LEDIGHED OG INDSATS. Resultater Jobcentrets mål Ministermål

Transkript

1 LEDIGHED OG INDSATS Orientering om ledighed, beskæftigelse, ministermål og jobcentrets resultater. Nr. 2 marts 2014 Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Modtagere af uddannelseshjælp Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede ledige Resultater Jobcentrets mål Ministermål Arbejdsmarked Efterspørgsel på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Lønmodtager beskæftigelse Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet

2 Ledighedstal for Randers januar 2014 Om ledighedsopgørelserne: Danmarks Statistik opgøre ledigheden på bagrund af indberetninger fra a-kasser og kommunerne. De tal der modtages er generelt for lave fordi nogle a-kasser ikke har fået alle forsikrede ledige med. Tallet forhøjes derfor. Det forhøjede tal er udgangspunkt for beregning af sæsonkorrektionen. Efter 6 måneder foreligger det endelige ledighedstal. Tallet i tabel 3 er det indberettede tal for Randers, mens tallene i tabel 2 er tilrettede. Ledighedstallet omfatter: forsikrede ledige, ledige på arbejdsmarkedsydelse, ledige på 6 ugers selvvalgt uddannelse og jobparate kontanthjælpsmodtagere, herunder åbenlyst uddannelsesparate og ledige på særlig uddannelsesydelse (mistet dagpengeret) Tabel 1: Sæsonkorrigeret ledighed i pct. af arbejdsstyrken Seneste år Seneste måned mar-13 feb-14 mar-14 Ændring Ændring Hele landet 5,8 5,3 5,1-0,7-0,2 Region Midtjylland 5,2 4,7 4,5-0,7-0,2 Landsdel Østjylland 5,3 4,9 4,7-0,6-0,2 Randers 5,8 5,6 5,5-0,3-0,1 Kilde: Danmarks statistik Den aktuelle ledighed I marts 2014 var der 5,5 % af arbejdsstyrken i Randers ledige. Det er et fald fra marts 2013 (5,8) på -0,1 procentpoint. Ledigheden i Randers var i marts højere end gennemsnittet i landet, der var på 5,1 % Den faktiske ledighed i Randers var i marts på fuldtidsledige. Det er et fald I forholdt til marts 2013 på 153. Tabel 2: Faktisk ledighed (brutto fuldtidsledige) Ledighed Seneste år Seneste måned mar-13 jan-14 mar-14 Ændring Ændring i pct. Ændring Ændring i pct. Hele landet ,3% ,1% Region Midtjylland ,4% ,8% Landsdel Østjylland ,8% ,3% Randers ,2% ,6% Kilde:Danmarks Statistik

3 Ledighedstal for Randers januar 2014 Tabel 3 Arbejdsmarkedsparate ledige i Randers mar-13 mar-14 Ændring Ændring i pct. Forsikrede ledige ,0% her af ledige ,6% har af aktiverede ,0% jobparate kontanthjkælpsmodtagere ,7% her af ledige ,2% har af aktiverede ,8% Ledige i alt ,2% Kilde: Danmarks Statistik Figuren viser den lange trend i ledigheden i Rander, Region Midtjylland, Østjylland og hele landet. Tallene er beregnet som indeks med udgangspunkt i januar I marts 2014 er indekset for Randers 118,3 %. Tabel 3 viser Forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere fordelt på aktiverede og ledige (ikke i aktivering). Tallene viser, antallet af ledige samlet set er faldet med 180 ledige fra marts 2013 (2.885) til marts 2014 (2.705). Bag faldet ligger en stigning i kontanthjælpsmodtagere på 185 og et fald i forsikrede ledige på Faldt i forsikrede ledige kan til dels skyldes dagpengereformen. Antallet af aktiverede forsikrede ledige er faldet fra marts 2013 til marts 14 med 375, mens der er sket en stigning i samme periode af aktiverede kontanthjælpsmodtagere på 22.

