9. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget

Transkript

1 9. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget 9.1 Overførselsudgifter Budget 2015 Overførsler på udgiftsområder: Udgiftsområder U/I 2015 UU, ungdomsuddannelser U kr. I kr. Tilbud til voksne med særlige behov Bomi beskyttet U kr. I kr. Tilbud til udlændinge U kr. I kr. Førtidspensioner og personlige tillæg U kr. I kr. Sygedagpenge U kr. I kr. Jobafklaringsforløb U kr. I kr. Kontanthjælp passive og aktive U kr. I kr. Boligsikring og boligydelse U kr. I kr. Dagpenge forsikrede ledige U kr. Arbejdsmarkedsydelse til forsikrede ledige U kr. I kr. Seniorjob U kr. Resourceforløb U kr. I kr. Revalidering U kr. I kr. Fleksjob og ledighedsydelse U kr. I kr. Arbejdsmarkedsforanstaltninger U kr. I kr. Øvrige sociale forhold U kr. I kr. Begravelseshjælp og befordring (sundhed) U kr. Erhverv og Turisme U kr. Drift af jobcntre (kto 6.53) U kr. GRAND TOTAL U kr. I kr.

2 TOTAL BUDGET kr. Budgetforudsætninger (helårspersoner) 2015 Førtidspensionister Sager med 50 % refusion tilkendt før. 1. jan Sager med 35 % refusion 1. jan. 99 til 1. jan Sager med 35 % refusion efter 1. jan I alt 2285 Kontanthjælp Passive Uddannelseshjælp med lav refusion 150 Kontanthjælp med lav refusion 50 Over 60 år 20 I alt 220 Kontanthjælp Aktive Uddannelseshjælp med lav refusion 50 Uddannelseshjælp med høj refusion 250 Kontanthjælp med lav refusion 70 Kontanthjælp med høj refusion 160 Forrevalidender 10 I alt 530 Ressourceforløb Jobstart Overflyttet fra kontanthjælp 220 Revalidering Revalidender 46 Introduktionsydelse 40 Løntilskud (LAB). kap. 12) 17 Sygedagpenge Over 52 uger, ingen refusion uger 50 % refusion uger 30 % refusion 140 I alt 350 Jobafklaringsforløb Overflyttet fra Sygedagpenge 110 Fleksjob 1/3 del tilskud 2 1/2 del tilskud 100 2/3 del tilskud 385 I alt 487 Skånejobs 140 Ledighedsydelse 135 Dagpengemodtagere forsikrede ledige 540 Opgaver og målsætninger: Området omfatter overførselsudgifter såsom kontanthjælp, dagpenge til forsikrede ledige, integrationsydelse, revalideringsydelse, tilskud til fleksjob og job med løntilskud, sygedagpenge, ressourceforløb, jobafklaringsforløb og førtidspension. Endvidere omfatter området personlige tillæg til pensionister, enkeltudgifter til kontanthjælpsmodtagere, ungdommens uddannelsesvejledning, ungdomsuddannelser samt beskæftigelses- og virksomhedsordninger. Rammerne for og prioriteringen af de opgaver, der løses på arbejdsmarkedsområdet, fastsættes hvert år i Skive kommunes Beskæftigelsesplan.

