober blev der afholdt Husflidsdag på museet, og der var mere end 30 deltagende stande i forbindelse med arrangementet. Det var som tidligere år et arrangement, som blev afviklet i samarbejde med Århus Husflidskreds, og heldigvis var publikumstilstrømningen rigtig stor og det samme var købelysten blandt de fremmødte. Museet har derfor besluttet også i de kommende år at fastholde denne søndag i oktober som husflidsdag på museet. Årets sidste større arrangement var Julemarkedet første weekend i advent. Næsten et halvt hundrede arbejdende håndværksog husflidsstande og museets Torvelaug var på plads, og hertil p-vagter, billetsælgere med flere, der stod klar til at modtage de mange gæster, som normalt besøger julemarkedet for at gøre en god handel til jul. Julemarkedet 2010 vil dog blive husket, fordi det ikke blev en succes. Årets første rigtige snestorm hærgede Østjylland denne weekend og besværliggjorde trafikken, og specielt i den vestlige del af Djursland frarådede politiet alt unødigt udkørsel. Dette kunne aflæses af besøgstallet for Julemarkedet, hvor der kun kom mellem en tredjedel og en fjerdedel af de gæster, der plejer at kigge forbi. Det er dog første og eneste gang i de 19 år, der har været afholdt Julemarked på museet, at vejret har spillet så uheldigt ind. Museumsinspektør Irene Hellvik må for en stund fortælle publikum om æblernes kulturhistorie. Pometmesteren kommer fra København og kan ikke være fremme før kl. 11, og vores gæster er ivrige for at få noget at vide om sorterne. Årets gang i

13 Sneen væltede ned, så det var begrænset hvor mange der kunne kæmpe sig frem om lørdagen. Lidt om alt det øvrige der er sket på museet i løbet af 2010 På samlingsområdet lykkedes det museet at afhjælpe et problem, som opstod, da museet for få år siden tog et nyt registreringssystem i brug. En række oplysninger og data var ikke blevet konverteret over i det nye registreringssystem, Regin, men med en bevilling fra Kulturarvsstyrelsen lykkedes det museet at købe bistand, så alle registreringsoplysninger nu er på plads. En betydelig del af museets genstande er blevet tilgængeliggjort for andre museer, så fagfæller og samarbejdspartnere kan få indblik i samlingerne i forbindelse med forskning, udstillinger eller nyindsamling. I løbet af sommeren investerede museet i en ny 40 fods frysecontainer til konservering af museets mange trægenstande. Tidligere er trækonserveringen foregået med kemiske midler, hvilet har givet arbejdsmiljøproblemer for håndværkere, men som også efterfølgende har været til gene for museets gæster, når genstandene har afgivet farlige dampe i udstillingerne. Med den nye konserveringsmetode er problemet løst og konserveringskapaciteten desuden blevet øget væsentligt. Hensynet til publikum og arbejdsmiljøet var også baggrunden for, at museet valgte at foretage en større ombygning af løsdriftsstalden i løbet af året. Det er her museets store bestand af kreaturer opstaldes fra oktober til maj, inden de igen lukkes på sommergræs i Nørrekær, på Messearealet eller Prinsesseengen. Der blev etableret foderplads i hele staldens langside og monteret fanggitre, så museets landmand Christian Vingborg havde nemmere ved at håndtere kreaturerne i forbindelse med sygdomsbehandling, inseminering med mere. Der blev også indrettet nye syge- og kælvebokse i stalden. Museets inspektører har i årets løb deltaget i forskellige forskningsprojekter. Nævnes kan blandt andet, museumsinspektør Bettina Buhls forskning indenfor kål og rodfrugter i et projekt, som gennemføres i samarbejde med Århus Universitet. Museumsinspektør Irene Hellvik gennemførte en større undersøgelse af de polske landarbejdere på Djursland, og denne undersøgelse dannede grundlaget for udstillingerne i Polakhuset og en artikel i sidste års årbog. Museumsinspektør Jens Aage Søndergaard indsamlede dokumentation om dyrskuer i forbindelse med udarbejdelsen 12 Årets gang i 2010

