Frederiksberg Kommune. Idékatalog. Levende tagflader. - grønne og rekreative tage på Frederiksberg 2. MAJ 2012

Transkript

1 Idékatalog Levende tagflader Frederiksberg Kommune - grønne og rekreative tage på Frederiksberg MAJ 2012

2 Idékataloget er udarbejdet af Frederiksberg Kommune i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter, Arkitekter MAA UDKAST APRIL 2012 LEVENDE TAGFLADER 2 2

3 Indholdsfortegnelse Resumé 4 Hvordan fremmes grønne tage 6 Introduktion 8 Potentialet i byens tage 10 Tagets rekreativ værdi 10 Et bedre bymiljø 12 Bidrag til byens klimatilpasning 13 Brugsværdi af byens tage 14 Hvor er behovet for rekreative tage 14 Private eller offentlige haver 14 Nybyggeri eller eksisterende tage 15 De levende tagflader 16 Rekreative tagfl ader 16 Ekstensive grønne tage 16 Intensive grønne tage 17 Levende facader 17 Byggeteknik mv. 18 Teknikken i et grønt tag 18 Konstruktion 19 Vedligeholdelse 20 Brand og fl ugtveje 20 Tilgængelighed og sikkerhed 21 Indbliksgener 21 Bevaringsværdi 22 Tagene på Frederiksberg 24 Ejendom med københavnertag 24 Ejendom med saddeltag 26 Boligejendom med fl adt tag 28 Erhverv eller institution med fl adt tag

4 Levende tage - et resumé 4 UDKAST APRIL 2012 LEVENDE TAGFLADER 4 Byens grønne områder er ikke kun til pynt. Byens parker og grønne områder understøtter kvaliteten i bylivet, hvad enten det er som offentlige parker eller private haver. Man ved blandt andet, at regelmæssig brug af grønne områder har en positiv effekt på bymenneskers humør og stressniveau. Byens parker anvendes til mange forskellige ting. Enkle glæder som at få frisk luft, opleve naturen, få fred, ro og afveksling fra byens gader, vægtes højt af mange. Mere målrettede aktiviteter som at motionere har også stor betydning for brugerne af byens grønne rum. Frederiksberg er et af de tættest befolkede områder i Danmark, og der er derfor ikke mange ledige arealer til rekreativ udfoldelse for byens beboere. Men netop på grund af den tætte bebyggelse, store befolkningstæthed og intensive byliv med mange biler og mennesker i gaderne har byens borgere et stort behov for rekreative åndehuller. Det er derfor nødvendigt at se efter alternative muligheder for at skabe rekreative grønne tilbud for byens befolkning - herunder byens tage. Frederiksberg Kommune ønsker med dette idékatalog at sætte fokus på den rekreative udnyttelse af tagfl ader i form af taghaver og tagterrasser. Behovet for rekreative tage Det er især den umiddelbare adgang til grønne friarealer, der tæller for byens beboere. Etablering af små lokale taghaver og terrasser til individuelt eller kollektivt brug i den enkelte ejendom vil derfor bidrage væsentligt til livskvaliteten i byen. Behovet for rekreative tage vurderes at være størst i de tætte karrébebyggelser på indre Frederiksberg, hvor en væsentlig del af friarealerne er befæstede. Ved institutioner eller større byområder med et udækket behov for eksempelvis boldbaner, idrætsanlæg eller adgang til grønne friarealer vil det være oplagt at løse behovet som rekreative taghaver. Eksisterende legepladser, boldbure og lignende funktioner, der fl yttes til bygningernes tagfl ader - oppe i lys og luft, vil samtidig kunne frigøre arealer til beplantning og andre friarealer på terræn. Hermed kan taghaverne bidrage til, at kommunen kan sikre friarealer til en langt større andel af borgerne samt en større variation i typer af friarealer Nye rekreative muligheder Taghaver er et supplement til det allerede eksisterende byliv. På tagene er det muligt at komme på afstand af byens støj, man kan skabe steder med større grad af privatliv, steder der giver udsigt ud over byen og funktioner, der henvender sig til et begrænset antal brugere. En væsentlig nytte af taghaver vil være i boligejendomme, hvor direkte adgang til grønne rekreative arealer kan forøge kvaliteten af den enkelte bolig markant. Taghaverne kan anlægges som helt private taghaver i tilknytning til den enkelte bolig eller som fælles taghave for en eller boligejendomme. Grønne tage har ikke kun en værdi for dem, som har direkte adgang til at bruge dem. De kan sammen med grønne facader også være til gavn for naboer og genboer, der har glæde af at bo med udsigt til grønne omgivelser.