3 På nuværende tidspunkt er planen for 2015 endnu ikke endeligt politisk godkendt, men det er sikkert, at der vil være fokus på at nedbringe antallet af alle overførselsindkomsttyper i forhold til Det betyder, at andelen af unge på overførselsindkomst skal reduceres tilgangen af personer på førtidspension skal reduceres antallet af langtidsledige skal reduceres andelen af arbejdssteder i kommunen, som har personer i tilbud (virksomhedspraktik eller løntilskud) skal øges antallet af sygedagpengemodtagere skal reduceres, herunder også de længerevarende forløb over 52 uger antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skal reduceres antallet af ledighedsydelsesmodtagere skal reduceres Sammenhæng mellem målsætninger og budget 2015: Ovenstående målsætninger på arbejdsmarkedsområdet har naturligvis indflydelse på det budget for 2015, der fremgår efterfølgende. Det er dog væsentligt at understrege, at der ud fra et forsigtighedsprincip bevidst er arbejdet med budgetforudsætninger, der generelt er mindre optimistisk end målsætningerne Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Skive kr. Ungdommens Uddannelsesvejledning er organisatorisk placeret i Arbejdsmarkedsafdelingen. UU varetager vejledningsopgaven for alle folkeskoler og friskoler i kommunen, samt for alle unge under 25 år, som ikke er i gang med eller har gennemført uddannelse, hvor UU har en opsøgende forpligtelse. UU har hovedansvaret for de årige. De unge skal have og følge en uddannelsesplan, der sigter mod, at de gennemfører en uddannelse. UU varetager desuden de lovpligtige opgaver vedrørende den tre-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, STU, og fra august 2015 også opgaver vedrørende den nye kombinerede ungdomsuddannelse. Fra 2015 reduceres kommunernes bloktilskud til UU-området med ca. 23 %, idet UU i højere grad skal fokusere indsatsen på de, forventet 20 %, unge, som vil få svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Disse unge vil fortsat få personlig (eller gruppe-) vejledning, mens de øvrige elever skal have kollektiv vejledning og i øvrigt henvises til digitale hjælpemidler, ug.dk og evejledning. For andre unge op til 25 år skal besparelsen på UU-området ske ved mere gruppevejledning og mindre individuel vejledning Ungdomsuddannelser (Produktionsskoler) kr. Kommunen betaler et grundtilskud til Skive Produktionshøjskole samt et beløb pr. elev over og under 18 år. Taksterne er fastlagt af Undervisningsministeriet. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal vurdere, om den unge er omfattet af målgruppen. Der forventes uændret aktivitetsniveau ift 2014, dvs. ca. 70 årselever på produktionsskoler Begravelseshjælp og befordring (sundhed) kr.

4 I 2013 er der flyttet budget til begravelseshjælp og befordring til arbejdsmarkedsudvalget. Budget til dette er netto kr Beskyttet beskæftigelse kr. Udgifter: Indtægter: kr kr. Omkostninger til beskyttet beskæftigelse på BOMI efter Servicelovens 103. Der er normeret 30 fuldtidspladser. Målgruppen er under 65-årige personer med begrænsninger i arbejdsevnen, der har fået tilkendt førtidspension. Socialafdelingen, Skive kommune henviser og visiterer borgerne Introduktionsprogram kr. Funktionen indeholder udgifter til integration, danskundervisning af flygtninge/arbejdskrafts-indvandrere m.v., modtageprogram og kompetenceafdækning. Endvidere tilskud vedr. udlændinge omfattet af integrationsloven. Udgifter til introduktionsprogram Udgifter til danskundervisning for øvrige kursister Sprogcentret Udgifter i alt kr kr kr kr. Der ydes tilskud inden for et rådighedsbeløb på ca kr. pr. år gange antallet af udlændinge, der modtager tilbud efter integrationslovens kapitel 4. Tilskud inden for rådighedsbeløbet: 40 personer x kr. x 50 % refusion kr. Resultattilskud: Danskundervisning 6 pers. x Beskæftigelse 4 pers. x kr kr. Grundtilskud: 65 pers. x x 12 mdr kr. Tilskud uledsagede børn: 4 pers. x x 12 mdr kr. Tilskud til danskundervisning for øvrige kursister: 50 % af kr kr Introduktionsydelse kr.

