UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE

Transkript

1 DAGSORDEN Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde - mødesager UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE MØDETIDSPUNKT :15 MØDESTED Mødelokale H4 på regionsgården MEDLEMMER Hanne Andersen Bodil Kornbek Per Seerup Knudsen Pia Illum Morten Dreyer Karsten Skawbo-Jensen Per Roswall Erik Sejersten Torben Kjær Side 1 af 11

2 INDHOLDSLISTE 1. Introduktion til Forskningscentret for Sundhed og Forebyggelses arbejde 2. Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og specialundervisning og afrapportering af central udmelding omkring spiseforstyrrelse 6. Eventuelt Side 2 af 11

3 1. INTRODUKTION TIL FORSKNINGSCENTRET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSES ARBEJDE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE - INDSTILLING Administrationen indstiller til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at orienteringen tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) er en forskningsinstitution i Region Hovedstaden, som integrerer forskning i forekomst og årsager til kroniske sygdomme (befolkningsbaseret epidemiologi) og analyse af patientforløb (klinisk epidemiologi) med udvikling af modeller for sundhedsfremme og forebyggelse for at nedbringe sygdomsbyrden i samfundet og sikre mere optimale patientforløb. Denne integrerede forskning kaldes også translationel forskning. Ud over at udgive regionale sundhedsprofiler og udarbejde nationale rapporter over patientbehandling pågår en lang række projekter til opfyldelse af ovenstående forskningsstrategi. Flere af disse projekter berører det område, som Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde arbejder inden for. Enhedschef Torben Jørgensen vil give en introduktion til FCFS arbejde, herunder muligheder for at nedbringe sygdomsbyrden i samfundet og den sociale ulighed i sundhed. OPLÆGGETS VARIGHED KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen konsekvenser. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES - DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER Side 3 af 11

4 2. BESLUTNINGSSAG: RAMMEAFTALE PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALEOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNING OG AFRAPPORTERING AF CENTRAL UDMELDING OMKRING SPISEFORSTYRRELSE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Kommunerne har myndighedsansvaret på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, herunder ansvaret for udarbejdelse af de årlige rammeaftaler for området. Regionen er driftsherre på en række tilbud på området. Rammeaftalen 2017 består af en udviklingsstrategi, en styringsaftale og en afrapportering på Socialstyrelsen centrale udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser. Kommunekontaktrådet (KKR) har på møde den 22. juni 2016 behandlet den samlede rammeaftale for 2017 og efterfølgende udsendt den til godkendelse i kommuner og regionen. Fristen for regionens behandling af Rammeaftale 2017 er den 1. oktober Rammeaftalen skal være indsendt til Social- og Indenrigsministeriet senest den 15. oktober Regionen er bidragsyder til rammeaftalens udviklingsstrategi på linje med kommunerne i forhold til indberetning af kapacitetsoplysninger. INDSTILLING Administrationen indstiller til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at udvalget anbefaler, at psykiatriudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler, at Rammeaftale 2017 for det specialiserede socialområde og specialundervisning tiltrædes. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Kommunerne har myndighedsansvaret på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Området dækker blandt andet døgn- og dagtilbud til borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse eller psykiske lidelser. Endvidere er der tilbud inden for kommunikationsområdet, misbrugsbehandling og specialundervisning. Regionen er driftsherre på 20 tilbud, der alle er omfattet af rammeaftalen. Rammeaftalen er sendt i skriftlig høring i Regionshandicaprådet med svarfrist senest den 30. august Høringssvaret vil så vidt muligt blive fremsendt forud for mødet. Rammeaftalen for 2017 består af: en udviklingsstrategi, der skal sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene i hovedstadsregionen, så alle driftsherrer til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet, også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer. en styringsaftale, der lægger rammerne for kapacitets- og prisudvikling for de tilbud i kommunerne og regionen, der er omfattet af rammeaftalen. Som noget nyt i år indeholder styringsaftalen en aftale om takstudvikling gældende for 2017 og 2018, som betyder, at taksterne til og med 2018 maksimalt må stige med pris- og lønreguleringen fratrukket 2 procent. en samlet afrapportering på den centrale udmelding omkring borgere med svære spiseforstyrrelser som afdækker, om der er tilstrækkelig højtspecialiserede tilbud inden for målgruppen. De centrale udmeldinger fra Socialstyrelsen er en del af den nationale koordinationsstruktur, der skal sikre, at der eksisterer det rette udbud af tilbud og vidensmiljøer til borgere, der har meget sjældne funktionsevnenedsættelser, særligt komplekse sociale problemer eller andre komplekse behov. Udviklingsstrategi for 2017 Generelt oplever kommunerne, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov for pladser på det højt specialiserede område og ydelser inden for alle målgrupper på både børne/unge området og voksenområdet. Der vurderes således ikke at være behov for i 2017 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og regionen om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet Side 4 af 11

5 af rammeaftalen. Som særligt tema i 2017 er valgt: Implementering af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde.temaet ligger i forlængelse af det særlige tema for Rammeaftale 2016, som var Udarbejdelse af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen. Arbejdet med de fælles målsætninger pågår i 2016 og har til formål at understøtte det tværgående samarbejde omkring det specialiserede socialområde. Der er særligt fokus på målgrupper med svære og komplekse vanskeligheder. Klare fælles målsætninger skal bidrage til at skabe en ramme for det tværgående samarbejde, hvor det fælles fokus er at sikre en fortsat høj kvalitet til samme penge, faglig udvikling samt virksomme metoder og effekt i tilbuddene. I 2017 vil der være fokus på at få implementeret de fælles målsætninger i de 29 kommuner og Region Hovedstaden. Region Hovedstaden deltager i målsætningsarbejdet. I Udviklingsstrategien er desuden valgt følgende fokusområde: Specialiseret socialpædagogisk støtte og bistand samt kommunernes erfaringer med at omsætte Voksenudredningsmetoden til praksis. Det er især fokusområdet vedr. voksenudredningsmetoden, der har relevans for de regionsdrevne tilbud. Fokusområdet er helt i tråd med det arbejde der pågår på det regionale tilbudsniveau med at få voksenudredningsmetoden omsat til praksis, så der mellem myndighed og driftsherre er fælles sprog for området. Styringsaftale 2017 Styringsaftalen for 2017 er en videreførelse af styringsaftalen for 2016, med tilføjelse af en aftale om takstudvikling gældende for 2017 og Heraf fremgår, at taksterne til og med 2018 maksimalt må stige med pris- og lønreguleringen fratrukket 2 procent. For nærværende vurderes det, at taksterne på regionens tilbud kan overholde dette krav. En lovændring har betydet, at det fremadrettet er beboernes handlekommune, der fastsætter og opkræver beboerens egenbetaling for boligbetaling, el og varme på voksentilbudsområdet. Tidligere var det botilbuddet selv, der stod for fastsættelse og opkrævning. Styringsaftalen indeholder procedurer for samarbejdet mellem handlekommune og botilbud om tilvejebringelse af information, som skal ligge til grund for fastsættelse og opkrævning af beboerne egen betaling. Endelig omhandler styringsaftalen brugen af abonnementsordninger, som er ordninger, hvor en kommunalbestyrelse køber en generel trækningsret på en konkret ydelse eller ydelsespakke i et kommunalt eller regionalt tilbud. Med den nuværende takstbekendtgørelse er der åbnet op for brugen af abonnementsordninger. Det fremgår af styringsaftalen, at man i hovedstadsregionen som udgangspunkt ikke benytter sådanne ordninger. Afrapportering af central udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser Som led i den Nationale Koordinationsstruktur udsendte Socialstyrelsen i november 2015 en central udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser. Afrapportering sker samlet for kommunerne og regionen - i hver region - i forbindelse med fastsættelsen af rammeaftalen. Afrapporteringen konkluderer, at kommunerne og Region Hovedstaden gennemgående oplever overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser/tilbud til målgruppen og kommunernes behov herfor. Der er således ikke behov for yderligere tiltag for at sikre højt specialiserede pladser eller tilbud til målgruppen. Afrapporteringen peger på udfordringer i forhold til at sikre gode overgange og sammenhængende forløb mellem den regionale psykiatri og de kommunale rehabiliterende indsatser for borgere med spiseforstyrrelser. s Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisning har taget initiativ til etablering af et tværregionalt netværk, der skal bidrage til at skabe bedre sammenhæng mellem de regionale og kommunale indsatser og dermed mere effektive forløb. Rammeaftalen i sin fulde længe er vedhæftet som bilag. Sammenfatning fremgår af bilag 1. Opfølgning på kommunernes ønsker om overtagelse af regionalt drevne tilbud En gang i hver valg periode har kommunerne mulighed for at overtage regionalt drevne tilbud beliggende i egen kommune. I forbindelse med sidste års rammeaftale meddelte Tårnby, Helsingør og Rudersdal Side 5 af 11

6 kommuner, at de havde igangsat en proces med henblik på eventuel overtagelse af regionale tilbud. Ved deadline for officiel henvendelse omkring overtagelse 1. januar 2016, var det kun Rudersdal Kommune, der har anmodet om overtagelse af regionens tilbud på Tyringevej i Birkerød pr. 1. januar Her udestår imidlertid en afklaring i Social- og Indenrigsministeriet i forhold til, hvorvidt Rudersdal Kommune kan overtage alle regionens bygninger beliggende på Tyringevej, hvoraf nogle er udlejet til anden side, eller hvorvidt de alene kan overtage botilbuddet Lyngdal. Når afklaring fra Social- og Indenrigsministeriet forelægger, vil udvalget blive orienteret. Regionshandicaprådets høringssvar til Rammeaftalen Regionshandicaprådet har også i år haft Rammeaftalen i høring. Høringssvar er vedlagt som bilag 5. Rådet ser positivt på rammeaftalens faglige fokus på arbejdet med recovery og rehabilitering. Rådet påpeger, at der fortsat mangler borger- og pårørendeinddragelse i Rammeaftalen Administrationen kan oplyse, at der er en aftale mellem Danske Handicaporganisationer, Skole og Forældre samt KL om etablering af regionale dialogfora mellem kommuner og brugerorganisationer. Formålet med dialogforaene er at bidrage til åbenhed, vidensudvikling og drøftelse om udviklingen af indsatser. Rammeaftale 2017 har været behandlet i dette dialogforum. Herudover udtrykker Regionshandicaprådet bekymring omkring manglende forebyggende foranstaltninger i kommunerne og manglende egnede tilbud til ældre borgere med komplekse handicap. Administrationen vil bringe dette videre til det fælleskommunale sekretariat, da det er kommunerne, som har det fulde myndighedsansvar for områderne. Endelig fremsætter Regionshandicaprådet et forslag om etablering af et regionalt netværk for spiseforstyrrelser. Administrationen kan oplyse, at dette er i tråd med tiltagene i hovedstadsregionens afrapportering vedrørende borgere med svære spiseforstyrrelser fra november 2015, som er fremsendt til Socialstyrelsen. KONSEKVENSER Udkast til Rammeaftale udviklingsstrategi og styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning - indebærer i sig selv ingen udgifter for regionen. Udgifter og indtægter ved de regionsdrevne tilbud er indarbejdet i budgetforslaget. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges Psykiatriudvalget den 30. august 2016, forretningsudvalget den 13. september 2016 og regionsrådet den 20. september DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling /Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Hovedstadsregionens Rammeaftale Udviklingstrategi Rammeaftale Styringsaftale Rammeaftale Hovedstadsregionens afrapportering_for spiseforstyrrelser Side 6 af 11

7 5. Regionshandicaprådets Høringsvar -Rammeaftale2017 Side 7 af 11

8 6. EVENTUELT EVENTUELT Side 8 af 11

9 DAGSORDEN Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde - meddelelser MØDETIDSPUNKT :15 MØDESTED Mødelokale H4 på regionsgården MEDLEMMER Hanne Andersen Bodil Kornbek Per Seerup Knudsen Pia Illum Morten Dreyer Karsten Skawbo-Jensen Per Roswall Erik Sejersten Torben Kjær Side 9 af 11

10 INDHOLDSLISTE 1. Meddelelser - Arbejdsplan Side 10 af 11

11 1. MEDDELELSER - ARBEJDSPLAN MEDDELELSER Udvalgets arbejdsplan vedlægges til orientering. Arbejdsplanen er et dynamisk dokument. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Arbejdsplan for Udvalg vedr tværsektorielt samarbejde 2016 Side 11 af 11

12 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 1 - Side -1 af 9 KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2017 Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Styringsaftale 2017 Udviklingsstrategi 2017

13 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 1 - Side -2 af 9 Indhold s.2 s.3 Indledning s.4 Udviklingsstrategi 2017 s. 5 Særligt tema s. 6 Fokusområde s.7 Styringsaftale 2017 s.9 Bilagsliste s. 7 Nyt i Styringsaftale 2017 s. 9 Bilag til Styringsaftale s. 8 Aftale om udvikling i udgifter per dag s. 9 Bilag til Udviklingsstrategi Rammeaftale

14 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 1 - Side -3 af 9 Indledning Knap 1,8 mio. mennesker. Det er de børn, unge og voksne, der bor i hovedstadsregionen. En broget flok i alle aldre, med forskellige baggrunde og forskellige ressourcer. Omkring to procent heraf får i løbet af deres liv behov for højt specialiserede ydelser på social- og undervisningsområdet. Nogle af de højt specialiserede ydelser er knyttet til sygdom eller handicap, andre er knyttet til misbrug eller familieproblemer. Det grundlæggende ved ydelser leveret på et højt specialiseret niveau er, at de baseres på højt specialiserede kompetencer, faglig viden, vidensbaserede metoder, særlig avancerede velfærdsteknologier og særlige fysiske rammer. Kommunernes samlede ansvar for socialområdet indebærer et forsyningsansvar for højt specialiserede ydelser. Samarbejdet omkring dette forsyningsansvar sker blandt andet i regi af Rammeaftalen. Det er kommunernes ansvar at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet på såvel børne- og ungeområdet som voksenområdet. Som følge heraf har kommunerne ansvaret for at udarbejde en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Samarbejdet skal give merværdi Rammeaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober. Rammeaftale 2017 er godkendt af alle kommuner i hovedstadsregionen og af Region Hovedstaden. Rammeaftale 2017 er gældende for perioden 1. januar 2017 til 31. december Rammeaftale

15 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 1 - Side -4 af 9 Udviklingsstrategi 2017 Udviklingsstrategien tager afsæt i de tendenser, bevægelser og udfordringer, som kommunerne og Region Hovedstaden oplever omkring det specialiserede social- og undervisningsområde. Kommunerne i hovedstadsregionen oplever generelt, at der er god sammenhæng mellem de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser og kommunernes behov herfor. Der er derfor ikke aktuelt behov for at indgå aftaler mellem kommunerne i hovedstadsregionen og/eller mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi 2017 (jf. bilag 3 til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017). Det specialiserede social- og undervisningsområde er præget af kommunernes omlægning til og etablering af tilbud i enkeltkommuneregi, effektuering af inklusionsstrategier, indsatser i nærmiljøet, recovery-tankegang med videre. Kommunernes tiltag er drevet af et større fokus på at tilbyde hjælpen i nærmiljøet og at opnå mest mulig effekt af indsatserne for at skabe mestring af eget liv. Udviklingen er grundlæggende positiv. Samtidig giver udviklingen dog behov for, at kommunerne og regionen samarbejder for i fællesskab at kunne tilbyde målrettede faglige kompetencer, rammer, metoder med videre til en rentabel pris til en mindre gruppe af børn, unge og voksne med specialiserede behov, som ikke kan imødekommes i de enkelte kommuner (jf. bilag 1 til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017). Med afsæt i de bevægelser og udviklingstendenser, som kommunerne oplever på området, er der i 2017 udvalgt ét særligt tema og ét fokusområde, der vil være i fokus i forbindelse med den tværkommunale koordination i Det særlige tema og fokusområdet introduceres kort på de næste sider. Formålet med udviklingsstrategien er: At sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene i hovedstadsregionen, så alle driftsherrer til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer. At skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet og behov for pladser. At sikre koordination og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer på særlige områder anvendes hensigtsmæssigt. Rammeaftale

16 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 1 - Side -5 af 9 I 2017 har kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden valgt det særlige tema: Særligt tema -for hovedstadsregionen 2017 Implementering af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde. Temaet ligger i forlængelse af det særlige tema i 2016 om at formulere fælles målsætninger for det tværgående specialisede socialområde. Selve processen omkring formuleringen af de fælles målsætninger pågår planmæssigt i Det forventes, at målsætningerne indarbejdes i Rammeaftale I 2017 vil der være fokus på at få implementeret de fælles målsætninger i de 29 kommuner og Region Hovedstaden, herunder hvilke initiativer det er relevant at igangsætte på baggrund af de fælles målsætninger. De fælles målsætninger på området skal bidrage til at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte koordination og samarbejde på det tværgående specialiserede socialområde mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Derudover er det hensigten, at temaet kan bidrage til øget forståelse for og fokus på, inden for hvilke målgrupper der er behov for tværkommunalt samarbejde, behovet for at nogle kommuner løfter opgaven for fællesskabet samt udviklingen inden for målgrupperne og dennes betydning for tilbuddenes sammensætning med videre (jf. bilag 1 til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017). Det særlige tema er yderligere udfoldet i et kommissorium, der kan findes på den fælleskommunale hjemmeside Rammeaftale

17 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 1 - Side -6 af 9 Fokusområde i Fokusområdet udspringer af de bevægelser, der i disse år præger det specialiserede social- og undervisningsområde, herunder recovery- og rehabiliteringsperspektiver, progression og effektdokumentation samt mindst indgribende indsatser i borgernes nærmiljøer Specialiseret socialpædagogisk støtte og bistand (SEL 85) samt Kommunernes erfaringer med at omsætte Voksenudredningsmetoden (VUM) til praksis i form af pædagogiske handleplaner, indsatsmål samt valg af indsatser og tilbud samt opfølgning og takststruktur. En central tendens i hovedstadsregionen såvel som på landsplan er, at kommunerne i højere grad end tidligere etablerer indsatser med udvidet specialiseret støtte i borgerens egen bolig (jf. Servicelovens 85) frem for i botilbud. Indsatser i borgerens eget hjem opleves i flere tilfælde at give et langt bedre grundlag for rehabilitering og for at arbejde med borgernes sociale mobilitet og støtte dem i at kunne leve et mere selvstændigt liv. Voksenudredningsmetoden (VUM) er en metode, der kan understøtte den faglige og lovgivningsmæssige kvalitet i sagsbehandlingen og udredningen på handicap- og udsatte voksenområdet. Størstedelen af hovedstadsregionens kommuner har helt eller delvist implementeret voksenudredningsmetoden. Dog er der stor forskel på, hvordan metoden omsættes til praksis, og hvor dybt og bredt metoden er implementeret i forhold til arbejdet med pædagogiske handleplaner, udarbejdelse af indsatsmål, valg af indsatser og tilbud, opfølgning med videre. Fokusområdet vil blive genstand for vidensdelingsaktiviteter i 2017 på tværs af kommuner og region (jf. bilag 1 til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017). Rammeaftale

18 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 1 - Side -7 af 9 Styringsaftale 2017 Nogle kommuner og Region Hovedstaden driver tilbud på social- og undervisningsområdet, som andre kommuner kan benytte til mennesker med særlige behov. Som udgangspunktet for køb og salg af pladser på disse tilbud foregår dialog mellem kommuner og driftsherrer om de konkrete forløb. Styringsaftalen understøttet denne dialog, og er med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen på de sociale tilbud. Nyt i Styringsaftale 2017 Ændringer i lovgivning og praksis giver anledning til enkelte nye elementer i Styringsaftale 2017, som har betydning for takstberegningen for 2017: Ny procedure for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter Servicelovens (jf. bilag 1 og 4 til Styringsaftale i Rammeaftale 2017). Ny mulighed for at anvende abonnementsordninger (jf. bilag 1 til Styringsaftale i Rammeaftale 2017). Specifikation af de tilbudstyper, der er omfattet af takstmodellen i Styringsaftalen (jf. bilag 1 til Styringsaftale i Rammeaftale 2017). Sammen for borgerne Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Styringsaftalen omfatter: 1. En aftale om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud. 2. Aftaler, takstmodel og procedurer, som skal understøtte samarbejde og dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om de konkrete forløb ved køb og salg af pladser. Rammeaftale

19 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 1 - Side -8 af 9 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har indgået en flerårig aftale, gældende for 2017 og 2018 om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet: Aftale om udvikling i udgifter per dag 2017 At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2018 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 2 procent i forhold til pris- og lønniveauet i Formålet med aftalen er at skabe rum og stabilitet til den nødvendige udvikling af de tværkommunale tilbud for at imødegå udviklingstendenserne på området, samtidig med at der skabes incitament til et fokus på at optimere driftsomkostningerne i en stram kommunal økonomi. Derudover tager aftalen højde for kommunernes og Region Hovedstadens eventuelle reduktioner i aftaleperioden Kommunerne i hovedstadsregionen har desuden aftalt, at der fra den nuværende aftalte vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud på syv procent af de direkte omkostninger (overheadprocent), arbejdes hen imod seks procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af Region Hovedstaden deltager ikke i denne aftale, da regionen beregner de indirekte omkostninger konkret. Aftalerne er nærmere specificeret i bilag 1 til Styringsaftale i Rammeaftale Rammeaftale

20 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 1 - Side -9 af 9 Bilag til Styringsaftale 2017 Bilag til Udviklingsstrategi 2017 Bilagsliste - -Hent bilag på webben: - Bilag 1: Aftaler, taksmodel og procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftale 2017 Bilag 2: Eksempel på model til beregning af enhedstakst, herunder efterregulering af over-/underskud Bilag 3: Eksempel på model til beregning af takster samt efterregulering af over-/underskud og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstniveauer Bilag 4: Procedurer for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter Servicelovens Bilag 5: Hovedstadsregionens fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene. Bilag 6: Samarbejdsmodel vedrørende de mest specialiserede tilbud. Bilag 1: Tendenser og bevægelser på det specialiserede socialområde og special-undervisningsområdet Bilag 2: Oversigt over alle tilbud beliggende i hovedstadsregionen. Bilag 3: Oversigt over tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2017 inklusiv kapacitetstal Bilag 4: Oversigt over udvikling i kapacitet og belægning i tilbudstyper i Udviklingsstrategi 2017 Bilag 5: Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel. Rammeaftale

21 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -1 af 87 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 Tendenser og bevægelser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2017

22 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -2 af 87 Indhold 1. Indledning... 4 Læsevejledning Det specialiserede social- og undervisningsområde Det specialiserede behov Den specialiserede indsats Tendenser og bevægelser på det specialiserede børne- og ungeområde Generelle tendenser og bevægelser på det specialiserede børne- og ungeområde Målgrupper inden for det specialiserede børne- og ungeområde Tilbud og indsatser på det specialiserede børne- og ungeområde Anvendelsen af tilbudsviften Strategier om hjemtagning Forebyggende foranstaltninger Planer om at etablere nye tilbud Tendenser og bevægelser på det specialiserede voksenområde Generelle tendenser og bevægelser på det specialiserede voksenområde Målgrupper inden for på det specialiserede voksenområde Tilbud og indsatser på det specialiserede voksenområde Anvendelsen af tilbudsviften Strategier om hjemtagning Forebyggende foranstaltninger Planer om at etablere nye tilbud Tværkommunale udviklingsprojekter i hovedstadsregionen Særligt tema Fokusområde for det tværkommunale koordination i Specialiseret socialpædagogisk støtte og bistand (SEL 85) samt kommunernes erfaringer med at omsætte Voksenudredningsmetoden (VUM) til praksis National koordination Øvrig tværgående koordination Kommunikationscentrene Udviklingsprojekt vedrørende kommunikationsområdet Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Lands-og landsdelsdækkende tilbud Sikrede afdelinger Botilbud med over 100 pladser

23 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -3 af Metode Afgrænsning af tilbud i Udviklingsstrategi De mest specialiserede tilbud

24 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -4 af Indledning Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. 1 Koordineringen af området omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Rammeaftale 2017 omfatter således både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. I nærværende bilag opridses de overordnede hovedtendenser over forventningerne til udviklingen inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, og er således en opsummering af den dybdegående analyse, der ligger til grund for Udviklingsstrategi i Rammeaftale Udviklingsperspektiverne er udledt på baggrund af kommunernes og Region Hovedstadens indberetninger om behov og udviklingstendenser samt belægning og kapacitet. På baggrund af en analyse af disse indberetninger er det muligt at udlede nogle retninger samt udviklingstendenser og perspektiver for det specialiserede socialområde og specialundervisning for børn, unge og voksne, der vil præge området i 2017 og årene frem. Formålet med Udviklingsstrategien er: At sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene i hovedstadsregionen, så alle driftsherrer til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer. At skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet og behov for pladser. At sikre koordination og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer på særlige områder anvendes hensigtsmæssigt. Udviklingsstrategien skal, ifølge bekendtgørelserne, indeholde følgende: Et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af tilbud og pladser. Den faglige udvikling og muligheder for fleksibel anvendelse af undervisningstilbuddene. Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger/botilbud samt særlige forpligtigelser vedrørende tilbud til Grønland og Færøerne. Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser. Bilagsoversigt over alle tilbud beliggende i regionen (jf. bilag 2 til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017). Region hovedstaden bidrager til Udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, som regionen er driftsherre for. Læsevejledning I afsnittene 2 til 4 beskrives de overordnede hovedtendenser over forventningerne til udviklingen inden for det samlede specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, samt tendenserne på henholdsvis det specialiserede børne- og ungeområde samt voksenområde. 1 Jf. Bekendtgørelsen om rammeaftaler på det specialiserede socialområde og Bekendtgørelsen om rammeaftaler på området for lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. 4

25 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -5 af 87 Under afsnit 5 beskrives konkrete samarbejdsprojekter i regi af Rammeaftalen, herunder det særlige tema og fokusområder for 2017, mens afsnit 6 indeholder beskrivelser af det tværkommunale samarbejde i forbindelse med den nationale koordinationsstruktur, herunder de centrale udmeldinger. Endelig omfatter afsnit 7 beskrivelser af øvrige tendenser og bevægelser med relevans for den tværkommunale koordination, herunder kommunikationscentrene i regionen, de lands- og landsdelsdækkende tilbud, sikrede afdelinger, samt botilbud med over 100 pladser. 5

26 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -6 af Det specialiserede social- og undervisningsområde Kommunerne har med kommunalreformen fået det samlede ansvar for det sociale område, herunder også det specialiserede socialområde, som omfatter udsatte børn og unge, udsatte voksne samt børn og voksne med handicap. Kommunerne har således det fulde myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar på hele det sociale område. Kommunalbestyrelsen kan selv oprette og drive tilbud på det sociale område, eller den kan indgå aftale med andre kommuner, en region eller med private aktører om at levere ydelser og tilbud. Det specialiserede social- og undervisningsområde kan differentieres i tre specialiseringsniveauer, henholsvis det let, moderat og højt specialiseret niveau. Det er særligt det højt specialiserede social- og specialundervisningsområde, der er kendetegnet ved, at der er behov for faglig koordinering og samarbejde på tværs af kommuner, sektorer mv. for at sikre fastholdelse af højt specialiseret viden og faglige miljøer, forskning og faglig udvikling samt måling af effekt og udvikling af evidens. Da indsatserne i mange tilfælde er målrettet målgrupper med en lille volumen forudsættes der typisk et større befolkningsunderlag for at specialiserede indsatser og vidensmiljøer kan drives og udvikles rentabelt. Derudover er der typisk behov for organisatorisk koordinering på tværs af kommuner, sektorer m.v. for at sikre økonomisk bæredygtighed hos tilbuddene. Det højt specialiserede social- og undervisningsområde er således omfattet af en stor gensidig afhængighed kommunerne imellem. Alle kommuner kan ikke i praksis på en økonomisk og faglig bæredygtig måde drive tilbud, som kan imødekomme de vidt forskellige behov, som kommunernes handicappede og udsatte borgere har. Derfor er det en forudsætning, at kommunerne køber pladser, der imødekommer borgernes behov hos hinanden, regionerne eller private aktører på tværs af kommunegrænser. Der er derfor behov for koordination på tværs af kommuner og regioner i forhold til de specialiserede socialtilbud og specialundervisningstilbud. Denne koordination er bundet op på udviklingsstrategien i rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisingsområdet. På landsplan såvel som i hovedstadsregionen ses tendenser og strategier i retning af omlægning til og etablering af tilbud i enkeltkommuneregi, effektuering af inklusionsstrategier, indsatser i nærmiljøet, recovery-tankegang m.v. Kommunernes tiltag er drevet af et større fokus på at tilbyde hjælpen i nærmiljøet samt at opnå mest mulig effekt af indsatserne for at skabe mestring af eget liv. Den udvikling, der er i kommunerne i dag, er grundlæggende positiv. Der er dog en mindre gruppe af børn, unge og voksne med specialiserede behov, hvor der er behov for, at kommunerne og regionen samarbejder i fællesskab at kunne tilbyde målrettede faglige kompetencer, rammer, metoder m.v. til en rentabel pris. De beskrevne bevægelser og tendenser på området: øger behovet for en større fokusering på de indsatser, der er behov for et tværgående samarbejde omkring, ansporer behovet for en fælles forståelse for og fokus på, inden for hvilke målgrupper der de kommende år er behov for tværgående højt specialiserede indsatser. Det vil sige, hvor antallet af børn, unge og voksne med særlige specialiserede behov er så små, hvor de specialiserede behov er så komplekse, og hvor de specialiserede indsatser kræver særlige fysiske rammer, særlig viden, kompetencer m.v., der i udgangspunktet ikke befordrer, at alle kommunerne hver især kan opretholde bæredygtige tilbud, og påskynder behovet for en fælles forståelse for, at der er tale om et fælles kommunalt og regionalt ansvar, hvor der er behov for at nogle kommuner eller regionen løfter opgaven for fællesskabet og har incitament hertil. 6

27 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -7 af Det specialiserede behov Det højt specialiserede socialområde er ydelser, som få mennesker vil få behov for i løbet af deres liv. Nogle af de højt specialiserede ydelser er knyttet til sygdom eller handicap, andre er knyttet til misbrug eller familieproblemer. I hovedstadsregionen vurderes det at være omkring to procent af det samlede antal børn, unge og voksne i regionen, der har behov for højt specialiserede indsatser på social- og undervisningsområdet. Det vurderes dog at være en langt mindre andel, der har behov for en højt specialiseret indsats på et døgntilbud eller botilbud, mens de øvrige børn, unge og voksne i mange tilfælde har behov for en eller flere delindsatser i et samlet indsatsforløb, der trækker på højt specialiserede kompetencer. Disse børn, unge og voksne er typisk kendetegnet ved: At have meget komplekse problemer af længerevarende/kronisk karakter. At have stor sværhedsgrad eller flerhed af problemstillinger (flere samtidige funktionsnedsættelser, flere eller mange diagnoser). At være udredt til at have svære eller fuldstændige problemer/begrænsninger 2. Der er typisk tale om små målgrupper og delmålgrupper, hvor der på grund af den lille volumen ikke er underlag for at opbygge faglig specialviden i den enkelte kommune. 2.2 Den specialiserede indsats Det grundlæggende i indsatser leveret på et højt specialiseret niveau er, at indsatserne baseres på højt specialiserede kompetencer, faglig viden, vidensbaserede metoder, særlig avanceret velfærdsteknologier og særlige fysiske rammer. Det vil sige, at det ikke nødvendigvis er omfanget af støtten (normeringen), der er den primære faktor. Det højt specialiserede niveau er bundet til faglighed og vidensmiljøer og ikke nødvendigvis i mursten i form af konkrete fysiske matrikler. Indsatsen kræver en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang, herunder en koordinering mellem specialister, der ofte vil være placeret i forskellige sektorer (fx kommune, sundhedssektor, kriminalforsorg). Indsatser på det specialiserede social- og undervisningsområde består af to overordnede typer af indsatser, henholdsvis matrikelløse eller matrikelbundne indsatser. 3 Højt specialiserede matrikelløse indsatser er sammensat af flere delindsatser, hvor mindst en af delindsatsernes kræver specialiserede kompetencer. De højt specialiserede sociale delindsatser eller undervisning kan leveres af kommunen selv og af eksterne tilbud, eksempelvis i form af udkørende indsatser i pågældende barns, ungs eller voksnes nærmiljø. De kommunale og regionale højt specialiserede matrikelbundne indsatser beliggende i hovedstadsregionen kan afgrænses til de 165 tilbud 4, der er omfattet af hovedstadsregionens Udviklingsstrategi i Rammeaftale Jf. VUM skalaen og Socialstyrelsens udredningsværktøj til børnehandicapområdet. 3 Begreberne anvendes som ramme for de centrale udmeldinger som led i den Nationale Koordinations struktur, der varetages af Socialstyrelsen. 4 Tilbud skal i denne sammenhæng forstås som antallet af tilbud efter paragrafferne i Serviceloven. Der kan således være flere tilbud på samme matrikel (fysiske tilbud). 7

28 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -8 af procent af pladserne på de kommunale døgn- og dagtilbud på børne- og ungeområdet og voksenområdet var i 2015 belagt med børn, unge og voksne fra andre kommuner end driftsherrekommunerne for de pågældende tilbud, hvilket understreger behovet for tværkommunal koordinering af disse tilbud. Samlet set er ni selvstændige tilbud målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling udvalgt som de mest specialiserede tilbud i Det drejer sig om tre tilbud på børne- og ungeområdet og seks tilbud på voksenområdet. Ingen af de ni mest specialiserede tilbud vurderes på nuværende tidspunkt at være i fare for at lukke i 2017 eller det efterfølgende år. Aktuelt og i 2017 vurderes der således ikke at være behov for at igangsætte særlige fælleskommunale procedurer over for disse tilbud. Tilbuddenes status bliver løbende fulgt af en særlig nedsat task force. De konkrete tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2017 kan ses i bilag 3 til Udviklingsstrategi i Rammeaftale Bilaget kan findes på den fælleskommunale hjemmeside 8

29 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -9 af Tendenser og bevægelser på det specialiserede børne- og ungeområde I afsnit 3 opridses de overordnede hovedtendenser over kommunernes forventninger til udviklingen inden for det specialiserede børne- og ungeområde, herunder forventningerne til udviklingen inden for målgrupperne, tilbud og indsatser på området. 3.3 Generelle tendenser og bevægelser på det specialiserede børne- og ungeområde Det specialiserede børne- og ungeområde i hovedestadsregionen er, som i resten af landet, præget af en generel stigning i antallet af børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose. Blandt børn og unge ses oftest diagnoserne ADHD og den gennemgribende udviklingsforstyrrelse autisme. Særligt antallet af børn der bliver behandlet for ADHD, er steget voldsomt. En af forklaringerne er, at det i psykiatrien er blevet mere almindeligt at beskæftige sig med børn og unges psykiske lidelser i takt med at der er sket en aftabuisering af børn og unges psykiske sygdomme. Det har fået forældre til at blive mere opsøgende, hvis deres barn mistrives, og patientforeninger (blandt andet for ADHD og angst) er blevet mere synlige. En anden forklaring er, at der er kommet en langt bedre beskrivelse af psykiske sygdomme med nye diagnosemanualer. Endelig bunder forklaringen også i en større samfundsudvikling, hvor der generelt stilles større, men mere løst definerede krav til børn og unge, hvilket kan påvirke børns og unges psykiske tilstand. Samtidig opleves en tidligere diagnosticering af psykiatriske lidelser, hvilket betyder, at kommunerne i stigende grad oplever at målgruppen bliver yngre. Børn og unge med diagnoser bliver derfor en stadig større del af hverdagen i dagtilbud og folkeskoler, men også i den kommunale socialforvaltning, hvor kommunerne gennemgående har stor fokus på at forebygge og finde målrettede individuelle løsninger og støtte til disse børn og unge i deres nærmiljø. Flere kommuner oplever konsekvenser i form af, at et øget antal af disse børn og unge får psykoser, stress, angst, depression og selvskadende adfærd, og blandt andet som følge heraf opleves en øget tendens til skoleværing i længere perioder. Endelig oplever kommunerne gennemgående, at kompleksistetsgraden i sagerne på børne- og ungeområdet fortsat er stigende. Disse tendenser og bevægelser på børne- og ungeområdet afføder særligt tre områder, der er dominerende på de kommunale dagsordner for børne- og ungeområdet i 2016/2017, henholdsvis fokus på i højere grad at understøtte inklusion med henblik på at skabe øget deltagelse i almene læringsfælleskaber, herunder et fokus på i højere grad at inkorporere specialundervisning i almenmiljøet samt etablering af fleksible indsatser i skole, dagtilbud og hjem. Som led i effektueringen af disse tre dominerende dagsordner i den kommunale praksis arbejder kommunerne gennemgående i øget grad med implementeringen af virkningsfulde metoder, etablering af mere fleksible indsatser, der kan være kortere og mere intensive, og forebyggende tilbud tættere på dagtilbud, skole og familien. Derudover er der i flere kommuner fokus på at udvikle kvaliteten i egne specialundervisningstilbud, så der kan skabes større sammenhæng til den almene skole og en fastholdelse af en hverdag så tæt som muligt på nærmiljøet. Endelig er der i flere kommuner fokus på tættere sagsopfølgninger, tidlig opsporing og tidlig indsats blandt andet med inspiration fra Sverigesmodellen. 9

30 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -10 af Målgrupper inden for det specialiserede børne- og ungeområde Kommunernes indberetninger viser et gennemgående billede af, at de tre antalsmæssigt mest dominerende målgrupper inden for det specialiserede børne- og ungeområde er (nævnt i rækkefølge efter omfanget): Børn og unge med udviklingsforstyrrelser, herunder autismespektrum, ADHD, ADD og lignende Børn og unge med fysisk funktionsnedsættelse Børn og unge med psykiske vanskeligheder sindslidelse. Kommunerne forventer gennemgående en stigning de kommende to år i antallet af børn og unge inden for målgrupperne udviklingsforstyrrelser og psykiske vanskeligheder sindslidelse. I forhold til børn og unge med udviklingsforstyrrelser opleves stigningen især i aldersgruppen 0-14 år, mens der især opleves en stigning i antallet af børn og unge med psykiske vanskeligheder i alderen år. Flere kommuner fremhæver i forbindelse med psykiske vanskeligheder særligt en stigning i antallet af børn og unge med psykoser og autisme. Det opleves generelt, at flere børn og unge udredes tidligere og tidligere fra psykiatrien, og således opleves flere og tidligere diagnosticeringer. 3.3 Tilbud og indsatser på det specialiserede børne- og ungeområde Kommunerne oplever generelt, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for alle målgrupper på børne- og ungeområdet. På baggrund heraf vurderes der ikke aktuelt at være behov for i 2017 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi Generelt oplever kommunerne ikke nogle akutte problemstillinger i forhold til sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel inden for de forskellige målgrupper på børne- og ungeområdet. Det opleves også i overvejende grad, at de højt specialiserede tilbud som benyttes på de omtalte områder har kompetencer og rammer til at yde en kvalificeret indsats. På børne- og ungeområdet omfatter Udviklingsstrategi døgn- og dagtilbud efter paragrafferne i Serviceloven. Tilbuddene er målrettet målgrupperne børn og unge med psykiske vanskeligheder, udviklingsforstyrrelser og udviklingshæmning. Sammenlagt omfatter de 16 tilbud 250 døgn- og dagpladser i Generelt har der siden 2007 været en nedgang i tilbud og pladser på børne- og ungeområdet inden for Udviklingsstrategiens områder grundet kommunernes strategier om inklusion og mindst mulige indgribende indsatser i nærmiljøet. Denne udvikling ser ud til at have fundet et niveau, hvor området forventes at være stillet mere i bero fremover. Siden 2013 er der således kun foretaget mindre op- og nedjusteringer i antallet af døgn- og dagpladser i tilbuddene til børn og unge. Driftsherrerne har på nuværende tidspunkt ikke truffet konkretet beslutninger om ændring i antal pladser i tilbuddene fra 2017 og de kommende to år. I 2015 var den gennemsnitlige belægning i de 16 døgn- og dagtilbud på 94 procent. Belægningsprocenten påvirkes i nedadgående retning blandt andet ved, at seks af de 16 tilbud er aflastningstilbud, hvor den gennemsnitlige belægning er på 88 procent. Desuden omfatter børne- og ungeområdet to ambulante tilbud for børn og unge med henholdsvis fysisk funktionsnedsættelse og erhvervet hjerneskade samt tre kommunikationscentre. 10

31 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -11 af 87 De konkrete tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2017 samt udviklingen i kapacitet og belægning i disse tilbud kan ses i henholdsvis bilag 3 og 4 til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017, som kan findes på den fælleskommunale hjemmeside Anvendelsen af tilbudsviften Driftsherrernes indberetninger om, hvilke børn og unge der pr. 31. december 2015 var indskrevet på de døgntilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategi 2017, giver et billede af, at det hovedsageligt var børn og unge med samtidige svære kompleksiteter såsom svære fysiske funktionsnedsættelser kombineret med svære psykiske lidelser, stærk udadreagerende adfærd og svage familieressourcer, der var indskrevet på disse tilbud. Det vil sige børn og unge med svære eller fuldstændige problemer eller begrænsninger. Dette stemmer overens med kommunernes strategier om mindst mulig indgribende indsatser, hvilket i praksis betyder, at i det omfang, at det er muligt at finde målrettede løsninger i barnets/den unges nærmiljø, iværksætter kommunerne disse, hvorved det i udgangspunktet primært er børn og unge med de mest komplekse problemstillinger, der indskrives på de højt specialiserede døgntilbud. Derudover viser indberetningerne, at omkring to tredjedele af de børn og unge, der var indskrevet på døgntilbuddene målrettet udviklingsforstyrrelser og udviklingshæmning var i aldersgruppe 0-14 år, mens den største procentvise andel af børn og unge indskrevet på døgntilbud målrettet psykiske vanskeligheder var inden for aldersgruppen år, jf. figuren nedenfor. Figur 1: Aldersfordeling i døgntilbud til børn og unge fordelt på tilbuddenes primære målgrupper 120% 100% 5% 13% 14% 80% 34% 23% 60% 40% 20% 0% 61% 64% Udviklingsforstyrrelser Udviklingshæmning Psykiske vanskeligheder - sindslidelse 67% 19% Alder 0-14 år Alder år Alder år Kilde: Kommunale og regionale indberetninger til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunalt sekretariat, Strategier om hjemtagning Hjemtagning af børn og unge fra døgntilbud til mindre indgribende tilbud som fx plejefamilier og støtte i familien er stadig fremherskende. Kommunerne øger fortsat deres selvforsyning, og der lægges i stigende omfang vægt på de nære og mere individuelt sammensatte løsninger samt kortere og mere intensive indsatser frem for længerevarende forløb. Denne udvikling har betydning for efterspørgslen efter specialiserede tilbud og kompetencer. 11

32 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -12 af 87 Kommunernes indberetninger viser, at langt størstedelen af kommunerne i hovedstadsregionen ikke har egentlige strategier om at hjemtage hele eller dele af de højt specialiserede indsatser på børne- og ungeområdet. En fjerdedel af kommunerne oplyser dog, at de har strategier om at hjemtage dele af de højt specialiserede indsatser målrettet børn og unge med udviklingsforstyrrelser, jf. figuren nedenfor. Dette hænger sammen med kommunernes gennemgående oplevelse af et stigende antal inden for målgruppen. Figur 2: Den procentvise fordeling af kommuner med strategier om hjemtagning af de højt specialiserede indsatser på børne- og ungeområdet fordelt på målgrupper Psykiske vanskeligheder Udviklingshæmning Udviklingsforstyrrelser forstyrrelser Hjerneskade Fysisk funktionsnedsættelse % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja, hele målgruppen Ja, dele af målgruppen Nej Kilde: Kommunale og regionale indberetninger til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunalt sekretariat, Nogle af de kommuner, der har strategier om at hjemtage hele eller dele af de højt specialiserede indsatser på børne- og ungeområdet beskriver strategien som, at egne tilbud benyttes i det omfang, det er relevant og hensigtsmæssigt i den enkelte sag. Disse kommuner beskriver desuden, at der løbende foretages vurderinger af muligheden for at udvide egne tilbud og foretage tilpasninger i overensstemmelse hermed med henblik på at købe færre pladser i andre kommuners tilbud eller i regionale tilbud Forebyggende foranstaltninger Hovedparten af kommunerne i hovedstadsregionen har oplyst, at de ikke har etableret eller planlægger at etablere forebyggende foranstaltninger i 2016/2017, som forventes at have betydning for planlægning og udvikling af de højt specialiserede tilbud på børne- og ungeområdet. Knap en femtedel af kommunerne har etableret forebyggende foranstaltninger i 2016/2017 målrettet børn og unge med udviklingsforstyrrelser, som forventes at have betydning for planlægning og udvikling af de højt specialiserede tilbud til målgruppen, jf. figur 3 nedenfor. 12

33 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -13 af 87 Figur 3: Den procentvise fordeling af kommuner, der har etableret eller planlægger at etablere forebyggende foranstaltninger i 2016/2017 på børne- og ungeområdet fordelt på målgrupper Psykiske vanskeligheder Udviklingshæmning Udviklingsforstyrrelser forstyrrelser Hjerneskade Fysisk funktionsnedsættelse % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja, har etableret Ja, planlægger/ overvejer at etablere Nej Kilde: Kommunale og regionale indberetninger til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunalt sekretariat, Eksempler på forebyggende foranstaltninger, som kommunerne har etableret eller planlægger at etablere i 2016/2017, er tværfagligt udgående team til børn og unge med autisme, der både har mulighed for konsultativ vejledning til forældrene og samtaler med børnene/de unge, kompetencecentre på skoler, børne- og familiehuse, der blandt andet kan give akuthjælp, intensiv indsats til familien og barnet/den unge og en familieskole Planer om at etablere nye tilbud Langt hovedparten af kommunerne har ikke planer om at etablere nye højt specialiserede tilbud i 2016/2017 på børne- og ungeområdet med henblik på salg af pladser til andre kommuner. Flere kommuner har etableret eller planlægger at etablere eller udvide egne tilbud til egen brug. 13