5 Hvor kan der etableres rekreative tage Cowi har for Frederiksberg Kommune i rapporten Analyse for potentialet for grønne tage, solceller og tagvindmøller, vurderet omfanget af potentielle grønne tage på Frederiksberg. Det vurderes, at der kan etableres et samlet tagareal med grønne tage på m². Heraf anslår rapporten, at m² tagareal er fl ade tage, der kan bære et grønt tag. Disse tagfl ader må samtidig vurderes at kunne anvendes til andre rekreative formål. Hertil skal lægges alle fremtidige bygninger, der i de fl este tilfælde kan opføres med mulighed for rekreativ anvendelse af tagfl aden. Københavnertaget Bygninger med Københavnertag har en stor tagfl ade med en lille hældning og kan derfor let omdannes til et rekreativt tag. Den underliggende konstruktion er ikke dimensioneret til en stor belastning og vil derfor ikke kunne understøtte beplantning i et større omfang. Tagtypen kan partielt anvendes til ekstensivt grønt tag med græs og sedumbeplantning i kombination med tagterrasser med opholdsmuligheder mv. Adgang til taget kan etableres ved at forlænge bygningens eksisterende hoved eller bagtrapper. Det vil i mange tilfælde være muligt at forbinde tagterrassen med ét eller fl ere af karréens øvrige tage. Saddeltaget Bygninger med saddeltag kan på grund af tagets hældning ikke umiddelbart anvendes til rekreative formål. Tagtypen giver mulighed for etablering af indbyggede tagterrasser til ophold med beplantning i kummer. Herudover kan omgivelserne forskønnes med grønne vægge på nabobygninger samt rekreativ anvendelse af tagfl ader på småbygninger i ejendommens gård. Saddeltag med en hældning på mindre en 30 grader kan anvendes til grønne tage med græs eller sedum. Det flade tag Bygninger med fl adt tag har ofte en underliggende konstruktion, der betyder, at tagfl ader kan anvendes til mange rekreative formål. Tagtypen giver mulighed for intensivt beplantning med træer og buske. Der kan eksempelvis etableres gartneri, nyttehaver til beboere, boldbur, legeplads, væksthus og opholdsterrasser til beboere. Ved større virksomheder og institutioner er der mulighed for at anvende taget til café, skolekantine, faciliteter til udeundervisning og eksperimentarium for vedvarende energi, biologihave og idrætsfaciliteter. Adgang til taget kan etableres ved at forlænge bygningens eksisterende trapper og elevatortårne eller etablering af udvendige trapper. Det vil i mange tilfælde være muligt at forbinde tagterrassen med nabobygninger eller elevatortårne. Muligheden for en offentlig tagpark På større institutioner med offentlig adgang som eksempelvis Frederiksberg Gymnasium kan der etableres en offentlig bypark med legeplads, udsigtspunkt, open air bio, kyssebænk, blomsterhave. En stor del af bygningerne i området omkring Gymnasiet har fl ade tage, hvilket vil gøre det relativt simpelt at etablere en offentlig tagpark forbundet af broer på tværs af byens gader. 5 5

6 6 UDKAST APRIL 2012 LEVENDE TAGFLADER 6 Hvordan fremmes grønne tage Hvordan kan Frederiksberg Kommune fremme antallet af grønne tage, og hvordan kan Frederiksberg på mest nytte af de nye grønne og rekreative tagfl ader. Fokuser på rekreative taghaver Der bør fokuseres på den rekreative anvendelse af byens grønne tage, hvor der i de grønne tagfl ader kombineres opholdsmuligheder. Det vil øge incitamentet til at investere i grønne tage, hvis man får en øget brugsværdi. Fokuser på private taghaver Der bør fokuseres på at fremme etablering af private taghaver for beboerne - særligt i de tætte dele af byen. Ved at understøtte etablering af decentrale taghaver fordelt i hele byen sikres fl est muligt kort afstand til grønne friarealer. Det giver bedre livskvalitet for borgerne, hvor de bor. Skab fyrtårnsprojekter Kommunen kan i samarbejde med beboere og brugere iværksætte eller understøtte projekter til offentlige taghaver på private eller offentlige bygninger. Haverne kan sikre grønne, offentlige rum i bydelene, og herudover kan de danne inspiration til etablering af private haver. Samtidig bør Frederiksberg Kommune samle et katalog over offentlige og private taghaver i kommunen, der kan inspirere andre bygherrer til at gå i gang. Gør det attraktivt at etablere taghaver Det kan fremme anlæg af grønne tage og tagterrasser, hvis omlægning af taget samtidig giver mulighed for at indrette bygningens loft til bolig eller anden anvendelse. Gør det let at etablere taghaver De fl este lokalplaner muliggør ikke grønne tage og tagterrasser. Der kan derfor være behov for at dispensere fra lokalplaners bestemmelser eller udarbejde nye lokalplaner, så det bliver muligt at etablere grønne tage og tagterrasser på alle bygninger, hvor det ikke forringer kulturmiljøet eller bygningernes bevaringsværdi. Stil krav om taghaver på nybyggeri og ved renovering Et krav om etablering af taghaver på alt nybyggeri med taghældning på maksimalt 30 grader vil fremme borgere og bygherrers opmærksomhed på muligheden for grønne tage. Hvis man samtidig stiller krav om etablering af grønne tage ved renovering af ikke bevaringsværdige bygninger med en taghældning på op til 30 grader, vil det fremme antallet af grønne tage og taghave væsentligt.

