Notatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26.

Transkript

1 Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Havn NY VESTHAVN Telefon Fax niras@niras.dk CVR-nr Tilsluttet F.R.I Kommentering vedr. oversvømmelser i Kalundborg 11. august Grundlag Nærværende notat er udarbejdet som respons på den seneste tids skriverier i medierne vedrørende koblingen mellem havneudvidelser i Kalundborg Havn og bølge/vandstandsforholdene i Kalundborg Fjord. Notatet er udarbejdet af NIRAS for Kalundborg Havn, og forholder sig til påstandene om at en udvidelse af Kalundborg havn vil forøge kysterosion og hyppigheden af oversvømmelser i Kalundborg by. Notatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især Strøm og vandstandsforhold Det anføres i de diverse indlæg, at vandstanden i Kalundborg inderfjord vil stige som følge af det volumen den fremtidige udbygningen af Ny Vesthavn fortrænger. Denne anvendelse af Archimedes lov er teoretisk forkert, idet den kun kan anvendes på lukkede vandområder, som f. eks et badekar, og ikke et åbent vandområde som Kalundborg fjord, der har forbindelse til Storebælt, Kattegat m.v. Vandstanden i bunden af Kalundborg fjord er primært bestemt af vandstanden udenfor fjordmundingen. Men i forbindelse med vind fra vestlige og primært nordvestlige retninger, stuver vinden vand op i Kalundborg fjord, så vandstanden kan blive højere i Kalundborg end på spidsen af Asnæs.

2 2 Røsnæs Kalundborg Asnæs Strøm og vandstandsforhold ved Kalundborg Fjord i forbindelse med storm fra vest-nordvest. Der findes desværre ikke vandstandsmålinger ved Røsnæs eller Asnæs, som kan kvantificere vindstuvningen i fjorden, men målinger fra færgehavnen i Sjællands Odde er et udmærket mål for, hvor høj vandstanden er ved fjordmundingen til Kalundborg Fjord. Vindstuvningen i Kalundborg fjord medfører at man oplever højere vandstand i Kalundborg Havn end ved Sjællands Odde. Den højeste vandstand målt i Kalundborg er 161 cm (1. november 2006). Samme storm gav anledning til 143 cm højvande på Sjællands Odde. I gennemsnit kan vandstandene således blive cm højere i Kalundborg end ved Sjællands Odde jf. Kystdirektoratets højvandsstatistikker [kilde: Historisk skal indflydelsen af Kalundborg Havns udvidelser altså findes som af brøkdel af de cm højvande, som adskiller Kalundborg fra den øvrige Vestsjællandske kyst. Det fremføres i Erik Dannenberg s indlæg, at hyppigheden af oversvømmelserne i Kalundborg er steget i takt med Kalundborg Havns udvidelse. Vi deler for så vidt opfattelsen om at hyppigheden har været tiltagende, men mener ikke at havnens udvidelser har nævneværdig indflydelse på hyppigheden eller omfanget af oversvømmelserne. Årsagen er snarere et omslag i vejret de sidste ca. 35 år, samt at Kalundborg siden 1890 er sunket 6 cm som følge af at landet vipper under aflastning af undergrunden i forhold til sidste istid.

3 3 Ifølge DMI er der en tendens til flere kraftige storme i Danmark. Siden 1971 har der således været 14 orkaner og orkanagtige storme, og det er lige så mange som i de foregående 80 år. Danske orkaner og orkanagtige storme i 5 års grupper [Kilde: Vind fra åbent hav ind mod en kyst. Den stiplede linje angiver middelvandstanden. Vandstanden z øges ind mod kysten, indtil der er balance mellem vindens træk og havoverfladens hældning. Stigningen er størst, hvis vanddybden D er lille, fordi der ikke kan dannes en returstrøm væk fra kysten langs bunden - driftstrømmen går helt til bunds. [kilde: For at belyse indflydelsen af Kalundborg Havns foreslåede udvidelse Ny Vesthavn, er der i forbindelse med VVM en opsat en hydraulisk