5 Der budgetteres med følgende antal personer: gifte voksne 8 enlige voksne 6 unge udeboende Introduktionsydelsen udbetales som kontanthjælp i forhold til tidligere, hvor den blev udbetalt som starthjælp. Budget til kontanthjælp i alt brutto kr. Statsrefusionen udgør 50 % kr Repatriering: kr. Der er budgetteret med 1 sag Personlige tillæg kr. Udbetaling af varmetillæg sker fra 2013 fra Udbetaling Danmark, der trækker nettoudgiften fra kommunens konto. Bevilling af øvrige personlige tillæg til pensionister sker fortsat i kommunen, der også udbetaler tillæggene. Der er 50 % refusion fra staten på udgifterne. Udgifterne til personlige tillæg budgetteres med følgende: Budget 2015 Tilskud til medicin Tilskud til briller Tilskud til fysioterapi m.v. Tilskud til fodbehandling Tilskud til tandlægebehandling Andre personlige tillæg Varmetillæg (netto fra UDK) I alt kr kr kr kr kr kr kr kr. Refusion på personlige tillæg budgetteres til i alt kr Førtidspension med 50 % refusion kr. Omfatter udgifter til pensioner tilkendt før 1. jan Udbetaling af førtidspension sker fra 2013 fra Udbetaling Danmark, der trækker nettoudgiften fra kommunens konto. Der budgetteres med ca. 285 årspersoner: kr. Mellemkommunale betalinger indtægt: kr.

6 Udgifterne falder i takt med, at personerne overgår til folkepension eller evt. afgår ved døden. Budgettet er lagt ud fra en vurdering af aktuelt forbrug samt en forventet netto afgang på ca kr. svarende til ca. 30 årspersoner. I overslagsårene er budgettet tilpasset niveauet på landsplan Førtidspension med 35 % refusion: kr. Omfatter førtidspensioner tilkendt i tiden 1.jan jan Udbetaling af førtidspension sker fra 2013 fra Udbetaling Danmark, der trækker nettoudgiften fra kommunens konto. Der budgetteres med ca. 490 årspersoner: kr. Mellemkommunale betalinger indtægt: kr. Udgifterne falder i takt med, at personerne overgår til folkepension eller evt. afgår ved døden. Der kan dog stadig komme merudgifter ved forhøjelser af pensioner. Udgifterne er budgetteret udfra en vurdering af det forventede forbrug samt en tilpasning i forhold til nivaeuet på landsplan, hvilket også gør sig gældende for overslagsårene Førtidspension med 35 % refusion: kr. Førtidspensioner tilkendt efter 1. jan Udbetaling af førtidspension sker fra 2013 fra Udbetaling Danmark, der trækker nettoudgiften fra kommunens konto. Der budgetteres med i alt brutto ca årspersoner kr. Mellemkommunale betalinger udgift kr. Fra budgetår 2015 og i overslagsårene regnes der med en årlig tilgang på 49 årspersoner Sygedagpenge kr. Sygedagpengeafdelingen er en af Jobcentrets 3 afdelinger. Afdelingen består af ca. 40 medarbejdere, primært socialfaglige sagsbehandlere og jobkonsulenter, der varetager opfølgnings- og udplaceringsindsatsen for følgende målgrupper: Sygedagpengemodtagere Revalidender Fleksjobbere/ledighedsydelsesmodtagere Førtidspensionister i skånejob Sygedagpengemodtagere: Sygedagpengeafdelingen skal tilrettelægge og gennemføre en individuel opfølgningsindsats efter Lov om sygedagpenge med henblik på, at sygemeldte borgere snarest muligt vender tilbage i arbejde eller afklares til anden foranstaltning, såfremt det ikke efter endt lægebehandling er muligt at vende tilbage til det hidtidige eller tilsvarende arbejdsområde.

