PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V.

Transkript

1 20. NOVEMBER 2012 PROCES: DER BØR HURTIGT TRÆFFES BESLUTNING OM FORELÆGGELSE FOR RETSLÆGERÅDET, ARBEJDSSKADE- STYRELSEN M.V. Et par nye retsafgørelser illustrerer, at når retssag er blevet anlagt, bør den part, som ønsker sagen forelagt for Retslægerådet eller Ankestyrelsen, eller ønsker andre processuelle skridt foretaget, ret hurtigt beslutte dette og fremsætte begæring herom. Ellers risikerer man at have forskertset muligheden herfor. Ved en revision af retsplejeloven (RPL) for nogle år siden indførtes en udtrykkelig regel om, at den part, som ønsker at få foretaget processuelle skridt som f.eks. afholdelse af syn og skøn, indhentelse af udtalelser fra organisationer eller myndigheder, indhentelse af sagkyndige erklæringer etc. skal bringe dette emne på banen allerede under det forberedende retsmøde, der gennemføres mellem dommeren og advokaterne, når der er afgivet stævning og svarskrift. Dette fremgår af RPL 353, stk. 1 og stk. 4. Et væsentligt hensyn bag denne regel er ønsket om at nedbringe de ofte lange sagsbehandlingstider, der er for civile sager ved domstolene. Såfremt den part, der f.eks. ønsker at spørge Retslægerådet om årsagsforbindelse, ønsker at indhente en vejledende udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen eller ønsker syn og skøn gennemført, først på et senere tidspunkt fremsætter begæring herom, risikerer denne part at have forskertset muligheden herfor, jf. RPL 358, stk. 3. Jo senere parten fremsætter sådanne ønsker, jo større er risikoen for, at begæringen afvises. I den forbindelse indgår navnlig følgende kriterier i rettens vurdering: - Foreligger der særlige grunde, som gør det undskyldeligt, at anmodningen ikke er fremkommet tidligere?

2 2/3 20. NOVEMBER Har modparten tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser uden udsættelse af hovedforhandling? - Vil nægtelse af tilladelse til at gennemføre det retsskridt, som en part nu anmoder om, kunne medføre et uforholdsmæssigt tab for denne part? modtagelse af svarskrift. Dette fremgår udtrykkeligt af retsplejelovens 353, stk. 4. I de foreliggende sager har der været afholdt flere telefonmøder og afgivet flere processkrifter, før sagsøger i et møde den 3. september 2012 meddelte, at han ønskede at forelægge sagerne for Retslægerådet. - Er det i givet fald nødvendigt at udsætte en hovedforhandling, der allerede er berammet? Reglen om, at begæring om iværksættelse af sådanne skridt bør fremsættes allerede på det forberedende retsmøde, anvendes ikke altid særligt rigoristisk, men en ny retsafgørelse illustrerer, at reglen skal tages alvorligt. Den konkrete sag vedrørte erstatning for en personskade og var anlagt af skadelidte mod to forsikringsselskaber. Først på et tidspunkt, hvor der var gået mere end et år siden sagsanlægget, fremsatte skadelidte ønske om at forelægge sagen for Retslægerådet. Forsikringsselskaberne protesterede. Retten i Århus benyttede lejligheden til at skrive en kendelse, der ikke blot giver resultatet, men tillige indeholder en begrundelse, der vedrører såvel de generelle hensyn som den konkrete sags omstændigheder. I kendelsen hedder det således: Der er fra samfundet side et naturligt fokus på de gennemløbstider, der er for civile sager ved domstolene. Det er afgørende for en effektiv sagsbehandling og for korte gennemløbstider, at forberedelsen af sagerne gennemføres i overensstemmelse med de retningslinjer, der angives i retsplejeloven. Forelæggelse af en sag for Retslægerådet er en bevisførelse, som forlænger sagsbehandlingstiden væsentligt, hvorfor anmodning herom må fremsættes i det forberedende retsmøde, som retten afholder i henhold til retsplejelovens 353 efter På denne baggrund finder retten, at muligheden for at forelægge sagerne for Retslægerådet som udgangspunkt er prækluderet, og at der på nuværende tidspunkt ikke er anledning til at meddele tilladelse i medfør af retsplejelovens 358, stk. 6, sammenholdt med stk. 1 og stk. 3. Herefter afviste retten skadelidtes anmodning om at forelægge sagerne for Retslægerådet. Den pågældende kendelse, der blev afsagt den 31. oktober 2012 af retten i Århus, vedhæftes. Et andet eksempel på, at man relativt hurtigt bør træffe beslutning om, hvorledes retssagen skal håndteres, er Vestre Landsrets kendelse af 1. juni 2012 i et tilfælde, hvor forsikringstageren først året efter sagsanlægget fremsatte begæring om, at retssagen i medfør af RPL 361 blev udsat på forelæggelse for Ankenævnet for Forsikring. Byretten besluttede at aflyse hovedforhandlingen og udsætte sagen på forelæggelse for Ankenævnet for Forsikring, hvilken afgørelse forsikringsselskabet kærede til landsretten. Forsikringsselskabet nedlagde over for landsretten principal påstand om, at retssagen skulle hæves og i stedet anlægges ved ankenævnet; subsidiært at retssagen ikke skulle udsættes. Vestre Landsret fandt anledning til at udtale i kendelsen, at såfremt forsikringstageren ønsker en sådan sag behandlet af Ankenævnet for Forsikring, da skal retten efter RPL 361, stk. 1, hæve sagen og sende den til nævnet. Det følger endvidere af RPL 361, stk. 2, at når anmodning fremsættes ADVOKATPARTNERSELSKAB FREDERIKSBERGGADE KØBENHAVN K TEL

