USA: - Kvartalsrapport (landbrug/fødevarer) 3. Kvartal 2011.

Transkript

1 USA: - Kvartalsrapport (landbrug/fødevarer) 3. Kvartal Indhold Resumé Kort om indenrigssituationen. Superkomiteen og Farm Bill Landbrugs- og fødevaremarkedet. Den amerikanske landbrugseksport Den handelspolitiske udvikling Den danske eksport til USA inkl. investeringer i landbrugs- og fødevaresektoren. Resumé: - Mens tonen skærpes i den politiske debat er gældsproblemerne fortsat uløste, da superkomiteen ikke magtede opgaven. Trusler om store nedskæringer i landbrugssubsidierne i forbindelse med de mange oplæg, der drøftes til ny Farm Bill (2012). Betydelig økonomisk vækst i landbruget godt hjulpet af højere priser og stigende landbrugseksport især til Asien. Konsekvensen er faldende indenlandsk udbud og stigende priser. Nye frihandelsaftaler med stort potentiale for eksporten er blevet godkendt, mens der er risiko for handelspolitiske problemer i den transatlantiske handel såfremt afgørende forhandlinger med EU om forlængelse af hormonforliget mislykkes. Øget indsats for at fremme dansk eksport til USA og investeringer i landbrugs- og fødevareindustrien. Kort om indenrigssituationen. Det politiske billede i USA er præget af diskussionen om den offentlige gæld, arbejdsløsheden samt præsidentvalget i Det politiske klima i den amerikanske kongres er usædvanligt dårligt og forslag, der under andre omstændigheder ville være relativt ukontroversielle, bliver taget som gidsel af, hvad der forventes at udvikle sig til en tæt og barsk kamp frem til præsidentvalget i november Mitt Romney har i meningsmålingerne længe ligget som en stabil 2 er for at blive republikaneres præsidentkandidat, mens førstepladsen har været indtaget af en række forskellige kandidater i løbet af de sidste måneder. I øjeblikket fører den ethanolvenlige Newt Gingrich op til den første partikonference i landbrugsstaten Iowa primo USA s vækst i 2011 ser ud til at ligge på 1,75 %, hvilket er halvdelen af, hvad man havde forventet i udgangen af Landbrugssektoren er den eneste sektor med væsentlig økonomisk vækst og overskud i handelen med udlandet. Den lave rente har 1

2 endnu ikke kickstartet økonomien og offentlige investeringer har hidtil ikke været tilstrækkelige. Landets økonomiske udfordringer er klare: Gælden er vokset til 70 % af BNP og arbejdsløsheden har ligget på 9 % det meste af året. Det er således nødvendigt med reformer, men disse har ladet vente på sig. Landets gældsproblemer og høje arbejdsløshed har i høj grad sat økonomien på den politiske dagsorden, og kongressen nyder en historisk lav billigelse i befolkningen, hvor kun 12 % mener, at politikerne lever op til deres ansvar. Den manglede samarbejdsevne blev særligt udstillet i forbindelse med forhandlingsprocessen omkring hævelse af gældsloftet; der blev først fundet en løsning i 11. time. Samarbejdsvanskelighederne viste sig endnu engang i forbindelse med nedsættelse af superkomiteen, en hændelse der fik landbrugsinteressenterne op af stolene. Superkomiteen og Farm Bill Den såkaldte superkomite, der blev nedsat for at trimme det offentlige budget med mindst $1,2 bio. opgav at finde fælles grund og faldt fra hinanden. Komiteen, der bestod af 6 demokrater og 6 republikanere, kunne ikke blive enige om forholdet imellem øgede skatter og nedskæring af offentlige udgifter og det lykkedes således ikke for dem at finde pengene i det føderale budget. Landbrugssubsidierne består af flere programmer, bl.a. den direkte faste støtte, forsikringspræmiesubsidier, råvaresubsidier, anticykliske programmer, naturbevarelsesprogrammer, samt katastrofebevillinger. Der var fra starten i landbrugsorganisationerne en bevidsthed om, at der højest sandsynligt ville blive skåret i de offentlige landbrugssubsidier. Derfor var flere aktører forstående overfor, at især den direkte faste subsidering stod for skud. Dette skal ses i lyset af landbrugets økonomiske optur i USA. Kongressens landbrugskomiteer sendte først deres endelige spareforslag til superkomiteen få dage før denne skulle blive enige om et samlet budget. Forhandlingerne i landbrugskomiteerne foregik ligeså stiltiende som i superkomiteen, og forslaget er aldrig blevet offentliggjort i sin helhed. Det endelige forslag blev gennemtrumfet af formændene Debbie Stabenow og Frank Lucas og indebar nedskæringer på $23 mia. over 10 år. Et internt dokument der blev lækket indikerer, at dette skulle være sket igennem afvikling af de faste subsidier, en halvering af antallet af bevaringsprogrammer, reformering af råvaresubsidier, samt en annullering af hele 31 % af alle USDA s programmer. Flere kongresmedlemmer protesterede mod landbrugskomiteernes hemmeligholdelse af den noget forhastede proces og forslaget til superkomiteen blev i pressen døbt The Secret Farm Bill. 2

