EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

Transkript

1 EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker?

2 Litteraturstudie om beskæftigelsesrettede indsatser Opgave for Arbejdsmarkedsstyrelsen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort- og langtidssygemeldte? Sundhedssystemet Tværfaglige indsatser Samtaler Arbejdspladsbaserede Beskæftigelsessystemet Danske og internationale studier af en vis kvalitet

3 Hovedkonklusion: Der er effekter men de er ofte små Indsatser på arbejdspladsen ser ud til at have en positiv effekt

4 Indsatser i sundhedssystemet Rapporten ser på tre typer af sundhedsindsatser: Fysisk træning (fx styrke- og konditionstræning) Indsatser rettet mod mentale forhold Indsatser, som både inddrager fysiske og mentale elementer. Stort vidensgrundlag (og 4 danske studier) Svært at drage entydige konklusioner

5 Indsatser i sundhedssystemet II Vi konkluderer derfor, at der er modstridende viden Hvis vi alligevel skal give et bud: Fysisk rettede indsatser har en positiv effekt, men.. Inddragelse af arbejdspladsen øger effekten. Indsatser rettet mod mentale helbredsproblemer har en positiv effekt, når de er en del af en samlet indsats, fx hvor der er fokus på arbejdspladsen. Det er usikkert, om mentalt rettede indsatser virker alene

6 Indsatser i sundhedssystemet III Effekternes størrelse (Palmer m.fl., 2011) Mentale: fra 1,1 til 1,7 dage pr. måned Fysiske: fra 0,7 til 1,1 dage pr. måned

7 Tværfaglige indsatser og samarbejde I Tværfaglige indsatser og samarbejde mellem systemer og indenfor systemer Vanskeligt at afgrænse Tværfaglige indsatser Begrænset/nogen viden (og 2 studier fra DK) Konklusion: Evidens for, at tværfaglige indsatser i sundhedssystemet har en positiv beskæftigelseseffekt for rygsygemeldte.

8 Tværfaglige indsatser og samarbejde II Tværfagligt samarbejde Begrænset viden og kun om udveksling af information og kontakt mellem forskellige aktører (0 danske studier). Konklusion: Stærk evidens for, at kontakt mellem sundhedssystem og arbejdsplads har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær. Moderat evidens for, at tidlig kontakt mellem arbejdsgiveren og den sygemeldte har en positiv beskæftigelseseffekt.

9 Tværfaglige indsatser og samarbejde III Eksempel på studie: KIA Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse Bültmann, Sherson, Olsen, Hansen, Lund, Kilsgaard (2009) Forsøg i Vejle, Kolding, Egtved og Give kommuner Lønmodtagere sygemeldte 4-12 uger med sygdomme relateret til bevægeapparatet (ryg, ben, arme mv.) Data: 119 sygemeldte Randomisering til: KIA (n=68) og Sædvanlig behandling, TAU, (n=51) Moderniseringsstyrelsen Jan Høgelund 9

10 Tværfaglige indsatser og samarbejde IV Indsats: - Tidlige screening af sygemeldte mhp. at afdække funktions-evne og identificere barrierer foretaget af et team: - Arbejdsmediciner (medicinsk vurdering) - Kiropraktor (vurdering af bevægeapparats-problemer) - Fysioterapeut (Arbejdsrelateret vurdering) - Psykolog (psykologisk vurdering) - (Socialrådgiver) - Udarbejdelse af en TTA-plan med fokus på den sygemeldte, arbejdspladsen og barrierer i omgivelserne Moderniseringsstyrelsen Jan Høgelund 10

11 Tværfaglige indsatser og samarbejde V TAU = kommunens sædvanlige sygedagpengeopfølgning Resultater: - Mere intensiv behandling (psykolog, rundbordssamtale, ændringer i arbejdsforhold, støtte fra arbejdsgiver) Effekt: - 34 procents reduktion i sygefraværstimer inden for 1 år - TTA inden for 1 år: 78 pct. (KIA) versus 62 pct. (TAU) Moderniseringsstyrelsen Jan Høgelund 11

12 Samtaler Samtaler normalt forudsætning for indsats Skræmmeeffekt, information, motivere til TTA Studier hvor samtaler udgør hele eller en væsentlig del af indsatsen Begrænset viden (og 3 danske studier) Konklusion: Modstridende viden om effekten af indsatser Svært at adskille effekten af samtaler fra effekten af tiltag, der eventuelt iværksættes i forbindelse med samtalen.

13 Tidlig indsats Tidligt er afhængig af kontekst Tidlig indsats kan forhindre kvalifikationstab, modvirke afskedigelse og gøre det nemmere og vende tilbage til arbejderrolle Nogen viden Konklusion bygger på sammenligning effekten i studier af indsatser for personer sygemeldte i kort tid med effekten i studier med personer sygemeldt i lang tid Konklusion: Den tilgængelige viden understøtter, at tidlig indsats har en positiv beskæftigelseseffekt for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær Review tyder på, at effekten af tidlig indsats er forholdsvis stor: 2,85 dage mod 1,25 dage / måned

14 Indsatser tilknyttet beskæftigelsessystemet Eksempler på indsatser: revalidering i form af uddannelse, jobsøgningsassistance, aktive tilbud Studier om meget forskellige typer af indsatser Begrænset viden (og 2 danske studier) Konklusion: modstridende viden på området

15 Arbejdspladsbaserede indsatser (APBI) I Hvad er en arbejdspladsbaseret indsats? Foregår helt eller delvist på arbejdspladsen Ofte flere aktører: Sygemeldte Arbejdsgiveren Jobcenteret (sagsbehandler, jobkonsulent) Læge, arbejdsmediciner, ergoterapeut, psykolog o.a. Ofte en del af en samlet indsats

16 Arbejdspladsbaserede indsatser (APBI) II Kan være: Kontakt til arbejdspladsen Vurdering af jobkrav (i forhold til helbred m.v.) Nedsat eller ændret arbejdstid Nye arbejdsopgaver Redskaber, værktøj Løntilskud Hjælp fra kollega, støtteperson, mentor Mulighed for ro og hvile M.M.