14 af dyrskuebogen Dyrskuer i 200 år og særudstillingerne på Landbrugsmessen og på Museet om samme emne. Sebastians Jul og udstilling i Børnenes gård Da DR1 i efteråret havde offentliggjort temaet for årets nye julekalender for de mindste aldersgrupper begyndte museet at forberede sig på en stigende interesse for besøg af børn og deres familier fra 1. december og frem. Mon ikke mange ville komme forbi og se dyrene og Sebastians kammer og det køkken, hvor Sebastian frembragte medisterpølser, risengrød og klejner? Museet etablerede derfor en flot juleudstilling i Børnenes Gård, som genskabte en landlig julestemning og indeholdt elementer fra julekalenderen Sebastians Jul. Børn og voksne havde også mulighed for at kigge ind i Sebastians kammer og hilse på musen Herkules. Også julekøkkenet var flyttet fra Historisk Værksted til Børnenes Gård, og ved indgangen var der fotos fra TV optagelserne på museet og en filmtrailer for julekalenderen. Det var museets dekoratør Sidse Salling, som udfoldede hele hendes kreativitet i udstillingen. I forbindelse med udstillingens åbning kom Sebastian på besøg på museet til stor glæde for de fremmødte børn. Han signerede den bog om Sebastians Jul, som DR udgav i forbindelse julekalenderen en bog som for øvrigt var forfattet af Sebastian Klein og Bettina Buhl, og museet havde valgt at bringe en del af de dyr, som Sebastian passer i julekalenderen ind i museets Centralhal og Børnenes Gård. Den store sorte Jyske hingst Junker ejet af Birthe og Hans Johnsen, stod støt og stolt i portåbningen, hvor den akkurat kunne stå oprejst. Hingsten optræder i det afsnit af julekalenderen, hvor Sebastian skal hente tømmer ud fra skoven i snestorm. Dagen blev således den bedste optakt til julen og forventning om stort rykind tiden efter. Derfor besluttede museet også ekstraordinært at holde åbent mellem jul og nytår, og ligeså holde åbent i januar Sebastian Klein har været en tur ude for at fælde juletræer til Julekalenderen. Årets gang i

15 Herregårdsmejersker - Mejeribrugets glemte pionerer Af Niels Greve, cand. agro. Mejerske ælter smør i smørtruget. Tegning fra Mælkeribruget i Danmark af Bernhard Bøggild, Det historiske kan af gode grunde ikke fylde meget i undervisningen ved vore fagskoler. Derfor er der nok en tendens til at begynde med andelsmejeriernes hastige udbredelse i de sidste to årtier af 1800-tallet, og så lade historikerne og specielt interesserede om hvad der skete forud. Det er nu mere end 100 år siden, mejerskerne langsomt fortrængtes fra deres hidtil så sikre domæne: fremstillingen af smør og ost på herregårdsmejerierne; en god begrundelse for at se lidt på mejerskernes tilværelse og den betydning, deres virksomhed havde på datidens mejeribrug, samt hvorfor de trak sig tilbage. Mejeribruget før mejerskerne Brugen af husdyrenes mælk fortaber sig i fortiden, og kendskabet til mælkens forgængelighed og tendens til selvsyrning har altid været en forudsætning for dens udnyttelse, men har også bidraget til tidlige kulturers skikke. Man har lært sig at styre processerne i mælken og derved at fremstille gode surmælks- og osteprodukter. I biblen findes mange steder omtale af mælk, smør og ost, sidstnævnte ofte som betalingsmiddel. De to romerske landbrugsskribenter Virgil Maro og Columella beskriver mejeribruget omkring vor tidsregnings begyndelse og giver mange opskrifter på behandling af mælk og fremstilling af ost, ofte under anvendelse af forskellige urter, som kan bidrage med planteartens særegne aroma eller til ostningsprocessen. Brugen af