7 Sagsbehandlerne har ansvaret for selve sagsarbejdet med indhentning af helbredsmæssige oplysninger fra praktiserende læge, sygehus eller speciallæger, samt udarbejdelse af grundlag for evt. bevilling af revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. Jobkonsulenterne etablerer virksomhedspraktikker med henblik på afklaring af borgerens arbejdsevne eller optræning for at støtte borgeren i tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Budgettet for 2015 er sammensat som følgende: Sager med over 52 ugers varighed - Budget 2015 Antallet i 2015 forventes at ligge på 100 årspersoner kr. Sygedagpenge til forældre med alvorligt syge børn kr. Budgetteres med kr. Udbetaling af sygedagpenge til forældre med alvorligt syge børn sker fra 2013 fra Udbetaling Danmark, der trækker nettoudgiften fra kommunens konto. Sager med under 52 ugers varighed Staten yder 100 % refusion af udgifter til dagpenge til og med uge 4. Fra 5 til 8 uger er der 50 % refusion af udgifterne. Fra og med uge 9 ydes der 50 % refusion, såfremt den sygemeldte deltager i virksomhedspraktik, ordinær uddannelse eller er delvis raskmeldt og kun 30 % refusion, hvis der er tale om passiv forsørgelse, eller den sygemeldte deltager i andre aktive tilbud. Der budgetteres med i alt 252 årspersoner på sygedagpenge fra 9 52 uger. Dagpenge med 50 % refusion uge kr. Med udgangspunkt i det forventede forbrug i 2014 forventes antallet at blive 82 årspesoner Bruttoudgift kr. Refusion kr. Dagpenge med 50 % refusion aktiverede uge 108 årspersoner Bruttoudgift kr. Refusion kr. Dagpenge med 30 % refusion passiv uge 144 årspersoner Bruttoudgift kr. Refusion kr kr kr. Regresindtægter Skønnet til kr. Refusionsudgift kr Sociale formål: kr. Der budgetteres i 2015 med kr. til enkeltudgifter til kontanthjælpsmodtagere samt efterlevelseshjælp. I budgettet i 2014 blev indregnet kr. som følge af lovændringen for tilskud til tandbehandling.. Denne post indeholder også budgettet for tinglysningsafgift på funktion 5.99 med budget på kr.

8 5.73 Kontanthjælp - Passive: kr. Generelle forhold omkring kontanthjælp og uddannelseshjælp på funktionerne 5.73 og 5.75: I 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Denne har bla. medført, at det eksisterende matchgruppesystem forsvandt, der kom nye målgrupper og ydelser samt nye satser. Et af formålene med reformen er, at unge under 30 år i høj grad skal i uddannelse og vil modtage uddannelseshjælp svarende til SU-niveau. Formålet med reformen er ligeledes, at personer over 30 år i høj grad skal i ordinært job. Der budgetteres med 246 personer på passiv kontanthjælp og uddannelseshjælp. Der er 30 % refusion af udgifterne. Antal I alt personer Kontanthjælp med lav refusion kr. Uddannelseshjælp med lav refusion kr. Kontanthjælp til personer over 60 år kr. Særlig støtte kr. I alt kr. Der budgetteres med tilbagebetalinger på Refusionen udgør Satser for udbetaling af kontanthjælp og uddannelseshjælp (afrundet): Gifte og forsørgere, årligt Ej forsørgere, årligt Unge udeboende, årligt Unge hjemmeboende, årligt Unge hjemmeboende med uddannelsespålæg, årligt kr. Over 60 år, årligt kr kr kr kr kr kr kr Kontanthjælp, aktiverede: kr. Der forventes, at 220 årspersoner overgår til ressourceforløb og 538 årspersoner på kontanthjælp og uddannelseshjælp i Budgettet til kontanthjælp er tilpasset denne forventning, og budgettet til ressourceforløbsydelse er flyttet. Ud af alle personer på uddannelseshjælp og kontanthjælp er 52 % i tilbud med høj refusion på 50%. Udgifterne til aktiv kontanthjælp og uddannelseshjælp fordeler sig som følger:

9 Antal I alt personer Kontanthjælp med lav refusion kr. Kontanthjælp med høj refusion kr. Uddannelseshjælp med lav refusion kr. Uddannelseshjælp med høj refusion kr. Kontanthjælp under forrevalidering kr. Særlig støtte kr. Godtgørelse jf. LAB-loven kr. I alt kr. Endvidere er der 17 personer i løntilskud efter LAB kap. 12. Refusionen udgør Satser for udbetaling af kontanthjælp og uddannelseshjælp (afrundet): Gifte og forsørgere, årligt Ej forsørgere Unge udeboende kr. Unge hjemmeboende Unge hjemmeboende med uddannelsespålæg kr. Over 60 år kr kr kr kr kr og 5.77 Boligstøtte kr. Udbetaling af boligydelse til pensionister og boligsikring sker fra 2013 fra Udbetaling Danmark, der trækker nettoudgiften fra kommunens konto. Der budgetteres med en nettoudgift til boligydelse til pensionister på kr. samt nettoudgifter på kr. til boligsikring Dagpenge til forsikrede ledige kr. KL skønner de kommunale nettoudgifter til de forsikrede ledige i 2015 til 11,874 mio. kr. Udgiftsskønnet er baseret på et ledighedsskøn på bruttoledige i Udgifterne modsvares på landsplan af beskæftigelsestilskuddet. Skive kommunes andel af beskæftigelsestilskuddet skønnes at være på 119,0 mio. kr. i Et tilsvarende beløb er indregnet i budgettet til henholdsvis dagpenge og beskæftigelsesindsats til forsikrede ledige, herunder b.la. kommunalt, statsligt og privat løntilskud, samt til dækning af udgifter til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse Arbejdsmarkedsydelse til forsikrede ledige kr.

