Opsummering Pr. 1. januar 2009 var godt af de årige i arbejdsstyrken ikke forsikret mod ledighed.

Transkript

1 NOTAT 22. november 2010 Potentielle a-kassemedlemmer J.nr A-kassetilsyn og benchmarking Opsummering Pr. 1. januar 2009 var godt af de årige i arbejdsstyrken ikke forsikret mod ledighed. Kernepotentialet for a-kassernes rekruttering af nye medlemmer vurderes at være ca personer i arbejdsstyrken i aldersgruppen år. Kvinder har generelt en højere forsikringsgrad end mænd. 85 pct. af de årige kvinder i arbejdsstyrken er forsikret mod blot 77 pct. af mændene. Forsikringsgraden stiger med alderen og er klart lavest blandt de yngre. Lønmodtagere på mellemniveau og medhjælpende ægtefæller har mindst tilbøjelighed til at forsikre sig. Den højeste forsikringsgrad ses blandt kvindelige topledere. På brancheniveau ses de højeste forsikringsgrader inden for dele af industriens område, fx maskinindustri og transportmiddelindustri. Tilbøjeligheden til at forsikre sig er mindst inden for landsbrug, skovbrug og fiskeri, hotel og restauration samt kultur og fritid. Tidligere undersøgelser har vist, at særligt de unge er tilbøjelige til at overveje medlemskab, hvis de får mere viden om a-kasserne. 1. Indledning Forsikringsgraden blandt arbejdsstyrken har de seneste år været faldende 1. Fra 2002 til 2008 er forsikringsgraden fx faldet fra 78 pct. til 75,8 pct. I forbindelse med finanskrisens indtræden i 2008 er faldet i forsikringsgraden tilsyneladende stoppet. Udviklingen i forsikringsgraden gør det interessant at forsøge at kortlægge antallet af potentielle a-kassemedlemmer for at komme nærmere på det potentiale a- kasserne har for ny-rekruttering af medlemmer, men også at pege på hvilke grupper, der har særligt lave forsikringsgrader. 1 Faldet i forsikringsgraden fremkommer ved et fald i antallet af dagpengeforsikrede samtidigt med, at antallet af personer i arbejdsstyrken stort set har været status quo i samme periode.

2 Arbejdsmarkedskommissionen konkluderede i rapporten Velfærd kræver arbejde fra august 2009, at det er blandt de unge og de kortuddannede, at forsikringstilbøjeligheden er faldet de seneste 15 år. Omvendt har de faglærte og personer med en mellemlang eller lang videregående uddannelse haft en uændret eller stigende forsikringsgrad siden starten af 1990 erne, se rapporten på www. Amkom.dk. Problematikken om de ikke forsikrede personer i arbejdsstyrken er også tidligere belyst i forbindelse med det tidligere Arbejdsdirektorats benchmarking af a- kasserne. Senest i en spørgeskemaundersøgelse i 2009 om årsagerne til, at nogen vælger medlemskabet af en a-kasse fra 2. Undersøgelsen viste blandt andet, at der i vidt omfang var tale om et bevidst fravalg ud fra overvejelser om risiko for ledighed, men også at personer i aldersgruppen år var mest tilbøjelige til at overveje medlemskab, hvis de vidste mere om a-kasserne. 2. Bruttopotentialet for nye medlemmer i a-kasserne Ifølge Danmarks Statistik indgik pr. 1. januar personer i alderen fra år i den danske arbejdsstyrke uden at være medlem af en a-kasse. Det er dog ikke alle, der kan regnes som en del af kernepotentialet for rekruttering af nye medlemmer i a-kasserne. Kernepotentialet skønnes i første omgang at være de godt og vel ikkeforsikrede i aldersgruppen år. Men i de indgår ca personer, som enten modtager ledighedsydelse, eller som er i fleksjob, og som derfor ikke kan være medlem af en a-kasse. Direktoratets spørgeskemaundersøgelse fra 2009 viste også, at der blandt personerne, som henregnes til kernepotentialet kan være tjenestemænd og andre, der bevidst har fravalgt et medlemskab af en a-kasse. Personer i aldersgruppen år har typisk ikke det største incitament til at være medlem af en a-kasse. Det skyldes blandt andet forholdsvis lave indkomster, typisk ingen forsørgelsesforpligtelser, og at man kan vente med at melde sig ind i en a- kasse, hvis man ønsker at opnå efterløn 3. Personerne i aldersgruppen år er i de fleste tilfælde kun lige på vej ind på arbejdsmarkedet og er som udgangspunkt, på samme måde som personer over 60 år, som så småt er på vej ud af arbejdsmarkedet, næppe en del af kernepotentialet. De årige, der indgår i arbejdsstyrken vil i vidt omfang være lærlinge og studerende med supplerende fritidsjob. Af tabel 1 fremgår både brutto- og kernepotentialet for a-kasserne fordelt på alder. 2 Spørgeskemaundersøgelsen blev foretaget af Rambøll og kan læses på direktoratets hjemmeside 3 Kravene for at opnå efterløn er differentieret på alder. For medlemmer på 35 år eller yngre er der krav om, at de skal betale efterlønsbidrag fra det fyldte 30. år og have indbetalt efterlønsbidrag i 30 år. Se uddybning af reglerne på 2