løbe kendte man også på den tid. Følgende efter Columella:...Mælken bringes som oftest til at løbe sammen ved Løben fra Lam eller Kid, men det kan ske ved Blomster af Agertidsel og Frø af Farve-Saflor, såvel som af den Saft, som flyder ud af Figentræet, når man skærer i dets grønne Bark. Men det er den bedste Ost, hvortil man bruger mindst Løbe. Men et Quintin Løbe er det mindste, en Spand Mælk kan behøve så snart Mælken er løben sammen, må den bringes i Kurve, Ostekar og Former; thi det er meget vigtigt, at Valden sies af så snart som muligt og skilles fra den sammenløbne Materie. Derfor vil Landbrugeren ikke bie, til Valden er flydt bort af sig selv, fordi den går så langsom, men når Osten er bleven noget fast, lægger de Vægt derpå for at udpresse Valden. Grundprincipperne for fremstilling af ost har altså været kendt i mere end 2000 år. I middelalderen bredte mejeribruget sig op gennem Europa hjulpet af de mange klostres kvæg- og fårehold. Klostrene påvirkede både agerbrug, husdyravl, mejeribrug, havebrug, handel og meget mere. Mens anvendelsen af smør hos romerne synes 14 Herregårdsmejersker

16 at have været beskeden, har der i klostrene været en betydelig produktion. Den hørte til gejstlighedens fredelige verdslige sysler. Klostrenes love for fasteperioden har været forskellige, men mælkeprodukter har i nogle klostre været tilladt, i andre med visse restriktioner. Under forbud kunne der fås smørbrev eller ostebrev, som gav indehaveren tilladelse til at spise disse produkter. Der var også i klosterperioden en omfattende handel med mælkeprodukter. Smør blev i middelalderen betragtet som et særligt værdifuldt produkt og har i egne med gode græsgange været almindeligt som landgildeydelse. Mælkedejen Efter reformationen og klostrenes inddragelse under kronen er det fra herregårdene, de historiske oplysninger skal hentes. Enkelte gårde havde en betydelig mejeridrift. Det var tilfældet på Aunsbjerg, hvor et brev af 14. juni 1587 fra fogeden til gårdens ejer, Birgitte Bølle blandt andet beretter:... siden Sankt Valborgs Dag (1. maj) er tilslaaet i Ladegaarden 5 Fjerdinger 4 Lispund Smør, gjort 120 Langoste, 81 Stakoste og 227 Suroste. Hver Uge slages der 6 Pund (lispund) 5 Marker Smør og gøres 28 Langoste, 21 Kortoste og 55 Suroste. På Clausholm, som også ejes af Birgitte Bølle indberettes i oktober 1578, at mælkedejen...i Sommer har slaaet en Td. Smør i Vinter en Fjerding, hun har næsten hver Uge faaet et Pund Smør, og nu faar hun mere, fordi der i Sommer ikkun har været 10 Køer at malke. Nu kan hun ogsaa gøre en sød Ost, men ingen sur. Clausholm havde et Mælkeribygningen på en jysk herregård omkring Tegning fra Mælkeribruget i Danmark af Bernhard Bøggild, lille mejeribrug i forhold til Aunsbjerg, men nok repræsentativt for herregårdene på den tid. På langt de fleste gårde var der kun et begrænset kvæghold med et mejeribrug afpasset gårdens behov for mælk, smør og ost. Desuden de nødvendige trækstude eller okser (plovøksne). Endelig havde man en betydelig bestand af stude eller øksne til opfedning, det var der bedre økonomi i. Opdræt og større mælkeproduktion var urentabelt, så det overlod man til bønderne, hvorfra herregårdene så modtog landgildeydelse blandt andet i form af meje- Herregårdsmejersker 15