3 Dette betyder, at den aftalte grønthøsterrunde træder i kraft fra 2013, medmindre Farm Bill falder på plads inden. Farm Bill genforhandles hvert 5. år og skulle således uanset hvad tages op i En evt. grønthøsterrunde vil medføre besparelser på $15 mia. over 10 år på landbrugsområdet, der fordeles ligeligt på landbrugssubsidierne. Der er således ikke tale om substantielle politiske reformer i grønthøsteren. I forbindelse med vedtagelsen af Farm Bill 2008 tog forhandlingerne næsten et år, før planen var færdig. Med det historisk dårlige forhandlingsklima i kongressen, kan Farm Bill 2012 blive vanskelig at få vedtaget. Det er Stabenows og Lucas håb, at deres forslag bliver et udgangspunkt for forhandlingerne, om end flere er skeptiske i denne retning. På trods af disse omstændigheder mener mange, at en åben demokratisk proces trods alt er at foretrække frem for det netop gennemgåede forløb. Landbrugs- og fødevaremarkedet. Den amerikanske landbrugssektor har positive vilkår for øjeblikket, hvilket især skyldes prisudviklingen på fødevarer. USDA forventer at den gennemsnitlige indkomst i landbrugssektoren bliver 28 % højere end sidste år; indkomsten i 2010 lå på $79,1 mia., mens den i år forventes at blive hele $100,9 mia. Strukturudviklingen i landbrugssektoren er tydelig og udviklingen hen i mod større, men færre produktionsenheder fortsætter. I 1935 var der omkring 7 mio. landbrug, mens der i dag er omkring 1,6 mio. Desuden er det de største af dem, der tegner sig for % af produktionen. Udviklingen er i høj grad drevet af Midt-vest staterne, hvor en god lokal høst, sammen med de højere priser har bevirket en øget investeringslyst i agerbruget. Jordpriserne er i dette område steget med 25 % på et år og mange maskinproducenter melder om markant steget efterspørgsel på deres produkter. John Deere har f.eks. øget deres indtjening med 49 % i forhold til sidste år. Den vegetabilske produktion koncentrerer sig om de traditionelle afgrøder majs, hvede, soja og ris. Indkomsten fra salg af afgrøder er steget med 19 %, imens overskuddet fra salget af dyr er steget med 17 %. Dog er udgifterne fulgt med. Ifølge USDA er prisen på produktionselementer, som foder og brændstof, steget med 17 %. Dette er ligeledes en forklaring på den øgede investeringslyst: smalle profitmarginer presser landmændene til at øge volumen. Den lave rente til trods er mange af landmændenes investeringer selvfinansierede. Dog har spekulanter, som resultat af et ustadigt aktiemarked, også købt jord i stor stil halvdelen af USA s landbrugsjord ejes i dag af ikke-landmænd. Naturkatastrofer har haft stor indvirkning på produktionen. Især tørken i de sydligere stater har medført en reducering af kvægbestanden. Det amerikanske udbud af oksekød pr. indbygger er således 1,8 pund lavere end sidste år og er med 45,9 pund den laveste siden Desuden har oversvømmelser og orkaner på østkysten gjort 3