7 7 7

8 Introduktion UDKAST APRIL 2012 LEVENDE TAGFLADER Byens grønne områder er ikke kun til pynt. Den grønne struktur opfylder en række funktioner med hensyn til at sikre naturlige funktioner i byerne (klima, vand, jord og biodiversitet) og har stor betydning for byboernes rekreative muligheder. De har også en økonomisk og social betydning, de understøtter byboernes sundhed og velvære, og endelig indgår de som et arkitektonisk og rumskabende element i byen. Levende tagfl ader og facader kan supplere byens eksisterende grønne områder og være med til at forbedre både klimaet og livskvaliteten i byen. Baggrunden for idékataloget Frederiksberg er et af de tættest befolkede område i Danmark og der er derfor ikke mange ledige arealer til rekreativ udfoldelse for byens beboere. Men netop på grund af den tætte bebyggelse, store befolkningstæthed og intensive byliv med mange biler og mennesker i gaderne har byens borgere et stort behov for rekreative åndehuller. Cowi har for Frederiksberg Kommune i rapporten Analyse for potentialet for grønne tage, solceller og tagvindmøller, vurderet omfanget af potentielle grønne tage på Frederiksberg. Det vurderes, at der kan etableres et samlet tagareal med grønne tage på m². Heraf anslår rapporten, at m² tagareal er fl ade tage, der kan bære et grønt tag. Disse tagfl ader må samtidig vurderes at kunne anvendes til andre rekreative formål. Hertil skal lægges alle fremtidige bygninger, der i de fleste tilfælde kan opføres med mulighed for rekreativ anvendelse af tagfl aden. Indholdet i idékataloget Idékataloget beskriver indledningsvis potentialet i anvendelse af byens tage samt behovet for anlæg af rekreative tagfl ader. 8 8 Det er derfor nødvendigt at se efter alternative muligheder for at skabe rekreative tilbud for byens befolkning - herunder byens tage. Frederiksberg Kommune ønsker med dette idékatalog at sætte fokus på den rekreative udnyttelse af tagfl ader i form af taghaver og tagterrasser, der kan forøge byens rekreative potentiale. Samtidig er det ønsket, at idékataloget skal vurdere potentialet i at forbinde byens rekreative tage og etablere nye passager fra tag til tag på tværs af byen. Kommunen ønsker samtidig at fremme grønne tage og facader for at kunne afl aste det eksisterende kloaksystem ved de øgede nedbørsmængder, der ventes i de kommende år. Herefter beskrives de forskellige typer af levende tage, teknikken i de grønne tage samt særlige udfordringer, herunder anlæg af grønne tage og tagterrasser på Frederiksbergs mange bevaringsværdige bygninger. Afslutningsvis beskrives en række typiske ejendomme og tagfl ader er udvalgt og der er udarbejdet en række skitseforslag til, hvordan deres rekreative potentiale bedst udnyttes. De udvalgte ejendomme omfatter: Institution med fl adt tag Boligejendom med fl adt tag Boligejendom med saddeltag med mere end 30 graders hældning Boligejendom med københavnertag

9 De idéer, der er vist for de udvalgte ejendomme, kan med forbehold for ejendommens anvendelse overføres til andre bygninger med tilsvarende tagkonstruktioner. Levende tag, New York Eksempelvis vil anvendelsesforslagene for institutionen med fl adt tag i mange tilfælde kunne overføres til erhvervsbygninger, der har en tilsvarende semiprivat karakter. Derimod må man forvente, at der vil være større begrænsninger i forhold til at overføre idéerne til private boligejendomme. Bygninger, der er opført med saddeltag med lav taghældning er ikke medtaget i idé kataloget som selvstændigt eksempel. Det skyldes, at tagformen ikke er nær så udbredt som de viste eksempler og kan paralleliseres med den fl ade del af et Københavnertag. Levende facade på EU s miljøagentur Levende tag, The Highline, New York De villaområder, der også kendetegner Frederiksberg, er ikke medtaget i idékataloget, da ejendommenes beboere og brugere allerede har adgang til egen eller fælles have. Samtidig vurderes ejendommenes byggeskik hverken arkitektonisk eller konstruktivt at fungere med grønne tage. De idéer der er vist i kataloget kan i enkelte tilfælde være i strid med de bestemmelser, der er fastsat i Frederiksberg Kommunes altanmanual. Det kan derfor være nødvendig at overveje manualens bestemmelser og eventuelt revidere manualen, så den er i overensstemmelse med ønsket om fl ere levende tage. 9 9