3 Tabel 1 Den årige arbejdsstyrke og antal forsikrede pr. 1. januar 2009, fordelt på aldersgrupper 4 Arbejdsstyrken Forsikrede Potentielle Forsikringsgrad år pct år pct år pct år pct år pct år pct. I alt pct. Heraf udgør de årige pct. Anm.: Afrundet til 100. Grundet afrundingen er der afvigelse mellem antallet af den årige arbejdsstyrke i tabel 1 og tabel 2. Bemærk, at der under kolonnen med potentielle medlemmer indgår ca personer i fleksjob, der ikke kan være medlem af en a-kasse. Kilde: Danmarks statistik. RAS-statistikken januar 2009 og særkørsel fra DST Det fremgår af tabel 1, at forsikringsgraden er meget lav blandt de 18 til 24-årige, hvorefter forsikringsgraden stiger for aldersgrupperne frem til de 60 til 64-årige. For de årige falder forsikringsgraden en smule. Den gennemsnitlige forsikringsgrad for alle årige, der indgår i arbejdsstyrken er 73 pct., mens den for personer mellem 25 og 59 år er 81 pct. Til sammenligning ligger forsikringsgraden i henholdsvis Sverige og Finland en anelse højere end i Danmark med ca. 75 pct. forsikrede i begge lande 5. I det følgende analyseres forsikringsgraden indenfor gruppen af årige i arbejdsstyrken yderligere Analyse af den årige arbejdsstyrke pr. 1. januar 2009 Forsikringsgrad og køn Nedenfor er forsikringsgraden blandt de årige i arbejdsstyrken vist på en alderskurve fordelt på køn. 4 I arbejdsstyrken indgår alle beskæftigede og personer, der skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, tillige med lærlinge, studerende med supplerende fritidsjob, personer med skånejob, voksenlærlinge mv. 5 Det gælder for hele arbejdsstyrken. I Sverige indgår de årige i arbejdsstyrken. Der er ved sammenligningen ikke taget stilling til evt. forskelle i optagelseskriteriet. 6 For nogle a-kasser ville det være naturligt at lade de årige indgå i analysen. Her tænkes særligt på de håndværker-kasser, hvor der er tradition for at starte uddannelse tidligt. Men generelt vil der blandt de årige være en del personer, der endnu ikke er fast tilknyttet arbejdsmarkedet og derfor ikke kan regnes blandt kernepotentialet, jf. også side 2 i nærværende notat om de unges manglende incitament til at melde sig i a-kasse. 3

4 Figur 1 Forsikringsgraden i den årige arbejdsstyrke fordelt på køn og alder Forsikringsgraden i den årige arbejdsstyrke pr. 1/ % 90% 80% 70% Kvinder Mænd I alt 60% 50% 40% 25 år 27 år 29 år 31 år 33 år 35 år 37 år 39 år 41 år 43 år 45 år 47 år 49 år 51 år 53 år 55 år 57 år 59 år Kilde: Danmarks Statistik Figur 1 viser, at forsikringsgraden stiger med alderen særligt fra de 25 år til de 35 år, hvorefter kurven flader ud. Det ses, at forsikringsgraden for kvinder er større end for mænd, men også at kvinder bliver medlemmer i en yngre alder end mænd. Forskellen mellem andelen af forsikrede kvinder og forsikrede mænd er størst i alderen fra 30 år til 35 år, hvorefter forskellen bliver mindre. Det kan umiddelbart undre, at flere kvinder end mænd vælger at melde sig ind i en a-kasse, og at de gør det tidligere end mændene. Forsikringsgrad og socioøkonomiske kategorier De beskæftigede i arbejdsstyrken opdeles traditionelt i otte socioøkonomiske kategorier 7. Forsikringsgraden i de 8 kategorier fordelt på hhv. mand og kvinde fremgår af tabel 2. 7 Lønmodtagerkategorierne: Topledere: Omfatter ledelsesarbejde på øverste administrative plan i virksomheder og organisationer - uanset deres størrelse og arbejdets krav til færdighedsniveau. Arbejdet består i at beslutte, planlægge, styre etc. Lønmodtagere på højeste niveau: Omfatter arbejde, der forudsætter højeste færdighedsniveau, og her klassificeres personer med fagbetegnelser som fx fysiker, aktuar, bygningsingeniør, arkitekt, læge, lærer, advokat, revisor, bibliotekar, journalist, skuespiller, musiker og præst. Lønmodtagere på mellemniveau: Omfatter arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau. Det består i teknisk arbejde ved produktion og transport samt assistance ved handel og administration. Desuden omfattes undervisnings- og omsorgsarbejde i dag- og døgninstitutioner samt sygepleje og assistentarbejde inden for sundhedssektoren. Som eksempler kan nævnes laborant, programmør, fotograf, skibsfører, sygeplejerske, børnehavelærer, ejendomsmægler, told- og politibetjente. 4

