Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner

Transkript

1 Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Arbejdspapir nr. 2, marts 2007: Beskæftigelsesregion Nordjylland Vestre Havnepromenade 9, 9000 Aalborg Telefon: Hjemmeside: 1

2 Anvendelsen af mentorordningen i de nordjyske kommuner Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats giver mulighed for, at der kan ydes støtte til en mentorfunktion med henblik på at styrke introduktionen på en arbejdsplads eller uddannelse. Formålet med denne analyse er at belyse udbredelsen af mentorfunktionen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere i de nye nordjyske kommuner. Udbredelsen måles ved at se på de kommunale driftsudgifter ( ) og budgetterede udgifter ( ) til mentorfunktionen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere. Analysen er baseret på data fra Danmarks Statistik. Der er - hvor det er fundet nødvendigt - foretaget beregninger på baggrund af data fra de tidligere kommuner således, at analysen afspejler udgangspunktet for anvendelse af mentorfunktionen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere i de nye kommuner/jobcentre. Om mentorfunktionen Ved en mentorfunktion forstås, at en medarbejder på en virksomhed, en uddannelsesinstitution eller en ekstern konsulent påtager sig en særlig opgave med at introducere, vejlede og/eller oplære en person udover, hvad en arbejdsgiver eller uddannelsesinstitution sædvanligvis kan forventes at varetage. Mentorfunktionen varetages som udgangspunkt af en medarbejder i virksomheden eller på uddannelsesinstitutionen. På uddannelsesinstitutionen og i mindre virksomheder kan mentorfunktionen dog varetages af en ekstern konsulent. Støtte til arbejdsgiveren bevilliges til dækning af lønomkostninger for virksomheden eller uddannelsesinstitutionen til frikøb af den medarbejder, der varetager mentorfunktionen eller til dækning af honorar til den eksterne konsulent. Der ydes dækning for de timer, hvor medarbejderen ikke udfører sine sædvanlige arbejdsfunktioner, fordi vedkommende fungerer som mentor. Timetal for mentorfunktionens omfang fastsættes i samarbejde med arbejdsgiveren og er baseret på en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos personen, der er under oplæring. Der kan desuden bevilliges tilskud til uddannelse til en mentor på virksomheden således, at medarbejderens mulighed for at varetage mentorfunktionen forbedres. Der kan ydes støtte til en mentorfunktion med henblik på at styrke introduktionen på en arbejdsplads eller en uddannelse for følgende målgrupper: dagpengemodtagere kontant- og starthjælpsmodtagere revalidender sygedagpengemodtagere, der skal have afklaret arbejdsevnen personer under 65 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtidspension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet til nyuddannede personer med handicap personer på ledighedsydelse med henblik på at styrke introduktionen på en arbejdsplads 2

3 Det er en betingelse for at yde støtte til en mentorfunktion, at denne er afgørende for, at personen kan opnå ansættelse. Det skal desuden bemærkes, at regeringen som en del af Velfærdsaftalen ønsker at sætte øget fokus på anvendelse af mentorordningen til integration af personer med anden etnisk baggrund end dansk. Eksempel på anvendelse af ordningen Mentorfunktionen kan for eksempel anvendes i forbindelse med introduktionen af en medarbejder med anden etnisk baggrund på arbejdspladsen. For nogle etniske grupper eksisterer der kulturelle retningslinier, der betyder, at nogle arbejdsopgaver og situationer på arbejdspladsen kan virke grænseoverskridende og derfor kræver en ekstra forklaring eller noget ekstra tilvænningstid. Sådanne grænseoverskridende oplevelser kan være medvirkende til, at personen bliver skræmt væk fra en arbejdsplads eller er tilbageholdende med at påtage sig et arbejde. Mentorfunktionen kan her være relevant, da mentoren netop kan påtage sig opgaven med at introducere og forklare arbejdsgaver og arbejdssituationer, der måske ikke ville være grænseoverskridende for en person af dansk herkomst. Personer med anden etnisk baggrund kan for eksempel være tilbageholdende med at påtage sig arbejde, hvor de skal arbejde sammen med personer af det andet køn, job der indeholder arbejdsopgaver med intim hygiejne, servering af mad eller servicefunktioner,, hvor personen fx skal give hånd. Dertil kommer at selve opstartsdagen kan medføre ekstra stress og nervøsitet for personer, hvor det danske samfund og/eller arbejdsmarkedet stadigvæk er nyt. Dertil kommer de tilfælde, hvor virksomheder ikke har andre medarbejdere med anden etnisk baggrund ansat. Alene det forhold at personen måske ikke kender særlig mange danskere, kan være medvirkende til, at der skal mere overvindelse til førend personen kommer ud på arbejdsmarkedet. En mentor kan her være med til at lette adgangen. Virksomhederne og jobcentrene skal for personer med anden etnisk baggrund være opmærksom på, at der kan være sociale og arbejdsmæssige situationer på virksomheden, som de øvrige medarbejdere tager for givne. De uskrevne regler på en arbejdsplads kan dog være vanskelig gennemskuelige for en person med anden etnisk baggrund eller en person, der har været uden for arbejdsmarkedet i længere tid. Her kan mentoren være med til at skabe tryghed på arbejdspladsen, da denne kan være med til at kommunikere, hvordan virksomheden fungerer i det daglige - både fagligt og socialt. Lignende forhold kan gøre sig gældende for personer, der har stået uden for arbejdsmarkedet i længere tid, personer med særlige behov, personer der er sygemeldte pga. stress, mobning eller lignende. Mentorfunktionen kan finde anvendelse både i forhold til praktik på virksomheden eller i forbindelse med ansættelse i ordinært job. Som nævnt er det en forudsætning for, at der kan ydes støtte til mentorfunktionen, at denne er afgørende for, at personen kan komme i praktik eller opnå ansættelse på virksomheden. 3