10 Potentialet i byens tage UDKAST APRIL 2012 LEVENDE TAGFLADER 10 Byens tage giver mulighed for ophold i det grønne Tagets rekreative værdi Byens parker og grønne områder understøtter kvaliteten i bylivet, hvad enten det er som offentlige parker eller private haver. Man ved blandt andet, at regelmæssig brug af grønne områder har en positiv effekt på bymenneskers humør og stressniveau. Byens parker anvendes til mange forskellige ting. De enkle glæder som at få frisk luft, opleve naturen, få fred, ro og afveksling fra byens gader, vægtes højt af mange. Mere målrettede aktiviteter som at motionere har også stor betydning for brugerne af byens grønne rum. Nye rekreative tilbud Taghaver i byen er et supplement til det allerede eksisterende byliv. Byen er karakteriseret af byrum med høj intensitet og mange tilbud i form af butikker, caféer og kulturtilbud, hvor der i mindre grad findes steder, der indbyder til stille stunder og afslapning. Taghavernes afsondrede placering i forhold til det byrum, som vi kender i gadeplan, kan udnyttes til at skabe nye, rekreative rum, der kan give helt nye kvaliteter til bylivet. Steder hvor man kan søge ro og være alene, steder med større grad af privatliv, steder der giver udsigt ud over byen og funktioner, der henvender sig til et begrænset antal brugere. De enkelte tage i en karré kan eventuelt forbindes, så der skabes et større, grønt miljø højt hævet over byens gader. Byems tage giver mulighed for ophold i solen Udvidelse af byens rekreative areal Brugen af byens grønne rum afhænger bl.a. af områdernes tilgængelighed. Jo længere væk et grønt område ligger fra hjemmet des mindre bruger man det. Her vil taghaver derfor kunne få en stor effekt for borgernes brug af grønne arealer. Hvor det i et tæt bebygget område som Frederiksberg kan være meget svært at etablere nye parker, er det væsentligt lettere at etablere taghaver. Byems tage giver mulighed for fl ere idrætsanlæg

11 Byens tage giver ekstra plads til leg og idræt Levende tage og facader kan være til stor glæde for bygningens naboer, der får en grøn udsigt Det nære miljø Det er især den umiddelbare adgang til grønne friarealer, der tæller for byens beboere. Etablering af små lokale taghaver og terrasser til individuelt eller kollektivt brug i den enkelte ejendom vil derfor bidrage væsentligt til livskvaliteten i byen. Man ved fra en undersøgelse i Stockholm, at prisen på en lejlighed bl.a. forøges af nærheden til grønne arealer. Det vil derfor med stor sandsynlighed også økonomisk kunne betale sig at etablere taghaver til eksisterende lejligheder i byen. En vigtig egenskab ved byens klassiske parker er deres størrelse, der gør det muligt at komme på afstand af byens støj. Taghaver hævet over byen vil på samme måde kunne tilbyde steder med stilhed i byen. Krav til kvalitet Let adgang til grønne byrum har stor betydning for, hvor meget vi bruger dem, men samtidig skal de også være så indbydende, at vi får lyst til at tage derhen, og så inspirerende og funktionelle, at vi gerne bruger dem længere og oftere. Områderne skal med andre ord have en høj kvalitet og en høj brugsværdi. Hvis man får en rekreativ gevinst ved grønne tage, vil det medføre en langt større interesse for at etablere grønne tage. Gangbroer kan forbinde byens tage og skabe større sammenhængende rekreative arealer Visuel gevinst Grønne tage har ikke kun en værdi for dem, som har direkte adgang til at bruge dem. De kan sammen med eksempelvis grønne facader også være til gavn for naboer og genboer, der har glæde af at bo med udsigt til grønne omgivelser. Flere anvendelsesmuligheder Det er oplagt med fl ersidig anvendelse af byens tagfl ader. Man kan uden problemer kombinere rekreative opholdsmuligheder med grønne tage, der opsamler regnvand, med rekreative arealer til ophold og leg eller kombinere arealerne med opstilling af solfangere og solceller. Adgang til tage med solceller kan gøre produktionen af vedvarende energi mere forståelig for ejendommens brugere og dermed være med til at skabe større interesse og opbakning til produktion af vedvarende energi. Samtidig kan solceller eventuelt anvendes som solafskærmning på tagterrasser. Man får væsentligt mere udbytte af investeringen i et grønt tag, hvis man samtidig giver plads til, at beboerne eller brugerne af en ejendom får adgang til rekreative kvaliteter