5 Tabel 2 Forsikringsgrad opdelt på køn, socioøkonomisk status og potentiale Køn Forsikringsgrad Potentiale Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Lønmodtagere Topledere % 88% Lønmodtagere på højeste niveau % 85% Lønmodtagere på mellemniveau % 62% Lønmodtagere på grundniveau % 86% Andre lønmodtagere % 78% Lønmodtagere una % 62% Selvstændige næringsdrivende Selvstændige % 71% Medarbejdende ægtefæller % 59% I alt % 85% Kilde: Anm.: Afrundet til 100. Grundet afrundingen er der afvigelse mellem antallet af den årige arbejdsstyrke i tabel 1 og tabel 2. Bemærk, at der under kolonnen med potentielle medlemmer indgår ca personer i fleksjob, der ikke kan være medlem af en a-kasse. Pensionsstyrelsens beregninger på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik Kvinder har samlet set den højeste forsikringsgrad, nemlig 85 pct. Kun 77 pct. af mændene er forsikret i en a-kasse. Det ses, at kvinder i alle kategorier bortset fra kategorien andre lønmodtagere - har en højere tilbøjelighed til at forsikre sig end mænd. Mønsteret med den højere forsikringsgrad for kvinder er det samme, uanset socioøkonomisk gruppe, blot med variationer i forsikringsniveauerne. Det er lønmodtagere på mellemniveau og den antalsmæssige lille gruppe af medhjælpende ægtefæller, som har mindst tilbøjelighed til at forsikre sig. En medvirkende forklaring på den lave forsikringsgrad blandt lønmodtagerne på mellemniveau kunne være, at der blandt disse er en forholdsmæssig høj andel af tjenestemænd, der har vurderet, at deres risiko for at blive ledig er lille. Det er - noget overraskende - blandt kvindelige topledere, andelen af forsikrede i en a-kasse er højest. Mandlige toplederes forsikringstendens ligger på gennemsnittet. Blandt mændene er det lønmodtagere på grundniveau, der har den højeste forsikringsgrad. Lønmodtagere på grundniveau: Fælles for arbejdet er, at det forudsætter færdigheder på grundniveau. Gruppen omfatter almindeligt kontorarbejde, kundeservice, service i forbindelse med personlige tjenester, overvågnings- og redningsarbejde, arbejde inden for landbrug, gartneri, håndværkspræget arbejde samt arbejde, der består i betjening og/eller overvågning af procesmaskiner og andre stationære maskiner. Andre lønmodtagere: En restgruppe, der omfatter det arbejde, der ikke indeholdes i de øvrige grupper. Som eksempel på arbejdsopgaver i denne hovedgruppe kan nævnes rengøringsarbejde, budtjeneste, vagtarbejde samt pakke- og transportarbejde uden brug af maskiner. Lønmodtagere uden nærmere angivelse: Indeholder personer, der ikke kan dannes socioøkonomisk status for ved hjælp af DST s registre. Personerne er ofte ansat i virksomheder, som ikke indberetter til Lønstatistikken (private virksomheder med under 10 fuldtidsbeskætigede eller inden for landbrug og fiskeri). 5