4 Målgrupper: Kontanthjælpsmodtagere februar 2014 Unge på uddannelseshjælp Unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, får ikke kontanthjælp men uddannelsesydelse. De unge opdeles i visitationskategorierne åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat og aktivitetsparat. Åbenlyst uddannelsesparate kan påbegynde og gennemføre en uddannelse straks. Uddannelsesparate vil med den rette indsats inden for et år kunne blive klar til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Aktivitetsparate har behov for en koordineret og systematisk indsats med tæt opfølgning og hyppig, før de er uddannelsesparate. Klyngen Randers sammenlignes med kommuner der har samme rammevilkår som Randers Kommune. Kommunerne er: Bornholm, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikshavn, Halsnæs, Hjørring, Kolding, Køge, Mariagerfjord, Morsø, Nyborg, Næstved, Odsherred, Sønderborg, Thisted, Vejle, Vesthimmerland og Aalborg Unge under 30 år der modtager uddannelseshjælp fordelt på visitationskategorier Randers Midtjylland Hele landet Klyngen Visitationskategori i alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Uddannelsesparat 53,5% 32,0% 35,4% 36,3% Åbenlys uddannelsesparat 12,4% 10,5% 9,6% 12,1% Aktivitetsparat 33,1% 56,1% 53,4% 50,1% Uoplyst 1,0% 1,4% 1,5% 1,5% Tabelen sammenligner fordelingen på visitationskategorier i Randers med fordelingen i Midtjylland, hele landet og Klyngen. Randers har flere uddannelsesparate og færre aktivitetsparate end Midtjylland, hele landet og klyngen. Randers er på niveau med klyngen i andelen af åbenlyst uddannelsesparate, mens niveauet er lavere i Midtjylland og hele landet.

5 Målgrupper: Kontanthjælpsmodtagere februar ,0% 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% Afsluttede og påbegyndte kontanthjælpsforløb (jobparate) Påbegyndt Afsluttet Antal ultimo Kontanthjælpsmodtagere i Randers, Midtjylland, hele landet og i klynge fordelt på visitationskategorier 2,4% 4,2% 4,0% 4,1% 77,8% 74,3% 69,4% 66,5% 19,9% 21,4% 26,6% 29,4% Randers Midtjylland Hele landet Klyngen Jobparat Aktivitetsparat Uoplyst Figuren til venstre viser antal påbegyndte og afsluttede forløb på kontanthjælp (jobparate), samt antal ultimo måneden. Der er fra december 2013 til januar 2014 sket et fald i antal afsluttede kontanthjælpsforløb. I samme periode er færre begyndt på kontanthjælp. Samlet set har antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere ligget på et stabilt niveau henover nytår. Figuren nederst viser kontanthjælpsmodtagere fordelt på visitationskategorier i Randers, Midtjylland, hele landet og klyngen. Randers har den laveste andel jobparate kontanthjælpsmodtagere. Der er næsten 10 procentpoint mellem Randers og klyngen (kommuner med samme rammevilkår). Fordelingen i Randers mellem visitationskategorierne ligner meget fordelingen i Midtjylland. Klyngen består af kommuner med ens rammevilkår. Rammevilkåret ses i forhold til, hvor stor en andel af borgerne der forventes at modtage en given ydelse. Klyngens sammensætning varierer alt efter hvilken ydelse, der er tale om. Opdelingen i klynger bygger på en omfattende statistisk analyse gennemført af SFI i Klyngen består af: Randers, Bornholm, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikshavn, Halsnæs, Hjørring, Kolding, Køge, Mariagerfjord, Morsø, Nyborg, Næstved, Odsherred, Sønderborg, Thisted, Vejle, Vesthimmerland og Aalborg.

6 Målgrupper: Forsikrede ledige Figuren viser aldersfordelingen for forsikrede ledige i Randers, Midtjylland, hele landet og klyngen. De unge forsikrede ledige under 30 år udgør i Randers en mindre andel af de ledige end tilfældet er i Midtjylland. For de årige ligner Randers resten af klyngen, mens der er større forskel i alders intervallet år. For alder intervallerne 35 39, 40 44, og er andelen i forhold til alle forsikrede ledige stort set den samme i Randers, Midtjylland, hele landet og klyngen. De årige udgør den største andel af forsikrede ledige i de fire områder. Klyngen, d.v.s. kommuner der har samme ramme vilkår som Randers i forhold til forsikrede ledige, består af: Randers, Albertslund, Brønderslev, Esbjerg, Fredericia, Haderslev, Halsnæs, Holbæk, Horsens, Jammerbugt, Kalundborg, København, Læsø, Mariagerfjord, Middelfart, Morsø, Norddjurs, Næstved, Odsherred, Ringkøbing-Skjern, Ringsted, Rødovre, Samsø, Skive, Thisted, Tønder, Tårnby, Vejen, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø, Aalborg. Figuren til venstre viser, påbegyndte og afsluttede forløb, samt antal ultimo måneden. Fra januar til februar har tilgangen til a-dagpenge været faldende, mens niveauet for afsluttede forløb ikke har ændret sig fra januar til februar. Men udviklingen betyder, at der i februar blev afsluttet flere forløb end der blev påbegyndt.