17 Arbejdspladsbaserede indsatser (APBI) II Lidt om hvem gør hvad i Danmark i 2006 (Høgelund m.fl., 2008) Afsluttede sygedagpengesager over 8 uger: Kommune: Kontakt til arbejdsgiver: 10 pct. Kommune: Møde med arbejdsgiver: 5 pct. (2011: 7 pct.) Delvis raskmelding: 30 pct. Tilskud til arbejdsredskaber: 0 pct. Tilskud til hjælpemidler: 0 pct. Sygemeldte i kontakt med arbejdsgiver: 80 pct. Sygemeldte møde med arbejdsgiver: 43 pct.

18 Arbejdspladsbaserede indsatser (APBI) III Hvorfor skulle APBI virke? Forholdsvis stort vindensgrundlag om muskel- og skeletproblemer (Ingen danske studier) Konklusion: Evidens for positiv effekt for sygemeldte med muskel- og skeletbesvær Indikation for, at indsatser, som inddrager arbejdspladsen, øger beskæftigelsen for sygemeldte med mentale helbredsproblemer Effektstørrelse 1,64 dage pr. måned (Palmer m.fl., 2011)

19 Arbejdspladsbaserede indsatser (APBI) IV Eksempel på studie: Arnez, Sjögren, Rydéhn, Meisel (2003) N = 137 sygemeldte lønmodtagere med muskel- og skeletbesvær. Randomiseret til indsatsgruppe (65) og kontrolgruppe Indsats: 1. Hurtig indkaldelse til interview med fokus på arbejds- og sociale-situation 2. 1 uge senere: møde på arbejdsplads mhp. vurdering af jobkrav 3. Iværksættelse af tilpasninger og ændringer af arbejdsforhold 4. Tilskynde arbejdsgiveren til at udarbejde rehabiliteringsvurdering Kontrolgruppe fik sædvanlig behandling

20 Arbejdspladsbaserede indsatser (APBI) V Resultater: Rehabiliteringsvurdering oftere i indsats- end i kontrolgruppe (85% vs. 28%) Reduktion af sygefravær (145 vs. 198 dage i det første år)

21 Delvise syge- og raskmeldinger Begrænset vidensgrundlag (kun skandinaviske studier, 3 studier fra DK) Understøtter en positiv effekt for lønmodtagere generelt (uanset helbredsproblem). Der er ingen sikker viden om effekten for sygemeldte med forskellige typer af helbredsproblemer.

22 Delvise syge- og raskmeldinger II Eksempel på studie: Høgelund, Holm, McIntosh (2010) 934 lønmodtagere som var sygemeldt i mindst 8 uger i 2006 Forøger delvise raskmeldinger de sygemeldtes chance for at blive fuldt raskmeldte? 28 % blev delvist raskmeldt Korrektion for uobserverede forskelle mellem indsats- og kontrolgruppe

23 Delvise syge- og raskmeldinger III Resultater: De stærke bliver ofte delvist raskmeldt: få lægebesøg, yngre, videregående uddannelse, lang erhvervserfaring Under delvis raskmelding har den sygemeldte ca. 50% større chance for at melde sig fuldt arbejdsdygtig end sygemeldte, som ikke bliver delvist raskmeldt Korrektion for uobserverede effekter er vigtig. Uden korrektion overvurderes effekten og For sygemeldte med psykiske lidelser/problemer forsvinder effekten af delvise raskmeldinger helt, når vi korrigerer for, at det er de stærke, som ofte bliver delvist raskmeldt (Høgelund, Holm, Eplov, under udgivelse).

24 Konklusion I Forholdsvis stort vidensgrundlag om effekter af indsatser i sundhedssystemet og arbejdspladsbaserede indsatser Forholdsvis begrænset grundlag om effekt af samtaler, delvise sygeog raskmeldinger, indsatser tilknyttet beskæftigelsessystemet Meget større viden om effekter af indsatser for muskel- og skeletbesvær end mentale helbredsproblemer For sygemeldte med muskel- og skeletbesvær tyder det på, at der er positive effekter af ABPI, indsatser i sundhedssystemet og tidlig indsats.

25 Konklusion II Begrænset viden om størrelsen af effekter. Et review konkluderer, at de i gennemsnit er forholdsvis små: 0,32-3,2 dage/måned Begrænset viden om effekter af indsatser i Danmark Dansk undersøgelse tyder på positiv effekt af delvise raskmeldinger for fysiske men ikke for mentale helbredsproblemer Tilsyneladende begrænset kontakt mellem kommune og arbejdsgiver (i 2006).

26 Et par anbefalinger: Kontakt til den sygemeldte Anbefalinger og spørgsmål Tilbyde tilpasninger, justeringer af arbejdsopgaver (bruge offentlige system fx delvise raskmeldinger) Evaluere/justere på det iværksatte Spørgsmål Har arbejdspladsen (sammen med MED) udviklet en politik for sygefravær og tilbagevenden til arbejde? Er der interne strukturer/procedurer som støtter lederen?

27 Tak for opmærksomheden