17 riprodukter. Bøndernes smør og ost var imidlertid ofte af en yderst ringe kvalitet, så hvad der kom ind i landgilde solgtes videre på markedet. Udtrykket Mælkedeje findes i oplysninger om gårdenes drift fra 1500-tallet. Det blev betragtet som en af husmoderens fornemste pligter, hvadenten det var på bondegården eller på godset, at drage omsorg for mælken og dens behandling. I større husholdninger har hun således haft overtilsynet, medens arbejdet med malkning og mælkens behandling blev varetaget af en mælkedeje med en eller flere piger til hjælp. Betegnelsen dækker mejerskens stilling, og udtrykkene bruges da også sideordnet. På Ågård i Sydsjælland var der i året 1495 en besætning på 52 Nød, 22 Plovøksne og en del Faar og Geder. Det nævntes, at der på gården holdes en mælkedeje. I 1604 anføres i et lensbrev vedrørende gården Abrahamstrup (Jægerspris), hvor mange folk, der skal holdes på gården, herunder nævnes 1 Mejerske, 2 piger og 2 Folddrenge. Om mælkedejens arbejde kan læses, at hun skal have opsyn med pigerne og deres arbejde. Hun skal desuden... stedse være hos Komælken, gemme Mælken og Fløden vel, gøre liflig Ost og slaa Smørret, samt... have saa stor Sorrig og Omhu for Kvæget, som hende er betroet, som en Moder for sine Børn. På nogle gårde nævnes også fodringen som hendes ansvarsområde. Hollænderne For at sikre Københavns forsyning med levnedsmidler, især mejeriprodukter og grønsager, indkaldte Christian 2. i hollandske bønder til bosættelse på Amager. Hollænderne var langt foran både med mejeridrift og havebrug, og kongen havde da også som formål, at de skulle lære danske bønder noget om disse produktioner. For Amagers bondebrug betød det en opblomstring. De blev kendte som flittige og dygtige bønder, som havde større kvæghold, køer, i forhold til bønderne i det øvrige land, og som leverede fine mejeriprodukter til København, hvor de solgtes på torvet eller fra Flødehusaren, en rytter, som red rundt i byens gader med sin mælkebeholdning i bimpler hængende på hesten. Om sommeren gik det meste af kvæget på Saltholm, og mejerierne flyttede med. Her opholdt mælkedejerne sig, malkede, kærnede smør og lavede ost, som blev sejlet til Dragør og herfra transporteret til København på torvedagene. Successen på Amager holdt sig i mere end et århundrede, men kvaliteten begyndte gradvis at aftage, og i løbet af 1700-tallet kom produkterne stærkt i miskredit, der var eksempler på, at man havde blandet vand i mælken. I et skuespil siger Henrik Hertz: Man har et ordsprog, som ingen forklejner. Paa Amager malker man helst når det regner. Kongen som mejeribestyrer Hollændernes indflydelse på mejeribruget i det øvrige Danmark var meget beskeden. Det samme kan læses om Kronens gårde, omend der på flere af disse var et efter datiden betydeligt mejeribrug. Interessen har ligget, dels hvor pengene kunne tjenes, nemlig på studefedningen, - en 16 Herregårdsmejersker

18 gård blev vurderet efter, hvor mange øksne (stude) der kunne opstaldes, - og dels hvor pengene kunne bruges, for eksempel på hunde, samt på ride- og jagtheste. I den mejerimæssig dårlige ende findes Ringsted Kloster, hvorfra det i 1584 meddeles, at der kun er produceret 1 Td. smør, og året efter mindre end halvdelen fordi...kgl. Majestæts hunde haver stedse ligget her i Klostret, og de unge Hvalpe haver faaet Mælken. For de øvrige kronegårdes kvæghold kan nævnes: Frederiksborgs fem gårde med mejeri havde i 1582 ialt 110 malkekøer. På den ene af disse, Faurholm, holdtes en vestfrisisk mejerske. På Københavns Ladegård 60 køer, Antvorskov 40 køer og på Skanderborg Ladegård, Ringkloster og Åkjær tilsammen 137 køer. Frederik 2. søgte at forbedre malkekvæget på Skanderborg Ladegård. I 1587 skrev han til 44 herremænd og enkefruer og bad dem hver sende ham to gode køer eller kvier. Christian 4. prises i litteraturen som foregangsmand på landbrugets og mejeribrugets område. Foruden alle hans øvrige aktiviteter, drev han personlig ni godser, hvorunder han tog del i næsten alt: ansatte og afskedigede folk, gennemførte nye ideer, for eksempel blev der lavet indretning til vanding af kreaturerne i staldene, og vandet skulle kunne ledes ind i mejeriet både fra