7 Resultater: Jobcenter mål 2014 Jobcenter mål 1: Jobcentret har i Beskæftigelsesplan 2014 opstillet mål om, at det løbende gennemsnitlige antal sygedagpengesager med en varighed på mellem 5 og 52 uger skal være under i Det gennemsnitlige antal sager har indtil uge 19 ligget under sager. I uge 19 var antallet Jobcenter mål 2: Jobcentret har i Beskæftigelsesplan 2014 opstillet et mål om, at det løbende gennemsnitlige antal sygedagpengesager med en varighed over 52 uger skal være under 220 i Det gennemsnitlige antal sager over 52 uger har varieret meget gennem de første 19 uger. Antallet har generelt været under målet, og i uge 19 var det 202.

8 Resultater: Jobcenter mål 2014 Jobcentermål 3: Jobcentret har i Beskæftigelsesplan 2014 opstillet et mål om, at den gennemsnitlige antal løbende sager med ledighedsydelse med en varighed over 18 måneder ikke overstiger 100 sager. Det gennemsnitlige antal sager har i de 4 første måneder været under 100. i april lå det på 90,8.

9 Ministermål 2014 Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse Målingen af målet er annulleret, da Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke har kunne skaffe valide data. Ministermål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension. Tilgangen til førtidspension i 2014 skal begrænses til højest 244 personer. Målet opgøres i det rullende år til gangen i den aktuelle måned + de foregående 11 måneder. I marts 2014 var tilgangen opgjort til 74 personer. Ministermål 3: Langtidsledigheden skal begrænses. Antallet af langtidsledige skal begrænses til 669 i Langtidsledige er personer (forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere) der inden for de seneste 52 uger har været ledige i mere end 80 % af tiden. Der foreligger endnu ikke tal for ministermål 3.

10 Ministermål 2014 Ministermål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Ministermål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Jobcentret skal i 2014 opnå en samarbejdsgrad med virksomhederne på 55,2 %. Målet opgøres som jobcentrets eller andre jobcentres (jobcentre i nabokommunerne) kontakt med virksomhederne inden for følgende områder: Løntilskud Virksomhedspraktik Voksenlærlinge Jobrotationsvikar Skånejob Fleksjob Opkvalificeringsjob Mentor Personlig assistance Nyttejob Hver kategori tælle kun med én gang for hver virksomhed. En virksomhed med to personer i løntilskudsjob tæller således kun én gang. Seneste opgørelse viser, at jobcentret havde en samarbejdsgrad på 47,8 % i Målet i 2014 er 55,2 %

11 Arbejdsmarkedet Gennemsnitligt dagligt antal ledige stillinger Opgørelsen kan ses som en indikator for efterspørgslen på arbejdskraft, men giver ikke hele billedet. Mange stillinger bliver aldrig slået op, men besat via netværk og uopfordrede ansøgninger. Jobnet er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings jobdatabase. Alle offentlige arbejdspladser skal benytte jobnet, mens det er frivilligt for private virksomheder, om de vil benytte den. Gennemsnitligt dagligt antal ledige stillinger på jobnet i Randers Figuren viser det daglige gennemsnitlige antal ledige stillinger på jobnet i Randers. I 1. kvartal 2014 var der i dagligt gennemsnit 145 ledige stillinger. Det er der højeste tal for 1. kvartal siden Tallet er også en fremgang i forhold til 4. kvartal 2013, hvor der var 119 ledige stillinger. Arbejdsfordelinger En arbejdsfordeling er en ordning i en virksomhed, hvor arbejdstiden i en midlertidig periode er nedsat for at undgå afskedigelser. Medarbejderne bliver kompenseret for den nedsatte tid med a-dagpenge. Omfanget af fordelinger er en indikator for aktivitetsniveauet på virksomhederne. Figuren viser alle personer på fordeling i Randers. Der kan være tale om én virksomhed eller flere. I april 2014 var der 29 personer på fordeling.