10 Midlertidig arbejdsmarkedsydelse er en mulighed for personer, der opbruger deres ret til dagpenge frem til og med 3. juli Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udgør 60 procent af højeste dagpengesats for ikke-forsørgere og 80 procent for forsørgere. Der er budgetteret med brutto kr. og kr. i refusion til arbejdsmarkedsydelsen. Derudover er der budgetteret netto kr. til indsatsen på området. Det gælder for personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at de efter senest fire uger har ret og pligt til en virksomhedsrettet indsats. Den kan bestå af løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotation og nyttejob Revalidering kr. Sygedagpengeafdelingen anvender muligheden for at etablere revalideringsforløb for borgere i optræningsforløb på private og offentlige virksomheder. Revalidering omfatter erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet. Revalideringsindsatsen kan bestå af støtte under et uddannelsesforløb eller støtte under et optræningsforløb i en virksomhedspraktik med henblik på opnåelse af ansættelse i ordinært arbejde. Der vil typisk være tale om sygedagpengemodtagere, som har modtaget dagpenge i over 52 uger, og hvor staten ikke yder refusion. I 2015 budgetteres med: 6 årspersoner under passiv revalidering (sygdom, barsel o.lign.) 30 % refusion 20 årspersoner på uddannelsesrevalidering 50 % refusion 20 årspersoner på virksomhedsrevalidering 65 % refusion I alt 46 personer. Budget, brutto Refusionen udgør kr kr Løntilskud til personer i fleks- og skånejobs kr. Betingelsen for bevilling af fleksjob er, at borgeren har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen indenfor ethvert arbejdsområde. Arbejdsevnen skal være nedsat med mindst halvdelen. Ved ansættelse i fleksjob etableret indtil modtager fleksjobberen løn for 37 timer pr. uge, og arbejdsgiveren modtager et tilskud fra kommunen på enten ½-delen eller 2/3 af den fulde løn. Ved ansættelse i fleksjob etableret efter modtager fleksjobberen løn fra arbejdsgiveren for de reelle arbejdstimer, som den pågældende kan udføre, og modtager derudover et fleksløntilskud på ca. kr pr. måned, hvorfra modregnes 30% af lønindtægten. Førtidspensionister med en vis restarbejdsevne har mulighed for ansættelse i et skånejob i det timetal, som den pågældende kan klare. Arbejdsgiveren modtager et tilskud fra kommunen på ca. kr. 25 pr. time, og lønnen fastsættes efter aftale med arbejdsgiver og skånejobberen. Udgifter til gamle fleksjobordninger brutto Udgifter til nye fleksløntilskud brutto Udgifter til skånejob brutto Refusion på skåne- og fleksjobs kr kr kr kr.