3 3/3 20. NOVEMBER 2012 på så sent et tidspunkt som i denne sag, da kan retten kun hvis særlige omstændigheder taler for det, tage hensyn til en sådan anmodning. Kommentar: Begge kendelser illustrerer, at såfremt en part i forbindelse med retssag ønsker, at der skal foretages særlige skridt som f.eks. forelæggelse for Retslægerådet, indhentelse af udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen, gennemførelse af syn og skøn etc., må beslutning herom træffes hurtigst muligt, således at der kan fremsættes en anmodning allerede på det tidspunkt, hvor det forberedende retsmøde afholdes. Parten er ikke afskåret fra at fremsætte sådan anmodning på et senere tidspunkt; men der bør i givet fald være en god grund til, at anmodning først fremsættes på et sent tidspunkt. Jo senere i sagsforløbet anmodningen fremsættes, jo vanskeligere vil det være at opnå tilladelse navnlig hvis det indebærer, at en allerede berammet hovedforhandling må udsættes. Da den advokat, der repræsenterede forsikringsselskabet, ikke inden byretten udsatte sagen fik lejlighed til at kommentere skadelidtes anmodning om udsættelse, blev byrettens beslutning ophævet og sagen hjemvist til byretten til fornyet behandling. Herefter blev sagen ikke forelagt Ankenævnet for Forsikring, men måtte realitetsafgøres af byretten. Landsrettens kendelse giver et klart signal om, at sådanne anmodninger skal fremsættes senest på det forberedende retsmøde (RPL 361 henviser direkte til 353) og sker dette ikke, skal der principielt foreligge særlige omstændigheder, før en sådan anmodning imødekommes ellers må den som udgangspunkt afvises. Såfremt det på det tidspunkt, hvor svarskrift er afgivet og forberedende retsmøde afholdes, endnu er uklart, om det er hensigtsmæssigt f.eks. at indhente udtalelse fra Retslægerådet/Arbejdsskadestyrelsen eller iværksætte syn og skøn, bør den part, der har en mulig interesse heri, i hvert fald tage emnet op på det forberedende retsmøde og tage forbehold om en efterfølgende anmodning, der i givet fald bør fremsættes så hurtigt som muligt. Jeg står naturligvis meget gerne til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål til disse kendelser. Vestre Landsrets kendelse af 1. juni 2012 vedhæftes. MICHAEL S. WIISBYE ADVOKAT (H) MSW@NNLAW.DK Tilmeld/frameld dig nyhedsbrevet her: For at scanne skal du have en app på din tablet eller smartphone. DETTE NYHEDSBREV KAN IKKE ERSTATTE JURIDISK RÅDGIVNING. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB OG DE OVENNÆVNTE JURISTER PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR TAB SOM DIREKTE ELLER INDIREKTE FØLGE AF BRUG AF NYHEDSBREVET, HERUNDER FOR TAB SOM FØLGE AF UTILSTRÆKKELIGE ELLER FEJLAGTIGE INFORMATIONER, VURDERINGER ELLER ANDRE FORHOLD I FORBINDELSE MED NYHEDSBREVET. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB YDER RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED KONKRETE SPØRGSMÅL I OVERENSSTEMMELSE MED DE ADVOKATETISKE REGLER. ADVOKATPARTNERSELSKAB FREDERIKSBERGGADE KØBENHAVN K TEL

4

5

6

7