34 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -14 af Tendenser og bevægelser på det specialiserede voksenområde I afsnit 4 opridses de overordnede hovedtendenser over kommunernes forventninger til udviklingen inden for det specialiserede voksenområde, herunder forventningerne til udviklingen inden for målgrupperne, tilbud og indsatser på området. 4.1 Generelle tendenser og bevægelser på det specialiserede voksenområde Det specialiserede voksenområde i hovdestadsregionen er, som i resten af landet, præget af de seneste års udgiftspres, der blandt andet opleves at skyldes en stigende tilgang af voksne med psykiatriske diagnoser som autisme og ADHD, der overgår fra børne- til voksenområdet, samt en øget kompleksitet i sagerne på det specialiserede voksenområde, hvor flere af borgerne har multiple funktionsnedsættelser. Derudover er alderdom og generel aldersvækkelse blandt målgrupperne på voksenområdet, særligt i forhold til borgere med udviklingshæmning, psykiatriske vanskeligheder og misbrugsproblemer, en problematik, som kommunerne fortsat møder. Kommunerne peger på forsatte vanskeligheder i forbindelse med at finde egnede tilbud til de ældre borgere med komplekse handicap, der som ældre kræver andre rammer og en anden type af pleje. Dilemmaet opstår, når disse borgere ikke længere kan imødekommes i botilbuddene (SEL 107 og 108), og borgerne samtidig afvises på de almene plejecentre. Årsagen til, at borgerne ikke kan imødekommes i botilbuddene er blandt andet, at disse boformer, dels ofte ikke er fysisk indrettet hertil og dels, at de rette personalekompetencer og ressourcer ofte ikke forefindes. Kommunerne oplever, at tilbuddene i flere tilfælde har svært ved at tilpasse kompetencer og organisatoriske rammer, når borgere med svære og komplekse handicaps bliver ældre og som følge heraf har et større plejebehov. Flere kommuner har etableret eller planlægger at etablere egnede tilbud, herunder planlægger nogle kommuner alene eller i samarbejde med andre kommuner alternative plejehjemspladser. Derudover afholdtes der i regi af i 2016 en konference om ældre med handicap med henblik på at dele gode erfaringer mellem kommunerne i hovedstadsregionen og kommuner i øvrige regioner. Tilsvarende 2016 er den gennemgående tendens i Udviklingsstrategi 2017, at hovedoverskrifterne for kommunernes tilrettelæggelse af indsatserne på voksenområdet er mindst indgribende foranstaltninger og mestring af eget liv. Indsatser med afsæt i disse hovedoverskrifter tilrettelægges med udgangspunkt i elementer som rehabilitering med recovery-orientering, individuelle og fleksible løsninger, helhedsorientering via sammenhæng og koordination, tværfaglighed og tværsektorielt fokus, målorientering og inkludering. Udgangspunkter for kommunernes tilrettelæggelse af indsatserne kan genfindes i de tendenser, der kan identificeres omkring udviklingen af tilbudsviften og de krav der stilles til, hvordan udbuddet af tilbud sammensættes. Hjemtagning af borgere fra døgntilbud til mindre indgribende tilbud, som fx udvidet specialiseret støtte i egen bolig (SEL 85), er fremherskende. Visse steder i så høj grad, at ydelsen nærmer sig den, borgeren kan få på et botilbud. Kommunerne oplever, at indsatser i borgerens eget hjem i flere tilfælde giver et langt bedre grundlag for rehabilitering. Formålet er at arbejde med borgernes sociale mobilitet og støtte dem i at kunne leve et mere selvstændigt liv. Generelt gør den generelle mangel på billige boliger i hovedsregionen den specialiserede indsats på voksenområdet vanskeligere. Den brændende platform i forhold til arbejdet med blandt andet hjemløshed er de billige boliger, hvor det generelt opleves som et stigende problem at finde tilstrækkelige billige boliger i den rehabilliterende sociale indsats. Kommunerne i hovedstadsregionen arbejder gennemgående for at etablere billige almene boliger. Kommunerne øger fortsat deres selvforsyning, og der lægges i stigende omfang vægt på de nære og mere individuelt sammensatte løsninger samt kortere og mere intensive indsatser frem for længerevarende forløb. I den forbindelse er der også fokus på at skabe øget fleksibilitet i tilbuddene, eksempelvis ved at 14

35 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -15 af 87 udvide udbuddet af socialpædagogisk støtte i eget hjem til hele døgnet frem for kun i dagtimerne. Denne fleksibilitet opleves at give nogle borgere, som ellers ville have haft behov for et mere omfattende tilbud, mulighed for at blive i eget hjem. Fleksibilitet efterspørges også i forbindelse med at kunne omstille tilbudsviften hurtigst muligt til kommunernes efterspørgsel og målgruppernes ændrede behov. Fleksibiliteten handler om at kunne sikre fleksibel støtte, der afspejler en eventuel udvikling i borgerens funktionsniveau. Samtidig arbejder kommunerne gennemgående på en omstilling til tidligere indsats og bedre rehabilitering, så indsatserne i højere grad iværksættes som kortere fleksible og intensive forløb med det formål at forebygge, at borgeren får et massivt støttebehov på længere sigt. Eksempelvis er der gennemgående øget fokus på implementering af virksomme metoder og teknologier til målgrupperne, og der afprøves nye samarbejdsformer med blandt andet Region Hovedstaden og højt specialiserede tilbud som eksempelvis fælles tværsektorielle teams i forhold til borgere med psykisk lidelse og samtidigt misbrug. 4.2 Målgrupper inden for på det specialiserede voksenområde Kommunernes indberetninger viser et gennemgående billede af, at de tre antalsmæssigt mest dominerende målgrupper inden for det specialiserede voksenområde er (nævnt i rækkefølge efter omfanget): Voksne med psykiske vanskeligheder sindslidelse. Voksne med udviklingshæmning. Voksne med stofmisbrug. Kommunerne forventer gennemgående en stigning de kommende to år i antallet af voksne med udviklingsforstyrrelser. Der opleves blandt andet, at flere voksne end tidligere generelt bliver udredt i psykiatrien, herunder opleves især en stigning i udredninger for ADHD. 4.3 Tilbud og indsatser på det specialiserede voksenområde Kommunerne oplever generelt, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for alle målgrupper på voksenområdet. På baggrund heraf vurderes der ikke aktuelt at være behov for i 2017 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi Generelt oplever kommunerne ikke nogle akutte problemstillinger i forhold til sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel inden for de forskellige målgrupper på voksenområdet. Det opleves gennemgående, at de tilbud som benyttes til målgrupperne har kompetencer og rammer til at yde en kvalificeret og målrettet indsats. Udviklingsstrategi 2017 omfatter 135 døgn- og dagtilbud samt 6 ambulante misbrugstilbud på voksenområdet efter paragrafferne i Serviceloven og Sundhedsloven. Tilbuddene er målrettet ni overordnede målgrupper inden for voksenområdet (voksne med psykiske vanskeligheder, udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser, fysisk funktionsnedsættelse, erhvervet hjerneskade, alkohol- og stofmisbrug, samt overgreb og hjemløshed). Tilbuddene omfatter i 2017 sammenlagt døgn- og dagpladser samt ambulante forløb til misbrugere. Desuden omfatter Udviklingsstrategien på voksenområdet tre kommunikationscentre, to specialtandplejer og Falck Hjælpemiddelcenter. Generelt ligger antallet af pladser i døgn- og dagtilbud i de højt specialiserede tilbud til voksne nogenlunde stabilt i perioden 2013 til Dog ses en ikke uvæsentlig stigning i antallet af pladser i herberger efter 110 på cirka 22 procent fra 2013 til 2016, hvilket primært skyldes en opnormering af pladserne i de regionale tilbud, hvor man oplever en øget efterspørgsel. Ifølge driftsherrernes indberetninger er der ikke 15

36 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -16 af 87 truffet konkrete beslutninger om ændringer i antallet af pladser fra 2017 og de kommende to år (se dog afsnit Planer om at etablere nye tilbud). I 2015 var den gennemsnitlige belægning for døgn- og dagtilbuddene på 100 procent, hvilket må betegnes som værende meget højt. Belægningen svinger dog fra 55 til 123 procent inden for de forskellige tilbudstyper og målgrupper. De konkrete tilbud omfattet af Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 samt udviklingen i kapacitet og belægning i disse tilbud kan ses i henholdsvis bilag 3 og 4 til Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017, som kan findes på den fælleskommunale hjemmeside Anvendelsen af tilbudsviften Driftsherrernes indberetninger om, hvilke voksne der pr. 31. december 2015 var indskrevet på de botilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategi 2017 giver et billede af, at det hovedsageligt var voksne med samtidige svære kompleksiteter. Det vil sige voksne med svære eller fuldstændige problemer, svarende til D og E i Voksenudredningsmetoden skala for funktionsevneniveau. Dette var dog ikke tilfældet for tilbud målrettet voksne hjemløse og voksne udsat for overgreb (herberger og krisecentre), hvor borgerne typisk har et markant højere funktionsevneniveau. Derudover viser indberetningerne, at den største andel af voksne, der var indskrevet på botilbuddene var i aldersgruppen år. Dog er billedet noget anderledes for botilbud målrettet voksne med fysisk funktionsnedsættelse, hvor der pr. 31. december 2015 var indskrevet en betydelig større andel voksne i aldersgruppen 65 år og derover end på de øvrige tilbud, jf. figuren nedenfor. Figur 4: Aldersfordeling på botilbud til voksne fordelt på tilbuddenes primære målgrupper Hjemløshed 19% 78% 3% Overgreb og hjemløshed 42% 55% 3% Overgreb 40% 50% 10% Erhvervet hjerneskade 1% 81% 18% Fysisk funktionsnedsættelse 8% 44% 48% Psykiske vanskeligheder - sindslidelse 18% 71% 12% Udviklingshæmning 20% 68% 11% Udviklingsforstyrrelser 33% 65% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Alder år Alder år Alder 65+ år Kilde: Kommunale og regionale indberetninger til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunalt sekretariat,

37 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -17 af Strategier om hjemtagning Hjemtagning af borgere fra botilbud til mindre indgribende tilbud som fx støtte i egen bolig (SEL 85) og midlertidige botilbud (SEL 107) er stadig fremherskende. Kommunerne øger fortsat deres selvforsyning, og der lægges i stigende omfang vægt på de nære og mere individuelt sammensatte løsninger samt kortere og mere intensive indsatser frem for længerevarende forløb. Kommunernes indberetninger viser, at langt størstedelen af kommunerne i hovedstadsregionen ikke har egentlige strategier om at hjemtage hele eller dele af de højt specialiserede indsatser på voksenområdet. Tilsvarende børne- og ungeområdet har en fjerdedel af kommunerne strategier om at hjemtage dele af de højt specialiserede indsatser målrettet voksne med udviklingsforstyrrelser, hvilket sandsynligvis hænger sammen med oplevelsen af en stigende tilgang inden for denne målgruppe, jf. figuren nedenfor. Figur 5: Den procentvise fordeling af kommuner med strategier om hjemtagning af de højt specialiserede indsatser på voksenområdet fordelt på målgrupper Psykiske vanskeligheder Udviklingshæmning Udviklingsforstyrrelser forstyrrelser Hjerneskade Fysisk funktionsnedsættelse % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja, hele målgruppen Ja, dele af målgruppen Nej Kilde: Kommunale og regionale indberetninger til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunalt sekretariat, Nogle af de kommuner, der har strategier om at hjemtage hele eller dele af de højt specialiserede indsatser på voksenområdet beskriver strategierne ved, at der i højere grad bruges egne etablerede tlbud til at imødekomme efterspørgslen på pladser. Der er særligt fokus på at hjemtage borgere i botilbud efter Servicelovens 103, 104 og 107 og oprettelse af yderligere 107 og 108 pladser på eksisterende tilbud. Derudover arbejdes der med bomiljøer med fleksibel støtte og støtte i eget hjem typisk efter Servicelovens 85. Strategierne udspringer typisk af et fokus på at give borgerne tilbud i nærmiljøet, og således i mindre grad sende borgerene til tilbud uden for egen kommune. Dog har kommunerne typisk også en erkendelse af, at det altid vil være nødvendigt at anvende tilbud uden for eget regi. 17

38 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -18 af 87 Driftsherrers indberetninger af kapacitet og belægning viser, at der i de højt specialiserede tilbud forgår en omlægning fra 108 til 107 eller en kombination af 107 og 108. Omlægningen ses især i tilbud til voksne med psykiske vanskeligheder og viser en tilpasning til en kommunal efterspørgsel efter kortere, intensive indsatser frem for længevarende ophold i tilbud for denne målgruppe Forebyggende foranstaltninger Hovedparten af kommunerne i hovedstadsregionen har oplyst, at de ikke har etableret eller planlægger at etablere forebyggende foranstaltninger i 2016/2017, som forventes at have betydning for planlægning og udvikling af de højt specialiserede tilbud på voksenområdet, jf. figuren nedenfor. Figur 6: Den procentvise fordeling af kommuner, der har etableret eller planlægger at etablere forebyggende foranstaltninger i 2016/2017 på voksenområdet fordelt på målgrupper Psykiske vanskeligheder Udviklingshæmning Udviklingsforstyrrelser forstyrrelser Hjerneskade Fysisk funktionsnedsættelse % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja, har etableret Kilde: Kommunale og regionale indberetninger til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunalt sekretariat, Eksempler på de få kommuner, der har eller planlægger at etablere forebyggende foranstaltninger er forebyggende samtaler og dialog med både borgere og pårørende, korte og intensive forløb målrettet angstproblematikker, gruppeorienterede indsatser og indsatser med rehabiliterende tilgang med henblik på at styrke borgeren i at blive længst mulig i eget hjem, og således søge den mindst indgribende foranstaltning i så høj grad som muligt Planer om at etablere nye tilbud Langt hovedparten af kommunerne i hovedstadsregionen har ikke planer om at etablere nye højt specialiserede tilbud i 2016/2017 på voksenområdet med henblik på salg af pladser til andre kommuner. Flere kommuner har etableret eller planlægger at etablere eller udvide egne tilbud til egen brug/eget (lokale) behov. To følgende kommuner har oplyst, at de planlægger at etablere nye tilbud på voksenområdet: 18

39 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -19 af 87 Hillerød Kommune planlægger at etablere et tilbud efter Servicelovens 66 stk. 5 og 107 målrettet unge i aldersgruppen år med udviklingsforstyrrelser. Tilbuddet forventes at have en kapacitet på mellem pladser. Tårnby Kommune forventer, at botilbuddet Televænget genåbner primo 2017 efter en større ombygning. Tilbuddet har en kapacitet på 29 pladser. Målgruppen er voksne med sindslidelse. Borgere indskrevet på tilbud i andre kommuner og som vurderes til at være i målgruppen for Televænget forventes at blive tilbudt en plads på det nye Televænge. Desuden har to følgende kommuner oplyst, at de overvejer eller planlægger at udvide kapaciteten på eksisterende tilbud på voksenområdet: Ballerup Kommune har fortsat overvejelser om at udvide antallet af pladser på botilbuddet Rødbo, hvor målgruppen er voksne med erhvervet hjerneskade. Kommunen har i skrivende stund ikke truffet konkrete beslutninger herom. Høje-Taastrup Kommune planlægger at udvide kapaciteten på botilbuddet Taxhuset med to pladser efter Servicelovens 107 ved udgangen af Tilbuddet vil i givet fald pr. 1. januar 2017 have en samlet kapacitet på 12 pladser efter Servicelovens 104, 50 pladser efter Servicelovens 108 og 2 pladser efter Servicelovens 107. Tilbuddets målgruppe er voksne med erhvervet hjerneskade. 19

40 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -20 af Tværkommunale udviklingsprojekter i hovedstadsregionen Et formål med udviklingsstrategien er at fastsætte, hvilke udviklingstendenser og perspektiver kommunerne og Region Hovedstaden oplever i forhold til tilbudstyper, målgrupper m.v., og således også hvilke særlige temaer og områder ønsker skal være i fokus i det pågældende år. I tidligere år har udpeget følgende områder som særlige temaer i Udviklingsstrategien, hvor der er foretaget en tværkommunal behandling i form af en kortlægning og lignende: Senhjerneskadeområdet (2012). Dybdegående kortlægning, der udmundende i konkrete anbefalinger. Ny specialisering (2013). Vidensdelingsaktivitet i form af to temadage. Sammenhængende forløb mellem social- og behandlingspsykiatrisk område på ungeområdet ( ). Dybdegående kortlægning, der udmundende i konkrete anbefalinger. Tilbud til borgere med dobbeltdiagnose (2015). Vidensdelingsaktivitet i form af en konference (Gladsaxe og Ballerup som tovholder) samt inspirationskatalog. Fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde (2016). Udviklingsprojekt, der strækker sig over 2016, med henblik på indarbejdelse i Rammeaftale for Det er særlige tema i Udviklingsstrategi 2017 er at fortsætte det særlige tema for 2016, det vil sige: Fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde (se afsnittet nedenfor). Udover de særlige temaer har nogle af de identificerede udviklingstendenser i Udviklingsstrategi været udvalgt som fokusområder for de pågældende år, som opfordrer til at være i fokus i forbindelse med den tværkommunale koordination og det generelle samarbejde. Følgende områder har været udpeget som fokusområder i 2015 og 2016: Hjemløse (2015). Vidensdelingsaktivitet i form af en konference (Høje-Taastrup som tovholder) samt inspirationskatalog. Økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder (2015). Vidensdelingsaktivitet i form af en konference (Egedal som tovholder) samt inspirationskatalog. Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre (2016). Vidensdelingsaktivitet i form af en konference (Gentofte som tovholder) samt inspirationskatalog. Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD (2016). Vidensdelingsaktivitet i form af en konference (København som tovholder) samt inspirationskatalog. Behov for en omstillingsparat tilbudsviften med stor fleksibilitet i tilbuddene (2016). Indgår i arbejdet omkring fælles målsætninger. Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres (2016). Indgår i arbejdet med afrapportering på den centrale udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade, herunder anbefalinger på området. Tilsvarende er der udvalgt et fokusområde for 2017 som genstand for vidensdelingsaktiviteter: Specialiseret socialpædagogisk støtte og bistand (SEL 85) samt kommunernes erfaringer med at omsætte Voksenudredningsmetoden (VUM) til praksis. Dette fokusområde vil, med en eller flere udvalgte kommuner som tovholder, blive genstand for vidensdelingsaktiviteter mellem kommunerne i hovedstadsregionen i

41 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -21 af 87 Der vil til 2017 blive udarbejdet kommissorier for, hvordan vidensdelingsaktiviteterne skal foregå. Nedenfor gennemgås det særlige tema og de særligt udvalgte fokusområder for 2017 samt andre særlige udviklingsprojekter i hovedstadsregionen, der løber i perioden Særligt tema 2017 For Rammeaftale 2017 har kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden valgt, at det særlige tema er: Implementering af fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde. Det særlige tema for 2017 ligger i forlængelse af det særlige tema i 2016, hvor der ønskes igangsat en proces omkring formulering af fælles målsætninger for det tværgående specialisede socialområde. Selve processen omkring formuleringen af de fælles målsætninger pågår planmæssigt i 2016 med henblik på indarbejdelse i Rammeaftale I 2017 vil der være fokus på at få implementeret de fælles målsætninger i de 29 kommuner og Region Hovedstaden, herunder iværksætte og implementere de initiativer, som det vurderes relevante at igangsættes på baggrund af de fælles målsætninger. Udarbejdelse og implementering af fælles målsætninger foregår i en tæt proces med kommunerne i regionen og Region Hovedstaden for både at sikre inddragelse af relevant viden og erfaringer samt at sikre et bredt ejerskab. Processen omfatter blandt andet afholdelse af flere dialogmøder med kommunale og regionale nøglepersoner på området samt nedsættelse af en arbejdsgruppe, der driver arbejdet med at udarbejde fælles målsætninger i samarbejde med Fælleskommunalt sekretariat. Formålet med at udarbejde fælles målsætninger på området er at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte den tværgående koordination, samarbejde og ejerskab for det tværgående specialiserede socialområde mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Dette skal desuden bidrage til at skabe øget forståelse og fokus på, inden for hvilke målgrupper der er behov for tværkommunale tilbud, behovet for at nogle kommuner løfter opgaven for fællesskabet, udviklingen inden for målgrupperne og dennes betydning for tilbuddenes sammensætning m.v. Temaet udspringer af efterspørgsel fra kommunerne samt bevægelser nationalt, i øvrige regioner og ressortområder som eksempelvis sundhedsområdet. Både fra politisk og administrativt hold i KKR Hovedstaden er det tydeligt tilkendegivet, at man ønsker at forfølge samarbejdssporet i koordineringen og udviklingen af det specialiserede socialområde. Dette er blandt andet kommet til udtryk gennem identificering af de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen og opstilling af en nødbremsemodel for disse samt en integrering af samarbejdsformerne i regi af Rammeaftalerne mellem kommunerne og Region Hovedstaden. Fælles målsætninger på det tværgående specialiserede socialområde vil medvirke til at understøtte og udvikle dette samarbejdsspor. Ligesom på sundhedsområdet har formuleret fælles sundhedspolitiske målsætninger, vil der være en stor værdi i at formulere fælles målsætninger på tværs af kommunerne og regionen for det tværgående specialiserede socialområde. Det kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres i det tværkommunale og tværsektorielle samarbejde, og muliggør benchmarking og læring på tværs af hovedstadsregionen. Det særlige tema er yderligere udfoldet i form af et kommissorium, der kan findes på den fælleskommunale hjemmeside 21

42 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -22 af Fokusområde for det tværkommunale koordination i 2017 Den dybdegående analyse, der ligger til grund for Udviklingsstrategi 2017, viser, at kommunerne generelt oplever, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for alle målgrupper. På baggrund heraf vurderes der ikke aktuelt at være behov for at indgå aftaler mellem kommunerne i hovedstadsregionen og/eller mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi Gennemgangen af udviklingen i målgrupper og efterspørgsel på tilbud giver dog sammenholdt med kommunernes generelle vurderinger grundlag for at identificere nogle udviklingstendenser, der med fordel kan være i fokus i forbindelse med den tværkommunale koordination og det generelle samarbejde i Ud fra de identificerede bevægelser og udviklingstendenser er udvalgt ét fokusområde for 2017, som i de kommende år giver anledning til særlig tværkommunal interesse. Dette fokusområde er beskrevet nedenfor Specialiseret socialpædagogisk støtte og bistand (SEL 85) samt kommunernes erfaringer med at omsætte Voksenudredningsmetoden (VUM) til praksis. Fokusområdet omhandlende specialiseret socialpædagogisk støtte og bistand (SEL 85) samt kommunernes erfaringer med at omsætte Voksenudredningsmetoden (VUM) til praksis i form af pædagogiske handleplaner, indsatsmål samt valg af indsatser og tilbud samt opfølgning og takststruktur udspringer af de bevægelser, der har præget området de seneste år, herunder recovery- og rehabiliteringsperspektiver, progression og effektdokumentation samt mindst indgribende indsatser i borgernes nærmiljø. En central tendens i hovedstadsregionen og på landsplan er, at kommunerne i højere grad end tidligere etablerer indsatser med afsæt i SEL 85 i borgerens eget hjem. Flere kommuner oplever større effekt af indsatserne for flere målgrupper, når der etableres udvidet, specialiseret og fleksibel støtte i borgerens eget hjem frem for på et botilbud. Det opleves blandt andet, at det giver et bedre grundlag for at arbejde målrettet med borgernes sociale mobilitet og støtter dem i at kunne leve et mere selvstændigt liv i vante opgivelser. Der ønskes blandt andet erfaringsudvekling mellem kommunerne i hovedstadsregion, ligesom der efterspørges inddragelse af gode erfaringer fra kommuner i andre regioner. Eksempelvis har Aarhus Kommune erfaringer med at tilbyde specialiseret hjemmevejledning og pædagogisk støtte efter SEL 85 med afsæt i fem specialiserede teams. Derudover visiterer kommunen til socialpædagogisk støtte med afsæt i fire kategorier, henholdsvis let, mindre omfattende, omfattende og meget omfattende støtte. Voksenudredningsmetoden (VUM) er en metode, der kan understøtte den faglige og lovgivningsmæssige kvalitet i sagsbehandlingen og udredningen på handicap- og udsatte voksenområdet. Det overordnede sigte med voksenudredningsmetoden er at skabe grundlaget for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum. For at opnå dette har metoden både fokus på at understøtte en systematisk udredning af borgerens behov og på at tilrettelægge en lovmedholdelig og effektiv sagsbehandlingsproces. Udredningen skal give sagsbehandleren en struktureret viden om borgerens problemer, ressourcer og ønsker og dermed skabe et grundlag for at træffe afgørelse. På baggrund heraf kan myndigheden iværksætte hjælpen og følge op på indsats og resultater. Størstedelen af hovedstadsregionens kommuner har helt eller delvist implementeret voksenudredningsmetoden. Dog er der stor forskel på, hvordan metoden omsættes til praksis og hvor dybt 22

43 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -23 af 87 og bredt metoden er implementeret i forhold til arbejdet med pædagogiske handleplaner, udarbejdelse af indsatsmål, valg af indsatser og tilbud samt opfølgning, samt hvorvidt metoden anvendes som udgangspunkt for et fælles sprog mellem handlekommune og tilbud og til at skabe gennemsigtighed i takststrukturen. Der ønskes blandt andet erfaringsudvekling mellem kommunerne i hovedstadsregion samt med regionen, ligesom der efterspørges inddragelse af gode erfaringer fra kommuner i andre regioner om, hvordan Voksenudredningsmetoden kan omsættes til praksis i form af pædagogiske handleplaner, indsatsmål samt valg af indsatser og tilbud samt opfølgning og takststruktur. 23

44 6. National koordination Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -24 af 87 Socialstyrelsen har med afsæt i den nationale koordinationsstruktur mulighed for at udsende centrale udmeldinger om udvalgte målgrupper. Formålet med Socialstyrelsens centrale udmeldinger er at sikre den nødvendige koordination og planlægning på tværs af kommuner og regioner af de højt specialiserede indsatser og tilbud til målgruppen. De centrale udmeldinger skal danne baggrund for en dialog med kommunalbestyrelserne om de højt specialiserede indsatser og tilbud til de pågældende målgrupper. Socialstyrelsens indgang til dialogen er det eksisterende rammeaftalesamarbejde. Kommunalbestyrelserne skal afrapportere samlet på de centrale udmelding i forbindelse med fastlæggelse af Udviklingsstrategien, som indgår i Rammeaftalen. Som led i kommunernes afrapportering på de centrale udmeldinger ønskes det afdækket på tværkommunalt og tværregionalt niveau, hvordan kommunerne og regionerne nu og fremadrettet samarbejder om at videreudvikle og sikre tilstrækkeligt udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud, der er tilpasset de pågældende målgruppers behov. Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser I forbindelse med fastsættelse af Rammeaftale 2017 senest den 15. oktober 2016, skal kommunerne i hovedstadsregionen samlet afrapportere på Socialstyrelsens centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser. Socialstyrelsen udmeldte den centrale udmelding til kommunalbestyrelserne den 2. november Afrapporteringen sendes til politisk godkendelse i kommuner og regionen sammen med Rammeaftale Tidligere centrale udmeldinger Tidligere år har Socialstyrelsen udmeldte centrale udmeldinger, der vedrører følgende målgrupper: Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse (1. november 2014 med afrapportering 29. februar 2016). Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade (1. november 2014 med afrapportering 29. februar 2016). Både afrapporteringen vedrørende børn og unge med alvorlig synsnedssættelse og vedrørende voksne med kompleks erhvervet hjerneskade konkluderer, at kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden gennemgående oplever overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser/tilbud til målgrupperne og kommunernes behov herfor. Dette gælder både udbud af pladser (kapacitet) og de konkrete indsatser (indhold og faglighed). Afrapporteringerne peger dog på forhold på begge områder som kan udfordre forsyningen af økonomisk og fagligt bæredygtige tilbud i fremtiden. Der opstilles derfor forslag til handling- og opmærksomhedspunkter som vurderes at ville kunne imødekomme disse udfordringer. Forslagene retter sig mod kommuner og tilbud såvel som det centrale niveau. Find afrapporteringerne i sin fulde længe på den fælleskommunale hjemmeside 24

45 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -25 af Øvrig tværgående koordination Nedenfor beskrives øvrige tendenser, bevægelser og tiltag med relevans for den tværkommunale koordination, herunder vedrørende kommunikationscentrene i regionen, de lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger, samt botilbud med over 100 pladser. 7.1 Kommunikationscentrene I hovedstadsregionen er der fire kommunikationscentre, hvoraf tre er omfattet af Udviklingsstrategi i Rammeaftale De tre centre er Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) (København Kommune), Kommunikationscenteret Hillerød (Hillerød Kommune) og Kommunikationscenteret Region Hovedstaden (Region Hovedstaden). 5 Kommunernes anvendelse af de tre kommunikationscentre er præget af centrenes geografiske placering. Således er der i største grad kommuner geografisk placeret i den nordlige del af regionen, der anvender Kommunikationscenteret Hillerød, det er i større omfang kommuner geografisk placeret i syd og midt, der anvender Kommunikationscenteret Region Hovedstaden, mens det for CSV s vedkommende i største grad er kommuner beliggende i hovedstadsområde og midt, der anvender centret. De tre kommunikationscentre har i perioden samlet set oplevet en stigning i antallet af aktive sager målt i antallet af cpr-numre på både børne- og ungeområdet og voksenområdet. Således er antallet af aktive sager samlet set steget med 5 procent på børne- og ungeområdet og 13 procent på voksenområdet. Dette dækker dog over store variationer centrene imellem, hvor det eksempelvis alene er Kommuniktaionscenteret Region Hovedstaden, der oplever en stigning i tilgangen af aktive sager på børneog ungeområdet, men de andre to centre oplever et fald i tilgangen. Kommunikationscentrene vurderer imidlertid, at der er behov for et mere systematisk samarbejde mellem centrene for at sikre forsyningen af ydelser med høj kvalitet og faglighed i fremtiden, jf. afsnit Udviklingen i antallet af aktive sager kan ses i bilag 4 til Udviklingstrategi i Rammeaftale 2017, som kan findes på den fælleskommunale hjemmeside Udviklingsprojekt vedrørende kommunikationsområdet Efter drøftelser på tværs af kommunikationscentrene i hovedstadsregionen, kommunerne i regionen og Region Hovedstaden i regi af arbejdet med Rammeaftalen samt i forbindelse med udviklingsprojektet på senhjerneskadeområdet, besluttedes det i 2012 at igangsætte en proces med henblik på revision af den eksisterende Visitationsaftale vedrørende kommunikationscentre. Processen forløb i , og foregik med inddragelse af tre kommunikationscentre i hovedstadsregionen, repræsentanter fra kommunerne i regionen og Region Hovedstaden. Processen udmundede i konkrete anbefalinger til en revideret fælles visitationsaftale vedrøremde kommunikationscentrene, som var gældende fra 1. januar Visitationsaftalen kan findes på den tværkommunale hjemmeside som bilag 5 til Styringsaftale i Rammeaftale Derudover er processen udmundet i en række anbefalinger til, hvordan området bør reorganiseres for at fremtidssikre området, herunder overvejelser om sammenlægning af to ellere flere af centrene. Afrapporteringen fra arbejdsgruppen kan findes på den tværkommunale hjemmeside 5 Kommunikationscenter Bornholm er ikke omfattet af Udviklingsstrategien. Grundet kommunikationscentreret særlige geografiske placering leverer centeret alene ydelser til borgere bosat i Bornholms Regionskommune. 25

46 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -26 af 87 De eksisterende kommunikationscentre er alle velfungerende centre både set fra et fagligt og økonomisk perspektiv, således efterlader den nuværende organisering af området ikke på nuværende tidspunkt kommunikationscentrene eller kommunikationsområdet i akutte problemstillinger. En sammenlægning af Kommunikationscentret Hillerød Kommune og Kommunikationscenter Region Hovedstaden har vist sig ikke at være mulig grundet den økonomiske udfordring i at finansiere den bygning, der skulle rumme sammenlægningen. Fra driftsherrernes side er det et fremadrettet ønske at etablere et udbygget og systematisk samarbejde mellem Kommunikationscentret Hillerød og Kommunikationscentret Region Hovedstaden. Et forpligtende samarbejde kan medføre en række fordele for både borgere, kommuner og driftsherrer, og kan i et fremtidigt perspektiv være med til at sikre en høj faglig specialisering samt at styrke centrenes faglige udvikling og økonomiske bæredygtighed. Som udgangspunkt for en kommende arbejdsproces skal der udarbejdes en række forslag til, hvordan Kommunikationscentret Hillerød og Kommunikationscentret i Region Hovedstaden kan samarbejde og om hvilke områder. Der arbejdes indledningsvist med at etablere et samarbejde vedrørende: Udbygning af fælles samarbejdsflader, såsom indkøb, dokumentation og effektmåling, arbejdsgange vedr. ydelser og samarbejdsaftaler med eksterne. Understøtning af en øget gennemsigtighed af takstgrundlaget, herunder harmonisering af centrenes takstberegningsmodeller Styrkelse og udvikling af de faglige miljøer. Et formaliseret og forpligtende samarbejde mellem Kommunikationscentret Region Hovedstaden og Kommunikationscentret Hillerød kan på baggrund af ovenstående indebære fordele for borgere, medarbejdere, den faglige bæredygtighed samt økonomien. Samarbejdet kan betyde, at der fremadrettet kan sikres: Større gennemsigtighed i forhold til centrenes tilbud og mere reel mulighed for sammenligning, hvad angår ydelser og pris. At medarbejderne altid arbejder ud fra bedste (og nyeste) faglige evidensbaserede viden. Større beredskab og kapacitet til at kunne imødekomme borgernes (og kommunernes) fremtidige behov fx. i forhold til specifikke indsatser, forebyggelse og effekt. Forudsætningen for et fremtidigt samarbejde er i første instans en enighed mellem de to kommunikationscentre om potentielle indsatsområder og samarbejdsflader. Dernæst at strukturere og formalisere selve samarbejdet, så indsatsen forpligter ledere og medarbejdere, men også muliggør opfølgning og vurdering af udbyttet og gevinstrealiseringerne af samarbejdet. Der indledes i 2. halvår af 2016 en proces blandt driftsherrer samt ledelsen og medarbejdere på kommunikationscentrene, hvor samarbejdsområderne udpeges. 7.2 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger I forbindelse med udarbejdelsen af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen på det specialiserede social- og undervisningsområde har kommunerne ansvaret for at sikre indbyrdes koordination mellem regionerne i forhold til de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Kommunalbestyrelserne skal i dialog med regionsrådene sikre tværregional koordination af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede institutioner. Der er på den baggrund nedsat et kommunalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede 26

47 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -27 af 87 socialområde i hver af de fem KKR. Koordinationsforum er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler. Der er i 2017 seks landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger. Nedenfor er kort opsummeret de helt overordnede hovedtendenser omkring kapacitet og belægning samt kommunernes behov for og oplevelse af disse typer af tilbud. Tilbuddenes udvikling i forhold til kapacitet, belægning og tendenser er nærmere beskrevet i bilag 5 til Udviklingsstrategi i Rammeaftale Lands-og landsdelsdækkende tilbud Den samlede belægning på de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud efter Folkeskolelovens 20, stk. 3 omfattet af delvis objektiv finansiering var i 2015 på 95 procent mod en belægning i 2014 på 93 procent. Belægningen på de enkelte tilbud svinger fra 54 til 105 procent. Den samlede kapacitet er netto reduceret med 23,5 pladser fra 2013 til 2016 svarende til en reduktion på 11 procent. Udviklingen i kapaciteten dækker over nedjusteringer i alle tilbud på nær et enkelt, hvor antallet af pladser er opjusteret. Der forventes desuden mindre nedjusteringer i antallet af pladser i 2018 og Hovedparten af de kommuner, som har anvendt de lands- og landsdelsdækkende tilbud de seneste år, finder helt eller delvist, at tilbuddenes kapacitet hænger sammen med behovet for højt specialiserede tilbud til målgrupperne. Samtidig finder i gennemsnit fire femtedele af kommunerne helt eller delvist, at de enkelte lands- og landsdelsdækkende tilbud besidder relevante kompetencer, og at de anvender relevante, dokumenterede og virksomme metoder. En mindre andel af kommunerne, knap to tredjedele, finder i gennemsnit helt eller delvist, at de enkelte tilbud anvender relevant velfærdsteknologi, samt at de fysiske rammer i de lands- og landsdelsdækkende tilbud er tidssvarende og målrettet de respektive målgrupper. Der er dog omkring en fjerdedel af de kommuner, som har anvendt tilbuddene, der ikke mener at have tilstrækkelig viden om tilbuddene, til at kunne foretage en vurdering af tilbuddenes besiddelse af relevante kompetencer, metoder, velfærdsteknologi og de fysiske rammer Sikrede afdelinger Den samlede belægning på de sikrede og de særligt sikrede afdelinger var i 2016 på 72 procent, hvor belægningen på de enkelte sikrede afdelinger spændte fra 49 til 99 procent. Dette er et betydeligt fald i forhold til 2014, hvor belægningen var på 79 procent. Størstedelen af kommunerne, som har haft borgere på de sikrede afdelinger de seneste år, oplever helt eller delvist, at der er sammenhæng mellem kapaciteten i de enkelte tilbud og behovet for tilbud til målgruppen. På baggrund af driftsherrernes indberetninger er der ingen konkrete planer om ændringer i kapaciteten i 2017 og fremover. Dog giver den vedvarende lave belægning samt en benchmarkanalyse af de sikrede afdelinger anledning til at kigge på behovet for justeringer af kapaciteten, se afsnittet nedenfor. Benchmarkanalyse af de sikrede afdelinger Kommuner og regioner har på tværs af landet i de to seneste rammeaftaler sat fokus på tværgående koordination og udvikling af de sikrede afdelinger. Der er på den baggrund gennemført en benchmarkinganalyse blandt samtlige driftsherrer med fokus på ressourceforbruget og koblingen heraf til både de socialfaglige indsatser samt undervisningsdelen. 27

48 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -28 af 87 Regionerne har været tovholder på analysearbejdet med bidrag fra driftsherrerne, KL og kommunale repræsentanter. Undersøgelsens resultater er beskrevet i Rapport om de sikrede afdelinger til børn og unge i Danmark - Gennemsigtighed i prisfastsættelsen af sikrede døgnpladser til unge i Danmark, der kan danne afsæt for dialogen om den fremtidige udvikling i driften af de sikrede afdelinger. Analysen er afsluttet april Sideløbende med analysen, har der mellem kommuner og regioner været en tværgående dialog om den fortsatte udfordring med stor ledig kapacitet på landsplan, hvor der skal tages forbehold for den stærkt svingende efterspørgsel over året. Med afsæt i ovennævnte analyserapport og den løbende drøftelse vil kommuner og regioner på tværs af landet og i den enkelte region indgå i en forpligtende dialog om følgende udviklingsområder: 1. Kapacitetsudvikling på de sikrede afdelinger. Der er en fælles forståelse for, at kapaciteten på de enkelte sikrede afdelinger i højere grad skal afspejle efterspørgslen efter sikrede pladser, hvilket bl.a. kræver en større fleksibilitet i antallet af pladser. Der følges løbende op på kapacitetsudviklingen. 2. Kerneopgaven i de sikrede afdelinger. På baggrund af analyserapportens konklusioner drøftes, hvordan der skabes større ensartethed og gennemsigtighed i de sikrede afdelingers basisydelser (grundpakker). Vigtige fokusområder er uddannelse, misbrug og kognitive behandlingsprogrammer, hvor der bør være størst mulig fokus på effekt af de valgte indsatser og koncepter. Der vil også være områder, hvor afdelingerne differentierer sig, men det skal ske med en faglig begrundelse. 3. Samarbejde om den unge fra indslusning til udslusning. Der er en fælles forståelse for, at der er behov for at styrke samarbejdet mellem de anbragte børn og unges opholdskommune/ myndighedskommune og den sikrede afdeling. Det kan bl.a. ske gennem konceptudvikling og best practice for eksempel indskrivning og samarbejde. Den forpligtende dialog om de tre udviklingsområder skal både ske mellem og på tværs af de enkelte rammeaftaleparter, for at sikre overblik og koordination på landsplan. 7.3 Botilbud med over 100 pladser I hovedstadsregionen er der ingen botilbud over 100 pladser, der er omfattet af Udviklingsstrategi i Rammeaftale

49 8. Metode Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -29 af Afgrænsning af tilbud i Udviklingsstrategi 2017 Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2017 er baseret på den afgrænsning af tilbud, som hovedstadsregionens kommuner besluttede sammen med Region Hovedstaden i forbindelse med rammeaftalen for Afgrænsningen betyder, at strategien som det primære fokuserer på tilbud til borgere med de mest komplekse og specielle behov, og som kræver et stort befolkningsgrundlag, for at tilbud kan drives rentabelt og med høj faglighed. Udviklingsstrategien rummer således de højt specialiserede tilbud samt tilbud, der kræver et stort befolkningsgrundlag og anvendes af mange kommuner. Strategien rummer også højt specialiserede enheder, som organisatorisk drives sammen med mindre specialiserede tilbud. Desuden er alle regionsdrevne tilbud inkluderet i udviklingsstrategien, jf. bekendtgørelsen. Det er således som udgangspunkt koordinationsbehovet, der er afgørende for, om et tilbud er omfattet af udviklingsstrategien. Denne afgrænsning inden for den samlede tilbudsvifte kan illustreres med følgende figur: Illustration af den samlede tilbudsvifte Udbuddet af de almene og de let specialiserede tilbud står den enkelte kommune som udgangspunkt selv for, hvorfor koordinationsbehovet på tværs af kommunerne i regionen inden for disse tilbud typisk er begrænset. Derimod forekommer der typisk i større grad koordination i forhold til udbuddet af de moderat specialiserede tilbud, der i mange tilfælde koordineres mellem mindre grupper af kommuner - ofte 29

50 Bilag 1 Udviklingsstrategi i Rammefatale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -30 af 87 nabokommuner. De højt specialiserede tilbud, herunder de mest specialiserede tilbud, koordineres i udviklingsstrategien. 6 De højt specialiserede tilbud er typisk kendetegnet ved at være målrettet: Borgere med sjældent forekommende problemstillinger. Borgere med flere samtidige funktionsnedsættelser. Borgere med en tilstand, der kræver en særlig indsats. Borgere, der har kontakt med flere offentlige sektorer eller specialister eksempelvis sygehussektor (somatisk eller psykiatrisk) og kriminalforsorg. Borgere, hvis behov for individuel daglige behandling og/eller støtte kræver særlig viden. Derudover er de højt specialiserede tilbud typisk kendetegnet ved: At der stilles store krav til tilbuddenes evne til at imødekomme målgruppernes særlige behov. At der for at opretholde og udvikle tilbuddene er der behov for et større geografisk område eksempelvis en klynge eller netværk af kommuner. Der kan i særlige tilfælde være behov for, at tilbuddet strækker sig over hele regionen eller udover regionens grænser De mest specialiserede tilbud Siden Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2014 har kommunerne og Region Hovedstaden defineret en delmængde af de højt specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien, som værende de mest specialiserede tilbud inden for det specialiserede socialområde. Formålet hermed er, at give tilbuddene en særlig tværkommunal opmærksomhed, og hermed sikre, at de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. Der er opstillet seks kriterier, der beskriver de særlige karakteristika og behov hos målgrupperne, som de mest specialiserede tilbud skal kunne imødekomme. Et tilbud skal kunne opfylde mindste fem ud af samtlige seks kriterier, førend tilbuddet kan defineres som mest specialiseret. Nærmere beskrivelser af kriterier for de mest specialiserede tilbud kan findes i bilag 6 til Styringsaftale i Rammeaftale 2017, som kan findes på den fælleskommunale hjemmeside I samme bilag er der desuden defineret en række procedurer og tiltag omkring løbende revurderinger af de mest specialiserede tilbud, der blandt andet imødekommer en række opmærksomhedspunkter og hensyn, herunder: At et tilbuds opfyldelse af kriterierne i ét år ikke er lig med en varig opfyldelse. At de mest specialiserede tilbud løbende og systematisk skal revurderes. At nyetablerede tilbud og øvrige tilbud omfattet af Udviklingsstrategien løbende og systematisk skal vurderes i forhold til kriterierne. Procedurerne giver mulighed for at igangsætte særlige fælleskommunale tiltag, såfremt et af de mest specialiserede tilbud bliver truet af lukning. 6 Der henvises i øvrigt til kategoriseringen af tilbudstyper i lokale, klynge og regionalt orienterede tilbud, som den fremgår af KL s opmærksomhedspapir vedrørende nyt rammeaftalekoncept på det sociale område, marts

51 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -31 af 87 Bilag 2 - Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 Oversigt over tilbud beliggende i hovedstadsregionen Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2017

52 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -32 af 87 Indledning Bilag 2 til Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2017 indeholder en oversigt over tilbud på det specialiserede socialområde, der er geografisk beliggende i hovedstadsregionen. Oplysningerne om tilbuddene er trukket fra Tilbudsportalen pr og er præsenteret uredigeret. Oversigten omfatter alle tilbud, som er registreret på Tilbudsportalen på tidspunktet for udtræk af data og omfatter kommunale, regionale og private tilbud. Oversigten omfatter ikke tilbud, som en af hovedstadsregionens kommuner eller regionen er driftsherre for, men som er geografisk beliggende uden for hovedstadsregionen. Tilbuddene er opdelt efter myndighed (kommune, region eller anden organisation).vær opmærksom på, at flere tilbud er angivet med Socialtilsyn Hovedstaden som myndighed. Oversigten giver oplysninger om tilbuddets navn, virksomhedsform og juridiske grundlag, som det fremgår af Tilbudsportalen. Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale

53 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -33 af 87 Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Myndighednavn Tilbudsnavn Virksomhedsform Tilbudstyper Albertslund Kommune Klub Stoppestedet Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Albertslund Kommune KLUB VEST Kommunalt tilbud B&U / 36 - Særligt klubtilbud; Voksen / Aktivitet og Samvær Albertslund Kommune Humlehusene 1 og 7 Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 1 - Almen ældre-/handicapbolig Albertslund Kommune Albo Omsorgscenter Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Albertslund Kommune Fonden Skov, Natur og Friluft Værkstedet Fond/selvejende institution Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær Albertslund Kommune Skovprojektet Enkeltmandsvirksomhed Voksen / Aktivitet og Samvær Albertslund Kommune Døgnplejegruppen Albertslund Kommune Klub Stoppestedet Lørdag Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Allerød Kommune Glad Mad Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse Allerød Kommune Engholm Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Allerød Kommune Glad Service Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse Allerød Kommune Mimosen Plejecenter Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Allerød Kommune Plejecenter Lyngehus Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Allerød Kommune Børne- og familieteamet Ballerup Kommune Sønderhaven, Plejecentre Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Ballerup Kommune Aktivitetshuset Støberiet Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Ballerup Kommune Klub Grønnemosen Kommunalt tilbud B&U / 36 - Særligt klubtilbud Ballerup Kommune Larsbjerggård Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse Ballerup Kommune PLEJEHJEMMET ROSENHAVEN Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Ballerup Kommune Ungdomsuddannelsescenter Maglemosen Kommunalt tilbud B&U / 36 - Særligt klubtilbud; Voksen / Aktivitet og Samvær Ballerup Kommune Krumtappen Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Ballerup Kommune PLEJECENTER TOFTEHAVEN Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig; Voksen / Botilbud Sikret Ballerup Kommune Dagtilbuddet Basen i Rødbo Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Ballerup Kommune Bibliotekscafeen Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse Ballerup Kommune PLEJEHJEMMET LINDEHAVEN Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Ballerup Kommune Plejehjemmet Lundehaven Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig; Voksen / Plejehjem Ballerup Kommune ÆLDRECENTER EGELY Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Bornholms Regionskommune SACS Strøby Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Bornholms Regionskommune Plejecenter Snorrebakken Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 1 - Almen ældre-/handicapbolig Bornholms Regionskommune Plejecenter Aabo Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Bornholms Regionskommune Nylars Plejecenter Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Bornholms Regionskommune Fontænehuset Bornholm Kommunalt tilbud Bornholms Regionskommune Kommunikationscentret Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Bornholms Regionskommune Midtpunktet - Psykiatri og Handicap - Område Vest Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Bornholms Regionskommune Plejehjemmet Toftegården Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Bornholms Regionskommune Værestedet Vestergade Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Bornholms Regionskommune Sandemandsgården Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Bornholms Regionskommune Nørremøllecentret Fond/selvejende institution Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Bornholms Regionskommune Kulturhuset Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Bornholms Regionskommune Plejecenter Lunden Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig 3