11 I 2015 budgetteres 487 årspersoner i de gamle fleksjobordninger, disse ordninger vil gradvist bortfalde i takt med, at personerne overgår til nye fleksjob. 2 fleksjob med 1/3 tilskud 84 fleksjob med ½ tilskud 370 fleksjob med 2/3 tilskud 10 selvstændige med ½ tilskud 10 selvstændige med 2/3 tilskud 5.81 Ledighedsydelse kr. En arbejdsledig fleksjobber modtager ledighedsydelse. Kommunen skal tilrettelægge og gennemføre et individuelt kontaktforløb med henblik på at sikre, at den ledige fleksjobber er aktivt arbejdssøgende, og i øvrigt understøtte og arbejde for, at ledighedsydelsesmodtageren udplaceres i et fleksjob. Det er afdelingens jobkonsulenter, der varetager denne opgaver, bl.a. ved iværksættelse af virksomhedspraktikker. Såfremt ledighedsydelsesmodtageren på grund af sygdom ikke aktuelt er i stand til at varetage et fleksjob, skal en sagsbehandler løbende følge op på sygdomsforløbet med henblik på, at borgeren kan vende tilbage i et fleksjob, eller udarbejde grundlag for tilkendelse af førtidspension. Lovændringer pr hvorefter der ydes 50 % refusion af ledighedsydelse, såfremt ledighedsmodtagerne aktiveres i virksomshedspraktik og 30 % refusion på ikke aktiverede i virksomhedspraktik. I 2013 er igangsat et projekt, hvor der er oprettet 35 fleksjob på Bomi. Budgettet for disse 35 personer flyttes fra Ledighedsydelse uden refusion til Bomi, hvor projektet kører. Ledighedsydelse med 50 % refusion aktiverede: Der budgetteres med 60 årspersoner bruttoudgift Ledighedsydelse under barsel og sygdom: Der budgetters med 7 årspersoner bruttoudgift Ledighedsydelse med 30 % refusion ej aktiverede: Der budgetteres med 73 årspersoner bruttoudgift Ledighedsydelse under ferie: Der budgetteres med (svarende til 9 årspersoner) kr kr kr kr. Ledighedsydelse uden refusion: Der ydes kun statsrefusion på ledighedsydelse op til 18 måneder, hvorfor der budgetteres med 15 årspersoner udover 18 måneder i alt kr. Refusion på ledighedsydelse udgør i kr Ressourceforløb kr. Som følge af reformen af førtidspension og fleksjob forventes det, at ca. 20 årspersoner fra disse områder vil deltage i et tværfagligt ressourceforløb. Udgiften til førtidspension er tilsvarende reduceret med 20 årspersoner.

12 En omlægning på bl.a. kontanthjælpsområdet medfører ligeledes, at flere personer vil indgå i et ressourceforløb. I 2015 forventes det at 220 årspersoner vil overgå til ressourceforløb fra kontanthjælpsområdet. Budgettet til ressourceforløbsydelse er derfor overflyttet fra kontanhjælp Jobafklaringsydelse Sygedagpengeområdet kr. Fra 1. juli 2014 skal kommunen efter 5 måneder på sygedagpenge træffe afgørelse om, hvorvidt borgerens sygedagpenge kan forlænges efter sygedagpengelovens forlængelsesbestemmelser. Kan sygedagpengene ikke forlænges, overgår borgeren til et jobafklaringssydelse svarende til kontanthjælpsniveau. Der er herefter ingen borgere på sygedagpenge, der mister et forsørgelsesgrundlag, hvis de på grund af sygdom er uarbejdsdygtige Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats kr. Diftsudgifterne på beskæftigelsesområdet er underlagt et driftsloft pr. helårsperson. Driftsloft for modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og dagpenge er i kr. pr. helårsperson. Driftsloft for modtagere af sygedagpenge, revalidering og ledighedsydelse er i kr. pr. helårsperson. Der kan hjemtages 50 % i statsrefusion på udgifter, der ligger indenfor driftslofterne. Driftsudgifter for kontanthjælp, uddannelseshjælp og dagpenge: Rådighedsbeløb pr. helårsperson kr. Budget 2015 Jobstart: Driftsudgifter til ordinær uddannelse for kontanthjælpsmodtagere grp kr. Øvrige driftsudgifter for kontanthjælpsmodtagere grp kr. Job og Kompetence Driftsudgifter til ordinær uddannelse for dagpengemodtagere grup kr. Driftsudgifter til ordinær uddannelse for kontanthjælpsmodtagere grup kr. Øvrige driftsudgifter for dagpengemodtagere grup kr. Øvrige driftsudgifter for kontanthjælpsmodtagere grup kr. Driftsudgifter til selvvalgt uddannelse grup kr. Øvrige driftsudgifter for uddannelseshjælpsmodtagere grup 012 Total kr.