12 Byens grønne overflader dæmper trafi kstøjen Det grønne tag forhindrer ophedning af byen UDKAST APRIL 2012 LEVENDE TAGFLADER Et bedre bymiljø Større biodiversitet Bymiljøet er karakteriseret ved meget få arealer, der ikke er befæstet. Etablering af levende tage vil derfor meget hurtigt kunne øge mængden af natur i byen og dermed fremme biodiversiteten i byen ved at skabe levesteder for bl.a. insekter, fugle og dyr. Med den rigtige planlægning af grønne tage vil det være muligt at skabe fl ora- og faunakorridorer gennem byen, der kan gøre det lettere for insekter, dyr og planter at overleve. den kan begrænse turbulens uden samtidig at forhindre udskiftningen af luft og forhindre solindfald betydeligt. Det kan især være en særlig fordel i små, lukkede gårdrum, hvor der let opstår turbolens langs facaden. Ud over at binde støvpartikler har byens grønne overfl ader den effekt, at de dæmper støjniveuet i byen. Løvets bløde overfl ade fungere som støjdæmper og hindre lyden i at blive kastet rundt mellem bygningernes hårde overfl ader. 12 Renere luft og mindre støj Mange planter kan i kraft af deres store bladmasse filtrere og fange en stor mængde forureningspartikler fra byluften. En undersøgelse viser eksempelvis, at mængden af partikler på en gade med mange beplantninger ligger 15% under niveauet på en gade uden vegetation. Mos, der ofte anvendes til ekstensive grønne tage, adskiller sig fra andre planter ved at optage al nødvendig næring direkte fra luften. Det giver den sidegevinst, at mos er ret effektivt til at fange luftbårne partikler. Tæt bebyggede områder oplever ofte en del turbulens, og det har stor betydning for, hvor attraktivt det er at opholde sig ude. Mikroklimaet kan dog forbedres betydelig ved at arbejde med vegetation som træer og buske, der kan skabe læ. Facadebeplantning har eksempelvis den fordel, at Bedre klima Vegetationen i byerne kan bidrage til både lavere luft- og overfl adetemperatur. Temperaturen er ofte fl ere grader højere i tætbebyggede og befæstede byer end i områder med rig vegetation. Dette fænomen omtales som varme-ø-effekten. Solens strålevarme oplagres i byernes bebyggelser, og på en skandinavisk sommerdag kan sorte tage blive op til 80 C. Den forhøjede temperatur i byen indebærer bl.a. ekstra omkostninger til nedkøling af bygninger i sommerhalvåret. Et grønt tag kan holde en temperatur svarende til luften. Derfor kan grønne tage virke begrænsede på varme-ø-effekten. Det skyldes vegetation refl ekterer en større andel af solens indstrålingsenergi, og en stor del af den tilførte solenergi bruges i planterne til fordampning af vand. Denne fordampning øger luftfugtigheden og sænker temperaturen i den ellers tørre og varme byluft.

13 Det grønne tag tilbageholder og fordamper op til 50 % af nedbøren Det grønne tag hjælper til at isolere den underliggende bygning Bidrag til byens klimatilpasning Frederiksberg Kommune ønsker at imødegå de klimaforandringer, der ventes i de kommende år. Kommunen ønsker bland andet at fremme grønne tage for at kunne afl aste det eksisterende kloaksystem ved øgede nedbørsmængder. Kommunen har fået udarbejdet Analyse for potentialet for grønne tage, solceller og tagvindmøller, der beskriver hvor og i hvor stort omfang der kan etableres grønne tage, vindmøller og solceller på Frederiksberg. Rapporten er udarbejdet af COWI. Herunder oplistes eksempler på, hvordan eksempelvis tagfl ader kan bidrage til byens klimatilpasning. Lokal afledning af regnvand (LAR) I Danmark bortledes og håndteres størstedelen af byernes regnvand via kloakker. Kloakkernes kapacitet må imidlertid forventes at blive udfordret betydeligt af de kraftigere regnskyl, som klimaændringerne forventes at indebære. De kraftigere regnskyl lægger op til, at byernes afvandingssystem gentænkes. Konventionel tilpasning af spildevandssystemet til de fremtidige forhold er en løsning, der kræver store anlægsinvesteringer. Lokal håndtering af regnafl edning, hvor regnen tilbageholdes lokalt og nedsives eller ledes langsomt til kloak, vil være et godt bidrag til håndtering af de øgede nedbørsmængder. Her vil grønne tage ikke kun bidrage til at forsinke regnvandet, men samtidig reducere det samlede areal hvorfra overfl adevand ledes til kloak. Isolering og beskyttelse af taget Planter på tage og facader bidrager til en effektiv isolering af bygningen. Fordampningen af vand i vegetationen modvirker solens opvarmning af lokalerne. Temperaturen bliver mere jævn set over døgnets 24 timer. Totalt set kan grønnere bygninger med vegetation på tage og facader opnå et væsentligt reduceret energiforbrug. Samtidig kan beplantningen bidrage til at forlænge det underliggende tags levetid. En ubeskyttet bygning udsættes for en kontinuerlig påvirkning fra regn, sol og vind. Ved at benytte vegetation på facader og tage pakkes bygningen ind i en beskyttende skal. UV-lyset fra solens stråler får ikke mulighed for at påvirke overfladen og den udsættes derved ikke for de samme temperatursvingninger. Producenter af grønne tage fremhæver, at tagpappets levetid fordobles, når der ligger tagvegetation ovenpå. De grønne tage kan reducere vandafstrømningen fra bygningerne. Et 5 cm tykt ekstensivt grønt tag med sedumplanter kan tilbageholde op til 50 % af den årlige nedbør, og samtidig forsinkes det resterende regnvand, så det ikke belaster kloakken i det tidsrum, hvor det regner. 13