4 Anvendelse af mentorordningen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere Antallet af kommuner, der anvender mentorfunktionen og omfanget af anvendelsen belyses ved hjælp af de afholdte driftsudgifter til mentorfunktionen samt kommunernes budgetterede udgifter til aktiverede kontanthjælpsmodtagere. Tabel 1 viser, at der fra 2003 til er sket en stigning i driftsudgifterne til mentorfunktionen i forbindelse med aktivering af kontanthjælpsmodtagere i region Nordjylland og landet som helhed. Samtidig er det værd at bemærke, at der er store forskelle i driftsudgifterne imellem kommunerne. Vesthimmerland Kommune adskiller sig markant fra de andre nordjyske kommuner ved at have driftsudgifter til mentorfunktionen svarende til kr. i 2005, mens Hjørring og Læsø kommuner ikke havde driftsudgifter til ordningen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere i samme år. Tabel 1: Udgifter til mentor til aktiverede kontanthjælpsmodtagere. Kommunale driftsregnskaber, fordelt på kommuner og år. Målt i kr. År 2005 År 2004 År 2003 Brønderslev Kommune Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Jammerbugt Kommune Læsø Kommune Mariagerfjord Kommune Morsø Kommune Rebild Kommune Thisted Kommune Vesthimmerland Kommune Aalborg Kommune Region Nordjylland Hele landet Kilde: Danmarks Statistik, REG53 Der er i forbindelse med ovenstående tabel foretaget beregninger på de tidligere kommuners anvendelse af mentorfunktionen. Beregningerne skjuler imidlertid, at enkelte af de tidligere kommuner har anvendt mentorordningen i markant højere grad end andre. For eksempel har den tidligere Løgstør Kommune afholdt driftsudgifter svarende til kr. til mentorfunktionen i 2005, dvs. at samtlige udgifter for Vesthimmerland Kommune i 2005 faktisk er afholdt af den tidligere Løgstør Kommune. Der er i materialet klare indikationer på, at der er sammenhæng mellem afsatte midler på de kommunale budgetter og anvendelse af mentorordningen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere. Jo flere midler der afsættes, jo flere midler anvendes - og omvendt. Tabel 2 viser, hvor mange midler de nye kommuner har budgetteret med til mentorordningen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere i perioden Det er på analysetidspunktet ikke muligt at hente data fra