søen og fra vandværket. Han sørgede for bedre arbejdsforhold og mere inventar i mejeriet. Der blev på Københavns Ladegård, hvor han planlagde en besætning på 500 stk. hornkvæg, etableret en malkeplads til 400 køer. - Besætningen nåede dog sit højeste antal, 312, i Kongen indførte procentaflønning af mejerskerne ifølge et brev i 1628 til lensmanden:... efterdi de Mejersker paa Ladegaardene saa ganske ulige haver slaget Smør, saa skal dem som mindre slaget haver pro qouta Løn aftages, og til deres Løn igen udi dette Aar lægges som mest haver ført til Regnskab. Perioden frem til landboreformerne, er for bondebruget præget af stilstand og fattigdom. Husdyrholdet skrumpede stærkt og måtte i vinterperioden nøjes med elendigt foder på sultegrænsen. Røgterens første morgenarbejde var ofte at hjælpe køerne på benene ved et godt tag i halen. I Jydske Efterretninger 1774 kan læses et forslag til at fodre køerne med hestegødning. Forfatteren har ganske gode erfaringer hermed. Mejeribruget så ingen fremgang i denne periode. Fra en rejse over de østlige øer omkring 1800 be- J.D. Martens tekst "Mejersken". Herregårdsmejersker 17

19 Bøttekælderen på Hverringe ved Kerteminde. Opført Der er opsat tre mål mælk, hvilket vil sige mælk fra tre malkninger. Tegning fra Mælkeribruget i Danmark af Bernhard Bøggild, rettes: Mælken haver man i Dagligstuen, hvor der spises, røges Tobak, haves Vugge og Skarnstol, eller i et lidet kvalmt Kammer, som oftes mod Sønden i Stedet for mod Nord. Man smager næsten aldrig en Mundfuld godt Smør fra Bønderne. Paa Herregaardene var det ikke stort bedre. Mælkestuer og Smørkjeldere slette. Smørret samlet hele Vinteren, om Efteraaret muggent og ildesmagende. Uduelige og urenlige mejersker. En Kjøbmand forsikrede, at blandt 12 Fjerdinger, som han fik fra en Præst, var der ikke en, som han kunne spise ved sit eget Bord. På nogle herregårde var der dog fremgang. Studetoldens indførelse, samt kvægpesten med videre medførte, at flere gårde holdt op med studefedningen og lagde driften om til mejeribrug med større kobesætninger. Fra denne periode nævnes Hollænderierne. Hollænderierne I 1100-tallet blev Holland udsat for store oversvømmelser, som medførte en udvandring af bønder mod øst til det holstenske marskland. Her slog de sig ned, og de lærte holstenerne bedre landbrugsmetoder og især mejeribrug. Mange overtog gårdenes kvæghold og mejeri som forpagtning, og hermed var hollænderiprincippet etableret. Det var altså en driftsform, hvor ejeren bortforpagtede en del af bedriften. Uanset sin nationalitet kaldtes forpagteren herefter hollænderen. Hollænderiet omfattede koholdet, mælkens behandling, mælkeprodukternes afsætning og ofte også svineholdet. På flere af herregårdene, hvor man i 1700-tallet valgte at udvide koholdet og mejeridriften fremfor studefedning, fulgte man en påvirkning, der i stigende grad kom fra det nordtyske lavlandsområde. Den holstenske landøkonomiske forfatter J. D. Martens, som selv var godsforpagter, har i sin bog Qvægavlen og Mejeridriften paa Hollænderigaardene i det Holstenske og Slesvigske, 1854, grundigt beskrevet denne driftsform, dens årsager, fordele og ulemper, hvoraf de sidste vejer tungt. Der var tale om etårige aftaler, hvor hollænderen og ejeren var stærkt bundne af aftalen med hensyn til gårdens drift, men hver for sig kun interesserede i, hvad der var til egen økonomisk fordel,... Avlsbruget og Qvægdriften staae hinanden saale- 18 Herregårdsmejersker