14 Brugsværdi af byens tage UDKAST APRIL 2012 LEVENDE TAGFLADER 14 Hvor er behovet for rekreative tage Den tætte karréby Behovet for rekreative tage vurderes at være størst i de tætte karrébebyggelser på indre Frederiksberg, hvor en væsentlig del af friarealerne er befæstede. Det største nytte af taghaver vil her være i boligejendomme, hvor direkte adgang til grønne rekreative arealer kan forøge kvaliteten af den enkelte bolig markant. Taghaverne kan anlægges som helt private taghaver i tilknytning til den enkelte bolig eller som fælles taghave for én eller fl ere boligejendomme. Udækkede behov for idræt og friarealer I bydele med et udækket behov for eksempelvis boldbaner, idrætsanlæg eller adgang til grønne friarealer vil det være oplagt at løse behovet som rekreative taghaver. Eksisterende legepladser, boldbure og lignende funktioner med en bestemt brugergruppe, der fl yttes til bygningernes tagfl ader - oppe i lys og luft, vil samtidig kunne frigøre arealer til beplantning og andre friarealer i gadeplan. Hermed kan taghaverne bidrage til, at kommunen kan sikre friarealer til en langt større andel af borgerne samt en større variation i typer af friarealer. Institutioner og skoler og erhverv Mange skoler og institutioner har meget små rekreative arealer og de er ofte befæstede. Det rekreative areal i institutioner, skoler vil derfor kunne forøges væsentligt, hvis der etableres en taghave. Kommunens institutioner er fl ere steder indrettet i bygninger med lav taghældning eller fl ade betontage, så det vil i mange tilfælde være muligt at etablere en taghave. Private eller offentlige taghaver Sammenlignet med byens parker er taghaver små arealer, hvor offentlig adgang vil kræve en forholdsvis stor indsat til vedligehold og opsyn. Samtidig kan små isolerede byrum fjernt fra offentlig vej føles utrygge i aftenog nattetimerne, hvilket let kan forstærkes i taghaver, hvor der ofte kun vil være å adgangsmuligheder. Taghaver vil ofte ligge på private ejendomme eller offentlige bygninger, hvor adgang til haven kræver, at den besøgende samtidig får adgang via den underliggende bygning eller via udvendig trappe- og elevatortårn. Det vil derfor være oplagt at fastholde taghaver som helt private friarealer i tilknytning til den enkelte bolig eller som fælles taghave for ejendommens beboere. Det vil sikre et nødvendigt ejerskab, opsyn og vedligehold af haverne.

15 Selv helt små tagbeplantninger giver noget at samles om Semiprivate byrum Ud over de private taghaver kan der etableres semiprivate byrum på virksomheder, offentlige institutioner eller på taget af enkelte blokke i større boligbebyggelser.. Her vil adgangen til taghaven kunne begrænses til virksomhedens eller institutionens åbningstid. De semiprivate taghaver kan ligeledes anvendes til eksempelvis idrætsanlæg, hvor det er en bestemt brugergruppe, der har adgang til og ansvar for anlægget. Muligheden for en offentlig tagpark En sammenkobling af fl ere af byens tage med gangbroer, der skaber forbindelser højt hævet over byens gader, vil være en attraktion i byen og vil eksempelvis omkring Falconer Allé og Frederiksberg Gymnasium fungere fi nt som et supplement til områdets nuværende meget benyttede byrum. En stor del af bygningerne i området er med fl ade tage, hvilket vil gøre det relativt simpelt at etablere en offentlig tagpark. En sammenhængende grøn forbindelse gennem fl ere karréer på tværs af byen vil være yderst vanskelig at etablere. Byens tage er på trods af den karakteristiske byprofi l med bygninger i 5½ etage så forskellige i højde og opbygning - selv inden for den samme karré,at det ikke synes muligt at etablere en forbindelse over fl ere karréer. Samtidig vil en offentlig forbindelse være kompliceret at anlægge i forhold til adgangsforhold og fl ugtveje, der i de fl este tilfælde vil kræve, at man får uhindret adgang via de private opgange i de underliggende ejendomme. Nybyggeri eller eksisterende tage Det er oplagt at etablere grønne tage på nybyggeri, da konstruktionen fra start kan dimensioneres til at bære et grønt tag. Samtidig er ny arkitektur ofte mere forenelige med grønne tage end de klassiske ejendomme på Frederiksberg. Det årlige nybyggeri i Danmark udgør under 1 % af den samlede bygningsmasse og endnu mindre i tæt bebyggede områder som Frederiksberg. Et ensidigt fokus på nybyggeri vil derfor betyde, at det vil tage mange år, før der opnås en effekt af de grønne tage klimamæssigt såvel som i form af forøget bykvalitet. Det er derfor vigtigt, at byens eksisterende tage også kan omdannes til grønne tage i det omfang, det er byggeteknisk muligt og foreneligt med bygningens bevaringsværdi. 15