4 skade på landbruget dér. Kødproducenterne har vægret sig mod at udvide produktionen grundet de stigende og uforudsigelige foderpriser. Bestanden af avlssvin er således kun øget med 0,6 % i forhold til sidste år. Alt i alt er udbuddet af fjerkræ og kød faldet med 3,2 pund fra sidste år et niveau der ikke er set siden Ethanolproduktionen aftog i 2011 omkring 41 % af den amerikanske majsproduktion, hvilket er tre gange mere end hvad der blev brugt for 5 år siden. Dette har været med til at holde majspriserne på et stabilt højt niveau i forhold til sidste år. Desuden indikerer de forløbelige opgørelser at majshøsten vil ligge lidt under sidste års niveau med ton; ligeledes ligger ris, hvede og raps foreløbigt under sidste års resultat med henholdsvis , og tons. Boniteten virker tilsyneladende også til at være faldet i landsgennemsnittet. USA s voksende eksport har nedbragt det indenlandske udbud og har påvirket prisudviklingen. Dette har betydet en fordyrelse af især kød. I september kostede et pund svinekød $3.6 i detailhandlen, mens oksekød kostede $4.9 pundet i oktober begge priser er rekord. Den amerikanske landbrugseksport. Den største årsag til landbrugets øgede indtjening er den markant øgede eksport. Det amerikanske landbrug har eksporteret for over $137,4 mia. i finansåret 2011, hvilket er 20 % mere end i Dette skyldes især en lav dollar, stigende efterspørgsel på vækstmarkederne og priserne på råvarer, samt tørke og dyresygdomme i bl.a. Asien. Især ses en øget kødeksport til de voksende økonomier især i Asien, bl.a. Kina, som eksportørerne i stigende grad fokuserer på. En stor efterspørgsel på svinekød, grundet ekspanderende markeder i Kina, Japan og Sydkorea, er med til at øge den amerikanske svinekødseksport. 30 % af den samlede amerikanske svinekødsproduktion bliver nu eksporteret. Efter at Kina i 2010 genåbnede for importen af amerikansk svinekød har handlen nået omfattende dimensioner. Væksten i Kina har medført en øget efterspørgsel efter kød i almindelighed samt kød af kvaliteter, der hidtil mest er gået til udviklede markeder og som endnu ikke produceres i Kina, der nu aftager 10,8 % af den amerikanske svineeksport mod 1,2 % i Japan og Mexico forbliver de største importører af amerikansk svinekød, begge med stigninger i forhold til sidste år. NAFTA har desuden betydet en øget kødeksport til Canada, hvilket dog kun teknisk er eksport, da producenter i højere grad ignorerer landegrænsen som følge af frihandelsaftalen. Mexico, Japan og Canada er ligeledes de største aftagere af oksekød. I Japan er importen steget betragteligt, da selvforsyningsgraden faldt stærkt, efter at strålingsfaren i Fukushima området ramte oksekødsproduktionen hårdt. Som følge af mund- og klovsygekatastrofen i Sydkorea kommer nu 38 % af alt oksekød i Sydkorea fra USA. - Kina er stadig teknisk lukket for amerikansk oksekød, ligesom Rusland importforbud mod amerikansk fjerkræ stadig står ved magt. 4