54 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -34 af 87 Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Myndighednavn Tilbudsnavn Virksomhedsform Tilbudstyper Bornholms Regionskommune Plejehjemmet Sønderbo Kommunalt tilbud Voksen / Rehabiliteringstilbud; Voksen / Plejehjem Bornholms Regionskommune Skovhjælperprojekt Klippely Andet Voksen / Aktivitet og Samvær Bornholms Regionskommune Specialbørnhaven Mælkebøtten Kommunalt tilbud B&U / 32 - Særligt dagtilbud Bornholms Regionskommune Værestedet Fabriksvej Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Brøndby Kommune Job & Aktivitetscenter Vestegnen, Værkstedet Hesselager Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær Brøndby Kommune Job & Aktivitetscenter Vestegnen, Daghjemmet Hesselager Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Brøndby Kommune Job & Aktivitetscenter Vestegnen Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær Brøndby Kommune Autismecenter Brøndbyskoven Anpartsselskab Voksen / Aktivitet og Samvær Brøndby Kommune Boenheden Kisumparken Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Brøndby Kommune Ældrecentret Gildhøjhjemmet Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig; Voksen / Botilbud Sikret Brøndby Kommune Ældrecentret Nygårds Plads Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Brøndby Kommune Job & Aktivitetscenter Vestegnen, Kettehøj Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær Brøndby Kommune Cafeerne i Multihuset Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Brøndby Kommune Ældrecentret Æblehaven Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig; Voksen / Botilbud Sikret Brøndby Kommune Job & Aktivitetscenter Vestegnen, Langbjerg Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær Brøndby Kommune Job & Aktivitetscenter Vestegnen, Grønt hold og værksted Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær Brøndby Kommune Job & Aktivitetscenter Vestegnen, Bio Café Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse Brøndby Kommune Job & Aktivitetscenter Vestegnen, Værestedet 17 Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Dragør Kommune PLEJEHJEMMET ENGGÅRDEN Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Egedal Kommune Plejecenter Damgårdsparken Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Egedal Kommune Egehuset Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Egedal Kommune Aktivitetscentret Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Egedal Kommune hyldeborg aktivitets- og samværstilbud Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær Egedal Kommune Plejeboligenhed Solkrogen Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Egedal Kommune Damgårdsparkens ældreboliger Andet Voksen / ABL 105, stk. 1 - Almen ældre-/handicapbolig Egedal Kommune Dagcenter Solkrogen Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Egedal Kommune Plejecentret Porsebakken Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Egedal Kommune Plejeboligenhed Engbo Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Fredensborg Kommune SPECIALBØRNEHAVEN KARLEBO Kommunalt tilbud B&U / 32 - Særligt dagtilbud Fredensborg Kommune Mergeltoften Pleje- og Aktivitetscenter Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Fredensborg Kommune Øresundshjemmet Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Fredensborg Kommune ELSE MARIEHJEMMET Fond/selvejende institution Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Fredensborg Kommune Pleje- og Aktivitetscenter Lystholm Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Fredensborg Kommune Pleje- og aktivitetscenter Benediktehjemmet Andet Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Fredensborg Kommune Linden Voksen / Aktivitet og Samvær Fredensborg Kommune Pleje -og aktivitetscenter Egelunden Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Fredensborg Kommune Børnehusene Fredensborg - Ressourcegruppen Spilopperne Kommunalt tilbud B&U / 32 - Særligt dagtilbud Frederiksberg Kommune Værestedet Flinten Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær 4

55 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -35 af 87 Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Myndighednavn Tilbudsnavn Virksomhedsform Tilbudstyper Frederiksberg Kommune Frederikberg Center for Beskæftigtlise og Aktivitet - Magneten Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær Frederiksberg Kommune Sophie Amalie Gårdens plejeafdeling Fond/selvejende institution Voksen / Plejehjem Frederiksberg Kommune OK-Huset Lotte Fond/selvejende institution Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Frederiksberg Kommune Café Paraplyen KFUM's Sociale Arbejde Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær Frederiksberg Kommune Plejeboligerne Betty Nansen Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Frederiksberg Kommune S/I AKACIEGÅRDEN Fond/selvejende institution Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Frederiksberg Kommune BETANIAHJEMMET PLEJEHJEM Fond/selvejende institution Voksen / Plejehjem Frederiksberg Kommune Nimbusparken Plejeboliger Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Frederiksberg Kommune Flintholm Plejeboliger Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Frederiksberg Kommune DEN SELVEJ INST SØNDERVANG Fond/selvejende institution Voksen / Plejehjem Frederiksberg Kommune OK-Centret Prinsesse Benedikte Fond/selvejende institution Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Frederiksberg Kommune VÆRESTEDET BAKSPEJLET Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Frederiksberg Kommune OK-Centret Dronning Anne Marie Fond/selvejende institution Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Frederiksberg Kommune Støtte-kontaktpersonordningen Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Frederiksberg Kommune Kong Frederik IX s Hjem Fond/selvejende institution Voksen / Plejehjem Frederiksberg Kommune Kastanjehaven Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Frederiksberg Kommune Klub BOAS / BOAS Mentor Fond/selvejende institution B&U / 36 - Særligt klubtilbud Frederiksberg Kommune DIAKONISSESTIFTELSENS SØSTER SOPHIES MINDES PLEJEAFD. Fond/selvejende institution Voksen / Plejehjem Frederiksberg Kommune INGEBORGGÅRDEN Fond/selvejende institution Voksen / Plejehjem Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommunes Center for Beskæftigelse og Aktivitet Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær Frederiksberg Kommune Plejeboligerne ØSTERVANG Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Frederikssund Kommune Aktivitets- og Fritidscenter Stjerneskud Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Frederikssund Kommune Specialbørnehaven Åkanden Kommunalt tilbud B&U / 32 - Særligt dagtilbud Frederikssund Kommune Omsorgscenteret De Tre Ege Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Frederikssund Kommune Bofællesskabet Lykke Marie Fond/selvejende institution Voksen / Friplejeboligloven - Friplejebolig Frederikssund Kommune Omsorgscenteret Pedershave Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Frederikssund Kommune Omsorgscenteret Tolleruphøj Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Frederikssund Kommune AKUcenter Ejegod Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær Frederikssund Kommune Støttecenter Spiren Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Frederikssund Kommune Omsorgscentret Solgården Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Frederikssund Kommune Aktivitets- og samværscenter Livskilden Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Frederikssund Kommune Omsorgscenter Nordhøj Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Frederikssund Kommune AKUcenter Højagergaard Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær Frederikssund Kommune Aktivitets- og samværstilbuddet GNISTEN Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Furesø Kommune Lyspunktet Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Furesø Kommune Plejecentret Solbjerghaven Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Furesø Kommune SOLHJORTEN DAGCENTER OG SOLHJORTEN SFO Fond/selvejende institution B&U / 32 - Særligt dagtilbud Furesø Kommune Børnehuset SIV Fond/selvejende institution B&U / 32 - Særligt dagtilbud Furesø Kommune Lynghuset Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær 5

56 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -36 af 87 Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Myndighednavn Tilbudsnavn Virksomhedsform Tilbudstyper Furesø Kommune Skiftesporet Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Furesø Kommune Fontænehuset Furesø Fond/selvejende institution Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær Furesø Kommune Den selvejende Ældreboliginstitution Ryetbo Fond/selvejende institution Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig; Voksen / Plejehjem Furesø Kommune Specialgruppen Kommunalt tilbud B&U / 32 - Særligt dagtilbud Furesø Kommune Plejecenter Lillevang Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig; Voksen / Aktivitet og Samvær Furesø Kommune Unges Uddannelses Center Fond/selvejende institution Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær Gentofte Kommune Holmegårdsparken Fond/selvejende institution Voksen / Plejehjem Gentofte Kommune Rygårdcentret Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig; Voksen / Plejehjem Gentofte Kommune Nymosehave Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Gentofte Kommune Ordruplund Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Gentofte Kommune Job- og Aktivitetscenteret Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær Gentofte Kommune Brogårdshøj Fond/selvejende institution Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Gentofte Kommune Kridthuset Nivå Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Gentofte Kommune BØRNEHUSET TROLDEMOSEN Kommunalt tilbud B&U / 32 - Særligt dagtilbud Gentofte Kommune Aktivitetsstedet Delfinen Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Gentofte Kommune Egebjerg Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Gentofte Kommune Kløckershave Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Gentofte Kommune Gentofte Håndarbejdsværksted Fond/selvejende institution Voksen / Beskyttet beskæftigelse Gentofte Kommune Værestedet Stolpen Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Gentofte Kommune Salem Fond/selvejende institution Voksen / Plejehjem Gentofte Kommune Bofællesskabet Skelvej Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Gentofte Kommune Klub Kildebakken Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Gentofte Kommune Søndersøhave Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Gentofte Kommune Adelaide plejeboliger Fond/selvejende institution Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Gentofte Kommune Sundhedsrådgivningen Enkeltmandsvirksomhed Voksen / SUL Ambulant behandling Gentofte Kommune Opgangsfællesskabet Tranegårdsvej Fond/selvejende institution Voksen / ABL 3, stk. 2 og ABL 5, stk. 3 - Bofællesskab Gentofte Kommune Værestedet Kælderen Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Gentofte Kommune Aktivitetscentret Birkegården Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær Gladsaxe Kommune Gladsaxe Mødested Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Gladsaxe Kommune Beskæftigelsescenter for unge (BCU) Anpartsselskab Voksen / Beskyttet beskæftigelse Gladsaxe Kommune Seniorcentret Bakkegården Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig; Voksen / Botilbud Sikret Gladsaxe Kommune Pilegården Gladsaxe kommunes lokale bofællesskab for unge Kommunalt tilbud Gladsaxe Kommune Seniorcenter Egegården Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Gladsaxe Kommune Træningscenter Gladsaxe Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Gladsaxe Kommune Seniorcenter Møllegården Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Gladsaxe Kommune Aktivitetscentret Kellersvej Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær Gladsaxe Kommune Carlshuse Carl Blochs alle nr Søborg Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Gladsaxe Kommune Seniorcentret Rosenlund Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig; Voksen / Botilbud Sikret 6

57 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -37 af 87 Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Myndighednavn Tilbudsnavn Virksomhedsform Tilbudstyper Gladsaxe Kommune Vadstruphus Bofællesskab Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 1 - Almen ældre-/handicapbolig Gladsaxe Kommune DAGCENTRET CHRISTIANEHØJ Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær Gladsaxe Kommune Kildehuset Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse Gladsaxe Kommune UNGDOMSKLUBBEN KRIDTHUSET Kommunalt tilbud B&U / 36 - Særligt klubtilbud; Voksen / Aktivitet og Samvær Gladsaxe Kommune CFD - Døves Vaskeri Fond/selvejende institution Voksen / Beskyttet beskæftigelse Gladsaxe Kommune Fonden SOVI Fond/selvejende institution Voksen / Beskyttet beskæftigelse Gladsaxe Kommune CFD - Døves Aktivitetscenter Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær Gladsaxe Kommune Empata Andet Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær Gladsaxe Kommune DEN SELVEJENDE INSTITUTION HARESKOVBO Fond/selvejende institution Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Glostrup Kommune Omsorgscentret Hvissinge Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Glostrup Kommune Glostrup Kommunes skole- og dagbehandlingstilbud Kommunalt tilbud Glostrup Kommune Ældrecenter Dalvangen Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Glostrup Kommune Ældrecenter Sydvestvej Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Gribskov Kommune Nordic park Anpartsselskab Voksen / Beskyttet beskæftigelse Gribskov Kommune Vega Boliger og Dagcenter Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Aktivitet og Samvær Gribskov Kommune Dagskolen Ternen B&U / 32 - Særligt dagtilbud Gribskov Kommune ELLEN MARIE HJEMMET Fond/selvejende institution Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Gribskov Kommune Dagskolen Norddal Fond/selvejende institution B&U / 32 - Særligt dagtilbud Gribskov Kommune Gribskov Specialbørnehave Kommunalt tilbud B&U / 32 - Særligt dagtilbud Gribskov Kommune Plejecenter Bakkebo Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Gribskov Kommune Dagtilbuddet Kilden Fond/selvejende institution Voksen / Beskyttet beskæftigelse Gribskov Kommune PlejeGribskov Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Halsnæs Kommune Aktiv beskæftigelse (SEL 103) på Slettebjerggård, Hundested Enkeltmandsvirksomhed Voksen / Beskyttet beskæftigelse Halsnæs Kommune Hundested Plejecenter Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig; Voksen / Plejehjem Halsnæs Kommune ÆLdre- og handicapvenlige boliger Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 1 - Almen ældre-/handicapbolig Halsnæs Kommune Frederiksværk Plejecenter, Arresøparken og Solhjem Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Halsnæs Kommune Aktivitets- og samværstilbud (SEL 104) på Slettebjerggård Enkeltmandsvirksomhed Voksen / Aktivitet og Samvær Halsnæs Kommune Fjordgården Halsnæs Kommune Arresø Plejecenter Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Helsingør Kommune Boligfællesskabet Vinkeldamsvej 1-9 Kommunalt tilbud Voksen / ABL 3, stk. 2 og ABL 5, stk. 3 - Bofællesskab Helsingør Kommune Boligerne Vinkeldamsvej Kommunalt tilbud Voksen / ABL 3, stk. 2 og ABL 5, stk. 3 - Bofællesskab Helsingør Kommune BIRKEBO V/ADV ARUP OG HVIDT Fond/selvejende institution Voksen / Plejehjem Helsingør Kommune Ældre & sundhed Plejehjemmet Grønnehaven Andet Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Helsingør Kommune Specialbørnehaven Himmelhuset Kommunalt tilbud B&U / 32 - Særligt dagtilbud Helsingør Kommune Aktivitets- og samværstilbuddet "Springvandet" Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Helsingør Kommune SPUC, Boligerne Anna Anchers Vej Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Helsingør Kommune Plejehjemmet Strandhøj Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Helsingør Kommune Bofællesskabet Bybjerggård Andet Voksen / ABL 3, stk. 2 og ABL 5, stk. 3 - Bofællesskab Helsingør Kommune PLEJECENTRET KRISTINEHØJ Fond/selvejende institution Voksen / ABL 105, stk. 1 - Almen ældre-/handicapbolig Helsingør Kommune Kollegiet på Axeltorv Enkeltmandsvirksomhed Voksen / Lejeloven - Botilbud Helsingør Kommune VÆRKSTEDET ELLEHAMMERSVEJ Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse 7

58 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -38 af 87 Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Myndighednavn Tilbudsnavn Virksomhedsform Tilbudstyper Helsingør Kommune Center for job og oplevelse - Espergærde Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær Helsingør Kommune Plejehjemmet Montebello Andet Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Helsingør Kommune Bofællesskabet Anna Anchersvej 1-21 Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 1 - Almen ældre-/handicapbolig Helsingør Kommune Aktivitets- og samværstilbuddet "Seniorhuset" Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Helsingør Kommune Kronborgsund Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Helsingør Kommune Bofællesskabet Strandvejen Andet Voksen / ABL 3, stk. 2 og ABL 5, stk. 3 - Bofællesskab Helsingør Kommune Plejehjemmet Falkenberg Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Helsingør Kommune Beskæftigelsestilbudet AXELTORV Enkeltmandsvirksomhed Voksen / Beskyttet beskæftigelse Helsingør Kommune Plejehjemmet Bøgehøjgård Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Herlev Kommune Café Harlekin Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse Herlev Kommune HERLEVGÅRD CENTER Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Herlev Kommune Job & Aktivitetscenter Hørkær Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær Herlev Kommune Fonden Center for Autisme Fond/selvejende institution B&U / 36 - Særligt klubtilbud; Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær Herlev Kommune LILLE BIRKHOLM CENTER Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Herlev Kommune Aktivitetsteamets værested Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Hillerød Kommune Lions Park plejecenter Fond/selvejende institution Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Hillerød Kommune Lønhuset Kommunalt tilbud B&U / 32 - Særligt dagtilbud Hillerød Kommune Pibergården Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær Hillerød Kommune Plejecenter Bauneparken Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Hillerød Kommune CSU Egedammens Fritidsordning Kommunalt tilbud B&U / 36 - Særligt klubtilbud; Voksen / Aktivitet og Samvær Hillerød Kommune Dagtilbuddet Regnbuen Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Hillerød Kommune Center for Beskyttet Beskæftigelse Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse Hillerød Kommune Plejecenter Ålholmhjemmet Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Hillerød Kommune Levuk Fond/selvejende institution B&U / 36 - Særligt klubtilbud; Voksen / Aktivitet og Samvær Hillerød Kommune Plejecenter Sophienborg Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Hillerød Kommune Plejecenter Skanselyet Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Hillerød Kommune Kulturhuset Oasen Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Hillerød Kommune Plejecenter Skovhuset Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Hillerød Kommune Georgs Æske Kommunalt tilbud B&U / 32 - Særligt dagtilbud Hvidovre Kommune PLEJECENTER STRANDMARKSHAVE Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Hvidovre Kommune Socialpsykiatrien - Hvidovre Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Hvidovre Kommune Bofællesskabet Torndalshave Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Hvidovre Kommune Plejekollektivet Holmelundsvej Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Hvidovre Kommune Dagcenteret Karetmagerporten Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær Hvidovre Kommune Den selvejende institution Søvangsgården Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Plejehjem Hvidovre Kommune Klub Hvid Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Hvidovre Kommune PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Hvidovre Kommune Plejecenter Dybenskærhave Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig 8

59 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -39 af 87 Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Myndighednavn Tilbudsnavn Virksomhedsform Tilbudstyper Hvidovre Kommune PLEJEHJEMMET SVENDEBJERGHAVE Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Plejehjem Høje-Taastrup Kommune Plejecentret Henriksdal Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Høje-Taastrup Kommune Plejecentret Baldersbo Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Høje-Taastrup Kommune Bofællesskabet TreHusE Fond/selvejende institution Voksen / Botilbud Alm. Høje-Taastrup Kommune Regnbuehuset - Et Fontænehus Fond/selvejende institution Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær Høje-Taastrup Kommune Gasværket Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Høje-Taastrup Kommune Ungetilbudet Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Høje-Taastrup Kommune Fristedet - Aftenklub Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Høje-Taastrup Kommune Torstorp plejecenter Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Høje-Taastrup Kommune Sengeløse Plejecenter Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Hørsholm Kommune MARGRETHELUND Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Hørsholm Kommune Aktivitets- og værestedet Åstedet Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Hørsholm Kommune S/I Breelteparken Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Hørsholm Kommune Plejeboligerne Sophielund Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Sikret Hørsholm Kommune Louiselund Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Hørsholm Kommune Jobhuset Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse Ishøj Kommune OMSORGSCENTRET KÆRBO Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig; Voksen / Rehabiliteringstilbud Ishøj Kommune PLEJEHJEMMET TORSBO Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig; Voksen / Plejehjem Ishøj Kommune Fritidshjemmet Frihjulet Kommunalt tilbud B&U / 32 - Særligt dagtilbud; B&U / 36 - Særligt klubtilbud; Voksen / Aktivitet og Samvær Ishøj Kommune Kløverengen - Job og Netværk Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Kunst- og medieskolen Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Pleje- og Demenscenter Klarahus Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Solgavehjemmet Fond/selvejende institution Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Københavns Kommune Levas Fritid Anpartsselskab Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune TINGBJERGHJEMMET Fond/selvejende institution Voksen / Plejehjem Københavns Kommune Slottet, De Gamles By Bygning S Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig; Voksen / Botilbud Alm. Københavns Kommune Solbakken Kommunalt tilbud B&U / 32 - Særligt dagtilbud Københavns Kommune Bispebjerghjemmet Fond/selvejende institution Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Københavns Kommune PEDER LYKKE CENTRET Fond/selvejende institution Voksen / Plejehjem Københavns Kommune Casa Blanca Anpartsselskab Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Specialdaginstitution Troldpilen Kommunalt tilbud B&U / 32 - Særligt dagtilbud Københavns Kommune PLEJECENTRET SØLUND Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Københavns Kommune Voksenklubben Lavuk Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Ungetilbuddet Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Johannesgården Plejehjem Fond/selvejende institution Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Københavns Kommune Aktivitetscentret Koloritten Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Ældretilbud Sundbyvang Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune OMSORGSCENTRET FÆLLEDGÅRDEN Fond/selvejende institution Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Københavns Kommune Hvepsereden Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Autismetilbuddet Sundbyvang Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær 9

60 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -40 af 87 Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Myndighednavn Tilbudsnavn Virksomhedsform Tilbudstyper Københavns Kommune Fritids- og Ungdomsklubben LAVUK Fond/selvejende institution B&U / 36 - Særligt klubtilbud Københavns Kommune Dagklubben Lavuk Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune PLEJECENTRET HASSELBO Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Københavns Kommune Plejecentret Hørgården Fond/selvejende institution Voksen / Plejehjem Københavns Kommune Behandlingsskolerne Marianelund Anpartsselskab Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Louise Mariehjemmet Fond/selvejende institution Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Københavns Kommune Dagtilbudet Lavuk Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Rosenborgcentret Fond/selvejende institution Voksen / Plejehjem Københavns Kommune Den Korte Snor Kommunalt tilbud B&U / 32 - Særligt dagtilbud Københavns Kommune Pleje- og Demenscenter Klarahus Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Københavns Kommune Aktivitet og samværstilbuddet Brønshøjvej Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune SUF BETA Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Idrætsskolen For Udviklingshæmmede Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune KIRSEBÆRHAVENS PLEJEHJEM Fond/selvejende institution Voksen / Plejehjem Københavns Kommune Center Nordvest - Samværs- og aktivitetstilbud Kontakten Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune TV Glad Fonden, TV-Glad, tvglad Fond/selvejende institution Voksen / Beskyttet beskæftigelse Københavns Kommune Den selvejende institution Hovedhuset Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune HUSET WILLIAM - midlertidigt lukket, venter på ombygning Fond/selvejende institution Voksen / Plejehjem Københavns Kommune PLEJECENTRET EGEBO Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Københavns Kommune Drys Ind Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune DANSK BLINDESAMFUNDS DAGCENTER Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune HKI Fond/selvejende institution Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Medicinkontakten (Metadonbussen) Fond/selvejende institution Voksen / Ambulant behandling Københavns Kommune Askovgårdens Samvær og Udviklingscenter Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Foreningen Projekt Offside Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Center Nordvest - samværs-og aktivitetstilbud Mamma Mia Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Dagcentret Strødamsvej Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune PLEJECENTRET LÆRKEBO Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Københavns Kommune Nabocenter Amager Fond/selvejende institution Voksen / Botilbud Alm. Københavns Kommune Københavns Kommunes beskyttede værksted Væveriet Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse Københavns Kommune PLEJEHJEMMET KÆRBO Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Københavns Kommune BRYGGERGÅRDEN Fond/selvejende institution Voksen / Plejehjem Københavns Kommune DAMSØGÅRD PLEJEHJEM Fond/selvejende institution Voksen / Plejehjem Københavns Kommune Omsorgscentret Hjortespring Fond/selvejende institution Voksen / Plejehjem Københavns Kommune Settlementet Askovgården A.S.P.A - Det Gule Hus Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Lavuk Entertainment Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Lægeambulatoriet Broen Enkeltmandsvirksomhed Voksen / Ambulant behandling Københavns Kommune Center City - samværs- og aktivitetstilbud i Lyrskovsgade Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Ambulatoriet i Turesensgade Fond/selvejende institution Voksen / Ambulant behandling Københavns Kommune Deborah Centret Fond/selvejende institution Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Københavns Kommune Center City - samværs- og aktiviteshuset Ottillia Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Kontaktcentret-Vesterbro Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Center City - samværs- og aktivitetstilbudet AMADEUS Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Kastanjehusene Bygning C Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig; Voksen / Botilbud Alm. Københavns Kommune Strandparkcentret Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær 10

61 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -41 af 87 Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Myndighednavn Tilbudsnavn Virksomhedsform Tilbudstyper Københavns Kommune Absalonhus Plejecenter Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig; Voksen / Botilbud Alm. Københavns Kommune Genbrugsriget Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse Københavns Kommune KIV (Kriminalpræventive Indsats for unge Voksne) Kommunalt tilbud Københavns Kommune Pleje- og Demenscenter Klarahus Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Københavns Kommune Center Nordvest - Samværs- og aktivitetstilbud Pinta Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Specialdaginstitution Centerbørnehaven Fond/selvejende institution B&U / 32 - Særligt dagtilbud Københavns Kommune Settlementet Askovgården ASPA Centret Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune RUNDSKUEDAGENS PLEJEHJEM Fond/selvejende institution Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Københavns Kommune Aktivitets- og plejecentret Bonderupgård Fond/selvejende institution Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig; Voksen / Botilbud Alm. Københavns Kommune Metodistkirkens hjemløsekollektiver Fond/selvejende institution Voksen / Herberg og forsorgshjem Københavns Kommune PLEJECENTRET POPPELBO Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Københavns Kommune Ørestad Plejecenter Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Københavns Kommune Café og kantinedrift på Sundbyvang Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse Københavns Kommune Dagcenter Stæren Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune PLEJECENTRET SOLTERRASSERNE Fond/selvejende institution Voksen / Plejehjem Københavns Kommune Dagtilbuddet Tomatvej 11 Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune FONDEN FOUNTAIN HOUSE Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Dagtilbuddet Søndre Fasanvej Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Aktivitetshuset Løvstikken Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Samvirkende Menighedsplejers Ældreservice S/I Skjulhøjgård Fond/selvejende institution Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig; Voksen / Botilbud Alm. Københavns Kommune KILDEVÆLD SOGNS PLEJEHJEM Fond/selvejende institution Voksen / Plejehjem Københavns Kommune BOMI-PARKEN Fond/selvejende institution Voksen / Plejehjem Københavns Kommune Center City - samværs- og aktivitetstilbuddet Milepælen Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Kilden / Incita Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Specialdaginstitution Wagnersvej Kommunalt tilbud B&U / 32 - Særligt dagtilbud Københavns Kommune Specialdaginstitution Hvalen Kommunalt tilbud B&U / 32 - Særligt dagtilbud Københavns Kommune Center Nørrebro - Idrætshuset Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Demenscentret Pilehuset Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Københavns Kommune Blindes Arbejde Fond/selvejende institution Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Jobshop Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse Københavns Kommune Exit Kommunalt tilbud Københavns Kommune Aktivitetscentret Kommunalt tilbud Voksen / Herberg og forsorgshjem Københavns Kommune Højdevang sogns Plejehjem/Demenscenter Amager Fond/selvejende institution Voksen / Plejehjem Københavns Kommune Center City - PEGASUS Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær Københavns Kommune Aktivitetscentret Jydeholmen Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Lyngby-Taarbæk Kommune Butik Spiren og SpireVærkstederne Fond/selvejende institution Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær Lyngby-Taarbæk Kommune OMRÅDECENTER SOLGÅRDEN Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Lyngby-Taarbæk Kommune OMRÅDECENTER LYNGBY MØLLEBO Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Lyngby-Taarbæk Kommune OMRÅDECENTER BAUNEHØJ Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALCENTER BORREBAKKEN Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Lyngby-Taarbæk Kommune OMRÅDECENTER VIRUMGÅRD Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Lyngby-Taarbæk Kommune OMRÅDECENTER BREDEBO Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Lyngby-Taarbæk Kommune Bofællesskabet Kirsten Marie Fond/selvejende institution Voksen / Friplejeboligloven - Friplejebolig 11

62 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -42 af 87 Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Myndighednavn Tilbudsnavn Virksomhedsform Tilbudstyper Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALCENTER LYKKENS GAVE Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Lyngby-Taarbæk Kommune OMRÅDECENTER LYSTOFTEBAKKEN Fond/selvejende institution Voksen / Plejehjem Rudersdal Kommune Plejecenter Margrethelund Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Rudersdal Kommune Børnehaven Rudegårds Allé Kommunalt tilbud B&U / 32 - Særligt dagtilbud Rudersdal Kommune Plejecenter Skovbrynet Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Rudersdal Kommune Bofællesskab Æblehaven Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Rudersdal Kommune Lions Park Birkerød Fond/selvejende institution Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Rudersdal Kommune Plejecenter Hegnsgården Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Rudersdal Kommune Plejecenter Byageren Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Rudersdal Kommune Krogholmgaard Bofællesskab Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Rudersdal Kommune Værkstederne ved Rude Skov Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær Rudersdal Kommune Leve-Bomiljø Sjælsø Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Rudersdal Kommune Plejecenter Sjælsø Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Rudersdal Kommune Plejecenter Bistrupvang Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Rudersdal Kommune Lions Park Søllerød Fond/selvejende institution Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Plejehjem Rødovre Kommune PLEJEHJEMMET ENGSKRÆNTEN Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Rødovre Kommune ÆLDRECENTER BROPARKEN Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig Rødovre Kommune PLEJEHJEMMET ØRBYGÅRD Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Sikret; Voksen / Plejehjem Rødovre Kommune Kærstedet Voksen / Aktivitet og Samvær Rødovre Kommune Værkstedcentret Espevangen Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Rødovre Kommune Handicapklub Klub 9 Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær Rødovre Kommune DORTHE MARIEHJEMMET Fond/selvejende institution Voksen / Plejehjem Socialtilsyn Hovedstaden BOFÆLLESSKABET STATIONSVEJ Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Familieinstitutionen Margrethevej Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Kvindekrisecenter Klostermosegård Kommunalt tilbud Voksen / Krisecenter Socialtilsyn Hovedstaden Godhavn Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Opholdsstedet Hellebæk Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bo- og dagtilbuddet Musvågevej Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Den selvejende institution Line Marie Fond/selvejende institution Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Bostederne for psykisk sårbare Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden STEDET Enkeltmandsvirksomhed B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Skovgården Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig 12

63 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -43 af 87 Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Myndighednavn Tilbudsnavn Virksomhedsform Tilbudstyper Socialtilsyn Hovedstaden Juvelhuset Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Schouholm Anpartsselskab B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Botilbuddet Ringertoften Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Globus Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden OurCamp Anpartsselskab B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Ousbjerggård Fonden Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Taxhuset Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden BO-ENHEDEN BAKKEHUSET Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden BEHANDLINGSHJEM DONEKROGEN Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Frederikssund Krisecenter Fond/selvejende institution Voksen / Krisecenter Socialtilsyn Hovedstaden Kongens Ø Munkerup Fond/selvejende institution Voksen / Døgnbehandling; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Hybelinstitution Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Støttekontaktgruppens Botilbud ApS Anpartsselskab Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Aflastningen Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Det økologiske bosted Lynghuset Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Sct. Ols Dagbehandling S/I Fond/selvejende institution Voksen / Dagbehandlingstlbud; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Kontakten Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Opholdsstedet Fjordhus Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Østre Gasværk (Fond) Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Ambulant behandling; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Stenhus Kostskole Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Kostskole Socialtilsyn Hovedstaden Fonden Koloni Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Fristedet Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden The Clean House/KRIS-Danmark Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Lunden Regionalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden LUNDEKOLLEKTIVET FOND Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Linde Allé Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Center City - Tranehavegård Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Gribskov Misbrugsbehandling Kommunalt tilbud Voksen / SUL Ambulant behandling; Voksen / Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Nybo Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Botilbuddet LUNDEN Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bo - og støttekorpset Tårnby Kommune. Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt 13

64 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -44 af 87 Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Myndighednavn Tilbudsnavn Virksomhedsform Tilbudstyper Socialtilsyn Hovedstaden Holbæk Krisecenter Medusa Fond/selvejende institution Voksen / Krisecenter Socialtilsyn Hovedstaden Elev og aflastningshjemmet Kikhøj Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Instituttet for Blinde og Svagsynede Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Dalhuset og Bakkehuset Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Egedal Kommunes Bo- og Aktivitetscenter Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Rønnegården Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Valmuen Kommunalt tilbud Voksen / Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Opholds & Bostederne Søbæk Enkeltmandsvirksomhed B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden DEN SELVEJENDE INSTITUTION HØRHAVEN Fond/selvejende institution Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden DSI NETTET II, Botilbud Fond/selvejende institution Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Den Selvejende Institution Kvindehjemmet i København Fond/selvejende institution Voksen / Krisecenter Socialtilsyn Hovedstaden Specialcenter Holbæk - Tåstrup Have Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Kellersvej 10 Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden SputnikKollegiet Virum Anpartsselskab Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Egeparken Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Center Amager, Sundbyhus Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Botilbuddet Kæderupvej APS Anpartsselskab Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Ungekollegiet Holbæk Socialpsykiatrisk Center Enkeltmandsvirksomhed Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Sønderhaven, Bofællesskabet Kommunalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Fonden Søhus Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bornholms Behandlingscenter FONTANA Enkeltmandsvirksomhed Voksen / SUL Dagbehandlingstlbud; Voksen / Dagbehandlingstlbud Socialtilsyn Hovedstaden Rusmiddelcentret Kommunalt tilbud Voksen / SUL Ambulant behandling; Voksen / Ambulant behandling; Voksen / 101a - Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Egedal Kommunes Solisttilbud Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Hellebo Hus Anpartsselskab Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Kongshøj Allè Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Opgangsfællesskabet Sønderby Torv Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 1 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Østerled Fond/selvejende institution Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig 14

65 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -45 af 87 Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Myndighednavn Tilbudsnavn Virksomhedsform Tilbudstyper Socialtilsyn Hovedstaden Rønnegård Regionalt tilbud Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Center Nordvest - Ringergården Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Center Nordvest - Kollektivhuset Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Opholdsstedet Søndertoftegård Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bo- og dagtilbud PS Contact Enkeltmandsvirksomhed B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Den Flyvende Hollænder Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden De Socialpsykiatriske Bosteder og Broen Egedal Kommune Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Fonden Kighus Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bostedet Kamæleonen Fond/selvejende institution Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Gartnerparken Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Fjorden Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden DSI Opholdsstedet Kongsholm (Fond) Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Ungdomskollegiet " Rosenvænget" Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden DSI Hanne Mariehjemmet Fond/selvejende institution Voksen / Krisecenter Socialtilsyn Hovedstaden Fonden Bofælleskabet Egebo og Dagcenter Egebo I/S Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Josephinehøj Fond/selvejende institution Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden CSB - Aspect Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Grundtvigsvej, Granhøjen Anpartsselskab Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Humlehusene Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden RED - Safehouse for unge i æresrelaterede konflikter Fond/selvejende institution Voksen / Krisecenter; Voksen / Herberg og forsorgshjem Socialtilsyn Hovedstaden Suhrs Udvikling & Botræning Enkeltmandsvirksomhed B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Fonden Valhalla Fond/selvejende institution B&U / Ambulant behandling; B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Ambulant behandling; Voksen / Dagbehandlingstlbud; Voksen / Døgnbehandling; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Støttecenter Magneten Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær 15

66 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -46 af 87 Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Myndighednavn Tilbudsnavn Virksomhedsform Tilbudstyper Socialtilsyn Hovedstaden Den Miljøterapeutiske Organisation Anpartsselskab B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden KKUC - Kirkens Korshærs Udviklings- og behandlingscenter Fond/selvejende institution Voksen / SUL Ambulant behandling; Voksen / Ambulant behandling; Voksen / 101a - Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Pigegruppen Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Josephine Schneiders Ungdomsboliger Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden På Sporet Interessentskab Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Hillerød Alkoholbehandling Enkeltmandsvirksomhed Voksen / SUL Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden KABS Kommunalt tilbud Voksen / Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden NEXØHUSET Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Akutinstitutionen Udsigten Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden FORSORGSHJEMMET KARLSVOGNEN Kommunalt tilbud Voksen / Herberg og forsorgshjem Socialtilsyn Hovedstaden Center Nørrebro - Fogedgården Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Neverland Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Møllergården Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 1 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Familieværftet Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Mændenes Hjem Fond/selvejende institution Voksen / Ambulant behandling; Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm.; Voksen / Herberg og forsorgshjem Socialtilsyn Hovedstaden Morelhuset Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Annexgårdens Bosted Enkeltmandsvirksomhed Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Ungehuset Gladsaxe Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Kellersvej 8 og 9 Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Kamager Regionalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Rusmiddelbehandling Ørnevej Kommunalt tilbud Voksen / Ambulant behandling; Voksen / Aktivitet og Samvær Socialtilsyn Hovedstaden Tjørneparken, Granhøjen Anpartsselskab Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden BROEN I/S Interessentskab B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Plejekollektiverne Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Frelsens Hærs Krisecenter i Næstved Fond/selvejende institution Voksen / Krisecenter Socialtilsyn Hovedstaden Center Nørrebro Bofællesskaber med hjemmevejledere Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Malthesminde Interessentskab B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Kellersvej 6 Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Botilbuddet PETERSBORG Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Tornehøjgård Kommunalt tilbud Voksen / Herberg og forsorgshjem Socialtilsyn Hovedstaden Herlufs Skolen v/henning Schmidt Enkeltmandsvirksomhed B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Blindecenter Bredegaard Fond/selvejende institution Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Center for børn med handicap - Elmehuset Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. 16

67 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -47 af 87 Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Myndighednavn Tilbudsnavn Virksomhedsform Tilbudstyper Socialtilsyn Hovedstaden Bo- og Opholdsstedet Grennessminde i Tåstrup Fond/selvejende institution Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Russtop IVS Anpartsselskab Voksen / SUL Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Krisecentret Garvergården Fond/selvejende institution Voksen / Krisecenter; Voksen / Herberg og forsorgshjem Socialtilsyn Hovedstaden Botilbuddet Glasvej Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Specialcenter Holbæk - Bo og Støtte Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Specialkrisecentret Rosenly Fond/selvejende institution Voksen / Krisecenter Socialtilsyn Hovedstaden FONDEN BOFÆLLESSKABET BAKKEVEJ Fond/selvejende institution Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Nybrogård Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 1 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Højmose Vænge Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Wisborg, Sudergade og Broen Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Slotsvænget Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Birthe Marie Fond/selvejende institution Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden FRK JOSEPHINE SCHNEIDERS BØRNEHJEM Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Neurorehabilitering Selma Marie Fond/selvejende institution Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Halsnæs Kommune Alkohol- og Stofrådgivningen Kommunalt tilbud B&U / Ambulant behandling; Voksen / SUL Ambulant behandling; Voksen / Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Kirkens Korshærs Herberg Fond/selvejende institution Voksen / Botilbud Alm.; Voksen / Herberg og forsorgshjem Socialtilsyn Hovedstaden Boligerne på Skovstien Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden BOTILBUDDET SATELLITTEN ApS Anpartsselskab Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bomiljø Porsehaven Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 1 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden LevAsBo Anpartsselskab Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Aflastningstilbuddet Klubben Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Ambulatoriet i Classensgade Kommunalt tilbud Voksen / Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Center for børn med handicap - Skovhusene Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bornholms Regionskommune Røbo Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Aktivitet og Samvær Socialtilsyn Hovedstaden Botilbuddet Grøndalsvænge Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Center Amager - Ungetilbud Radisevej Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Børnecenter Camillehusene Hus 7, 9 og 13 Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden U-turn Kommunalt tilbud B&U / Ambulant behandling; Voksen / Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Botilbuddet Albatros Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Nexus Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. 17

68 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -48 af 87 Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Myndighednavn Tilbudsnavn Virksomhedsform Tilbudstyper Socialtilsyn Hovedstaden Botilbuddet Parkvej 12 Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Stubben Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Hulegården Regionalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Thorsholm Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 1 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden E-Huset Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden DSI NETTET I Fond/selvejende institution Voksen / ABL 3, stk. 2 og ABL 5, stk. 3 - Bofællesskab; Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Skibbyhøj Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Weekendkolonien - Gillesager Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Boligerne Højeloft Vænge 2 Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Glostrup Observations- og Behandlingshjem Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling (PAS), København Kommunalt tilbud Voksen / Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Halsnæs Alkoholambulatorium Interessentskab Voksen / SUL Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Herberget Overførstergården Fond/selvejende institution Voksen / Herberg og forsorgshjem Socialtilsyn Hovedstaden Center Nørrebro - Thorupgården 4. sal - ungetilbud Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Center Nørrebro - Griffenfeldtsgade Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Specialinstitutionen Jacob Michaelsens Minde Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Fonden/Den selvstændige Institution Opholdsstedet Arken Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Center for voksne med særlige behov Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Sølager Regionalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Sikret Socialtilsyn Hovedstaden SPUC Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Alhambra Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Botilbuddet Ellekilde Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Vivamus APS Anpartsselskab B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Opholdsstedet Sverrig Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bostedet Chr.X s Allé Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Opgangsbofællesskaberne Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Opholdsstedet Sørningevej 2 Anpartsselskab B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden DEN SELVEJENDE INSTITUTION DAMGÅRD Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Den Selvejende Institution Alfa - Fredensborg Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / SUL Dagbehandlingstlbud; Voksen / SUL Døgnbehandling; Voksen / Dagbehandlingstlbud; Voksen / Døgnbehandling; Voksen / Botilbud Midlertidigt 18

69 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -49 af 87 Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Myndighednavn Tilbudsnavn Virksomhedsform Tilbudstyper Socialtilsyn Hovedstaden Lykkegard Anpartsselskab B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden CROS Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / SUL Ambulant behandling; Voksen / Ambulant behandling; Voksen / 101a - Ambulant behandling; Voksen / Herberg og forsorgshjem Socialtilsyn Hovedstaden Ungdomspensionen Brydes Alle Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Kofoeds Skole Fond/selvejende institution Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Herberg og forsorgshjem Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Rosen Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Hellerup krisecenter Fond/selvejende institution Voksen / Krisecenter Socialtilsyn Hovedstaden Aflastning Ishøjgård Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Sæterhuset Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Hyldeblomsten Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Socialpsykiatrisk botilbud Klintegården Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Gutfeldtshave Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Abstinens-teamet Enkeltmandsvirksomhed Voksen / SUL Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Center Amager, Sankt Annæ Hjem Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden LKbh Anpartsselskab Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Solisterne Enkeltmandsvirksomhed B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Opgangsbofællesskabet Toftevej Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Miravænget Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden PITSTOP Kommunalt tilbud B&U / Ambulant behandling; Voksen / Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Kløverhuset Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 1 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Ahornstien Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Det socialpædagogiske Opholdssted Cassiopeia Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Den Maritime Base v/henrik Holm Oxlund Enkeltmandsvirksomhed B&U / Ambulant behandling; B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Skibsprojekt Socialtilsyn Hovedstaden Bostedet Hybenvang Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 1 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden OPHOLDSSTEDET HOME FOND Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden StopNu Anpartsselskab Voksen / SUL Ambulant behandling; Voksen / Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Enkeltmandstilbud ved Kim Strube Enkeltmandsvirksomhed Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Helhedstilbuddet Blindenetværket Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Center for Børn med Handicap - Nærumgård Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. 19

70 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -50 af 87 Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Myndighednavn Tilbudsnavn Virksomhedsform Tilbudstyper Socialtilsyn Hovedstaden Lindegården Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Aktivitet og Samvær Socialtilsyn Hovedstaden Center for Børn med Handicap - Baunegård Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Opholdsstedet Firkløver Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden CAS 1 Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Socialpsykiatrisk botilbud Fabianhus Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden HAVREGÅRDEN KOSTSKOLE Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Kostskole Socialtilsyn Hovedstaden Bo og dag tilbud MIDGÅRDEN Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Boligerne Herstedøster Sidevej Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Botilbud Ebberød Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Alfa København ApS Anpartsselskab Voksen / SUL Ambulant behandling; Voksen / Ambulant behandling; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Det Private Botilbud Højtoft Fond/selvejende institution Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Skibet Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden 3kløveren Regionalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Fonden Skotteruphus Fond/selvejende institution Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Rusmiddelbehandling Hørsholmsgade Kommunalt tilbud Voksen / SUL Ambulant behandling; Voksen / Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Krisecenter Baltic Kommunalt tilbud Voksen / Krisecenter; Voksen / Herberg og forsorgshjem Socialtilsyn Hovedstaden Rusmiddelkonsulenten Enkeltmandsvirksomhed B&U / Ambulant behandling; Voksen / Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Center City/østerbro - Kollegiet Borgervænget Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Eskilhus, Granhøjen Anpartsselskab Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden SputnikKollegiet Frederiksberg Anpartsselskab Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden KVINDEKRISECENTER BORNHOLM Fond/selvejende institution Voksen / Krisecenter Socialtilsyn Hovedstaden Hørhuset - Frelsens Hærs botilbud til hjemløse Fond/selvejende institution Voksen / Herberg og forsorgshjem Socialtilsyn Hovedstaden AFLASTNINGSHJEMMET KJÆRET Enkeltmandsvirksomhed Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Rose Marie Fond/selvejende institution Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Boligerne Stationstorvet Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden CAS 5 - Nordlys Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Botilbud Blomsterhusene Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Rådgivnings - og Behandlingscenter Kommunalt tilbud Voksen / Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Ung I Egen Bolig Enkeltmandsvirksomhed Voksen / ABL 105, stk. 1 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Boligerne på Herlufdalsvej Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Stenbanen Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig 20

71 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -51 af 87 Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Myndighednavn Tilbudsnavn Virksomhedsform Tilbudstyper Socialtilsyn Hovedstaden Døvblindehuset, CFD Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm.; Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Måløvgård Fond/selvejende institution Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden PH Pleje Aps Anpartsselskab Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Allerød Bo og Støtte Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Botilbuddet Robert Jacobsens Vej Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Røde Kors Herberg Fond/selvejende institution Voksen / Herberg og forsorgshjem Socialtilsyn Hovedstaden ReBUS Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bostedet Vinklen Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Skolehaven Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Rusmiddelbehandling Vigerslev Allé Kommunalt tilbud Voksen / Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Johannes Hages Hus Fond/selvejende institution Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm.; Voksen / Botilbud Sikret Socialtilsyn Hovedstaden Center Nørrebro - Thorupgården Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Nødebogård Regionalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Valdemars Alle 81 A Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskaberne i Rødovre Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Villa Kokkedal Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Gl. Holtegade Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Haracopos Minde Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Lionslund Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Lundedammen 4 Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Botræningstilbud Buddinge Centret Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden CASA BLANCA BO & ERHVERV ApS Anpartsselskab B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Granhøjens Botilbud A/S Aktieselskab Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Kollegiet Gl. Køge Landevej Fond/selvejende institution Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Herberg og forsorgshjem Socialtilsyn Hovedstaden Rosenfeldthusene Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden FORSORGSHJEMMET DALHOFFSMINDE Fond/selvejende institution Voksen / Herberg og forsorgshjem Socialtilsyn Hovedstaden VIP Huset Anpartsselskab B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Specialinstitution Emdrupgård Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt 21

72 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -52 af 87 Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Myndighednavn Tilbudsnavn Virksomhedsform Tilbudstyper Socialtilsyn Hovedstaden FREDERIKSVÆRK KRISECENTER Fond/selvejende institution Voksen / Krisecenter Socialtilsyn Hovedstaden Center Nordvest, Lygten Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Botilbuddet Kompagniet Fond/selvejende institution Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Opholdsstedet Søren Kirkegaard Enkeltmandsvirksomhed B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Botilbuddet Løvstikkevej 66 Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Behandlingsinstitutionen Netværket Kommunalt tilbud Voksen / SUL Døgnbehandling; Voksen / Døgnbehandling Socialtilsyn Hovedstaden Opgangsbofællesskabet Frederiksborgvej 2 Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 1 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden SOFIESKOLEN Fond/selvejende institution B&U / 32 - Særligt dagtilbud; B&U / 36 - Særligt klubtilbud; B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Atriumhus Anpartsselskab B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Broen Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Ekkenberg & Larsen Botilbud Anpartsselskab B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Botilbuddet Sct. Mortensgaard Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Mosebo Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Forsorgshjemmet Solvang Regionalt tilbud Voksen / Herberg og forsorgshjem Socialtilsyn Hovedstaden DROSTHUSET FREDERIKSVÆRK Fond/selvejende institution Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Kong Frederiks VII's Stiftelse, Danners Børn Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Teglporten - Rusmiddelcenter Kommunalt tilbud Voksen / SUL Ambulant behandling; Voksen / Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Center City - Botilbuddet Hornemanns Vænge Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden BOFÆLLESSKABET SOLSKIN Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Specialcenter Holbæk - Abildgården Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Center Nordvest - Rønnebo Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden CFD Nyborg Fond/selvejende institution Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden TÅRNBY KOMMUNES KOLLEKTIVBOLIGER TELEVÆNGET Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Kobbel-Husene afd. Kirkeleddet 6 Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Aktivitet og Samvær Socialtilsyn Hovedstaden Granbohus Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskaber og Værested, Herlev Kommune Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Aktivitet og Samvær Socialtilsyn Hovedstaden Specialcenter Holbæk-Sneppevej Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. 22

73 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -53 af 87 Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Myndighednavn Tilbudsnavn Virksomhedsform Tilbudstyper Socialtilsyn Hovedstaden Botilbud Verahus Fond/selvejende institution Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden ESRUM KOSTSKOLE Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Kostskole Socialtilsyn Hovedstaden Ungecenter Porten Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Minibo Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Alkoholenheden Kommunalt tilbud Voksen / SUL Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Misbrugscentret Holbæk Kommunalt tilbud Voksen / SUL Ambulant behandling; Voksen / Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden KAOSkonsulenterne Anpartsselskab B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden BOF 2 Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskaberne Skelvej og Callisensvej Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Døgn- og aflastningsinstitutionen Løvstikken Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Herlev Kommune, Kagshuset Kommunalt tilbud B&U / Ambulant behandling; Voksen / SUL Ambulant behandling; Voksen / Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Red Barnets Børnehus Lindhøjgård Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Botilbuddet Engholmen Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Birkerød Parkvej Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Lerstedet Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Gribskov Bo- og Støttecenter afd Ahornparken Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Fonden Vejby Bo & Beskæftigelse Fond/selvejende institution Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Frøgård Alle 6 Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Vangedevej Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Langkærgård Bofællesskab Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Egebækhus, CFD Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Kildehaven Aflastning Aktieselskab B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Rusmiddelbehandling Spaniensgade Kommunalt tilbud Voksen / SUL Ambulant behandling; Voksen / Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Bo- og rehabiliterinsgstilbuddet ORION Regionalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Drosthuset Glostrup Fond/selvejende institution Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Botilbuddet Gefion & Domus Anpartsselskab Voksen / Botilbud Midlertidigt 23