16 Rekreativt tag Flintholm Allé, Frederiksberg De levende tagflader UDKAST APRIL 2012 LEVENDE TAGFLADER 16 Rekreativt tag Berlin Byens levende tagfl ader omfatter alle tagfl ader, der anvendes til beplantning, terrasser, idrætsanlæg eller lignende. De enkelte tage kan være anlagt med henblik på udeophold for bygningernes ansatte og beboere, udeservering for en restaurant eller være tilgængelige for alle byens borgere. Byens levende tagfl ader kan opdeles i rekreative tage, ekstensive grønne tage og intensive grønne tage. Herudover kan begrønnede facader Rekreative tage De rekreative tage omfatter alle tagterrasser og tagflader, der kan bruges til ophold, idræt og udeliv. De rekreative tage er derfor ofte sammenfaldende med byens grønne tage. Et eksempel på et velfungerende rekreativt tag er arkitektvirksomheden JJW s egen tagterrasse på Flintholm Allé, Frederiksberg. Ekstensivt grønt tag, Spidslastcentral, København Ekstensivt grønt tag, 8-Tallet, Ørestaden Ekstensive grønne tage Det ekstensive grønne tag, der er beklædt med græs eller sedumplanter, er det de fl este forbinder med et grønt tag. Ekstensive tage består af små tørketolerante planter som sedum, mos og græsser. De har et tyndt vækstmedie, maksimalt 10 cm og vejer i vandmættet tilstand fra kg/m2. Ekstensive tage kan monteres på tage med hældning på op til 25 uden særlig fastholdelse, mens der ved en hældning på mellem 25 og 30 kræves speciel fastgørelse. Gældende for planter til grønne tage i Danmark er, at de skal være både tørke og vindtolerante. Især på ekstensive tage, som ikke vandes, er det vigtigt at have tørketolerante planter.

17 Levende facade Musée Quay Branly, Paris Ekstensivt grønt tag, Rigsarkivet, København Intensivt grønt tag, The Highline, New York Ekstensivt grønt tag, Bo01, Malmø Tagene kræver i princippet ingen vedligeholdelse, dog kan der i etableringsfasen kræves vanding, ligesom det kan være gunstigt at gøde de første to år. De typisk anvendte vækster til ekstensive tage er følsomme for slitage og er derfor uegnede til adgang. I Malmø kan der ses mange eksempler på ekstensive tage, f.eks. i Bo01 og Augustenborg. I København er de mest kendte eksempler 8-tallet i Ørestaden og Spidslastcentralen ved Kastrup Lufthavn. Intensive grønne tage Intensive tage består af stauder, buske og i nogle tilfælde små træer. De har et vækstmedie fra cm og vejer i vandmættet tilstand fra kg/m2. Intensive tage kan kun monteres på fl ade tage. De levende facader De levende vægge er de af byens facader, der begrønnes af f.eks. klatreog slyngplanter som eksempelvis Vedben, Arkitektens Trøst, Rådhusvin og Klematis. Facadeplanterne fylder generelt mindre end træer, men kræver selvfølgelig vand, plads og næring svarende til art, størrelse og eksponering for sol og vind. Med undtagelse af de selvhæftende klatreplanter (f.eks. vedbend), er det nødvendigt at etablere en egnet støtte til planterne, for at de kan vokse op ad facaderne, og ved de løvfældende planter bliver støtten synlig i vinterhalvåret. De intensive taghaver kan udformes meget lig almindelige haver med buske og træer og udnyttes til rekreative friarealer, enten i privat eller offentligt regi. I New York er der eksempler på egentlige landbrug, der er etableret på tagfl ader. Der er ikke beviser for, at facadebeplantninger nedbryder bygningerne. Faktisk opstår der oftest et tørt klima med moderate temperaturudsving bag planten, der også beskytter mod slagregn, hvilket er med til at beskytte murværket. 17 Intensive tage kræver grundet deres beplantning både vand og vedligeholdelse. Vedligeholdelsen kan sidestilles med en almen have, afhængigt af valg af blomster, buske m.m. På intensive tage anbefales det at etablere vanding. Der er nyere eksempler på bygninger, hvor der etableres et nyt vækstlag for beplantningen uden på husets facade. Det giver mulighed for en langt større variation i beplantningen en ved traditionelle klatreplanter. Det mest kendte eksempel er Musée Branly i Paris af Jean Nouvel.

18 Byggeteknik mv. UDKAST APRIL 2012 LEVENDE TAGFLADER Teknikken i et grønt tag Grønne tage har været kendt langt tilbage i tiden. I store dele af Skandinavien har det været det mest udbredte tagdækningsmateriale frem til 1600-tallet. Dengang blev centimetertykke plader af græstørv lagt op på et underlag af birkebark, som lå oven på en bærende konstruktion af træ. I dag anlægges grønne tage ofte med stenurtsplanter, men også med græs og urter. Et grønt tag opbygges i princippet som et vækstlag med planter, der anlægges oven på et tæt tag. Man kan enten etablere et grønt tag ved først at lægge drænlaget op og derefter plante planterne i dette, eller færdige plantemåtter, som minder om rullegræs. Plantemåtterne består af både membran, drænlag og planter og skal blot lægges op oven på tagpladerne. Færdige plantemåtter er i dag det mest anvendte. Et eksempel på et typisk ekstensivt grønt tag er opbygget således: 1. Plantelag bestående af sedum, græs, urter mv. 2. Letvægtsjord, som planterne står i. 3. Et vandholdigt lag, der på samme måde som materialet oasis kan sikre vand til planernes rødder. 4. Et drænlag, der sikrer, at overskydende vand ledes væk. 5. En rodspærrer, der sikrer, at rødderne ikke trænger ind i den underliggende konstruktion. 6. Tagmembran i form af eksempelvis tagdug eller tagpap. 18 Et intensivt grønt tag med større planter, buske og små træer opbygges i princippet på samme måde. Det er blot tykkelsen på jordlaget og det vandholdige lag, der forøges. Det er samtidig det større jordlag, der gør taget væsentligt tungere i forhold til et ekstensivt grønt tag.