5 Tabel 2: Udgifter til mentor til aktiverede kontanthjælpsmodtagere. Kommunale budgetter, fordelt på kommuner og år. Målt i kr Brønderslev Kommune Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Jammerbugt Kommune Læsø Kommune Mariagerfjord Kommune Morsø Kommune Rebild Kommune Thisted Kommune Vesthimmerland Kommune Aalborg Kommune Region Nordjylland Hele landet Kilde: Danmarks Statistik. For årene er der anvendt data fra BUD53, mens der for år pga. kommunesammenlægningen - er anvendt data fra BUDK53. To af regionens store nye kommuner Frederikshavn og Aalborg har ikke decideret budgetteret med driftsudgifter til mentorfunktionen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere i Det betyder dog ikke, at der ikke er midler til mentorordningen i konkrete tilfælde. Frederikshavn Kommune har tidligere budgetteret med mere end kr. årligt til mentorfunktionen. I Vesthimmerland og Hjørring Kommuner er budgettet til mentorordningen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere blevet øget betragteligt fra 2006 til Sammenholdes tabel 1 og 2 ses, at der er sammenfald mellem kommuner, der anvender mentorordningen og kommuner, hvor der er afsat midler på de kommunale budgetter. Eksempelvis har kommuner, der i 2005 har haft store driftsudgifter til mentorfunktionen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere, typisk også budgetteret med væsentlige udgifter til ordningen i både 2005 og Dette kan indikere, at anvendelse af mentorordningen sker på baggrund af bevidste prioriteringer i kommunerne. De kommunale budgetter peger i retning af, at der er sket en opprioritering af mentorfunktionen i den kommunale beskæftigelsesindsats. For det første har der på både regionalt plan og landsplan været en stigning i de budgetterede udgifter til mentorfunktionen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere. For det andet har kommuner, hvor mentorordningen har været anvendt tidligere, typisk afsat flere midler til mentorfunktionen i hhv og Det ser altså ud til, at de kommuner, der har anvendt værktøjet aktivt, har så positive erfaringer, at det fra politisk side er blevet besluttet at budgettere med endnu flere udgifter til ordningen i årene efter. Der kan derfor opfordres til, at der budgetteres med driftsudgifter til mentorordningen, samt at der fra både politisk og administrativ side signaleres til medarbejderne i de nye jobcentre, at mentorordningen anses for et velegnet redskab i den kommunale beskæftigelsesindsats. 5

6 Driftsudgifterne til mentorfunktionen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere kan antages at afhænge af kommunens størrelse og antallet af kontanthjælpsmodtagere i kommunen. Af nedenstående tabel ses driftsudgifterne til mentorfunktionen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere i kommunen sat i forhold til antallet af kontanthjælpsmodtagere og indbyggere i kommunerne pr. 1. januar Ved beregningen antages antallet af kontanthjælpsmodtagere og indbyggere i kommunen at være konstant over hele året. Tabel 3: Driftsudgifter til mentor til aktiverede kontanthjælpsmodtagere i 2005, i forhold til antallet af kontanthjælpsmodtagere og indbyggere i kommunen pr. 1/ Målt i kr. Driftsudgifter i 2005 Driftsudgifter pr. kontanthjælpsmodtager Driftsudgifter pr. indbygger Brønderslev Kommune ,3 4,0 Frederikshavn Kommune ,7 0,2 Hjørring Kommune 0 0,0 0,0 Jammerbugt Kommune ,0 0,8 Læsø Kommune 0 0,0 0,0 Mariagerfjord Kommune ,4 0,8 Morsø Kommune ,0 2,9 Rebild Kommune ,5 0,7 Thisted Kommune ,6 3,9 Vesthimmerland Kommune ,0 14,5 Aalborg Kommune ,4 0,4 Region Nordjylland ,4 1,9 Hele landet ,0 3,1 Kilde: Danmarks Statistik, REG53, KONT1 og BEF1A07 Der er stor forskel på, hvor mange midler der anvendes til mentorfunktionen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere i de nordjyske kommuner - både målt i forhold til det samlede antal af kontanthjælpsmodtagere i kommunerne og i forhold til antallet af indbyggere i kommunerne. Sættes udgifterne til mentorfunktionen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere i forhold til antallet af kontanthjælpsmodtagere i kommunerne ses, at fire nordjyske kommuner anvender flere midler pr. kontanthjælpsmodtagere til mentorfunktionen end der anvendes på landsplan. Sammenlignes der i forhold til antallet af indbyggere afholder tre kommuner flere driftsudgifter til mentorfunktionen end på landsplan. Her adskiller Vesthimmerland Kommune sig igen ved at anvende væsentlig flere midler til mentorfunktionen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere både målt i forhold til antallet af kontanthjælpsmodtagere og indbyggere i kommunen. Ovenstående beregninger viser, at antallet af indbyggere og kontanthjælpsmodtagere i kommunen ikke nødvendigvis har indflydelse på, hvor mange midler, der anvendes til mentorfunktionen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere. De store forskelle i driftsudgifter til og anvendelse af mentorfunktionen kan skyldes praksisforskelle i kommunerne, men også at sammensætningen af gruppen af kontanthjælpsmodtagere kan variere fra den ene kommune til den anden. Dertil kommer, at udgifterne til mentorfunktionen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere kan afhænge af om værktøjet prioriteres i den daglige indsats, herunder om der fra politi- 6

7 ske side budgetteres med udgifter til ordningen i forbindelse med den årlige budgetlægning i kommunerne. 7