6 Igen kan det undre, at der er så store forskelle mellem andelen af kvinder og andelen af mænd indenfor samme socioøkomiske gruppe, der vælger at forsikre sig mod ledighed. Der er kun ganske små forskelle mellem gennemsnitsalderen indenfor de forskellige socioøkonomiske kategorier. For alle kategorier ligger gennemsnitsalderen mellem 41 år og 48 år og med et gennemsnit for alle kategorier på 42 år. Se også bilag 1. Forsikringsgrad og branche I tabel 3 er vist hvilke brancher, der har hhv. de højeste gennemsnitlige forsikringsgrader og hvilke brancher, hvor den gennemsnitlige forsikringsgrad er lavest. Tabel 3 Forsikringsgraden i pct. blandt de årige i arbejdsstyrken opdelt efter branche og aldersgrupper - top og bund år år år år I alt Fremst. af elektrisk udstyr Maskinindustri Transportmiddelindustri Energiforsyning Landbrug, skovbrug og fiskeri Hoteller og restauranter Kultur og fritid Alle brancher Anm: Se også bilagstabel 2, hvor aldersfordelingen af de beskæftigede inden for alle brancher med angivelse af hvor stor en del af aldersgruppen, der er a-dagpengeforsikret, er vist. Kilde: Pensionsstyrelsens beregninger på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik Forsikringsgraden indenfor de angivne aldersintervaller ligger hhv. væsentlig over eller under gennemsnittet for alle brancher afhængig af, om der er tale om brancherne i top eller bund. Der er tradition for at være forsikret inden for industriens område, hvilket understøttes af tallene i tabel 3, mens tilbøjeligheden til at forsikre sig er betydeligt mindre inden for fx landsbrug, skovbrug og fiskeri, hotel og restauration samt kultur og fritid. Det største spænd i de branchevise forsikringsgrader ses inden for gruppen af årige. 81 pct. af de årige inden for transportmiddelindustrien er forsikret, mens det samme blot gælder mellem 31 og 38 pct. af arbejdsstyrken inden for landbrug, skovbrug og industri, kultur og fritid samt hotel og restauration. Inden for kultur og fritid samt hotel og restauration kan de lave forsikringsgrader bl.a. hænge sammen med, at brancherne er præget af mange kortvarige job og/eller deltidsjob for unge under uddannelse. Men der er under alle omstændigheder noget, der tyder på, at det kan betale sig for a-kasserne at komme i dialog med de unge i forhold til at øge forsikringsgraden og dermed antallet af a-kassemedlemmer. 6

7 Det fremgik således af direktoratets spørgeskemaundersøgelse fra 2009, at særligt de unge ville overveje at melde sig ind i en a-kasse, hvis de vidste mere om fordelene. 7

8 Bilag 1 Socioøkonomiske gruppers gennemsnitlige alder Figuren viser den gennemsnitlige alder for mænd og kvinder indenfor de 8 socioøkonomiske grupper. Gennemsnitlig alder Mænd Kvinder Lønmodtagere Topledere 45 år 45 år Lønmodtagere på højeste niveau 42 år 41 år Lønmodtagere på mellemniveau 42 år 42 år Lønmodtagere på grundniveau 41 år 42 år Andre lønmodtagere 43 år 43 år Lønmodtagere una 42 år 43 år Selvstændige næringsdrivende Selvstændige 44 år 44 år Medarbejdende ægtefæller 48 år 47 år I alt 42 år 42 år Kilde: Danmarks statistik Mandlige, medarbejdende ægtefællers gennemsnitsalder ligger højest med 48 år, mens mandlige lønmodtagere på grundniveau og kvindelige lønmodtagere på højeste niveau ligger med den laveste gennemsnitalder på 41 år. Gennemsnitsalderen for både mænd og kvinder er 42 år. 8