74 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -54 af 87 Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Myndighednavn Tilbudsnavn Virksomhedsform Tilbudstyper Socialtilsyn Hovedstaden Brydehuset Kommunalt tilbud Voksen / SUL Ambulant behandling; Voksen / Ambulant behandling; Voksen / 101a - Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Nordlyset ( Nord-Bo) Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Botilbuddet Oliebladsgade Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Boligerne Brøndbyøstervej Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Unohuset, CFD Fond/selvejende institution Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden SputnikHyblerne København Anpartsselskab Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Hjemmevejlederteamet Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Gydevang Dagbehandling Fond/selvejende institution Voksen / SUL Dagbehandlingstlbud; Voksen / Dagbehandlingstlbud Socialtilsyn Hovedstaden Lindevang Fond/selvejende institution Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Drosthuset Fond/selvejende institution Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Børne- og Familieinstitutionen Wibrandtsvej Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Fonden Boskov Fond/selvejende institution Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden AKUTINSTITUTIONEN FREDERIKSHOLM Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Botilbuddet Kirkeleddet 8 Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Holmelundsvej Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 1 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Ballerup Ungdomspension Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Pulsen Kommunalt tilbud B&U / Ambulant behandling; Voksen / Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Jonstrupvang Bebyggelsen Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Specialinstitutionen Skodsborg Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Sikret delvist Socialtilsyn Hovedstaden BackUp Anpartsselskab Voksen / Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Opholdsstedet Kurreholm Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Solgaven Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Den Selvejende Institution Opholdsstedet Ejlekærgård Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Egedal Rusmiddelteam Kommunalt tilbud Voksen / SUL Ambulant behandling; Voksen / Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Opholdsstedet Skydebanegård Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Mandecentret Anpartsselskab Voksen / Herberg og forsorgshjem Socialtilsyn Hovedstaden Cathrinegården Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 1 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Opholdsstedet Skovly Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Kronborghus/kronborgsund Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig 24

75 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -55 af 87 Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Myndighednavn Tilbudsnavn Virksomhedsform Tilbudstyper Socialtilsyn Hovedstaden Specialcenter Holbæk - Tåstrup Stræde Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Nordsjællands Misbrugscenter - hjemløseafdeling Regionalt tilbud Voksen / Herberg og forsorgshjem Socialtilsyn Hovedstaden Afholdsambulatoriet Fond/selvejende institution Voksen / SUL Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Den Åbne Dør Fond/selvejende institution Voksen / Krisecenter Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Nordmandshusene Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden CAS 4 Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Wiedergården Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden DropUd Behandling Anpartsselskab B&U / Ambulant behandling; Voksen / Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden SØNDERBRO - Den sikrede institution Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Sikret Socialtilsyn Hovedstaden Særboligerne Lundtoftegade Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Tanken Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Crimestop.dk Anpartsselskab B&U / Ambulant behandling; Voksen / Ambulant behandling; Voksen / Dagbehandlingstlbud; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Sct. Ols S/I Fond/selvejende institution Voksen / Døgnbehandling Socialtilsyn Hovedstaden Dagbehandling Hørsholmsgade Kommunalt tilbud Voksen / SUL Ambulant behandling; Voksen / SUL Dagbehandlingstlbud; Voksen / Ambulant behandling; Voksen / Dagbehandlingstlbud Socialtilsyn Hovedstaden CAS 2 Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Ungehuset Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskaberne Inge og Sofie Marie Fond/selvejende institution Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Botilbuddet Ny Ellebjerg Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Aflastningsinstitutionen Torvevej Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Opgangsfællesskabet Taastrup Torv Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 1 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Kobbel-Husene afd. Gydevej 15 Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Aflastningsinstitutionen Egely Gaard Anpartsselskab B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Kollegiet Vinkelvej Enkeltmandsvirksomhed Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Kvindehuset i Lyngby Kommunalt tilbud Voksen / Krisecenter Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Tranumparken 4-10 Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Ungekollegiet Lundevej Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsensvej Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Alm. 25

76 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -56 af 87 Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Myndighednavn Tilbudsnavn Virksomhedsform Tilbudstyper Socialtilsyn Hovedstaden Bornholms Regionskommune, Stof- og Alkoholbehandling Kommunalt tilbud Voksen / SUL Ambulant behandling; Voksen / Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Opholdsstedet Løven Interessentskab B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden FONDEN CARPE DIEM HUSET Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden RG60 Fond/selvejende institution Voksen / Herberg og forsorgshjem Socialtilsyn Hovedstaden Grennessminde Bornholm Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden DEN SELVEJENDE INSTITUTION TINGGÅRDEN Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Kollektivet Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Center City/Østerbro - Dannebrogsgade/Saxogade Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Gribskov Bo- og Støttecenter afd. Hestehaven Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Langebjerg Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Center Nordvest, Vestergårdsvej Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Concura - Huset i Tveje Merløse Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Skipperstræde -botilbud Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Dronninggårds Alle Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 1 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Den Selvejende Institution Bostedet Caroline Marie Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Bo - og dagtilbuddene Klintebo Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Aktivitet og Samvær Socialtilsyn Hovedstaden Smidstrup Strand Anpartsselskab Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Ethos-Bosted / dagtilbud ApS Anpartsselskab Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Pilekrogen Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Kærbygård Anpartsselskab B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Botilbuddet Ny Mårumvej Anpartsselskab Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Danners Krisecenter Fond/selvejende institution Voksen / Krisecenter Socialtilsyn Hovedstaden Rusmiddelbehandling Prags Boulevard Kommunalt tilbud Voksen / Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Lundø Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Center Nordvest Bofællesskaber med hjemmevejledere Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Rusmiddelbehandling Nørrevoldgade Kommunalt tilbud Voksen / SUL Ambulant behandling; Voksen / Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Vega boliger Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig; Voksen / Aktivitet og Samvær Socialtilsyn Hovedstaden Botilbuddet Stendyssegaard Enkeltmandsvirksomhed Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden BEHANDLINGSHJEMMET STUTGÅRDEN Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. 26

77 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -57 af 87 Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Myndighednavn Tilbudsnavn Virksomhedsform Tilbudstyper Socialtilsyn Hovedstaden Bocasa Anpartsselskab B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Opgangsbofællesskabet Vestervej Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 1 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden FONDEN BOFÆLLESSKABET HUSET Fond/selvejende institution Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Botilbud Godthåbsvej 1 A, Hillerød Aktieselskab Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Kløverengen Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden PILAGERGAARD SELVEJENDE INSTITUTION Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Center Nordvest - Bjergvænget Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Valmuen Fond/selvejende institution Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Akutinstitutionen Kløvermarken Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden FØLSTRUPHUSENE Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Hvidbergconsult Alkoholbehandling Enkeltmandsvirksomhed Voksen / SUL Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Hvidovregade Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 1 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden HELSINGØR KRISECENTER FOR KVINDER OG MEDFL BØRN Fond/selvejende institution Voksen / Krisecenter Socialtilsyn Hovedstaden Fonden til Weekendklubben for unge med ASF Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Løkkekrogen Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Bo-enheden Skovdiget Fond/selvejende institution Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bagsværd Kostskole og Gymnasium Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Kostskole Socialtilsyn Hovedstaden Dag- og Botilbud Gefion Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Opgangsbofællesskabet Markedspladsen Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Center City Bofællesskaber med hjemmevejledere Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Botilbuddet Damsgaarden Anpartsselskab Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Møllehaven Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Rødbo Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Geelsgårdskolen Regionalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Elleslettegård Fond/selvejende institution Voksen / Beskyttet beskæftigelse; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Teglgårdslund Ungdomsboliger, Den selvejende institution Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Klub Camille Enkeltmandsvirksomhed B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Opholdsstedet Bennebovej 12 Anpartsselskab B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Botilbud Højsletten Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Løven Novus Interessentskab B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Den Gamle Dyrlægegård Enkeltmandsvirksomhed Voksen / Botilbud Midlertidigt 27

78 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -58 af 87 Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Myndighednavn Tilbudsnavn Virksomhedsform Tilbudstyper Socialtilsyn Hovedstaden Bo- og aflastningstilbuddet Pallesvej Kommunalt tilbud Voksen / ABL 5, stk. 2 - Almen plejebolig; Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Kostskolen Skolen på Slotsvænget Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Kostskole Socialtilsyn Hovedstaden Fonden Opholdsstedet Hyldeborg Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Socialpsykiatrisk Botilbud, Kommandanthøjen Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Dyssegården Den psykiatriske behandlingsinstitution Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Svanepunktet Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden RYMARKSVÆNGE Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden BCB - BehandlingsCenter Brøndby Kommunalt tilbud B&U / Ambulant behandling; Voksen / Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Bo- og dagtilbuddet Danshøj Anpartsselskab B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Spindehuset Kommunalt tilbud Voksen / Lejeloven - Botilbud Socialtilsyn Hovedstaden Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård. Fond/selvejende institution Voksen / Krisecenter; Voksen / Herberg og forsorgshjem Socialtilsyn Hovedstaden OMRÅDEINSTITUTIONEN DILDHAVEN Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden opholdsstedet Liv og Sjæl Enkeltmandsvirksomhed B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Hedemarken Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Botilbuddene Center Campo Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Aflastning Klub Felix Enkeltmandsvirksomhed B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bostedet Aktiv på Slettebjerggård Fond/selvejende institution Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden De fire Årstider Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Lions Kollegiet Fond/selvejende institution Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Rehabiliteringstilbud; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Døgninstitutionen Dyringparken Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden HILLERØD KVINDECENTER FOND Fond/selvejende institution Voksen / Krisecenter Socialtilsyn Hovedstaden Cirklen Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 1 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskaberne i Gladsaxe Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Gribskov Bo- og Støttecenter afd. Kirkeleddet Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Børnehjemmet Solliden Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Skovvænget Regionalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Bregnerødvej Kommunalt tilbud Voksen / Lejeloven - Botilbud Socialtilsyn Hovedstaden Skole- Behandlingshjemmet UNDLØSE - Børnespecialcenter 1 Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. 28

79 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -59 af 87 Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Myndighednavn Tilbudsnavn Virksomhedsform Tilbudstyper Socialtilsyn Hovedstaden Lyngdal Regionalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Egmontgården Kommunalt tilbud Voksen / Krisecenter; Voksen / Herberg og forsorgshjem Socialtilsyn Hovedstaden KIRKENS KORSHÆRS UNGDOMSCENTER BOFÆLLESSKABET Fond/selvejende institution Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Ungdomsboligerne Toftebo og Snedkervej Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Pensionatet Mette Marie Fond/selvejende institution Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Den Selvejende Institution Opholdsstedet Nordtofte Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden OPHOLDSSTEDET HAREBAKKEN Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Søbæk Have Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Aktivitet og Samvær Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Jonstrup Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Nordsjællands Misbrugscenter Regionalt tilbud Voksen / SUL Ambulant behandling; Voksen / Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Dagbehandling Sofiehuset Kommunalt tilbud B&U / Ambulant behandling; Voksen / SUL Dagbehandlingstlbud; Voksen / Dagbehandlingstlbud Socialtilsyn Hovedstaden DOHNS MINDE DØGNCENTER Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Kagsåhuse Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 1 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Lindebakken Kommunalt tilbud Voksen / ABL 3, stk. 2 og ABL 5, stk. 3 - Bofællesskab Socialtilsyn Hovedstaden Herbergscentret Kommunalt tilbud Voksen / Herberg og forsorgshjem Socialtilsyn Hovedstaden Trekløveret Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Aktivitet og Samvær Socialtilsyn Hovedstaden Askovhus Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Alkohol og Stofrådgivningen Kommunalt tilbud Voksen / SUL Ambulant behandling; Voksen / Ambulant behandling Socialtilsyn Hovedstaden Gribskov Bo- og Støttecenter afd. Haragergård Bof 1 og Bof 2 Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Aktivitet og Samvær Socialtilsyn Hovedstaden OurCamp Anpartsselskab B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden ProjektLivsstart Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Strandviben Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Botilbuddet Jernstøbervænget Anpartsselskab B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Center for Børn med Handicap - Svanehuset Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden CAS 3 Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden BOF 1 Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Døgninstitutionen Trianglen Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Birketoften Aps Anpartsselskab B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden BØRNECENTRET FJORDHØJ Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. 29

80 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -60 af 87 Bilag 2 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Myndighednavn Tilbudsnavn Virksomhedsform Tilbudstyper Socialtilsyn Hovedstaden Ungdomsboliger Birkevænget Kommunalt tilbud B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Grandbo Enkeltmandsvirksomhed Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Pile Alle Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden FH-Havnen Fond/selvejende institution Voksen / Herberg og forsorgshjem Socialtilsyn Hovedstaden Kronborg Kollegiet for unge med særlige behov Kommunalt tilbud Voksen / Lejeloven - Botilbud Socialtilsyn Hovedstaden Parkvænget Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Biskop Svanes Vej Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Boligerne på Skovstien 2-6 Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden CFD Boligerne på Oktobervej. Fond/selvejende institution Voksen / ABL 105, stk. 2 - Almen ældre-/handicapbolig; Voksen / Botilbud Midlertidigt; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Lille Friheden Kommunalt tilbud Voksen / ABL 105, stk. 1 - Almen ældre-/handicapbolig Socialtilsyn Hovedstaden Elefant-huset Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm.; Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Stokholtbuen Kommunalt tilbud Voksen / Aktivitet og Samvær; Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bofællesskabet Serbiensgade Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Midlertidigt Socialtilsyn Hovedstaden Opholdsstedet "Højlyngen" v/lars-ulrik Preisler Interessentskab B&U / 66, stk. 1, nr. 5 - Soc.pæd.ophold Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bagsværd Observationshjem Fond/selvejende institution B&U / 66, stk. 1, nr. 6 - Døgninst. Alm. Socialtilsyn Hovedstaden CAS 6 - Nørrebro Vænge Kommunalt tilbud Voksen / Botilbud Alm. Socialtilsyn Hovedstaden Bocentret Kommunalt tilbud Voksen / Herberg og forsorgshjem Tårnby Kommune PSYKIATRISK AKTIVITETSCENTER Kommunalt tilbud Tårnby Kommune Den selvejende institution Amager Skovhjælpere Fond/selvejende institution Voksen / Beskyttet beskæftigelse Tårnby Kommune TÅRNBY KOMMUNES PLEJEHJEM - Irlandsvej Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Tårnby Kommune Tårnby Kommunes Plejehjem - Pyrus Allé Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Tårnby Kommune Pleje- & Daghjemmet Travbanehuset Kommunalt tilbud Voksen / Rehabiliteringstilbud; Voksen / Plejehjem Tårnby Kommune PLEJEHJEMMET PÅ UGANDAVEJ Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Tårnby Kommune Plejehjemmet Tårnbygård Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Vallensbæk Kommune Rønnebo Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem Vallensbæk Kommune Højstruphave Kommunalt tilbud Voksen / Plejehjem 30

81 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -61 af 87 Bilag 3 - Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 Oversigt over tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2017 inklusiv kapacitetstal for Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

82 Bilag 3 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -62 af 87 Tilbudstyper på børne- og ungeområdet fordelt efter målgruppe og tilbudstype Tabel 1: Oversigt over tilbud målrettet Børn og unge fordelt på målgrupper Antal Antal pladser Driftsherre tilbud Målgruppe Paragraf Tilbud (kommune/region) Psykiske vanskeligheder 36 Behandlingshjemmet Nødebogård Region Hovedstaden nr. 6 Behandlingshjemmet Nødebogård Region Hovedstaden nr. 6 og 107 Nødebogård Mikkelbo Region Hovedstaden nr. 6 afl Behandlingshjemmet Nødebogård Region Hovedstaden 0,1 0,1 0,1 Psykiske vanskeligheder i alt 4 42,1 42,1 42,1 Udviklingsforstyrrelser 32 Sofieskolen Gladsaxe Sofieskolen Gladsaxe nr. 6 Sofieskolen Gladsaxe nr. 6 afl Granbohus Fredensborg nr. 6 afl Ishøjgård Ishøj/Vallensbæk Udviklingsforstyrrelser i alt Udviklingshæmning 32 Troldemosen Gentofte nr. 6 Camillehusene Gentofte nr. 6 afl 3-Kløveren Region Hovedstaden nr. 6 afl Granbohus Fredensborg nr. 6 afl Lundø Gentofte nr. 6 / Kløveren Region Hovedstaden nr. 6 / 107 Broen Gentofte Udviklingshæmning i alt Erhvervet hjerneskade 11, stk. 3 Børneungecenter for Rehabilitering Region Hovedstaden Fysisk funktionsnedsættelse 11, stk. 3 Børneterapien Gentofte kommune Kommunikationscentre Kommunikationscentret Hillerød Hillerød Kommunikationscentret i Region H Region Hovedstaden CSV København Kommunikationscentre i alt Børn og unge total ,1 250,1 250,1 Note: 66 nr. 6 aflastning Granbohus målrettet målgruppen udviklingshæmning omfatter også tilbud til unge voksne. Tilbuddet omfatter både udviklingshæmning og fysisk funktionsnedsættelse. Note: Der er ikke indberettet oplysninger om belægning og kapacitet for Børneungecenter for rehabilitering, Børneterapien samt kommunikationscentrene til Udviklingsstrategi Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunalt sekretariat,

83 Bilag 3 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag Tilbudstyper 2 - Side -63 på af voksenområdet 87 fordelt efter målgruppe og tilbudstype Tabel 2: Oversigt over tilbud målrettet voksne med psykiske vanskeligheder Antal Antal pladser Driftsherre tilbud Paragraf Tilbud (kommune/region) Skibbyhøj Frederikssund i alt JAC Vestegnen - sindslidelse Brøndby Klintegården Frederikssund Orion-Kulturhuset Region Hovedstaden i alt og 104 Lunden Region Hovedstaden og 104 i alt Behandlingshjemmet Nødebogård 18 år Region Hovedstaden Behandlingshjemmet Nødebogård Østervang Region Hovedstaden Kløverengen Ishøj/Vallensbæk Lindevang Helsingør Måløvgård Ballerup Orion-Hostel Region Hovedstaden Skibbyhøj Frederikssund Klintegården Akutplads Frederikssund i alt Juvelhuset Herlev Klintegården Frederikssund Kløverengen Ishøj/Vallensbæk Lindevang Helsingør Parkvænget Glostrup Pilekrogen Gentofte Slotsvænget Lyngby-Taarbæk i alt og 108 Botilbuddet Lunden Region Hovedstaden Fabianhus Gribskov Orion - Flex Region Hovedstaden Skovvænget Region Hovedstaden Orion - Planetstien Region Hovedstaden og 108 i alt Nybrogård Gladsaxe i alt Psykiske vanskeligheder total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunalt sekretariat,

84 Tabel 3: Oversigt over tilbud målrettet voksne med udviklingsforstyrrelser Bilag 3 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -64 af 87 Antal pladser Driftsherre Antal Paragraf Tilbud (kommune/region) tilbud Espevangen Rødovre Gefion Rudersdal Lyngdal Lyngen Region Hovedstaden Rudersdal Dagtilbud 2 Rudersdal Stokholtbuen Ballerup Vega - dagtilbud Gribskov Stokholtbuen (skærmede enheder) Ballerup Total Kellersvej 6 Gladsaxe Sofieskolen Gladsaxe Total Bakkehuset Glostrup Chr. D. X Alle Lyngby-Taarbæk Gefion Rudersdal Lyngdal Region Hovedstaden Skovdiget Gladsaxe Stokholtbuen Ballerup Stokholtbuen (skærmede enheder) Ballerup Lyngdal (skærmede enheder) Region Hovedstaden Total Kellersvej 6 Gladsaxe Vega - boliger Gribskov Total Udviklingsforstyrrelser total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunalt sekretariat, 2016 Tabel 4: Oversigt over tilbud målrettet voksne med nedsat fysisk funktionsnedsættelse Antal pladser Driftsherre Antal Paragraf Tilbud (kommune/region) tilbud Jonstrupvang Region Hovedstaden Linden Fredensborg Solgaven Dagcenter Region Hovedstaden i alt Bredegård Region Hovedstaden Jonstrupvang Region Hovedstaden Lindegården Fredensborg Solgaven Region Hovedstaden i alt Kirkeleddet 8 Gribskov Skipperstræde Gribskov i alt Nedsat fysisk funktionsevne total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunalt sekretariat,

85 Tabel 5: Oversigt over tilbud målrettet voksne med udviklingshæmning Bilag 3 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -65 af 87 Antal pladser Driftsherre Antal tilbud Paragraf Tilbud (kommune/region) Bredegård Værksted Region Hovedstaden Rønnegården Region Hovedstaden i alt Aktivitetscentret Kellersvej Gladsaxe Bank-Mikkelsens Vej Gentofte Birkegården Gentofte Blindenetværket Gentofte Bredegård Døv/Blindeafd. Region Hovedstaden Bøgelunden Bøgen Rudersdal 23,5 23,5 23,5 Center for Job og Oplevelse Helsingør Gnisten Frederikssund Hørkær (Job- og Aktivitetscenter) Herlev JAC Vestegnen - psykisk udviklingshæmning Brøndby Job- og Aktivitetscenter Nord Gentofte Kellersvej 6 Gladsaxe Kobbelhusene - særligt tilrettelagt dagtilbud Gribskov Kobbelhusenes dagtilbud på Kirkeleddet Gribskov Krumtappen Ballerup Midgården Halsnæs Pensionistklubben Ebberød Rudersdal Regnbuen Hillerød Rudersdal Dagtilbud 1 Rudersdal Trekløveret Halsnæs UUC Maglemosen Ballerup i alt ,5 957,5 957,5 107 Bakkebo Egedal Boligerne på Herlufsdalsvej Hillerød Boligerne på Skovstien 8-12 Hillerød Hulegården Region Hovedstaden Lillestræde 3L Egedal i alt afl Torvevej Ballerup 12,5 12,5 12,5 107 afl i alt 1 12,5 12,5 12,5 108 Anna Anchers Vej Helsingør Bakkebo Egedal Bank-Mikkelsens Vej Gentofte Blindenetværket Gentofte Blomsterhusene Gentofte Boligerne Brøndbyøstervej Brøndby Boligerne på Skovstien 2-6 Hillerød Bredegård Døv/Blindeafd. Region Hovedstaden Frøgård Alle Høje-Taastrup

86 Tabel 5: Oversigt over tilbud målrettet voksne med udviklingshæmning fortsat Bilag 3 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -66 af 87 Antal pladser Driftsherre Antal tilbud Paragraf Tilbud (kommune/region) Herstedøster Sidevej Albertslund Hulegården Region Højsletten Herlev Kamager Region Hovedstaden Kellersvej 10 Gladsaxe Kellersvej 8-9 Gladsaxe Kobbelhusene - Gydevej Gribskov Kronborghus Helsingør Midgården Halsnæs Pensionatet Lionslund Brøndby Rosenfeldthusene Frederikssund Rønnegård Region Hovedstaden Skelhøj, Lillestræde Egedal Skovgården Herlev Søvænge Egedal Trekløveret Halsnæs Vestfløjen (Slotsherrens Vænge 6) Rødovre Ebberød Rudersdal Rugvænget Egedal Vejbo Egedal i alt Cathrinegården Gladsaxe Ahornparken Gribskov Boligerne Gl. Lyngevej Allerød Følstruphusene Hillerød Kobbelhusene Kirkeleddet 6 Gribskov i alt Udviklingshæmning total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2016, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 6: Oversigt over tilbud målrettet voksne med stofmisbrug Antal pladser Driftsherre Antal Paragraf Tilbud (kommune/region) tilbud KABS Glostrup Nordsjællands Misbrugscenter Region Hovedstaden i alt KABS Glostrup i alt Stofmisbrug total Note: De ambulante tilbud er opgjort i antal ambulante forløb. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunalt sekretariat,

87 Tabel 7: Oversigt over tilbud målrettet voksne med alkoholmisbrug Bilag 3 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -67 af 87 Antal pladser Driftsherre Antal Paragraf Tilbud (kommune/region) tilbud Blå Kors ambulant Høje-Taastrup Blå Kors dag Høje-Taastrup Blå Kors døgn Høje-Taastrup Nordsjællands Misbrugscenter (ambulant) Region Hovedstaden i alt Nordsjællands Misbrugscenter (ambulant) Region Hovedstaden i alt Alkoholmisbrug total Heraf ambulant Note: De ambulante tilbud er opgjort i antal ambulante forløb. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 8: Oversigt over tilbud målrettet voksne udsat for overgreb og hjemløshed Antal pladser Driftsherre Antal Paragraf Tilbud (kommune/region) tilbud Frederiksværk Krisecenter Halsnæs Overgreb Hellerup Krisecenter Gentofte Kvindehuset Lyngby-Taarbæk i alt Blå Kors pensionat Høje-Taastrup Hjemsløshed Lænkepensionatet Glostrup Nordsjællands Misbrugscenter Boafsnit Region Hovedstaden Nordsjællands Misbrugscenter Pensionat Region Hovedstaden Overførstegården Gentofte Røde Kors Natherberg Region Hovedstaden Solvang Region Hovedstaden Tornehøjgård Gladsaxe i alt og 110 Krisecentret Svendebjerggård Region Hovedstaden og 110 i alt Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 9: Oversigt over tilbud til voksne med erhvervet hjerneskade Antal pladser Driftsherre Antal tilbud Paragraf Tilbud (kommune/region) Basen i Rødbo Ballerup Basen Taxhuset Høje-Taastrup i alt Taxhuset Høje-Taastrup Tilbuddet Rødbo Ballerup i alt Erhvervet hjerneskade i alt Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017 Fælleskommunalt sekretariat,

88 Tabel 10: Oversigt over kommunikationscentre til voksne Bilag 3 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -68 af 87 Antal pladser Driftsherre Antal Paragraf Tilbud (kommune/region) tilbud Kommunikationscentret Hillerød Hillerød Kommunikationscentret i Region H Region Hovedstaden Center for Specialundervisning for Voksne København Kommunikationscentre i alt Note: Der er ikke indberettet oplysninger om belægning og kapacitet for disse tilbud til Udviklingsstrategi Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017 Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 11: Oversigt over øvrige tilbud til voksne Driftsherre Antal tilbud Antal pladser Paragraf Tilbud (kommune/region) Specialtandplejen i Rudersdal Rudersdal Specialtandplejen i Gentofte Gentofte Falck Hjælpemiddelcenter Note: Der er ikke indberettet oplysninger om kapacitet for disse tilbud til Udviklingsstrategi Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunalt sekretariat,

89 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -69 af 87 Bilag 4 - Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 Oversigt over udvikling i kapacitet og belægning i tilbudstyper i Udviklingsstrategi 2017 Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

90 Bilag 4 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -70 af 87 Udvikling i kapacitet og belægning på børne- og ungeområdet fordelt efter målgruppe og tilbudstype Tabel 1: Udvikling i kapacitet og belægning i tilbud målrettet børn og unge med udviklingsforstyrrelser Antal tilbud 2017 Tekst Udvikling Paragraf 32 1 Pladstal Pladsforbrug i alt 5,2 4,6 7,1 Belægningsprocent 65% 57% 88% 36 1 Pladstal Pladsforbrug i alt 23,8 19,8 19,4 Belægningsprocent 95% 79% 77% 66 nr. 6 1 Pladstal 19, ,5 Pladsforbrug i alt 18,5 19,0 19,3 Belægningsprocent 95% 112% 113% 66 nr. 6 afl 2 Pladstal Pladsforbrug i alt 11,0 12,7 12,4 Belægningsprocent 85% 98% 95% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 2: Udvikling i kapacitet og belægning i tilbud målrettet børn og unge med udviklingshæmning Antal tilbud 2017 Tekst Udvikling Paragraf 32 1 Pladstal Pladsforbrug i alt 38,3 36,0 37,4 Belægningsprocent 120% 112% 117% 66 nr. 6 1 Pladstal Pladsforbrug i alt 22,3 20,3 19,6 Belægningsprocent 106% 97% 93% 66 nr. 6 og 2 Pladstal Pladsforbrug i alt 46,0 43,6 42,9 Belægningsprocent 105% 99% 95% 66 nr. 6 afl 3 Pladstal Pladsforbrug i alt 55,5 54,1 53,2 Belægningsprocent 89% 87% 87% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunalt sekretariat,

91 Bilag 4 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -71 af 87 Tabel 3: Udvikling i kapacitet og belægning i tilbud målrettet børn og unge med psykiske vanskeligheder - sindslidelse Antal tilbud 2017 Tekst Udvikling Paragraf 36 1 Pladstal Pladsforbrug i alt 8,8 8,2 6,4 Belægningsprocent 147% 103% 79% 66 nr. 6 1 Pladstal Pladsforbrug i alt 26,1 27,9 25,9 Belægningsprocent 77% 100% 89% 66 nr. 6 1 Pladstal og 107 Pladsforbrug i alt 5,5 5,9 6,6 Belægningsprocent 109% 118% 132% 66 nr. 6 afl 1 Pladstal ,1 0,1 0,1-0,9 Pladsforbrug i alt 0,4 0,2 0,1 Belægningsprocent 36% 16% 9% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 4: Udvikling i antal aktive sager i kommunikationscentre til børn og unge Antal tilbud 2017 Tekst Udvikling Antal aktive sager (cpr. nr.)

92 Bilag 4 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag Udvikling 2 - Side i -72 kapacitet af 87 og belægning på voksenområdet fordelt efter målgruppe og tilbudstype Tabel 5: Udvikling i kapacitet og belægning i tilbud målrettet voksne med fysisk funktionsnedsættelse Antal tilbud 2017 Tekst Udvikling Paragraf Pladstal Pladsforbrug i alt 63,0 59,8 39,1 Belægningsprocent 103% 98% 64% Pladstal Pladsforbrug i alt 179,1 179,0 140,7 Belægningsprocent 102% 99% 83% 85 2 Pladstal Pladsforbrug i alt 13,2 13,5 14,0 Belægningsprocent 95% 96% 100% Note: Der er ikke indberettet belægning for Linden 104 og Lindegården 108 i Belægning for 104 og 108 er derfor for lav i Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 6: Udvikling i kapacitet og belægning i tilbud målrettet voksne med erhvervet hjerneskade Antal tilbud 2017 Tekst Udvikling Paragraf Pladstal Pladsforbrug i alt 25,4 24,2 24,9 Belægningsprocent 106% 101% 104% Pladstal Pladsforbrug i alt 89,4 89,1 90,0 Belægningsprocent 99% 99% 100% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 7: Udvikling i kapacitet og belægning i tilbud målrettet voksne med udviklingsforstyrrelser Antal tilbud 2017 Tekst Udvikling Paragraf Pladstal ,6 138,6 138,6 138,6 11,6 Pladsforbrug i alt 122,2 129,7 133,8 Belægningsprocent 96% 98% 97% Pladstal Pladsforbrug i alt 5,2 2,8 2,8 Belægningsprocent 105% 55% 55% Pladstal Pladsforbrug i alt 145,4 146,8 149,7 Belægningsprocent 98% 98% 100% 85 2 Pladstal Pladsforbrug i alt 32,0 33,3 33,3 Belægningsprocent 100% 107% 107% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunalt sekretariat,

93 Bilag 4 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -73 af 87 Tabel 8: Udvikling i kapacitet og belægning i tilbud målrettet voksne med udviklingshæmning Paragraf Antal tilbud 2017 Tekst Udvikling Pladstal Pladsforbrug i alt 44,3 43,9 38,2 Belægningsprocent 89% 95% 95% Pladstal 952,5 950,5 950,5 962,5 957,5 957,5 5 Pladsforbrug i alt 986,7 964,2 972,5 Belægningsprocent 104% 101% 102% Pladstal Pladsforbrug i alt 38,9 40,8 42,9 Belægningsprocent 95% 99% 97% 107 afl 1 Pladstal 11 10,5 10,5 12,5 12,5 12,5 1,5 Pladsforbrug i alt 10,9 10,4 11,7 Belægningsprocent 99% 99% 112% Pladstal Pladsforbrug i alt 788, ,1 Belægningsprocent 97% 93% 97% 85 5 Pladstal Pladsforbrug i alt 128,7 129,5 129,2 Belægningsprocent 98% 99% 99% Note: Der er ikke indberettet belægning for Hulegården 107 i Belægningen for 107 i 2015 er derfor for lav. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 9: Udvikling i kapacitet og belægning i tilbud målrettet voksne med psykiske vanskeligheder - sindslidelse Antal tilbud 2017 Tekst Udvikling Paragraf Pladstal Pladsforbrug i alt 41,0 36,7 30,5 Belægningsprocent 100% 90% 74% 103 og 1 Pladstal Pladsforbrug i alt 0,0 0,0 0,0 Belægningsprocent 0% 0% 0% Pladstal Pladsforbrug i alt 22,2 7,3 6,7 Belægningsprocent 76% 81% 74% Pladstal Pladsforbrug i alt 126,6 130,7 127,3 Belægningsprocent 103% 101% 96% 107 og 5 Pladstal Pladsforbrug i alt 71,39 81,85 87,32 Belægningsprocent 83% 74% 77% Pladstal Pladsforbrug i alt 236,3 234,7 262,1 Belægningsprocent 98% 111% 123% 85 1 Pladstal Pladsforbrug i alt 23,73 22,21 22,21 Belægningsprocent 99% 93% 93% Note: Der er ikke indberettet belægning for Lunden 103/104. Note: Nedgangen på 20 pladser i 104 i 2014 skyldes at 104 tilbuddet på tilbuddet Orion blev omlagt til en integreret del af tilbuddets 107/ 108 tilbud. Pladserne er således ikke nedlagt men fremgår ikke som selvstændige pladser fra og med Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunalt sekretariat,

94 Bilag 4 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -74 af 87 Tabel 10: Udvikling i kapacitet og belægning i tilbud målrettet voksne udsat for hjemløshed og overgreb Antal tilbud 2017 Tekst Udvikling Paragraf Pladstal , Pladsforbrug i alt 165,7 182,4 191,8 Belægningsprocent 100% 103% 104% Pladstal Pladsforbrug i alt 69,6 53,2 52,7 Belægningsprocent 129% 99% 91% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 11: Udvikling i kapacitet og belægning i ambulante tilbud målrettet voksne med stofmisbrug Antal tilbud 2017 Tekst Udvikling Paragraf Pladstal Pladsforbrug i alt 904,5 723,4 751,1 Belægningsprocent 95% 75% 79% Pladstal Pladsforbrug i alt 694,2 722,9 711,1 Belægningsprocent 97% 100% 100% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 12: Udvikling i kapacitet og belægning i tilbud målrettet voksne med alkoholmisbrug Paragraf Tilbud Tekst Udvikling Blå Kors ambulant Pladstal Pladsforbrug i alt 145,6 13,94 142,5 Belægningsprocent 108% 10% 106% 141 Blå Kors dag Pladstal Pladsforbrug i alt 1,433 4,775 5,91 Belægningsprocent 16% 53% 66% 141 Blå Kors døgn Pladstal Pladsforbrug i alt 5,097 3,726 4,874 Belægningsprocent 85% 62% 81% 141 Nordsj. Misbrugscenter Pladstal Pladsforbrug i alt 163 Belægningsprocent 62% 142 Nordsj. Misbrugscenter Pladstal Pladsforbrug i alt 126 Belægningsprocent 79% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 13: Udvikling i antal aktive sager i kommunikationscentre til voksne Antal tilbud 2017 Tekst Udvikling Antal aktive sager (cpr. nr.) Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunalt sekretariat,

95 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -75 af 87 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Maj 2016

96 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -76 af 87 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud... 5 Samlet kapacitet og belægning på de sikrede afdelinger... 6 Kommunernes oplevelse af sammenhæng mellem behov og udbud... 7 Bilag 1: Oversigt over udvikling i kapacitet og belægning i lands- og landsdelsdækkende tilbud Bilag 2: Oversigt over udvikling i kapacitet og belægning på de sikrede afdelinger... 12

97 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -77 af 87 Indledning I forbindelse med udarbejdelsen af Udviklingsstrategierne i Rammeaftalerne på det specialiserede socialområde og specialundervising skal der sikres indbyrdes koordinering mellem regionerne af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Til dette formål er nedsat et tværregionalt koordinationsforum bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem Kommunekontaktråd (KKR). De administrative styregrupper er ansvarlige for at tilvejebringe den nødvendige information vedrørende de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger beliggende i egen region, der skal danne grundlag for koordinationen af disse tilbud på tværs af de fem regioner. Til brug for tilvejebringelse af den nødvendige information har KL i dialog med de fem rammeaftalesekretariater udarbejdet en procedure for koordination af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Koordineringen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger følger årshjulet for Rammeaftalerne, herunder særligt de tidsmæssige rammer lovgivningen opsætter for udviklingsstrategien. Hvert år udarbejdes i fællesskab mellem de fælleskommunale rammeaftalesekretariater én samlet beskrivelse af ændringer i kapacitet og udviklingstendenser inden for de af tilbuddene omfattede målgrupper. Beskrivelsen bygger på indmeldinger fra tilbuddenes driftsherrer og samtlige kommuner. Hver af de fem rammeaftalesekretariater er ansvarlig for at indhente oplysninger fra kommuner og regioner vedrørende kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, der er geografisk placeret i pågældende region samt om kommunernes oplevelse af sammenhæng mellem kommunernes behov for tilbuddene og tilbuddenes udbud af ydelser, pladser mv. Danmarkskortet på næste side giver et hurtigt overblik over den geografiske placering af henholdsvis landsdækkende tilbud, landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. 3

98 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -78 af 87 Kort 1: Geografisk placering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Nærværende notat omfatter den fælles beskrivelse af status over kapacitet og belægning samt sammenhængen mellem behov og udbud af ydelser, pladser mv. Notatet præsenterer først den samlede kapacitet og belægning for henholdsvis de lands- og landsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger. Derefter gennemgås hovedtendenserne omkring kommunernes oplevelser af sammenhængen mellem kommunernes behov for de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger og tilbuddenes udbud af ydelser, pladser mv. De lands- og landsdelsdækkende tilbud fremgår af Bekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. samt Bekendtgørelse om kommunernes finansiering af Døvekonsulentordningen ved CFD og driften af den sikrede boform Kofoedsminde og er følgende: Landsdækkende tilbud: Center for Døvblindhed og Høretab - døvblindhed (Region Nordjylland) Børneskolen på Kolonien Filadelfia (Region Sjælland) Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs (Region Sjælland) Kofoedsminde (Region Sjælland) CFD (Center for Døve) (Gladsaxe Kommune) Institut for Blinde og Svagsynede, IBOS (Københavns Kommune) 4

99 Landsdelsdækkende tilbud: Center for Døvblindhed og Høretab - høretab (Region Nordjylland) Center for Høretab (Region Syddanmark) Skolen på Kastelsvej (Københavns Kommune) Børneklinikken (Københavns Kommune) Geelsgårdskolen (Region Hovedstaden). De sikrede afdelinger er placeret i følgende tilbud: Kompasset (Region Nordjylland) Koglen (Region Midtjylland) Grenen (Region Midtjylland) Egely (Region Syddanmark) Bakkegården (Region Sjælland) Stevnsfortet (Region Sjælland) Sølager (Region Hovedstaden) Sønderbro (Københavns Kommune). Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -79 af 87 Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud Tabel 1 viser den samlede udvikling i kapacitet på de lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud efter Folkeskolelovens 20, stk. 3, som er omfattet af delvis objektiv finansiering. Tabellen viser, at den gennemsnitlige belægning i disse tilbud var på 95 procent i Belægningen på de enkelte tilbud svinger fra 54 til 105 procent, jf. bilag 1 bagerst i nærværende notat. Den samlede kapacitet er netto reduceret med 23,5 pladser fra 2013 til 2016, svarende til en reduktion på 11 procent. Udviklingen i kapaciteten dækker over nedjusteringer i alle tilbud på nær et enkelt, hvor antallet af pladser er opjusteret, jf. bilag 1 bagerst i nærværende notat. Der forventes desuden mindre nedjusteringer i antallet af pladser i 2018 og Tabel 1: Udvikling i kapacitet og belægning i lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud Tekst Antal tilbud Pladstal 7 221,5 208,5 202, Pladsforbrug samlet 207,5 194,5 191,5 Belægningsprocent 94% 93% 95% Pladsforbrug Syddanmark 34,9 28,0 28,9 Pladsforbrug Midtjylland 11,5 9,9 8,3 Pladsforbrug Nordjylland 18,5 15,3 14,8 Pladsforbrug Sjælland 26,4 24,5 22,1 Pladsforbrug Hovedstaden 115,2 116,0 116,4 Pladsforbrug andre 1,0 0,9 0,9 Note: Lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud efter FSL 20, stk. 3. Note: Børnekliniken er et ambulant tilbud og indgår derfor ikke i opgørelsen. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, De landsdækkende specialundervisningstilbud i 2015 havde overvejende borgere fra kommunerne i tilbuddenes beliggenhedsregion eller de omkringliggende regioner, jf. tabel 2. Der er ingen landsdækkende specialundervisningstilbud efter Folkeskolelovens 20, stk. 3 i Region Midtjylland og Region Syddanmark og Region Hovedstaden. 5

100 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -80 af 87 Tabel 2: Belægningen på de landsdækkende specialundervisningstilbud i 2015 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Nordjylland Sjælland Antal tilbud 1 2 Pladstal Pladsforbrug samlet 5,9 30,5 Pladsforbrug Syddanmark 0% 9% Pladsforbrug Midtjylland 17% 16% Pladsforbrug Nordjylland 66% 3% Pladsforbrug Sjælland 17% 51% Pladsforbrug Hovedstaden 0% 20% Pladsforbrug andre 0% 0% Note: Lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud efter FSL 20, stk. 3. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, I tabel 3 ses den regionsvise fordeling af belægningen på de landsdelsdækkende specialundervisningstilbud. Som det fremgår, blev disse tilbud i 2015 primært anvendt af kommuner i beliggenhedsregionen, mens borgere fra kommuner i de andre regioner udgjorde en meget lille andel af pladsforbruget. Der er ingen landsdelsdækkende specialundervisningstilbud i den midtjyske region. Tabel 3: Belægning på de landsdelsdækkende specialundervisningstilbud i 2015 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Syddanmark Nordjylland Hovedstaden Antal tilbud Pladstal Pladsforbrug samlet 30,3 11,0 113,8 Pladsforbrug Syddanmark 86% 0% 0% Pladsforbrug Midtjylland 4% 9% 0% Pladsforbrug Nordjylland 0% 91% 0% Pladsforbrug Sjælland 0% 0% 5% Pladsforbrug Hovedstaden 7% 0% 95% Pladsforbrug andre 3% 0% 0% Note: Lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud efter FSL 20, stk. 3. Note: Børnekliniken er et ambulant tilbud og indgår derfor ikke i opgørelsen. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Samlet kapacitet og belægning på de sikrede afdelinger Den gennemsnitlige belægning for de sikrede afdelinger var i 2015 på 72 procent, hvor belægningsprocenten spændte fra 49 til 99 procent på de enkelte tilbud, jf. bilag 2 bagerst i notatet. Dette er et fald i forhold til 2014, hvor den gennemsnitlige belægning var på 79 procent. På baggrund af driftsherrernes indberetninger planlægges der umiddelbart ikke ændringer i kapaciteten på de sikrede afdelinger i 2017 og fremover, jf. tabel 4. Dog har den vedvarende lave belægning samt en benchmarkinganalyse af de sikrede afdelinger foretaget af de regionale driftsherre 1 givet anledning til at kigge på behovet for justeringer af kapaciteten. Læs mere herom i Udviklingsstrategien i Rammeaftalen for Rapport om de sikrede institutioner til børn og unge i Danmark - Gennemsigtighed i prisfastsættelsen af sikrede døgnpladser til unge i Danmark. 6

101 Tabel 4: Udvikling i kapacitet og belægning i de sikrede afdelinger Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -81 af 87 Rækkenavne Antal tilbud Pladstal , Pladsforbrug samlet 105,5 99,0 90,4 Belægningsprocent 84% 79% 72% Pladsforbrug Syddanmark 20,2 19,9 17,6 Pladsforbrug Midtjylland 13,2 16,0 15,0 Pladsforbrug Nordjylland 4,5 3,7 3,7 Pladsforbrug Sjælland 15,8 11,9 11,1 Pladsforbrug Hovedstaden 47,1 43,7 39,3 Pladsforbrug andre 4,8 2,0 2,2 Pladsforbrug Den danske stat 1,6 2,1 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Som det det fremgår af tabel 5, var pladserne i de sikrede afdelinger i 2015 primært belagt med unge fra kommuner i den region, hvor tilbuddet geografisk er beliggende, eller fra de omkringliggende regioner. I de sikrede afdelinger i Region Sjælland udgør unge fra Hovedstadsregionen den største andel. Tabel 5: Belægning på de sikrede afdelinger i 2015 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Syddanmark Midtjylland Nordjylland Sjælland Hovedstaden Antal tilbud Pladstal ,8 Pladsforbrug samlet 16,3 23,0 5,8 17,7 27,6 Pladsforbrug fra Syddanmark 50% 34% 13% 3% 1% Pladsforbrug fra Midtjylland 11% 50% 23% 0% 1% Pladsforbrug fra Nordjylland 1% 3% 49% 0% 0% Pladsforbrug fra Sjælland 12% 5% 4% 36% 6% Pladsforbrug fra Hovedstaden 26% 11% 8% 62% 77% Pladsforbrug fra andre 0% 0% 4% 0% 7% Pladsforbrug den danske stat 0% 0% 0% 0% 7% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Kommunernes oplevelse af sammenhæng mellem behov og udbud Som led i fastsættelse af konceptet for koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger er landets 98 kommuner blevet adspurgt om deres oplevelse af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger inden for fem områder. Disse områder er følgende: Sammenhæng mellem tilbuddenes kapacitet og behovet for højt specialiserede tilbud til de pågældende målgrupper. Tilbuddenes kompetencer Tilbuddenes anvendelse af dokumenterede, virksomme metoder Tilbuddenes anvendelse af relevant velfærdsteknologi Tilbuddenes fysiske rammer. Generelt er de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger kendetegnet ved, at volumen af målgrupperne for tilbuddenes ydelser er lille, hvorfor de enkelte kommuner typisk kun anvender 7