4 4 computermodel af Kalundborg Fjord. Modellen viser vandstandsforholdene og strømforholdene i fjorden før og efter etablering af Ny Vesthavn. Nedenstående model viser vandstandsforholdene i forbindelse med storm (22 m/s) fra vest-nordvest, som er den mest kritiske vindretning i forhold til opstuvning i Kalundborg Fjord. Modellen viser, at vindstuvningen giver anledning til en vandstandsforskel på ca. 6-8 cm i de inderste 4 km af Kalundborg Fjord i forbindelse med storm fra vest-nordvest. Modellen viser også at vandstandsforholdene er nærmest upåvirkede af havneudvidelsen. Kalundborg By Kalundborg By Ny Vesthavn Vores konklusion er at Ny Vesthavn ikke har væsentlig betydning for vandstandsforholdene i Kalundborg by i forbindelse med storm. 3. Hydraulisk modellering De hydrauliske bølge- og strømmodeller der er anvendt til vurdering af påvirkningen fra Ny Vesthavn er anerkendte numeriske modeller udviklet af DHI Vand og Miljø. Idet der er tale om modeller skal disse kalibreres til de aktuelle forhold i Kalundborg Fjord for at give det

5 5 mest nøjagtige billede af virkeligheden. Kalibreringen foretages til målinger af strøm og bølger foretaget i en kortere periode udvalgte steder i Kalundborg Fjord. Når modellen er kalibreret og verificeret benyttes den til at undersøge effekten af Ny Vesthavn. Såfremt det er de samme fysiske fænomener der modelleres som for de målte kalibreringsdata giver modellerne meget troværdige resultater. Denne fremgangsmåde er anerkendt og standard indenfor numerisk modellering. Erik Dannenberg stiller spørgsmålstegn ved kalibreringsdataenes anvendelighed. Modellerne er kalibreret til data målt i Kalundborg inderfjord, og ikke udenfor fjorden, som anført af Erik Dannenberg: Vandstande der er målt i Kalundborg Havn. Denne måler er akkrediteret af DMI. Bølgehøjder der er målt udfor Asnæsværket. Denne måling er foretaget af DHI Vand og Miljø Derudover er det benyttet vinddata målt på Sprogø og ved Røsnæs som input til bølgemodellen. Da bølgerne er vindgenerede over en strækning fra østsiden af Fyn til Kalundborg Havn skal der benyttes vinddata der repræsenterer vindforholdene bedst muligt over den pågældende strækning. Vindmålinger foretaget i Kalundborg Havn / Inderfjord anses derfor ikke at være tilstrækkelige til at beskrive de vindforhold der reelt genererer bølgerne. Erik Dannenberg anfører desuden, at der benyttes ukorrigerede vinddata. Her er udelukkede tale om, at vinden er målt i 8.5 m højde og ikke 10 m højde. Denne korrektion vil ændre vindhastigheden 1-2%, hvilket vurderes at være indenfor modellernes usikkerhed og er således udeladt. 4. Bølgeforhold ved Gisseløre Tange Erik Dannenberg fremfører, at havnens udvidelser har haft stor betydning for strøm og bølgeforholdene i fjorden, samt at udvidelserne har medført øget erosion af Gisseløre Tange. NIRAS har i VVM arbejdet for etablering af Ny Vesthavn ikke undersøgt hvordan strøm og bølgeforholdene har ændret sig frem til i dag. Men vi deler opfattelsen om, at refleksionsforholdene i bunden af fjorden har ændret sig i takt med, at der er blevet etableret nye kajer, samt at dette har medført mere tiltagende bølgeuro øst for Gisseløre Tange og dermed i inderhavnen. Det er dog vores opfattelse, at Gisseløre Tange eroderer på vestsiden, hvor bølgepåvirkningen er signifikant større end de reflekterede bøl-