19 Opbygningen af et grønt tag. Opbygningen er i princippet den samme for ekstensive (tynde) og intensive (tykke) tage Planter Jord Vandreservoir Dræn Rodspærre Tagdug Konstruktion Grønne tage kan etableres på mange forskellige typer tagunderlag, f.eks. beton, tagpap eller lignende faste underlag. Det er først og fremmest tagets form, hældning og konstruktion, som afgør, om der kan etableres et grønt tag. Grønne tage kan normalt kun etableres på fl ade tage og tage med en relativ lav taghældning på op til 30 grader. For alle typer taghaver gælder, at det i hvert tilfælde kræver en konkret vurdering af den underliggende konstruktions bæreevne. Ekstensivt grønt tag Et ekstensivt grønt tag vejer mindre end et traditionelt tegltag. Man kan derfor som tommelfi ngerregel gå ud fra, at kan tagkonstruktionen bære et tegltag, så kan der også etableres et ekstensivt grønt tag. Det er den almene opfattelse, at tagfl ader med en hældning på under 30 grader umiddelbart kan anvendes til et ekstensivt grønt tag, hvis den underliggende konstruktion kan bære. Men der er eksempler på ekstensive grønne tage med en hældning på over 30 grader, men det kræver ekstra fastgørelse af vegetationen, så den ikke kan glide ned ad taget. Desuden kan det kræve vanding, da regnvandet hurtigere løber af et stejlt tag. 19 Både 8-Tallet i Ørestaden og Spidslastcentralen ved Københavns Lufthavn er eksempler på grønne tage med en taghældning på mere end 30 grader. I begge tilfælde har det været nødvendigt at etablere vandingssy-

20 UDKAST APRIL 2012 LEVENDE TAGFLADER 20 stemer, hvilket forøger anlægsomkostningerne væsentligt. Et rigtigt græstag er en tung konstruktion i forhold til sedumtaget, da græstaget kræver et forholdsvis tykt lag jord for at holde på fugten og undgå, at græsset tørrer ud. Det er derfor vigtigt at undersøge om den bærende tagkonstruktion kan klare vægten. Intensivt grønt tag Det intensive grønne tag har en høj vægt og kan derfor som hovedregel kun anlægges på betontage, der er anlagt som et egentligt etagedæk. Den type tag fi ndes oftest i nyere etageejendomme med fl adt tag. Rekreativt tag Det rekreative tag kræver, at det er muligt at etablere et vandret dæk til ophold. Samtidig kræver det, at den underliggende tagkonstruktion kan bære dækket og den aktivitet, der skal foregå. Umiddelbart vurderes de fl este betontage at kunne anvendes. Herudover kan Københavnertage i større eller mindre grad anvendes til rekreativ anvendelse. Vedligeholdelse Det ekstensive grønne tag kræver minimal pasning. Stenurt er fra naturens side en meget hårdfør og nøjsom plante, som er god til at modstå de barske vilkår, der kan være på taget, f.eks. blæst, sol og tørke. En beplantning med stenurt kræver normalt ikke vanding. Stenurt er med sine tykke blade rigtig god til at holde på vandet, så den har en vandreserve, som den kan trække på i perioder med tørke. Stenurt klarer sig derfor fint med den nedbør og dug, som den får på taget. Stenurter skal ikke slås eller luges, men det kan være nødvendigt at rense taget for eksempelvis blade, så stenurtplanterne får lys. Det kan klares ved i sensommeren eller efteråret at rive taget igennem med en rive og fjerne visne planter og græsser. Et egentligt græstag skal måske vandes i meget tørre perioder, afhængigt af hvordan huset ligger i forhold til sol og skygge. Græsset på taget kan ikke tåle at tørre helt ud, og er det først visnet, skal der sås eller lægges nyt. Problemer med at græsset ikke vil gro og at jorden med græsset skrider ned, er mest almindelige på fritliggende tage, der er udsat for vind og sol, mens tagfl ader i skygge og under træer kan udvikle sig med meget højt græs. Det kan være nødvendigt at klippe et græstag, hvis man ikke vil have højt græs. Et grønt tag har en relativ lang levetid, hvis det er lavet rigtigt. I Tyskland er der eksempler på grønne tage, der er over 30 år. Intensive grønne tage kræver samme vedligehold som en almindelig have. Brand og flugtveje For alle typer grønne og rekreative tage vil der skulle foretages en konkret vurdering af de brandmæssige forhold, som helt generelt vil skulle leve op til bygningsreglementets krav. Tænkes der på tage uden personophold, vil der blive stillet brandmæssige krav til konstruktionen og beklædningen, og der vil være fokus på, at der ikke bliver mulighed for brandsmitte mellem bygningerne.