102 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -82 af 87 tilbuddene i et meget begrænset omfang. Dette ses blandt andet ved, at mellem 50 og 83 procent af kommunerne angiver, at de ikke har anvendt de enkelte landsdækkende tilbud i foregående år, mens mellem 54 og 79 procent af kommunerne angiver, at de ikke har anvendt de enkelte landsdelsdækkende tilbud. For de sikrede afdelinger svinger det mellem 63 og 79 procent af kommunerne, som ikke har anvendt tilbuddene i foregående år. Som det fremgår af tabel 2, 3 og 5 spiller tilbuddenes geografiske placering desuden en væsentlig rolle i forhold til, om kommunerne anvender tilbuddene, således at tilbud i geografisk nærhed af kommunen i højere grad anvendes. Dette er selvfølgelig tilfældet for de landsdelsdækkende tilbud, hvor den objektive finansiering kun omfatter dele af landet, men gælder også for de landsdækkende tilbud og de sikrede afdelinger. Den forholdsvis begrænsede anvendelse af tilbuddene betyder, at kommunerne ikke nødvendigvis har tilstrækkeligt kendskab til tilbuddene til at kunne vurdere, om der opleves sammenhæng mellem behov og udbud. Indberetningerne giver derfor alene nogle indikationer på det kommunale landskabs oplevelse af tilbuddene inden for de fem områder. Således er også kun medtaget besvarelser fra de kommuner, som har anvendt tilbuddene og som må antages at have relevant viden om tilbuddene. Desuden har de kommuner, som har angivet, at de ikke har anvendt tilbuddene, typisk ikke besvaret spørgsmålene om tilbuddene. Hovedparten af de kommuner, som har anvendt de lands- og landsdelsdækkende tilbud, finder, at tilbuddenes kapacitet hænger sammen med behovet for højt specialiserede tilbud til målgrupperne. Således vurderes kapaciteten i de enkelte tilbud til helt eller delvist at hænge sammen med behovet af mellem 69 og 100 procent af kommunerne. Samtidig finder størstedelen af kommunerne helt eller delvist, at de enkelte tilbud besidder relevante kompetencer, og at de anvender relevante, dokumenterede og virksomme metoder (i gennemsnit 83 procent af kommunerne). I gennemsnit knap to tredjedele (65 procent) af kommunerne finder helt eller delvist, at de enkelte tilbud anvender relevant velfærdsteknologi, samt at de fysiske rammer i de lands- og landsdelsdækkende tilbud i overvejende grad er tidssvarende og målrettet de respektive målgrupper. Således vurderes de lands- og landsdelsdækkende tilbud til i lavere grad at leve op til de to sidste områder end de to første områder. Der er typisk en større andel af de kommuner, som har anvendt tilbuddene (i gennemsnit 25 procent), der ikke mener at have tilstrækkelig viden om tilbuddene, til at kunne foretage en vurdering af tilbuddene på disse fire områder. Størstedelen af kommunerne, som har haft borgere på de sikrede afdelinger de seneste år, oplever helt eller delvist, at der er sammenhæng mellem kapaciteten i de enkelte tilbud og behovet for tilbud til målgruppen. Således vurderes kapaciteten i de enkelte tilbud helt eller delvist at hænge sammen med behovet af mellem 81 og 89 procent af kommunerne. Dog har enkelte kommunerne tidligere tilkendegivet, at de oplever et for stort udbud af pladser. Ligesom for de lands- og landsdelsdækkende tilbud oplever størstedelen af kommunerne helt eller delvist, at de sikrede afdelinger besidder relevante kompetencer, samt at de anvender relevante, dokumenterede metoder (i gennemsnit 80 procent af kommunerne). Samtidig finder i gennemsnit kun 8

103 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -83 af 87 halvdelen af kommunerne (50 procent) helt eller delvist, at de sikrede afdelinger anvender relevant velfærdsteknologi og har tidssvarende og målrettede fysiske rammer. I gennemsnit er der 25 procent af kommunerne, der mener, at de har tilstrækkelig viden om de sikrede afdelinger til at kunne vurdere de enkelte tilbud inden for de fire områder. 9

104 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -84 af 87 Bilag 1: Oversigt over udvikling i kapacitet og belægning i lands- og landsdelsdækkende tilbud Tabel 1A: Udvikling i kapacitet og belægning i landsdækkende specialundervisningstilbud efter FSL 20, stk. 3 Tilbud Tekst Center for Døvblindhed og Høretab Pladstal Døvblindhed Pladsforbrug samlet 7,2 6,0 5,9 Belægningsprocent 65% 55% 54% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 1,6 1,0 1,0 Pladsforbrug Nordjylland 4,0 4,0 3,9 Pladsforbrug Sjælland 1,6 1,0 1,0 Pladsforbrug Hovedstaden 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 Børneskolen Filadelfia Pladstal 11,5 11, Pladsforbrug samlet 8,9 8,6 9,5 Belægningsprocent 78% 75% 86% Pladsforbrug Syddanmark 1,3 1,5 2,0 Pladsforbrug Midtjylland 2,1 1,9 1,7 Pladsforbrug Nordjylland 0,8 0,7 0,9 Pladsforbrug Sjælland 2,9 2,0 2,3 Pladsforbrug Hovedstaden 1,8 2,5 2,6 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Pladstal Pladsforbrug samlet 21,1 19,5 21,0 Belægningsprocent 70% 98% 91% Pladsforbrug Syddanmark 0,2 0,5 0,9 Pladsforbrug Midtjylland 2,3 2,1 3,3 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 15,1 14,1 13,4 Pladsforbrug Hovedstaden 3,5 2,7 3,4 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Tabel 1B: Udvikling i kapacitet og belægning i landsdelsdækkende specialundervisningstilbud efter FSL 20, stk. 3 Tilbud Tekst Center for Høretab Pladstal Pladsforbrug samlet 41,4 32,2 30,3 Belægningsprocent 99% 95% 92% Pladsforbrug Syddanmark 33,4 26,0 26,1 Pladsforbrug Midtjylland 5,4 3,9 1,3 Pladsforbrug Nordjylland 0,5 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 1,0 1,3 2,0 Pladsforbrug andre 1,0 0,9 0,9 Center for Døvblindhed og Høretab Pladstal Høretab Pladsforbrug samlet 13,2 11,6 11,0 Belægningsprocent 82% 72% 73% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 1,0 1,0 Pladsforbrug Nordjylland 13,2 10,6 10,0 Pladsforbrug Sjælland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 10

105 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -85 af 87 Geelsgårdskolen Pladstal Pladsforbrug samlet 82,9 87,5 93,8 Belægningsprocent 106% 103% 105% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 4,1 4,7 5,4 Pladsforbrug Hovedstaden 78,8 82,8 88,3 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 Skolen på Kastelsvej Pladstal Pladsforbrug samlet 32,8 29,1 20,0 Belægningsprocent 99% 94% 100% Pladsforbrug Syddanmark 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 2,7 2,6 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 30,1 26,5 20,0 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 Børnekliniken Antal udredninger Antal aktive sager Antal kursister Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner, Tabel 1C: : Udvikling i kapacitet og belægning i de landsdækkende tilbud CFD, IBOS og Kofoedsminde Tilbud Paragraf Tekst CFD SEL 108 Pladstal (Center for Døve) Pladsforbrug samlet 99,3 94,7 110 Belægningsprocent 98% 94% 109% Pladsforbrug Syddanmark 18,4 16,7 21 Pladsforbrug Midtjylland 11, Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland 18 14,5 21 Pladsforbrug Hovedstaden 47,5 48,6 52,8 Pladsforbrug andre IBOS Erhvervsuddannelser Pladstal Pladsforbrug samlet 27,9 28,6 31,7 Belægningsprocent 100% 95% 106% Pladsforbrug Syddanmark 0,3 0,2 1,7 Pladsforbrug Midtjylland 0,8 0,8 0,2 Pladsforbrug Nordjylland 0,2 0,3 1,0 Pladsforbrug Sjælland 4,5 6,2 6,6 Pladsforbrug Hovedstaden 21,8 19,8 21,9 Pladsforbrug andre 0,4 1,3 0,3 IBOS STU Pladstal Pladsforbrug samlet 9,1 5,3 7,6 Belægningsprocent 91% 89% 126% Pladsforbrug Syddanmark 0,4 0 0,4 Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland 1,5 0,5 0,4 Pladsforbrug Hovedstaden 6,8 3,9 5,7 Pladsforbrug andre 0,4 1,0 1,0 Kofoedsminde SEL 108 stk. 6 Pladstal Note: Kofoedsminde er 100 procent objektivt finansieret og har derfor ikke indberettet belægning i form af antal takstdage. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner,

106 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -86 af 87 Bilag 2: Oversigt over udvikling i kapacitet og belægning på de sikrede afdelinger Tabel 2A: Udvikling i kapacitet og belægning på de sikrede afdelinger Tilbud Tekst Egely Pladstal Alm. Sikrede Pladsforbrug samlet 12,6 11,7 12,1 Belægningsprocent 90% 84% 87% Pladsforbrug Syddanmark 6,9 6,0 7,0 Pladsforbrug Midtjylland 1,5 2,0 1,5 Pladsforbrug Nordjylland 0,3 0,0 0,1 Pladsforbrug Sjælland 0,9 0,3 1,4 Pladsforbrug Hovedstaden 2,5 3,3 2,1 Pladsforbrug andre 0,5 0,1 0,0 Egely Pladstal Særligt sikrede Pladsforbrug samlet 4,3 4,7 4,2 Belægningsprocent 86% 93% 83% Pladsforbrug Syddanmark 0,8 1,3 1,2 Pladsforbrug Midtjylland 0,1 0,8 0,3 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 1,0 0,2 0,6 Pladsforbrug Hovedstaden 2,1 2,2 2,1 Pladsforbrug andre 0,3 0,1 0,0 Grenen Pladstal Alm. Sikrede Pladsforbrug samlet 9,9 10,4 9,5 Belægningsprocent 99% 104% 95% Pladsforbrug Syddanmark 3,6 4,3 3,6 Pladsforbrug Midtjylland 3,7 3,7 4,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,7 0,7 0,2 Pladsforbrug Sjælland 1,5 0,6 0,8 Pladsforbrug Hovedstaden 0,4 1,1 0,9 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 Grenen Pladstal Særligt sikrede Pladsforbrug samlet 3,8 3,9 5,0 Belægningsprocent 76% 79% 99% Pladsforbrug Syddanmark 0,8 1,8 1,1 Pladsforbrug Midtjylland 0,9 1,6 2,2 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,8 0,1 0,2 Pladsforbrug Hovedstaden 1,3 0,4 1,5 Pladsforbrug andre 0,0 0,0 0,0 Koglen Pladstal Pladsforbrug samlet 9,6 9,2 8,5 Belægningsprocent 96% 92% 85% Pladsforbrug Syddanmark 3,8 3,3 3,2 Pladsforbrug Midtjylland 3,8 4,3 5,2 Pladsforbrug Nordjylland 1,0 1,1 0,5 Pladsforbrug Sjælland 0,0 0,0 0,1 Pladsforbrug Hovedstaden 0,9 0,6 0,0 Pladsforbrug andre

107 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 2 - Side -87 af 87 Tilbud Tekst Kompasset Pladstal Pladsforbrug samlet 6,3 5,8 5,8 Belægningsprocent 78% 72% 73% Pladsforbrug Syddanmark 1,3 0,6 0,7 Pladsforbrug Midtjylland 1,9 2,8 1,3 Pladsforbrug Nordjylland 2,4 1,8 2,8 Pladsforbrug Sjælland 0,1 0,3 0,2 Pladsforbrug Hovedstaden 0,2 0,0 0,5 Pladsforbrug andre 0,3 0,2 0,3 Bakkegården Pladstal Pladsforbrug samlet 12,0 12,3 9,9 Belægningsprocent 60% 61% 49% Pladsforbrug Syddanmark 0,4 0,9 0,2 Pladsforbrug Midtjylland 1,3 0,3 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,1 0,0 Pladsforbrug Sjælland 3,4 3,1 3,1 Pladsforbrug Hovedstaden 6,9 7,3 6,6 Pladsforbrug andre 0,0 0,5 0,0 Stevnsfortet Pladstal Pladsforbrug samlet 12,8 11,0 7,8 Belægningsprocent 85% 73% 52% Pladsforbrug Syddanmark 1,2 0,7 0,3 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,1 0,0 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 4,5 5,1 3,2 Pladsforbrug Hovedstaden 7,1 4,0 4,3 Pladsforbrug andre 0,0 0,9 0,0 Sølager Pladstal , Pladsforbrug samlet 18,2 16,3 13,0 Belægningsprocent 87% 77% 66% Pladsforbrug Syddanmark 1,1 0,1 0,3 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,0 0,3 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 2,8 1,9 0,6 Pladsforbrug Hovedstaden 10,8 12,7 9,9 Pladsforbrug andre 3,6 0,0 0,0 Pladsforbrug Den danske stat 1,6 2,1 Sønderbro Pladstal Pladsforbrug samlet 16,1 13,7 14,6 Belægningsprocent 89% 76% 81% Pladsforbrug Syddanmark 0,2 0,9 0,1 Pladsforbrug Midtjylland 0,0 0,4 0,1 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,9 0,2 1,0 Pladsforbrug Hovedstaden 14,8 12,0 11,4 Pladsforbrug andre 0,1 0,1 1,9 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2017, Fælleskommunale sekretariater i de fem regioner,

108 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -1 af 53 Bilag 1 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Aftaler, takstmodel og procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftale 2017 Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2017 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

109 INDHOLDSFORTEGNELSE Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -2 af Indledning Aftale om udvikling i udgifter per dag Styrings- og udviklingstiltag for Takstmodel Takstmodellens omkostningselementer Ens omkostningsmodeller Klar skelnen mellem forskellige omkostningselementer Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Fordeling af omkostningselementer i tilbud med flere takstniveauer Aftale om prisstruktur Flere takstniveauer Tillægsydelser og Abonnementsordninger Beregningsgrundlaget Beregning af belægningsprocent i tilbud med flere takstniveauer Kendte og faste takster Efterregulering Beregning af efterregulering Beregning af efterregulering i tilbud med flere takstniveauer Forhøjelse af beregningsgrundlaget Særlige tilbud og ydelser Principper for samarbejde Frister for afregning for brug af tilbud Opsigelsesvarsler Forlænget varsel ved opsigelse af flere pladser Opkrævning af egenbetaling i tilbud efter SEL Opfølgningsmekanismer for borgeres placering i takstniveauer Aftale om etablering og lukning af tilbud og pladser Principper for etablering af tilbud Principper for lukning og omlægning af tilbud Fælles aftale om visitation til kommunikationscentre Kommuners overtagelse af regionale tilbud Køb og salg af pladser uden for hovedstadsregionen Procedurer og tiltag i forhold til de mest specialiserede tilbud Nødbremse-modellen Børnehuset og Socialtilsyn Bilagsliste

110 Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -3 af INDLEDNING Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. 1 Nærværende dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftalen i Rammeaftale Formålet med styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Desuden har styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2017 er således gældende for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 og omfatter takster, der er gældende i denne periode. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de regionsdrevne tilbud følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, som skal 1 Rammeaftalen er beskrevet i Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde samt i Bekendtgørelse om rammeaftaler og udgifter ved de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. 3

111 Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -4 af 53 understøtte den individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris, som er udgangspunktet for køb og salg af pladser. I forhold til angivelser af, hvilke tilbud der er omfattet af styringsaftalen samt taksterne for disse henvises til 4

112 2. AFTALE OM UDVIKLING I UDGIFTER PER DAG 2017 Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -5 af 53 har i perioden indgået aftaler om prisudviklingen på de takstbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har indgået følgende flerårige aftale om udviklingen i udgifter per dag på det specialiserede socialområde og specialundervisning: At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2018 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 2 procent i forhold til pris- og lønniveauet i Kommunerne i hovedstadsregionen har desuden aftalt, at der fra den nuværende aftalte vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud på 7 procent af de direkte omkostninger (overheadprocent), arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af Region Hovedstaden deltager ikke i denne aftale, da regionen beregner de indirekte omkostninger konkret. Der foretages årlige analyser af udviklingen i udgifter per dag i kommunerne og Region Hovedstaden, som drøftes i kommunaldirektørkredsen (K29) og i KKR samt i Region Hovedstaden. og Region Hovedstaden har godkendt følgende tiltag, som skal indarbejdes i analyserne: Takstudviklingen skal måles eksklusiv de beregnede omkostninger (forrentninger, afskrivninger og tjenestemandspensioner) samt efterreguleringer af over- og underskud fra tidligere år. Driftsherrernes indberetning af takster til den årlige takstanalyse skal opdeles på de enkelte elementer i takstberegningen, som er beskrevet i Styringsaftalen. I forbindelse med analyserne af takstudviklingen skal der foretages en række selvstændige analyser af udviklingen i de beregnede omkostninger, omfanget af efterreguleringer samt udviklingen i de anvendte belægningsprocenter. Kommunernes og Region Hovedstadens efterlevelse af aftalen om udvikling i udgifter per dag i perioden måles som udviklingen i udgifter per dag fra 2016 til 2018 lagt sammen med den allerede foretaget analyse af udviklingen i udgifter per dag fra 2014 til Driftsherrernes efterlevelse af aftalen om udvikling i udgifter per dag i perioden fremgår af Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning , som kan findes på den fælleskommunale hjemmeside I analysen af udvikling i udgifter per dag anvendes i skudår 365 takstdage i beregningen af udgifter per dag. Dette gøres for at sikre sammenlignelighed i udgifter per dag mellem skudåret og øvrige år STYRINGS- OG UDVIKLINGSTILTAG FOR 2017 opfordrer hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden til fortsat at fastholde et stort fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Herunder opfordres kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden til systematisk at arbejde med følgende områder: At kommunerne på myndighedssiden har fokus på at gennemføre styringsmæssige tiltag, som sikrer effektiv ressourceudnyttelse, herunder grundig udredning og match af tilbud, systematisk opfølgning på sager i forhold til effekt og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder m.v. 5

113 Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -6 af 53 At kommunerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på myndighedssiden. At driftsherrerne har fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgerens udvikling. At driftsherrerne arbejder målrettet med anvendelse af differentierede takster inden for de eksisterende rammer i Styringsaftalen. At driftsherrerne har fokus på anvendelse af velfærdsteknologi i indsatserne. At driftsherrerne har fokus på at udvikle tilbuddene, så de kan dokumentere effekterne af indsatserne. At driftsherrerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på driftsherresiden. 6

114 3. TAKSTMODEL Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -7 af 53 Takstmodellen anvendes til beregning af takster for 2017, og tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om beregning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven af 12. januar Takstmodellen omfatter alle tilbud på det specialiserede socialområde, specialundervisning, specialtandpleje og misbrugsbehandling efter Sundhedsloven samt STU, som kommunerne og Region Hovedstaden har overtaget per 1. januar 2007 og andre, der efterfølgende er oprettet eller overtaget på lignende vilkår, og hvor der sker salg af pladser til kommuner. Takstmodellen omfatter desuden selvejende tilbud, der har driftsoverenskomst med en kommune eller Region Hovedstaden. Grundprincippet for takstfastsættelsen er, at taksterne skal beregnes på baggrund af de samlede langsigtede gennemsnitsomkostninger og -indtægter i de pågældende tilbud TAKSTMODELLENS OMKOSTNINGSELEMENTER og Region Hovedstaden anbefaler, at driftsherrerne anvender en fælles model til beregning af takster og efterregulering, der inddeler takstberegningen i de enkelte omkostningselementer, jf. den model, der fremgår af bilag 2 til Styringsaftalen i Rammeaftale Anvendelse af denne model skal bidrage til at sikre, at alle centrale elementer af takstberegningen indgår i kommunernes og Region Hovedstadens takstberegninger. Samtidig giver modellen en vis fleksibilitet i forhold til beregning af de direkte omkostninger, ligesom den vil lette kommunernes og regionens indberetning af takstoplysninger i forbindelse med de årlige analyser af takstudviklingen ENS OMKOSTNINGSMODELLER Der anvendes den samme omkostningsberegningsmetode på alle typer tilbud, medmindre andet er aftalt. Omkostningsberegningen baseres på budgettet for det år, taksten gælder KLAR SKELNEN MELLEM FORSKELLIGE OMKOSTNINGSELEMENTER Der er en klar skelnen mellem direkte, indirekte og beregnede omkostninger. Nedenstående beskrivelse af omkostningselementerne er ikke udtømmende, men angiver retningslinjer for takstberegningen DIREKTE OMKOSTNINGER De direkte omkostninger består af alle de udgifter og indtægter, der direkte knytter sig til den pågældende aktivitet. Det vil som udgangspunkt sige de udgifter og indtægter, der fremgår af tilbuddenes budget, men også den andel af budgetbeløbet, der entydigt kan henføres til tilbuddet. Direkte omkostninger omfatter således: Løn til personale ansat på tilbuddene (samtlige lønandele, fx pensionsbidrag, feriepenge, jubilæumsgratialer, atp, AER), samt andel af centrale lønpuljer, som ikke er udmøntet på budgetteringstidspunktet. Øvrige personaleudgifter til personale ansat på tilbuddene (uddannelse, udviklingsudgifter, tjenesterejser, befordring, forsikringer). Køb (leasing) af varer og tjenesteydelser, som foretages af tilbuddene og afholdes af tilbuddenes budget. 7

115 Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -8 af 53 Tilbuddenes ejendomsudgifter (husleje, varme, el, vand, skatter, afgifter, forsikringer, vedligeholdelse, snerydning, rengøring). Transport af brugere, det vil sige den del af brugertransport, der er omfattet af tilbuddenes transportforpligtelse og som er en del af tilbuddenes budget (fx udflugter og lignende). Befordring mellem hjem og tilbud afregnes direkte med den enkelte kommune og indgår således ikke i takstberegningen. Administrative udgifter som budgetmæssigt er henført direkte til tilbuddet, det vil sige både løn, øvrige personaleudgifter, samt køb af varer og tjenesteydelser. Det gælder også tilbuddets udgifter til konsulentbistand, supervision og rådgivning. Udgifter forbundet med tilsyn (Socialtilsyn). Reparation og vedligeholdelse. Her kan budgettet tilpasses den enkelte tilbuds forhold, eller der kan anvendes en vejledende norm i budgetteringen svarende til 2 procent af de øvrige direkte omkostninger INDIREKTE OMKOSTNINGER De indirekte omkostninger består af de udgifter og indtægter, der er budgetteret i driftsherres budget og som er nødvendige for driften af tilbuddet, men som ikke direkte og entydigt kan fordeles på det enkelte tilbud. Indirekte omkostninger omfatter således: Andel af løn og øvrige personaleudgifter til personale ansat i centrale støttefunktioner (visitation, rådgivning, personaleafdeling, økonomiafdeling, jura, kommunikation, politisk og administrativ ledelse m.m.). Hertil skal lægges øvrige udgifter der knytter sig til personalet ansat i centrale støttefunktioner (ITudstyr, IT-systemer, møbler, inventar, kontorhold, telefon, kantine, ejendomsudgifter - jf. eksempler på ejendomsudgifter under de direkte omkostninger). Andel af køb af varer og tjenesteydelser der indgår i driften af tilbuddet, men som foretages af driftsherre og afholdes på det centrale/fælles budget (fx andel i udviklingsomkostninger, i centrale IT-systemer og telefonanlæg, m.v.). Den vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud, er 7 procent af de direkte omkostninger (overheadprocent). Dog er det besluttet, at der fra den nuværende aftalte norm på 7 procent arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af Region Hovedstaden beregner de indirekte omkostninger konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning følger årligt op på eventuelle afvigelser fra den vejledende norm for beregning af de indirekte udgifter. I forbindelse med opfølgningen vil driftsherrer, der har besluttet, at de indirekte udgifter skal udgøre en højere procent af de direkte omkostninger end 7 procent, skulle fremvise dokumentation med forklaringer på og sandsynliggørelse af behovet for en højere procent BEREGNEDE OMKOSTNINGER Beregnede omkostninger består af de omkostninger, hvor der ikke er overensstemmelse mellem udgift og omkostning i budgetåret. Det betyder, at større anskaffelser og bygningsudgifter, der optages i driftsherres anlægskartotek kun indgår i takstberegningen med de efterfølgende års forrentning og afskrivning. De beregnede omkostninger omfatter således: 8

116 Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -9 af 53 Beregnede tjenestemandspensioner (hvis pensionerne er forsikringsmæssigt afdækket, skal den beregnede tjenestemandspension anvendes og ikke udgifterne til forsikringsdækningen). - De fremtidige udgifter til tjenestemandspensioner for ansatte tjenestemænd indregnes i takstgrundlaget med en fast procentdel af lønsummen for de på tilbuddet ansatte tjenestemænd. Dette gælder uafhængigt af, om pensionerne er afdækket forsikringsmæssigt eller ej. - Der anvendes en procentsats på 20,3. - Det bemærkes, at det beregnede pensionsbidrag kun skal dække den del af pensionsforpligtelsen, som ligger efter 1. januar Pensionsrettigheder, som er opsparet før denne dato er udlignet ved overførslen af aktiver og passiver fra amt til kommuner og region. Forrentning og afskrivning af alle de aktiver, der medgår til driften af tilbuddet (der medtages ikke forrentning af likvide midler/driftskapital). Den enkelte driftsherres regnskabspraksis afgør værdiansættelse og afskrivningsprofil på de aktiver, der medgår til at levere ydelsen. Der er således ikke forskellige afskrivningsmetoder indenfor samme kommune/region. Det forudsættes til gengæld, at: - Ingen driftsherrer opskriver værdien af aktiver overført fra det tidligere amt, med mindre værdiforøgelsen kan begrundes i en værdiforøgende renovering eller lignende. - Ingen driftsherrer ændrer regnskabspraksis med det formål at øge takstniveauet. - Aktiver som anskaffes (straksafskrives) over tilbuddets driftsbudget kan ikke indgå i tilbuddets kapitaludgifter (gælder også forrentning). Renten på et 20-årigt fast forrentet lån i Kommunekredit anvendes til at beregne forrentningen af aktiverne. Rentesatsen opgøres per 1. april året forud for takstberegningsåret, så beregningen kan danne grundlag for den årlige rammeaftaleredegørelse og gælde for taksten det efterfølgende år. Kommunekredit har pr. 1. april 2016 opgjort renten på et 20-årigt fastforrentet lån til 1,44 procent. Det betyder, at: - Variationen i renteniveauet bliver opfanget med ca. et års forsinkelse, men medfører en øget prissikkerhed. - Det er restgælden, der forrentes. Det vil sige aktivets værdi primo året, før nedskrivningen med de afskrivninger, der foretages i takstberegningsåret ALMINDELIGE INDTÆGTER Fra summen af direkte, indirekte og beregnede omkostninger fratrækkes almindelige indtægter, for eksempel salg af producerede ydelser. Her kan også indgå indtægter fra beboeres egenbetaling af serviceydelser (kost, rengøring, vask m.v.) LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD OG SIKREDE AFDELINGER For de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, som har en objektiv finansieringsandel, fratrækkes den objektive finansiering fra takstgrundlaget inden beregning af takst per dag FORDELING AF OMKOSTNINGSELEMENTER I TILBUD MED FLERE TAKSTNIVEAUER I tilbud med flere takstniveauer (jf. Aftale om prisstruktur side 11) skal det omkostningsbaserede budget fordeles ud på de enkelte takstniveauer. Fordelingen af omkostningerne skal afspejle det reelle ressourceforbrug inden for de enkelte takstniveauer. Driftsherre kan enten fordele de direkte, indirekte og 9

117 Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -10 af 53 beregnede omkostninger ud fra konkrete vurderinger af ressourceforbruget inden for hver enkelt takstgruppe, eller forholdsmæssigt efter fordelingsnøgler fastsat af driftsherre. Af bilag 3 til Styringsaftalen i Rammeaftale 2017 fremgår et eksempel på en model til beregning af takster fordelt på de forskellige omkostningselementer. Bilag 3 kan findes som særskilt dokument på AFTALE OM PRISSTRUKTUR Driftsherre skal fastsætte takster for de enkelte ydelser (paragraffer), som driftsherre leverer inden for styringsaftalens område. Driftsherre kan dog også fastsætte takster for ydelsespakker, der består af en eller flere ydelser inden for styringsaftalens område. Taksten for ydelsespakken skal beregnes på baggrund af taksten for de enkelte ydelser. Eksempelvis kan driftsherre fastsætte én samlet takst for 107 og 104 på baggrund af de individuelt beregnede takster for de to ydelser. Af hensyn til konteringen skal afregningen for ydelsespakken udspecificeres på de enkelte ydelser (paragraffer). Taksten for en ydelse eller en ydelsespakke beregnes som en pris per dag eller en pris per time. Såfremt driftsherre omlægger fra takster for de enkelte ydelser til takster for ydelsespakker i et eksisterende tilbud vil dette i udgangspunktet kun gælde borgere henvist efter omlægningen. For de eksisterende borgere i det pågældende tilbud kan omlægningen til ydelsespakker kun ske efter aftale med pågældende borgeres handle-/betalingskommuner FLERE TAKSTNIVEAUER Driftsherre kan vælge at inddele en ydelse eller en ydelsespakke i to eller flere takstniveauer, når taksten for de enkelte niveauer afspejler forskelligt indhold eller omfang af ydelsen eller ydelserne. Driftsherre skal tilstræbe at holde antallet af takstniveauer på et niveau, der sikrer gennemsigtighed i prisstrukturen. En inddeling i to eller flere takstniveuaer skal foretages ud fra grupperinger af brugerne med udgangspunkt i brugernes funktionsniveau og behov for ydelser. Til hvert takstniveau skal der være tilknyttet en beskrivelse af brugergruppens funktionsniveau, der skal tage udgangspunkt i den terminologi og kategorisering af funktionsniveauer, der anvendes i Voksenudredningsmetoden eller i socialfaglige metoder som ICS-metoden for tilbud på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet. Desuden skal der til hvert takstniveau tilknyttes en ydelsesbeskrivelse, der tydeligt angiver omfanget og tyngden af de leverede ydelser (fx socialpædagogisk støtte, terapi, pleje og omsorg m.v.). For tilbud, som er mulige at anvende i større eller mindre grad (fx dagtilbud), kan driftsherre indregne benyttelsesgraden som en procentvis afvigelse fra taksten TILLÆGSYDELSER OG ABONNEMENTSORDNINGER Betaling for tillægsydelser bør være en undtagelse, der særskilt skal begrundes. Ifølge takstbekendtgørelsen kan kommunale, regionale eller private driftsherrer i stedet for at sælge ydelser eller ydelsespakker som enkeltydelser indgå aftale om en abonnementsordning med de enkelte kommunalbestyrelser. Der kan dog ikke indgås aftaler om abonnementsordninger med tilbud efter Servicelovens 109 og 110. Ved abonnementsordninger forstås, jf. takstbekendtgørelsen, ordninger, hvor en kommunalbestyrelse køber en generel trækningsret på en konkret ydelse eller ydelsespakke i et tilbud. I hovedstadsregionen anvendes som udgangspunkt ikke abonnementsordninger. Såfremt et tilbud eller en driftsherre ønsker at indgå aftale om abonnementsordning med enkelte kommunalbestyrelser, jf. 10

118 Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -11 af 53 takstbekendtgørelsen, skal aftalen foreligges til orientering til s Embedsmandsudvalg for socialområdet og specialundervisning. Abonnementsordninger må ikke belaste øvrige kommuner, der har borgere i pågældende tilbud, økonomisk BEREGNINGSGRUNDLAGET Taksten beregnes på grundlag af en belægningsprocent i tilbuddet, som fastsættes på baggrund af den forventede aktivitet i tilbuddet. Den forventede belægningsprocent beregnes som et gennemsnit af belægningsprocenterne 2 år forud for budgetåret. For 2017 anvendes gennemsnittet af den faktiske belægningsprocent i 2014 og Såfremt driftsherre har viden, der tilsiger, at belægningen vil blive højere end gennemsnittet af to forudgående år, kan driftsherre vælge at anvende en højere belægningsprocent. Har der været tale om en midlertidig overbelægning, kan denne udelades i beregning af belægningsprocenten. Der kan aldrig anvendes en belægningsprocent over 100. Ved takstberegning for kvindekrisecentre, forsorgshjem og på misbrugsområdet skal belægningsprocenten beregnes på baggrund af antallet af betalende brugere de to forudgående år BEREGNING AF BELÆGNINGSPROCENT I TILBUD MED FLERE TAKSTNIVEAUER For tilbud med to eller flere takstniveauer beregnes den forventede belægningsprocent på baggrund af tilbuddets samlede, gennemsnitlige belægning i 2 år forud for budgetåret, vægtet efter takstniveauernes andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Den beregnede belægningsprocent anvendes på alle takstniveauer. Af bilag 3 fremgår et eksempel på en model til beregning af den forventede belægningsprocent i tilbud med flere takstniveauer. Bilag 3 kan findes som særskilt dokument på KENDTE OG FASTE TAKSTER Taksterne beregnes for ét år ad gangen og skal gøres kendte, så snart de foreligger og inden den 1. januar i det år taksterne gælder, og kan ikke siden ændres. Risikoen for, at taksten er fejlbehæftet, påhviler driftsherren. Det er aftalt mellem kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden, at takster for kommunalt og regionalt drevne tilbud beregnet efter principperne i styringsaftalen i udgangspunktet ikke er til forhandling EFTERREGULERING Over- eller underskud inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget, der ligger til grund for takstberegningen, afholdes af driftsherren. Over- eller underskud ud over +/- 5 procent af det omkostningsbaserede budget skal efterreguleres i taksten for tilbuddet senest 2 år efter det år afvigelsen vedrører. Det er ikke tilladt for tilbud løbende at have overskud inden for 5-procentsgrænsen og på den måde akkumulere overskud over flere år. Overskud kan anvendes til at dække underskud, effektivisere, kvalitetsudvikle eller lignende på de af driftsherrens tilbud, der er omfattet af takstmodellen i styringsaftalen. Overskud på et tilbud, der er 11

119 Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -12 af 53 omfattet af takstmodellens områder, kan ikke anvendes til at dække underskud på et tilbud, der ikke er omfattet af takstmodellen. Underskud inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget skal for eksempel dækkes ved effektivisering eller af overskud på andre af driftsherrens tilbud, der er omfattet af takstmodellens områder BEREGNING AF EFTERREGULERING Efterreguleringen beregnes som nettoresultatets afvigelse (summen af afvigelser på udgifts- og indtægtssiden) fra det omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen omfatter alene afvigelser i tilbuddets direkte omkostninger samt takstindtægterne, mens der ikke medregnes afvigelser på de indirekte og de beregnede omkostninger. Såfremt efterreguleringen foretages det første år efter afvigelsen, skal efterreguleringen bero på den forventede afvigelse. Eventuelle forskelle mellem den forventede afvigelse og den faktiske afvigelse skal modregnes i efterreguleringen to år efter. I forbindelse med efterreguleringer skal driftsherrer ved forespørgsel kunne fremvise dokumentation for takstberegningen, herunder angivelse af, hvornår afvigelsen forventes dækket ind og taksten restabiliseret. Af bilag 2 til Styringsaftalen i Rammeaftale 2017 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering. Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode. Bilag 2 kan findes som særskilt dokument på BEREGNING AF EFTERREGULERING I TILBUD MED FLERE TAKSTNIVEAUER For tilbud med to eller flere takstniveauer beregnes efterreguleringen af over- og underskud på baggrund af nettoresultatets afvigelse fra tilbuddets samlede omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt ud på takstniveauer ud fra deres andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Af bilag 2 til Styringsaftalen i Rammeaftale 2017 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering ved anvendelse af flere takstniveauer. Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode. Bilag 2 kan findes som særskilt dokument på FORHØJELSE AF BEREGNINGSGRUNDLAGET Budgettet, der indgår i takstberegningen, kan alene reguleres som følge af pris- og lønregulering, lovændringer og tilpasninger i forhold til efterspørgslen (ændringer i belægningsprocenten eller justering af målgruppe). Det betyder, at hvis brugerkommunerne ændrer deres efterspørgsel, tilpasses driftsherres budget hertil. Ved væsentlige ændringer i tilbuddet, hvortil budgettet tilpasses såvel op som ned, skal driftsherre hurtigst muligt og senest ved budgetvedtagelsen varsle brugerkommunerne om ændringerne og begrundelserne herfor SÆRLIGE TILBUD OG YDELSER Der er nogle tilbud, som har eller udvikler meget specialiserede ydelser, blandt andet lands- og landsdelsdækkende tilbud. Samtidig bliver nogle tilbud specielt tilpasset den enkelte bruger eller midlertidigt tilrettelagt i forbindelse med ventetid til tilbud. I forbindelse med rammeaftalen gives mulighed for at aftale andre betalingsmodeller end de anbefalede og indgå særaftaler mellem brugerkommuner og driftsherrer. 12

120 Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -13 af 53 Særaftaler giver som udgangspunkt ikke driftsherrer ret til at træde ud af aftalen om udviklingen i udgifter per dag. Driftsherrer, der har indgået særaftaler, bør således fortsat tilstræbe at opfylde aftalen om udviklingen i udgifter per dag. En særaftale kan, dog ved fremvisning af dokumentation, bruges som forklaring på afvigelser fra aftalen om udviklingen i udgifter per dag. 4. PRINCIPPER FOR SAMARBEJDE 4.1. FRISTER FOR AFREGNING FOR BRUG AF TILBUD Driftsherrerne afregner månedsvis forud, hver den 10. i måneden. På forudbestilte aflastningspladser meldes afbud senest 14 dage før det aftalte tidspunkt. Afbud senere end 14 dage før medfører betaling for den bestilte aflastning OPSIGELSESVARSLER Der er fastlagt opsigelsesvarsler for de forskellige tilbud. For alle tilbud gælder, at opsigelsesvarslet bortfalder, hvis en opsagt plads bliver besat med det samme. Sociale tilbud (botilbud, dagtilbud og beskyttet beskæftigelse): Løbende måned plus 30 dage. Akutpladser på børneområdet: Løbende måned plus 30 dage. Aflastning: Løbende måned plus 30 dage. Afbud for bestilt plads senest 14 dage før. Beskæftigelsescentre og erhvervsmæssig afklaring: Løbende måned plus 30 dage. Specialtandpleje: Løbende måned plus 30 dage. Specialundervisning, børn, samt STU: Løbende måned plus 90 dage. Der er ikke aftalt opsigelsesvarsler for herberger og krisecentre samt misbrugstilbud FORLÆNGET VARSEL VED OPSIGELSE AF FLERE PLADSER Når en brugerkommune på samme tilbud vælger at opsige tre eller flere pladser inden for en periode på 3 løbende måneder, eller pladser svarende til indtægter på 20 procent eller mere af tilbuddets takstbaserede indtægtsbudget, forlænges opsigelsesvarslerne til løbende måned plus 6 måneder. K29 kan aftale længere opsigelsesvarsler på enkelte, særligt sårbare tilbud. Der er for 2017 ikke aftalt længere varsler på konkrete tilbud OPKRÆVNING AF EGENBETALING I TILBUD EFTER SEL Handlekommune fastsætter og opkræver beboeres egenbetaling af boligbetaling, varme og el i tilbud efter Servicelovens 107, 108, 109 og 110. Tilbud/driftsherre beregner og opkræver borgeres egenbetaling af serviceydelser, herunder kost, rengøring, vask m.v., i tilbud efter Servicelovens 107, 108, 109 og 110. For tilbud efter Servicelovens 108 skal tilbud/driftsherre årligt fremsende de nødvendige oplysninger (beregning af den omkostningsbestemte boligbetaling, samt oplysninger om udgifter til el og varme) til brug for handlekommunernes fastsættelse af egenbetalingen af boligbetaling, el og varme. Af bilag 4 til Styringsaftalen i Rammeaftale 2017 fremgår den nærmere procedure for fastsættelse og opkrævning af egenbetaling samt tilbud/driftsherres tilvejebringelse af oplysninger. Bilag 4 kan findes som særskilt dokument på 13

121 Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -14 af 53 Opgavefordelingen mellem handlekommune og tilbud/driftsherre er udarbejdet af hensyn til at sikre mest hensigtsmæssige sagsgange samt ud fra et hensyn om at fastholde muligheden for at arbejde rehabiliterende med beboerne i forhold til varetagelse af økonomiske forpligtelser. Handlekommunen kan vælge at uddelegere opkrævning af beboeres egenbetaling af boligbetaling, el og varme i tilbud efter Servicelovens 107, 108, 109 og 110 til et tilbud/driftsherre, såfremt tilbud/driftsherre vil indgå en aftale om dette. Egenbetalingen skal fastsættes af handlekommunen. Den af tilbuddet opkrævede egenbetaling afregnes med handlekommunen konkret og må ikke modregnes i taksten OPFØLGNINGSMEKANISMER FOR BORGERES PLACERING I TAKSTNIVEAUER Handlekommune og driftsherre/tilbud har pligt til at rette henvendelse til hinanden, såfremt det vurderes, at en borger bør flyttes til enten et højere eller et lavere takstniveau. Én gang årligt skal der i samarbejde mellem handlekommune og driftsherre/tilbud, for eksempel i forbindelse med opfølgning på handleplaner, foretages en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov for ydelser med henblik på borgerens placering i takstniveau. Handlekommune og driftsherre/tilbud kan ud fra en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov for ydelser til enhver tid anmode om omplacering af en given borger fra ét takstniveau til et andet. Den modsatte part skal tilstræbe at oplyse, om man er enig i denne vurdering senest ti hverdage fra, at der foreligger et tilstrækkeligt oplyst grundlag til vurdering af sagen. For at sikre fremdrift i sagsbehandlingen skal den modsatte part ved modtagelse af anmodning om omplacering hurtigst muligt indhente de nødvendige oplysninger om sagen. I tilfælde af uenighed henstilles til, at handlekommune og driftsherre/tilbud i fællesskab, og i dialog med borgeren, hurtigst muligt finder alternative løsninger inden for samme tilbud under hensyntagen til borgerens rettigheder. Hvis der ikke kan findes en løsning inden for tilbuddet, er det handlekommunens forpligtelse at finde alternative tilbud til borgeren. Ved enighed om omplacering fastsættes tidspunktet for iværksættelse af omplaceringen efter konkret aftale mellem handlekommune og driftsherre/tilbud AFTALE OM ETABLERING OG LUKNING AF TILBUD OG PLADSER har ikke indgået konkrete tværkommunale aftaler eller aftale med Region Hovedstaden om oprettelse og lukning af tilbud og pladser i PRINCIPPER FOR ETABLERING AF TILBUD Ved etablering af et nyt tilbud, der forventes at være afhængigt af salg af pladser til andre kommuner, er det driftsherres ansvar at vurdere behovet for tilbuddet og dimensioneringen af det. Ved etablering af et nyt tilbud, som vil være afhængig af salg af pladser til andre kommuner, kan driftsherre indgå aftaler med konkrete kommuner om følgende alternative finansieringsmodeller: Forpligtende købsaftaler. Herved forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser garanterer for betaling af et bestemt antal pladser i et tilbud i en aftalt periode, hvis pladserne ikke efterspørges af andre. Aftaler om delt finansieringsansvar. Herved forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser bidrager til finansieringen af et konkret tilbud, uden at kommunalbestyrelsen selv er driftsherre. 14

122 Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -15 af 53 Aftalerne skal indgås med konkrete kommuner og kan ikke forpligte kommuner, som ikke er omfattet af aftalen. Desuden kan driftsherre ved etablering af nye tilbud vælge at anvende en lavere belægningsprocent i en opstartsperiode. Længden af opstartsperioden fastsættes af driftsherre, men må maksimalt være løbende år plus 12 måneder. Driftsherre skal informere brugerkommunerne om, hvorvidt der anvendes en lavere belægningsprocent i en opstartsperiode, inden brugerkommunerne visiterer borgere til tilbuddet. Ved anvendelse af lavere belægningsprocent i en opstartsperiode gælder følgende undtagelser fra det gældende princip om efterregulering af over- og underskud: Driftsherre må ikke efterregulere som følge af underskud i forhold til det omkostningsbaserede budget i opstartsperioden. Overskud i forhold til det omkostningsbaserede budget på mere end 5 procent skal efterreguleres over for de kommuner, der har anvendt tilbuddet i opstartsperioden. Efter opstartsperiodens ophør skal driftsherre anvende en estimeret belægningsprocent, der er fastsat ud fra belægningsprocenten i sammenlignelige tilbud. Denne beregningsmetode må maksimalt anvendes i 3 år efter opstartsperiodens ophør. Herefter skal driftsherre anvende det gældende princip for beregning af belægningsprocenten PRINCIPPER FOR LUKNING OG OMLÆGNING AF TILBUD Driftsherre skal selv afholde alle udgifter forbundet med lukning af tilbud. Driftsherre kan indregne etableringsudgifterne ved omlægning af tilbud i taksterne fremadrettet fra næste budgetår efter gældende principper for forrentning og afskrivning, således at de takstændringer, dette måtte medføre, er kendte på forhånd. Ved lukning og omlægning af tilbud skal driftsherre i forbindelse med varsling af ændringerne inddrage brugerkommunerne med henblik på planlægning af overgangsperioden. Planlægningen kan blandt andet omfatte konkrete planer for ind- og udslusning af borgere. Ved lukning og omlægning af tilbud har handlekommunen ansvar for at finde alternative tilbud til borgere, som ikke længere kan rummes i tilbuddet. For at give driftsherre mulighed for at tilpasse kapacitet og indhold i tilbuddet skal brugerkommunerne varsle om forventede markante ændringer i efterspørgslen, så snart viden herom foreligger FÆLLES AFTALE OM VISITATION TIL KOMMUNIKATIONSCENTRE Hovedstadsregionen haft en fælles visitationsaftale vedrørende de kommunikationscentre, som indgår i rammeaftalen for kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Visitationsaftalen fremgår af bilag 5 til Styringsaftale Bilag 5 kan findes som særskilt dokument på KOMMUNERS OVERTAGELSE AF REGIONALE TILBUD En kommunalbestyrelse kan en gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen. En kommunalbestyrelse, der ønsker at overtage et regionalt tilbud, skal meddele Regionsrådet dette senest den 1. januar i valgperiodens tredje år. 2 For indeværende valgperiode skulle dette således 2 Jf. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love. 15

123 Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -16 af 53 være meddelt senest 1. januar Meddelelse herom skal indskrives i styringsaftalen for pågældende år. Overtagelse af tilbuddet skal ske senest den 1. januar i valgperiodens fjerde år, dvs. for indeværende valgperiode 1. januar Når kommunen fremsætter en anmodning om overtagelse påhviler det regionen at fremkomme med overtagelsesvilkårene. 3 Af hensyn til overholdelse af varslingsreglerne i forhold til berørte medarbejdere, en hensigtsmæssig driftstilrettelæggelse og gennemførelse af en god overdragelsesproces er det i rammeaftalen fastlagt, at overtagelse normalt sker ved et årsskifte, og at kommunens anmodning om overtagelse senest fremsættes 1. januar året før overtagelsen, og gerne i forbindelse med kommunens godkendelse af rammeaftalen for året før overtagelsen. Anmodning til regionen om overtagelse af tilbud forudsætter behandling i kommunalbestyrelse/byråd, inden regionen udarbejder det konkrete overtagelsestilbud. Varsling af medarbejdere kan først bindende ske på grundlag af en endelig indgået aftale om overtagelsen mellem kommunalbestyrelse/byråd og Regionsrådet. Rudersdal Kommune har inden den 1. januar 2016 meddelt Region Hovedstaden, at man ønsker at overtage botilbuddet på Tyringevej i Birkerød og der pågår en dialog herom mellem kommunen og regionen. Kommunalbestyrelsernes næste mulighed for at anmode om overtagelse af et regionalt tilbud er i forbindelse med Rammeaftale 2020, og senest den 1. januar KØB OG SALG AF PLADSER UDEN FOR HOVEDSTADSREGIONEN Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde rammeaftalens parter. Det betyder, at rammeaftalen alene regulerer køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed inden for samme region. I forhold til køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed i forskellige regioner anbefales det, at der ved hvert køb og salg af pladser udarbejdes konkrete og individuelle købskontrakter, der regulerer forpligtelsen for såvel brugerkommune som driftsherre. Købskontrakterne bør indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning, opkrævning af egenbetaling m.v. 3 Jf. Bekendtgørelse nr. 782 af 6. juli