12 Arbejdsmarkedet Målingen opgør antallet af lønmodtagere med bopæl i Randers Kommune omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Opgørelsen baserer sig på oplysninger fra E-indkomstregistreret og omfatter personer, der har haft en arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst i den periode opgørelsen dækker. Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes på baggrund af det indberettede antal løn- /arbejdstimer. Som fuldtidsbeskæftigelse regnes 160,33 timer pr. måned. Der er således ikke tale om en opgørelse over personer i beskæftigelse. Beskæftigede lønmodtagere med bopæl i Randers Figuren viser beskæftigelsen for lønmodtagere med bopæl i Randers Kommune. Fra 1. kvartal 2008 til 4. kvartal 2013 er antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtager faldet med fra til Det svarer til et fald på 7 %. Som det også fremgår er der hen over et år ganske pæne udsving i beskæftigelsen, som kan være på fuldtidsbeskæftigede. Et udsving på 400 svarer til ca. 1 procentpoint. Beskæftigede lønmodtagere efter bopæl Figuren viser udviklingen i beskæftigelsen for Randers sammenlignet med udviklingen (gennemsnittet) i klyngen (kommuner med samme rammevilkår som Randers), hele landet og Midtjylland. Det fremgår, at Randers ligger lidt under udviklingen i Midtjylland og landsgennemsnittet. Sammenlignet med klyngen er udviklingen bedre i Randers. Kilde: jobindsats

13 Arbejdsmarkedet Målingen opgør antallet af lønmodtagere med arbejdssted i Randers omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Opgørelsen baserer sig på oplysninger fra E-indkomstregistreret og omfatter personer, der har haft en arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst i den periode opgørelsen dækker. Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes på baggrund af det indberettede antal løn- /arbejdstimer. Som fuldtidsbeskæftigelse regnes 160,33 timer pr. måned. Der er således ikke tale om en opgørelse over personer i beskæftigelse. Opgørelsen er en indikator for, hvor mange arbejdspladser der er i Randers. Arbejdspladser på en Virksomhed, der har et centralt lønkontor beliggende i en anden kommune, tæller kun med i opgørelsen, hvis arbejdsstedet er registreret med P-nummer (P-nummeret er en underopdeling af CVR-registret). Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med arbejdssted i Randers Figuren viser, at antallet af arbejdssteder er faldet siden 4. kvartal 2008, hvor der var fuldtidsstillinger, til 4. kvartal 2013, hvor der var Faldet er på stillinger, som svarer til et fald på 10,5 %. Udvikling i lønmodtager arbejdspladser Figuren viser udviklingen i lønmodtager arbejdspladser i Randers, klyngen, hele landet og Midtjylland. Randers ligger i 4. kvartal 2013 på niveau med hele landet (94,3 %), mens klyngen og Midtjylland ligger på 98,7 % i forhold til udgangspunktet, der var 1. kvartal 2008.

14 Arbejdsmarkedet Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet Figuren viser befolkningen mellem 16 og 66 års tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken er beskæftigede + jobparate ledige. Uden for arbejdsstyrken er bl.a. aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, efterlønnere, ikke-beskæftigede efterlønnere, ledige der ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet. Opgørelsen sammenligner Randers med Midtjylland, hele landet og klyngen, som er kommuner med samme rammevilkår som Randers. Samtidigvises udviklingen i Randers i perioden Øverste figur viser, at 28,7 % af befolkningen mellem 16 og 66 år var uden for arbejdsstyrken i Randers i Det er 1,2 pct.point lavere end kommuner med sammenlignelige rammevilkår. Men det er 1,1 pct.point højere end hele landet og Midtjylland. Nederste figur viser befolkningens (16 66 år) tilknytning til arbejdsmarkedet i perioden I 2008 var beskæftigelsen den højeste i perioden med 75,5 %, samtidig var ledigheden på 1,2 % af befolkningen mellem 16 og 66 år og andelen udenfor arbejdsstyrken var 23,3 % sammenlignet med 2013 viser en beskæftigelse på stort set samme niveau, en ledighed der er 4,9 pct. point lavere og en andel uden for arbejdsstyrken der 6,4 pct.point højere.