20 des fjendtligt imod, istedetfor at samvirke til det høieste Udbytte af det hele. Hollænderidriften holder sig dog nogle århundreder, og er vel på sit højeste i slutningen af 1700-tallet. Herefter aftager den med den stigende erkendelse af, at den fremgang landbruget ser i 1800-tallet kræver, at kvægholdet og agerbruget ikke drives adskilte, men under en fælles driftsledelse, så de bringes i harmoni med hinanden. Omkring 1850 er hollænderiet i Holsten en sjældenhed. I Danmark findes hollænderiforpagtning på flere af kronens godser i 1600 og 1700-tallet. Desuden på blandt andet Vemmetofte 200 køer (1721), Bregentved 200 køer (1730), Aalholm 70 køer (1709) og Ravnstrup 62 køer (1720). Fra Abrahamstrup (Jægerspris) nævnes i 1670, at hollænderiforpagteren per år har givet 5 rigsdaler per ko, hvilket i 1683 nedsættes til 4 1/2 rigsdaler mod, at hollænderne måtte... aflægge deres Sviin og betale deres Restancer. Almindeligvis nævnes 5-6 rigsdaler per ko eller 9 rigsdaler per bås i årlig afgift, hvilket omtrent svarer til handelsværdien på en ko. Hollænderen havde ikke altid en mejerske, men stod da selv for mejeriet. Besætningsstørrelsen og hans evner og lyst til det krævende mejeriarbejde har spillet ind. Hvor kvægholdet ikke var bortforpagtet, var en mejerske ansat til at stå for malkning og mejeri. Det mejeribrug de holstenske bønder lærte af de indvandrede hollændere var bøttesystemet, hvor mælken hurtigt efter malkningen blev hældt i flade træbøtter og henstillet i et køligt mælkekammer til flødesætningen var sket. Derefter afskummedes fløden, og hvad der skulle bruges til sødt smør kunne straks kærnes. Til det almindelige og mere holdbare smør, skulle fløden først være sur. Af den afskummede mælk blev lavet ost ved tilsætning af løbe eller urter, udpresning af vallen og lagring. Vallen blev anvendt til at opfodre svinene, hvilket var årsagen til, at svineholdet ofte hørte med til hollænderiet, og på nogle gårde sorterede under mejersken. Bøttemejeriet var enkelt og krævede kun redskaber og inventar, som kunne fremstilles på stedet. Der kunne produceres gode smør- og osteprodukter uden anvendelse af koldt vand, is eller damp, men det krævede store og dyre lokaler, meget arbejde og et stort personale. Kravene til mejersken var: tid, erfaring, dygtighed, stor omhu og renlighed, samt at hun kunne omgås sine medarbejdere og påvirke dem til en høj arbejdsydelse. Egenskaber som de holstenske mejersker var i besiddelse af, og som gjorde dem kendte langt udover landets grænser. Deres arbejde var efter nutidig opfattelse hårdt og krævende. Men den ledende mejerske kunne overlade meget af det praktiske arbejde til sine medhjælpere og koncentrere sig om opsyn med mejeridriften, arbejdsledelse, og at holde styr på sit personale, hvilket kunne være en vanskelig opgave. Mejeripersonalet omfattede ifølge Martens: Mejeriopsynsmanden, mejersken, bødkeren, mejerikarlen, baljepigen (undermejersken), malkepigerne, svinehyrden og kvægrøgterne. Herregårdsmejersker 19

21 Mejeriopsynsmanden og mejersken stod for det overordnede opsyn. Han for det udvendige, vedrørende husdyrene og bygningerne, og hun for det indvendige og mejeridriften. Deres ansvarsområde greb stærkt ind i hinanden, så et godt samarbejde var nødvendigt. Mejerskens opgaver er udførligt beskrevet af Martens som eksempelvis dette arbejdsprogram fra et holstensk herregårdsmejeri, som professor ved Landbohøjskolen Th. R. Segelcke har udarbejdet og brugt i sin undervisning. Skemaet nedenfor viser faste tider, men efter holstensk skik skulle mejersken nogle gange i nattens løb tilse mælken, og hvis den var klar til at afflødes, satte hun arbejdet i gang. Det afslører en lang arbejdsdag for alle i mejeriet. I mindre og mellemstore mejerier deltog mejersken i arbejdet, hvorimod hun i det store herregårdsmejeri havde nok at gøre med opsyn, arbejdsledelse og skrivearbejde. Hvad hun derudover havde af tid, var hendes egen. Det sidste bør nævnes fordi fritid for det øvrige personale