124 Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -17 af PROCEDURER OG TILTAG I FORHOLD TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD I Udviklingsstrategi 2017 er ni selvstændige tilbud blevet defineret som de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Tilbuddene er målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling og udgør en delmængde af de højt specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategien. 4 De mest specialiserede tilbud er underlagt en særlig samarbejdsmodel defineret som nødbremsemodellen. Formålet med modellen er at sikre, at de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. Modellen beskrives nedenfor NØDBREMSE-MODELLEN Den særlige samarbejdsmodel til at understøtte de mest specialiserede tilbud er underlagt følgende forudsætninger: Modellen træder alene i kraft undtagelsesvist, det vil sige, at den ikke automatisk er gældende for alle tilbud defineret som mest specialiserede. Modellen er dynamisk og har løbende fokus på udviklingen på det specialiserede socialområde fagligt, metodemæssigt, behovsmæssigt og økonomisk. Modellen har fokus på incitamenter, herunder både for brugerkommuner og driftsherrer. Modellen understøtter en omkostningseffektiv drift og styring af tilbuddene. Modellen består af følgende overordnede elementer: 1. Driftsherre for et tilbud, der er defineret som mest specialiseret, har mulighed for at indstille tilbud, som driftsherre vurderer har behov for en særlig opmærksomhed, for eksempel hvis det vurderes at være lukningstruet. 2. På baggrund af indstillingen foretages en grundig afdækning af tilbuddets situation samt alternativer til tilbuddet. 3. På baggrund af den grundige afdækning foretages en vurdering af, om der er behov for særlige tværkommunale tiltag til bevarelse af tilbuddets viden og kompetencer. 4. Endelig træffes en beslutning om iværksættelse af særlige tiltag. Den tværkommunale samarbejdsmodel samt de særlige tiltag er nærmere beskrevet i bilag 6 til Styringsaftalen i Rammeaftale Bilag 6 kan findes som særskilt dokument på den fælleskommunale hjemmeside 6. BØRNEHUSET OG SOCIALTILSYN Minimum en gang årligt i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen skal kommuner og region drøfte aktiviteter, drift og finansiering for det kommende år med Børnehuset i regionen, jf. 50 a i lov om social service og Socialtilsynet, som godkender og fører tilsyn med sociale tilbud i regionen, jf. 2, stk. 2 i lov om socialtilsyn. Fremadrettet vil drøftelserne med Socialtilsyn Hovedstaden og Børnehus Hovedstaden finde sted i 2. og 3. kvartal, og vil foregå i regi af Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. Drøftelserne vil tage udgangspunkt i årsrapporterne fra henholdsvis Børnehuset og Socialtilsynet. 4 Kriterierne for udvælgelse af de mest specialiserede tilbud samt de udvalgte tilbud i 2017 kan findes i Bilag 6 til Styringsaftale 2017 på den fælleskommunale hjemmeside 17

125 Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -18 af 53 Derudover vil Socialtilsyn Hovedstaden og Børnehus Hovedstaden en gang årligt levere en status vedrørende aktiviteter, drift og finansiering til. 18

126 7. BILAGSLISTE Nedenfor fremgår en oversigt over bilag til Styringsaftale i Rammeaftale 2017: Bilag 1 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -19 af 53 Bilag 1: Aftale, takstmodel og procedurer til Styringsaftale Bilag 2: Eksempel på model til beregning af enhedstakst, herunder efterregulering af over- /underskud. Bilag 3: Eksempel på model til beregning af takster samt efterregulering af over-/underskud og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstniveauer. Bilag 4: Procedurer for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter Servicelovens Bilag 5: Hovedstadsregionens fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene. Bilag 6: Samarbejdsmodel vedrørende de mest specialiserede tilbud. Alle bilagene kan findes som særskilte dokumenter på Bilag 5 omfatter en skabelonen til anvendelse ved indgåelse af konkrete samarbejdsaftaler mellem kommune og et kommunikationscenter. Skabelonen kan hentes på i en særskilt og skrivevenlig version, som kommuner og kommunikationscentre kan anvende til at indskrive konkrete samarbejdsaftaler i. 19

127 Bilag 2: Eksempel på model til beregning af enhedstakst, herunder efterregulering af over /underskud Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde Rammeaftale og 2017 Styringsaftalen Bilag 3 - Side -20 af 53 Nedenstående eksempel på model til beregning af efterregulering følger principperne i styringsaftalen og tjener som in til, hvordan beregningen af efterreguleringen kan udføres. Der er ikke pligt til at anvende præcis denne model. Princip for efterregulering i styringsaftalen Ifølge styringsaftalen skal afvigelser inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget, der ligger til grund af driftsherren. Afvigelser over +/ 5 procent af budgettet efterreguleres i taksten for tilbuddet senest 2 år efter det år a Efterreguleringen beregnes som nettoresultatets afvigelse (summen af afvigelser på udgifts og indtægtssiden) fra det o Efterreguleringen omfatter alene afvigelser i tilbuddets direkte omkostninger samt takstindtægterne, mens der ikke me Vejledning til udfyldelse af model: Der skal alene indføres værdier i de hvide felter. Det vil sige de direkte og beregnede omkostninger, indtægter fra bebo det normerede antal pladser samt den budgetterede og faktiske belægningsprocent. Beregning af de direkte og beregnede omkostninger samt den budgetterede belægningsprocent skal følge principperne Feltet "Til efterregulering" viser det beløb, som ligger ud over grænsen på 5 procent og dermed skal efterreguleres i tak Feltet "Tab/gevinst for driftsherre" viser det beløb, som ligger inden for grænsen på 5 procent og dermed skal afholdes Model til beregning af efterregulering Omkostningsbaseret budget Afvigelse (+=underskud/ Direkte omkostninger* Indirekte omkostninger (7 % af dir. omk.) Beregnede omkostninger Almindelige Indtægter Samlet før efterregulering Efterregulering af O/U skud Budgetteret takstgrundlag 0,0% *) De direkte omkostninger beregnes inklusiv 2 % til reparation og vedligeholdelse Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Endeligt regnskab Afvigelse Afvigelse i procent Afvigelse i procent Takstindtægt 0,0% Normerede pladser Belægningsprocent Takst pr. år Nettoresultat 0,0% +5 % grænse 5 % grænse Til efterregulering 0,0% Tab/gevinst for driftsherre 0,0% Bilag 2: Model til beregning af efterregulering af over /underskud Side 1

128 Bilag 2: Eksempel på model til beregning af enhedstakst, herunder efterregulering af over /underskud Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde Rammeaftale og 2017 Styringsaftalen Bilag spiration 3 til - driftsherrekommunerne Side -21 af 53 for takstberegningen, afholde afvigelsen vedrører omkostningsbaserede budget edregnes afvigelser på de indirekte og de beregnede omkostninger oere m.v., efterreguleringen e i styringsaftalen ksten for tilbuddet to år efter af driftsherre selv Bilag 2: Model til beregning af efterregulering af over /underskud Side 1

129 Bilag 3: Eksempel på model til beregning af takster samt efterregulering af over /underskud og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstniveauer Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde Rammeaftale og 2017 Styringsaftalen Bilag Eksempel på 3 model - Side til beregning -22 af takster, 53 herunder efterregulering af over /underskud ved anvendelse af flere takstniveauer Nedenstående eksempel på model til beregning af efterregulering, når der anvendes flere takstniveauer i samme tilbud, følger principperne i styringsaftalen og tjener som inspiration til driftsherrekommunerne til, hvordan beregningen af efterreguleringen kan udføres. Der er ikke pligt til at anvende præcis denne model. Principper for efterregulering i styringsaftalen Ifølge styringsaftalen skal afvigelser inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget, der ligger til grund for takstberegningen, afholdes af driftsherren. Afvigelser over +/ 5 procent af budgettet efterreguleres i taksten for tilbuddet senest 2 år efter det år afvigelsen vedrører. Efterreguleringen beregnes som nettoresultatets afvigelse (summen af afvigelser på udgifts og indtægtssiden) fra det omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen omfatter alene afvigelser i tilbuddets direkte omkostninger samt takstindtægterne, mens der ikke medregnes afvigelser på de indirekte og de beregnede o For tilbud med to eller flere takstniveauer beregnes efterreguleringen af over og underskud på baggrund af nettoresultatets afvigelse fra tilbuddets samlede omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt ud på takstniveauerne ud fra deres andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Vejledning til udfyldelse af model Der skal alene indføres værdier i de hvide felter. Det vil sige de direkte og beregnede omkostninger, indtægter fra beboere m.v. og efterreguleringen. I hver takstniveau angives det normerede antal pladser samt den budgetterede og faktiske belægningsprocent. Beregning af de direkte og beregnede omkostninger samt den budgetterede belægningsprocent skal følge principperne i styringsaftalen. I feltet "Andel af omk. Bas. Budget" anføres den pågældende takstniveaus andel af det omkostningsbaserede budget for tilbuddet. Takstniveauernes andel af det omkostningsbaserede budget kan enten beregnes ud fra en konkret fordeling eller vha. fordelingsnøgler. Der kan selvfølgelig anvendes færre eller flere takstniveauer end angivet i modellen. Feltet "Til efterregulering" viser det beløb, som ligger ud over grænsen på 5 procent og dermed skal efterreguleres i taksten for tilbuddet to år efter. Feltet "Tab/gevinst for driftsherre" viser det beløb, som ligger inden for grænsen på 5 procent og dermed tilfalder/skal afholdes af driftsherre selv. Model til beregning af efterregulering Omkostningsbaseret budget Afvigelse (+=underskud/ Direkte omkostninger* Indirekte omkostninger (7 % af dir. omk.) Beregnede omkostninger Almindelige indtægter Samlet før efterregulering Efterregulering af O/U skud Budgetteret takstgrundlag 0,0% *) De direkte omkostninger beregnes inklusiv 2 % til reparation og vedligeholdelse Endeligt regnskab Afvigelse i procent Takstniveau 1 Andel af omk. Bas. Budget 0,2 Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Afvigelse Afvigelse i procent Takstindtægt 0,0% Normerede pladser Belægningsprocent 0% 0% Takst pr. år Takstniveau 2 Andel af omk. Bas. Budget 0,3 Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Afvigelse Afvigelse i procent Takstindtægt 0,0% Normerede pladser Belægningsprocent 0% 0% Takst pr. år Takstniveau 3 Andel af omk. Bas. Budget 0,2 Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Afvigelse Afvigelse i procent Takstindtægt 0,0% Normerede pladser Belægningsprocent 0% 0% Takst pr. år Takstniveau 1 Andel af omk. Bas. Budget 0,3 Omkostningsbaseret budget Endeligt regnskab Afvigelse Afvigelse i procent Takstindtægt 0,0% Normerede pladser Belægningsprocent 0% 0% Takst pr. år Takstindtægter samlet afvigelse 0,0% Nettoresultat 0,0% +5 % grænse 5 % grænse Til efterregulering 0,0% Tab/gevinst for driftsherre 0,0% Bilag 3: Model til beregning af efterregulering af over /underskud og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstniveauer Side 1

130 Bilag 3: Eksempel på model til beregning af takster samt efterregulering af over /underskud og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstniveauer Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde Rammeaftale og 2017 Styringsaftalen Bilag 3 - Side -23 af 53 omkostninger Bilag 3: Model til beregning af efterregulering af over /underskud og belægningsprocent ved anvendelse af flere takstniveauer Side 1

131 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -24 af 53 Bilag 4 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Procedurer for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter Servicelovens Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

132 Bilag 4 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -25 af 53 PROCEDURER FOR FASTSÆTTELSE OG OPKRÆVNING AF BEBOERES EGENBETALING I TILBUD EFTER SERVICELOVENS Denne procedure beskriver ansvars- og opgavefordelingen mellem handlekommune og tilbud/driftsherre i forbindelse med fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter Servicelovens 107, 108, 109 og 110. Denne procedure er gældende for tilbud og handlekommuner omfattet af hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2017 på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Proceduren er udarbejdet med udgangspunkt i følgende bekendtgørelser: - Bekendtgørelse om betaling af botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 (BEK nr af 12/12/2006). - Bekendtgørelse om lejerrettigheder til beboere i visse tilbud efter serviceloven (BEK nr. 715 af 19/06/2013. Handlekommune Handlekommune fastsætter og opkræver beboerens egenbetaling for boligbetaling, el og varme i tilbud efter Servicelovens 107, 108, 109 og 110. SEL 108 Handlekommune fastsætter beboerens egenbetaling af boligbetaling i tilbud efter Servicelovens 108 på baggrund af følgende: Oplysninger om den omkostningsbestemte betaling, jf. betalingsbekendtgørelsens 6, tilvejebragt af tilbud/driftsherre, handlekommunens beregning af den indkomstbestemte betaling, jf. betalingsbekendtgørelsens 7, og under hensyntagen til handlekommunens serviceniveau, for eksempel i form af et vejledende rådighedsbeløb. Handlekommune fastsætter beboerens egenbetaling af el og varme i tilbud efter Servicelovens 108 på baggrund af oplysninger om udgifter hertil, jf. betalingsbekendtgørelsens 8, tilvejebragt af tilbud/driftsherre. Ved anvisning af bolig efter Servicelovens 108 skal handlekommunen udarbejde et boligdokument til beboeren, jf. bekendtgørelsen om lejerrettigheder 4. Dokumentet skal blandt andet udarbejdes på baggrund af oplysninger om den omkostningsbestemte betaling, jf. betalingsbekendtgørelsens 6, som tilvejebringes af tilbud/driftsherre. I forbindelse med den årlige fastsættelse af beboerens egenbetaling af boligbetaling, el og varme i tilbud efter 108 skal handlekommune varsle beboeren om eventuel forhøjelse af boligbetalingen senest 2 måneder før, jf. bekendtgørelsen om lejerrettigheder 9. Skabeloner for udarbejdelse af henholdsvis boligdokument og årlig varsling af ændring i boligbetalingen kan findes i excel-format på den fælleskommunale hjemmeside: 2

133 SEL 107, 109 og 110 Bilag 4 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -26 af 53 Handlekommune fastsætter beboerens egenbetaling af boligbetaling, el og varme i tilbud efter Servicelovens 107, 109 og 110 efter betalingsbekendtgørelsens 2. Tilbud/driftsherre Tilbud/driftsherre beregner og opkræver borgerens egenbetaling af serviceydelser, herunder kost, rengøring, vask m.v. i tilbud efter Servicelovens 107, 108, 109 og 110. SEL 108 Tilbud/driftsherre tilvejebringer de nødvendige oplysninger til brug for handlekommunes beregning af den omkostningsbestemte betaling, jf. betalingsbekendtgørelsens 6, samt betaling for el og varme, jf. betalingsbekendtgørelsens 8, i tilbud efter Servicelovens 108. Tilbud/driftsherre skal fremsende oplysninger om den omkostningsbestemte betaling, el og varme i forbindelse med: Handlekommunes udarbejdelse af boligdokument ved anvisning af bolig. Handlekommunes årlige fastsættelse af beboerens egenbetaling. Tilbud/driftsherre skal fremsende nødvendige oplysninger for det efterfølgende år senest den 1. oktober. Oplysningerne baseres på de forventede udgifter. Oplysningerne om den omkostningsbestemte betaling, el og varme kan indføres og fremsendes til handlekommune i skabelonerne for henholdsvis boligdokument og årlig varsling af ændring i boligbetalingen. I forbindelse med den årlige fastsættelse fremsendes ét dokument per beboer indeholdende de nødvendige oplysninger. Tilbud/driftsherre skal desuden sikre sig, at oplysninger om serviceydelser og priser herfor er tilgængeligt for handlekommunerne. Oplysningerne kan indskrives i skabelonerne for henholdsvis boligdokument og årlig varsling af ændring i boligbetalingen, såfremt dette vurderes relevant. Skabeloner for udarbejdelse af henholdsvis boligdokument og årlig varsling af ændring i boligbetalingen kan findes i excel-format på den fælleskommunale hjemmeside: SEL 107, 109 og 110 Nærværende beskriver ikke procedurer for tilbud/driftsherres fremsendelse af oplysninger til brug for handlekommunens beregning af egenbetaling i tilbud efter servicelovens 107, 109 og 110, da handlekommunen kan fastsætte egenbetalingen på disse paragrafområder på flere måder. Tilbud/driftsherre skal dog sikre sig, at oplysninger om serviceydelser og priser herfor er tilgængeligt for handlekommunerne. Handle-/betalingskommune I de tilfælde hvor der er forskellig handle- og betalingskommune, vil betalingskommunen af tilbud/driftsherre blive opkrævet den fulde takst inklusiv udgifter svarende til egenbetalingen af boligbetaling, el og varme. Kommuner, som er handlekommune for borgere, som har en anden betalingskommune, skal således sikre sig, at indtægter fra egenbetalingen af boligbetaling, el og varme tilfalder pågældende betalingskommune. 3

134 Bilag 4 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -27 af 53 Mailingliste til fremsendelse af oplysninger Til brug for tilbuds/driftsherres fremsendelse af oplysninger til handlekommuner i hovedstadsregionen udarbejdes en mailingliste, som kan findes på den fælleskommunale hjemmeside Handlekommunerne er forpligtiget til at sikre, at oplysningerne på mailinglisten er korrekte. Ændringer til mailinglisten fremsendes til Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde, jf. kontaktoplysninger på hjemmesiden. 4

135 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -28 af 53 Bilag 5 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Hovedstadsregionens fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2017

136 Bilag 5 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -29 af 53 Indledning Siden 2011 har hovedstadsregionen haft en fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene, som har været omfattet af den årlige rammeaftale for kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Pr. 1. januar 2016 trådte en ny visitationsaftale i kraft, og vil fremadrettet være udgangspunkt for samarbejdet mellem kommunikationscentre og kommuner i hovedstadsregionen. En arbejdsgruppe har efter ønske fra kommunerne i hovedstadsregionen revideret visitationsaftalen med henblik på at skabe de bedst mulige rammer for samarbejde, smidighed og effektive forløb. 1 Kommunerne i hovedstadsregionen kan fortsat vælge mellem at anvende den fælles visitationsaftale eller at indgå samarbejdsaftaler med kommunikationscentrene i hovedstadsregionen. Den fælles visitationsaftale omfatter følgende: Visitationsaftalen Arbejdsgange og hensigtserklæringer på området. Derudover omfatter aftalen inspiration til samarbejdsaftaler mellem kommunikationscentre og kommune, herunder en skabelon til samarbejdsaftaler. Visitationsaftale Borgere med kommunikative og kognitive funktionsevnenedsættelser i kan selv henvende sig til et kommunikationscenter, og anmode om en udredning. ii Visitationskompetencen ligger til en hver tid hos handlekommunen. Kommunikationscentre kan iværksætte udredning. iii Forudsat at sagen er fuldt oplyst, forpligter handlekommunen sig til at træffe afgørelse inden for 15 arbejdsdage efter modtaget udredning. i Den fælles visitationsaftale omfatter ydelser efter Lov om Social Service og Lov om Specialundervisning for voksne (inkl. hjælpemidler). ii Bemærk at den enkelte kommune kan indgå samarbejdsaftaler med et eller flere konkrete kommunikationscentre. I dette tilfælde kan samarbejdsaftalen tilsidesætte den fælles visitationsaftale. iii Kommunikationscentrenes iværksættelse af en udredning er baseret på en konkret vurdering af pågældende borgers situation. Som udgangspunkt iværksættes der ikke en udredning af borgere, der er udredt inden for løbende 12 måneder med mindre, der er sket væsentlige ændringer i borgerens situation. 1 Arbejdsgruppen er blevet nedsat af s Embedsmandudvalg for Socialområdet og Specialundervisning, og er udløbet af s undersøgelse af senhjerneskadeområdet i , samt fra henvendelser fra kommuner vedrørende uhensigtsmæssigheder ved den daværende visitationsaftale vedrørende kommunikationscentre, der var gældende siden

137 Bilag 5 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag Arbejdsgange 3 - Side -30 af og 53 hensigtserklæringer Nedenfor er via et flow-diagram opstillet en række beskrivelser af arbejdsgange samt hensigtserklæringer om arbejdsgange, som det opfordres til at tage udgangspunkt i ved fremtidige samarbejde mellem kommunikationscentre og kommuner i hovedstadsregionen. Arbejdsgange Hensigtserklæringer om arbejdsgange vedrørende kommunikationscentrene 1. Kommunikationscentrets udredning skal kunne danne grundlag for kommunes visitation ved at udrede borgers vanskeligheder, samt indledningsvist afdække i hvor høj grad en indsats kan afhjælpe begrænsningen af borgers funktionsnedsættelse. 2. Kommunikationscentret skalerer udredningens omfang efter borgers behov og vanskeligheder. 3. Kommunikationscentret kan efter konkret aftale med handlekommune vejlede om konkrete indsatsforløb. Vejledning om konkrete indsatsforløb skal foretages ud fra princippet om mindst indgribende indsats. 4. Kommunikationscentret skal bidrage til at sikre en helhedsorienteret og koordineret indsats for borger. 5. Kommunikationscentret gennemfører en grundig udredning som afsæt for en kort og præcis udredningsrapport. Rapporten skal indeholde formål, mål og den forventede effekt af den kompenserende indsats samt forslag til lovgivningsmæssig ramme. 6. Udredningsrapporten skal indeholde navn og kontaktoplysninger på den pågældende medarbejder på kommunikationscentret, der har foretaget udredningen. 3

138 Bilag 5 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -31 af Handlekommune skal oplyse en fast kontaktperson til kommunikationscentret i forbindelse med en iværksat udredning. 8. Handlekommune skal danne sig et overblik over den samlede sag for borger og sikre koordination mellem forskellige og samtidige indsatsforløb. 9. Frister for sagsbehandling og ventetider skal være tilgængelige på kommunikationscentrenes hjemmesider. 10. Kommunikationscenter og handlekommune skal understøtte en smidig og hurtig elektronisk kommunikation. Samarbejdsaftaler mellem kommunikationscentre og kommuner Skabelonen for samarbejdsaftaler mellem kommuner og kommunikationscentre i hovedstadsregionen anbefales anvendt som udgangspunkt for fremtidige aftaler i hovedstadsregionen. Formålet hermed er blandt andet at øge gennemsigtighed og ensartethed i aftalerne, samt at lette kommuner og kommunikationscentres administration omkring indgåelse af samarbejdsaftaler. Skabelonen kan ses nedenfor, men kan også findes i et særskilt dokument til anvendelse ved indgåelse af konkrete samarbejdsaftaler på Skabelon til samarbejdsaftaler 4

139 Bilag 5 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -32 af 53 Sammenhæng til rammeaftalen I hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2017 indgår en fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentre. Ligesom Styringsaftalens øvrige principper for samarbejdet omkring køb og salg af sociale tilbud, er visitationsaftalen vedrørende kommunikationscentre, et redskab, der skal understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Alle 29 kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er aftalepart i Styringsaftalen. Visitationsaftalen vedrørende kommunikationscentre er en underaftale i Styringsaftale i Rammeaftale 2017, der opstiller en række principper for samarbejdet omkring henvisning og udredning af borgere med kommunikative og kognitive funktionsevnenedsættelser. Aftaleparterne har således godkendt at samarbejdet mellem kommuner og kommunikationscentre omkring disse borgere skal forgå med udgangspunkt i de opstillede principper. Den enkelte kommune har dog til enhver tid mulighed for at indgå samarbejdsaftaler med et eller flere kommunikationscentre, der således tilsidesætter principperne i den fælles visitationsaftale. Fordele ved at indgå samarbejdsaftaler Erfaringer fra eksisterende samarbejdsaftaler med kommuner i hovedstadsregionen og kommunikationscentre er, at samarbejdsaftaler mellem kommuner og centre i mange tilfælde vil kunne bibringe betydelige fordele for begge parter. Nedenfor er nogle eksempler herpå. De administrative procedure i forbindelse med visitationen af en borger til en ydelse på kommunikationscenteret forenkles. Færre transaktioner reducerer mængden af sagsbehandlerressourcer i kommunen og på kommunikationscentrene, og dermed administrative udgifter hertil. Bidrager til at minimere ventetid for borgeren. Bidrager til et mere vidende og tillidsfuldt samarbejde mellem kommune og kommunikationscenter, herunder via etablering af gensidig forventningsafstemning. 5

140 Bilag 5 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -33 af 53 Opmærksomhedspunkter Nedenfor er beskrevet øvrige opmærksomhedspunkter, der bør haves in mente i forbindelse med indgåelse af samarbejdsaftaler mellem kommuner og kommunikationscentre: Kommuner har mulighed for at uddelegere myndighedsafgørelser efter Lov om Specialundervisning for voksne til anden part. Kommuner har som udgangspunkt ikke mulighed for at uddelegere myndighedsafgørelser efter Lov om Social Service. Eksempler på indhold af samarbejdsaftaler Nedenfor er til inspiration beskrevet nogle eksempler på indholdet af eksisterende samarbejdsaftaler mellem kommuner i hovedstadsregionen og kommunikationscentre: Eksempel 1: Eksempel 2: Kommunikationscenteret får kompetence til at kunne fortsætte indsatser for borgere i bestemte målgrupper. Der er udelukkende tale om borgere, som kommunen tidligere har visiteret til en indsats og dermed vurderet at være omfattet af målgruppen og have et væsentligt behov for kompensation. Borgerne er visiterede til en indsats og godkendt til at fortsætte en indsats af kommunen (jf. Lov om Social Service). Ved behov for fortsat indsats kan kompenserende forløb således iværksættes omgående. Dette reducerer transaktionsomkostninger og udgifter til genudredninger, ligesom det reducerer ventetiden for igangsættelse af tilbud for borgerne. Kommunikationscenteret får uddelegeret visitationskompetence overfor bestemte målgrupper med afsæt i en fast økonomisk ramme (jf. Lov om Specialundervisning for voksne). Såfremt antallet af henvendelser fra borgere bosiddende i kommunen stiger med mere end syv procent skal der ske en drøftelse af rammen og mulige initiativer mellem parterne. 6

141 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -34 af 53 Bilag 6 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Samarbejdsmodel vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

142 Bilag 6 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -35 af 53 Indhold Indledning... 3 Samarbejdsmodel om de mest specialiserede tilbud... 4 Værktøjskasse med særlige tiltag... 5 Task force... 6 Krav til de mest specialiserede tilbud... 7 Kriterier for definition af de mest specialiserede tilbud... 8 De mest specialiserede tilbud på børne- og ungeområdet De mest specialiserede tilbud på voksenområdet

143 Bilag 6 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -36 af 53 Indledning Rammeaftale 2017 omfatter ni tilbud på henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet, som er defineret som mest specialiserede tilbud, der har behov for en særlig tværkommunal opmærksomhed. De ni tilbud er udvalgt på baggrund af deres grad af opfyldelse af seks specifikke kriterier. De seks kriterier samt de ni udvalgte tilbud gennemgås i dette bilag. De mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen er underlagt en særlig tværkommunal opmærksomhed, som er formuleret i en tværkommunale samarbejdsmodel defineret som nødbremse-modellen. Modellen omfatter en række fælleskommunale procedurer og tiltag, som skal bidrage til at sikre at disse tilbud får en særlig tværkommunal opmærksomhed, herunder om nødvendigt at sikre de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. Samarbejdsmodellen gennemgås nedenfor. Opstillingen af kriterier og udvælgelsen af tilbud tager udgangspunkt i en omfattende kortlægning af de mest specialiserede tilbud foretaget i 2012 og Afrapporteringen fra kortlægningen kan findes på Derudover foretager den permanente task force årlige revurderinger af de ni tilbud samt de øvrige tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen. Tilbuddene i Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 er i forvejen defineret som højt specialiserede tilbud, og er derfor tilbud, der kræver et stort befolkningsgrundlag og anvendes af mange kommuner. De mest specialiserede tilbud skal således betragtes som en delmængde af tilbuddene omfattet af udviklingsstrategien. De lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger betragtes ikke som mest specialiserede tilbud, da disse tilbud er særskilt defineret i bekendtgørelser og i forvejen har særlige vilkår og finansieringsformer. 3

144 Bilag 6 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag Samarbejdsmodel 3 - Side -37 af 53 om de mest specialiserede tilbud I Rammeaftale 2017 indgår en særlig samarbejdsmodel til understøttelse af tilbud i hovedstadsregionen, der er defineret som mest specialiserede tilbud. Modellen, der betegnes nødbremse-modellen, er nærmere beskrevet i nedenstående oversigt: Nødbremse-modellen - Samarbejdsmodel om de mest specialiserede tilbud Grundvilkår Målgruppe Tilbud, der karakteriseres som mest specialiseret, får ikke automatisk tildelt særlige vilkår. Først når et tilbud er i vanskeligheder, og efter en grundig afdækning af problemstillingerne hos tilbuddet, vil det blive vurderet om tilbuddet skal tildeles særlige vilkår. De tilbud i hovedstadsregionen, der lever op til kriterierne for mest specialiserede tilbud. Udslagsgivende faktor Handling Vurdering Særlige tiltag Tilbud, der er omfattet af målgruppen, og hvor driftsherre har en særlig bekymring omkring tilbuddets eksistensgrundlag. Samarbejdsmodellen giver driftherre mulighed for at indstille tilbuddet til behandling i KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisning. Indstillingen skal omfatte en detaljeret beskrivelse af den særlige problemstilling, som driftsherre vurderer, at tilbuddet er i, herunder beskrivelser af overordnede økonomiske data, bl.a. udvikling i belægningen m.v. På baggrund af driftherres indstilling foretages en vurdering af tilbuddet i forhold til efterspørgsel, alternativer inden- og uden for regionen, tilbuddets karakter m.v. Det forudsættes, at driftherre forinden selv har ageret som en økonomisk ansvarlig leverandør, herunder vurderet følgende muligheder for at løse tilbuddets økonomiske udfordringer: lukning af pladser, besparelser, organisatoriske ændringer, der kan nedbringe omkostninger fx samdrift med andre tilbud, fællesledelse m.m. Embedsmandsudvalget kan videresende en indstilling til den permanente task force, og angive særlige fokusområder og opmærksomhedspunkter, som skal indgå i task forcens grundige afdækning af tilbudets økonomi m.v. Task forcen igangsætter et afdækningsforløb, og har som led heri mulighed for at indhente yderligere dokumentation og data om det konkrete tilbud. På baggrund af den grundige afdækning vurderer task forcen, hvorvidt der er tale om et tilbud, der fremadrettet skal være til rådighed i hovedstadsregionen for at kunne tilgodese behov for behandling/tilbud til regionens borgere, og i givet fald, om der er behov for særlige tiltag. Task forcen indstiller vurderingen til Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. Vurderes der at være behov for særlig opmærksomhed, kan task forcen (og Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning) trække på en liste med mulige tiltag, der kan iværksættes i forhold til det konkrete tilbud. Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning beslutter, om de vil tilslutte sig task forcens indstilling, herunder forslag til tiltag, eller om udvalget oplever behov for ydereligere afdækning i regi af task forcen. Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning indstiller beslutninger om særlige tværkommunale tiltag til, der træffer den endelig beslutning om handling i forhold til det konkrete tilbud. Ved tilbud, hvor Region Hovedstaden er driftsherre, skal Region Hovedstaden indgå i beslutningsprocessen. Særlige tiltag vurderes invividuelt i forhold til den konkrete sag og driftsherre. Inspiration til særlige tiltag kan findes i en værktøjskasse med mulige tiltag, som dog ikke er en udtømmende liste. Der kan derfor komme andre tiltag i spil. Se nedenfor. Følgende aspekter er udgangspunkt for nødbremse-modellen: Modellen træder alene i kraft undtagelsesvist, det vil sige, at den ikke automatisk skal være gældende for alle de mest specialiserede tilbud. 4

145 Bilag 6 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -38 af 53 Modellen er dynamisk og skal løbende tilpasses udviklingen på det specialiserede socialområde fagligt, metodemæssigt, behovsmæssigt og økonomisk. Modellen har fokus på incitamenter, herunder både for brugerkommuner og driftsherrer. Modellen understøtter en omkostningseffektiv drift og styring. Derudover er det ved omlægning og lukning af de mest specialiserede tilbud relevant at indgå tværkommunale aftaler om, hvordan det vurderes om eventuelle faglige kompetencer og specialiseret viden går tabt, samt hvordan denne eventuelle særlige kompetence eller viden kan bevares eksempelvis ved overførelse til andet tilbud. Det centrale i nødbremse-modellen er, at der først, efter en vurdering med afsæt i en grundig afdækning af tilbuddets økonomi m.v., kan bevilliges særlige vilkår til et tilbud, der opfylde kriterierne for mest specialiserede tilbud. Det er således først, når tilbuddet oplever problemer, at der kan indgås særlige aftaler om tværkommunalt samarbejde eller særlige vilkår for pågældende med henblik på at sikre den forsatte eksistens af et tilbud. Dette vurderes desuden at medvirke til, at driftsherrer for de mest specialiserede tilbud fortsat har incitament til at sikre en rentabel drift af tilbuddet modsat at et tilbud, som er defineret som mest specialiseret, per automatik har særlige fordele. VÆRKTØJSKASSE MED SÆRLIGE TILTAG Nedenfor er oplistet eksempler på en række mulige særlige tiltag, der kan iværksættes for at sikre, at den særlige viden og kompetencer i et mest specialiseret tilbud bevares. Listen er ikke udtømmende, hvorfor der i konkrete sager kan forekomme andre tiltag. Tilbuddet lukker, men der indgås samarbejde mellem kommuner og eventuelt region om at sikre specialviden og kompetencer i andre tilbud eller tiltag. Herunder omplacering af konkrete medarbejdere i andre tilbud eller tiltag i hovedstadsregionen. Samarbejde mellem kommuner og eventuelt region om udvikling af indholdet i tilbuddet. Herunder vidensdeling om særlige pædagogiske forhold, udskillelse af konsulentydelser, og ændre organisering af driften. Forlængede opsigelsesvarsler. Vil kunne give en forlænget planlægningshorisont i forhold til tilbud til borgerne. Aktuelle brugerkommuner bør høres inden de pålægges forlængede opsigelsesvarsler. Lavere budgetteret belægningsprocent. Dette indebærer reelt en takststigning for tilbuddet. Anden finansieringsmodel - takstfinansiering kombineret med objektiv finansiering. En finansieringsmodel, hvor takstfinansiering kombineres med objektiv finansiering kender kommunerne fra finansieringen af pladser på de landsdækkende sikrede afdelinger. Modellen omfatter, at den ene del af omkostningerne i tilbuddet betales gennem en takst for kommunernes forbrug af pladser, mens den anden del dækkes af objektiv finansiering. Den objektive finansiering er typisk beregnet efter en fordelingsnøgle, eksempelvis antallet af borgere inden for målgruppen. Det er muligt at skrue modellen sammen på flere måder i forhold til vægtning af de to finansieringselementer i deres indbyrdes forhold. 5

146 Bilag 6 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -39 af 53 Fordelen ved denne model er, at den både indeholde et element af aktivitetsafhængig finansiering, hvilket giver tilbud incitamenter til at tilpasse sit forbrug til takstindtægterne, samt et element af grundfinansiering, der gør tilbuddet mindre sårbart over for store udsving i aktiviteten og derved bidrager til en vis driftssikkerhed. Der bør være stor opmærksomhed på at adskille de to finansieringskilder. Adskilles de ikke kan det give urealistisk budgetlægning eller manglende kapacitetstilpasning, hvilket kan føre til efterregulering af den objektive finansiering. Desuden kan der være en risiko for, at kommunerne, via den objektive finansiering, medfinansierer unødig kapacitet. Anden finansieringsmodel - forpligtende købsaftaler Herved forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser garanterer for betaling af et bestemt antal pladser i et tilbud i en aftalt periode, hvis pladserne ikke efterspørges af andre. Aftalen indgås typisk mellem driftsherre og konkrete kommuner, og er ikke forpligtende for kommuner uden for aftalen. Fordelen ved denne model er, at tilbuddet sikres fuld finansiering, selvom der ikke er fuld belægning. Den umiddelbare risiko ved modellen er, at man holder hånden kunstigt under et tilbud, i stedet for at finde mere hensigtsmæssige og varige løsninger. Anden finansieringsmodel - aftaler om delt finansieringsansvar Herved forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser bidrager til finansieringen af et konkret tilbud, uden at kommunalbestyrelsen selv er driftsherre. Aftalen indgås typisk mellem driftsherre og konkrete kommuner, og er ikke forpligtende for kommuner uden for aftalen. Fordelen ved denne model er, at finansieringen af tilbuddet er spredt ud på flere hænder, hvilket mindsker risikoen for den enkelte kommune. En udfordring ved modellen kan være at sikre incitament for andre kommuner til at indgå i delt finansieringsansvar, uden at det udfordrer den lige adgang til tilbuddet for alle kommuner. TASK FORCE Den permanente task force består af centrale nøglepersoner på både børne- og ungeområdet og voksenområdet, herunder fagpersoner fra både myndigheds- og driftsherrekommuner samt Region Hovedstaden. Der etableres faste procedurer omkring arbejdet i den permanente task force. Procedurerne skal blandt andet kunne imødekomme en række opmærksomhedspunkter og hensyn, herunder: at et tilbuds opfyldelse af kriterierne i et år ikke er lig med en varig opfyldelse, at de mest specialiserede tilbud løbende og systematisk skal revurderes, at nyetablerede tilbud og øvrige tilbud omfattet af KKR Hovedstdens Udviklingsstrategi løbende og systematisk skal vurderes i forhold til kriterierne. Task forcen samles med en fast årlig kadence og på to på forhånd fastsatte datoer i løbet af året, således at eventuelle driftsherrer ved, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at indstille tilbud. Derudover vil task forcen kunne samles i forbindelse med akutte behov for vurdering af tilbud, jf. samarbejdsmodellen. Desuden vil task forcen årligt eller hver anden år foretage en vurdering af behov for og efterspørgsel efter de mest specialiserede tilbud blandt alle kommuner i hovedstadsregionen. Dette kan blandt andet ske samtidig med indhentning af oplysninger til udviklingsstrategien. Der vil således løbende blive foretaget en vurdering af de tilbud, der i pågældende år opfylder kriterierne for mest specialiserede tilbud, og en vurdering af nyetablerede tilbud og øvrige tilbud omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen. 6

147 Bilag 6 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -40 af 53 KRAV TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD Der er opstillet en række krav til de tilbud, som lever op til kriterierne for de mest specialiserede tilbud. Formålet med kravene er at tydeliggøre, at der med den særlige opmærksomhed, som de mest specialiserede tilbud kan få, hvis de kommer i vanskeligheder, også følger en forpligtelse til at udvikle tilbuddene, stille viden og ekspertise til rådighed, samt at dokumentere indsatserne. Der stilles således følgende krav til de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen: Tilbuddet skal efterstræbe at være på forkant og løbende udvikle sig i forhold til målgruppernes behov, metoder, velfærdsteknologi, kommunernes efterspørgsel efter ydelser og pladser m.v. Tilbuddets viden, ekspertise og pladser skal være tilgængelig for alle kommuner i hovedstadsregionen, og der må ikke gives forrang til borgere fra driftsherres egen kommune eller geografisk nærområde. Tilbuddet skal levere synlig og offentlig tilgængelig dokumentation og effekt af indsatserne i tilbuddet. Den nedsatte task force kan medtage ovenstående krav i forbindelse med løbende vurderinger af de mest specialiserede tilbud. 7

148 Bilag 6 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag Kriterier 3 - Side for -41 definition af 53 af de mest specialiserede tilbud Der er opstillet seks kriterier, der beskriver de særlige karakteristika og behov hos målgrupperne, som de mest specialiserede tilbud skal kunne imødekomme. Et givent tilbud skal leve op til følgende regel for opfyldelse af de seks kriterier for at blive defineret som mest specialiseret: Regel: Tilbuddet skal kunne opfylde mindste fem ud af samtlige seks kriterier, førend tilbuddet kan defineres som mest specialiseret. Det skal understreges, at selvom et givent tilbud ikke lever op til kriterierne, vil det i langt de fleste tilfælde fortsat være omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen, og dermed den særlige fælleskommunale opmærksomhed dette medfører. Der vil altså ikke være tale om, at tilbuddet mister den status som højt specialiseret tilbud, som tilbuddet allerede har i dag. Nedenfor gennemgås de seks kriterier enkeltvist i skematisk form. Kriterium 1 er beskrevet selvstændigt for henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet, da udgangspunkterne for de to områder er forskellig. Kriterium 1 (Børn og unge) Kriterium 1 (Voksen) Beskrivelse Eksempel Målgrupperne skal være af en så lille volumen, at hyppigheden af tilfælde i den enkelte kommune er meget lille. Defineret som i gennemsnit maksimalt 0,5 tilfælde om året pr indbyggere i alderen 0-17 år. Målgrupperne skal være af en så lille volumen, at hyppigheden af tilfælde i den enkelte kommune er meget lille. Defineret som i gennemsnit maksimalt 0,5 tilfælde om året pr indbyggere i alderen år. Formålet med dette kriterium er at kunne adskille de tilbud, som er målrettet de helt små målgrupper fra de øvrige tilbud i Udviklingsstrategien. Definitionen af en lille volumen giver en indikation af omfanget, der kan anvendes som retningsgivende ved konkrete vurderinger af tilbud. Målgrupper, som har en så lille volumen, at den enkelte kommune kun sjældent oplever at have borgere inden for målgruppen, og ofte kan der gå flere år imellem tilfældene i kommunen. Kriterium 2 Målgrupperne skal have en høj kompleksitetsgrad, defineret som minimum fire svære kompleksiteter af længevarende karakter. Beskrivelse Formålet med dette kriterium er at kunne adskille de tilbud i Udviklingsstrategien, som er målrettet de målgrupper med den højeste kompleksitet. Grænsen er sat ved minimum fire svære kompleksiteter af længevarende karakter. Længevarende karakter kan også dække over en kronisk tilstand, hvor der ikke nødvendigvis er udsigt til forbedring af borgerens funktionsevne, eller hvor forbedringen kræver en varig vedligeholdelse. Hvornår en kompleksitet kan betegnes som værende svær vil primært afhænge af graden af funktionsnedsættelsen. På børne- og ungeområdet kan en svær kompleksitet af længerevarende karakter også være knyttet til de familiemæssige ressourcer. Eksempler - Børn og unge med samtidige svære kompleksiteter såsom svære fysiske funktionsnedsættelser kombineret med svære psykiske lidelser, stærk udadreagerende adfærd og svage familieressourcer. - Voksne med samtidige svære kompleksiteter så som svær udviklingshæmning kombineret med stærke personlighedsforstyrrelser samt en særlig udadreagerende og selvskadende adfærd. - Ovenstående eksempler er ikke udtømmende for, hvad der kan defineres som værende svære kompleksiteter. Vurderingen af, hvad der kan betragtes som værende en svær kompleksitet, bør baseres på konkrete vurderinger af et givent tilbuds målgruppe, hvilket fx kan foretages af en nedsat task force (se bagerst i dokumentet). 8

149 Bilag 6 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -42 af 53 Kriterium 3 Beskrivelse Det vurderes nødvendigt at have et tilbud for pågældende målgrupper i hovedstadsregionen for at sikre selvforsyningen i regionen. Formålet med dette kriterium er at definere de tilbud, som varetager en bestemt funktion over for en bestemt målgruppe, som vurderes nødvendig at have til stede i hovedstadsregionen. Nødvendigheden kan være betinget af, at funktionen vurderes som uundværlig af hensyn til bevarelse af kompetencer og viden i regionen m.v. Den pågældende målgruppe, som tilbuddet er målrettet, behøver ikke at have en bestemt størrelse eller en høj kompleksitet for at falde ind under dette kriterium. Kriterium 4 Beskrivelse Målgruppernes høje kompleksitet og behov for helt særlig støtte og behandling betyder, at målgruppens behov ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Formålet med dette kriterium er at afgrænse de målgrupper, hvis behov ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen, og dermed også andre tilbud i udviklingsstrategien. Kriterium 5 Beskrivelse For at kunne opretholde og udvikle tilbuddet samt sikre rentabel drift skal tilbuddet have hele hovedstadsregionen som optageområde. Formålet med dette kriterium er at afgrænse de tilbud, som er afhængige af et optageområde på størrelse med hovedstadsregionen for at kunne drives rentabelt og fagligt. Kriterium 6 Beskrivelse Eksempler Tilbuddene skal kunne dække målgruppernes særlige behov for specialiseret støtte og behandling gennem særlige fysiske rammer, særligt specialiserede kompetencer og/eller anvendelse af avanceret velfærdsteknologi. Formålet med dette kriterium er, at definere de tilbud, som imødekommer målgruppernes helt særlige behov gennem tilbuddets fysiske rammer, specialiserede kompetencer samt anvendelse af avanceret velfærdsteknologi. Fysiske rammer: Skærmede enheder, særligt aldersrettede miljøer, særligt rummelige omgivelser med plads til fysiske aktiviteter/udfoldelser, åbne vidder m.v. Specialiserede kompetencer: Ekspertviden hos enkelte medarbejdere og specialiserede tværfaglige kompetencer i sammensætningen af personalegruppen, der gør at målgruppen kan støttes og udvikles, anvendelse af anerkendte metoder, særlig viden om retsanbragte voksne, særlig tilgang til familie og pårørende m.v. Samtidig er et fokus på udviklingsperspektivet hos borgerne væsentligt. Avanceret velfærdsteknologi: Anvendelse af spiserobotter, kommunikationshjælpemidler m.v. Ovenstående eksempler er ikke udtømmende, for hvad der kan defineres som værende nødvendigt for at imødekomme målgruppernes helt særlige behov. Definitionen afhænger af konkrete vurderinger af et givent tilbuds indsatser. 9

150 Bilag 6 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag De 3 mest - Side specialiserede -43 af 53 tilbud på børne- og ungeområdet På baggrund af de opstillede kriterier er for 2017 udvalgt tre selvstændige tilbud målrettet målgrupper på børne- og ungeområdet med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling, som det vurderes lever op til kriterierne på indeværende tidspunkt. Disse tre tilbud var også defineret som mest specialiserede i Udviklingsstrategi 2015 og Tilbuddene gennemgås nedenfor enkeltvis i skematisk form. Udvælgelsen af tilbud er et udtryk for et øjebliksbillede af de eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. To af de udvalgte tilbud er helhedstilbud, som omfatter flere tilbud efter paragrafferne i Serviceloven og Folkeskoleloven(fx 32, 66 nr. 6 og 20 stk. 2), og som i sig selv er vurderet helt unikke. Tilbuddene er følgende (i ikke-prioriteret rækkefølge): Børneungecenter for Rehabilitering Nødebogård Sofieskolen. Nedenfor beskrives de udvalgte tilbud på børne- og ungeområdet enkeltvis i forhold til målgruppe, driftsherre, opfyldelse af kriterier samt øvrige opmærksomhedspunkter. 10

151 Opfyldelse Tilbud: Børneungecenter for Rehabilitering Bilag 6 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -44 af 53 Paragraf: Ambulant behandlingstilbud tilbud (SEL 11 stk. 4, SUL 20 stk. 3 og 140) Målgruppe: Driftsherre: Børn og unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde ikke aktuelt overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Nej - Tilbuddets målgruppe er børn og unge med erhvervet hjerneskade. Der er ikke nødvendigvis tale om en høj kompleksitet i målgruppen i forhold til definitionen i kriteriet. Tilbuddet lever derfor på nuværende tidspunkt ikke op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Tilbuddet sælger pladser til kommuner i hovedstadsregionen og i region Sjælland. Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe har så særlige behov, at behovene ikke aktuelt kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til minimum hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddet har helt særlige fysiske rammer, som er målrettet målgruppens særlige behov. - Tilbuddet tilbyder højt specialiserede, intensive forløb, omfattende sproglig og fysisk træning, kognitiv rehabilitering i fase 3 genoptræning m.v. - Tilbuddet har en tværfaglig sammensætning af specialiserede personalekompetencer. - Tilbuddet yder desuden sparring (konsulentbistand) til kommuner. - Centret har uklare snitflader til Center for Hjerneskade, hvilket bør afklares. - Kommunerne har generelt begrænset kendskab til centerets ydelser og resultater. - Centret på nuværende tidspunkt flere børn og unge i udslusning til kommuner. Der er således behov for nytilkomne borgere for, at tilbuddet kan opretholde kapacitet. - Tilbuddet opfordres til at gøre opmærksom på sig selv eksempelvis ved igen at være på tilbudsportalen selvom det ikke er et lovkrav for ambulante tilbud. 11