13 Driftsudgifter for sygedagpenge, revalidering og ledighedsydelse: Rådighedsbeløb pr. helårsperson kr. Budget 2015 Sygedagpenge: Driftsudgifter til ordinær uddannelse for revalidender/forrevalidender kongrup. 005 Øvrige driftsudgifter for revalidender/forrevalidender grup. 006 Driftsudgifter til ordinær uddannelse for revalidender/forrevalidender kongrup. 005 Øvrige driftsudgifter for revalidender/forrevalidender grup. 006 Driftsudgifter til ordinær uddannelse for sygedagpengemodtagere grup. 007 Øvrige driftsudgifter for sygedagpengemodtagere grup. 008 Øvrige driftsudgifter for ledighedsmodtagere grup kr kr kr kr kr kr kr. Bomi aktivering Øvrige driftsudgifter og fleksjobprojekt Total kr kr. Driftsudgifter centralt og refusion af driftsudgifter Sekretariatet: Afsat til driftsudgifter Refusion af driftsudgifter til aktivering (ca årspersoner) Total kr kr kr Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige kr. Budgettet omfatter udgifter til lønskud til personer i kommunalt, statsligt og privat løntilskud. På udgifter til løntilskud ydes der 50 % refusion. Den budgetterede udgift i 2015 er på kr. og refusionen udgør kr. Budgetbeløbet omfatter også nettoudgifter på kr. til personlig assistance til handicappede i erhverv/efter- og videreuddannelse.

14 5.97 Seniorjob for personer over 55 år kr. Lov om Seniorjob er et tilbud til ældre ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som maksimalt har 5 år tilbage, før de når efterlønsalderen, og som ikke længere har dagpengeret, fordi de har opbrugt deres periode med ret til dagpenge. Fra 1. januar 2013 er dagpengeperioden halveret. Det betyder, at der vil være betydelig flere forsikrede ledige, der vil miste dagpengeretten. Dette øger antallet af personer, der er berettiget til et seniorjob. Endvidere er der som led i finanslovsaftalerne for 2013 gennemført en udvidelse af seniorjobordningen, som giver ret til seniorjob til personer, der er født i perioden fra 1. juli 1955 til og med 31. december Der budgetteres i 2015 med kr. til seniorjob for personer over 55 år. Dette svarer til ca. 40 årspersoner samt dækning af lønudgiften på de personer, der starter i seniorjob på BOMI Beskæftigelsesordninger kr. Herunder afholdes udgifter til vejledning og opkvalificering af unge samt udgifter til mentorordninger og hjælpemidler m.v. I 2014 blev der indført loft på det beløb, der kan hjemtages i refusion. Budgettet til mentor i Jobstart blev tilpasset. I Job og Kompetence er mentorudgifter ikke længere refusionsberretiget. Nettoudgifter fordeles som følger: Budget 2015 Jobstart: Mentorudgifter med 50 % refusion Sygedagpenge: Skåne og fleksjob i eget regi Mentorudgifter med 50 % refusion Orlovsydelse grp. 001 Total kr kr kr kr kr Drift af Jobcenter kr. Budgettet omfatter udgifter og indtægter vedr. administration af jobcentret. Udgifterne fordeler sig som følger: Jobstart: Sygedagpenge: Job og Kompetence Total Budget kr kr kr kr.