5 Den handelspolitiske udvikling Landbrugets fokusering på asiatiske vækstområder er ikke gået politikernes næse forbi. Landbrugsminister Vilsack har således gennemført besøg til både Kina og Vietnam, imens flere af landbrugets interesseorganisationer har søsat eksportinitiativer i området. Frihandelsaftalerne med Columbia, Panama og Sydkorea, der blev debatteret i årevis er netop blevet godkendt og er således et af de få omfangsrige stykker lovtekst, der er kommet helskindet igennem den nuværende kongres. I og med at aftalen nu også er ratificeret i Sydkorea, efter stor dramatik i det koreanske parlament, forventes den toldfrie handel imellem landene at være fuldstændigt implementeret i Endnu mere ambitiøs er Trans-Pacific Partnership aftalen, som i øjeblikket forhandles med medlemmerne af APEC gruppen. På baggrund af de manglende resultater i WTO forhandlingerne får TPP forhandlingerne desuden stor politisk opmærksomhed både i kongressen og hos de asiatiske partnere, der mener, at aftalen samtidig kan virke afbalancerende på den kinesiske indflydelse i regionen. Det springende punkt i den amerikanske debat vedr. TPP er hvorvidt Japan bør inkluderes i aftalen. Hvis dette bliver tilfældet vil den have vidtrækkende konsekvenser for den amerikanske agrieksport. TPP anses for meget omfattende og det forventes, at debatten om den vil komme til fylde meget i den internationale handelsdagsorden. I den transatlantiske handel vil drøftelserne med EU om en forlængelse af hormonforliget med USA være af afgørende betydning. Spørgsmålet om amerikansk antimikrobiel rensning af kødprodukter har længe været på dagsordenen og amerikanerne kræver nu en godkendelse af det biologiske produkt laktisk syre som Kommissionens veterinæreksperter nu har evalueret positivt som et uskadeligt mælkesyrepræparat og som derefter skal godkendes af EU parlamentet. Amerikanerne har ladet forstå, at de anser dette præparat som et kompromisforslag, der bør kunne opnås enighed om i EU. Behandling af den amerikanske anmodning hen imod en godkendelse vil være en prioritet for det danske formandskab, for således at sikre en fortsættelse af forliget og dermed vores eksport imod at blive genstand for amerikanske retalieringer. Den danske eksport til USA inkl. investeringer i landbrugs- og fødevaresektoren. Den samlede danske eksport til USA er i årets første 3 kvartaler steget med 8 % til DKK 28 mia. Landbrugs- og fødevareeksporten, der tidligere på året oplevede en vækst på 6 % (1. kv.) har dog konsolideret sig på et niveau på DKK 2,7 mia., for perioden og er stort set uændret i forhold til 2010, mens der kan noteres forskydninger inden for produktgrupperne. Det er den konventionelle del af landbrugseksporten, der har klaret sig bedst, hvor landbrugsvarer inkl. fersk/frosset svinekød og forarbejdede kødprodukter er steget fra 5

6 DKK 980 mio. til DKK mio. mens maskineksporten er steget fra DKK 508 mio. til DKK 541 mio. Denne udvikling kan understrege de stigende konjunkturer, der noteres i agrisektoren med bl.a. øget omsætning i den almindelige maskinhandel. Et fald på 13 % i eksporten af agroindustrielle levnedsmidler til DKK 1,16 mia. - dækker næsten udelukkende over et fald i eksporten af enzymer. På baggrund af den øgede efterspørgsel i agroindustrien forsøger Trade Council USA /Eksportrådet i denne tid at sætte øget fokus på de forbedrede afsætningsvilkår til sektoren og øge kendskabet til dansk teknologi og know how inden for både konventionelt produktionsudstyr og grønne løsninger. Under det danske formandskab vil ambassaden/trade Council USA søge at gennemføre visse events, der med fordel kan profilere denne del af dansk eksportindustri. Den vellykkede fødevarekampagne Nordic Food Show med de nordiske ambassader i Washington blev fulgt op i efteråret med både kokkekonkurrencer for amerikanske deltagere og omfattende skolemadsprogrammer på 120 skoler i Washington distrikter, der fik en meget positiv opmærksomhed og medieomtale og med stor bevågenhed fra Michelle Obamas Let s move kampagne for bedre ernæring af børn og unge. Dansk tilstedeværelse på fødevaremarkedet i USA er også kendetegnet ved betydelige investeringer af bl.a. Danish Crown i kødforædlingsindustrien og Arla mejerier i mejeriindustrien, der begge i de seneste måneder har foretaget større udvidelser. Etablering af en ny foderstoffabrik i Ohio af firmaet Hamlet Protein i Horsens er det sidste skud på stammen af danske investeringer i den amerikanske agrisektor. I forbindelse med et særligt initiativ overfor Verdensbanken (Washington) har banken udtrykt interesse for danske fødevaresikkerheds- og kontrolsystemer til brug for handels- og udviklingsprojekter i udviklingslandenes fødevaresektorer i samarbejde med Fødevarestyrelse og L&F s Videncenter for Landbrug. Udviklingsministeren ser for øjeblikket på muligheden for at bidrage med danske finansiering til gennemførelse af sådanne opgaver i Verdensbankregi med brug af danske ekspertise. Ambassaden i Washington, Steen Steensen/Ulrik Rantzau. 6