152 Opfyldelse Tilbud: Nødebogård Bilag 6 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -45 af 53 Paragraf: Helhedstilbud (SEL 36, 66 nr. 6 inkl. aflastning, FSL 20 stk. 2) Målgruppe: Driftsherre: Børn og unge med sværest grad af sindslidelse Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er typisk unge med sværest grad af sindslidelse. Der er tale om de svageste inden for målgruppen med lavest funktionsniveau, som omfatter unge med multiple kompleksiteter. Tilbuddet opfylder på nuværende tidspunkt kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe har, grundet sin høje kompleksitet, så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et tilsvarende miljø for unge med netop denne problemstilling i regionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Særlig høj specialiseret viden og videnmiljø (tværfagligt). - Særlig tæt samarbejde med psykiatrien og sammensætningen af faglige kompetencer er afgørende for tilbuddets særlige funktion. - Tilbuddet oplever i særlig høj grad et boom af meget svært selvskadende unge, der er markant dårligere, når de kommer til tilbuddet end, hvad der tidligere er set - Tilbuddet oplever en tendens til øget efterspørgsel efter dagbehandling frem for døgnbehandling. 12

153 Opfyldelse Tilbud: Sofieskolen Bilag 6 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -46 af 53 Paragraf: Helhedstilbud (SEL 32, 36, 66 nr. 6, FSL 20 stk. 2) Målgruppe: Driftsherre: Børn og unge med laveste funktionsniveau inden for autisme samt kognitiv udviklingshæmning Gladsaxe Kommune Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde ikke aktuelt overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er børn og unge med de laveste funktionsniveauer inden for autisme samt kognitiv udviklingshæmning, og dermed svære og multiple kompleksiteter. Tilbuddet lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Helhedstilbuddet til denne målgruppe, som det ses på Sofieskolen, findes ikke på nuværende tidspunkt i andre tilbud i hovedstadsregionen. Målgruppens helt særlige behov kan på nuværende tidspunkt ikke imødekommes i andre eksisterende tilbud. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet modtager i dag børn og unge fra hele Sjælland, og har brug for et optageområde af hovedstadsregionens størrelse. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Særligt aldersrettede miljøer for målgruppen. Det er helhedstilbuddet og sammenhængen mellem de forskellige tilbud, som gør Sofieskolen unik. - Særlig socialpædagogisk tilgang og specialiseret viden om den afgrænsede målgruppe. - Tilbuddet har nedjustering antallet af døgnpladser ved at nedlægge utidssvarende afdeling. - Tilbuddet kompenserer for lav belægning på dagtilbud (specialbørnehave) ved at tage flere ind i dagskolen, hvor der er større efterspørgsel. - Tilbuddet oplever venteliste på skoletilbuddet. - Tilbuddet planlægger en modernisering af afdelinger, der forventes færdig om 2 år. - Det forventes, at tilbuddet gennemfører en stor grad af dokumentation og har mulighed for effektopfølgning på et generelt niveau eksempelvis via fx registreringer, skaleringer mv. 13

154 Bilag 6 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag De 3 mest - Side specialiserede -47 af 53 tilbud på voksenområdet På baggrund af de opstillede kriterier er der på voksenområdet udvalgt seks selvstændige tilbud målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling, som på indeværende tidspunkt lever op til kriterierne. Disse seks tilbud var også defineret som mest specialiserede i Udviklingsstrategi 2015 og Udvælgelsen af tilbud er et udtryk for et øjebliksbillede af de eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Flere af de seks tilbud er helhedstilbud, som omfatter flere tilbud efter paragrafferne i Serviceloven (fx SEL 104, 107 og 108). De første fire af tilbuddene er vurderet helt unikke, mens de sidste to tilbud er målrettet samme målgruppe. Således er der tale om seks tilbud, som er målrettet fem helt særlige målgrupper. Tilbuddene er følgende (i ikke-prioriteret rækkefølge): Blindenetværket Bredegård Døv/blindeafdeling Jonstrupvang Rønnegård Stokholtbuen Lyngdal. Årsagen til, at der i det ene tilfælde er udvalgt to tilbud inden for samme målgruppe er, at disse tilbud begge på nuværende tidspunkt vurderes at leve op til kriterierne inden for den pågældende målgruppe, og samtidig er der stor efterspørgsel efter disse to tilbud. I den forbindelse skal det understreges, at der ikke nødvendigvis vil være behov for mere end ét tilbud målrettet de respektive målgrupper, såfremt efterspørgslen falder. Nedenfor beskrives de udvalgte tilbud på voksenområdet enkeltvis i forhold til målgruppe, driftsherre, opfyldelse af kriterier samt øvrige opmærksomhedspunkter. 14

155 Opfyldelse Tilbud: Blindenetværket Bilag 6 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -48 af 53 Paragraf: Helhedstilbud (SEL 104, 108) Målgruppe: Driftsherre: Voksne multihandicappede, der samtidig er blinde eller svagtseende Gentofte Kommune Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne multihandicappede, der samtidig er blinde eller svagtseende. Der er tale om en gruppe af de allersvageste borgere med lavest funktionsniveau, som omfatter borgere med multiple kompleksiteter, herunder udviklingshæmning, fysiske handicaps, autismespektrumforstyrrelser, manglende sprog m.v. Tilbuddet lever op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Tilbuddet sælger pladser til kommuner i hovedstadsregionen og i region Sjælland. Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe, grundet sin høje kompleksitet, har så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et tilsvarende miljø for personer med netop denne problemstilling i regionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til minimum hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddet har særlige fysiske rammer, som er målrettet målgruppen. - Tilbuddet har opbygget et særligt miljø for målgruppen, hvor borgerne er inddelt i afdelinger efter aldersgrupper. - Tilbuddet er beliggende i et lukket område afskærmet fra trafik m.v. - Tilbuddet besidder specialiseret ekspertise inden for kommunikation med målgruppe, neuropædagogik (sansestimulation). - Tilbuddet anvender særlige velfærdsteknologiske hjælpemidler. - Tilbuddet har nedjusteret i antal botilbudspladser fra 40 til Der forventes på sigt faldende efterspørgsel på grund af fald i diagnose som følge af fosterdiagnostik. - Tilbuddets er til dels målrettet samme målgruppe som Blindenetværket. 15

156 Opfyldelse Tilbud: Bredegård Døv/blindeafdeling Bilag 6 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -49 af 53 Paragraf: Helhedstilbud (SEL 104, 108) Målgruppe: Driftsherre: Voksne døvblindfødte Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Målgruppen for tilbuddets døv/blindeafdeling er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne døvblindfødte. Der er tale om en af de svageste grupper af borgere med lavest funktionsniveau, som omfatter borgere med multiple kompleksiteter, herunder syns- og hørenedsættelse, udviklingshæmning m.v. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe, grundet sin høje kompleksitet, har så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et tilsvarende miljø for personer med netop denne problemstilling i regionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddets døv/blindeafdeling har behov for et optageområde svarende til hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddets døv/blindeafdeling har særlige fysiske rammer, som er målrettet målgruppen. - Tilbuddets døv/blindeafdeling besidder særlig specialiseret viden om kommunikation med målgruppen, herunder taktilt tegnsprog, haptisk kommunikation m.v. - Tilbuddet døv/blindeafdeling imødekommer målgruppens behov for 1:1 støtte i alle former for aktiviteter. - Tilbuddet døv/blindeafdeling har et unikt miljø for målgruppen. - Tilbuddet døv/blindeafdeling anvender særlige velfærdsteknologiske hjælpemidler. - Det er alene tilbuddets døv/blindeafdeling, der betragtes som unikt. - Tilbuddets øvrige tilbud er til dels målrettet samme målgruppe som Blindenetværket. Dog vurderer task forcen, at de fysiske rammer på nuværende tidspunkt ikke er tidssvarende på Bredegård. 16

157 Opfyldelse Tilbud: Jonstrupvang Bilag 6 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -50 af 53 Paragraf: Helhedstilbud (SEL 104, 108) Målgruppe: Voksne spastikere med svære kognitive vanskeligheder og fysiske funktionsnedsættelser Driftsherre: Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne spastikere. Der er tale om en gruppe af de svageste borgere, med svære kognitive vanskeligheder og store fysiske funktionsnedsættelser, der ikke kan rummes i egen bolig. Tilbuddet opfylder på nuværende tidspunkt kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Hyppigheden af tilfælde inden for målgruppen er så sjældne, at hovedparten af kommunerne i hovedstadsregionen ikke kan imødekomme målgruppens behov alene eller i klynger. - Dog findes enkelstående eksempler på, at nogle kommuner godt kan varetage målgruppen inden for eget regi. Således kan det være muligt for en enkelt kommune eller en klynge af kommuner at varetage målgruppens behov. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet sælger både pladser til kommuner i hovedstadsregionen og i region Sjælland, og har således behov for et optageområde svarende til regionens størrelse for at kunne drives rentabelt. - Dog kan det i visse tilfælde være rentabelt for en enkelt kommune eller en klynge af kommuner at drive et tilbud for målgruppen, jf. kriterium Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddet har og udvikler særlige fysiske rammer tilpasset målgruppen samt et særligt miljø for målgruppen, hvor unge-miljøet særligt fremhæves. - Tilbuddet har en tværfaglig sammensætning af personalet, som giver mulighed for en individualiseret tilgang til målgruppen. - Tilbuddet besidder en særlig viden om kommunikation med målgruppen og stor fokus på at udvikle målgruppens egenmestring og ressourcer. - Tilbuddet anvender og deltager i udvikling af særlige teknologiske hjælpemidler, såsom spiserobotter, kommunikationshjælpemidler m.v. - Tilbuddet har på nuværende tidspunkt venteliste. - Enkelte kommuner har etableret egne tilbud til målgruppen i eksisterende tilbud. Dette til trods opleves der et stort og vedvarende behov for at have tilbuddet til rådighed i regionen, idet det langt fra er alle kommuner i hovedstadsregionen, der på nuværende tidspunkt eller i fremtiden vil kunne imødekomme målgruppens behov. - Et forestående behov for modernisering kan blive en udfordring for tilbuddet, da regionen ikke kan rejse kapital blandt andet fordi, der ikke kan indgås langtidskontrakter. 17

158 Opfyldelse Tilbud: Rønnegård Bilag 6 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -51 af 53 Paragraf: SEL 103, 108 Målgruppe: Driftsherre: Voksne med udviklingshæmning som hoveddiagnose kombineret med svære personlighedsforstyrrelser, udadreagerende og selvskadende adfærd samt personer med tilsyns- og anbringelsesdomme. Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne med udviklingshæmning som hoveddiagnose kombineret med svære personlighedsforstyrrelser, udadreagerende og selvskadende adfærd samt ikke-personfarlig kriminalitet. - Hertil har flere inden for tilbuddets målgruppe tilsyns- og/eller anbringelsesdomme. - Tilbuddet lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe har, grundet sin høje kompleksitet, så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet dækker hele hovedstadsregionen. Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddet er beliggende i landlige omgivelser, der kan tilgodese målgruppens behov for plads og rum. - Tilbuddet besidder særlig viden om målgruppen, herunder neuropædagogik, viden om særlige juridiske forpligtelser og tilgangen til målgruppen. - Tilbuddets skærmede enheder vurderes afgørende. - Tilbuddet har tre særforanstaltninger i tilknytning til de øvrige pladser, som vurderes unikke (og overvejer at udbygge). - Tilbuddet kan etablere særlige projekter jf. SEL Efterspørgslen er på nuværende tidspunkt generelt større end udbuddet af pladser. Der kan derfor være behov for udvidelse af tilbuddet eller lignende, således at ventelisten kan reduceres. - Tilbuddet har igangsat en proces med at byggemodne nabogrunden med henblik på at kunne etablere flere enkeltmandsprojekter, som der er særlig efterspørgsel på. 18

159 Opfyldelse Tilbud: Stokholtbuen Bilag 6 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -52 af 53 Paragraf: Målgruppe: SEL 104, 108 (skærmede enheder/domæner) Voksne med svære udviklingsforstyrrelser/svær autisme og problemskabende adfærd. Driftsherrer: Ballerup Kommune Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe for de skærmede enheder/domæner er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne med svære udviklingsforstyrrelser/ svær autisme og problemskabende adfærd, der typisk har behov for 1:1 normering. Tilbuddets skærmede enheder/domæner lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud i form af skærmede enheder/domæner til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. Dette kriterium vægter særligt højt i task forcens vurdering af tilbuddet. - Tilbuddets målgruppe har, grundet graden af kompleksitet, meget store vanskeligheder ved at indgå i sammenhæng med andre mennesker. Behovene hos tilbuddets målgruppe vurderes derfor ikke at kunne imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 5. Optageområde Nej - Der findes på nuværende tidspunkt to ligestillede tilbud med skærmede enheder/domæner, der er målrettet denne målgruppe, hvorfor dette kriterium ikke er opfyldt. På nuværende tidspunkt er der således grundlag for at drive mere end ét tilbud i regionen. Hvis efterspørgslen falder, kan der dog være behov for at genvurdere behovet for to tilbud i regionen. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddets skærmede enheder/domæner vurderes unikke, og er i mange tilfælde alternativ til enkeltmandsprojekter. - Tilbuddet besidder særlig faglig kompetence og særlig viden om målrettede metoder. - Det er alene tilbuddets skærmede enheder/domæner, der vurderes som unikke, og som således karakteriseres som mest specialiseret. - Der er flere tilbud målrettet autister i hovedstadsregionen, men de øvrige tilbud lever aktuelt ikke aktuelt op til kriterium 1 og 2. - Der er på nuværende tidspunkt ventelister på pladser med skærmede enheder/domæner. Det bør derfor overvejes, om der er behov for at opjustere antallet af skærmede pladser/domæner. 19

160 Opfyldelse Tilbud: Lyngdal Bilag 6 Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 3 - Side -53 af 53 Paragraf: Målgruppe: SEL 104, 108 (skærmede enheder/domæner) Voksne med svære udviklingsforstyrrelser/svær autisme og problemskabende adfærd. Driftsherrer: Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe for de skærmede enheder/domæner er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne med svære udviklingsforstyrrelser/ svær autisme og problemskabende adfærd, der typisk har behov for 1:1 normering. Tilbuddets skærmede enheder/domæner lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud i form af skærmede enheder/domæner til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. Dette kriterium vægter særligt højt i task forcens vurdering af tilbuddet. - Tilbuddets målgruppe har, grundet graden af kompleksitet, meget store vanskeligheder ved at indgå i sammenhæng med andre mennesker. Behovene hos tilbuddets målgruppe vurderes derfor ikke at kunne imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 5. Optageområde Nej - Der findes på nuværende tidspunkt to ligestillede tilbud med skærmede enheder/domæner, der er målrettet denne målgruppe, hvorfor dette kriterium ikke er opfyldt. På nuværende tidspunkt er der således grundlag for at drive mere end ét tilbud i regionen. Hvis efterspørgslen falder, kan der dog være behov for at genvurdere behovet for to tilbud i regionen. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddets skærmede enheder/domæner vurderes unikke, og er i mange tilfælde alternativ til enkeltmandsprojekter. - Tilbuddet besidder særlig faglig kompetence og særlig viden om målrettede metoder. - Det er alene tilbuddets skærmede enheder/domæner, der vurderes som unikke, og som således karakteriseres som mest specialiseret. - Der er flere tilbud målrettet autister i hovedstadsregionen, men de øvrige tilbud lever aktuelt ikke aktuelt op til kriterium 1 og 2. - Der er på nuværende tidspunkt ventelister på pladser med skærmede enheder/domæner. Det bør derfor overvejes, om der er behov for at opjustere antallet af skærmede pladser/domæner. 20

161 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Bilag 4 - Side -1 af 26 Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser AFRAPPORTERING FOR HOVEDSTADSREGIONEN MAJ 2016

162 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser specialundervisning og afrapportering af central udmelding omkring Afrapportering for hovedstadsregionen Bilag 4 - Side -2 af 26 INDHOLD Resumé Indledning Målgruppen Højt specialiserede indsatser og tilbud Anbringelsessteder og botilbud til borgere med svære spiseforstyrrelser Matrikelløse indsatser Samarbejdsaftaler Udfordringer Tilrettelæggelse og koordination Metode Målgruppen Højt specialiserede indsatser og tilbud

163 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser specialundervisning og afrapportering af central udmelding omkring Afrapportering for hovedstadsregionen Bilag 4 - Side -3 af 26 RESUMÉ Dette resumé opsummerer konklusionerne fra hovedstadsregionens afrapportering på Socialstyrelsens centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser fra november På baggrund af kommunernes indberetninger kan det konkluderes, at der i hovedstadsregionen i 2014 og 2015 samlet set var henholdsvis cirka 146 og 162 borgere med svære spiseforstyrrelser og med behov for højt specialiseret rehabilitering på det sociale område. Der er således tale om en lille delmængde af borgere med spiseforstyrrelser. Borgere i alderen 18 år og derover udgjorde den største andel af borgere inden for målgruppen. Voksne udgjorde således 57 og 60 procent i henholdsvis 2014 og 2015 af det samlede antal borgere inden for målgruppen. Dog vurderes den største gruppe af borgere med svære spiseforstyrrelser og behov for højt specialiserede sociale rehabiliteringsindsatser i hovedstadsregionen at være inden for aldersgruppen år. Rapporten peger på to tilbud til borgere med svære spise forstyrrelser og behov for højt specialiserede rehabiliteringsindsatser på det sociale område, som i 2014 og 2015 blev anvendt af to eller flere kommuner i hovedstadsregionen, og som vurderes i højeste grad at leve op til Socialstyrelsens definition af højt specialiserede indsatser og tilbud. Det drejer sig om botilbuddet Askovhus til unge og voksne i aldersgruppen år samt Dankbar Konsulenterne, der leverer højt specialiserede indsatser som led i matrikelløse rehabiliteringsindsatser til børn, unge og voksne i aldersgruppen år. Kommunerne har i perioden også anvendt andre tilbud i forbindelse med højt specialiserede indsatser til børn, unge og voksne med svære spiseforstyrrelser. Indsatserne målrettet spiseforstyrrelsen i disse tilbud vurderes i mange tilfælde at være på et højt specialiseret niveau, men typisk er svært spiseforstyrrede med behov for højt specialiserede rehabiliteringsindsatser på det sociale område ikke disse tilbuds primære målgruppe, og hvorfor de vurderes ikke i tilstrækkelig grad at leve op til definitionen af højt specialiserede indsatser og tilbud. Godt to tredjedele af kommunerne i hovedstadsregionen har anvendt matrikelløse indsatser som led i højt specialiserede rehabiliteringsforløb til børn og unge med svære spiseforstyrrelser i 2014 og 2015, mens knap to femtedele af kommunerne har anvendt matrikelløse indsatser til voksne med svære spiseforstyrrelser i 2014 og Det er kommunernes erfaring, at de fleste af borgerne inden for målgruppen får et større udbytte at indsatserne, hvis de foregår i eget hjem og tæt på borgerens netværk i form af matrikelløse indsatser. Det er kommunernes og Region Hovedstadens vurdering, at den nuværende sammensætning af tilbudsviften til borgere med svære spiseforstyrrelser og behov for højt specialiseret rehabilitering på det sociale område kombineret med kommunernes anvendelse af matrikelløse indsatser i nærmiljøet bidrager til at sikre højt specialiserede indsatser, som både tager højde for borgernes behov og ønsker i forhold til nærhed, og samtidig sikrer en fastholdelse af de nødvendige højt specialiserede kompetencer og højt specialiseret viden i hovedstadsregionen. Kommunerne og Region Hovedstaden vurderer, at de højt specialiserede tilbud, som indgår i nærværende afrapportering, og som vurderes i højeste grad at opfylde Socialstyrelsens kriterier for højt specialiserede tilbud, både fagligt og belægningsmæssigt er bæredygtige tilbud. Således oplever tilbuddene på nuværende tidspunkt ikke akutte problemstillinger i forhold til at kunne levere højt specialiserede rehabiliteringsindsatser på socialområdet til borgere med svære spiseforstyrrelser. 3

164 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser specialundervisning og afrapportering af central udmelding omkring Afrapportering for hovedstadsregionen Bilag 4 - Side -4 af 26 Afrapporteringen fremhæver dog en række områder, der i forskellig grad udfordrer kommunernes levering af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud til målgruppen. Det drejer sig om udfordringer i forhold til at sikre de nødvendige kompetencer, faglighed og metoder blandt kommunale medarbejdere, utilstrækkelig viden om tilbudsvifte og indsatser i kommunerne, samt udfordringer i forhold til tidlig inddragelse af kommunerne, når borgere er i regional behandling, samt forskellig opfattelse af ansvars- og opgavefordelingen mellem sektorerne. Udfordringerne på disse områder stiller ikke på nuværende tidspunkt området i akutte problemstillinger, men giver i forskellig grad anledning til handling for at sikre og udvikle de højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og dermed sikre, at målgruppen kan imødekommes endnu bedre. Nogle af områderne vurderes i hovedstadsregionen primært at kunne imødekommes via koordination og tiltag fra centralt hold, mens andre af udfordringerne i højere grad skal imødekommes regionalt og i et samarbejde mellem kommuner, region og tilbud om nedenstående: At sikre fastholdelse og fortsat udvikling af kompetencer, faglighed og metoder ved, at kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden etablerer et regionalt netværk for spiseforstyrrelser med deltagelse fra regionale behandlere, kommunale medarbejdere og højt specialiserede tilbud på området. Endelig ved at der på nationalt plan etableres et netværk af centrale videnpersoner vedrørende svære spiseforstyrrelser på tværs af sektorer og højt specialiserede tilbud (side 20). At sikre en fortsat viden om og udvikling af tilbudsvifte og indsatser ved, at kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden understøtter muligheden for i højere grad at tilrettelægge højt specialiserede rehabiliteringsforløb i form af matrikelløse indsatser i samarbejde med regional behandling og eksterne tilbud. Desuden ved at der fra nationalt hold udarbejdes centrale parametre til vurdering af kvaliteten i højt specialiserede tilbud og indsatser til borgere med svære spiseforstyrrelser (side 20). At sikre fortsat fokus på og udvikling af det tværsektorielle samarbejde ved, at kommunerne og Region Hovedstaden gennem det regionale netværk for spiseforstyrrelser etablerer forudsætninger for bedre samarbejde og gode overgange mellem den regionale behandling og kommunernes sociale rehabiliteringsindsatser målrettet borgere med svære spiseforstyrrelser. Dette bør understøttes fra nationalt hold ved, at opgave- og ansvarsfordelingen mellem den regionale behandling og de kommunale rehabiliteringsindsatser tydeliggøres (side 21). 4

165 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser specialundervisning og afrapportering af central udmelding omkring Afrapportering for hovedstadsregionen Bilag 4 - Side -5 af INDLEDNING Socialstyrelsen udsendte den 2. november 2015 en central udmelding, der vedrører det mest specialiserede socialområde for målgruppen borgere med svære spiseforstyrrelser. Formålet med Socialstyrelsens udmelding er at sikre den nødvendige koordination og planlægning af de højt specialiserede indsatser og tilbud til målgruppen på tværs af kommuner og regioner. Den centrale udmelding skal danne baggrund for en dialog med kommunalbestyrelserne om de højt specialiserede indsatser og tilbud til borgere med svære spiseforstyrrelser. Socialstyrelsens indgang til dialogen er det eksisterende rammeaftalesamarbejde. Kommunalbestyrelserne skal afrapportere samlet på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser senest den 15. oktober Som led i kommunernes afrapportering på den centrale udmelding ønskes det afdækket på tværkommunalt og tværregionalt niveau, hvordan kommunerne og regionerne nu og fremadrettet samarbejder om at videreudvikle og sikre tilstrækkeligt udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud, der er tilpasset målgruppens behov. Besvarelsen skal ske i overensstemmelse med Socialstyrelsens beskrivelse og afgrænsning af målgruppen samt Socialstyrelsen karakterisering af højt specialiserede indsatser og tilbud. Den centrale udmelding er inddelt i følgende fire temaer: 1. Målgruppen 2. Højt specialiserede indsatser og tilbud 3. Eventuelle udfordringer i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til borgere med svære spiseforstyrrelser 4. Kommunernes tilrettelæggelse og koordination af de højt specialiserede indsatser og tilbud til målgruppen. Nærværende afrapportering fra hovedstadsregionen er bygget op omkring disse fire temaer og følger skabelonen i bilag 2 til den centrale udmelding i overordnede træk. Afrapporteringen bygger på indberetningerne fra hovedstadsregionens 29 kommuner samt drøftelser i en særligt nedsat faglig referencegruppe med repræsentanter fra kommuner og Region Hovedstaden. Kontakt vedrørende afrapporteringen bedes rettes til Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde, ved specialkonsulent Søren Kvistgaard ( sora04@frederiksberg.dk / tlf ). 5

166 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser specialundervisning og afrapportering af central udmelding omkring Afrapportering for hovedstadsregionen Bilag 4 - Side -6 af MÅLGRUPPEN Målgruppen i Socialstyrelsens centrale udmelding omfatter børn, unge og voksne, som har en svær spiseforstyrrelse, og samtidig har behov for højt specialiseret rehabilitering på det sociale område, med henblik på, at de kan genvinde evnen til at klare sig selv, trives og leve et velfungerende hverdagsliv med mulighed for deltagelse i sociale aktiviteter, arbejde og uddannelse. En spiseforstyrrelse er i den centrale udmelding afgrænset til anorexia nervosa (anoreksi) og bulimia nervosa (bulimi), både i typiske og atypiske former. Ofte vil borgere med svære spiseforstyrrelser endvidere have psykisk komorbiditet, som kan være med til at komplicere deres rehabiliteringsforløb. Ifølge den centrale udmelding vurderes behovet for en højt specialiseret social rehabiliteringsindsats på baggrund af omfanget og typen af funktionsevnenedsættelser samt sværhedsgraden og kombinationen af de forskellige funktionsevnenedsættelser. Funktionsevnenedsættelserne er baseret på temaerne i henholdsvis ICS for børn og unge og Voksenudredningsmetoden (VUM) for voksne. 1 På baggrund af den centrale udmeldings definition af målgruppen har kommunerne i hovedstadsregionen opgjort, hvor mange borgere med svære spiseforstyrrelser og behov for højt specialiseret rehabilitering på det sociale område, de har været handlekommune for i løbet af 2014 og Opgørelsen er foretaget fordelt på børn og unge under 18 år samt voksne fra 18 år og derover. Kommunerne har vurderet, at der i hovedstadsregionen i 2014 og 2015 var henholdsvis cirka 146 og 162 borgere med svære spiseforstyrrelser (med anoreksi og bulimi i typiske og atypiske former) og behov for højt specialiseret rehabilitering på det sociale område. 2 Fordelingen mellem børn og unge og voksne fremgår af tabel 1. Tabel 1: Antal børn og unge samt voksne med svære spiseforstyrrelser og behov for højt specialiserede indsatser på det sociale område i 2014 og 2015 Udvikling Børn og unge 0-17 år % Voksne 18 år og derover % I alt % Kilde: Kommunale indberetninger i forbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser, Fælleskommunalt sekretariat, Voksne udgør den største andel af borgere inden for målgruppen. Voksne udgjorde således både i 2014 og 2015 omkring 60 procent af det samlede antal borgere inden for målgruppen. Ifølge kommunernes indberetninger udgjorde voksne i alderen år i 2015 ca. 77 procent af samtlige voksne på 18 år og derover 3. Ifølge Videncenter om Spiseforstyrrelser og Selvskade er det gennemsnitlige debutår for anoreksi og bulimi henholdsvis 14 og 16 år 4. Størstedelen af antallet af børn og unge i hovedstadsregionen vurderes i lighed hermed at være i aldersgruppen år. Den primære målgruppe af borgere med svære spiseforstyrrelser og behov for højt specialiserede sociale rehabiliteringsindsatser i hovedstadsregionen vurderes således at være inden for aldersgruppen år. 1 En nærmere beskrivelse af definitionen af målgruppen samt usikkerhed ved kommunernes indberetninger fremgår i afsnit 6. Metode. 2 Antallet er baseret på indberetninger omfattende alle kommuner i hovedstadsregionen. Se også afsnit 6. Metode. 3 Jf. afsnit 6. Metode. 4 Kilde: Videncenter om Spiseforstyrrelser og Selvskade, ViOSS. 6

167 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser specialundervisning og afrapportering af central udmelding omkring Afrapportering for hovedstadsregionen Bilag 4 - Side -7 af 26 Som det fremgår af tabel 1, kan der fra 2014 til 2015 konstateres en stigning i antallet af borgere inden for målgruppen på 11 procent. Den største stigning ses i aldersgruppen voksne. Antallet af år i sammenligningen er dog for lille til at kunne udlede dette som værende en generel tendens. Det er da heller ikke kommunernes erfaring, at der ses en stigende tendens inden for borgere med svære spiseforstyrrelser og behov for højt specialiseret rehabilitering på det sociale område. Ifølge data fra landspatientregistret var der i 2014 cirka børn, unge og voksne, som modtog behandling i regionalt regi for deres spiseforstyrrelse i Region Hovedstaden. Antallet af borgere med svære spiseforstyrrelser og behov for højt specialiserede indsatser på det sociale område i 2014, som er målgruppen for den centrale udmelding, udgjorde ni procent heraf. Ifølge kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er der forskellige årsager til, at ikke alle borgere, der modtager behandling i regionalt regi også modtager højt specialiserede rehabiliteringsindsatser på det sociale område. Årsagerne gennemgås nedenfor. Borgere med spiseforstyrrelser kommer typisk først i kontakt med det kommunale system, når der er tale om afledte vanskeligheder fra eller andre problemstillinger sideløbende med spiseforstyrrelsen, som for eksempel funktions- eller mobilitetsnedsættelse, manglende evne til at varetage praktiske opgaver, manglende sociale kompetencer med videre. Det er således graden og kompleksiteten af funktionsevnenedsættelsen på de ovenstående områder og ikke spiseforstyrrelsen i sig selv, som er afgørende for, om borgere med svære spiseforstyrrelser vurderes at have behov for højt specialiserede rehabiliteringsindsatser på det sociale område. Afrapporteringen omfatter derfor alene de borgere med svære spiseforstyrrelser, som har haft behov for højt specialiserede rehabiliteringsindsatser på det sociale område. For en række borgeres vedkommende er spiseforstyrrelsen kun en mindre del af borgernes samlede problemstillinger. Disse borgere bliver typisk visiteret til tilbud og indsatser, som hovedsageligt fokuserer på deres hoveddiagnose/-problemstilling, og vil dermed ikke nødvendigvis fremgå med en spiseforstyrrelse. Ifølge Socialstyrelsen er borgere med spiseforstyrrelse og enten infantil autisme, atypisk autisme eller en gennemgribende udviklingsforstyrrelse inden for autismespektret, og som vurderes ikke at kunne profitere af de højt specialiserede indsatser, ikke omfattet af målgruppen i den centrale udmelding. Netop kombinationen mellem spiseforstyrrelser og autisme oplever kommunerne gør målgruppens problemstilling kompleks, hvilket ofte kræver særligt specialiserede kompetencer. Som følge af Socialstyrelsens afgrænsning af målgruppen er denne målgruppe heller ikke omfattet af afrapporteringen. Det er en oplevelse i kommunerne og regionen, at der er en del borgere, som kun bevæger sig i behandlingssystemet og ikke modtager social rehabilitering i kommunalt regi. Dette kan skyldes, at behandlingssystemet vurderer, at der ikke er behov for at involvere kommunen, men det kan også skyldes, at borgerne ikke er forpligtiget til at tage imod et tilbud fra kommunen og derfor har ret til at takke nej til yderligere hjælp udover behandling. Sidstnævnte kan blandt andet være som følge af manglende sygdomserkendelse og motivation hos borgeren. Området for spiseforstyrrelser er kendetegnet ved, at der er mange private aktører på området. Dette oplever kommuner og region medfører et mørketal på området, fordi der er borgere, som går udenom offentligt regi og direkte til private aktører. Dette betyder, at kommunerne ikke nødvendigvis har kendskab til alle borgere med svære spiseforstyrrelser. Tendensen med at anvende private aktører frem for offentlige kan forstærkes af, at borgeren og dennes pårørende i nogle tilfælde ønsker at holde sygdommen skjult for offentligheden og derfor søger private aktører. 7

168 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser specialundervisning og afrapportering af central udmelding omkring Afrapportering for hovedstadsregionen Bilag 4 - Side -8 af 26 For at tydeliggøre, hvilke borgere med svære spiseforstyrrelser, som kommunerne typisk vurderer har behov for højt specialiserede rehabiliteringsindsatser på det sociale område, har enkelte kommuner som led i afdækningen af målgruppen udarbejdet anonymiserede case-beskrivelser af sager omhandlende borgere med svære spiseforstyrrelser og behov for højt specialiseret rehabilitering. Generelt viser disse case-beskrivelser, at målgruppen for den centrale udmelding typisk er kendetegnet ved borgere, som vurderes til at have et samlet funktionsevneniveau svarende til svære til fuldstændige problemer/begrænsninger (D og E på skalaen i Voksenudredningsmetoden, VUM, og Socialstyrelsens udredningsværktøj til børn og unge med funktionsnedsættelse) og et samlet støttebehov svarende til massiv kompenserende støtte (5 efter skalaen i VUM). Samtidig viser sagerne, at der typisk er tale om langvarige forløb i den regionale behandling med et eller flere tilbagefald og fornyet optagelse af behandling. Sagerne viser desuden, at borgernes problemstillinger typisk ikke er isoleret til spiseforstyrrelsen, men ofte også omfatter psykiske lidelser så som angst, personlighedsforstyrrelser, psykose og psykoselignende adfærd, kombineret med sociale problemstillinger og problemer i forhold til pårørende. Kommunernes højt specialiserede indsatser er således i langt de fleste tilfælde komplekse og helhedsorienteret og fokuserer således både på at støtte op om behandlingen af spiseforstyrrelsen gennem måltidsstøtte, motivering, varetagelse af praktiske gøremål som indkøb m.v. men også at støtte op omkring øvrige problemstillinger, eksempelvis ved psykolog og støtte til pårørende. 3. HØJT SPECIALISEREDE INDSATSER OG TILBUD Socialstyrelsens centrale udmelding omfatter de højt specialiserede indsatser og tilbud, der med et socialt rehabiliterende sigte iværksættes som et tidsbestemt forløb enten sideløbende med eller efter, at borgeren har modtaget behandling i den regionale psykiatri. De højt specialiserede indsatser er ikke nødvendigvis placeret i et fysisk tilbud/hos en leverandør, men kan også leveres som matrikelløse indsatser, der eksempelvis kan bestå af et udkørende teams eller lignende leveret i en kombination af de enkelte kommuner, regioner og eksterne tilbud. Ifølge den centrale udmelding kan et højt specialiseret rehabiliteringsforløb på det sociale område bestå af følgende konkrete indsatser: Netværksintervention, måltidsstøtte, motion og genoptræning, træning af dagligdagskompetencer, træning af psykologiske kompetencer, træning af sociale kompetencer, fritidsaktiviteter, botilbud og beskæftigelses- eller uddannelsesrettet indsats. Endvidere kan følgende indsatser benyttes særligt for børn og unge med svære spiseforstyrrelser: Familieintervention, anbringelsessted og skolerettet indsats. Borgeren behøver ikke nødvendigvis at modtage alle de beskrevne indsatser. Dette vil afhænge af borgerens funktionsevnenedsættelser og behov for hjælp og støtte. 5 Kommunerne i hovedstadsregionen har indberettet, hvilke indsatser og tilbud, de har anvendt i 2014 og/eller 2015 til højt specialiseret rehabiliteringsindsatser på det sociale område til borgere med svære spiseforstyrrelser. Da besvarelsen skal dække regionen som helhed, omfatter afrapporteringen alene tilbud, som er anvendt af to eller flere kommuner i hovedstadsregionen i 2014 eller 2015, og som er vurderet af den faglige referencegruppe til i højeste grad at leve op til Socialstyrelsens definition af højt specialiserede tilbud og indsatser. Vurderingerne heraf er foretaget på baggrund af den faglige referencegruppes indgående kendskab 5 Se afsnit 6. Metode for en nærmere beskrivelse af de højt specialiserede indsatser og tilbud. 8

169 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser specialundervisning og afrapportering af central udmelding omkring Afrapportering for hovedstadsregionen Bilag 4 - Side -9 af 26 til området, kommunernes indberetninger, tilbuddenes egne beskrivelser samt øvrig tilgængelig offentlig information om tilbuddene. Opgørelserne af tilbuddene er inddelt i to kategorier: Anbringelsessteder og botilbud til børn, unge og voksne. Tilbud, der leverer højt specialiserede indsatser som led i matrikelløse højt specialiserede sociale rehabiliteringsindsatser ANBRINGELSESSTEDER OG BOTILBUD TIL BORGERE MED SVÆRE SPISEFORSTYRRELSER Kommunerne har indberettet, hvilke opholdssteder og døgninstitutioner efter Servicelovens 66 nr. 5-6 til børn og unge (under 18 år) samt midlertidige botilbud efter Servicelovens 107 til voksne (18 år og derover) kommunerne har anvendt i 2014 og/eller 2015 som led i højt specialiserede rehabiliteringsindsatser på det sociale område til borgere med svære spiseforstyrrelser. På baggrund af kommunernes indberetninger og den faglige referencegruppes kvalificerede vurderinger er tilbuddet Askovhus blevet udpeget som et tilbud, der i 2014/2015 blev anvendt af to eller flere kommuner i hovedstadsregionen, og som vurderes i højeste grad at leve op til Socialstyrelsens definition af højt specialiserede indsatser og tilbud. Ud over Askovhus har kommunerne indberettet en række andre opholds- og botilbud, som kommunerne har anvendt i 2014 og 2015 til borgere med svære spiseforstyrrelser og behov for højt specialiserede rehabiliteringsindsatser på det sociale område. Disse tilbud har dog enten alene været anvendt af en enkelt kommune, eller er vurderet af den faglige referencegruppe til ikke i tilstrækkelig grad at leve op til definitionen af højt specialiserede indsatser og tilbud i Socialstyrelsens centrale udmelding. De faglige vurderinger af disse tilbud er nærmere beskrevet i afsnittet Øvrige tilbud på side 11. Tabel 2: Tilbud til borgere med svære spiseforstyrrelser og behov for højt specialiseret rehabiliteringsindsatser på det sociale område anvendt af kommunerne i hovedstadsregionen Navn på tilbud Askovhus Driftsherre Beliggenhed Målgruppe Aldersgruppe Selvejende fond København Personer med spiseforstyrrelse år Juridisk grundlag (Serviceloven) 66, stk. 1, nr Antal normerede helårspladser i Heraf antal helårspladser benyttet af borgere med svære spiseforstyrrelser i 2015 Forventet antal helårspladser benyttet af borgere med svære spiseforstyrrelser i Kilde: Kommunale indberetninger i forbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser, Fælleskommunalt sekretariat, Som det fremgår af tabel 2, er Askovhus primære målgruppe unge og voksne i alderen år. Samtlige normerede pladser på Askovhus benyttes af borgere med svære spiseforstyrrelser og behov for højt specialiseret rehabilitering på det sociale område. Pladserne benyttes af borgere fra kommuner både i og uden for hovedstadsregionen. De pladser, der ikke bliver brugt som opholdssted jævnfør Servicelovens 66, stk. 1 stk. 5, konverteres, ifølge tilbuddet, til midlertidige botilbudspladser efter 107, således at Askovhus har en vis 9

170 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser specialundervisning og afrapportering af central udmelding omkring Afrapportering for hovedstadsregionen Bilag 4 - Side -10 af 26 fleksibilitet til at tilpasse sig efterspørgslen, og samtidig opnå fuld belægning. Askovhus arbejder på at kunne udvide med to pladser i 2017 målrettet henholdsvis opholdssted til 17-årige og midlertidigt botilbud til voksne over 18 år. Desuden er tilbuddet også godkendt som aktivitets- og samværstilbud efter Servicelovens 104. Kommunerne i hovedstadsregionen har desuden anvendt Askovhus som leverandør af højt specialiserede indsatser som led i matrikelløse rehabiliteringsindsatser på det sociale område efter Servicelovens 85, jf. afsnit 3.2 om matrikelløse indsatser. Nedenstående beskrivelse af Askovhus omfatter således også tilbuddets levering af højt specialiserede indsatser som led i matrikelløse indsatser. I det følgende fremgår en beskrivelse af kommunernes anvendelse af Askovhus baseret på beskrivelser af, hvilke indsatstyper, kommunerne har anvendt i tilbuddet, samt de elementer der, ifølge Socialstyrelsens centrale udmelding, karakteriserer højt specialiserede indsatser og tilbud. Disse elementer er aktuelt bedste viden, sammenhængende og koordinerede forløb, fysiske rammer samt fagprofessionelles uddannelse og kompetencer (jf. afsnit 6. Metode). Beskrivelsen af tilbuddet er udarbejdet på baggrund af kommunernes indberetninger samt spørgeskemaer udsendt til tilbuddet. For en yderligere vurdering af tilbuddets indsatser, kompetencer m.v. henvises til Socialtilsyn Hovedstadens tilsynsrapporter vedrørende tilbuddet. Askovhus Kommunernes anvendelse af indsatser Kommunerne i hovedstadsregionen har i 2014 og 2015 primært anvendt Askovhus midlertidige botilbud ( 107) til voksne mellem 18 og 29 år og i mindre omfang til voksne over 30 år med svære spiseforstyrrelser og behov for højt specialiseret rehabilitering på det sociale område. Kommunerne har i overvejende grad anvendt Askovhus som leverandør af matrikelløse indsatser til aldersgruppen år. Et ophold på Askovhus omfatter en højt specialiseret rehabiliteringsindsats indeholdende flere indsatstyper. Ifølge kommunerne i hovedstadsregionen har borgere indskrevet i tilbuddet modtaget følgende indsatstyper i den sociale rehabiliteringsindsats i Askovhus: Netværksintervention Måltidsstøtte Træning af dagligdagskompetencer Træning af sociale kompetencer Træning af psykologiske kompetencer Motion og genoptræning Fritidsaktiviteter Beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsatser. Familieintervention og skolerettede indsatser indgår også i tilbuddets ydelser. Askovhus har dog i perioden ikke haft indskrevet borgere på 17 år og har derfor ikke i denne periode leveret indsatser efter Serviceloven til børn og unge. Askovhus fremhæves af kommunerne for at levere en målrettet støtte i forhold til at motivere borgeren til at holde kontakt til den regionale behandling, ligesom tilbuddet i nogle tilfælde har varetaget den koordinerende rolle i forhold til den samlede rehabiliteringsindsats. Endelig anvendes Askovhus til at gennemføre afklaringsaftaler for borgere, pårørende og medarbejdere samt vejledning af fagprofessionelle i kommunerne. Aktuelt bedste viden Askovhus arbejde tager afsæt i metoden Dialektisk Adfærdsterapi (DAT), og tilbuddet dokumenterer løbende sit arbejde via metoden Feedback Informed Treatment (FIT) med det formål at evaluere og forbedre indsatserne. Askovhus foretager visitation ved indskrivning og afslutning af hvert forløb via følgende tests og udredninger: SCL-90, EDE, EDQLS, CSSR-S, FIT og Socialfaglig udredning. 10

171 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser specialundervisning og afrapportering af central udmelding omkring Afrapportering for hovedstadsregionen Bilag 4 - Side -11 af 26 Sammenhængende og koordinerede forløb Askovhus samarbejder tæt med handlekommunerne gennem statusmøder og løbende dialog. Minimum hvert halve år modtager handlekommunerne status på borgernes progression. Desuden er hver borger tilknyttet en koordinator hos Askovhus, der sikrer samarbejde og koordination med handlekommune og øvrige involverede aktører. Askovhus har formelt samarbejde med de regionale behandlingssteder i Region Hovedstaden. Samarbejdet består af faste månedlige udviklings- og patientmøder, hvor behandlingen og den højt specialiserede rehabilitering korrigeres og planlægges. Desuden afholdes tværsektorielle workshops og undervisningsdage. Askovhus samarbejder desuden med andre psykiatriske centre i og uden for hovedstadsregionen om de konkrete patientforløb. Fysiske rammer Askovhus råder over 13 2-værelses lejligheder, tre 4-værelses lejligheder, kontorer og samtalelokaler. Dagtilbuddet er placeret i en separat bygning indeholdende værksteder, spisestue og køkken særligt til borgere med spiseforstyrrelser samt hyggerum og undervisningslokale. Til bevægelsesaktiviteter anvendes eksternt lokale. De fagprofessionelles uddannelse og kompetencer De fagprofessionelle medarbejdere på Askovhus har på nuværende tidspunkt i gennemsnit seks års anciennitet, hvor de har arbejdet med målgruppen borgere med svære spiseforstyrrelser. Askovhus arbejder kun med borgere med svær spiseforstyrrelse og tilegner sig således løbende praksiserfaring på området samt bevarer et metodisk og målgruppebestemt fokus. Medarbejdergruppen er sammensat af psykologer, terapeuter, sygeplejerske, socialrådgivere, lærer, pædagog samt medarbejdere med akademisk og ernæringsmæssig baggrund. Derudover er der ansat psykologistuderende på timebasis. Askovhus medarbejdere har modtaget undervisning og supervision i Dialektisk Adfærdsterapi (DAT), der er den metodiske ramme, som Askovhus arbejder indenfor. Medarbejderne er blandt andet uddannet individuelle DAT-terapeuter og DAT-færdighedstrænere. Desuden modtager medarbejderne supervision og træning inden for en række andre metoder målrettet borgere med svære spiseforstyrrelser fra specialister på de pågældende områder. Medarbejderne deltager løbende i forskellige aktiviteter vedrørende borgere med svære spiseforstyrrelser. Endelig afholder Askovhus udviklingsdage for de faste medarbejdere, hvor relevante rehabiliteringstemaer behandles. Øvrige tilbud Udover Askovhus har kommunerne i hovedstadsregionen indberettet en række andre opholds- og botilbud, som er blevet anvendt i 2014 og 2015 til borgere med svære spiseforstyrrelser og behov for højt specialiseret rehabilitering på det sociale område. Disse tilbud har dog enten alene været anvendt af en enkelt kommune, eller er vurderet af den faglige referencegruppe til ikke i tilstrækkelig grad at leve op til definitionen af højt specialiserede indsatser og tilbud i Socialstyrelsens centrale udmelding. Eksempelvis er tilbud, der ikke har borgere med spiseforstyrrelser som tilbuddets primære målgruppe. I disse tilbud kan borgeren typisk have andre primære problemstillinger, som har været udslagsgivende for visiteringen til det pågældende tilbud. Disse tilbuds indsatser målrettet spiseforstyrrelsen kan godt være på et højt specialiseret niveau, men tilbuddene vurderes ikke at være tilbud primært målrettet borgere med svære spiseforstyrrelser og behov for højt specialiserede rehabiliteringsindsatser på det sociale område. Disse tilbud er eksempelvis 11

