Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Transkript

1 Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd

2 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden pågår, befinder mennesket sig i en forstyrret psykisk tilstand men har ikke til hensigt at tage sit eget liv.

3 3 Selvskade - er det et selvmordsforsøg? Selvskadende handlinger er ikke selvmordsforsøg De beskytter snarere mod selvmord (overlevelsesmekanisme)

4 Cuttere har valgt huden som mål. De kan med cuttingen ændre deres humør, aflede sig fra indre smerte Cutting er den mest almindelige form for selvskade 4 CUTTING..at skære sig

5 5 Hvad benyttes som redskaber? og hvor på kroppen cuttes der? Barberblad, kniv, glasskår, ødelagte kopper og bestik, nåle osv. Cutting foregår ofte på håndled og arme Men også på lår, mave, bryst, hals og kønsorganerne.

6 6 Blodet hvilken betydning.. For nogle spiller synet af blodet en stor rolle Mange har et nært forhold til det redskab, de bruger

7 7 De nye og gamle cuttere De gamle cuttere har fortalt om et stort selvhad og en oplevelse af at være grimme, ulækre og frastødende. De nye cuttere er typisk yngre kvinder, som udefra set klarer sig godt

8 8 Skamfølelse.. Mange føler skam, efter de har skåret sig: Fordi de mener det er forkert at skære sig Fordi de har skæmmet deres krop Skamfølelsen kan forstærke selvhadet og dermed forstærke trangen til cutting

9 9 Myte om cutting. Om Cutteren som opmærksomhedssøgende I virkeligheden forsøger de fleste at skjule deres selvskadende adfærd og tegnene derpå

10 10 Selvskadende adfærd ses hyppigt ved: Skizofreni Spiseforstyrrelser Depression og angst Dissociative forstyrrelser PTSD (hvor cutting bruges til at stoppe flashbacks)

11 11 Køn.kvinder eller mænd Cutting er et overvejende kvindeligt fænomen. Mange mænd er selvdestruktive, men der findes kun få, hvor cutting bruges som selvmedicinering.

12 12 Cutting hvorfor?...og hvorfor bliver nogle afhængige?

13 13 De fleste beretter om, at cuttingen giver en umiddelbar lettelse af et indre pres. Hos nogle kan den dog også have den modsatte effekt, nemlig at skabe liv og intensitet.

14 14..bliver cutteren afhængig.. Signalstofferne opoiderne (kroppens egen morfinstoffer) aktiveres ved cutting Når cutteren er trist eller får kontakt med ubehagelige følelser, skærer hun sig, og får det næsten øjeblikkeligt bedre. For nogen udvikler det sig til at adfærden må gentages igen og igen for at forhindre abstinenssymptomer. Abstinenssymptomer: kvalme, svedeture, indre uro og rysten.

15 15 BEHANDLING Cutting kan vække stærk bekymring, magtesløshed, ængstelighed hos pårørende og også hos det professionelle personale, og det er derfor vigtigt, at man ikke er alene om disse klienter. Nogle cuttere er i stand til at stoppe deres selvskade på egen hånd. For andre derimod kan det være svært at holde op, og det kan være en lang og svær proces.

16 16 Hvordan tales der om cutting? Hvis man har mistanke om at et menneske skærer sig: Spørg Hvor ofte skærer du dig? Hvor længe har det stået på? Har du talt med andre om det?

17 17 Fænomenologisk undersøgelse: Er du i kontrol eller ude af kontrol, når du skærer dig? Hvor på kroppen skærer du dig? Hvor dybt? Hvad får du ud af det? Har du forsøgt at stoppe? Er du bekymret for at skære for dybt? Hvad er dine motiver til at skære dig? Hvad skete der, da du forsøgte at stoppe?

18 18 Selvskadende adfærd kan smitte.. Hvorfor smitter cutting? Ud fra et ønske om at skabe et gruppefællesskab (ved at gøre som den anden, bliver man en del af gruppen) For at konkurrere og vinde status I konkurrencen om at vinde omsorg fra gruppens behandler Nedsat hæmning: Når andre gør det, nedsættes modstanden mod selv at prøve

19 19 Gøre det klart at det er i orden at tale om selvskade Anerkend at det kan være svært at tale om Spørg ind til hvordan den selvskadende har det følelsesmæssigt (måske fokuseres meget på sårene de ydre tegn det skal man også, men også på den smerte, der ligger bag) Forståelse at man gør klart at selvskaden har en mening, samt at det er noget mange gør at cutting kan sammenlignes med f.eks. alkoholmisbrug at det kan være en form for selvmedicinering Terapeutisk holdning hvordan forholder man sig

20 20 Terapeutisk holdning hvordan forholder man sig At selvskade har været en måde at overleve på, at det kan være skræmmende, at den mulighed ikke længere er til stede Håb nogle føler sig fanget og afhængige af selvskaden. De har brug for at høre, at der er håb forude Information opfordre gerne klienten til at læse om problemet Fortrolighed respekter tavshedspligten. Undlad at fortælle om den selvskadende til uvedkommende. Brug den sædvanlige supervision. Undgå panik. De fleste har levet et stykke tid med selvskaden, før de fortæller om den og er stadig i live.