15 9.2 Erhverv og Turisme Opgaver og målsætninger: Erhvervspolitikken Der er udarbejdet en ny erhvervspolitik for perioden Formålet med politikken er at skabe mere vækst og udvikling på Skiveegnen. Målet er at sikre flere arbejdspladser på egnen. Der er i forbindelse med politikken forslag om 6 indsatsområder og 2 tværgående temaer Udvikling og vækst skabes via 6 indsatsområder: Bæredygtig energi Uddannelse og opkvalificering Forretningsudvikling og innovation Iværksætteri Tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft Infrastruktur 2 tværgående temaer: Serviceleverandør Branding og kommunikation Alle 6 indsatsområder er vigtige for at kunne skabe vækst og udviklng, men indsatsområdet Bæredygtig energi prioriteres ekstra højt. I forbindelse med erhvervspolitikken er der udarbejdet konkrete handlingsplaner, og der vil være en midtvejsevaluering. Turisme- og Oplevelsespolitikken I Turisme- og Oplevelsespolitikken arbejdes der med begrebet oplevelsesklynger. Der er fastlagt følgende 4 oplevelsesklynger: Spøttrup Glyngøre Fur Skive by Inden for disse områder vil der blive arbejdet med: Skabe indtægtsfokuseret oplevelsesudvikling Skabe flere aktiviteter Udnytte de geografiske og tematiske synergier Arbejde systematisk og målrettet med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring Der udarbejdes i 2014 oplæg til ny Turisme- og Oplevelsespolitik til implementering fra Erhverv og turisme omfatter bl.a. følgende opgaver: Den lokale erhvervsservice er placeret ved Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter (SET), som er en lokal forankret forening for erhverv, turisme og iværksætteri. Der forhandles årligt en resultatkontakt med SET og der arbejdes i 2014 med kontraktens form og indhold i samspil mellem Skive Byråd, EAU og SET s bestyrelse. Der arbejdes med udvikling og samarbejdsaftaler mellem Skive Kommune, egnens virksomheder og de videregående uddannelser, og kommunen er repræsenteret ved Uddannelsesrådet i Skive (URiS).

16 Bosætningsstrategi : Der er vedtaget en Bosætningsstrategi for perioden Det er en grundlæggende forudsætning for arbejdet med bosætning i Skive Kommune, at området hænger tæt sammen med kommunens erhvervspolitiske indsats og dermed skal bidrage til at skabe vækst og udvikling på egnen. Koblingen ses fx, når det handler om erhvervspolitiske indsatser så som tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft, infrastruktur og branding og kommunikation. Strategien definerer både kort- og langsigtede indsatser, der omhandler tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere, og som er fordelt på fem indsatsområder: 1. Attraktive boliger og byggegrunde 2. Liv i Skive Midtby 3. Partnerskab med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre kommuner 4. PR, tilflytterkommunikation og -service 5. Borgerinddragelse og medborgerskab Der udarbejdes efterfølgende konkrete handlingsplaner for bosætningsstrategiens indsatsområder Erhverv og turisme kr. Budgettet er fordelt således: Tilskud Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter, inkl. tilskud til handelschefen kr. Kontingent Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter kr. Diverse tilskud kr. Bidrag til EU-kontor kr. Udviklingsaktiviteter kr. Netværk Limfjord kr. 9.3 Væksthuse Opgaver og målsætninger: Målsætningen er at videreudvikle væksthusene og fremme væksten af erhvervslivet og iværksættere Væksthuse kr. I 2011 overtog kommunerne ansvaret for væksthusene. KL og Økonomi- og Erhvervsministeriet (ØEM) var enige om at videreføre væksthusene efter 2010 som knudepunkter i et enstrenget erhvervsfremmesystem for at fremme vækst og at samarbejde om at videreudvikle væksthusene. Der blev grundlagt fem væksthuse i Danmark. Da kommunerne overtog ansvaret for væksthusene i 2011, indgik Kommunekontraktrådet (KKR) i hver region årlige aftaler med det pågældende væksthus. I den forbindelse skulle kommunernes styring af væksthusene styrke samspillet mellem væksthusene og de lokale erhvervskontorer yderligere. Endvidere skulle de årlige aftaler udnytte potentialet ved at have et fælles brand, systemer, værktøjer,

17 kompetenceudvikling og tilbud, men at der også skulle være plads til forskel i håndteringen af regionale og kommunale anliggender. Der er i Væksthus Midtjylland igangsat en større proces Det midtjyske Vækstunivers med evaluering af det nuværende specialiserede erhvervsservice system og efterfølgende videreudvikling, så den specialiserede erhvervsservice går fra tilskud til investering i vækstplaner. Væksthusene spiller bl.a. en vigtig rolle i realiseringen af regeringens målsætning om, at Danmark i 2015 skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere. Kommunerne er blevet kompenseret for den nye opgave via bloktilskuddet.