172 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser specialundervisning og afrapportering af central udmelding omkring Afrapportering for hovedstadsregionen Bilag 4 - Side -12 af 26 Specialinstitutionen Jacob Michaelsens Minde til børn og unge i alderen (23) år samt Bostedet Caroline Marie til unge og voksne i alderen år. Et tilbud, som den faglige referencegruppe vurderer leverer en højt specialiseret rehabiliteringsindsats på det sociale område målrettet borgere med svære spiseforstyrrelser, er Københavns Kommunes botilbud Center Nørrebro Griffenfeldtsgade. Griffenfeldtsgade består af et midlertidigt botilbud (Servicelovens 107) samt et udkørende tilbud, der yder støtte til voksne borgere i eget hjem (Servicelovens 85) i alderen år med personlighedsforstyrrelser eller svære spiseforstyrrelser. Tilbuddet er ikke medtaget på listen, fordi tilbuddet for tiden alene anvendes af borgere fra Københavns Kommune og således ikke for tiden er til rådighed for de øvrige kommuner i regionen. Fem af tilbuddets 11 normerede pladser er målrettet voksne med svære spiseforstyrrelser. Tilbuddet i Griffenfeldtsgade leverer en samlet højt specialiseret rehabiliteringsindsats bestående af følgende delindsatser: Netværksintervention, måltidsstøtte, træning af dagligdagskompetencer, træning af sociale kompetencer, træning af psykologiske kompetence, fritidsaktiviteter samt beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsatser. Tilbuddets arbejde foregår i tæt samarbejde med den regionale behandling og den kommunale myndighed og tager udgangspunkt i sundhedsfaglige handleplaner og forandringskompas på det sociale område. Tilbuddet arbejder desuden løbende med, at medarbejderen udvikles og har de fornødne kompetencer målrettet borgere med svære spiseforstyrrelser gennem supervision, temadage, personalemøder og ved diverse kurser og efteruddannelser MATRIKELLØSE INDSATSER Ifølge den centrale udmelding kan et højt specialiseret rehabiliteringstilbud på det sociale område enten bestå af indsatser på et matrikelbundet tilbud eller bestå af matrikelløse indsatser, herunder udkørende indsatser i borgerens nærmiljø. I nærværende afrapportering forstås en matrikelløs indsats som et højt specialiseret socialt rehabiliteringsforløb individuelt tilrettelagt for den enkelte borger og sammensat af delindsatser, der sikrer en koordineret tilgang med udgangspunkt i borgerens behov og ønsker. De højt specialiserede sociale delindsatser kan leveres af kommunen selv og af eksterne tilbud, eksempelvis i form af udkørende funktioner, andre strukturerede kommunale ydelser, eller en kombination heraf. KOMMUNERNES ANVENDELSE AF MATRIKELLØSE INDSATSER Godt to tredjedele af kommunerne i hovedstadsregionen har indberettet, at de har anvendt matrikelløse indsatser som led i højt specialiserede rehabiliteringsforløb til børn og unge med svære spiseforstyrrelser i 2014 og 2015, mens knap to femtedele af kommunerne har anvendt matrikelløse indsatser til voksne med svære spiseforstyrrelser. I 2015 modtog godt tre femtedele af børn og unge inden for målgruppen i hovedstadsregionen en eller flere delindsatser som led i en højt specialiseret matrikelløs rehabiliteringsindsats. Den samme andel var for voksne godt to femtedele i De enkelte delindsatser i et samlet matrikelløst rehabiliteringsforløb kan leveres på såvel let og moderat specialiseret niveau såvel som på et højt specialiseret niveau afhængigt af en vurdering af borgerens behov og ønsker. Således kan en række af de indberettede delindsatser godt være leveret på let og moderat specialiseret niveau, typisk i regi af kommunernes egne indsatser og tilbud, mens andre er leveret på højt specialiseret niveau. På baggrund af kommunernes indberetninger tegnes et billede af, at matrikelløse indsatser i højere grad anvendes til børn og unge under 18 år end til voksne. Dette billede er i lighed med den generelle tendens på 6 Antal borgere på voksenområdet er eksklusiv Københavns Kommune, som ikke har indberettet tal herfor. 12

173 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser specialundervisning og afrapportering af central udmelding omkring Afrapportering for hovedstadsregionen Bilag 4 - Side -13 af 26 børne- og ungeområdet, hvor kommunerne i langt overvejende grad anvender mindst indgribende indsatser med et inkluderende sigte. Det er kommunernes erfaring, at matrikelløse indsatser, der foregår tæt på og med udgangspunkt i barnet/den unge og dennes pårørende giver de bedste resultater. På trods af at en mindre andel af de specialiserede rehabiliteringsindsatser på voksenområdet på nuværende tidspunkt leveres som matrikelløse indsatser, opleves en tendens i retning af, at kommunerne i højere grad end tidligere anvender matrikelløse indsatser ud fra samme hensyn og erfaringer som på børne- og ungeområdet. Kommunernes fokus på mindst indgribende indsatser og indsatser tæt på barnets/den unges nærmiljø og anvendelse af matrikelløse indsatser til børn og unge under 18 år er også en væsentlig faktor i forhold til, at der i denne rapport ikke er oplistet opholdssteder eller døgninstitutioner alene målrettet denne aldersgruppe, som vurderes i tilstrækkelig grad at leve op til Socialstyrelsens definition af højt specialiserede indsatser og tilbud. De hyppigst anvendte typer af delindsatser i matrikelløse indsatser for børn og unge er familieintervention og måltidsstøtte, som begge udgør cirka 20 procent af det samlede antal delindsatser i Dernæst kommer indsatser som træning af sociale og dagligdagskompetencer, netværksintervention, skolerettet indsats samt beskæftigelses- eller uddannelsesrettede indsatser, som alle udgør knap 10 procent af delindsatserne i Endelig udgør motion og genoptræning samt fritidsaktiviteter en mindre andel af indsatserne i Der ses altså en tendens til, at kommunerne i høj grad anvender familieintervention i forbindelse med matrikelløse indsatser. Familieintervention foregår typisk i hjemmet og/eller i regi af kommunernes familiehuse for at sikre trygge rammer om indsatsen, og hvor den højt specialisere ekspertise kører ud. Ligeledes består en ikke ubetydelig del af de matrikelløse indsatser af skolerettede indsatser, som typisk foregår på barnets/den unges lokale skole. De hyppigst anvendte typer af delindsatser for voksne er træning af sociale, dagligdags- og psykologiske kompetencer, samt beskæftigelses- eller uddannelsesrettede indsatser og måltidsstøtte, som udgør mellem 13 og 20 procent af delindsatserne i Dernæst kommer motion og genoptræning, netværksintervention samt fritidsaktiviteter som udgør 7-10 procent af delindsatserne i TILRETTELÆGGELSE AF MATRIKELLØSE INDSATSER Baggrunden for kommunernes anvendelse af matrikelløse indsatser til borgere med svære spiseforstyrrelser er tilsvarende det generelle billede på det specialiserede socialområde, at kommunerne arbejder med udgangspunkt i strategier om inklusion, recovery, mestring af eget liv med udgangspunkt i borgernes egne netværk og omgivelser. Kommunernes erfaringerne er gennemgående, at et flertal af borgerne inden for målgruppen får et større udbytte at indsatserne, hvis de foregår i eget hjem og tæt på borgerens netværk. En samlet matrikelløst rehabiliteringsindsats er typisk sammensat af delindsatser på let og moderat specialiseret niveau såvel som på højt specialiseret niveau. Det afgørende i kommunernes tilrettelæggelse af de matrikelløse rehabiliteringsindsatser er, at borgeren modtager de forskellige typer af indsatser på det nødvendige specialiseringsniveau i forhold til borgerens ønsker og behov. Eksempelvis kan en borger godt modtage beskæftigelsesrettede indsatser i regi af kommunens jobcenter, som ikke nødvendigvis foregår på et højt specialiseret niveau, samtidig med måltidsstøtte på et højt specialiseret niveau. Kommunerne tilrettelægger i udpræget grad de matrikelløse indsatser i form af delindsatser leveret af eksterne tilbud kombineret og/eller i samarbejde med indsatser fra egne kommuner. De eksterne leverandører er overvejende private leverandører, der kan levere specifikke delindsatser såvel som mere helhedsorienterede rehabiliteringsforløb. Ved en kombination af kommunale og eksterne leverandører opnår kommunerne at inddrage specifik højt specialiseret viden inden for specifikke indsatser og samtidig trække på eksisterende 13

174 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser specialundervisning og afrapportering af central udmelding omkring Afrapportering for hovedstadsregionen Bilag 4 - Side -14 af 26 viden og forskellige fagområder inden for kommunerne. I samarbejdet mellem kommunerne og eksterne leverandører opnås samtidig den konsekvens, at viden og kompetencer om svære spiseforstyrrelser opbygges og vedligeholdes i kommunerne. Indsatserne i egen kommune foregår i flere tilfælde i regi af kommunernes egne familiehuse på børne- og ungeområdet og socialpsykiatrien på voksenområdet, herunder socialpædagogisk støtte i eget hjem i form af udkørende teams. De kommunale indsatser på børne- og ungeområdet omfatter primært familieintervention, men også i nogle tilfælde skolerettet indsats samt træning af psykologiske og sociale kompetencer. Indsatserne i kommunerne til både børn og unge og voksne leveres af psykologer, familieterapeuter, socialrådgivere, socialpædagoger og psykiatriske sygeplejersker. De matrikelløse indsatser foregår enten sideløbende med behandling i den regionale psykiatri eller efter endt indlæggelse. Når indsatserne foregår sideløbende med den regionale behandling arbejder kommunerne gennemgående for at koordinere de sociale indsatser med behandlingsindsatserne. I enkelte tilfælde har kommuner også etableret matrikelløse indsatser, fordi borgeren ikke har ønsket at modtage behandling i regionalt regi. Ofte er disse indsatser midlertidige og med fokus på at motivere borgeren til at modtage behandling. Nedenfor er beskrevet tre eksempler på kommunernes anvendelse af matrikelløse indsatser til borgere med svære spiseforstyrrelser og behov for højt specialiseret rehabilitering på det sociale område. Af disse eksempler fremgår det, at baggrunden for etablering af matrikelløse indsatser afhænger af borgerens særlige situation med hensyn til graden af spiseforstyrrelsen, den familiemæssige situation, motivationen for at indgå i behandling, tidligere sygdoms- og behandlingsforløb med videre. Eksemplerne understreger, at kommunerne ved anvendelse af matrikelløse indsatser har fokus på at sammensætte en indsats, som imødekommer den enkelte borgers og pårørendes behov og ønsker for derved at tilrettelægge den mest målrettede indsats. Eksempel på højt specialiseret matrikelløs indsats til ung under 18 år Eks. 1: Ung person er i ambulant behandling for svære spiseforstyrrelse. Handlekommunen udarbejder en børnefaglig undersøgelse (Servicelovens 50) sideløbende med, at der bliver udarbejdet en handleplan (Servicelovens 140). Den regionale behandlingsindsats består af kontrolvejning og psykologsamtaler i hospitalsregi, hvor den unge også går til kontrol for anden lidelse. Handlekommunens indsatser består af aflastning til moderen (Servicelovens 84), hvor den unge er væk fra hjemmet sammen med en professionel socialrådgiver fra eksternt privat tilbud 6 timer ugentligt. Desuden bliver der bevilliget familiebehandling i hjemmet og til behandling af den unges problemer, herunder hjælp til spisesituationer (Servicelovens 52 stk. 3,nr. 3). Endelig bliver der bevilliget psykologsamtaler til moderen, i første omgang tilbud via eksternt privat tilbud, men overgår, på grund af ventetid, til psykologisk forløb (Servicelovens 52 stk. 3, nr. 3). 14

175 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser specialundervisning og afrapportering af central udmelding omkring Afrapportering for hovedstadsregionen Bilag 4 - Side -15 af 26 Eksempler på højt specialiseret matrikelløs indsats til voksne over 18 år Eks. 2: En person over 18 år flytter efter flere års indlæggelse i hospitalsregi ind i midlertidigt botilbud for personer med svære spiseforstyrrelser (Servicelovens 107), hvor der tilbydes en højt specialiseret indsats i forhold til personens samlede livssituation. Efter at personen har boet knapt to år i botilbuddet, vurderer handlekommunen, at pågældende er parat til at flytte i en selvstændig bolig. Personen følges derefter af medarbejdere fra botilbuddet (Servicelovens 85). Personen deltager fortsat i måltider i botilbuddet. Indsatsen evalueres kontinuerligt og tilpasses efter aktuelt behov, således at personen i sit eget tempo bliver i stand til at mestre flere dagligdagsopgaver. Metoden Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) anvendes som tilgang. Eks. 3: En person over 18 år med svær spiseforstyrrelse ønsker ikke indlæggelse på psykiatrisk afdeling, og handlekommunen sammensætter et målrettet tilbud (Servicelovens 85), som består af besøg og telefonopkald, så der er tæt kontakt med pågældende. Personens situation er kompleks, da pågældende ikke har egen bolig og flytter rundt blandt familiemedlemmer. Dette forværrer både spiseforstyrrelsen og angsten. Handlekommunen etablerer bedst mulig støtte til personen i forbindelse med transport til og fra behandling. Handlekommunen vurderer dog ikke dette tilstrækkeligt. Personen henvises til behandling på psykiatrisk afdeling, hvor personens situation anskues mere helhedsorienteret end på tidligere behandlingssteder, og er nu i dagbehandling fire dage om ugen. Desuden har personen fået egen bolig, hvilket giver en fast base. TILBUD DER ANVENDES TIL HØJT SPECIALISEREDE INDSATSER SOM LED I MATRIKELLØSE INDSATSER Kommunerne anvender flere forskellige private tilbud som leverandører af højt specialiserede indsatser som led i matrikelløse sociale rehabiliteringsindsatser. Det er imidlertid kun meget få af de anvendte private tilbud, som anvendes af to eller flere kommuner i hovedstadsregionen. De to tilbud oplistet i tabel 3 er således tilbud, som i 2014/2015 blev anvendt af to eller flere kommuner i hovedstadsregionen, og som vurderes af den faglige referencegruppe i højeste grad at leve op til Socialstyrelsens definition af højt specialiserede indsatser og tilbud. Tabel 3: Tilbud der leverer højt specialiserede indsatser som led i matrikelløse indsatser til borgere med svære spiseforstyrrelser og behov for højt specialiseret rehabiliteringsindsatser på det sociale område Dankbar Konsulenterne Askovhus Driftsherre Privat Selvejende fond Beliggenhed Roskilde København Målgruppe Sårbare og psykisk syge børn og unge med svære psykiatriske lidelser, samt høj grad af komorbiditet, herunder spiseforstyrrelser. Herunder også somatiske lidelser. Aldersgruppe år år Juridisk grundlag (Serviceloven) 52, stk. 2, 3 og 85 Unge og voksne med spiseforstyrrelser 52, stk. 3, 76, stk. 2 og 85 Kilde: Kommunale indberetninger i forbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser, Fælleskommunalt sekretariat,

176 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser specialundervisning og afrapportering af central udmelding omkring Afrapportering for hovedstadsregionen Bilag 4 - Side -16 af 26 Kommunerne har i 2014 og 2015 primært anvendt Dankbar Konsulenterne til borgere i aldersgruppe år og i mindre omfang til voksne i aldersgruppen år. Askovhus er primært blevet anvendt af kommunerne i hovedstadsregionen til borgere i aldersgruppen år og i mindre omfang til 17-årige. I det følgende beskrives kommunernes anvendelse af Dankbar Konsulenterne baseret på baggrund af beskrivelser af, hvilke indsatstyper, kommunerne har anvendt i tilbuddet, samt de elementer der, ifølge Socialstyrelsens centrale udmelding, karakteriserer højt specialiserede indsatser og tilbud. Disse elementer er aktuelt bedste viden, sammenhængende og koordinerede forløb, fysiske rammer samt fagprofessionelles uddannelse og kompetencer (jf. afsnit 6. Metode). Askovhus er beskrevet i afsnit 3.1., hvad angår kommunernes anvendelse af indsatser, samt de elementer der karakteriserer højt specialiserede indsatser og tilbud. Dankbar Konsulenterne Kommunernes anvendelse af indsatser Kommunerne i hovedstadsregionen har i 2014 og 2015 primært anvendt Dankbar Konsulenterne til børn og unge under 18 år og i mindre grad til voksne i aldersgruppen år. Kommunerne har anvendt tilbuddet til en bred vifte af højt specialiserede indsatser på det sociale område, enten i form af et helhedsorienteret rehabiliteringsforløb eller i form af delindsatser som led i et rehabiliteringsforløb: Netværksintervention Måltidsstøtte Motion og genoptræning Træning af dagligdagskompetencer Træning psykologiske kompetencer Træning af sociale kompetencer Familieintervention Skolerettede indsatser Beskæftigelses- og uddannelsesrettede Fritidsaktiviteter. Aktuelt bedste viden Dankbar Konsulenterne arbejder kontinuerligt med delmål og hovedmål for den unge og foretager daglig dokumentation af indsatserne. Tilbuddet anvender motivationskort og jeg-støttende samtaler mellem måltider. Måltidstræningen foregår enten i grupper i form af fællesspisning eller individuelt. Der anvendes diætist og kontrol af vægt. Desuden anvender tilbuddet målrettet fysisk træning samt rideterapi og yoga til at give den unge redskaber til at opnå større selvværd og kontrollere spiseforstyrrelsen. Sammenhængende og koordinerede forløb Dankbar Konsulenterne samarbejder med handlekommunerne i form af eksempelvis netværksmøder med den unges kommunale sagsbehandler. Tilbuddet har et tæt samarbejde med behandlingspsykiatrien, herunder Center for Spiseforstyrrelser på Bispebjerg og Fjorden/Elmehuset i region Sjælland. Desuden har tilbuddet løbende kontakt med de unges egen praktiserende læge. Fysiske rammer Dankbar Konsulenternes indsatser foregår i videst muligt omfang i regi af almenmiljøet. Tilbuddet råder over lokaler indeholdende et stort køkken med plads til spisetræning, mulighed for at spise i skærmet miljø og mulighed for træning. Desuden er der mulighed for at øve spisetræning i offentlige rum i Dankbars egne offentlige caféer. 16

177 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser specialundervisning og afrapportering af central udmelding omkring Afrapportering for hovedstadsregionen Bilag 4 - Side -17 af 26 De fagprofessionelles uddannelse og kompetencer De fagprofessionelle medarbejdere hos Dankbar Konsulenterne har alle erfaring med personer med svære spiseforstyrrelser. Medarbejderne modtager undervisning ved eksterne specialister samt gruppe- og sagssupervision ved ekstern supervisor og specialist i børnepsykologi hver måned. Desuden deltager medarbejderne i diverse kurser, som er relevante for området. Medarbejdergruppen er sammensat af pædagoger, lærere, psykolog, psykiatrisk konsulent, diætist, personlig træner og kokke. Desuden er tilknyttet butiksassistenter, rideterapeut og blomsterdekoratører SAMARBEJDSAFTALER Som i led afdækningen af, hvilke højt specialiserede indsatser og tilbud kommunerne har anvendt til borgere med svære spiseforstyrrelser, har kommunerne i hovedstadsregionen også indberettet, i hvilket omfang de har indgået samarbejdsaftaler med andre kommuner, regionen eller eksterne tilbud omkring målgruppen. Dette afsnit beskriver på baggrund af kommunernes indberetninger, i hvilket omfang kommunerne i hovedstadsregionen har indgået formaliserede samarbejdsaftaler eller andre former for samarbejde omkring borgere med svære spiseforstyrrelser. Formaliserede samarbejdsaftaler forstås i denne afrapportering som generelle aftaler, der ikke vedrører konkrete, individuelle aftaler i forhold til specifikke borgere. De generelle aftaler kan eksempelvis være abonnementsaftaler eller samarbejder, hvor kommunerne forpligter sig på at anvende bestemte tilbud. Det generelle billede i hovedstadsregionen er, at kommunerne i hovedstadsregionen ikke har indgået formelle samarbejdsaftaler med andre kommuner, tilbud eller region Hovedstaden vedrørende indsatser for borgere med svære spiseforstyrrelser og behov for højt specialiserede indsatser på det sociale område. Dog har enkelte kommunerne indgået eller har planer om at indgå aftaler om samarbejde på området med enten andre kommuner, tilbud eller region Hovedstaden. Enkelte kommuner samarbejder eksempelvis med psykiatriske centre omkring netværksmøder, når unge med svære spiseforstyrrelser er indlagt eller i ambulant behandling samt omkring underretning til kommunerne i forbindelse med ny-diagnosticerede. I regi af Rammeaftalen på det specialiserede socialområde har kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden systematisk samarbejde omkring koordination af tværgående, højt specialiserede indsatser og tilbud. Dette foregår blandt andet ved, at kommunerne og Region Hovedstaden hvert år foretager en afdækning af sammenhængen mellem behov og efterspørgsel på de kommunale og regionale højt specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Afdækningen danner grundlag for, om der skal foretages konkrete justeringer af antal pladser og tilbud i hovedstadsregionen, ligesom den identificerer særlige fokusområder, hvor der er behov for særlig tværkommunale tiltag eller indsatser. Området for borgere med svære spiseforstyrrelser og behov for højt specialiserede rehabiliteringsindsatser på det sociale område har været og vil også fremadrettet være omfattet af rammeaftalerne. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har desuden i regi af Sundhedsaftalen aftalt at udarbejde to generiske samarbejdsaftaler, der beskriver samarbejde og snitflader mellem regionen og kommunerne omkring børn, unge og voksne med psykisk sygdom. Samarbejdsaftalerne, som på nuværende tidspunkt er i høring, beskriver samarbejdet og opgavefordelingen mellem almen praksis, Region Hovedstadens psykiatri og kommunerne i forbindelse med henvisning til udredning og behandling, under ambulant behandling samt under indlæggelse og udskrivning. Aftalerne sætter således også rammerne for samarbejdet 17

178 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser specialundervisning og afrapportering af central udmelding omkring Afrapportering for hovedstadsregionen Bilag 4 - Side -18 af 26 omkring borgere med svære psykiske lidelser på tværs af sektorerne, herunder borgere med svære spiseforstyrrelser. 4. UDFORDRINGER Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden oplever, at der gennemgående er overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud til borgere med svære spiseforstyrrelser og kommunernes behov herfor. Afrapporteringen fremhæver dog en række områder, der i forskellig grad udfordrer kommunernes levering af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud til målgruppen. Disse udfordringer opleves ikke på nuværende tidspunkt at stille området i akutte problemstillinger, men de giver i forskellig grad anledning til handling for at sikre, at målgruppen kan imødekommes endnu bedre. På baggrund af kommunernes indberetninger kan følgende overordnede områder udledes, hvor kommunerne oplever udfordringer: Fastholdelse og fortsat udvikling af kompetencer, faglighed og metoder Viden om og udvikling af tilbudsvifte og indsatser til målgruppen Fokus på og udvikling af det tværsektorielle samarbejde. Udfordringerne, der gennemgås nedenfor, adresseres i afsnit 5 om tilrettelæggelse og koordination i form af tiltag på enten mellemkommunalt, regionalt eller landsdækkende niveau. Fastholdelse og fortsat udvikling af kompetencer, faglighed og metoder Da borgere med svære spiseforstyrrelser og behov for højt specialiserede rehabiliteringsindsatser på det sociale område er en forholdsvis lille målgruppe med en høj kompleksitet, oplever kommunerne udfordringer med at opbygge og vedligeholde tilstrækkelige kompetencer, faglighed og viden om metoder i kommunerne. Denne udfordring er mest udtalt i mindre kommuner, men kan også genkendes i større kommuner. Udfordringen kommer blandt andet til syne i forbindelse med tilrettelæggelse af højt specialiserede rehabiliteringsforløb i form af matrikelløse indsatser. Flere kommuner har eksempelvis etableret familiehuse på børne- og ungeområdet og udkørende socialpædagogiske støttekorps på voksenområdet, som vil kunne varetage mange af de nødvendige indsatser for borgere med svære spiseforstyrrelser, såfremt de kompetencemæssigt, fagligt og metodemæssigt bliver klædt på til den kompleksitet, som borgerne i målgruppen typisk har. Enkelte kommuner har haft gode erfaringer med at inddrage eksterne leverandører og igennem det konkrete samarbejde samt rådgivning og vejledning at opbygge tilstrækkelige kompetencer og viden i kommunerne til på kvalificeret vis at kunne varetage indsatserne i rehabiliteringsforløbet. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden ser derfor et potentiale i, at der i højere grad samarbejdes på tværs af kommuner og mellem kommuner, tilbud og regional behandling om at sprede viden, kompetencer og metoder på det faglige område i hovedstadsregionen. Viden om og udvikling af tilbudsvifte og indsatser til målgruppen Flere kommuner i hovedstadsregionen oplever, at det kan være svært at skabe et tilstrækkeligt overblik over tilgangen af borgere med svære spiseforstyrrelser på mellemlang og længere sigt og dermed kunne tilrettelægge kommunernes indsatsvifte herefter. Det manglende overblik opstår blandt andet som følge af manglende udveksling af relevante informationer mellem den regionale behandling og kommuner samt kommunernes registreringsmuligheder. Kommunerne og Region Hovedstaden oplever derfor et potentiale i, at kommunerne i højere grad samarbejder med regionen om at tilvejebringe oplysninger om udviklingen i målgruppen i et længere tidsperspektiv. 18

179 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser specialundervisning og afrapportering af central udmelding omkring Afrapportering for hovedstadsregionen Bilag 4 - Side -19 af 26 Flere kommuner oplever, at det som handlekommune kan være svært at danne sig et tilstrækkeligt overblik over tilgængelige højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud målrettet borgere med svære spiseforstyrrelser. Dette gælder især ved behov for etablering af matrikelløse tilbud, hvor indsatserne typisk leveres af flere typer af leverandører, alt fra enkeltmands konsulentfirmaer til etablerede botilbud. Tilbudsviften på området er desuden kendetegnet ved mange private leverandører, hvor det kan være svært for en kommunal sagsbehandler at gennemskue leverandørens kompetencer og kvalitet i de leverede indsatser. Udfordringen forstærkes i de tilfælde, hvor kommunerne bliver inddraget sent i forbindelse med endt behandling i regionalt regi og derfor forholdsvis hurtigt skal tilvejebringe et målrettet rehabiliteringsforløb for borgeren. Kommunerne og Region Hovedstaden ser derfor et stort potentiale i, at tilbudsviften gøres mere gennemskuelig for at sikre et bedre match mellem borger og tilbud. Som beskrevet i afsnit 3.2. om matrikelløse indsatser, oplever kommunerne i hovedstadsregionen, at anvendelsen af højt specialiserede sociale rehabiliteringsindsatser individuelt tilrettelagt for den enkelte borger gennemgående giver gode resultater i den sociale rehabilitering af borgerne. Kommunerne ser derfor et stort potentiale i i højere grad at tilrettelægge rehabiliteringsforløb i form af matrikelløse indsatser tæt på borgeren og med denne i centrum. I den forbindelse oplever kommunerne dog, at den eksisterende struktur på området ikke i alle tilfælde i tilstrækkelig grad understøtter dette, og der opleves derfor udfordringer ved at få både tilbud, der leverer højt specialiserede indsatser, samt regionale behandlingstilbud til at indgå i samarbejde med handlekommunerne om matrikelløse indsatser, enten i form af udkørende funktioner eller som ambulante tilbud. Enkelte kommuner og tilbud har gode erfaringer med at samarbejde med tilbud og den regionale behandling om matrikelløse indsatser, og kommunerne og Region Hovedstaden ser derfor et potentiale i at udvikle disse samarbejdsstrukturer. Fokus på og udvikling af det tværsektorielle samarbejde Flere kommuner i hovedstadsregionen oplever, at handlekommunen inddrages for sent i forbindelse med ind- og udskrivning af borgere med svære spiseforstyrrelser fra regionale behandling. Dette betyder, at handlekommunen har svært at skabe et overblik over, hvilke borgere der har behov for højt specialiserede rehabiliteringsindsatser på det sociale område og dermed udrede borgeren og tilrettelægge indsatserne i rette tid. Dette er især en udfordring på børne- og ungeområdet, hvor handlekommune skal udarbejde en børnefaglig undersøgelse og handleplan for barnet/den unge, hvilket kan være svært at nå ved en sen inddragelse af kommunen. Kommunerne og Region Hovedstaden finder derfor, at der er behov for et fokus på at sikre gode overgange mellem de to sektorer for borgere med svære spiseforstyrrelser. Flere kommuner oplever, at der ikke er samme opfattelse af opgave- og ansvarsfordelingen mellem regional behandling og kommunal rehabilitering på det sociale område i henholdsvis regionen, hos praktiserende læge samt i kommunerne. Dette opleves i nogle tilfælde at medføre afbrudte rehabiliteringsforløb samt uvished om, hvem der varetager de forskellige typer af indsatser. Et centralt område, hvor der hersker forskellige opfattelser, er indsatserne i forhold til vægtøgning, herunder udarbejdelse af plan herfor, vejning og opfølgning samt selve måltidsstøtten. Det er kommunernes og Region Hovedstadens oplevelse at disse forskelle i opfattelse af opgave- og ansvarsfordelingen især skyldes manglende kendskab til lovgivningen lokalt på behandlingssteder og i kommunerne. Der ses derfor et behov for, at der kommer fokus på en afklaring af opgave- og ansvarsfordelingen mellem de to sektorer. 19

180 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser specialundervisning og afrapportering af central udmelding omkring Afrapportering for hovedstadsregionen Bilag 4 - Side -20 af TILRETTELÆGGELSE OG KOORDINATION Det er kommunernes og Region Hovedstadens vurdering, at den nuværende sammensætning af tilbudsviften til borgere med svære spiseforstyrrelser og behov for højt specialiseret rehabiliteringsindsatser på det sociale område kombineret med kommunernes anvendelse af matrikelløse indsatser i nærmiljøet bidrager til at sikre højt specialiserede indsatser, som både tager højde for borgernes behov og ønsker i forhold til nærhed, og samtidig sikrer en fastholdelse af de nødvendige højt specialiserede kompetencer og den højt specialiserede viden i hovedstadsregionen. Kommunerne og Region Hovedstaden vurderer, at de højt specialiserede tilbud, som indgår i nærværende afrapportering, og som vurderes i højeste grad at opfylde Socialstyrelsens kriterier for højt specialiserede tilbud, både fagligt og belægningsmæssigt er bæredygtige tilbud. Således oplever tilbuddene på nuværende tidspunkt ikke akutte problemstillinger i forhold til at kunne levere højt specialiserede rehabiliteringsindsatser på socialområdet til borgere med svære spiseforstyrrelser. Ingen af de områder, som er beskrevet i afsnit 4, opleves derfor på nuværende tidspunkt at stille området i umiddelbart akutte problemstillinger, men de lægger i forskellig grad op til handling for, at målgruppen kan imødekommes endnu bedre. Nedenfor beskrives de områder, hvor hovedstadsregionen oplever et behov for at rette fokus for at fremtidssikre og forbedre området. Områderne er samlet under overskrifterne: 1) Fastholdelse og fortsat udvikling af kompetencer, faglighed og metoder, 2) Fortsat viden om og udvikling af tilbudsvifte og indsatser, 3) Fortsat fokus på og udvikling af det tværsektorielle samarbejde. 1) For at sikre fastholdelse og fortsat udvikling af kompetencer, faglighed og metoder vurderer kommunerne og Region Hovedstaden, at der bør være fokus på følgende områder: For at imødekomme behovet for at sikre kompetencer, faglighed og metoder i kommunerne vil kommunerne og Region Hovedstaden tage initiativ til etablering af et regionalt netværk for spiseforstyrrelser med deltagelse fra regionale behandlere, kommunale medarbejdere og højt specialiserede tilbud på området. Gennem dette netværk er det hensigten at sprede den nyeste viden om behandling og rehabilitering af borgere med svære spiseforstyrrelser mellem sektorer og samtidig skabe et forum for konkrete samarbejder omkring indsatserne for borgere med svære spiseforstyrrelser. Netværket kan blandt andet fungere som katalysator for praktikforløb på tværs af sektorer og højt specialiserede tilbud samt undervisningsdage og konferencer, hvor viden fra de forskellige områder deles og spredes. Desuden opfordrer kommunerne og Region Hovedstaden til, at der på nationalt plan etableres et netværk af centrale videnpersoner vedrørende svære spiseforstyrrelser på tværs af sektorer og højt specialiserede tilbud. Netværket kan eksempelvis forankres i Socialstyrelsen og deltagerne fremgå af Socialstyrelsen hjemmeside, således det er muligt for kommunerne at kontakte videnpersoner med konkrete spørgsmål. 2) For at sikre fortsat viden om og udvikling af tilbudsvifte og indsatser vurderer kommunerne og Region Hovedstaden, at der bør være fokus på følgende områder: Kommunerne i hovedstadsregionen vil i samarbejde med Region Hovedstaden have fokus på at skabe et bedre grundlag for at kunne forudsige udviklingen i målgruppen af borgere med svære spiseforstyrrelser på længere sigt. Dette arbejde vil i første omgang kunne foregå i regi af det regionale netværk beskrevet ovenfor, eksempelvis gennem beskrivelse af informationsbehov og udveksling af relevant information mellem kommuner og regionen. 20

181 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser specialundervisning og afrapportering af central udmelding omkring Afrapportering for hovedstadsregionen Bilag 4 - Side -21 af 26 For at imødekomme udfordringen om at sikre overblik over tilbudsviften opfordrer kommunerne og Region Hovedstaden til, at der fra nationalt hold udarbejdes centrale parametre til at vurdere kvaliteten i højt specialiserede tilbud og rehabiliteringsindsatser på det sociale område til borgere med svære spiseforstyrrelser. Disse vil kunne anvendes til at tydeliggøre, hvilke faglige kompetencer, som medarbejdere på højt specialiserede tilbud skal være i besiddelse af, og vil samtidig kunne anvendes af kommunerne som et redskab i forhold til at sikre det bedste match mellem borger og tilbud. Kommunerne i hovedstadsregionen vil understøtte muligheden for i højere grad at tilrettelægge højt specialiserede rehabiliteringsforløb i form af matrikelløse indsatser. Det er generelt kommunernes vurdering, at matrikelløse indsatser, eventuelt kombineret med kortere, intensive ophold i opholds- og botilbud, på bedste vis støtter borgerens rehabilitering. På børne- og ungeområdet betyder dette, at indsatserne tager udgangspunkt i barnet/den unge og dennes nærmiljø, eksempelvis i regi af kommunens familiehus eller lignende og med inddragelse af højt specialiseret ekstern ekspertise. På voksenområdet betyder dette at, indsatserne fokuseres omkring målrettet støtte til borgeren i eget hjem typisk efter Servicelovens 85. Kommunerne vurderer, at denne type indsatser i højere grad kan understøttes ved at gøre det muligt at anvende eksterne støttekontaktpersoner med højt specialiseret viden om spiseforstyrrelser og/eller opkvalificere kommunernes egne støttekontaktpersoner. Begge løsninger tager højde for, at der er tale om en lille målgruppe, hvor det kan være svært at opbygge tilstrækkelig viden og kompetencer i de enkelte kommuner. I forlængelse heraf vil kommunerne og Region Hovedstaden have fokus på at indgå i tættere samarbejde omkring det samlede rehabiliteringsforløb i matrikelløse indsatser, herunder med fokus på koblingen af den regionale behandling og de kommunale sociale indsatser i samlede forløb for borgere med svære spiseforstyrrelser. Dette kan bidrage til bedre koordination mellem sektorerne og samtidig bidrage til at skabe en bedre gensidig forståelse for opgavevaretagelsen i de to sektorer. Samtidig kan det tværsektorielle perspektiv bidrage til en mere helhedsorienteret tilgang til den enkelte borgere, der kan øge muligheden for at imødegå den høje grad af kompleksitet inden for målgruppen. 3) For at sikre fortsat fokus på og udvikling af det tværsektorielle samarbejde vurderer kommunerne og Region Hovedstaden, at der bør være fokus på følgende områder: Kommunerne og Region Hovedstaden vil tage initiativ til at konsolidere samarbejdet mellem den regionale behandling og kommunerne i forhold til at sikre gode overgange mellem de to sektorer for borgere med svære spiseforstyrrelser. Fokus vil være på tre faser i den regionale og kommunale indsats, henholdsvis udredning, behandling og rehabilitering efter behandling. For at sikre en helhedsorienteret indsats, er det vigtigt, at kommunerne inddrages allerede i den første fase, hvor borgeren udredes til regional behandling. Den tidlige inddragelse giver mulighed for, at der under behandlingsfasen kan foregå samtidige og understøttende indsatser i både regionalt og kommunalt regi. Således vil de kommunale rehabiliteringsindsatser kunne igangsættes allerede under behandlingen, som i stadig stigende grad omlægges til ambulante forløb. I overgangen til tredje fase skal der ligeledes ske inddragelse af kommunerne, således de i samarbejde med borgeren og eventuelt pårørende kan tilrettelægge de efterfølgende rehabiliteringsindsatser i rette tid og målrettet den enkelte borger. Samtidig vil kommunerne have fokus på at skabe en mere entydig indgang til kommunerne, når det gælder borgere med svære spiseforstyrrelser. Udviklingen af ovenstående samarbejdsstrukturer vil kunne foregå i regi af det regionale netværk for spiseforstyrrelser, som vil blive etableret. Det er kommunernes og Region Hovedstadens vurdering, at en udbredelse fra centralt hold af Socialstyrelsens Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser kan medvirke til at tydeliggøre ansvars- og opgavefordelingen mellem den regionale behandling og de kommunale indsatser. Det er desuden forventningen, at samlingen af den regionale behandling af 21

182 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser specialundervisning og afrapportering af central udmelding omkring Afrapportering for hovedstadsregionen Bilag 4 - Side -22 af 26 spiseforstyrrelser for voksne i Region Hovedstaden på Psykiatrisk Center Ballerup i 2017 kan bidrage til at skabe et mere entydigt og konsolideret samarbejde mellem de to sektorer omkring borgere med svære spiseforstyrrelser. Det er kommunernes og Region Hovedstadens vurdering, at ovenstående tiltag vedrørende tværsektorielt samarbejde også vil bidrage positivt til at imødegå de udviklingstendenser på området, som er beskrevet i Socialstyrelsens centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser 7. Derfor har kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden i maj 2016 taget initiativ til etablering af et regionalt netværk for spiseforstyrrelser ved nedsættelse af en permanent arbejdsgruppe med deltagere fra kommuner og region, som skal igangsætte de forskellige initiativer på det tværkommunale område beskrevet ovenfor. Endelig vurderes det i forhold til at imødegå udviklingstendenserne, at det er vigtigt at have fokus på tidlige og forebyggende indsatser i forhold til at undgå at spiseforstyrrelsen udvikler sig i svær grad. Forebyggelse og tidlige indsatser skal foregå i et samarbejde mellem praktiserende læge, kommuner og regionale behandlingssteder. I kommunerne foregår indsatserne primært i alment regi, for eksempel i folkeskolen. I denne sammenhæng har kommunerne et fortsat fokus på at klæde lærere, pædagoger, PPR psykologer og sundhedsplejen på til at opspore og handle på eventuelle sygdomstegn. 7 Udviklingstendenserne er en stigning i antallet af indlæggelser og ambulante forløb samt en høj andel af genindlæggelser for borgere med svære spiseforstyrrelser i den regionale psykiatri. 22

183 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser specialundervisning og afrapportering af central udmelding omkring Afrapportering for hovedstadsregionen Bilag 4 - Side -23 af METODE Nærværende afrapportering er baseret på 27 kommunale indberetninger, der omfatter alle hovedstadsregionens 29 kommuner 8, spørgeskemaer udsendt til tilbud, som har leveret højt specialiserede rehabiliteringsindsatser på det sociale område, samt drøftelser i en særlig nedsat faglig referencegruppe med repræsentanter fra kommunerne og Region Hovedstaden. Deltagerne i den faglige referencegruppe er udvalgt ud fra deres særlige faglige viden og indsigt i området samt et indgående kendskab til indsatser og tilbud til borgere med svære spiseforstyrrelser. Afrapporteringen er baseret på en svarprocent på spørgeskemaerne på 100, dog med varierende kvalitet i besvarelserne, således at nogle besvarelser er mangelfulde i beskrivelserne af anvendte tilbud, udfordringer mv. Nogle kommuner har givet udtryk for, at de har oplevet det vanskeligt at besvare spørgsmålene. Årsagen hertil skal blandt andet findes i, at i og med volumen af målgruppen er så lille, har det været omfattende at indsamle alle oplysninger. Desuden har flere kommuner haft svært ved applikere den centrale udmeldings definitioner af målgruppen og højt specialiserede indsatser og tilbud på den virkelighed, der opleves i kommunale praksis. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde har varetaget indsamling og bearbejdelse af data. Sekretariatet har med henblik på kvalificering og kvalitetssikring drøftet og fortolket data med den faglige referencegruppe. De indkomne data er ikke medtaget i afrapporteringen i den rå version, men er anvendt som basis for en fælles afrapportering for hele regionen. Afrapporteringen opsummerer således det generelle billede af området i hovedstadsregionen, og der fremgår ikke data på kommuneniveau. Det skal derfor understreges, at der er tale om en overordnet, generisk analyse, hvor det alene er hovedkonklusionerne, der indgår MÅLGRUPPEN Til opgørelse af målgruppen er der taget udgangspunkt i Socialstyrelsens definition og afgræsning af målgruppen i den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser og tilhørende bilag. I den centrale udmelding er en spiseforstyrrelse afgrænset til anorexia nervosa (anoreksi) og bulimia nervosa (bulimi). Både i typiske og atypiske former. Målgruppen af borgere med svære spiseforstyrrelser afgrænses ud fra en række sundhedsfaglige kriterier kombineret med borgernes funktionsevnenedsættelse og behov for en højt specialiseret social rehabiliteringsindsats. I den centrale udmelding skelnes der ikke mellem anoreksi og bulimi. I forhold til de kommunale indsatser, er det dog vigtigt at skelne mellem de to former for spiseforstyrrelse, da de typisk har forskellige sygdomsforløb og symptomanalogier. Personer med bulimi kan eksempelvis typisk skjule lidelsen i en årrække, og er derfor ofte over 18 år, når de kommer i behandling første gang. Forskellighederne ved de to former for spiseforstyrrelse betyder, at kommunerne skal tilrettelægge de højt specialiserede rehabiliteringsindsatser forskelligt, herunder også samarbejdet med den regionale behandling omkring indsatsforløb, forebyggelse og opsporing. En borger med en svær spiseforstyrrelse defineres, i den centrale udmelding, som en borger, der har en grad 3, 4 og 5 jf. Sundhedsstyrelsens vejledende kriterier for behandlingsindsats for henholdsvis anoreksi og bulimi. 8 Ishøj og Vallensbæk kommuner samt Tårnby og Dragør kommuner har indgået forpligtende samarbejder på det specialiserede socialområde, hvilket betyder, at de har indsendt samlede besvarelser. Således er det samlede antal af indberetninger i nærværende afrapportering

184 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser specialundervisning og afrapportering af central udmelding omkring Afrapportering for hovedstadsregionen Bilag 4 - Side -24 af 26 Borgere med en grad 3, 4 og 5 kan både være indlagte, gå i (intensiv) ambulant behandling, eller være blevet udskrevet fra behandling i den regionale psykiatri og være blevet overdraget til egen læge. I den centrale udmelding fremgår det endvidere, at borgere med svære spiseforstyrrelser ofte har en psykisk komorbiditet, som kan være med til at komplicere deres rehabiliteringsforløb. Behovet for en højt specialiseret social rehabiliteringsindsats vurderes på baggrund af omfanget og typen af funktionsevnenedsættelser samt sværhedsgraden og kombinationen af de forskellige funktionsevnenedsættelser. Den centrale udmelding oplister en række funktionsevnenedsættelser, som er afgørende for, om borgere med svære spiseforstyrrelser har behov for en højt specialiseret rehabiliteringsindsats på det sociale område, og dermed falder inden for målgruppen. Funktionsevnenedsættelserne er baseret på temaerne i henholdsvis ICS for børn og unge og Voksenudredningsmetoden (VUM) for voksne. På baggrund Socialstyrelsens yderligere afklaring af målgruppen efter udsendelsen af den centrale udmelding er det i spørgeskemaundersøgelsen desuden oplyst, at borgere med følgende problemstillinger ikke er omfattet af målgruppen i den centrale udmelding: Borgere med en kombination af svære spiseforstyrrelser og enten infantil autisme, atypisk autisme eller en gennemgribende udviklingsforstyrrelse inden for autismespektret, og som vurderes ikke at kunne profitere af de højt specialiserede indsatser, som skitseres i den centrale udmelding (i udgangspunkt er borgere med svære spiseforstyrrelser og mildere former for autisme, eksempelvis Asperger, omfattet af målgruppen). Borgere der lider af tvangsoverspisning (Binge Eating Disorder, BED). I spørgeskemaundersøgelsen er kommunerne blevet stillet følgende spørgsmål vedrørende målgruppen: Hvor mange borgere med både svære spiseforstyrrelser og behov for højt specialiseret rehabilitering på det sociale område skønnes der samlet set at være i kommunen i 2014 og 2015? Kommunerne indberettet både nytilkomne og eksisterende borgere fordelt på aldersgrupperne børn og unge 0-17 år, voksne år og voksne 30 år og derover. I Tabel A fremgår antallet af borgere fordelt på aldersgrupper og årstal. Tabel A: Antal borgere med svære spiseforstyrrelser og behov for højt specialiserede indsatser på det sociale område i 2014 og 2015 fordelt på aldersgrupper Udvikling Børn og unge 0-17 år % Voksne å % Voksne 30 år og derover % I alt % Kilde: Kommunale indberetninger i forbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser, Fælleskommunalt sekretariat, I figur A ses den procentvise fordeling af antallet af borgere inden for de tre aldersgrupper i

185 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Rammeaftale på det specialiserede socialeområde og Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser specialundervisning og afrapportering af central udmelding omkring Afrapportering for hovedstadsregionen Bilag 4 - Side -25 af 26 Figur A: Antal borgere med svære spiseforstyrrelser og behov for højt specialiserede sociale rehabiliteringsindsatser fordelt på aldersgrupper i Kilde: Kommunale indberetninger i forbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser, Fælleskommunalt sekretariat, Der er en række forhold, der udfordrer kommunernes muligheder for at opgøre antallet af borgere inden for målgruppen. Først og fremmest registrerer kommunerne ikke på diagnoser, hvilket har vanskeliggjort kommunernes muligheder for at afklare borgerens spiseforstyrrelse og graden heraf. Kommunerne har derfor i højere grad fokuseret på, hvilke indsatser borgeren har modtaget og eventuelt kendskab til borgerens behandlingsforløb. Desuden åbner Socialstyrelsens definition af målgruppen op for, at kommunerne kan have forskellig fortolkning af, hvornår en indsats kan karakteriseres som en højt specialiseret rehabiliteringsindsats. Kommunernes opgørelser er derfor i overvejende grad baseret på kvalificerede vurderinger foretaget af centrale medarbejdere, eksempelvis sagsbehandlere, på området. Dette kan medføre, at der ikke ligger de samme vurderinger og forudsætninger til grund for opgørelserne af målgruppen i de enkelte kommuner. Som led i afdækningen af målgruppen i hovedstadsregionen har enkelte kommuner udarbejdet anonymiserede case-beskrivelser af sager omhandlende borgere med svære spiseforstyrrelser og behov for højt specialiseret rehabilitering. Case-beskrivelserne ikke inkluderet i afrapporteringen, men danner grundlag for beskrivelsen af borgere med svære spiseforstyrrelser, som typisk vurderes at have behov for højt specialiseret rehabilitering på det sociale område HØJT SPECIALISEREDE INDSATSER OG TILBUD Den centrale udmelding omfatter de højt specialiserede indsatser og tilbud, der med et socialt rehabiliterende sigte iværksættes som et tidsbestemt forløb enten sideløbende med eller efter, at borgeren har modtaget behandling i den regionale psykiatri. De højt specialiserede indsatser er ikke nødvendigvis placeret i et fysisk tilbud/hos en leverandør, men kan også leveres af de enkelte kommuner eller regioner som en matrikelløs indsats, der fx består af et udkørende team eller lignende. Ifølge den centrale udmelding karakteriserer følgende elementer en højt specialiseret rehabiliteringsindsats på det sociale område for borgere med svære spiseforstyrrelser: Højt specialiserede rehabiliteringsindsatser skal baseres på aktuelt bedste viden. Højt specialiserede rehabiliteringsindsatser skal koordineres på tværs af sektorer, så der sikres et sammenhængende og koordineret forløb. 25