9 Bilag 2 Den årige arbejdsstyrke pr. 1. januar 2009 fordelt på branche, aldersgrupper og forsikringsgrad Figuren viser, hvordan den årige arbejdsstyrke 2009 fordeler sig på branche, aldersgrupper og forsikringsgrad år år år år I alt A Landbrug, skovbrug og fiskeri 12% (31%) 24% (53%) 33% (60%) 28% (61%) 100% (55%) B Råstofindvinding 6% (70%) 27% (84%) 38% (89%) 27% (89%) 100% (86%) CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 9% (73%) 30% (87%) 35% (92%) 24% (93%) 100% (89%) CB Tekstil- og læderindustri 8% (77%) 27% (85%) 36% (89%) 28% (87%) 100% (86%) CC Træ- og papirindustri, trykkerier 7% (73%) 27% (88%) 35% (91%) 29% (92%) 100% (89%) CD Olieraffinaderier mv. 7% (66%) 34% (85%) 37% (92%) 20% (92%) 100% (88%) CE Kemisk industri 6% (70%) 28% (87%) 38% (91%) 26% (93%) 100% (89%) CF Medicinalindustri 7% (67%) 35% (88%) 38% (92%) 18% (92%) 100% (89%) CG Plast-, glas- og betonindustri 7% (77%) 28% (88%) 37% (91%) 27% (92%) 100% (89%) CH Metalindustri 8% (77%) 29% (86%) 36% (89%) 25% (91%) 100% (88%) CI Elektronikindustri 7% (74%) 30% (88%) 38% (92%) 23% (92%) 100% (89%) CJ Fremst. af elektrisk udstyr 8% (76%) 29% (90%) 37% (93%) 25% (92%) 100% (90%) CK Maskinindustri 9% (79%) 30% (90%) 36% (93%) 24% (94%) 100% (91%) CL Transportmiddelindustri 8% (81%) 28% (92%) 37% (93%) 25% (94%) 100% (92%) CM Møbel og anden industri mv. 8% (71%) 29% (87%) 35% (88%) 26% (89%) 100% (87%) D Energiforsyning 6% (71%) 24% (90%) 35% (93%) 33% (93%) 100% (91%) E Vandforsyning og renovation 4% (72%) 20% (85%) 37% (89%) 37% (88%) 100% (87%) F Bygge og anlæg 13% (72%) 31% (81%) 30% (85%) 23% (88%) 100% (83%) G Handel 13% (63%) 32% (81%) 31% (83%) 21% (85%) 100% (80%) H Transport 9% (59%) 26% (78%) 34% (83%) 28% (84%) 100% (79%) I Hoteller og restauranter 20% (38%) 31% (67%) 28% (74%) 18% (77%) 100% (65%) JA Forlag, tv og radio 15% (44%) 37% (76%) 28% (82%) 17% (84%) 100% (74%) JB Telekommunikation 12% (60%) 31% (84%) 32% (91%) 23% (91%) 100% (85%) JC It- og informationstjenester 11% (55%) 38% (76%) 33% (81%) 15% (84%) 100% (76%) K Finansiering og forsikring 11% (57%) 27% (78%) 34% (84%) 26% (88%) 100% (81%) L Ejendomshandel og udlejning 8% (58%) 23% (77%) 33% (81%) 34% (81%) 100% (78%) MA Rådgivning mv. 12% (54%) 31% (79%) 32% (84%) 23% (83%) 100% (78%) MB Forskning og udvikling 11% (60%) 35% (84%) 32% (89%) 21% (89%) 100% (84%) MC Reklame og øvrig erhvervsservice 14% (52%) 38% (74%) 29% (74%) 17% (74%) 100% (71%) N Rejsebureauer, rengøring mm. 13% (47%) 29% (72%) 31% (79%) 24% (83%) 100% (74%) O Offentlig adm., forsvar og politi 9% (57%) 27% (77%) 31% (79%) 31% (75%) 100% (75%) P Undervisning 9% (55%) 28% (82%) 28% (85%) 32% (79%) 100% (79%) QA Sundhedsvæsen 9% (71%) 28% (84%) 30% (84%) 30% (83%) 100% (83%) QB Socialeinstitutioner 10% (60%) 26% (84%) 31% (88%) 31% (89%) 100% (84%) R Kultur og fritid 14% (32%) 27% (69%) 28% (77%) 29% (81%) 100% (69%) S Andre serviceydelser mv. 10% (53%) 26% (79%) 32% (83%) 30% (83%) 100% (79%) X Uoplyst aktivitet 8% (36%) 26% (56%) 32% (54%) 32% (55%) 100% (54%) 11% (59%) 29% (80%) 32% (84%) 26% (84%) 100% (80%) Anm.: Læsevejledning: Den første pct. angiver aldersgruppens andels af branchens beskæftigede, anden pct. angiver aldersgruppens forsikringsgrad. Procenterne i den markerede firkant angiver således, at for medicinalindustriens årige beskæftigede er 38 pct. i alderen år, og 92 pct. heraf er dagpengeforsikrede. Kilde: Danmarks statistik Der er store forskelle mellem forsikringsgraden indenfor de forskellige brancher. Landbrug, skovbrug og fiskeri har som branche den laveste samlede forsikringsgrad på 55 procent af alle beskæftigede. Transportmiddelindustrien har som branche den højeste samlede forsikringsgrad på 92 procent af alle beskæftigede. 9