ikke var almindeligt. De skulle i pauser sættes til andet arbejde, for eksempel i haven eller ved uldens behandling. Lønnen nævnes af Martens i rigsbankdaler per år: Mejersken , bødkeren 50-72, baljepigen og malkepigerne Desuden udbetaltes fæstepenge, og der kunne suppleres med naturalier i form af hør, uld eller et får til mejersken, og tøjgave med mere til malkepigerne. Arbejdsprogram for et bøttemejeri. Fra J.D. Martens. Mejerskernes uddannelse Fra Holsten blev til flere herregårde hentet dygtige mejersker, - eller unge piger 20 Herregårdsmejersker

22 rejste til de holstenske gårde, hvoraf flere var gode læresteder. Senere vendte de tilbage til Danmark som mejersker. En af disse blev særlig kendt. Madam Johnsen, som kom fra Holsten til Bregentved i slutningen af 1700-tallet. I 1808 flyttede hun til Sofiendal, hvor hun i årene uddannede mange mejersker. Selv havde hun været malkepige i ni år og undermejerske i otte år før hun blev mejerske. Derfor forlangte hun, at hendes unge elever skulle begynde som malkepiger. Hun underviste til hun var nær de 70 og udbredte Madam Johnsens System, hvis hovedpunkter var: renlighed, faste malketider, renmalkning, højst fire-fem tommer mælk i bøtterne, kontrol med mælken til skumning, rette flødetemperatur, tilsætning af vand ved kærningen, samt omhu med smørrets pakning i fustagerne. Landhusholdningsselskabet udvalgte nogle af de bedste herregårdsmejerier og udbød fra 1837 toårige kurser for mejersker. Flere gårde påtog sig uddannelse. Proprietær Otto Lawaetz, selv ud af en holstensk mælkeforpagterslægt, gjorde Kalundborg Ladegaard til et så godt lærested, at det blev en fin anbefaling at kunne sige. Jeg har lært hos Lawaetz. Fru Hanne Nielsen, Havarthigaard ved Holte blev dog nok det største navn, som lærer og inspirator for mange mejersker såvel som for mange andre, indenfor både praktisk og teoretisk mejeribrug. Uden selv at være uddannet mejerske, forpagtede hun som 24-årig i 1853 gårdens mejeribrug af sin mand for 16 øre per kande mælk således, at også malkningen var hendes ansvar. Hun var utilfreds med de resultater bøndergårdene opnåede, og hun satte sig for at bevise, at det kunne gøres bedre. Af en norsk besøgende fik hun foræret et stykke myseost, som tiltalte hende så meget, at hun besluttede at sætte en produktion igang. Det første forsøg mislykkedes, men gennem professor B.S. Jørgensen, Landbohøjskolen, fik hun fremskaffet den norske opskrift, og snart kunne hun producere myseost af samme kvalitet som den norske. Ustandselig søgte hun ny viden. Hun gjorde mange udenlandsrejser, hvor det især var produktionen af engelske, franske og schweiziske oste, hun ønskede at lære. Snart havde hun på Havarthigård en betydelig produktion af myseost, cheddarost, camembert og gorgonzola, og hendes smør og oste var af højeste kvalitet. Fra flere udstillinger i Danmark, Frankrig og England hjembragte hun præmier. Hanne Nielsen leverede smør og ost til kongehuset og havde sin egen forretning i København. Havarthigård blev et meget søgt lærested. Kurser fra nogle dage til totre år kunne søges. Det samlede elevtal blev omkring 1000, og elevlisterne rummer både unge piger, mejersker, landmænd og kandidater fra Landbohøjskolen. Blandt eleverne var mejersken Ane Lund fra Constantinsborg. Udstillinger og smørbedømmelser indledes i 1879 og bliver et vigtigt middel til fremme af kvaliteten. Den internationale landbrugsudstilling i London i 1879 bør omtales, fordi de udstillede smørprøver var mejerskernes frembringelser. Danmark fik både 1. og 2. præmie i sin gruppe, foruden Maleri af Hanne Nielsen, Havarthigaard. Bedømmelsen fra den internationale landsudstilling i London, Tidsskrift for Landøkonomi, Herregårdsmejersker 21