6 6 ger fra havnen. Årsagen til tiltagende erosion kan efter vores opfattelse tilskrives hyppigere storme, som nævnt ovenfor. I forbindelse med VVM for etablering af Ny Vesthavn er bølgeforholdene i Kalundborg fjord blevet undersøgt i Bilagsrapport til VVM Hydraulisk Modellering. Af rapporten fremgår at bølgerne i Kalundborg Fjord kan blive op til ca. 1 m i forbindelse med storm fra vestnordvest. Af rapporten fremgår det tillige, at indflydelsen af Ny Vesthavn på bølge- og erosionsforhold ved Gisseløre tange er ubetydelig. Reelt bliver bølgerne faktisk ca. 2 cm mindre ved Gisseløre Tange i forbindelse med en storm fra vest-nordvest. Da kysterosion primært er drevet af bølgepåvirkningen, er det således vores konklusion at erosionen på Gisseløre Tange vil være uændret. 5. Bølgeforhold i inderhavnen Erik Dannenberg anfører, at vurderinger af bølgeuro i inderhavnen ikke er vurderet i VVM redegørelsen, hvilket han har ret i. Dette er imidlertid behandlet i forbindelse med udarbejdelsen af Masterplanen for Kalundborg Havn. Nedenfor er angivet hovedkonklusioner fra vurderingen af bølgeuro i forbindelse med ovennævnte Masterplan. Det er i forbindelse med designforslaget for den Ny Vesthavn forsøgt at minimere påvirkninger af bølgeuroen i den eksisterende havn. Kajlinien er således lagt parallelt med sejlrenden således at de største indkommende bølger reflekteres væk fra indsejlingen De største bølger kommer fra WNW retning, hvor der er det største frie stræk ud til Storebælt. Baseret på bølgemåleren udfor Asnæsværket kan der med en hyppighed på 1 time per år forventes signifikante bølgehøjder på 1,35 m. Disse bølger bliver ikke reflekteret ind i havnen af Ny Vesthavn. Bølger fra NNW vil derimod kunne reflekteres på Bulkkajen og ind gennem indsejlingen til den eksisterende havn. I tilfælde af bølger fra NNW er der et frit stræk til den nordlige fjordbred på 6,5 km. Det forventede bølgeklima fra denne retning er bølger på omkring 0,75-1,0 m. Disse bølger kan påvirke bølgeforholdene ved Kaj 14, Statoil pieren og i Dokhavnen, og vil ikke påvirke lystbådehavnen ved Estakaden eller i Houget. Ved at sammenligne bølgeklimaet fra NNW med de målte bølger, svarende til bølger fra WNW vurderes det, at refleksionen på kajfronten af Ny Vesthavn ikke vil have væsentlig effekt for driften af de eksisterende kajer da NNW retning giver % mindre bølger end hvad der allerede i dag kommer ind fra WNW.

7 7 Sammenfattet er det vores opfattelse, at bekymringerne for at Kalundborgs Havns udvidelse vest for Asnæs kan forværre strøm-, erosionsog vandstandsforholdene er overdrevne, og for en stor dels vedkommende fagligt ubegrundede. Havneudvidelsen er planlagt med stor omtanke på netop påvirkningen af de hydrauliske forhold i fjorden. Som eksempel kan nævnes, at den fremtidige kaj er placeres parallelt med bølgeindfaldsretningen for at hindre, at bølger reflekteres mod inderhavnen og Gisseløre tange. Endvidere udføres der en uddybning i forbindelse med udvidelsen, som er i balance med opfyldningen af de nye arealer. Dermed bliver fjordens tværsnitsareal (under vand) stort set uændret, og det samme gælder fjordens vandføringsevne. Disse tiltag er alle med til at reducere de miljømæssige konsekvenser af udvidelsen, hvilket er dokumenteret i Kalundborg Havns VVM for Ny Vesthavn. NIRAS NIRAS Henning Lauridsen Hydrauliker Günther Hansen Projektleder